Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1371 - 1380 af 1655

    Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

    Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen.,  Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

    Bag tallene

    Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

    Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3,   , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte.  I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillings­virksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

    Bag tallene

    Kvinder med børn arbejder mest

    Hvis nogen stadig her i år 2012 skulle være af den overbevisning, at mand og børn er lig med hjemmegående husmor, så kan de godt tro om igen. Faktisk fortæller tallene en helt anden historie. Kvinder med børn har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn., 6. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Kirsten Gelting er 43 år. Hun arbejder fuld tid på Københavns Universitet, dyrker kajak, løb og vinterbadning – og så lever hun sammen med Jens og er mor til Rosa på seks år og Maja på fire. , ”Jeg ville have svært ved at arbejde mere end 37 timer om ugen. Men i et parforhold, hvor man deles, synes jeg, det fungerer fint, at vi begge arbejder fuld tid,” fortæller hun. ,     Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed., Helle Holt, Seniorforsker, SFI, Mange andre kvinder gør Kirsten Gelting kunsten efter og får familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Danmarks Statistiks tal viser, at lige med undtagelse af aldersgruppen 30 – 34 år, hvor mange kvinder er på barselsorlov, så har kvinder med børn faktisk en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mændene. Og det er værd at bemærke, mener professor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek. , ”Det fortæller den positive historie om ligestilling, fordi det viser, at vi har et samfund, hvor det er muligt at forene de to ting,” siger hun. , Den betragtning er seniorforsker ved SFI Helle Holt enig i. , ”Det er fremragende, at vi i Danmark ikke har børnepukler. Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed,” siger Helle Holt. , Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer uden børn, Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer med børn, Institutioner og forventninger i samfundet , De tre kvinder er enige om, at det, der først og fremmest gør det muligt, er, at vi i Danmark har opbygget et offentligt system med professionel og billig børnepasning. , Men børnepasningen gør det ikke alene. En anden grund til den høje beskæftigelsesfrekvens er, at der fra samfundets side slet ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, om kvinder med børn skal være en del af arbejdsmarkedet. , ”Vi har opbygget et samfund, hvor det er nødvendigt, at både far og mor er på arbejdsmarkedet for at kunne eksistere,” pointerer Helle Holt. , Fakta:, Danmarks Statistiks publikation , Kvinder & mænd 2011, belyser ligheder og forskelle mellem kønnene inden for temaerne befolkning, familieliv og børn, helbred, uddannelse, arbejdsmarkedet, fravær fra arbejde, indkomst og løn, kriminalitet, politisk deltagelse, ledelse og magt. , Kvinderne passer de syge børn , Men når barnet har feber, skoldkopper eller på anden måde er syg, ser det alligevel ikke helt ud til, at ligestillingen har vundet indpas. I hvert fald er det både inden for den offentlige og private sektor kvinderne, der har det største fravær på grund af børns sygdom. , ”Når alt kommer til alt, synes mange mænd, de er en lille smule mere uundværlige på arbejdet end kvinden. Derfor ender det også tit med, at det er kvinden, der tager barnets første sygedag,” siger Helle Holt. , Læs også: Milepæle i ligestillingens historie, Hjemme hos Kirsten Gelting er det nu ikke tilfældet. , ”Vi skiftes til at tage den. Det kommer selvfølgelig an på, om en af os har et vigtigt møde i kalenderen, men de facto deler vi fifty/fifty,” siger hun. , Flere mødre er på deltid , I dag arbejder Kirsten Gelting altså på fuld tid. Men da børnene var mindre, arbejdede hun på deltid i halvandet år. , ”Jeg startede i en ny stilling efter min sidste barselsorlov. Efter kort tid kunne jeg se, at arbejdsopgaverne ikke var til fuld tid. Derfor bad jeg om at komme ned i tid,” fortæller hun. , Andelen af kvinder med børn, der er på deltid, er da også lidt højere end for kvinder uden børn., ”Nogle af kvinderne med børn er på deltid – men hvad så? Det er stadig en succeshistorie, at de i så høj grad er på arbejdsmarkedet,” fastslår Ruth Emerek. , ”De seneste ti år er det blevet kendetegnende, at kvinder med små børn følger arbejdsmarkedet generelt. Kvindernes arbejdstid er svagt stigende, mens den er stabil for mændene,” siger Helle Holt. , Fravær på grund af barns sygdom fordelt efter sektor. 2009., Familielivet kommer først , Deltid eller ej, så er Kirsten Gelting en del af den positive historie om, at der i det danske samfund anno 2012 ikke er nogen modsætning mellem at være mor og at have en karriere. Men hånden på hjertet, så ser karrieren i dag noget anderledes ud, end den formentlig ville have gjort, hvis ikke der var børn inde i billedet. , ”Egentligt ville jeg gerne have noget mere internationalt ind over mit job, men ikke med så små børn. Jeg har også prioriteret en fast stilling frem for projektstillinger, som jeg havde tidligere. Samtidig er det vigtigt, at jeg ikke skal arbejde mere end 37 timer, og at tiderne er fleksible. Så på den måde har det haft indflydelse på mit arbejdsliv,” konkluderer hun. , Kilde: Kvinder & Mænd 2011

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-06-kvindedag

    Bag tallene

    Flere kvinder over 40 år får børn

    Alderen for fødende kvinder fortsætter med at stige, det samme gør antallet af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Eksamensbeviset skal være i hus, boligen skal have den rigtige størrelse, og karrieren skal helst være skudt i gang, inden tiden er inde til at sætte børn i verden., "Vi hører sågar folk sige, at hvis man skal have et barn, så er man også nødt til at have en stationcar," fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. , Resultatet af at skulle spænde det helt store sikkerhedsnet ud, inden man vælger at få børn, er, at de danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder., Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra 15 til 29 år får stadig færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere. , I 2009, hvor de nyeste tal stammer fra, var det faktisk 58 procent af de fødende kvinder, der var over 30 år. I 2000 var det 49 procent. Tallene viser desuden, at for hver tusinde kvinder i alderen 40-44 år blev der i 2009 født 10 børn. I 2000 var det tilsvarende tal 6,7., Øget risiko for både mor og barn, Mødrenes stigende alder har en række konsekvenser både for de fødende og for deres børn., "Jo ældre kvinderne er, jo flere komplikationer ser vi. Det er for eksempel svangerskabssukkersyge og svangerskabsforgiftning, at barnet må tages med sugekop eller kejsersnit. Det er altså komplikationer, som kan have konsekvenser for både moren og barnet," siger Charlotte Wilken-Jensen., Derudover siger videnskaben også, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år., De danske kvinder er i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år, når deres første barn kom til verden. , "Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at nu må det stoppe, og advarer mod at få børn, efter man er fyldt 30, men vi kan bare se, at flere gravide bliver syge, og det falder sammen med den stigende alder," siger overlægen. , Den reproduktive periode følger ikke med, Siden 70'erne, hvor mødrenes gennemsnitsalder altså er steget med fem år, er kvindernes gennemsnitslevealder steget tilsvarende, så en kvinde i dag kan forvente at blive 80,8 år, men det, mener Charlotte Wilken-Jensen ikke, har nogen betydning for det skred, der er sket., "Jeg tror ikke, det indgår i folks overvejelser, og den reproduktive periode er heller ikke fulgt med. Her er kun sket en lille udvikling. Hvor en gennemsnitlig kvinde tilbage i 40¿erne gik i overgangsalderen som 50-årig, så sker det i dag som 52-årig," forklarer hun og påpeger, at en anden problemstilling i forhold til den stigende alder derfor er, at flere også oplever problemer med at blive gravide. , Sidste år var det ifølge Sundhedsstyrelsen således knap ti procent af de børn, der kom til verden, der var blevet til ved kunstig befrugtning, og det var især de 30 til 40-årige, der fik hjælp. , "Kvinder aflæser i øjeblikket deres biologiske ur for sent. Hvis uret blev stillet nogle få år tilbage, ville flere blive gravide uden at behøve kunstig befrugtning," fastslår Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. , Han peger på arbejdsmarked, uddannelse, karriereforventninger og livsstil som de grundlæggende årsager til, at kvinder i dag venter længere med at få børn. , Også Charlotte Wilken-Jensen mener, at uddannelse og den måde uddannelsessystemet er indrettet har stor indflydelse på kvindernes valg. , "Det her samfund har valgt, at man hellere vil have folk hurtigt igennem en uddannelse end at gøre det fordelagtigt at få børn mens man er ung og under uddannelse," mener Charlotte Wilken-Jensen., "Kvinder over 40 er gode mødre", Charlotte Wilken-Jensen medgiver, at der også er positive ting at bemærke i forhold til de ældre mødre. Blandt andet at børnene som oftest bliver født ind i et hjem og en familie, som virkelig er klar til dem., "Og kvinderne omkring de 40 bliver virkelig gode forældre for deres børn. At de så ikke får mulighed for at være bedsteforældre for deres børnebørn særligt længe, er en anden side af sagen," siger hun., Hvis Charlotte Wilken-Jensen skal pege på en ideel alder i forhold til at få børn, så er det som 24-årig. Her mener hun, at kvinderne er modne nok, og der er få komplikationer., "Det største problem er faktisk børn, der er født for tidligt, og her viser vores tal, at der er en overhyppighed hos helt unge og ældre kvinder," siger hun.,  , Danmark i tal 2011, Oplysningerne om danske kvinders aldersbetingede fertilitet fremgår af hæftet Danmark i tal 2011. Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, . ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-01-fertilitet

    Bag tallene

    Kollektiv intelligens hitter på nettet

    Internetbrugernes eget leksikon Wikipedia fylder 10 år. Det kan i den anledning bryste sig af at være verdens største leksikon. Den voksende succes skyldes ikke alene, at flere gennem årene er gået online, men også at vi i højere grad søger ny viden på nettet - ikke mindst hinandens., 14. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Hvornår sluttede første verdenskrig? Hvor mange grundstoffer findes der, og hvor mange albums nåede Michael Jackson at udgive? Nettet bliver i stadig højere grad brugt som kilde til at lære nye ting. Således svarer hele 56 procent af alle danskere mellem 16 og 74 år i en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik, at de bruger nettet til at lære nyt. En af kilderne til ny viden er brugernes eget leksikon, Wikipedia, der i dag fylder ti år., "Når 56 procent siger, at de bruger nettet til at få ny viden, så er det faktisk en meget høj andel, for der findes jo også nogle, som slet ikke er interesseret i at opsøge ny viden. Nettet er blevet et af de vigtigste medier for læring. Der findes ikke noget andet sted, hvor man så let får adgang til så meget information," siger Jakob Linaa Jensen, lektor i informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet., Viden om alt fra filosoffer til porcelænsmaling, Wikipedia - eller Wiki som det kaldes i folkemunde - blev født ud i cyberspace 15. januar 2001. Siden da har fødselsdagsbarnet i den grad haft vokseværk. I dag ligger der således mere end ti millioner artikler på 250 sprog - alt sammen skrevet af brugerne selv. Alene den danske del, som kom til i 2002, udgjorde 3. januar 2011 ifølge Wikipedia selv 140.687 artikler, og det tal er støt stigende., "Wikipedia er virkelig eksemplet på, at mange bække små giver en stor å. Der har været meget fokus på den kollektive intelligens, og det her er eksemplet på det, når det er bedst. Folk bidrager med viden om alt lige fra filosoffer til porcelænsmaling," siger Jakob Linaa Jensen., 76 procent af danskerne bruger nettet hver dag, I de ti år der er gået, siden Wikipedia kom til, er brugerne for alvor strømmet til tasterne. I 2001 var det 57 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, der havde adgang til nettet i deres hjem, men det var ifølge Danmarks Statistik kun 18 procent af dem, der brugte nettet dagligt, mens yderligere 24 procent i en rundspørge fra dengang svarede, at de benyttede nettet mindst en gang om ugen. Altså var det for ti år siden 42 procent af danskerne i den pågældende aldersgruppe, der dagligt eller ugentligt benyttede internettet derhjemme. , De tilsvarende tal for i dag ser noget andeles ud. I den nyeste undersøgelse svarede 89 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, at de har adgang til internettet hjemme, og det er nu hele 76 procent, der svarer, at de benytter internettet dagligt, mens yderligere ti procent svarer, at de bruger det mindst en gang om ugen. Det vil altså sige, at det i dag er 86 procent, der bruger nettet hjemmefra dagligt eller mindst en gang om ugen., Stadig flere søger ny viden på nettet, Den store tilgang af brugere til nettet har naturligvis i sig selv skabt en solid grobund for, at brugertallene hos Wikipedia og mange andre internetsider har kunnet stige voldsomt gennem de seneste ti år. Men at flere benytter internettet er ikke i sig selv en garanti for, at flere også vil besøge et bestemt site. Så når Wikipedia er blevet så besøgt, som det er i dag, så er det også afgørende, hvad det er, vi bruger nettet til. , De seneste tre år er danskerne i en rundspørge blevet spurgt af Danmarks Statistik, hvad det er, de søger, når de sætter sig foran skærmen, og her er udviklingen, at stadig flere svarer, at de går på nettet med det formål at lære nyt - fx gennem Wikipedia. , I 2008 var det 47 procent af de 16 - 74-årige, der gav det svar, i 2009 var det 50 procent, og i 2010 var det altså 56 procent. , "Når mange danskere som det første søger viden på nettet, er det også fordi, der er sket et holdningsskred, som betyder, at vi stoler på de oplysninger, vi finder på nettet," forklarer Jakob Linaa Jensen., Vi har tillid til Wikipedia, Men der er også en anden grund til, at Wikipedia har fået så meget medvind i sejlene, mener han., "På et eller andet tidspunkt blev Wikipedia det brand, vi som kritisk masse valgte at stole på, og så rullede snebolden. I starten var der mange, der konkurrerede med Wikipedia om pladsen, men det blev Wikipedia, der vandt tilliden," siger Jakob Linaa Jensen., Han mener, at nogle af grundene til, at brugerne kastede sig over Wikipedia frem for konkurrenterne, kan være, at Wikipedia har været gode til at skride ind over for fejl og manipulation i forhold til for eksempel kontroversielle politiske emner, som i nogle tilfælde simpelthen er blevet fastlåst, så de ikke konstant kan ændres af folk med yderligtgående synspunkter. Det strømlinede design med fokus på indhold frem for blinkende lys og reklamer kan også være en del af forklaringen. Men mest af alt tror han på, at Wikipedia rammer lige ned i tidsånden., "Det kollektive produkt og den kollektive intelligens er for alvor ved at slå igennem, og det er Wikipedia et godt eksempel på," siger han.,  , Fakta:, Wikipedia gik på nettet 15. januar 2001. Året efter kom den danske udgave til. Den danske udgaves vækst har svinget over tid og har i nogle perioder været i kraftig vækst. , - 10.000 artikler i juli 2003, - 15.000 artikler i januar 2004, - 25.000 artikler i juni 2005, - 40.000 artikler i marts 2006, - 50.000 artikler i oktober 2006, - 60.000 artikler i april 2007, - 70.000 artikler i oktober 2007, - 80.000 artikler i februar 2008, - 90.000 artikler i juli 2008, - 100.000 artikler i december 2008, Per 3. januar 2011 består udgaven af 140.687 artikler. , Uddybende artikel: , Den danske Wikipedias historie, ., Kilde: Wikidepia.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-01-14-Wikipedia

    Bag tallene

    Tre grafer om ligestilling i 30'erne

    Flere 30-44-årige kvinder end mænd i har lange videregående uddannelser, men blandt parrene i samme aldersgruppe er det oftest mændene, der både arbejder og tjener mest, viser ligestillingsindikatorerne fra Danmarks Statistik., 6. marts 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flest kvinder med lange videregående uddannelser, Blandt de 30-44-årige har andelen med en lang videregående uddannelse været større blandt kvinderne end mændene siden 2010. I 2017, hvor de seneste tal er fra, havde 18,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen en lang videregående uddannelse, mens det gjaldt for 16,8 pct. af de 30-44-årige mænd., Anm.: Figuren viser andelen med lang videregående uddannelse eller ph.d. eller forskeruddannelse som højst fuldførte uddannelse. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/HFUDD10, . En længere tidsserie med andre aldersgrupper kan findes her: , statistikbanken.dk/LIGEUI0, I en fjerdedel af parrene på 30-44 år tjener kvinderne mest, Den større andel kvinder med lange videregående uddannelser betyder dog ikke, at kvinderne tjener mest.  Ser man på par på mellem 30 og 44 år, er det oftest manden, som har den højeste indkomst. Kun i 26,2 pct. af parrene mellem 30 og 44 år tjente kvinden mest i 2016. Det er en større andel end før finanskrisen og 2008, men en lidt mindre andel end i 2010, hvor andelen af par, hvor kvinden havde den højeste indkomst, toppede med 27,5 pct., Også blandt par mellem 20 og 29 år og mellem 45 og 59 år tjener mændene oftest mest, omend andelen af par, hvor kvinderne havde den højeste indkomst i 2016, var højere i begge aldersgrupper end blandt de 30-44-årige., Anm.: Figuren dækker par med en mand og en kvinde, der bor sammen. Alderen er parrenes gennemsnitsalder. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/LIGEII4, Flere kvinder med mindre børn på deltid, En del af forklaringen på, at det oftest er manden, der har den højeste indkomst i et parforhold, kan være, at flere kvinder end mænd med hjemmeboende børn under seks år arbejder på nedsat tid., I 2016 arbejdede 25,4 pct. af de kvindelige lønmodtagere i par med mindre børn på deltid. Det er en mindre andel på deltid end 2008, men stadig en noget højere andel end de 11,0 pct. af mændene med mindre børn, der arbejdede på deltid i 2016., Andelen af kvinder med hjemmeboende børn under seks år, der er på deltid, er lavere end andelen blandt alle kvinder (36,0 pct.), men forskellen mellem andelen af kvinder og mænd er større i par end blandt enlige med og uden børn., Anm.: Deltidsarbejde forstås som mindre end 32 timers beskæftigelse pr. uge. Figuren omfatter lønmodtagere, hvorfor fx arbejdsløse og selvstændige ikke tæller med. Kilde: Statistikbanken, , https://www.statistikbanken.dk/LIGEAI8, Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i par med hjemmeboende børn var 78,0 pct. i 2016. For mændene var frekvensen 84,0 pct., viser , ligestillingsindikatorerne, ., Om Danmarks Statistiks ligestillings­­­­indikatorer, Danmarks Statistik samlet en række ligestillingsindikatorer om emner som fx levetid, løn og ledelse i , Statistikbanken, . Du kan læse mere om indikatorerne, som også dækker emner som kriminalitet og kultur, og hvad de viser på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Kontakt:, Susanne Mainz Sørensen, specialkonsulent, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, (uddannelse), Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, (indkomst), Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (deltid), Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent, 39 17 30 13, , alo@dst.dk, (ligestillingsindikatorerne)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-06-tre-grafer-om-ligestilling-i-30erne

    Bag tallene

    Flere danskere deltager i online-demokrati

    Hver syvende dansker svarer i en ny undersøgelse, at de har brugt internettet til at deltage i demokratiske handlinger, såsom afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger. , 11. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere og flere danskere bruger internettet til at tage del i demokratiske handlinger. Hvor 11 pct. af befolkningen mellem 16-74 år for seks år siden svarede, at de havde deltaget i online-demokrati, så svarer 15 pct. at have gjort det i 2019., Online-demokrati kan dække over en lang række demokratiske aktiviteter, som finder sted på nettet, såsom online-høringer, byplanlægning eller underskriftsindsamlinger. , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Digitalt demokrati appellerer til folk i mange aldre, Det er en bred skare af danskere, som fortæller at have deltaget i online-demokrati i 2019. Unge og voksne i aldersgruppen fra 16-44 år er stærkt repræsenteret i statistikken med over gennemsnitlige deltagelsesandele på mellem 17-21 pct., Og det er en smule udsædvanligt, forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy:, ”I rigtig mange af vores statistikker om det digitale, fx danskernes internetbrug og sociale medier, ligger de unge klart i front. Men i denne undersøgelse er deltagelsen mere jævnt fordelt ud over mange aldersgrupper,” forklarer hun. , ”Dette fortæller os, at digitalt engagement i demokratiet og samfundet appellerer rimelig bredt. Dog har deltagelsen - som med alt andet digitalt - stadig en aldersmæssig slagside, med under gennemsnitlig deltagelse, når folk har rundet de 50 år.”, Aldersfordelt andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Relativt mange med lange videregående uddannelser deltager i online-demokrati, Uddannelsesniveau synes også at have en  også indflydelse på, i hvor høj grad folk deltager i onlinedemokratiske handlinger. Deltagelsen stiger med uddannelsesniveauet og er højest blandt danskere med lange videregående uddannelser eller ph.d. Her svarer 22 pct. at have deltaget i online-demokrati., Lavest deltagelsesandel findes blandt danskere med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, her svarer kun 12 pct. at have deltaget. , ”Valgforskning fra blandt andet Aarhus og Københavns Universite, t h, ar vist, at folk med korte uddannelser i mindre grad deltager ved fx folketings- og kommunalvalg., Vores tal tyder på, at det også gælder i forhold til det digitale demokratis borgerforslag og online-høringer,” forklarer Agnes Tassy. , ”Til gengæld ser indvandrere og efterkommere ud til at være godt med i online-demokratiet med hhv. 15 og 18 pct., som svarer at have deltaget. I disse grupper er der ellers sædvanligvis også relativt lave deltagerandele ved , folketingsvalg, .” , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online efter uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Danmark ligger højt i Europa, Ser man Danmark i et europæisk perspektiv, så indtager Danmark en delt femteplads sammen med Finland på listen over lande, hvor relativt flest borgerer har deltaget i online-demokrati med 15 pct., som svarer at have deltaget i 2019. , Næstefter Danmark kommer Storbritannien, Sverige og Norge hvor 12-13 pct. har deltaget. I toppen af listen ligger Estland og Island, hvor hele 26 pct. af befolkningen i årets løb har deltaget i demokratiske handlinger online. , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. Europæiske lande. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, og Eurostat 2019, Anm: Der betragtes både lande i EU28-fællesskabet samt medlemmer af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-03-11-flere-danskere-deltager-i-online-demokrati

    Bag tallene

    Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

    Modeugen i London åbner fredag den 17. februar. I den anledning ser Danmarks Statistik på udviklingen i eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien., 17. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra januar til november 2009 eksporterede danske virksomheder tøj for 753 mio. kr. I 2016 var eksporten vokset med 103 pct. til 1,53 mia. kr., viser , nye tal fra Danmarks Statistik, . Samtidig er importen steget mindre, så det samlede overskud på handel med tøjer, bukser og andre beklædningsgenstande er mere end fordoblet fra 306 mio. kr. til det højeste nogensinde, 814 mio. kr., Eksporten var lav i 2009 på grund af finanskrisen. Men selv sammenlignet med 2007 er værdien af eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien vokset – dog kun med 37 pct. fra 1,11 mia. kr., Danmarks Statistik opgør også, hvilke , typer at tøj, som danske virksomheder sender over Nordsøen, . Her topper T-shirts og undertrøjer til mænd, som briterne købte for 201 mio. kr. af de første 11 måneder af 2016. På de følgende pladser følger sweatre, pullovere og cardigans, ligesom der blev solgt for mere end 100 mio. kr. bukser og shorts til mænd og bluser og skjorter til kvinder., Kategori, Vækst 09-16 i pct. , Jan.-nov. 2009 (mio.), Jan.-nov. 2016 (mio.), T-shirts og undertrøjer, af trikotage, 148 , 81,3, 201,2, Sweatere, pullovere, cardigans, veste o l, af trikotage, 67, 110,0, 183,6, Benklæder, overall, knickers og shorts, til mænd el. drenge, undt. trikotage, 148, 56,2, 139,1, Bluser, skjorter og skjortebluser, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 199, 41,5, 124,2, Benklæder, overalls, knickers og shorts, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 126, 34,3, 77,6,  Kilde: , Statistikbanken.dk - SITC5R4M: Im- og eksport efter, SITC-hovedgrupper, land og enhed,  ,  , Sammenlignet med 2009 går alle disse kategorier frem og kun værdien af salget af sweatre og pullovere og cardigans er ikke fordoblet., Det er til gengæld eksporten af underbukser til mænd. Værdien af eksporterede trusser og underbenklæder til Storbritannien er vokset til det 20-dobbelte fra godt 2 mio. kr. i 2009 til over 44 mio. kr. i 2016., Se også Danmarks Statistiks , tema-side om Brexit, ., Kontakt: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-17-toejeksport-til-storbritannien-fordoblet-siden-2009

    Bag tallene

    Badekåber og barbermaskiner boomer i december

    Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen., 27. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen, åbner danskerne samtidig også ekstra for privatforbruget. Således stiger detailsalget med over 30 pct. i december i forhold til en gennemsnitlig måned resten af året., Og det er ikke småting, der bliver proppet i indkøbsposerne. Blandt de varer, der sælger bedst i julemåneden i forhold til resten af året, er blandt andet barbermaskiner og badekåber. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året., Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far kan få nyt redskab mod skægstubbene. , Frosne ænder flyver højt, Julen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkedernes omsætning med 27 pct. sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned., Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, mens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned., Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset merudgift til dette på 62 pct. i december., Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 pct. mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 pct., Glemmer sund mad, Folk med en sød tand får til fulde stillet deres behov. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleopgørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Forbruget af småkager og vaniljevafler fordobles, mens færdigretter som parisertoast og burgere fra frysedisken nidobles., Vi er generelt ikke særlig gode til at prioritere den sunde og slanke linie i juletiden. Godt nok bruger vi mere end dobbelt så mange penge på appelsiner, klementiner og mandariner, men udgiften til både æbler, bananer, salat og tomater ligger markant under andre måneder., Det samme gør sig i øvrigt gældende for udgifter til badevægte, som bemærkelsesværdigt nok yderst sjældent ligger i indkøbsposen i december., Legetøj og boligtilbehør hitter, Men nu skal det hele ikke gå op i fødevarer. Faktisk melder de fleste detailbutikker om markant øget omsætning i december. Legetøjsbutikker, boligtilbehørsbutikker og guldsmedeforretninger topper traditionelt med op til tre en halv gange så meget salg som i en anden gennemsnitlig måned i årets løb., Også forhandlere af musikinstrumenter, fotoforretninger, vinforretninger og parfumerier har kronede dage før jul. Derimod er tendensen tydelig for byggemarkeder og farvehandlere. Danskerne gider ikke bruge juletiden til at sætte hus i stand., Således viser Danmarks Statistiks juleopgørelse baseret på forbrugsundersøgelsen, at en gennemsnitlig husstand stort set stopper enhver investering i byggematerialer som træ, plader, gulvbelægning, lister, mursten, mørtel og klinker. Her ligger forbruget på under en femtedel af det typiske forbrug., Familien har førsteprioritet, Julen står nemlig i familiens tegn, og så må de håndværksmæssige pligter vige pladsen. I stedet står den på ture i biografen eller i svømmehallen, og der bliver brugt over syv gange flere penge på spillekort i december end i en gennemsnitlig måned., Når vi nu er ved spil, så tyder meget på, at flere drømmer om at hente nogle ekstra kroner hjem muligvis til julegaver eller måske netop på grund af allerede mange indkøbte julegaver. Faktisk bruger vi hele tolv en halv gange flere penge på spil på internettet op til jul, mens forbruget til skrabespil også er højere end i andre måneder., Om udgiften til spil sker på bekostning af kæledyrene, er svært at vurdere. Ikke desto mindre er netop kæledyrene en gruppe, der bliver voldsomt nedprioriteret i julebudgettet. En halvering af udgifterne til tørfoder til hund og kat samt til kaninfoder i december giver et håb om, at dyrefoderlagrene i forvejen er overfyldte, eller at der falder lidt rester af til de firbenede fra anden eller flæskestegen., Hvis du vil videre:, Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.463 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2005. Statistikken indsamles over tre år (2004-2006) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, . , Foto: Henning Bagger/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2008-11-27-Badekaaber-og-barbermaskiner-boomer-i-december

    Bag tallene

    Staycation: Flere danskere vil holde efterårsferie i danske sommerhuse

    Danskere har forud-booket 50 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i oktober, sammenlignet med sidste år. , 7. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres efterårsferie end normalt. , Således har danskere allerede forud-booket 5.139 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020, hvilket er 50 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende oktober. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”COVID-19’s indtog har i den grad givet danskernes forud-bookinger af feriehuse i efterårsferien et ordentligt nøk opad,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Danskeres forud-bookinger i oktober var allerede inden COVID-19 stigende med en gennemsnitlig vækst på ca. 11 pct. om året, hvilket dog er markant under stigningen på 50 pct., som vi ser i år.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende oktober måned måles i alle årene pr. juli måned, og viser altså, hvor mange der i juli  måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende oktober måned., COVID-19 har ikke skræmt tyskerne væk fra danske feriehuse, Selvom der er set stigning i danskeres forud-bookinger af danske feriehuse i oktober, så er tyskere stadig den gruppe, som står for flest forud-bookinger på det danske marked for udlejning af feriehuse., Tyskere har allerede forud-booket 45.808 hus-uger i danske feriehuse i oktober, hvilket er 31 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år, og svarende til 88 pct. af alle forud-bookede hus-uger i oktober måned 2020.  , De danske forud-bookinger står for 10 pct. af alle forud-bookinger i oktober måned, hvilket er rekordhøjt. De resterende 2 pct. står nordmænd, svenskere, nederlændere og personer af ukendt nationalitet for. , Der er i skrivende stund forud-booket i alt 52.189 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020. , Danskere og tyskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Fakta: Udlejning af feriehuse i oktober, I oktober 2019 lejede danskere i alt 12.225 hus-uger i danske feriehuse, svarende til 17 pct. af alle lejede hus-uger oktober 2019. Bemærk at der her ikke er tale om forud-bookinger, men den faktisk udlejede tid, da regnskabet for oktober i 2019 var gjort op., I alt 71.212 hus-uger blev lejet i danske feriehuse i oktober 2019. , Heraf var 55.818 hus-uger, svarende til 78 pct., købt af tyskere, mens 1.252, eller 2 pct., var købt af nederlændere, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s påvirkning af feriehusudlejninger i sommerferien her:, Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene, Læs mere om hvordan COVID-19 påvirkede hoteller, feriecentre og campingpladser i juli i artiklen: , Camping - en solstråle i en mørk tid

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-07-flere-danskere-vil-holde-efteraarsferie-i-danmark

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation