Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1511 - 1520 af 2068

    NYT: Unge oplever hyppigst ensomhed

    14. juni 2023, I 2022 var det personer i alderen 16-29, som hyppigst følte sig ensomme. Således følte 9 pct. i denne aldersgruppe sig ensomme hele tiden eller det meste af tiden. Samtidig var det også de 16-29-årige, hvor den mindste andel, 36 pct., slet ikke følte sig ensomme. For personer 50 år eller ældre var 3 pct. ensomme hele tiden eller det meste af tiden, mens omkring 64 pct. slet ikke havde været ensomme. Tallene er fra Levevilkårsundersøgelsen 2022, hvor 6.700 personer i alderen 16 år eller ældre blev interviewet om deres livskvalitet., Kilde: Levevilkårsundersøgelsen 2022, særudtræk, Beskæftigede og alderspensionister rammes mindst hyppigt af ensomhed, Kun 3 pct. af , beskæftigede, og , alderspensionister, var ensomme det meste af tiden eller hele tiden. Ensomhed var et større problem blandt , studerende, , hvor det gjaldt 10 pct. Ensomhed var dog hyppigst blandt , andre ikke-beskæftigede, , hvor 17 pct. havde været ensomme noget eller det meste af tiden. , Andre ikke-beskæftigede, dækker primært over ledige, førtidspensionister, langtidssyge og hjemmegående. 60 pct. af de , beskæftigede, og 65 pct. af , alderspensionister, følte sig slet ikke ensomme. Til sammenligning var det kun 37 pct. af , andre ikke-beskæftigede, , der slet ikke havde følt sig ensomme., Kilde: Levevilkårsundersøgelsen 2022, særudtræk, 11 pct. føler sig helt eller delvist ekskluderet fra samfundet, Set over alle aldersgrupper følte 11 pct. sig i 2022 helt eller delvist holdt uden for eller ekskluderet fra samfundet. Navnlig blandt , andre ikke-beskæftigede, var der en høj andel, som følte sig ekskluderet fra samfundet (31 pct.). , Beskæftigede, havde den laveste andel (8 pct.), som følte sig ekskluderet fra samfundet. Det er værd at bemærke, at data fra levevilkårsundersøgelsen 2022 baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse der er gennemført i perioden februar-maj 2022, og data er indsamlet umiddelbart efter, at det danske samfund havde været meget påvirket af COVID-19 restriktioner, hvilket kan have påvirket målingerne af ensomhed og eksklusion., Kilde: Levevilkårsundersøgelsen 2022, særudtræk, Op mod 10 pct. oplever ensomhed, social eksklusion eller er ofte ikke glade, Ser man på en række relaterede forhold omkring livskvalitet for alle i alderen 16 år eller ældre, finder man i 2022-undersøgelsen, at mellem 5 og 11 pct. ligger i den lave ende af skalaen. 5 pct. følte sig ensomme noget af tiden eller hele tiden. Samtidig følte 11 pct. sig holdt uden for eller ekskluderet af samfundet. 11 pct. følte sig kun glade lidt af tiden eller aldrig, og 5 pct. havde ikke venner eller familie, som de kunne spørge om hjælp, hvis de skulle få behov for det., Kilde: Levevilkårsundersøgelsen 2022, særudtræk, Mange har gode personlige relationer, Mens ensomhed og social eksklusion er en udfordring for en del danskere, så var 70 pct. udpræget tilfredse med deres personlige relationer (8-10 på en skala fra 0-10). Kun 2 pct. var udpræget utilfredse med deres personlige relationer (0-2 på en skala fra 0-10). De sidste 28 pct. lå i midterkategorien 3-7. Mht. tilfredshed med egen økonomi var 53 pct. udpræget tilfredse (8-10), mens 7 pct. var udpræget utilfredse (0-2), og 40 pct. lå i midterkategorien (3-7). 57 pct. var udpræget tilfredse med, hvor meget fritid de havde i deres liv (8-10), mens 4 pct. her var udpræget utilfredse (0-2) og 40 pct. lå i midterkategorien (3-7)., Kilde: Levevilkårsundersøgelsen 2022, særudtræk, Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2022, 14. juni 2023 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen (tillæg), Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51004

    Nyt

    NYT: Meget få økonomisk sårbare lægger penge til side

    26. april 2021, Kun 8 pct. af personer, der i levevilkårsundersøgelsen 2020 betegnes som økonomisk sårbare, se , Økonomisk sårbare (pdf), , lægger penge til side i slutningen af en typisk måned. Det er markant lavere end i befolkningen generelt, hvor lige under hver anden lægger penge til side. 20 pct. af de økonomisk sårbare er nødsaget til at bruge af deres opsparing. Det er over dobbelt så meget som i hele befolkningen. Hver tredje økonomisk sårbare er nødsaget til at låne til forbrug, hvorimod det kun gælder for 3 pct. af den samlede befolkning. For begge grupper gælder det, at 39 pct. i slutningen af måneden har indtægter og udgifter i balance. Resultater stammer fra levevilkårsundersøgelsen 2020, hvor der er spurgt om forskellige aspekter af husholdningernes økonomi. Find flere data om økonomisk sårbare, boligbyrde og økonomisk overskud i , Statistikbanken, ., Kilde: Særkørsel på baggrund af, Levevilkårsundersøgelsen, , , www.statistikbanken.dk/10054, Ny definition af levevilkårsundersøgelsens indkomstbegreber, Historisk har den disponible indkomst i levevilkårsundersøgelsen (SILC) været bygget på den nationale skattelovggivning og indkomstdefinition. Den har dermed ikke været i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinjer. I år er der gennemført en revision af definitionen af den disponible indkomst, hvilket medfører en forbedring i sammenligneligheden af indkomster og ulighedsmål i den danske og de øvrige europæiske levevilkårsundersøgelser. Læs mere om revisionen på , Revision of SILC incomes - main elements (pdf), - foreløbigt kun på engelsk. Revisionen reducerer generelt de disponible indkomster, især i toppen af indkomstfordelingen. Dette medfører en lavere beregnet Gini-koefficient, se , Ulighedsmål: Gini-koefficient (pdf), ,, end tilfældet ellers har været, mens revisionen har en beskeden effekt på de fattigdomsmål, der beregnes ud fra medianindkomsten., Kilde: Danmarks Statistiks indkomstregister og , Levevilkårsundersøgelsen, Ændringer i definitionen af disponibel indkomst, Fra og med 2020 er der foretaget følgende ændringer i beregningen af den disponible indkomst:, •, Gevinst og tab fra salg af aktier fjernes. Skatteværdien af samme estimeres og medregnes heller ikke. Dette medfører en lavere disponibel indkomst for personer med fortjeneste fra salg af aktier., •, Renteudgifter trækkes ikke længere fra indkomsten, hvilket i de fleste tilfælde resulterer i en højere disponibel indkomst., •, Betalingen af grundskyld trækkes fra indkomsten og trækker dermed den disponible indkomst ned for boligejere., •, Estimation af tidspunkt for beskatning af overskud af egen virksomhed forbedres for i højere grad at sikre overensstemmelse med det år, hvor fortjenesten er genereret. Effekten af denne ændring påvirker ikke den disponible indkomst i én bestemt retning., •, Fra og med levevilkårsundersøgelsen 2020 spørges der om fast økonomisk hjælp mellem husstande - typisk fra forældre til deres voksne børn. Indtægter og udgifter fra denne type aktivitet hhv. lægges til og trækkes fra den disponible indkomst., Levevilkårsundersøgelsen og COVID-19, Spørgeskemaet blev sendt ud 27. februar 2020, bare to uger inden nedlukningen af store dele af aktiviteten i Danmark. Selvom dette har resulteret i højere svarrater, er der ikke fundet nogen synlig effekt af nedlukningen på resultaterne af undersøgelsen. Det skyldes formentligt, at effekterne af nedlukningen ikke kan spores på så tidligt et tidspunkt. Der må forventes noget større effekt på resultatet af Levevilkårsundersøgelsen 2021, som forventes offentliggjort i december i år., Levevilkårsundersøgelsen 2020, 26. april 2021 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2021, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44837

    Nyt

    NYT: Tre ud af ti ledige er økonomisk sårbare

    23. februar 2021, Af personer, der definerede sig selv som ledige i , Levevilkårsundersøgelsen, i 2020, var 29 pct. , økonomisk sårbare (pdf), - en indikator der indgår i , FN's bæredygtighedsmål, om fattigdomsreduktion. Færrest økonomisk sårbare fandtes blandt de beskæftigede og folkepensionister. Her var andelen 4 pct. for begge grupper. Blandt studerende var 12 pct. økonomisk sårbare. Betragtes gruppen af personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt, heriblandt førtidspensionister, var andelen 25 pct. , Levevilkårsundersøgelsen, tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af, Levevilkårsundersøgelsen, , , www.statistikbanken.dk/10054, Personer med økonomiske udfordringer har også flest lån, I 2020 var der som noget særligt spurgt ind til lån, der ikke relaterer sig til den primære bolig. Blandt andet var der spurgt ind til, hvor mange lån folk har, hvad de er brugt til og hvem lånet er taget hos. Lånene ses i forhold til hvor let/svært, det var for husstandene at få pengene til at slå til. I 2020 levede 8 pct. af befolkningen i husstande, der havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. , Andelen er faldet lidt siden 2019, . Blandt disse økonomisk udfordrede husstande havde 38 pct. mere end et lån ud over lån til deres primære bolig. Det samme gjorde sig kun gældende for 9 pct. af dem, der har let eller meget let ved at lade pengene slå til., Kilde: Særkørsel på baggrund af, Levevilkårsundersøgelsen, , , www.statistikbanken.dk/10054, Næsten en ud af ti har kviklån, Der var også stor forskel mellem lånetyper afhængig af økonomisk overskud. For alle grupper gjaldt det, at lån i banker og realkreditinstitutter var mest udbredt - det var også her de fleste bil- og sommerhuslån var placeret. I 2020 havde omkring 18 pct. af landets husstande lån i en bank eller et realkreditinstitut, 9 pct. havde kviklån, 7 pct. havde lån i forbindelse med køb på afbetaling og 5 pct. havde lån hos venner eller familie. , Kviklån og familielån mest udbredt blandt økonomisk udfordrede, Blandt de 8 pct. af de adspurgte, som angav, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, var særligt kviklån samt lån hos venner og familie særligt udbredte med hhv. 24 pct. og 21 pct. Endelig havde 13 pct. af gruppen lån i forbindelse med køb på afbetaling. Modsat benytter de, som havde let eller meget let ved at få pengene til at slå til, sig i ringere grad af andre typer lån end banklån. Her havde 6 pct. lån i forbindelse med køb på afbetaling, 4 pct. havde kviklån og kun 2 pct. havde lån hos familie og venner. , Kilde: Særkørsel på baggrund af, Levevilkårsundersøgelsen, , , www.statistikbanken.dk/10054, Levevilkårsundersøgelsen og COVID-19, Spørgeskemaet blev sendt ud 27. februar 2020, bare to uger inden nedlukningen af store dele af aktiviteten i Danmark. Hvilke konsekvenser nedlukningen har haft på svarene er ikke undersøgt til bunds på nuværende tidspunkt, men vil være omdrejningspunktet i en særudgivelse af Nyt fra Danmarks Statistik, der offentliggøres i april 2021. Denne udgivelse er baseret på foreløbige tal og datagrundlaget vil blive gennemgået af Eurostat. Eurostats datakonfrontation kan give anledning til mindre ændringer i den danske opgørelse, hvilket vil blive ajourført i Statistikbanken i forbindelse med offentliggørelsen i april 2021. , Levevilkårsundersøgelsen 2020, 23. februar 2021 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2021, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32170

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation