Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1791 - 1800 af 2473

Publikation: Innovation og forskning 2013

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2013, samler de statistiske oplysninger om forskning, udvikling og innovation. , Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., Internationale tal, Den nye udgave af, Innovation og forskning, er udvidet med en international dimension. De to første kapitler belyser således Danmarks internationale placering og det internationale samarbejde af betydning for innovation og forskning i Danmark., Af den internationale sammenligning fremgår, at Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. I Danmark brugte virksomhederne 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder., Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it, Et af bogens fokuspunkter er, hvor stor en andel af virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, udenlandsk ejede virksomheder står for. Den højeste andel findes inden for it. Her står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling., , Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr., 2.400 nye ph.d.-studerende, Blandt publikationens øvrige interessante konklusioner kan nævnes disse:, Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011., 3 pct. af bruttonationalproduktet anvendes til forskning og udvikling., 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling., 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling., Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., IPR-aktive virksomheder (virksomheder med patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder) har øget beskæftigelsen fra 2005 til 2011., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2013, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-2086-5, Udgivet: 15. november 2013 kl. 09:00, Antal sider: 178, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19015

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2016

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandring i Skandinavien kommer under lup, I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2016 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandring i et skandinavisk perspektiv. Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet, Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct. Frem til 2007 var der flere udlandsfødte i Danmark end i Norge, men særlig i kraft af en stor indvandring af vestlige udlandsfødte, er rollerne byttet om de senere år., Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge, Norge har i 2014 den højeste beskæftigelse blandt vestlige udlandsfødte i Skandinavien. Når der standardiseres for alder har vestlige mænd i Norge et beskæftigelsesindeks på 93 pct. mens kvinderne har et indeks på 91 pct. Norge har også den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres efter alder., Mange 22 årige ikke-vestlige efterkommere er i gang med en uddannelse, 63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse, hvilket stor set er samme niveau som kvinder af dansk oprindelse. Blandt de ikke-vestlige mandlige efterkommere ligger niveauet 5 procentpoint lavere sammenlignet med mænd af dansk oprindelse., , Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn, Siden 1995 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra 3.185 til 1.947 i 2015. Det nuværende niveau er kun marginalt højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse, som i 2015 havde en samlet fertilitet på 1.736. Det betyder, at kvinder med dansk oprindelse i 2015 i gennemsnit fik 1,74 børn, mens ikke-vestlige indvandrere fik 1,95., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2016, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2236-4, Udgivet: 25. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 101, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/20704

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2018

Publikationen beskriver it-anvendelse i befolkningen i bred forstand. Resultaterne af årets undersøgelse viser bl.a., at 88 pct. af befolkningen (16-89 år) enten har søgt information, hentet blanketter eller sendt oplysninger via offentlige myndigheders hjemmesider inden for det seneste år. Ni ud af ti svarer, at de primært er tilfredse med servicen. Det er desuden blevet lettere at komme i kontakt med offentlige myndigheder, mener 46 pct. af danskerne. Det er 11 pct. flere end i 2015., Velfærdsteknologi klinger godt for de fleste danskere, og 82 pct. svarer, at de enten i ”høj” eller ”nogen grad” ser den som en god mulighed i fremtiden. Dem, der allerede har stiftet bekendtskab med teknologien, ser i højere grad potentialet end dem, der ikke har erfaringer med den., Publikationen indeholder et temakapitel (kapitel 1), der handler om anvendelse af it på arbejdspladsen. Det gennemgår de ændringer, som de danskere, der er i beskæftigelse, har oplevet i arbejdsopgaver, -forhold og -tider som følge af den øgede digitalisering. Et stadig mere digitaliseret arbejdsliv stiller bl.a. krav til vores it-kompetencer. Det er 11 pct. af de danskere, der er i beskæftigelse, efter eget udsagn ikke klædt på til. Omvendt er der et uudnyttet potentiale blandt 23 pct., som mener, at de ville kunne klare mere krævende it-baserede opgaver på jobbet end dem, de løser i dag., I publikationen kan man desuden læse:, Internettet er blevet en fast del af danskernes daglige rutine, og 88 pct. svarer, at de er på nettet næsten hver dag eller hyppigere., Hver fjerde vurderer, at deres viden om cyber- og informationssikkerhed ”i mindre grad” er tilstrækkelig., 70 pct. af befolkningen mellem 16-89 år er på Facebook, og 35 pct. har Snapchat., I 2018 har 80 pct. af danskerne handlet online, hvilket er en stigning på 17 procentpoint sammenlignet med 2011., De tre mest udbredte aktiviteter på internettet er at sende og modtage e-mails (91 pct.), at bruge netbank (87 pct.) og at søge information om varer eller tjenester (84 pct.), , Publikationen bygger på oplysninger fra undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2018, , som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2018, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2312-5, Udgivet: 30. november 2018 kl. 08:00, Antal sider: 65, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/pubomtale/29448

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016

I publikationen beskrives europæernes anvendelse af it i bred forstand, herunder udbredelse og anvendelse af internet., I år er der et særligt fokus på it-sikkerhed - et emne, som belyses i publikationens sidste afsnit. Afsnittet belyser to hovedemner: Deling og beskyttelse af personlige oplysninger., Publikationen viser, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU, når der handler om borgernes it-anvendelse. Det gælder blandt andet digital selvbetjening, internetkøb, brug af netbank og sociale netværkstjenester., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse:, , Danskerne er flittige til at handle på nettet, 82 pct. af danskerne handler på nettet, og det er den næststørste andel i EU. Kun i Storbritannien handler en større andel på nettet med 83 pct. Mens det generelt er mænd, der handler mest på nettet i EU, så forholder det sig omvendt i Danmark – her blev mændene overhalet af kvinderne for første gang i 2016., , Danskerne er EU-mestre i digital selvbetjening, Danskerne er førende i EU mht. digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 48 pct. EU-borgerne. Andelen af danskere, der indsender udfyldte blanketter til det offentlige, er fordoblet siden 2008., , 53 mio. europæere er aldrig på nettet, 14 pct. af europæerne mellem 16 og 74 år er ikke online. Det svarer til ca. 53 mio. personer. 71 pct. af EU-borgerne er på nettet dagligt – andelen er 89 pct. i Danmark. Danmark er et af de lande, hvor andelen af dem, der aldrig er på nettet, er lavest (2 pct.)., , Takket være et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen samt Kulturstyrelsen er undersøgelsen i Danmark gennemført med udvidet indhold. Denne publikation belyser udelukkende resultaterne fra det seneste harmoniserede EU-spørgeskema for 2016, der muliggør sammenligning på tværs af landegrænser, mens den danske undersøgelses samlede resultater er offentliggjort i en separat årspublikation:, It-anvendelse i befolkningen 2016, ., Publikationen findes også på engelsk som , ICT usage in households and by individuals - EU benchmark 2016, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2251-7, Udgivet: 5. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/20744

Publikation

Publikation: Danmark i tal 2017

Hæftet er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik., Danmark i tal, er karakteriseret ved at have godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2017., Et statistisk snapshot af Danmark og danskerne., Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km, 2, , og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,7 mio. danskere 1. januar 2017. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Danskerne lever i gennemsnit mere end syv år længere end i 1970. I dag er den gennemsnitlige levetid 82,8 år for kvinder og 78,8 år for mænd. Ved begyndelsen af 1900-tallet var middellevetiden 53 år for mænd og 56 år for kvinder. Mere end 1.000 nulevende danskere har fejret deres 100 års fødselsdag. Antallet af folkepensionister har rundet millionen., Dette skyldes måske, at danskernes livsstil har ændret sig med hensyn til rygning, alkohol, kost og motion gennem de sidste årtier. Vi lever generelt sundere. I 1980 var halvdelen af danskerne rygere, mens det nu er mindre end hver femte. Generelt er danskernes kost blevet mindre fed, og vi drikker en smule mindre alkohol., Bilen er vores foretrukne transportmiddel, og 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2016 efterfulgt af Peugeot og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En ny bil kører i gennemsnit 23,2 km på literen - det er 7,2 km længere end i 2007., Rettelser:, 13. september 2017: Rettelser til side 32: Landbrug, 17. maj 2017: Rettelser til side 6: Liv og død, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2017, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2270-8, Udgivet: 5. april 2017 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/21499

Publikation

Publikation: Indkomster 2013

Bogen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved at belyse indkomstniveau og indkomstforskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig siden årtusindskiftet. , I bogen kan man blandt andet læse historien om, at indbyggerne i Danmark måles til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun overgået af Luxembourg, når man omregner til fælles valuta. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at danskerne har de næstbedste forbrugsmuligheder. Justeres der for prisniveau i landene, har nemlig både svenskerne og østrigerne højere købekraft end danskerne., Indkomstforhold i Europa, Årets udgave af publikationen har et nyt kapitel om indkomstforhold i Europa. Her sammenlignes indkomsternes niveau og fordeling samt materielle afsavn og husstandendes evne til at få pengene til at slå til i de europæiske lande. Endelig beskrives usikkerheden ved de internationale sammenligninger., Test: Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?, Med publikationen følger et interaktivt, som man kan anvende til at sammenligne sin egen husstands opsparings- og forbrugsmuligheder med resten af befolkningen i Danmark, samt befolkningen i egen kommune og aldersgruppe. Tag testen på , www.dst.dk/test-din-indkomst, . Desuden offentligøres en række nye , statistikbanktabeller, om indkomstfordeling. , I bogen kan man desuden læse, at:, , indvandrere og efterkommere med Storbritannien som oprindelsesland havde den højeste indkomst på 362.400 kr. i gennemsnit før skat i 2013. Heraf var 88 pct. erhvervsindkomst. Indvandrere og efterkommere fra Bulgarien havde den laveste indkomst på 165.300 kr. før skat., hvoraf 79 pct. kom fra erhvervsindkomst, fra år 2000 til 2013 er den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år steget fra 177.800 kr. til 209.700 kr., når der er korrigeret for prisudviklingen, de 10 pct. af befolkningen med højest indkomst havde alle over 380.000 kr. i indkomst efter skat og korrektion for familiens størrelse. De havde 22,7 pct. af indkomstmassen og betalte 26,8 pct. af indkomstskatterne, 64.300 personer havde en indkomst før skat på mere end en million kr. i 2013., Indkomststatistikken er blevet revideret i år. Resultaterne i dette års publikation kan derfor ikke direkte sammenlignes med resultaterne i sidste års udgave. Revisionen er ført tilbage i tid. Tidsserierne i denne publikation er derfor konsistente., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2013, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN pdf: 978-87-501-2186-2, Udgivet: 21. september 2015 kl. 09:00, Antal sider: 132, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/20194

Publikation

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2005

Publikationen tager temperaturen på det danske informationssamfund på baggrund af de nyeste it-statistikker., Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står bag, Informationssamfundet Danmark - It-status 2005, , der fylder 208 sider., Publikationen belyser de seneste tendenser inden for befolkningens, virksomhedernes og den offentlige sektors brug af it og sætter fokus på aktuelle emner som it-sikkerhed, it-kompetencer og fremstilling af it-produkter. , Informationssamfundet Danmark, rummer desuden en række nye oplysninger i forhold til den forrige udgave. Kapitlet om it-infrastruktur er udvidet med flere tal om bredbånd., I et afsnit om befolkningens brug af it præsenteres nye tal for arbejdsgiverbetalte computere. I afsnittet om virksomhedernes brug af it optræder nye indikatorer for bl.a. it-forretningssystemer og automatiseret dataudveksling., Der er også oplysninger om ledighedsfrekvens for it-uddannede helt frem til 2. kvartal 2005 - en ny opgørelsesmetode gør det muligt at estimere mere aktuelle tal end tidligere., It-erhvervene har i forhold til tidligere publikationer fået en mere detaljeret dækning af it-konsulentvirksomhederne. Der er også nye indikatorer, fx for lønsum pr. fuldtidsansat., Endelig er der i år et temakapitel om it og globalisering. Her belyses globaliseringen og dens konsekvenser ud fra en række indikatorer med it i fokus: produktion og samhandel med it-varer, det globale arbejdsmarked, udenlandske virksomheder i it-erhvervene samt outsourcing af it-funktioner., Læs mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, 2003, 2001, 2000, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Kap. 1 Indledning, Kap. 2 Adgangsveje til internettet, Kap. 3 Befolningens brug af it, Kap. 4 Virksomheders brug af it, Kap. 5 Den offentlige sektors brug af it, Kap. 6 It-sikkerhed, Kap. 7 It-kompetencer, Kap. 8 It-erhvervene, Kap. 9 It og globaliseringen, Kap. 10 It og produktivitet, Kap. 11 Kilder og metoder, Hele publikationen, Kolofon, Informationssamfundet Danmark - It-status , Kultur og fritid, ISBN: 87-501-1502-2, Udgivet: 19. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 208, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/8291

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2007

Tiårsoversigten er Danmarks Statistiks mest populære værk. Bogen er udformet specielt med henblik på undervisningsbrug og udkommer hvert år med en ny temaartikel., Tema: Danmark - en åben økonomi, Temaet i , Statistisk Tiårsoversigt 2007, belyser Danmarks økonomiske relationer til udlandet. Danmarks økonomi er blevet mere afhængig af omverden, og temaartiklen beskriver dette ved at se på, hvilke lande vi handler med, og hvor meget vi importerer og eksporterer., Læs mere om temaartiklens konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Se , de foregående års temaartikler, ., , Ti års udvikling, Statistisk Tiårsoversigt 2007, viser det danske samfunds struktur og udvikling de seneste ti år blandt andet inden for miljø, kultur, uddannelse, befolkning og udenrigshandel., , Bogen indeholder - ligesom de foregående år - masser af tabeller og figurer. Derudover indeholder bogen detaljerede ordforklaringer, der kan bruges som et samfundsøkonomisk minileksikon., , Tiårsoversigten er velegnet til undervisningsbrug, bl.a. i gymnasiet og på de videregående uddannelser., , Snapshot af et samfund i udvikling, Ud over temaartiklen tegner bogens tabeller billeder af udviklingen i danskernes hverdag siden midten af 1990'erne:, Fødselsoverskuddet var i 2006 på 9.500 - det største overskud af fødte i forhold til døde siden 1977. , Alenemor er stadig langt mere almindeligt end alenefar - i 2006 var der 120.000 enlige mødre mod 20.000 enlige fædre. , Vi bliver hurtigere på nettet - tre ud fire hjem har i 2007 bredbåndsforbindelse mod kun 7 pct. seks år tidligere. , Vi sendte 10 mia. sms'er i 2006 - eller fem sms'er om dagen hver især. , Danskerne har fået hang til udenlandsk spiritus - salget af udenlandsk spiritus er øget fra 4,1 mio. liter i 1995 til 20,1 mio. liter ti år senere. , Brugen af dankort er mere end fordoblet på ti år - vi brugte plastickortet 676 mio. gange i 2006 for at købe for 249 mia. kr., Rettelser til Statistisk Tiårsoversigt 2007, Revideret GIS kort over indkomster. Side 63, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Hele publikation, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-1620-2, Udgivet: 9. august 2007 kl. 09:30, Antal sider: 216, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/pubomtale/11125

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2017

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. I årets undersøgelse er der specielt fokus på anvendelsen af avancerede teknologier i danske virksomheder, der varierer på tværs af brancher., Resultaterne fra undersøgelsen om virksomhedernes it-anvendelse i 2017 viste blandt andet, at der har været fremdrift i danske virksomheders digitalisering. Adgang til hurtigt internet, mobilt bredbånd og brug af sociale medier udbredte sig med stor hastighed., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Danmark har den største andel af virksomheder med mindst 10 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv, hvor digitaliseringsgraden er enten høj eller meget høj. Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne., I Danmark har 42 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2017, viser Eurostats’s beregninger. Med henholdsvis 41 og 35 pct. kommer Finland og Norge på anden og tredjepladsen., Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier., Til gengæld er avanceret teknologi indenfor andre områder såsom e-salg til udlandet og Big Data analyse mindre udbredt, end i lande vi typisk sammenligner os med., Danske virksomheders brug af avancerede teknologier, Publikationen ser på virksomhedernes brug af avancerede teknologier, såsom internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester samt maskinlæring og kunstig intelligens. 5 pct. af virksomhederne anvendte maskinlæring og kunstig intelligens i 2017. Fordelt på brancher var maskinlæring og kunstig intelligens mest udbredt blandt virksomheder indenfor information og kommunikation, hvor 13 pct. anvendte disse former for avanceret teknologi., Knap en tredjedel af virksomhederne anvendte internetforbundne sensorer i 2017. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, var anvendelsen fordelt relativt ligeligt på brancherne. 15 pct. af virksomhederne anvendte satellitbaserede tjenester i 2016. Anvendelsen af satellitbaserede tjenester var meget branchespecifik, og virksomheder indenfor transport var med en andel på 45 pct. langt de største brugere., Sammenhæng mellem brug af high tech og ansattes uddannelse i Danmark, I publikationen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes brug af avancerede teknologier og de ansattes uddannelse. Betegnelsen avanceret teknologi omfatter internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, RFID teknologi samt maskinlæring og kunstig intelligens. I virksomheder med avanceret teknologi havde 25 pct. af de ansatte et højt uddannelsesniveau (gennemført mellemlang eller lang videregående uddannelse), og heraf var der 8 pct. inden for det tekniske fagområde., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2017, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2289-0, Udgivet: 25. januar 2018 kl. 08:00, Antal sider: 31, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20742

Publikation

Publikation: Dansk Branchekode 1993 (2.udgave 1996)

Dansk Branchekode 1993 (DB93) er en 6-cifret branchenomenklatur, der først og fremmest er udarbejdet med henblik på statistisk brug. DB93 giver regler og retningslinier for hvordan enheder kategoriseres i en branche, så det sikres at placeringen i erhvervsgrupper foretages på en ensartet måde., Ved EU-rådsforordning af 9. oktober 1990 blev det besluttet, at EU-medlemslande skulle benytte en fælles branchenomenklatur NACE Rev. 1 fra 1993., Den tidligere danske branchegruppering - Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1977 (DSE77) - var en underopdeling af FN's branchenomenklatur ISIC Rev. 2. Den nye ISIC Rev. 3 er ikke helt sammenfaldende med NACE Rev. 1, men kan dog dannes herudfra. DB93 er fremkommet ved en underopdeling af NACE Rev. 1 og DB93 2. udgave er mere detaljeret end DSE77, idet den indeholder 810 brancher mod 579 i DSE77., Efter udgivelsen af første udgave af DB93 er der foretaget justeringer af NACE Rev. 1, der er grundlaget for DB93. Bl.a. derfor udgives denne 2. udgave af DB93. Ændringerne i NACE Rev. 1 har betydet nedlæggelse af 10 NACE-grupper, og ændringerne er indarbejdet i 2. udgave. På grundlag af erfaringer fra brugen af DB93 er et mindre antal 6-cifrede danske underopdelinger nedlagt eller slået sammen i den nye udgave. endvidere er der oprettet en række nye underopdelinger i hovedgruppe 65 (pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed)., I denne 2. udgave er der tilføjet et nyt afsnit med Danmarks Statistiks forskellige standardaggregeringsniveauer, der har anvendelse ved publicering af officiel statistik fra Danmarks Statistik. Den nye udgave indeholder desuden en oversigt over brancheteksterne på engelsk. Endvidere er beskrivelserne af de enkelte brancher ajourført på grundlag af den endelige udgave af EU's produktnomenklatur, CPA, og på grundlag af konkrete beslutninger om brancheplaceringer fra EU's forvaltningskomite på området. , DB93 2. udgave er gældende dansk branchenomenklatur fra 1. januar 1996., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2007, 2003, 1993 (2.udgave 1996), Hent som pdf, Gruppe 01-24, Gruppe 25-41, Gruppe 42-74, Gruppe 75-99, Hele publikationen, Kolofon, Dansk Branchekode, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-0940-5, Udgivet: 31. december 1995 kl. 09:00, Antal sider: 336, Kontaktinfo:, Sarah Valentina Møller, Telefon: 20 13 06 26

https://www.dst.dk/pubomtale/4829

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation