Søgeresultat

NYT: Fortsat opsving i dansk økonomi

15. februar 2017, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,4 pct. i fjerde kvartal. Således ser fremgangen fra årets første tre kvartaler ud til at fortsætte. Væksten for året 2016 kan dermed beregnes til 1,1 pct., der dog skal vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler. Den første fulde version af nationalregnskabet offentliggøres den 28. februar. Dette er den anden testberegning af Danmarks Statistiks nye BNP-indikator, der stadig er under udvikling. Indikatoren dækker kun produktionssiden af økonomien. Derfor er den behæftet med større usikkerhed end de normale udgivelser af nationalregnskabet. Usikkerheden på disse vurderes ved første offentliggørelse generelt til ± 0,5 procentpoint. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Udviklingen i andre konjunkturstatistikker, I fjerde kvartal er fremgangen særligt understøttet af udviklingen i , handel og transport mv., samt , finansiering og forsikring, . Modsat trækker en svag tilbagegang i , erhvervsservice, . , Fremgangen i handel og transport mv. understøttes af en fremgang i , Firmaernes køb og salg, . Heraf ses ligeledes en tilbagegang i , erhvervsservice, . , Detailomsætningsindekset, indikerer også fremgang , handel og transport mv., , mens , Udenrigshandel med tjenester, viser fremgang i søtransport. , Industriens produktion og omsætning, har vist stor fremgang i fjerde kvartal. Denne udvikling er dog i høj grad påvirket af basiseffekter, fra et stort fald i medicinalindustrien i tredje kvartal, som en konsekvens af organisatoriske ændringer. Dette er i nationalregnskabets begrebsapparat ikke et udtryk for tilbagegang i produktionen, og faldet er forsøgt neutraliseret i tredje kvartal. Omvendt betyder det, at stigningen i fjerde kvartal er mindre end ellers indikeret i , industriens produktion og omsætning, ., Højere vækst i EU og USA, I fjerde kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i EU, mens væksten i USA lå på 0,5 pct. Væksten i Danmark var således lidt lavere. For året 2016 ligger væksten betydeligt under EU og USA, der voksede med henholdsvis 1,9 pct. og 1,6 pct. Årsvæksten i Danmark skal dog ses i lyset af en stor tilbagegang i andet halvår 2015, der har givet et lavt udgangspunkt for 2016. Siden fjerde kvartal 2015 peger BNP-indikatoren derimod på en vækst på 1,9 pct., og viser at vækstforløbet igennem 2016 er på niveau med EU og USA., Om beregningen af indikatoren, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktion, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten indenfor en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 4. kvt. 2016, 15. februar 2017 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27729

NYT: Større fokus på forebyggelse i udsatte familier

26. oktober 2017, Udgifter til familier med særlige problemer relaterer sig i 2016 i højere grad til forebyggende foranstaltninger for børn og unge, end det var tilfældet i 2008. Udgifterne hertil er således steget med 50 pct. siden 2008 fra 3,4 mia. kr. til 5,1 mia. kr. Samtidig anvendes i 2016 betydeligt flere midler til anbringelser af børn og unge i plejefamilier i forhold til 2008, hvorimod udgifter til døgninstitutioner er faldet., 18,2 mia. kr. til familier med særlige problemer, Støtten til familier med særlige problemer var i 2016 i alt på 18,2 mia. kr. Det svarer til 25,5 pct. af de samlede offentlige udgifter til familierelaterede ydelser på 71,5 mia. kr. Det største udgiftsområde inden for de familierelaterede ydelser er daginstitutioner og fritidstilbud, der står for 35,2 pct. af udgifterne svarende til 25,2 mia. kr. , Sociale udgifter i udvalgte lande i euro pr. indbygger, Norge og Schweiz ligger i top med hensyn til hvor mange midler, der anvendes til social beskyttelse målt pr. indbygger. Men hvor Norge anvender 12 pct. af midlerne på familier, så anvender Schweiz kun 6 pct. til dette formål. Danmark anvendte 11 pct. til familierelaterede udgifter. Færrest midler anvendes i Tyrkiet - både til social beskyttelse i alt og til familiernes andel af de samlede udgifter., Sociale udgifter i alt stort set uændret, De samlede sociale udgifter var på 653,2 mia. kr. i 2016, hvilket er et fald på 0,2 pct. i forhold til 2015. Udgifter til alderdom udgør med 35,7 pct. den største del af de samlede sociale udgifter i 2016, og udgifterne til sundhedsområdet er med 19,8 pct. den næststørste post. Faldet fra 2015 til 2016 for , efterladte, og for , alderdom, skyldes udviklingen i de private pensioner, der er opgjort på nettobasis, dvs. efter fradrag af præmieindtægter. , Sociale udgifter og administration fordelt efter formål,  , 2015, 2016, Andel, 2016, Æn-, dring,  , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 378,8, 251,7, 654,7, 369,4, 257,2, 653,2, 100,0, -0,2, Sundhed, 16,3, 110,9, 127,3, 15,6, 113,7, 129,4, 19,8, 1,7, Invaliditet, 54,4, 27,8, 82,2, 53,2, 28,7, 82,0, 12,6, -0,3, Alderdom, 191,7, 42,7, 234,4, 190,1, 43,3, 233,3, 35,7, -0,5, Efterladte, 41,2, 0,2, 41,4, 34,7, 0,1, 34,8, 5,3, -15,9, Familier, 27,6, 42,9, 70,4, 28,5, 42,9, 71,5, 10,9, 1,5, Arbejdsløshed, 24,1, 6,6, 30,7, 22,9, 6,4, 29,3, 4,5, -4,8, Bolig, •, 14,2, 14,2, •, 14,3, 14,3, 2,2, 0,6, Andre sociale ydelser, 23,6, 6,2, 29,8, 24,3, 7,7, 32,0, 4,9, 7,3, Administration, •, •, 24,2, •, •, 26,6, 4,1, 10,1, Anm. I alt er summen af kontantydelser, naturalydelser samt ufordelte udgifter til administration., Sociale udgifter 2016, 26. oktober 2017 - Nr. 412, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25780

NYT: Dansk økonomi tilbage på vækstsporet

14. februar 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,9 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2017. Den høje vækst i fjerde kvartal skal blandt andet ses i lyset af et sløjt tredje kvartal. Fremgangen ses bredt i økonomien, hvor især industri og transport bidrager til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industri og transport trækker fremgangen, Industriens produktion, slutter 2017 af på et højt niveau, men stadig under det ekstraordinært høje niveau i slutningen af 2016. , Udenrigshandlen med tjenester, viser en pæn fremgang inden for søtransport, der bliver yderligere forstærket, når der korrigeres for den negative prisudvikling, der er observeret hen over fjerde kvartal. Derudover kan det fremhæves, at , beskæftigelsesindikatorer for byggeriet, viser en stærk fremgang i branchen. Inden for , private servicebrancher, bidrager erhvervsservice og handel i mindre omfang til den positive vækst, hvilket også afspejles i , detailomsætningsindekset, . , Skøn over året 2017, Med indikatoren kan væksten for hele året 2017 beregnes til 2,0 pct. Det skal dog vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler., Højere vækst i fjerde kvartal end i EU og USA, I fjerde kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og i USA, hvilket er lavere end væksten i Danmark. Ser man derimod på væksten for hele 2017, havde Danmark med 2,0 pct. den laveste vækst. I EU var væksten i samme periode 2,5 pct., og i USA var væksten 2,3 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 4. kvt. 2017, 14. februar 2018 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27733

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

9. oktober 2020, De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom. 79 pct. af udgifterne til sundhed vedrørte hospitaler og offentlig sygesikring, 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. gik til pleje- og botilbud til ældre. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 79 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2019 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 79 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 1 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Høje sociale udgifter i Danmark, Den sociale udgiftsstatistik er et forsøg på at gøre sociale udgifter sammenlignelige internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2017 udgjorde de sociale udgifter i Frankrig en større andel af BNP end i Danmark. Ser man på nettotallene udgjorde de sociale udgifter i Finland ligeledes en større andel end herhjemme. Sammenligner man derimod sociale udgifter pr. indbygger lå Luxemburg, Norge og Schweiz over Danmark. , Kilde: Eurostat: , Social protection statistics, og , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Sociale udgifter 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2021, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32173

NYT: Dansk økonomi er forsat i fremgang

15. august 2017, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,5 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2017. Fremgangen fra 2016 og fra årets første kvartal ser dermed ud til at fortsætte. Væksten kommer hovedsageligt fra produktionen af serviceydelser, der har set større fremgang i handel, information og kommunikation samt erhvervsservice. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode året før var 2,6 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Højere vækst i første halvår 2017 end i EU og USA, I forhold til første kvartal 2017 voksede BNP med 0,6 pct. i andet kvartal i både EU og USA, hvilket altså er en smule højere end væksten i Danmark. Ser man derimod på væksten fra første halvår 2016 til første halvår 2017 samlet set, havde Danmark med 2,6 pct. den højeste vækst. I EU var væksten i samme periode 2,1 pct., og i USA var væksten 2,0 pct. Væksten i andet kvartal 2017 i forhold til samme kvartal sidste år var på 2,5 pct. i Danmark, 2,2 pct. i EU og 2,1 pct. i USA., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 2. kvt. 2017, 15. august 2017 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27731

NYT: Ny BNP-indikator viser afdæmpet vækst

15. november 2016, I dag offentliggør Danmarks Statistik en test-beregning af en ny indikator for væksten i bruttonationalproduktet (BNP). Den giver et estimat på den kvartalsvise vækst allerede 45 dage efter et kvartals udløb mod tidligere 60 dage. Den nye indikator peger på en svag vækst på 0,2 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Der udvikles stadig på den nye indikator, som er behæftet med mere usikkerhed end den hidtidige første offentliggørelse af nationalregnskabet. Usikkerheden ved den hidtidige første offentliggørelse vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Udviklingen i andre konjunkturstatistikker, Væksten i den nye BNP-indikator drives især af fremgang inden for industri samt finansiering og forsikring. I modsat retning trækker fald inden for handel og transport. I , Industriens produktion og omsætning, er der et større fald i produktionen inden for medicinalindustrien i september. Dette er en konsekvens af organisatoriske ændringer og er dermed i nationalregnskabets begrebsapparat ikke et udtryk for tilbagegang i produktionen. Faldet er derfor forsøgt neutraliseret i denne beregning, . , Tilbagegangen inden for handel kan ses i statistikken , Firmaernes køb og salg, . Byggeriet er fladet lidt ud de seneste par kvartaler efter et meget stærkt første kvartal, hvilket kan aflæses i , Beskæftigede ved bygge og anlæg, og , Byggevirksomheden, ., Sløv dansk vækst i et internationalt perspektiv, Indikatoren peger på, at den danske BNP-vækst i , tredje, kvartal lå i den lave ende, når der , sammenlignes med EU og USA. Væksten var på 0,4 pct. i EU og 0,7 pct. i USA. , Om beregningen af indikatoren, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktion, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2016, 15. november 2016 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27728

NYT: Lille stigning i de sociale udgifter

19. december 2018, De samlede sociale udgifter udgjorde 692 mia. kr. i 2017 - en stigning på 2,2 pct. i forhold til året før. Der var især stigende udgifter inden for de tre største områder: , alderdom, , , sundhed, og , invaliditet, . , Alderdom, var den største udgiftspost og udgjorde 260 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 38 pct. af de samlede sociale udgifter. Ud af de samlede udgifter til , alderdom, vedrørte 62 pct. folke- og tjenestemandspensioner og 19 pct. vedrørte pensionsudgifter til private arbejdsmarkedsordninger. De resterende 19 pct. var øvrige offentlige udgifter forbundet med alderdom., De sociale udgifter er 16 pct. mindre, når skattebetalingen medregnes, Når der tages højde for, at modtagerne betaler skat af en del af de modtagne beløb i sociale ydelser, udgjorde de sociale udgifter 577,8 mia. kr. i 2017. Denne netto-udgift er 16 pct. lavere end den tilsvarende udgift før skat, dvs. bruttotallet, på 692 mia. kr. De skattepligtige sociale ydelser udgøres især af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og pensionsudbetalinger. Særligt udgifterne til alderdom falder, når skattebetalingen medregnes., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er tidsserien for 2007-2016 blevet revideret og statistikken forbedret. Den væsentligste ændring er medtagelsen i statistikken af afskrivninger på naturalier. Derudover er der foretaget omplaceringer inden for statistikkens hovedområder (formål), primært mellem , alderdom, og , efterladte, . Det er sket som del af et fælles EU-initiativ, hvor der arbejdes hen mod stadig større grad af ensartning med nationalregnskabsstatistikken. , Sociale udgifter og administration fordelt efter formål,  , 2016, 2017, Andel, 2017, Æn-, dring,  , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 371,2, 279,6, 677,2, 380,6, 284,6, 691,9, 100,0, 2,2, Sundhed, 15,6, 122,8, 138,4, 15,9, 126,1, 142,0, 20,5, 2,6, Invaliditet, 60,9, 35,7, 96,6, 63,3, 36,6, 99,9, 14,4, 3,4, Alderdom, 213,8, 38,5, 252,3, 220,9, 39,4, 260,3, 37,6, 3,2, Efterladte, 4,6, 0,2, 4,8, 4,9, 0,1, 5,1, 0,7, 5,8, Familier, 28,5, 46,0, 74,5, 28,8, 47,0, 75,8, 11,0, 1,6, Arbejdsløshed, 22,7, 10,2, 33,0, 22,2, 10,4, 32,6, 4,7, -1,0, Bolig, •, 14,3, 14,3, •, 14,6, 14,6, 2,1, 2,1, Andre sociale ydelser, 25,0, 12,0, 36,9, 24,5, 10,5, 35,0, 5,1, -5,3, Administration, •, •, 26,4, •, •, 26,7, 3,9, 1,2, Anm. I alt-kolonnen er summen af kontantydelser, naturalydelser samt udgifter til administration, der ikke fordeles på formål., Sociale udgifter 2017, 19. december 2018 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2019, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27987

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

11. november 2021, De samlede sociale udgifter i Danmark i 2020 udgjorde 764 mia. kr. før skat og 651 mia. kr. efter skat i 2020. Størstedelen gik til alderdom, som udgjorde 289 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. til pleje- og botilbud til ældre. Udgifter til sundhed udgjorde 163 mia. kr. før skat, hvoraf 78 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 78 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2020 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 78 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 2 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, hvor udgiften falder i en senere periode end indtægten. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Høje sociale udgifter i Danmark, Formålet med den sociale udgiftsstatistik er, at gøre opgørelsen af sociale udgifter sammenlignelig internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2018, hvilket er det seneste sammenlignelige år, udgjorde de sociale udgifter i Danmark 30,5 pct. af BNP. I Frankrig, som havde den største andel, udgjorde de sociale udgifter 31,5 pct. Ser man på nettotallene lå de sociale udgifter i Danmark tæt på lande som Finland, Østrig, Tyskland og Belgien., Kilde: Eurostat: Social protection statistics og , www.statistikbanken.dk\esspros1, Sociale udgifter 2020, 11. november 2021 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34524

NYT: Dansk vækst ligger på niveau med EU og USA

15. maj 2017, BNP-indikatoren viser en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med fjerde kvartal 2016. Dermed ser fremgangen fra 2016 ud til at fortsætte. Der var særligt fremgang i byggeri og transport. Sammenlignet med første kvartal 2016 viser BNP-indikatoren en vækst på 1,8 pct. BNP-indikatoren er behæftet med større usikkerhed end den første udgivelse af nationalregnskabet. Usikkerheden på denne vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint. Den første fulde version af nationalregnskabet bliver offentliggjort 31. maj. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Udvikling i forhold til andre statistikker, I forbindelse med beregningen ses mest fremgang inden for byggeri og transport., Derudover ses også en fremgang i engroshandel, mens udviklingen har været mere neutral i detailhandel, hvilket også ses af , Detailomsætningsindekset, . Beskæftigede ved bygge og anlæg, indikerer fortsat fremgang i byggeriet, mens der i , Udenrigshandel med tjenester, er stor fremgang i søtransport. Denne udvikling er dog drevet af en stærk prisudvikling og påvirker derfor i mindre grad realvæksten. Den stærke prisudvikling understøttes af en stigning i internationale fragtrater (fx , SCFI, ). Der ses også tegn på øget prisudvikling i Danmark i , Producentprisindeks for hjemmemarkedet, og i , Forbrugerprisindekset, , der bør tages i betragtning, når der sammenlignes med indikatorer i løbende priser. , Danmark følger trit med EU og USA, I første kvartal voksede BNP med 0,4 pct. i EU, mens væksten var 0,2 pct. i USA. Dermed ligger Danmark omtrent på niveau med begge områder. Med en årsvækstrate på 1,9 pct. i både EU og USA er dansk økonomi også her på niveau med en stigning på 1,8 pct. Vurderes væksten for de seneste fire kvartaler i forhold til de foregående fire kvartaler (den rullende årsvækstrate), er væksten i Danmark derimod 1,5 pct., hvor væksten i EU og USA er på hhv. 1,8 og 1,7 pct., Om Danmarks Statistiks nye , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2017, 15. maj 2017 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27730

NAHT1: Husholdningers indkomst og forbrug

transaktion, enhed og kvintil
2018-2022 (-)

https://www.statistikbanken.dk/NAHT1

Statistikbanktabel