Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1841 - 1850 af 4257

      NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

      26. maj 2020, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket svarer til en stigning på 29,8 pct. Denne udvikling skyldes, at værdien af svin var rekordhøj i 2019, og vegetabilske produkter samlet udviste en højere værdi. Værdien af øvrige animalske produkter faldt. Især værdien af pelsdyr var udsat for et markant fald, og fortsatte således den nedadgående udvikling fra de senere år. Forbruget i produktionen i form af bl.a. foder og energi faldt med 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 7,1 pct. i 2019, mens forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end priserne på forbruget i produktionen. Det skyldes primært store prisstigninger på svin, og lavere priser for vigtige poster som foder- og energiforbrug i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 3 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 7,1 pct. til 49,9 mia. kr. Det var kun svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af svin steg med 22,8 pct. til 25,3 mia. kr. Denne udvikling skyldes kraftigt stigende priser på svin, mens der var en lille tilbagegang i mængden af svin. Angående prisudviklingen se artiklen , ", Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ", . , Værdien af pelsskind faldt med hele 30,5 pct. til 1,1 mia. kr. Faldet skyldes, at produktionen af pelsskind tog et stort dyk, og samtidig fortsatte den lave pris fra 2018. Den animalske produktion udgjorde 59,8 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2019., Vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. til 28,2 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 1,9 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 0,7 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, steg med 53,8 pct. til 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en værdistigning på 0,7 mia. kr. , Forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct., Forbruget i produktionen faldt med 3,1 mia. kr. til 57,5 mia. kr. fra 2018 til 2019. Det skyldes især et stort fald i en af de store forbrugsposter, foder. Foderstoffer faldt med 11,2 pct. til 23,9 mia. kr., og udgjorde dermed 41,6 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Dette skal også ses i lyset af en mere normal høst i 2019 i forhold til tørkeåret 2018. Forbruget af energi faldt med 3 pct., mens forbruget af gødningsstoffer steg med 6,3 pct. i 2019., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække. I 2019 faldt de med knap 0,9 mia. kr., og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. Skatter og afgifter endte på 1,1 mia. kr. i 2019, og ender dermed på samme niveau som i 2018., Driftsresultater, Regnskabsstatistikken kommer 9. juli med resultater for de vigtigste driftsformer i landbruget., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2017,  , 2018*,  , 2019*,  , Ændring, 2018-2019,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 29,2, 24,5, 31,8, 29,8, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 83,7, 78,5, 83,5, 6,4 , B, Salgsprodukter , 78,0, 72,9, 78,1, 7,1,  , Vegetabilske produkter i alt, 27,9, 26,3, 28,2, 7,2 ,  , Korn, 10,9, 10,0, 10,7, 7,0 ,  , Animalske produkter i alt, 50,2, 46,6, 49,9, 7,1 ,  , Kvæg, 3,1 , 3,3, 3,1, -6,1,  , Svin, 24,2, 20,6, 25,3, 22,8,  , Mælk, 16,2, 16,0, 15,7, -1,9,  , Pelsskind, 3,8 , 3,6, 2,5, -30,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,8, 5,6, 5,9, 5,4 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4 , 0,4, - , .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60,1, 60,6, 57,5, -5,1,  , Energi , 3,0 , 3,3 , 3,2, -3,0,  , Gødningsstoffer, 2,6 , 1,6 , 1,7, 6,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0 , 1,8, 1,7, -5,6,  , Foderstoffer, 24,7, 26,9, 23,9, -11,2, F, Direkte tilskud, 6,4 , 7,5 , 6,6, -12,0, G, Skatter og afgifter , 1,0 , 1,1, 1,1 , 0,8 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, 26. maj 2020 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30738

      NYT: Eksporten faldt i december

      8. februar 2021, I december 2020 faldt eksporten af varer og tjenester samlet med 1,6 pct. i sæsonkorrigerede tal. Faldet kommer især som følge af fald i vareeksporten. Importen af varer og tjenester steg samlet 0,2 pct. fra november til december, hvor vareimporten faldt, mens tjenesteimporten steg. Eksporten af varer og tjenester er faldet 8,1 pct. fra 2019 til 2020, mens importen er faldet 6,6 pct. For såvel eksport som import er der størst fald i tjenestehandlen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Medicinalvarer begrænsede faldet i vareeksporten i 2020, For vareeksporten var der i 2020 et fald på 4,0 pct. Der var tilbagegang i eksporten af alle varegrupper, med undtagelse af kemikalier, herunder medicinalvarer, som steg med 12,5 pct. Eksporten af en af de store varegrupper, maskiner, faldt med 12,1 pct. Vareimporten faldt med 4,7 pct. fra 2019 til 2020. Her var der fald i importen af næsten alle varegrupper. Importen af brændsler er især med til at give et fald i importen af varer, der krydser grænsen, mens især bunkring og proviantering ligger bag faldet i importen af varer, der ikke krydser grænsen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Rejser bidrager mest til fald i tjenestehandlen i 2020, For tjenestehandlen har der i 2020 været et fald i eksporten på 13,9 pct., mens importen er faldet 9,2 pct. Rejser står for 40 pct. af faldet i eksporten og 70 pct. af faldet i importen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Eksporten til USA steg i 2020, men faldt på andre store markeder, Faldet i den samlede eksport i 2020 er især trukket af et fald i vareeksporten til Sverige, samt et fald i tjenesteeksporten til Storbritannien. Også eksporten til Tyskland er faldet i 2020, mens eksporten til USA er steget. , Frem til 2019 har Danmark eksporteret flest varer og tjenester til Tyskland, men i 2020 var USA det største eksportmarked. Det er særligt udviklingen i eksporten af varer, der krydser grænsen, som er udslagsgivende for, at USA nu er Danmarks største eksportmarked. Mens der for Tyskland var et fald i eksporten af varer der krydser grænsen, var der en stigning for USA. Både for Tyskland og USA var der et fald i tjenesteeksporten. , Der er en større del af vareeksporten til USA, der ikke krydser den danske grænse, end der er til Tyskland. For USA var 38 pct. af vareeksporten i 2020 eksport af varer, der ikke krydser grænsen, mens det for Tyskland var 12 pct.  , Kilde: Særudtræk på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bbpm, og , bblm, Tjenestehandlen trak overskuddet ned i 2020, I december lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 12,7 mia. kr., hvilket var 1,0 mia. kr. lavere end i november. I 2020 endte overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 170,8 mia. kr., hvilket er 36,0 mia. kr. mindre end i 2019. Det er især overskuddet på tjenester, der er mindre i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er for januar-november 2020 opjusteret med 2,0 mia. kr. for 2020 i forhold til seneste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især en opjustering af eksporten af søtransporttjenester. Der er tale om ordinære revisioner, som følge af den løbende kvalitetssikring. Desuden er der foretaget ændringer i fordelingen af varegrupper tilbage til 2010. Ændringerne sker som følge af en systemfejl i offentliggørelsen 11. januar 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:7, , som er identificeret i forbindelse med denne offentliggørelse og har medført, at justeringer mellem udenrigshandel med varer og betalingsbalancens varebegreber har været forkert. Fejlen har ingen betydning for den samlede import og eksport af varer i perioden, eller på fordelingen på lande, men angår især fordelingen af varer, der krydser grænsen. Det er særligt eksporten af kemikalier samt importen af fødevarer, der er blevet højere som følge af korrektionen. Læs mere i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, i afsnittet om sammenlignelighed over tid eller find korrektionerne i , revisionstabellen, ., Omlægning af Nyt'er om betalingsbalance og udenrigshandel, Denne offentliggørelse er den anden i serien , Betalingsbalance og udenrigshandel,, som integrerer data fra de tidligere offentliggørelser i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester., Målet med omlægningen er at gøre statistikken mere tilgængelig, og samtidig øges detaljeringsgraden for udenrigshandel med tjenester i den månedlige opgørelse., Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over , Udenrigshandel med varer, . Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer i stigende grad passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, idet kun varer, der krydser grænsen medtages i opgørelsen. Samtidig tager , Udenrigshandel med varer, ikke højde for, at nogle varer krydser grænsen, uden varen fx er solgt til udlandet - eksempelvis varer sendt til forarbejdning i udlandet. Betalingsbalancens opgørelse belyser import og eksport opgjort efter ejerskifte og medtager dermed også den del af eksporten, der ikke krydser den danske grænse., Som noget nyt opgøres handlen med varer fordelt på varer, der krydser grænsen, og varer, der ikke krydser grænsen. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt i udlandet, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet. , Korrektion mellem udenrigshandel (UHV) og betalingsbalance (BB) december 2020, faktiske tal,  , Eksport,  , Import,  , UHV, BB, Korrektion,  , UHV, BB, Korrektion,  , mia. kr, I alt, 55,6, 52,0, -3,6,  , 54,0, 51,8, -2,2, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,0, 10,0, 0,0,  , 6,6, 6,6, 0,0, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,8, 1,8, -0,1,  , 1,6, 1,5, -0,1, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 1,6, 1,6, 0,0,  , 3,0, 2,8, -0,1, Kemikalier og kemiske produkter, 14,5, 12,0, -2,4,  , 6,9, 6,5, -0,4, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 4,4, 4,2, -0,1,  , 6,2, 5,9, -0,3, Maskiner, undt. transportmidler, 13,2, 12,8, -0,5,  , 13,0, 12,7, -0,3, Transportmidler undt. skibe og fly, 1,6, 1,5, 0,0,  , 5,6, 5,5, -0,1, Skibe, fly mv., 0,3, 0,3, 0,0,  , 1,8, 1,8, 0,0, Færdigvarer og andre varer, 8,3, 7,7, -0,6,  , 9,4, 8,4, -1,0, Øvrige varer der krydser grænsen, 0,0, 0,0, 0,0,  , 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, og , bbpm, Korrektioner skyldes forskelle i opgørelsesmetode, Den del af varehandlen, der krydser grænsen, er fordelt på SITC grupper men følger stadig ejerskifteprincippet. Desuden medregnes skibe, fly og brændsler i den del af varehandlen, der krydser grænsen. Den del, der ikke krydser grænsen, opgøres ikke på varekategorier. Det betyder, at evt. forskelle mellem opdelingen på SITC grupper i statistikken , Betalingsbalance og udenrigshandel, og statistikken , Udenrigshandel med varer, , bl.a. skyldes korrektioner som følge af skiftet fra grænsepassage- til ejerskifteprincip (se mere om forskellene mellem de to statistikker på , www.dst.dk/bopdok, ). , Detaljeringsgraden for den månedlige opgørelse af import og eksport af tjenester øges, så man kan se månedlige tal for grupperne "søtransport", "andre forretningstjenester" og "øvrige tjenester". For at tydeliggøre sammenhængen mellem betalingsbalancen og nationalregnskabet, bliver nettofordringserhvervelsen en fast del i den månedlige formidling. Betalingsbalanceoverskuddet tilsat overskuddet på kapitaloverførsler mv. giver nettofordringserhvervelsen., Tabeller i statiskbanken vil i løbet af 2021 blive tilpasset det nye format. Bemærk at den traditionelle opgørelse af , Udenrigshandel med varer, forsat kan findes i statistikbanken, men det er hensigten at udvide tabellerne, så den samlede import/eksport afspejler opgørelsen i betalingsbalancen. , På nuværende tidspunkt er der oprettet to nye tabeller, , bbpm, og , bblm, , som ud over hovedposterne for betalingsbalancen, viser den månedlige opgørelse af betalingsbalancen opdelt på hhv. vare- og tjenestekategorier og lande. Tabellen indeholder både faktiske og sæsonkorrigerede tal (og dermed bliver statistikbanktabellen , bb1s, overflødig og nedlægges). De nye tabeller indeholder også en versionsdimension, så man kan se, hvordan tallene har set ud på et tidligere tidspunkt. , Bemærk at tabellerne , uht4s1, og , uht4s2, opretholdes, men at de følger en anden sæsonkorrektion end i tabel , bbpm, og , bblm, ,, hvorfor der kan være afvigelser på de sæsonkorrigerede totaler for tjenestehandlen mellem de fire tabeller. Vi forventer at omlægge sæsonkorrektionen i løbet af 2021, så der fremover ikke vil være afvigelser. Tabellerne omkring , Udenrigshandel med varer, bevares ligeledes, men forskellene i værdien af varehandlen i disse tabeller og i , bbpm, og , bblm, , skyldes forskelle i de to varebegreber. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2020, Udvikling, Januar-december,  , Nov., Dec., Dec., 1, 3 mdr., 2, 2019, 2020,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 13,8, 12,7, .., .., 206,8, 170,8, Indtægter, 124,4, 123,6, -0,7, 2,1, 1, 596,0, 1, 468,2, Udgifter, 110,7, 110,8, 0,2, 4,1, 1, 389,1, 1, 297,4, Varer og tjenester, 11,6, 9,7, .., .., 171,6, 140,2, Eksport, 106,0, 104,3, -1,6, 1,6, 1, 361,8, 1, 251,7, Import, 94,4, 94,6, 0,2, 3,1, 1, 190,2, 1, 111,4, Varer, 9,5, 8,9, .., .., 121,4, 121,3, Eksport, 66,2, 64,7, -2,3, 2,2, 804,7, 772,3, Import, 56,8, 55,9, -1,6, 4,2, 683,3, 651,0, Varer som krydser dansk grænse, 3,4, 2,0, .., .., 69,0, 58,8, Eksport, 55,8, 53,9, -3,4, -0,4, 686,0, 658,3, Import, 52,4, 51,9, -1,0, 4,2, 617,0, 599,5, Varer som ikke krydser dansk grænse, 6,1, 6,8, .., .., 52,3, 62,5, Eksport, 10,4, 10,8, 3,7, 18,5, 118,7, 114,0, Import, 4,4, 4,0, -9,0, 3,5, 66,4, 51,5, Tjenester, 2,1, 0,8, .., .., 50,2, 18,9, Eksport, 39,7, 39,5, -0,5, 0,7, 557,1, 479,4, Import, 37,6, 38,7, 3,0, 1,6, 506,8, 460,5, Indkomst, 6,3, 6,5, .., .., 69,0, 69,9, Indtægter, 16,3, 16,5, 1,6, 3,4, 207,1, 191,2, Udgifter, 10,0, 10,1, 0,3, 0,2, 138,2, 121,3, Løbende overførsler, -4,1, -3,4, .., .., -33,8, -39,3, Indtægter, 2,2, 2,8, 28,2, 19,6, 27,0, 25,4, Udgifter, 6,2, 6,2, -0,6, 29,9, 60,8, 64,6, Kapitaloverførsler mv., 0,1, 0,1, .., .., 1,8, 0,8, Fordringserhvervelse, netto, 13,9, 12,8, .., .., 208,6, 171,7, 1, December 2020 i forhold til november 2020., 2, Oktober-december 2020 i forhold til juli-september 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Betalingsbalance og udenrigshandel december 2020, 8. februar 2021 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31580

      NYT: Bytteforholdet blev forringet i tredje kvartal

      30. november 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er også forringet fra andet til tredje kvartal 2015. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 4,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 0,6 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin og mælk der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 93. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 109 i forhold til 2010, og er dermed 9 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 4,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 20,0 pct., mens svin faldt 12,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 35,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen steg med 7,1 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til andet kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 1,1 pct. Dette dækker over en stigning i priserne på de vegetabilske produkter på 7,1 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 5,8 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet frø, der kun høstes i tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 4,0 pct. og mælk der faldt med 5,2 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt faldet med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Det seneste kvartal er indekset steget med 0,7 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et fald i prisen på energi på 15,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er en stigning på investeringsgoder på 2,8 pct., Investeringsgoderne steg 2,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Vægt-, Prisindeks, Ændringer,  , fordeling, 2010, 2. kvt. , 2015, 3. kvt. , 2015, 3. kvt. 2014 , - 3. kvt. 2015, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 93, -4,4, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 110, 109, -4,9, -1,1, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 111, 119, 3,2, 7,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 113, 113, 7,1, -0,5, Raps, 27, 101, 97, -0,3, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 110, 103, -9,3, -5,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 131, 130, 6,0, -1,0, Svin , 340, 105, 101, -12,6, -4,0, Fjerkræ , 25, 114, 114, -5,5, 0,0, Mælk , 213, 100, 95, -20,0, -5,2, Æg , 11, 105, 105, -1,0, 0,0, Pelsskind , 81, 131, 119, 35,5, -9,2, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 116, 117, -0,6, 0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -1,3, 0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 107, 103, -15,1, -4,1, Gødningsstoffer , 35, 119, 110, -2,0, -7,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 118, -1,5, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 108, 111, 3,2, 2,4, Investeringsgoder i alt, 193, 108, 111, 2,7, 2,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 572, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19958

      NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

      19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23032

      NYT: Næststørste overskud på betalingsbalancen i 2014

      9. februar 2015, I 2014 faldt overskuddet på betalingsbalancen med 16,3 mia. kr. til 119,7 mia. kr. Det er dog stadig det næststørste overskud nogensinde. Overskuddet på varehandlen faldt med 11,8 mia. kr. Samtidig bidrog et fald i overskuddet på formueindkomsten på 12,4 mia. kr., bl.a. som følge af det historisk lave renteniveau, også til faldet., Øget overskud på tjenestehandlen, Overskuddet på tjenestehandlen steg 5,8 mia. kr. til 47,4 mia. kr. Det var især eksporten af tjenester forbundet med , søtransport, , der trak overskuddet op., Betalingsbalancens hovedposter,  , Indtægter, Udgifter, Nettoindtægter,  , 2013, 2014, Ændring, 2013, 2014, Ændring, 2013, 2014,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 1, 225,0, 1, 225,3, 0,0, 1, 089,1, 1, 105,7, 1,5, 136,0, 119,7, Varer, 627,0, 625,1, -0,3, 560,3, 570,1, 1,8, 66,7, 54,9, Tjenester, 396,9, 405,6, 2,2, 355,3, 358,2, 0,8, 41,6, 47,4, Formueindkomst, 1, 168,1, 160,8, -4,3, 94,6, 99,7, 5,3, 73,5, 61,1, Løn og anden indkomst, 14,2, 15,2, 7,3, 20,2, 20,5, 1,6, -6,0, -5,3, Løbende overførsler, 2, 18,9, 18,6, -1,5, 58,8, 57,2, -2,6, -39,8, -38,6, Anm.: Tallene for varehandel i denne tabel kan på grund af begrebsforskelle ikke sammenlignes med den efterfølgende tabel., 1, Omfatter især renter og udbytter. , 2, Omfatter bl.a. EU-overførsler og ulandshjælp. Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, ., Prisfald trak vareeksporten ned, I 2014 faldt eksporten af varer med 0,5 pct. Det skyldtes især store fald i eksporten af olie og minkskind - to varegrupper, der oplevede markante prisfald sidste år. Importen steg med 2,5 pct. - en stigning, der var fordelt over alle varegrupper med undtagelse af , mineral- og brændselsstoffer, , hvor importværdien faldt 15,6 pct., Eksporten til Tyskland steg, Eksporten til vores klart største handelspartner, Tyskland, steg med 7,4 pct. En stor del af denne stigning skyldes levering af vindmølledele til nyetablerede vindmølleparker i den tyske del af vadehavet. Eksporten til de to andre store EU-markeder, Sverige og Storbritannien, faldt, primært pga. af den lavere eksportværdi af olie. , Samhandlen med USA steg markant - eksporten med 5,0 pct. og importen med hele 20,1 pct. Også vores handel med Kina havde vind i sejlene. Eksporten hertil steg med 12,3 pct. og importen med 8,6 pct. På trods af eksportstigningen til Kina faldt eksporten til BRIK, som et direkte resultat af Ruslands importstop for en række fødevarer., Udenrigshandel med varer fordelt på varegrupper og lande,  , Eksport,  , Import,  , Balance,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., I alt, 619,9, 616,6, -0,5,  , 542,0, 555,7, 2,5,  , 77,8, 60,9, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 114,5, 114,6, 0,0,  , 74,2, 75,9, 2,2,  , 40,4, 38,7, Råstoffer mv., undt. Brændsel, 30,6, 26,9, -12,3,  , 17,4, 18,3, 5,7,  , 13,3, 8,5, Mineral-, brændsels- og smørestoffer o.l., 57,8, 44,6, -22,8,  , 57,5, 48,6, -15,6,  , 0,3, -3,9, Kemikalier og kemiske produkter, 110,9, 115,0, 3,8,  , 67,5, 69,8, 3,4,  , 43,4, 45,3, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 55,7, 55,7, 0,0,  , 72,6, 74,6, 2,7,  , -16,9, -18,9, Maskiner undt. Transportmidler, 131,2, 142,6, 8,7,  , 116,3, 116,8, 0,4,  , 14,9, 25,8, Transportmidler ekskl. skibe og fly, 17,5, 16,3, -7,0,  , 36,1, 39,0, 7,8,  , -18,6, -22,7, Skibe og fly mv., 3,5, 3,6, 1,5,  , 11,7, 18,5, 57,3,  , -8,2, -14,9, Færdigvarer og andre varer, 98,1, 97,3, -0,8,  , 88,8, 94,3, 6,3,  , 9,3, 3,0, EU, 386,3, 385,3, -0,2,  , 381,0, 385,7, 1,2,  , 5,3, -0,3, Tyskland, 101,6, 109,2, 7,4,  , 112,8, 114,1, 1,2,  , -11,1, -4,9, Sverige, 74,9, 72,8, -2,7,  , 68,3, 68,4, 0,1,  , 6,5, 4,5, Storbritannien, 53,3, 48,2, -9,6,  , 28,6, 26,4, -7,6,  , 24,6, 21,7, Verden udenfor EU, 233,6, 231,2, -1,0,  , 161,0, 170,0, 5,6,  , 72,6, 61,2, Norge, 42,1, 42,3, 0,4,  , 32,0, 30,2, -5,8,  , 10,1, 12,1, USA, 41,3, 43,3, 5,0,  , 13,2, 15,8, 20,1,  , 28,1, 27,6, Kina, 19,4, 21,8, 12,3,  , 37,4, 40,6, 8,6,  , -17,9, -18,8, BRIK, 1, 40,9, 38,4, -6,0,  , 53,3, 56,7, 6,4,  , -12,4, -18,3, 1, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, ., Køb af brændstof i udenlandsk havn igen under 40 mia. kr., Køb af brændstof i udenlandske havne (bunkring) faldt i 2014 3,4 mia. til 38,9 mia. kr. Bunkring udgør den væsentligste forskel mellem betalingsbalancens og udenrigshandlens varebegreb. I eksporten er den væsentligste forskel handel med varer, der ikke krydser den danske grænse. , Varehandel i udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken, Eksport , 2013, 2014,  , Import , 2013, 2014,  , mia. kr.,  ,  , mia. kr., Udenrigshandlens vareeksport, 619,9, 616,6,  , Udenrigshandlens vareimport , 542,0, 555,7, Varer, der ikke krydser dansk grænse (+), 20,0, 20,8,  , Proviantering og bunkring (+), 42,3, 38,9, Varer før og efter forarbejdning (-), 5,0, 3,7,  , Varer før og efter forarbejdning (-), 5,5, 4,5, Varer til byggeri (-), 2,9, 3,0,  , Varer til byggeri (-), 1,2, 1,5, Returvarer (-), 6,4, 6,4,  , Returvarer (-), 6,4, 6,4, Andre varer (+), 1,4, 0,8,  , Andre varer (+), 3,7, 3,0,  ,  ,  ,  , Fragt på indførslen (-), 14,6, 15,1, Betalingsbalancens vareeksport , 626,9, 625,1,  , Betalingsbalancens import (fob), 560,3, 570,1, Anm.: +/- angiver om posten lægges til eller trækkes fra i beregningen af betalingsbalancens varehandel. , Kilde: , www.dst.dk/bopdok, ., Tjenester udgjorde næsten 40 pct. af den samlede eksport, Eksporten af tjenester steg 2,2 pct. til 405,6 mia. kr. i 2014. Det svarer til 39,4 pct. af Danmarks samlede eksport. Importen steg 0,8 pct., mens overskuddet på tjenestehandlen steg med 5,8 mia. kr. til 47,4 mia. kr. , Søtransport, udgør mere end halvdelen af tjenesteeksporten og ca. en femtedel af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester., Verden udenfor EU dominerer tjenesteeksporten, Danmark eksporterede i 2014 tjenester for en samlet værdi på 228,2 mia. kr. til lande udenfor EU - en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2013, mens EU-landene aftog for 177,4 mia. kr. Til gengæld er tjenesteimporten fra de andre EU-lande større end fra lande udenfor EU. Danmark havde et stort overskud på tjenestehandlen med verden udenfor EU på 63,0 mia. kr., bl.a. var overskuddet på handlen med Norge 16,5 mia. kr. Derimod var der underskud på tjenestehandlen med EU på 15,6 mia. kr., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper og lande,  , Eksport,  , Import,  , Balance,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., I alt, 396,9, 405,6, 2,2,  , 355,3, 358,2, 0,8,  , 41,6, 47,4, Forarbejdningstjenester mv., 6,4, 6,3, -2,4,  , 6,4, 7,2, 12,8,  , 0,0, -0,9, Søtransport , 200,8, 204,5, 1,9,  , 142,9, 141,0, -1,3,  , 57,9, 63,5, Lufttransport , 21,0, 20,0, -5,0,  , 17,9, 18,6, 3,8,  , 3,1, 1,4, Anden transport , 19,3, 19,3, 0,1,  , 20,3, 20,8, 2,4,  , -1,0, -1,5, Rejser , 39,0, 40,8, 4,6,  , 56,9, 57,7, 1,4,  , -17,9, -16,9, Bygge- og anlægstjenester, 18,3, 17,9, -1,9,  , 14,6, 14,5, -1,2,  , 3,6, 3,4, Forsikrings- og finansielle tjenester , 6,9, 6,8, -1,6,  , 6,8, 6,5, -4,1,  , 0,2, 0,3, Royalties og licenser , 12,6, 14,2, 13,3,  , 8,6, 8,2, -5,6,  , 3,9, 6,1, Telekom.- og computertjenester mv., 16,6, 18,2, 9,6,  , 19,8, 20,9, 5,7,  , -3,2, -2,7, Andre forretningstjenester , 50,8, 52,8, 3,8,  , 55,6, 57,6, 3,7,  , -4,7, -4,9, Øvrige tjenester, 5,1, 4,8, -6,0,  , 5,5, 5,3, -3,7,  , -0,3, -0,4, EU, 172,1, 177,4, 3,1,  , 190,8, 193,0, 1,2,  , -18,7, -15,6, Tyskland, 38,8, 39,7, 2,3,  , 40,5, 39,5, -2,4,  , -1,7, 0,2, Sverige, 40,4, 40,3, -0,5,  , 36,6, 36,3, -0,7,  , 3,9, 3,9, Storbritannien, 22,8, 24,2, 6,3,  , 30,5, 31,9, 4,5,  , -7,7, -7,7, Verden udenfor EU, 224,7, 228,2, 1,5,  , 164,5, 165,2, 0,4,  , 60,2, 63,0, USA, 47,3, 49,4, 4,4,  , 36,0, 37,9, 5,2,  , 11,3, 11,5, Norge, 31,6, 32,4, 2,7,  , 16,3, 15,9, -2,6,  , 15,2, 16,5, Kina, 19,8, 19,5, -1,2,  , 10,2, 9,2, -9,4,  , 9,6, 10,3, BRIK, 1, 38,1, 36,4, -4,5, 19,7, 19,8, 0,4, 18,4, 16,6, 1, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHT02, ., Udenrigsøkonomi 2014, 9. februar 2015 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19033

      NYT: Gunstig økonomi giver flere økologer

      18. december 2017, Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter til forbrug og eksport drev i 2016 prisforskellen mellem økologisk og konventionel mælk op i rekordhøje 1,23 kr. pr. kg. Den konventionelle mælk blev afregnet med 2,15 kr. pr. kg i gennemsnit og den økologiske mælk med 3,38 kr. Udviklingen har siden 2014 betydet, at dækningsbidraget for konventionelle malkekøer i 2016 er næsten halveret, og at dækningsbidraget for økologiske malkekøer nu er markant større. Derfor bliver der brugt mere plads på økologien. Fra 2015 til 2016 steg det økologiske areal i kraft af omlægninger fra konventionel drift med en femtedel, se publikation fra , Landbrugsstyrelsen, ., Ydelsen pr. malkeko passerer milepæl, I 2016 passerede den gennemsnitlige årlige ydelse pr. konventionel malkeko for første gang 10.000 kg, mens ydelsen pr. økologisk malkeko for første gang passerede 9.000 kg. Prisforskellen i økologisk favør kompenserer således rigeligt for den lavere ydelse. I 2017 tyder prisudviklingen på fremgang for mælkeproducenterne. I årets første ti måneder er mælkeprisen steget med 29 pct., se , www.statistikbanken-.dk/LPRIS10, ., Stor fremgang i lønningsevnen i svineproduktionen, For den konventionelle produktion af slagtesvin blev 2016 det bedste år længe. En pris på 904 kr. gav et overskud på 44 kr. pr. svin, hvilket dog var milevidt fra den økologiske produktion, hvor overskuddet på 305 kr. pr. svin var endnu højere end den hidtidige rekord fra 2015. De økologiske svin blev i gennemsnit afregnet med en pris på 2.516 kr., men udgør under en pct. af den samlede produktion. , Presset kornproduktion, bedre lønsomhed for kartofler og grøntsager, For konventionel kornproduktion var økonomien i 2016 presset af et fald i både det gennemsnitlige udbytte og pris på 9 pct. Lønningsevnen blev derfor minus 343 kr. pr. time, hvilket er det lavest registrerede i indeværende tidsserie. For økologisk korn var udbyttet uændret og prisen lidt højere i forhold til 2015, hvilket gav en lønningsevne på minus 12 kr. pr. time. For både konventionel og økologisk planteavl var der højest lønningsevne for specialafgrøderne kartofler og grøntsager. , Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2016,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 123, 32, 46, 31, 28, 27, 67, 16, 37,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 64, 32, 127, 13, 298, •, 38, 103, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 104, 269, 153, 969, 205, •, 205, 288, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 11, 16, 10, 54, 253, 12, 45, 208,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 291, 8, 518, 19, 465, 11, 438, 54, 641, 123, 311, 9, 271, 31, 570, 101, 657,  , Heraf miljøtilskud, 6, 5, 3, 7, 7, 3, 983, 1, 049, 1, 022, B, Omkostninger I, 4, 265, 6, 053, 8, 781, 4, 728, 20, 966, 46, 722, 3, 498, 9, 832, 34, 528, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 026, 2, 465, 10, 684, 6, 710, 33, 675, 76, 589, 5, 773, 21, 738, 67, 130, D, Omkostninger II og III, 5, 564, 6, 042, 9, 825, 5, 955, 22, 877, 64, 403, 6, 342, 18, 302, 55, 023, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 829, 12, 094, 18, 606, 10, 683, 43, 843, 111, 125, 9, 840, 28, 134, 89, 550, F=A-E, Jordrente, -2, 538, -3, 577, 859, 755, 10, 798, 12, 185, -569, 3, 436, 12, 107,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -343, -330, 109, 51, 349, 215, -12, 220, 222, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2016,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise,  , Slagtesvin,  , Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  ,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 10, 034, •, •, •, 9, 126, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 215, •, •, •, 338, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 221, 393, 904, •, 2, 516,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23, 8, 10, 17, 24, 55,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 24, 628, 7, 467, 17, 659, 52, 942, 34, 986, 135, 703, B, Omkostninger I, 18, 191, 3, 974, 11, 966, 38, 176, 23, 541, 80, 990, C=A-B, Dækningsbidrag I, 6, 436, 3, 492, 5, 693, 14, 767, 11, 445, 54, 713, D, Omkostninger II og III, 9, 197, 2, 614, 4, 914, 10, 355, 9, 499, 24, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 27, 388, 6, 589, 16, 880, 48, 531, 33, 040, 105, 164, F=A-E, Nettooverskud, -2, 760, 878, 779, 4, 411, 1, 946, 30, 539,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 56, 285, 255, 438, 254, 725, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, 18. december 2017 - Nr. 499, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25816

      NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold i 2023

      11. april 2024, I 2023 steg jordbrugets bytteforhold med 3 pct. fra 2022 og svarer dermed til bytteforholdet i 2021. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for, og priser på de varer som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forbedrede byttehold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set er steget 1 pct. fra 2022 til 2023, mens købspriserne er faldet 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Forskelligartet prisudvikling, Mens det stod på voldsomme prisstigninger fra 2021 til 2022, både inden for jordbrugets salgs- og købsside, er situationen anderledes i 2023, hvor der tegner sig et mere broget billede af prisudviklingen. Priserne på flere af jordbrugets salgsprodukter er faldet i 2023, fx korn og mælk, mens prisen på bl.a. svin og kartofler er steget. Købspriserne på gødning og energi er faldet, hvorimod fx plantebeskyttelsesmidler og foderstoffer er steget en anelse i pris fra 2022 til 2023. Generelt er 2023 stadig præget af høje priser sammenlignet med årene før 2021. Siden 2020 er jordbrugets salgspriser i alt steget med 26 pct., mens købspriserne samlet set er steget med 32 pct. , Højere priser for gartneriprodukter og svin, For gartneriprodukter var der en prisstigning på 10 pct. og for svin 19 pct. i forhold til 2022. Blandt gartneriprodukterne er det både grøntsager, potteplanter og frugt, som producenterne solgte til højere priser i 2023. Svineproducenterne fik mere for både deres slagtesvin, søer og smågrise i 2023 end i 2022. Afregningsprisen for slagtesvin steg med 16 pct., mens noteringen på smågrise steg med 21 pct., Lavere priser for korn og mælk, Derimod var der tilbagegang for salgspriserne på korn og mælk med henholdsvis 6 pct.  og 17 pct. Der var dog fortsat tale om det næsthøjeste pris niveau siden 2015. I 2023 solgte landmanden fx sit hvede til en gennemsnitspris på 189 kr. pr. 100 kg. mod 200 kr. i 2022 (se , www.statistikbanken.dk/lpris31, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, Højere priser for foder, men lavere for energi og gødning i 2023, Samlet set er priserne for varer til jordbrugets produktion faldet en smule fra 2022 til 2023, men ligger forsat på et højt niveau. Fra 2015 til 2021 svingede prisindekset for forbruget i produktionen mellem 100 og 111, men i 2022 steg det til hele 141 og endte på 137 i 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor og prisen steg med 1 pct. fra 2022 til 2023.  Til gengæld er priserne til energi og gødning faldet i 2023. I 2021 begyndte prisindekset for energi for alvor at stige og endte på 141 mod indeks 108 i 2020. I 2022 steg prisindekset til 246 og faldt til 191 i 2023, hvilket er et fald på 22 pct. Samme mønster kan ses i prisudviklingen på gødningsstoffer, hvilket hænger sammen med, at produktionen af kunstgødning er meget energitung. Prisindekset på gødning lå på 84 i 2020 og 105 i 2021, hvorefter det steg til 212 i 2022. I 2023 er prisindekset faldet til 143, svarende til et fald på 33 pct. i forhold til året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris27, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2020, 2021, 2022*, 2023*, 2022-2023,  , promille, Indeks 2015 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 103, 99, 97, 99, 2,8, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 106, 110, 132, 134, 1,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 308, 106, 118, 148, 148, 0,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 103, 122, 173, 162, -6,2, Raps, 33, 108, 132, 168, 155, -7,5, Grøntsager, 28, 121, 127, 142, 161, 13,2, Kartofler, 21, 105, 100, 113, 144, 27,2, Juletræer og pyntegrønt, 14, 93, 96, 110, 113, 2,3, Animalske salgsprodukter, 692, 106, 106, 125, 127, 1,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 101, 146, 135, -7,9, Svin , 308, 128, 107, 117, 140, 19,2, Fjerkræ , 26, 94, 91, 119, 129, 8,2, Mælk , 195, 114, 122, 171, 142, -17,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 110, 137, 134, -1,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 111, 141, 137, -2,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 40, 107, 112, 132, 137, 4,0, Energi , 49, 108, 141, 246, 191, -22,3, Gødningsstoffer , 37, 84, 105, 212, 143, -32,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 93, 96, 97, 1,3, Enkeltfoderstoffer, 148, 103, 115, 149, 152, 1,7, Blandingsfoderstoffer, 149, 100, 106, 143, 143, 0,3, Vedligeholdelse og, reparation, 81, 106, 108, 115, 120, 4,3, Tjenesteydelser, 187, 109, 111, 115, 122, 5,7, Investeringsgoder, 124, 104, 106, 114, 120, 5,8, Anm: * Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Jordbrugets prisforhold (år) 2023, 11. april 2024 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50058

      NYT: Op- og nedture for jordbrugets bytteforhold i 2022

      15. februar 2023, Store udsving i jordbrugets priser på salgsprodukter og priser på forbruget i produktionen i 2022 endte med et mindre samlet fald på 2 pct. i bytteforholdet. Året blev indledt med et bytteforhold på et meget lavt niveau, indeks 88 i forhold til 2015, forårsaget især af lave svinepriser og høje priser på produktionsfaktorer afledt af Ruslands invasion af Ukraine. Salgspriserne steg med 20 pct. på årsbasis, men med 32 pct. alene fra første til tredje kvartal, hvorefter fjerde kvartal bød på et prisfald på 3 pct. Priserne på forbrug i produktionen steg med 24 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Salgsprodukternes prisudvikling, Priser på korn, mælk og okse -og svinekød er steget kraftigt i løbet af det seneste år. I fjerde kvartal 2021 lå jordbrugets salgsprodukter samlet på indeks 108, men steg med 32 pct. til indeks 143 i samme kvartal 2022. , Prisen på korn er høj også efter høst, Især i første halvår af 2022 steg priserne på korn kraftigt. I første kvartal 2022 lå prisindekset på 149 og steg til 185 i andet kvartal, hvor det har ligget nogenlunde stabilt siden. Samlet set steg priserne på korn 42 pct. fra 2021 til 2022, og ligger 73 pct. over niveauet i 2015., Kvægpriserne steg kraftigt, mens svinepriserne ikke fulgte med, Priserne på kvæg steg med 46 pct. fra indeks 101 i 2021 til indeks 146 i 2022. Det dækker også over at, priserne er faldet med 9 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Fra 2021 til 2022 steg svinepriserne 10 pct., Prisen på mælk steg løbende over året, I 2022 steg mælkeprisen 37 pct. i forhold til 2021, indekset for 2021 var 122 og for 2022 var det 167. I fjerde kvartal var indekset på 188, mens det i samme kvartal 2021 var på 129, hvilket er en stigning på 46 pct. på et år fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er høje, Prisindekset for jordbrugets forbrug i produktionen endte på indeks 145 i fjerde kvartal 2022, hvilket var et historisk højt niveau. Prisindekset har været stigende de seneste to år, men har især i 2022 været præget af voldsomme prisstigninger på omkostningssiden. De sidste måneder i 2022 har budt på små prisfald for nogle af omkostningsposterne., Energi og gødning springer i vejret, Energi og gødning er de omkostningsposter, der er steget mest. Gødningspriserne er gået fra indeks 81 i fjerde kvartal 2020 til 232 i fjerde kvartal 2022. Det er en stigning på 186 pct. Alene i 2022 er prisen steget 101 pct. i forhold til 2021. , Den høje pris på kunstgødning skyldes den høje pris på energi, som er afgørende for produktionen af kunstgødning. Prisindekset for energi steg fra indeks 109 i fjerde kvartal 2020 til indeks 225 i fjerde kvartal 2022. I 2022 steg prisen 57 pct. i forhold til 2021. Prisindekset for både gødningsstoffer og energi er faldet en anelse i gennemsnit fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. , Foderstoffer følger prisen på korn, Foderstoffer er steget fra indeks 102 til 158 fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022, mens prisen på udsæd er steget 17 pct. fra indeks 107 i fjerde kvartal 2020 til 125 i fjerde kvartal 2022. Prisen på foderstofferne følger priserne på korn, da en stor del af kornet anvendes til foder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks på jordbrugets vigtigste salgsprodukter (løbende priser),  ,  , Prisindeks,  , Vægt-, fordeling, 2021*, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4.kvt., 2022*,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 99, 88, 91, 106, 102, 98, Jordbrugets salgsprodukter, 1.000, 109, 111, 122, 147, 143, 131, Vegetabilske salgsprodukter, 308, 117, 140, 145, 159, 139, 147, Heraf,  ,  , Korn, 131, 122, 149, 185, 183, 186, 173,  , Raps , 33, 132, 162, 222, 169, 164, 168,  , Kartofler, 28, 100, 81, 156, 123, 115, 113,  , Grønsager og prydplanter, 21, 113, 126, 123, 125, 111, 120, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 106, 100, 117, 139, 145, 124, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 124, 145, 166, 152, 146,  , Svin , 308, 107, 91, 117, 128, 135, 117,  , Fjerkræ , 26, 91, 98, 120, 130, 130, 119,  , Mælk , 195, 122, 141, 159, 181, 188, 167, Forbrug og investeringer, 1, 000, 110, 126, 134, 138, 141, 135, Forbrug i produktionen, 876, 111, 128, 137, 142, 145, 138, Heraf,  ,  , Energi , 49, 141, 204, 226, 226, 225, 220,  , Gødningsstoffer , 37, 105, 176, 200, 235, 232, 211,  , Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 94, 94, 100, 96, 96,  , Foderstoffer, 148, 111, 130, 144, 151, 158, 146,  , Vedligeh. og reparation, 81, 108, 110, 112, 112, 113, 112, Investeringsgoder, 124, 106, 110, 113, 115, 116, 114, 1, Inklusive pelsdyr., Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (år) 2022, 15. februar 2023 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50057

      NYT: Mælk og svin forbedrer jordbrugets bytteforhold

      1. marts 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i fjerde kvartal 2016 i forhold til tredje kvartal. Bytteforholdet er nu forbedret to kvartaler i træk, efter i andet kvartal 2016 at have nået det laveste niveau i over ti år. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er forbedret med 3,9 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,6 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Trods forbedring af bytteforholdet, er det stadig forringet med 8 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 92. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 107 i forhold til 2010 og er dermed 7 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Prisstigning på svin giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Dette skyldes, at især prisen på svin steg med 13 pct. i forhold til året før. Pelsskind steg med 4,7 pct., og mælk med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 9,3 pct. og kartoffelprisen faldt ligeledes med 9,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 2,8 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til tredje kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,6 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 0,6 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 3,8 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk, der steg med 16,8 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldt med 0,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 14,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Prisen på gødning er under pres. Dels er der kommet større produktionskapacitet i verden. Dels kommer halvdelen af N-indholdet i de flydende gødninger nu fra urea, som er relativt billigt. , Prisen på foderstoffer faldt med 3,7 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 1,7 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2016, 4. kvt. , 2016, 4. kvt. 15 , - 4. kvt. 16, 3. kvt. 16, - 4. kvt. 16,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 92, 3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 107, 3,3, 2,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 108, 109, -2,8, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 102, 104, -9,3, 2,4, Kartofler , 15, …, 146, -9,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 109, 96, 1,5, -11,7, Animalske salgsprodukter, 715, 101, 105, 6,9, 3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 116, 115, -7,9, -0,7, Svin , 340, 116, 113, 13,0, -2,8, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,4, -0,6, Mælk , 213, 85, 99, 2,8, 16,8, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 71, 63, 4,7, -12,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 116, -0,6, 0,5, Forbrug i produktionen, 807, 116, 116, -1,1, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 109, 10,4, 6,3, Gødningsstoffer , 35, 88, 96, -14,1, 9,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 113, -3,7, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 109, -1,1, 0,0, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 1,7, -0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2016, 1. marts 2017 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22659

      NYT: Egne smågrise giver bedst afkast for slagtesvin

      5. december 2014, Slagtesvineproducenter, der selv producerer deres smågrise, har bedre økonomi end producenter, der køber dem. Førstnævnte tjente 16 kr. pr. produceret slagtesvin, mens sidstnævnte tabte 4 kr. i 2013. Det var en tilbagegang fra året før fra hhv. 66 kr. og 17 kr. Omregnet til resultat pr. kg svinekød svarede overskuddet til 15 øre for producenter med egne smågrise og minus 11 øre for dem med indkøbte smågrise. Forskellen i findes især i prisen på smågrisen. Producenter med egne smågrise havde et positivt resultat for bedrifter i alle størrelsesgrupper, mens producenter med indkøbte smågrise i 2013 kun havde overskud, hvis produktionsomfanget var mindst 10.000 slagtesvin. Opfedning af egne smågrise kræver mere jord eller gødningsaftaler pga. miljøregler om antal dyreenheder pr. ha., Dækningsbidraget højest for økologisk korn, Prisen på konventionel hvede faldt 22 pct. til 132 kr. pr. hkg i 2013. Økologisk korn havde det højeste dækningsbidrag med 6.661 kr. pr. ha, hvoraf 791 kr. er miljøtilskud. Hvede lå højest for konventionelt korn med 5.986 kr. pr. ha. , Høj lønningsevne for spisekartofler og sukkerroer, Blandt planteavlens produktionsgrene blev der opnået den højeste lønningsevne for sukkerroer med 479 kr. pr. arbejdstime, efterfulgt af spisekartofler med 303 kr. for konventionelle og 229 kr. for økologiske. , Overskud for konventionelle malkekøer, underskud for økologiske, Prisen på mælk var sidste år den højeste i mange år, og sammen med en stigning i ydelse pr. ko steg produktionsværdien. Økonomien var som året før bedre for konventionelle malkekøer inkl. opdræt med et nettooverskud på 836 kr. pr. malkeko inkl. opdræt, mens der tilsvarende var et underskud på 1.380 kr. for økologer., Udsigterne peger nedad for 2014, Især for husdyrproduktionen er der udsigt til dårligere resultater i 2014, idet der er betydelige prisfald på bl.a. mælk og svinekød., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2013,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Kartofler, 1, Sukkerroer, Korn, Kartofler, 1,  , Areal, ha pr. bedrift, 62, 47, 31, 26, 39, 62, 15,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 74, 57, 38, 323, 131, 41, 143,  , Pris, kr. pr. hkg, 132, 128, 284, 169, 191, 202, 297,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9,4, 9,8, 11,2, 62,8, 16,3, 11,7, 48,8,  ,  , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 10, 563, 8, 094, 10, 929, 51, 975, 24, 889, 9, 849, 42, 646,  , Heraf miljøtilskud, 16, 22, 14, 15, 17, 791, 1, 107, B, Omkostninger I, 4, 577, 3, 675, 5, 306, 18, 118, 8, 511, 3, 188, 16, 368, C=A-B, Dækningsbidrag I, 5, 986, 4, 419, 5, 623, 33, 857, 16, 379, 6, 661, 26, 258, D, Omkostninger II, 3, 672, 3, 694, 3, 988, 19, 078, 6, 282, 3, 761, 19, 505, E, Omkostninger III, 2, 196, 2, 124, 2, 162, 4, 851, 2, 921, 2, 167, 2, 397, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 10, 445, 9, 493, 11, 455, 42, 047, 17, 694, 9, 116, 38, 271, G=A-F, Jordrente, 118, -1, 399, -527, 9, 929, 7, 196, 733, 4, 355,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -38, -168, -60, 303, 479, 75, 229, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen , industrikartofler, findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2013,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med , 7 kg smågrise, 30 kg , smågrise, Slagtesvin, egne smågrise, 2, Slagtesvin, købte smågrise, 2, Malkekøer inkl. opdræt,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 3, •, •, •, •, 9, 302, 8, 403,  , Pris, kr. pr. 100 kg , •, •, •, •, 288, 330,  , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, 236, 421, 1, 004, 1, 008, •, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 7,7, 9,5, 18,3, 17,0, 22,4, 24,0,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 6, 860, 18, 215, 59, 711, 55, 745, 29, 603, 30, 765, B, Omkostninger I, 4, 459, 14, 213, 47, 794, 46, 378, 19, 296, 22, 524, C=A-B, Dækningsbidrag I, 2, 401, 4, 002, 11, 917, 9, 368, 10, 307, 8, 241, D, Omkostninger II og III, 2, 664, 5, 196, 10, 320, 9, 753, 9, 471, 9, 620, E=B+D, Omkostninger i alt, 7, 123, 19, 409, 58, 115, 56, 131, 28, 767, 32, 144, F=A-E, Nettooverskud, -263, -1, 194, 1, 596, -386, 836, -1, 380,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 134, 46, 259, 152, 209, 107, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, Prisen på internt overførte 30 kg. Grise var 398 kr. mens prisen på indkøbte 30 kg. Grise var 456 kr. inkl. transport., 3, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013, 5. december 2014 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18858
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation