Søgeresultat

NYT: Eksporten af varer steg

9. august 2016, Eksporten steg i juni 3,0 pct., mens importen faldt 1,6 pct. Stigningen i eksporten er især båret af øget salg af lægemidler og maskiner. Den samlede eksport steg i andet kvartal 2,2 pct., mens importen faldt 1,1 pct. Overskuddet på handelsbalancen var i juni på 7,7 mia. kr. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Eksporten til Brasilien, Eksporten til Brasilien blev mere end tredoblet frem mod 2013. I de senere år er eksporten faldet og udgjorde i 2015 5,0 mia. kr. svarende til 0,8 pct. af den samlede danske eksport. Faldet i eksporten skal ses i lyset af den økonomiske tilbagegang i Brasilien de seneste år. Lidt under en tredjedel af eksporten er medicinalvarer. Andre store eksportvarer er jernrør, insektbekæmpelsesmidler samt dele til maskiner. Importen på 2,6 mia. kr. udgjorde 0,5 pct. af den samlede danske import i 2015. Halvdelen af importen udgøres af medicinalvarer., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For året 2015 er importen nedjusteret med 0,1 mia. kr., mens eksporten er opjusteret med 0,5 mia. kr. For januar-maj 2016 er importen opjusteret med 0,4 mia. kr. og eksporten med 0,5 mia. kr., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. Juni 2016,  , Juni,  , Procentvis ændring ift. foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret,  , Maj, Juni, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (uden skibe, fly, brændsel mv.), 8,4, 7,7,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 43,5, 42,8,  , 0,2, -1,6, -1,1, 1,4, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 6,4, 6,1,  , -1,7, -5,2, -1,2, 0,3, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,3, 1,5,  , 4,5, -2,7, 3,8, -14,0, Kemikalier og kemiske produkter, 6,0, 5,7,  , 3,0, -1,2, -4,5, -2,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 6,8, 6,4,  , -0,9, -0,7, -0,8, -0,2, Maskiner undt. transportmidler, 10,9, 10,7,  , 0,6, 0,0, -0,7, 5,6, Transportmidler ekskl. skibe mv., 4,2, 4,0,  , -0,5, -3,0, 1,5, 9,5, Færdigvarer og andre varer, 8,1, 8,4,  , -0,1, -1,1, -1,4, 0,7, Eksport i alt (uden skibe, fly, brændsel mv.), 51,9, 50,6,  , -3,4, 3,0, 2,2, -1,8, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,3, 9,7,  , 3,9, 0,1, -0,2, -0,7, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,8, 2,0,  , -5,6, 1,7, 5,1, -26,3, Kemikalier og kemiske produkter, 11,8, 11,6,  , 4,2, 6,2, 2,9, 2,6, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,0, 4,7,  , -12,0, 3,7, 1,7, 0,5, Maskiner undt. transportmidler, 12,9, 12,2,  , -12,3, 3,6, 3,8, -3,5, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,7, 1,5,  , -9,3, -0,8, 6,3, 1,1, Færdigvarer og andre varer, 8,5, 8,9,  , 0,3, 2,3, 0,8, -0,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 7,5, 6,8,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt, 46,6, 45,9,  , 4,7, -2,8, -0,6, -3,7, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,8, 2,8,  , 30,3, 31,4, -5,9, -32,2, Skibe, fly mv., 0,3, 0,3,  ,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 54,1, 52,7,  , -2,9, 3,0, 2,2, -4,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0,  , 8,3, 1,0, 10,5, -41,9, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1,  ,  ,  ,  ,  , 1, April-juni 2016 i forhold til januar-marts 2016., 2, Januar-juni 2016 i forhold til januar-juni 2015., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). , Juni 2016,  , Import ,  , Eksport ,  , Sæsonkorr.,  , Maj, Juni, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Maj, Juni, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 42,8,  , 0,2, -1,6, -1,1, 1,4,  , 50,6,  , -3,4, 3,0, 2,2, -1,8, EU, 32,0,  , 0,8, -2,5, -0,1, 2,7,  , 29,6,  , -1,4, -1,9, 3,2, -1,2, Tyskland, 9,6,  , 1,2, -1,6, -1,4, 1,8,  , 8,0,  , -13,8, 2,1, 2,9, -13,8, Sverige, 5,4,  , 0,2, -2,9, -2,6, 2,9,  , 4,9,  , 6,8, -6,7, -1,6, 3,6, Storbritannien, 1,9,  , 1,1, -2,3, -4,5, 1,5,  , 3,0,  , -1,4, -4,0, 1,5, -3,9, Nederlandene, 3,5,  , -1,6, 0,2, 1,1, -3,4,  , 3,1,  , -6,4, 15,6, 33,6, 24,2, Frankrig, 1,4,  , 7,9, -12,0, 4,4, 5,6,  , 1,9,  , 0,9, 2,4, 3,4, 6,0, Verden udenfor EU, 10,8,  , -1,5, 0,9, -4,1, -2,1,  , 20,9,  , -6,3, 11,0, 0,8, -2,8, Norge, 1,2,  , 0,7, 0,5, -1,5, -0,2,  , 3,1,  , -0,1, -0,8, 0,4, -3,3, USA, 1,3,  , -9,1, 15,4, 5,9, -0,7,  , 5,0,  , -10,0, 35,7, -1,1, -0,9, Kina, 3,5,  , 1,8, 1,4, -4,0, -6,3,  , 2,5,  , 0,1, 8,7, 4,3, 7,3, Rusland, 0,3,  , 24,2, -7,3, -13,7, -9,3,  , 0,5,  , 12,1, -11,0, 8,8, -6,8, BRIIKS, 3, 4,5,  , 4,5, 2,7, -4,9, -6,6,  , 3,8,  , -0,9, 3,4, 4,6, -0,9, 1 , 2, Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Udenrigshandel med varer (md) juni 2016, 9. august 2016 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20902

NYT: Både import og eksport falder

8. september 2017, I juli faldt importen af varer med 2,2 pct., og eksporten af varer faldt med 1,4 pct. Varehandlen er dog generelt præget af en del udsving, og i de første syv måneder af 2017 steg importen 5,0 pct. og eksporten steg 4,8 pct., sammenlignet med de første syv måneder af 2016. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv. når der korrigeres for normale sæsonudsving., Samhandlen med Tyskland, I de første syv måneder af 2017 udgjorde importen fra Tyskland, som er Danmarks største handelspartner, 74,6 mia. kr., mens eksporten i samme periode udgjorde 57,4 mia. kr. Opgøres vareimporten efter anvendelse, er de største varegrupper , varer hovedsagelig til industriel brug, samt , kapitaludstyr, . Disse varer består især af halvfabrikata samt maskiner til industri og udgør tilsammen 55,3 pct. af importen fra Tyskland. For eksporten udgør , føde- og drikkevarer, samt , forbrugsvarer, 44,9 pct., mens de for importen udgør 26,1 pct. En stor del af dette går til direkte forbrug., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For året 2016 er importen nedjusteret med 0,1 mia. kr., og eksporten er nedjusteret med 0,3 mia. kr. For januar-juni 2017 er importen opjusteret med 1,4 mia. kr. og eksporten nedjusteret med 0,2 mia. kr. , Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. Juli 2017,  , Juli,  , Procentvis ændring ift. foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret,  , Juni, Juli, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 7,3, 7,4,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 40,4, 44,6,  , -5,1, -2,2, 0,4, 5,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 6,3, 6,7,  , -1,8, -1,0, 0,6, 4,2, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,1, 1,7,  , -3,8, 4,9, 0,2, 12,8, Kemikalier og kemiske produkter , 5,6, 6,3,  , -7,0, -0,1, 2,9, 8,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,7, 6,5,  , -5,1, -4,7, -0,3, 5,6, Maskiner undt. transportmidler, 9,6, 11,0,  , -5,1, -0,6, 1,2, 3,1, Transportmidler ekskl. skibe mv., 3,7, 4,2,  , -4,5, -1,8, -2,6, 6,7, Færdigvarer og andre varer, 8,3, 8,3,  , -6,7, -6,0, -0,2, 2,9, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 47,7, 52,0,  , 0,0, -1,4, 1,2, 4,8, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,0, 10,7,  , -2,4, 3,4, 0,0, 7,9, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,7, 2,4,  , -8,7, 15,5, 9,4, 13,0, Kemikalier og kemiske produkter , 10,6, 11,5,  , -0,2, 1,4, -2,0, 7,2, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 4,1, 4,9,  , 13,5, -11,3, 8,0, 3,5, Maskiner undt. transportmidler, 10,7, 12,1,  , -0,6, -4,6, 3,1, 0,9, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,3, 1,6,  , -0,7, -9,1, 1,4, 9,3, Færdigvarer og andre varer, 8,1, 8,8,  , -0,7, -2,2, -1,1, 1,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 5,2, 5,2,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt, 45,2, 49,5,  , -3,2, -1,1, 1,9, 7,2, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,0, 3,0,  , 1,1, 16,0, -2,3, 24,2, Skibe, fly mv., 1,8, 1,8,  ,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 50,4, 54,7,  , -0,1, -1,1, 0,3, 6,1, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,5, 2,5,  , 13,5, 7,4, -12,4, 32,2, Skibe, fly mv., 0,2, 0,2,  ,  ,  ,  ,  , 1, Maj-juli 2017 i forhold til februar - april 2017., 2, Januar-juli 2017 i forhold til januar-juli 2016., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Juli 2017,  , Import,  , Eksport,  , Sæsonkorr.,  , Juni, Juli, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Juni, Juli, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 44,6,  , -5,1, -2,2, 0,4, 5,0,  , 52,0,  , 0,0, -1,4, 1,2, 4,8, EU, 33,0,  , -4,9, -2,5, -0,8, 4,5,  , 30,4,  , 1,9, -4,4, 3,0, 2,9, Tyskland, 9,9,  , -5,0, -3,0, -3,7, 4,7,  , 8,1,  , 1,9, -3,1, 0,2, 0,3, Sverige, 5,5,  , -6,8, 0,3, 0,9, 2,3,  , 5,1,  , 2,3, -3,4, -2,3, 5,4, Storbritannien, 1,9,  , -5,0, -5,6, 3,7, 2,3,  , 3,8,  , 18,4, -23,6, 21,6, 20,5, Nederlandene, 3,6,  , -11,4, 0,1, 1,9, 5,6,  , 1,9,  , -2,5, -1,4, 1,3, -26,7, Frankrig, 1,6,  , 1,1, 1,0, 6,2, 7,8,  , 2,0,  , 1,7, 3,3, 3,1, 4,8, Verden udenfor EU, 11,6,  , -5,8, -1,1, 4,1, 6,6,  , 21,6,  , -2,6, 3,1, -1,2, 7,6, Norge, 1,3,  , 1,1, -0,1, 1,9, 8,1,  , 3,3,  , -6,1, 2,9, -1,8, 8,2, USA, 0,9,  , -2,3, -20,9, 1,7, -5,4,  , 4,5,  , 6,2, 6,3, -8,1, 4,1, Kina, 3,7,  , -3,9, -3,4, 1,9, 10,2,  , 2,4,  , -5,6, -1,9, -2,0, 3,5, Rusland, 0,3,  , -26,6, 19,3, -14,8, 21,0,  , 0,7,  , -2,2, 46,2, 8,2, 16,4, BRIIKS, 3, 4,8,  , -4,8, -2,3, 4,5, 11,3,  , 3,8,  , -5,7, 3,7, -3,8, 7,1, 1, 2, Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Udenrigshandel med varer (md) juli 2017, 8. september 2017 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24054

DNIFINVE: Investeringsfondenes investeringer

investeringsfondstype, værdipapirtype, udstedelseskategori, land, sektor, valuta og datatype
2018M01-2025M11 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/DNIFINVE

Statistikbanktabel

FOUOFF07: FoU-omkostninger i den offentlige sektor

fag og omkostningstyper
2007-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FOUOFF07

Statistikbanktabel

Publikation: Kultur 2015

Den bedste sælgende filmserie er James Bond, der fra 1976 og frem har solgt i alt 11,1 mio. billetter – eller knap 480.000 billetter pr. film.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=24992

EJERFOF1: Husholdningernes formue i fast ejendom og gældskomponenter for familier

komponenttype, bopælskommune, enhed og familietype
2004-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/EJERFOF1

Statistikbanktabel

NYT: Svag opbremsning i dansk økonomi

14. november 2017, Da Eurostat har offentliggjort tallene for BNP-indikatoren en dag før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse, udsendes tallene helt ekstraordinært før tid., Vis hele teksten », « Minimer teksten, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på minus 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2017. Det betyder, at tredje kvartal viser en afdæmpning i forhold til en lang periode siden starten af 2016 med solide positive vækstrater. Tilbagegangen er at finde i forskellige dele af økonomien, hvor især industri og handel bidrager til det negative vækstestimat. Væksten i forhold til samme kvartal sidste år blev 1,6 pct. Bemærk dog at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2014-2016 ikke er indarbejdet. De vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industriens produktion lægger en dæmper på bruttoværditilvæksten, Buddet på BNP-væksten i tredje kvartal er påvirket af , industriens produktion og omsætning, , der har stor betydning for konjunkturudviklingen i dansk økonomi. Igennem året har produktionsindekset udvist en faldende tendens, hvilket slår igennem på indikatoren. Derudover er der tegn på et mat kvartal i flere af de private servicebrancher, som kan genfindes i , firmaernes køb og salg, . Byggeriets produktion steg svagt i tredje kvartal, hvor , byggebeskæftigelsen, har ligget højt i de seneste kvartaler. Ses der fremad, for eksempel i , konjunkturindikatorerne, , har pilen et positivt fortegn, hvor forventningerne i især bygge & anlæg og detailhandlen skinner igennem. Dog har andelen af virksomheder i bygge & anlæg, hvis produktion har været begrænset af arbejdskraftmangel, været relativt høj i nogle måneder. Det kan ses , www.statistikbanken.dk/KBYG33, ., Fortsat internationalt fremgang, I omverdenen ser det fortsat positivt ud for økonomierne. EU henter en vækst på 0,6 pct. i tredje kvartal og USA på 0,7 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2017, 14. november 2017 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27732

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49870

NYT: Udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse i 2024

27. november 2025, I 2024 var der udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2023 på 175 mia. kr., svarende til en stigning på 4 pct. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2024 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2024 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i Lønudgifter, Andre løbende udgifter, Investeringer, Forskning og udvikling (FoU) samt SU og andre stipendier. 90 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 24 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til Forskning og udvikling (FoU) stod for hhv. 23 og 30 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024. Derudover indgår der i statistikken udgifter for 8 mia. kr. under udgiftsposten Ukendt, der ikke kan henføres til en specifik undergruppering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 91 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommuner og regioner stod for 35 pct. i 2024, mens staten stod for 56 pct. af den samlede finansiering. Kommuner og regioner finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 6 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 5 pct., og udlandet (internationale kilder), 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Udgifter til uddannelse 2024, 27. november 2025 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51074

NYT: 174 mia. kr. til uddannelse i 2023

26. november 2024, I 2023 var der udgifter for 174 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2022 på 172 mia. kr. Opgørelsen deler uddannelse op i grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og statistikken dækker både uddannelsesstøtte, offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt forskning på uddannelsesinstitutioner. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2023 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2023 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i løn, andre løbende udgifter, investeringer, forskning og udvikling (FoU) samt statens uddannelsesstøtte (SU) og andre stipendier. 86 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 22 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til forskning stod for hhv. 29 og 22 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023. Derudover indgår der i statistikken ikke identificerbare udgifter for 7 mia. kr. under udgiftsposten ukendt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 92 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommunerne stod for 35 pct. i 2023, mens staten stod for 57 pct. Kommunerne finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 5 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 4 pct., og udlandet, 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tidsserien er revideret tilbage til 2016. Revisionen ændrer fordelingen af forskningsmidler mellem de korte videregående uddannelser og de mellemlange- og lange videregående uddannelser. , Udgifter til uddannelse 2023, 26. november 2024 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51073