Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1781 - 1790 af 2473

Publikation: Innovation og forskning 2014

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2014, samler statistiske oplysninger om forskning, udvikling og innovation., Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel., Profil af forskningsaktive virksomheder, Årets udgave af , Innovation og forskning, har et nyt kapitel, der tegner et portræt af de forskningsaktive virksomheder., En af konklusionerne fra dette portræt er, at danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., FoU-aktive virksomheder har i langt højere grad end andre virksomheder været innovative, og i særdeleshed har de hyppigere introduceret nye produkter. Andelen af virksomheder med produktinnovation er 63 pct. blandt de FoU-aktive, men blot 14 pct. blandt de ikke-FoU-aktive., 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct., Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2014, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-2120-6, Udgivet: 17. oktober 2014 kl. 09:00, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19016

Publikation

Publikation: Indkomster 2012

Publikationen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved både at belyse forskelle mellem grupper i samfundet her og nu og beskrive, hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de seneste ti år., Indkomster 2012, beskæftiger sig både med personers og familiers indkomst., Fokus på parforhold, Årets temakapitel belyser en række centrale spørgsmål om indkomstforhold, der har betydning i og for mange danske familier. Hvor mange kvinder tjener mere end deres partner i parforhold, og påvirker dette sandsynligheden for at par går fra hinanden? Spiller indkomsten en rolle i forhold til, hvem der flytter sammen med en partner?, Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner - dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Blandt andre interessante konklusioner om indkomst og parforhold finder man disse oplysninger:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Flere konklusioner, Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000., 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., 12,3 pct. af befolkningen var i risiko for fattigdom. Det vil sige, at de havde en indkomst under 60 pct. af medianindkomsten., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2012, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2140-4, Udgivet: 12. september 2014 kl. 09:00, Antal sider: 141, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/18672

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2017

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. I årets undersøgelse er der specielt fokus på anvendelsen af avancerede teknologier i danske virksomheder, der varierer på tværs af brancher., Resultaterne fra undersøgelsen om virksomhedernes it-anvendelse i 2017 viste blandt andet, at der har været fremdrift i danske virksomheders digitalisering. Adgang til hurtigt internet, mobilt bredbånd og brug af sociale medier udbredte sig med stor hastighed., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Danmark har den største andel af virksomheder med mindst 10 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv, hvor digitaliseringsgraden er enten høj eller meget høj. Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne., I Danmark har 42 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2017, viser Eurostats’s beregninger. Med henholdsvis 41 og 35 pct. kommer Finland og Norge på anden og tredjepladsen., Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier., Til gengæld er avanceret teknologi indenfor andre områder såsom e-salg til udlandet og Big Data analyse mindre udbredt, end i lande vi typisk sammenligner os med., Danske virksomheders brug af avancerede teknologier, Publikationen ser på virksomhedernes brug af avancerede teknologier, såsom internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester samt maskinlæring og kunstig intelligens. 5 pct. af virksomhederne anvendte maskinlæring og kunstig intelligens i 2017. Fordelt på brancher var maskinlæring og kunstig intelligens mest udbredt blandt virksomheder indenfor information og kommunikation, hvor 13 pct. anvendte disse former for avanceret teknologi., Knap en tredjedel af virksomhederne anvendte internetforbundne sensorer i 2017. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, var anvendelsen fordelt relativt ligeligt på brancherne. 15 pct. af virksomhederne anvendte satellitbaserede tjenester i 2016. Anvendelsen af satellitbaserede tjenester var meget branchespecifik, og virksomheder indenfor transport var med en andel på 45 pct. langt de største brugere., Sammenhæng mellem brug af high tech og ansattes uddannelse i Danmark, I publikationen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes brug af avancerede teknologier og de ansattes uddannelse. Betegnelsen avanceret teknologi omfatter internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, RFID teknologi samt maskinlæring og kunstig intelligens. I virksomheder med avanceret teknologi havde 25 pct. af de ansatte et højt uddannelsesniveau (gennemført mellemlang eller lang videregående uddannelse), og heraf var der 8 pct. inden for det tekniske fagområde., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2017, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2289-0, Udgivet: 25. januar 2018 kl. 08:00, Antal sider: 31, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20742

Publikation

Publikation: Dansk Branchekode 1993 (2.udgave 1996)

Dansk Branchekode 1993 (DB93) er en 6-cifret branchenomenklatur, der først og fremmest er udarbejdet med henblik på statistisk brug. DB93 giver regler og retningslinier for hvordan enheder kategoriseres i en branche, så det sikres at placeringen i erhvervsgrupper foretages på en ensartet måde., Ved EU-rådsforordning af 9. oktober 1990 blev det besluttet, at EU-medlemslande skulle benytte en fælles branchenomenklatur NACE Rev. 1 fra 1993., Den tidligere danske branchegruppering - Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1977 (DSE77) - var en underopdeling af FN's branchenomenklatur ISIC Rev. 2. Den nye ISIC Rev. 3 er ikke helt sammenfaldende med NACE Rev. 1, men kan dog dannes herudfra. DB93 er fremkommet ved en underopdeling af NACE Rev. 1 og DB93 2. udgave er mere detaljeret end DSE77, idet den indeholder 810 brancher mod 579 i DSE77., Efter udgivelsen af første udgave af DB93 er der foretaget justeringer af NACE Rev. 1, der er grundlaget for DB93. Bl.a. derfor udgives denne 2. udgave af DB93. Ændringerne i NACE Rev. 1 har betydet nedlæggelse af 10 NACE-grupper, og ændringerne er indarbejdet i 2. udgave. På grundlag af erfaringer fra brugen af DB93 er et mindre antal 6-cifrede danske underopdelinger nedlagt eller slået sammen i den nye udgave. endvidere er der oprettet en række nye underopdelinger i hovedgruppe 65 (pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed)., I denne 2. udgave er der tilføjet et nyt afsnit med Danmarks Statistiks forskellige standardaggregeringsniveauer, der har anvendelse ved publicering af officiel statistik fra Danmarks Statistik. Den nye udgave indeholder desuden en oversigt over brancheteksterne på engelsk. Endvidere er beskrivelserne af de enkelte brancher ajourført på grundlag af den endelige udgave af EU's produktnomenklatur, CPA, og på grundlag af konkrete beslutninger om brancheplaceringer fra EU's forvaltningskomite på området. , DB93 2. udgave er gældende dansk branchenomenklatur fra 1. januar 1996., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2007, 2003, 1993 (2.udgave 1996), Hent som pdf, Gruppe 01-24, Gruppe 25-41, Gruppe 42-74, Gruppe 75-99, Hele publikationen, Kolofon, Dansk Branchekode, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-0940-5, Udgivet: 31. december 1995 kl. 09:00, Antal sider: 336, Kontaktinfo:, Sarah Valentina Møller, Telefon: 20 13 06 26

https://www.dst.dk/pubomtale/4829

Publikation

Publikation: Arbejdsplan 2004

Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. , Arbejdsplan 2004 , redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004., Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet., I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering., Arbejdsplan 2004, kan bestilles gratis i trykt form. , Mere information, Hvis du ønsker at vide mere om, Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2026, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Kolofon, Forord, Danmarks Statistik, Indhold, 1. Indledning, 2. Anvendelsen af ressourcer, 3. Resultatkontrakt 2004, 4. Personstatistik, 5. Erhvervsstatistik, 6. Økonomisk statistik, 7. Brugerservice, 8. Formidling og metode, 9. Rigsstatistikerens sekretariat, 10. Indtægtsdækket virksomhed, Bilag 1. Danmarks Statistik i tal, Bilag 2. Årsværk i statistikprogrammet 2004, Bilag 3. Finansieringstilskud til statistikprogrammet, Bilag 4. Nye EU-retsakter på statistikområdet 2003-2004, Bilag 5. Rådgivende udvalg, Bilag 6. Lov om Danmarks Statistik, Bilag 7. Organisationsplan, Hele publikationen, Kolofon, Arbejdsplan, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1371-2, Udgivet: 9. januar 2004 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Simon Haas Svith, Telefon: 21 69 59 05

https://www.dst.dk/pubomtale/5420

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2013

Er danskerne mere eller mindre på internettet end de øvrige EU-borgere? Bruger vi smartphones til at gå på nettet i samme grad som de andre europæere? Og hvad med netbank?, Det korte svar er, at borgerne i de nordiske lande - heriblandt Danmark - og Nederlandene generelt er de mest ivrige brugere af it i EU., Smartphones, Et af emnerne i publikationen er smartphones og mobiltelefoner. Andelen af internetbrugere i EU, som anvender deres mobiltelefon eller smartphone til internetadgang, er steget med 20 procentpoint fra 2011 til 2013., 47 pct. af internetbrugere i EU går på nettet via mobil eller smartphone, mens det er 61 pct. af de danske brugere., Fire ud af ti EU-borgere er på sociale medier, Blandt de øvrige interessante konklusioner kan man fremhæve disse:, Andelen af de 16-74-årige borgere i EU, som er tilknyttet en eller flere sociale netværkstjenester, er stigende. I 2011 var det 38 pct., der havde en profil på fx Facebook, Twitter eller Instagram, mens andelen udgjorde 43 pct. i 2013., 64 pct. af danskerne er knyttet til mindst en social netværkstjeneste., Hver femte EU-borger fravælger internet i hjemmet, fordi det koster for meget at købe en computer eller have et internetabonnement. Blandt danskerne er det under hver tolvte, som fravælger nettet pga. omkostningerne., At sende e-mails er fortsat den mest udbredte internetanvendelse i EU og i Danmark. 67 pct. af borgerne i EU og 88 pct. af danskerne sender e-mails., Norge er det land, hvor flest bruger netbank. 87 pct. af nordmændene og 82 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år bruger netbank., Danskerne er førende i EU mht. onlinekontakt med offentlige myndigheder. 83 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 37 pct. EU-borgere., Europæisk spørgeundersøgelse, Publikationen er baseret på besvarelser fra et repræsentativt udsnit af borgere i Danmark og i EU., Undersøgelsens grundsten er et harmoniseret europæisk spørgeskema, der muliggør international benchmarking., Publikationen bygger primært på oplysninger fra undersøgelsen , It-anvendelsen i befolkningen 2013, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2013, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2131-2, Udgivet: 13. maj 2014 kl. 09:00, Antal sider: 30, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/19373

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2007

Tiårsoversigten er Danmarks Statistiks mest populære værk. Bogen er udformet specielt med henblik på undervisningsbrug og udkommer hvert år med en ny temaartikel., Tema: Danmark - en åben økonomi, Temaet i , Statistisk Tiårsoversigt 2007, belyser Danmarks økonomiske relationer til udlandet. Danmarks økonomi er blevet mere afhængig af omverden, og temaartiklen beskriver dette ved at se på, hvilke lande vi handler med, og hvor meget vi importerer og eksporterer., Læs mere om temaartiklens konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Se , de foregående års temaartikler, ., , Ti års udvikling, Statistisk Tiårsoversigt 2007, viser det danske samfunds struktur og udvikling de seneste ti år blandt andet inden for miljø, kultur, uddannelse, befolkning og udenrigshandel., , Bogen indeholder - ligesom de foregående år - masser af tabeller og figurer. Derudover indeholder bogen detaljerede ordforklaringer, der kan bruges som et samfundsøkonomisk minileksikon., , Tiårsoversigten er velegnet til undervisningsbrug, bl.a. i gymnasiet og på de videregående uddannelser., , Snapshot af et samfund i udvikling, Ud over temaartiklen tegner bogens tabeller billeder af udviklingen i danskernes hverdag siden midten af 1990'erne:, Fødselsoverskuddet var i 2006 på 9.500 - det største overskud af fødte i forhold til døde siden 1977. , Alenemor er stadig langt mere almindeligt end alenefar - i 2006 var der 120.000 enlige mødre mod 20.000 enlige fædre. , Vi bliver hurtigere på nettet - tre ud fire hjem har i 2007 bredbåndsforbindelse mod kun 7 pct. seks år tidligere. , Vi sendte 10 mia. sms'er i 2006 - eller fem sms'er om dagen hver især. , Danskerne har fået hang til udenlandsk spiritus - salget af udenlandsk spiritus er øget fra 4,1 mio. liter i 1995 til 20,1 mio. liter ti år senere. , Brugen af dankort er mere end fordoblet på ti år - vi brugte plastickortet 676 mio. gange i 2006 for at købe for 249 mia. kr., Rettelser til Statistisk Tiårsoversigt 2007, Revideret GIS kort over indkomster. Side 63, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Hele publikation, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-1620-2, Udgivet: 9. august 2007 kl. 09:30, Antal sider: 216, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/pubomtale/11125

Publikation

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale. , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2016

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2016 , Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Publikationen Innovation og forskning 2016 ser på udviklingen indenfor felterne og analyserer på effekterne., , Innovation med miljømæssig gevinst, Årets udgave af Innovation og forskning har et nyt kapitel, der ser på, hvilke miljømæssige gevinster innovation kan føre med sig, og hvad der ligger bag., En af konklusionerne er, at statstilskud, subsidier samt krav i forbindelse med offentlige udbudskontrakter kun i mindre grad påvirker virksomhedernes beslutning om at indføre innovationer med miljømæssige gevinster., Derimod angiver virksomhederne omdømme og høje omkostninger til energi og materialer, som vigtige årsager til at gøre det., Desuden viser det sig, at materiale- og energitunge brancher som transport, industri samt bygge og anlæg ligger i front med hensyn til at opnå miljøgevinster i forbindelse med innovation., Virksomhederne opnår især miljøgevinster i form af reduceret energiforbrug (’CO2-footprint’) både internt i virksomhederne og hos slutbrugeren af produktet., , 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings (FoU) andel af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på FoU i 2014., FoU-personalets samlede indsats svarer til 59.500 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2014. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 59 pct., Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet., , Bag om tallene, Oplysningerne i Innovation og forskning 2016 stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:, , Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., , Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2016, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2207-4, Udgivet: 18. marts 2016 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20755

Publikation

Publikation: Befolkningens udvikling 2014

Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter., Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse., En del af bogens oplysninger er præsenteret i , infografikker, , som gerne må genbruges med angivelse af Danmarks Statistik som kilde., Færre barnløse danskere, Andelen af danskere, der ikke har fået børn, når de fylder 50 år, er faldet lidt i det seneste årti, så det i dag er 12,4 pct. af kvinderne og 20,2 pct. af mændene. Faldet kommer efter en jævn stigning, der som minimum går tilbage til 1991. Dengang gjaldt det 8,2 pct. af kvinderne og 13,7 pct. af mændene., Flere går fra hinanden, I 2014 blev 19.387 ægtepar skilt, og det er det højeste antal nogensinde. Også i 2013 steg antallet kraftigt i forbindelse med en ny lov, der gjorde det muligt at blive skilt uden et halvt års forudgående separation. Ægteskabet havde i gennemsnit varet 12,3 år for de par, der blev skilt i 2014, men flest bliver skilt i det sjette år. I sidste halvdel af 1980’erne blev flest skilt i ægteskabets tredje år., Derudover viser bogen blandt andet, at:, Der var en lille stigning i antallet af børnefødsler i 2014 efter fem års fald. Den samlede fertilitet for danske kvinder var på 1,7 børn pr. kvinde. Hvert andet barn blev født uden for ægteskab., Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år og består nu af 2,15 personer mod 2,33 i 1986. Dels består færre husstande af mindst fire personer, dels bor flere alene., 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. De unge kvinder flytter tidligere hjemmefra end de unge mænd. Fx er 53 pct. af de 20-årige kvinder flyttet hjemmefra, mens det gælder 40 pct. af mændene., Velegnet til undervisning, Publikationen er velegnet til undervisningsbrug. Også i mange andre sammenhænge vil Befolkningens udvikling 2014 være et uundværligt analyseredskab., Temaside, Flere oplysninger om befolkningen kan findes på , temasiden , om Danmarks befolkning., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Befolkningens udvikling 2014, Kolofon, Befolkningens udvikling, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2189-3, Udgivet: 20. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/20193

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation