Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2961 - 2970 af 3773

    NYT: COVID-19 giver kraftigt fald i antal ledige stillinger

    7. september 2020, I andet kvartal 2020 var der 24.600 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er 10.900 færre ledige stillinger end kvartalet før og svarer til et fald på 0,6 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 1,4 pct. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. I samme periode steg AKU-ledigheden med 0,5 procentpoint til 5,5 pct. ledige ud af arbejdsstyrken ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU). Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden er illustreret i nedenstående Beveridge-kurve. Nyere data baseret på andre kilder om ledige stillinger kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside for , eksperimentel statistik, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, og , aku101k, ., Kraftig forværring af konjunkturerne fra første til andet kvartal af 2020, Afstanden fra Beveridge-kurven til koordinatsystemets nulpunkt (0,0) viser, hvor effektivt stillingerne bliver besat, mens bevægelser langs kurven (i nordvestlig hhv. sydøstlig retning) er udtryk for konjunkturændringer. Fra 2012 og frem til tredje kvartal 2018 har der overordnet set været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet. Herefter har billedet til og med første kvartal 2020 været lidt mere "mudret", med en nogenlunde stabil andel af ledige stillinger og en AKU-ledighed i bevægelse. Fra første til andet kvartal 2020 er der (grundet COVID-19) sket en kraftig forværring af konjunkturerne, hvilket som før omtalt bl.a. har resulteret i, at andelen af ledige stillinger er faldet med 0,6 procentpoint, samtidig med at AKU-ledigheden er steget med 0,5 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, ., Fald i alle brancher, men størst i information og kommunikation, Branchen , information og kommunikation, havde det største fald i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal året før. Andelen faldt med 1,9 procentpoint til en andel på 1,9 pct. , Bygge og anlæg, havde også en andel af ledige stillinger på 1,9 pct., hvilket svarer til et fald på 0,5 procentpoint. Branchen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, havde et tilsvarende fald på 0,5 procentpoint, men her var andelen af ledige stillinger på 1,3 pct. Brancherne f, inansiering, forsikring og ejendomshandel, og , erhvervsservice, havde begge et fald i andelen af ledige stillinger på 0,4 procentpoint til hhv. 1,3 og 2,2 pct. Dermed havde , erhvervsservice, , trods et fald i andelen, fortsat den højeste andel af ledige stillinger., De mindste arbejdssteder havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger, På de mindste arbejdssteder med under ti ansatte var der et fald i andelen af ledige stillinger på 0,5 procentpoint i forhold til året før. De havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger på 2,2 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde periodens største fald i andelen af ledige stillinger på 0,8 procentpoint, Her var andelen af ledige stillinger på 1,2 pct. For arbejdssteder med 50-99 ansatte samt de største arbejdssteder med over 1oo ansatte faldt andelen med 0,5 procentpoint til hhv. 1,2 og 1,4 pct ledige stillinger., Andelen faldt mest i Region Hovedstaden og mindst i Region Sjælland, Region Hovedstaden havde siden samme kvartal året før det største fald i andelen af ledige stillinger på 0,9 procentpoint til 1,7 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2020. Andelen faldt med 0,6 procentpoint til en andel på 0,9 pct. i Region Nordjylland, som dermed var den region med den laveste andel af ledige stillinger. Region Midtjylland havde en andel af ledige stillinger på 1,3 pct, hvilket er et fald på 0,5 procentpoint. Region Syddanmark havde et fald på 0,4 procentpoint til en andel på 1,4 pct. Mindste fald i andelen af ledige stillinger, på 0,2 procentpoint, havde Region Sjælland, som dermed havde en andel af ledige stillinger på 1,2 pct i andet kvartal 2020., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2019, 2020, 2019, 2020,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 35, 307, 35, 567, 36, 520, 35, 418, 24, 566, 2,0, 2,0, 2,1, 2,0, 1,4, I alt - faktiske, 37, 175, 36, 498, 34, 265, 34, 799, 25, 814, 2,1, 2,0, 1,9, 1,9, 1,5, Hovedstaden , 17, 242, 15, 925, 15, 372, 15, 171, 10, 896, 2,6, 2,4, 2,3, 2,3, 1,7, Sjælland , 2, 552, 3, 214, 2, 636, 2, 717, 2, 008, 1,4, 1,8, 1,5, 1,5, 1,2, Syddanmark, 6, 188, 5, 927, 5, 790, 5, 947, 4, 983, 1,8, 1,7, 1,6, 1,7, 1,4, Midtjylland, 7, 107, 7, 263, 6, 217, 6, 601, 5, 180, 1,8, 1,8, 1,5, 1,6, 1,3, Nordjylland, 2, 276, 1, 760, 1, 836, 2, 184, 1, 321, 1,5, 1,2, 1,2, 1,5, 0,9, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 810, 2, 408, 2, 414, 2, 178, 1, 426, 2,8, 3,5, 3,6, 3,4, 2,4, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, ., Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 2. kvt. 2020,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 25, 814, 7, 175, 6, 795, 2, 724, 7, 693, 1, 426, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 4, 192, 526, 893, 365, 2, 391, 16, Bygge og anlæg, 3, 228, 1, 784, 977, 219, 241, 7, Handel og transport mv., 7, 917, 2, 505, 2, 566, 510, 1, 906, 431, Information og kommunikation, 2, 098, 315, 436, 538, 786, 24, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 1, 646, 417, 329, 199, 690, 11, Erhvervsservice, 6, 733, 1, 628, 1, 595, 893, 1, 680, 937,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 1,5, 2,2, 1,2, 1,2, 1,4, 2,4, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 1,3, 2,0, 1,2, 0,7, 1,3, 1,6, Bygge og anlæg, 1,9, 3,8, 1,5, 0,9, 0,8, 0,5, Handel og transport mv., 1,1, 1,7, 0,9, 0,6, 1,2, 2,0, Information og kommunikation, 1,9, 1,7, 1,3, 4,3, 1,9, 1,1, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 1,3, 1,4, 1,2, 1,6, 1,3, 1,4, Erhvervsservice, 2,2, 2,9, 2,0, 2,3, 1,8, 2,8, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, ., Ledige stillinger 2. kvt. 2020, 7. september 2020 - Nr. 331, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2020, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31303

    Nyt

    NYT: Øget it-sikkerhed i små virksomheder

    16. august 2024, Mere end 90 pct. af Danmarks ca. 15.000 små virksomheder (5-9 ansatte) har i 2024 én eller flere it-sikkerhedsforanstaltninger. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse i foråret 2024 om it-anvendelse i små virksomheder. Sidst de små virksomheders it-sikkerhed blev undersøgt var i 2022. I 2024 har fire ud af fem af de små virksomheder sørget for systematisk opdatering af software samt backup af data, som dermed var de mest anvendte sikkerhedsforanstaltninger. Også adgangskontrol til virksomhedens netværk har betydning for sikkerheden. 69 pct. af de små virksomheder beskytter deres it-system med adgangskontrol i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav10, Øget brug af sikkerhedsforanstaltninger siden 2022, Den største stigning i brug af sikkerhedsforanstaltninger er sket inden for anvendelse af mindst to godkendelsesmekanismer, idet 37 pct. af de små virksomheder anvendte den foranstaltning i 2022 mod næsten hver anden i 2024. Generelt er andelen af små virksomheder, der anvender sikkerhedsforanstaltninger, steget eller er status quo blandt de undersøgte sikkerhedsforanstaltninger i perioden fra 2022 til 2024. Dog undtaget anvendelse af stærke adgangskoder til autentificering, hvor andelen af virksomheder er faldet fra 76 pct. til 55 pct. Faldet kan skyldes, at virksomhederne i 2022 blev spurgt, om deres adgangskoder var på minimum 8 karakterer, mens spørgsmålet i 2024 er, om deres adgangskoder er på minimum 12 karakterer., Halvdelen har dokumentation om it-sikkerhed, Dokumentation om it-sikkerhedstiltag og -regler er et væsentligt element i virksomhedernes arbejde med digital sikkerhed. Der er et mindre fald i andelen af små virksomheder, der har dokumentation om forholdsregler, aktiviteter og procedurer vedr. it-sikkerhed fra 47 pct. i 2022 til 45 pct. i 2024. 59 pct. af de små virksomheder informerer med et eller flere tiltag deres ansatte om deres rolle og ansvar i forhold til it-sikkerhed i 2024. I 2022 udgjorde andelen 60 pct. Af tiltag benytter 43 pct. af de små virksomheder sig af frivillig uddannelse, træning eller internt tilgængelig information, 29 pct. af de små virksomheder anvender obligatorisk uddannelse, træning eller obligatorisk læsning af relevant materiale, og endelig informerer 34 pct. af de små virksomheder deres ansatte om it-sikkerhed via skriftlig kontrakt, fx ansættelseskontrakt., Information og kommunikation har flest sikkerhedsforanstaltninger, Implementering af tiltag i forhold til it-sikkerhed er mest udbredt inden for , information og kommunikation, , når man opgør på branche, hvor 98 pct. af de små virksomheder har implementeret en eller flere af foranstaltningerne. De udvalgte it-foranstaltninger er mindst udbredt inden for , handel og transport, , men også med en høj andel, idet 90 pct. af virksomhederne i denne branchegruppe har implementeret ét eller flere af de nævnte foranstaltninger., It-sikkerhedsforanstaltninger i små virksomheder fordelt på brancher. 2024,  , Alle,  , Industri,  , Bygge og , anlæg, Handel og , transport, Information og kommunikation, Erhvervs, service,  , pct. af alle små virksomheder, Mindst én type foranstaltning, 92, 97, 91, 90, 98, 94, Stærke adgangskoder, 55, 51, 45, 55, 75, 59, Systematisk opdatering af software, 82, 84, 79, 79, 88, 86, Biometriske metoder til brugerid., 23, 18, 24, 19, 41, 28, Mindst to godkendelsesmekanismer, 47, 48, 38, 41, 80, 54, Kryptering af data, filer eller e-mails, 39, 36, 27, 33, 68, 54, Backup til en alternativ placering, 80, 86, 76, 75, 93, 86, Adgangskontrol til netværk, 69, 73, 59, 67, 85, 75, VPN (virtuelt privat netværk), 41, 38, 31, 38, 54, 53, It-sikkerhedsovervågningssystem, 51, 48, 40, 50, 74, 60, Lagring af logfiler, 48, 44, 28, 48, 73, 62, Risikoanalyse, 36, 30, 22, 35, 66, 48, Tests af it-sikkerhed, 34, 28, 23, 33, 57, 42,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dokumentation om it-sikkerhed, 45, 41, 29, 41, 75, 59,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mindst én type information om it-sikkerhed, 59, 57, 46, 56, 88, 71, Frivillig uddannelse og træning, 43, 36, 24, 42, 73, 57, Obligatorisk uddannelse og træning, 29, 24, 16, 27, 58, 40, Via skriftlig kontrakt, 34, 31, 26, 29, 64, 44, Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav10, og , emnesiden It i virksomheder, Mindre fokus på it-sikkerhed inden for bygge og anlæg, Opgjort på branche har tre ud af fire virksomheder inden for , information og kommunikation, dokumentation om it-sikkerhed, mens virksomheder inden for , bygge og anlæg, udgør den laveste andel, idet hver tredje virksomhed har dokumentation om it-sikkerhed. Små virksomheder inden for , information og kommunikation, har også den højeste andel - nemlig 88 pct., der har implementeret mindst én type information om it-sikkerhed. , Bygge og anlægsbranchen, har den laveste andel med 46 pct. af små virksomheder, der har tiltag, som sikrer, at de ansatte bliver informeret om it-sikkerhed., It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 It-sikkerhed i små virksomheder, 16. august 2024 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54562

    Nyt

    NYT: Højt antal nye højvækstvirksomheder

    21. juni 2024, I vækstperioden 2019 til 2022 var der 265 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det højeste målt i de seneste ti vækstperioder, og samtidig det højeste siden før finanskrisen, hvor der blev målt 329 nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2005-2008. Til sammenligning var det næsthøjeste antal nye højvækstvirksomheder i de seneste ti vækstperioder 248 virksomheder i perioden 2018-2021. Fra 2019-2022 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 5.363 årsværk. Det var det højeste antal skabte jobs i de seneste ti vækstperioder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i Hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 147 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 56 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.971 årsværk, hvilket svarer til 37 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder. Målt på årsværk pr. virksomhed var det højvækstvirksomhederne i Region Syddanmark, der genererede mest beskæftigelse, idet 19 virksomheder skabte 459 årsværk, svarende til 24 fuldtidsjobs pr. virksomhed. , Over 1.000 nye årsværk i tre branchegrupper, I perioden 2019 til 2022 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Bygge og anlæg, 1.387 årsværk og topper dermed som branchegruppe. Den høje jobskabelse i vækstperioden ses dog også hos højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv. og Erhvervsservice, , hvor virksomhederne skabte hhv. 1.282 og 1.241 årsværk., Nye højvækstvirksomheder,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2008-2009, 2010-2013, 157, 1, 778, 4, 399, 2, 621, 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækst virksomheder findes under Kilder og metoder nedenfor. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2022, 21. juni 2024 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49086

    Nyt

    NYT: Lidt færre job i nye højvækstvirksomheder i 2019

    10. juni 2021, Der var 225 nye højvækstvirksomheder i perioden 2016-2019, og de skabte, hvad der svarer til 3.702 nye fuldtidsstillinger, når der omregnes til hele årsværk. Det var det næsthøjeste antal skabt i de seneste ti vækstperioder - kun overgået af den foregående vækstperiode 2015-2018. Den største beskæftigelsesvækst i perioden 2016-2019 skete inden for branchegruppen , erhvervsservice, (983 nye fuldtidsansatte), efterfulgt af , handel og transport mv., og , information og kommunikation, . Beskæftigelsesvæksten i de tre branchegrupper udgjorde tilsammen 75 pct. af den totale beskæftigelsesvækst i nye højvækstvirksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Nye højvækstvirksomheder var primært mikrovirksomheder, I startåret for vækstperioden 2016-2019 var 70 pct. af de nye højvækstvirksomheder mikrovirksomheder med 5-9 fuldtidsansatte. Hovedparten af de nye højvækstvirksomheder voksede til at have 10-19 fuldtidsansatte i 2019. Der er dog nogle få, særlige mikrovirksomheder, som opnåede meget større vækst. Således var 2 pct. af de nye højvækstvirksomheder i perioden mikrovirksomheder i 2016, men voksede til at have 50 eller flere fuldtidsansatte i 2019. Af de nye højvækstvirksomheder startede 30 pct. med ti eller flere fuldtidsansatte i 2016, og fra det udgangspunkt voksede 8 pct. til at have 50 eller flere fuldtidsansatte i 2019. Samlet set havde 10 pct. af alle nye højvækstvirksomheder 50 eller flere fuldtidsansatte i 2019.  , Nye højvækstvirksomheder fordelt på størrelse (fuldtidsansatte) i 2016 og i 2019,  , Fuldtidsansatte i 2019,  , 5-9 , 10-19, 20-49, 50 eller flere,  , pct., Fuldtidsansatte i 2016,  ,  ,  ,  , 5-9, 2, 48, 18, 2, 10 eller flere,  , 2, 20, 8, Kilde: Særkørsel baseret på grunddata til , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Nye højvækstvirksomheder benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle.  , Virksomheder med ansatte svarende til mindst fem årsværk i starten af vækstperioden (her 2016), som frem til slutningen af vækstperioden (2019) havde en gennemsnitlig årlig årsværksvækst på mindst 20 pct., regnes som højvækstvirksomheder. Hvis disse virksomheder samtidig også er nye, dvs. at de er etableret et til to år før vækstperioden (her 2014 eller 2015), er disse virksomheder , nye højvækstvirksomheder, ., Nye højvækstvirksomheder siden 2005,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2005-2006, 2007-2010, 211, 1, 910, 5, 040, 3, 130, 2006-2007, 2008-2011, 169, 1, 862, 5, 226, 3, 364, 2007-2008, 2009-2012, 194, 1, 953, 5, 412, 3, 459, 2008-2009, 2010-2013, 157, 1, 778, 4, 399, 2, 621, 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2019, 10. juni 2021 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33288

    Nyt

    NYT: Flertallet af virksomheder brugte avanceret it

    3. september 2020, 54 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte brugte én eller flere af de avancerede teknologier, som indgik i årets undersøgelse om , It-anvendelse i virksomheder., Knap en fjerdedel af virksomhederne havde selv foretaget big data analyse fra kilder som fx digitale sensorer eller sociale medier. 23 pct. af virksomhederne anvendte Internet of Things (IoT), som omfatter overvågning eller fjernstyring af enheder via internettet fra fx smartphones. Satellittjenester er brug af data fra satellitter (fx GPS), og hver femte virksomhed anvendte denne teknologi. Robotter og 3D print var de mindst udbredte avancerede it-teknologier, der indgik i undersøgelsen. 13 pct. af virksomhederne anvendte robotter og 8 pct. anvendte 3D print. Til sammenligning var anvendelsen af satellittjenester, robotter og 3D print på samme niveau som i sidste års undersøgelse. Undersøgelsen om , It-anvendelse i virksomheder, har ikke før spurgt til brug af egne big data analyser og IoT., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav14, ., 15 pct. af virksomhederne brugte big data fra sociale medier til egen analyse, Big data analyse kan effektivisere virksomhedens processer eller anvendes til at udvikle nye produkter. Ifølge årets undersøgelse var sociale medier den mest udbredte kilde til virksomhedernes egne big data analyser. 15 pct. af virksomhederne anvendte big data fra sociale medier, mens 9 pct. brugte geolocation data fra mobile enheder. 7 pct. af virksomhederne anvendte data fra egne systemer (fx fra digitale sensorer, RFID tags), mens 9 pct. brugte andre big data kilder. Eksterne leverandører udfører også big data analyse, og 7 pct. af virksomhederne benyttede sig af denne mulighed., Internet of Things (IoT) blev anvendt bredt på tværs af alle brancher, Internet of Things (IoT) er enheder, der er forbundet via internettet, ofte kaldet "intelligente" enheder. Næsten en fjerdedel af virksomhederne anvendte IoT. Teknologien kan bruges til mange forskellige formål, og anvendelsen var derfor fordelt nogenlunde ligeligt på brancherne. 11 pct. af virksomhederne brugte intelligente sensorer til overvågning af køretøjers kørsel eller vedligeholdelsesbehov. 10 pct. af virksomhederne brugte intelligente termostater, intelligent belysning eller trådløse målere til at optimere indeklima og energiforbrug. 6 pct. af virksomhederne ville gerne forbedre deres kundeservice ved hjælp af big data fra sensorer, RFID tags eller IP kameraer. 3 pct. af virksomhederne overvågede produktion, styrede logistik eller sporede varer via sensorer eller RFID-tags. 10 pct. af virksomhederne brugte intelligente enheder til andre formål.  , 36 pct. af virksomhederne inden for bygge og anlæg brugte satellittjenester, Satellittjenester omfatter brugen af data fra satellitter, fx navigations- og positioneringssignaler (GPS) og satellitbilleder. Data fra satellittjenester blev brugt i alle brancher, men virksomheder inden for , bygge- og anlæg, var førende i forhold til at anvende denne teknologi. 36 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, benyttede sig af satellittjenester, og formålet med anvendelsen var primært optimering af logistik og distribution. 19 pct. af virksomhederne inden for , handel og transport mv., anvendte satellittjenester, og inden for , industri mv., samt , information og kommunikation, anvendte 14 pct. af virksomhederne denne teknologi. , To ud af tre store industrivirksomheder brugte industrirobotter, Der var stor forskel på anvendelsen af robotter mellem små og store virksomheder inden for , industri mv, . Mens der var industrirobotter i 67 pct. af de største virksomheder (mindst 250 ansatte) inden for denne branche, så var andelen kun 30 pct. blandt små virksomheder (10-49 ansatte). Hver tredje af de største virksomheder inden for , industri mv., anvendte servicerobotter, mens andelen kun var 4 pct. blandt de små virksomheder i branchen. , 8 pct. af virksomhederne anvendte mindst tre avancerede teknologier, De avancerede teknologier fra årets undersøgelse om it- anvendelse, var mest udbredt inden for , industri mv., , hvor 68 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og 14 pct. brugte mindst tre avancerede teknologier. Til sammenligning anvendte 8 pct. af alle virksomheder mindst tre avancerede teknologier. Den høje andel virksomheder med avanceret teknologi inden for , industri mv., skyldtes, at relativt mange virksomheder i denne branche brugte robotter (39 pct.) og 3D print (23 pct.). 61 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte mindst én avanceret teknologi. Der var mange virksomheder i denne branche, der udførte egne big data analyser (48 pct.) og anvendte IoT (27 pct.). , Virksomheder der brugte avanceret teknologi. 2020,  , Alle, virk-, Branche, Antal ansatte,  , som-, heder,  , Industri, mv.,  , Bygge, og, anlæg,  , Handel, og, trans-, port, Info., og, komm., ., Er, hvervs-, service,  , 10-49,  , 50-99,  , 100, -249,  , 250+,  ,  , pct., Avancerede teknologier:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Egen big data analyse, 24, 21, 12, 22, 48, 31, 21, 29, 42, 57, Big data analyse fra,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eksterne leverandører , 7, 4, 5, 9, 8, 9, 6, 8, 12, 18, Internet of Things (IoT), 23, 22, 29, 21, 27, 22, 20, 29, 37, 54, Satellittjenester , 20, 14, 36, 19, 14, 18, 19, 24, 27, 35, Robotter (industri- eller,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , service robotter), 13, 39, 2, 9, 4, 7, 10, 17, 31, 40, 3D print, 8, 23, 2, 4, 8, 8, 7, 12, 16, 21, Anm.: Spørgsmålene om big data analyse, satellittjenester og 3D print blev stillet i 2020 undersøgelsen, men refererede til aktiviteter i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav14, ., It-anvendelse i virksomheder 2020, 3. september 2020 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31879

    Nyt

    NYT: Aftagende lønudvikling i det private under Covid-19

    31. august 2020, Lønudviklingen i virksomheder og organisationer (det private) var i årets andet kvartal på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Lønudviklingen tager dermed et markant dyk i forhold til tidligere kvartaler, hvor den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen har ligget på omkring 2,5 pct. Da lønindekset er baseret på lønoplysninger for den midterste måned i kvartalet, dvs. maj måned i andet kvartal, er dette den første måling af lønudvikling efter Covid-19 nedlukningen i marts. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af Covid-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Regioner og kommuner med årlig lønstigning på 3 pct. eller mere, Blandt de offentlige sektorer havde ansatte i både kommuner og regioner en årlig stigning i gennemsnitstimelønnen på 3 pct. eller mere i årets andet kvartal. Højest var stigningen i regionerne med 3,4 pct., mens den i kommunerne var på 3,0 pct. I staten havde de ansatte i samme periode en stigning i lønnen på 2,1 pct., Lavere lønudvikling især for service- og salgsarbejdere i det private, Kigger man på de arbejdsfunktioner i det private, hvor den årlige lønstigning aftager mest, er det medarbejdere, som udfører , service- og salgsarbejde,, som har det største fald på 1 procentpoint, fra 2,7 pct. i første kvartal til 1,7 pct. i andet kvartal. Også for medarbejdere som udfører , ledelsesarbejde, og , arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau (herunder fx teknikerarbejde), aftog den årlige lønudvikling markant med 0,9 procentpoint imellem de to kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 øger usikkerhed for tallene, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts som følge af Covid-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. Denne opgørelse, som er baseret på maj måned, og er den første måling af lønudvikling efter Covid-19 nedlukningen, er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt grundet de ekstraordinære forhold. , Ændringen på arbejdsmarkedet ses især inden for brancherne , hoteller og restauranter, og , kultur og fritid, , hvor der imellem første og andet kvartal 2020 har været en tydelig reduktion i antallet af timelønnede medarbejdere. På trods af, at der i begge lønindeks gennemføres forskellige tiltag for at begrænse effekten af store ændringer i medarbejdersammensætningen, er der stadig større usikkerhed forbundet med disse brancher i denne offentliggørelse., I maj måned, som ligger til grund for denne offentliggørelse, var der stadig mange medarbejdere, som var sendt hjem, uden at kunne arbejde hjemmefra, som følge af nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. I det offentlige var de fleste af disse medarbejdere hjemsendt med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Disse medarbejdere vil stadig indgå i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt, og de timer som de, under normale omstændigheder, skulle have arbejdet. Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 2. kvt. 2020, 31. august 2020 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30126

    Nyt

    NYT: Færre nye firmaer i 2022

    21. juni 2024, Der blev skabt 30.800 reelt nye firmaer i 2022. Det er 10,3 pct. lavere end i 2021. Det er samtidig det næstlaveste antal i perioden 2019-2022. Blandt de nye firmaer i 2022 havde 8.300 af dem ansatte lønmodtagere, svarende til en andel på 27,0 pct. af alle de nye firmaer i året. Til sammenligning var der i 2021 også 27,0 pct. af de nye firmaer der havde ansatte lønmodtagere. Med udgivelsen af de endelige tal for erhvervsdemografien 2022, er der dannet en ny tidsserie for årene 2019-2022 (se mere under afsnittet om ny opgørelsesmetode)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo11, Færre nye firmaer i Finansiering og forsikring, En stor del af faldet i antal nye firmaer fra 2021 til 2022, var i , Finansiering og forsikring, , som faldt med 1.000 nye firmaer. Derudover var der i , Erhvervsservice, 950 færre nye firmaer, mens der i , Bygge og anlæg, var 800 færre nye firmaer. Omvendt steg antallet af nye firmaer i , Landbrug, skovbrug og fiskeri, med 600 mellem 2021 og 2022., Antallet af fuldtidsansatte i de nye firmaer var i 2022 populationen 900 lavere end i 2021 populationen. Det største fald var i branchegruppen , Bygge og anlæg, , hvor antallet af fuldtidsansatte var 450 lavere end året før. I , Handel og transport, var faldet også på over 400 fuldtidsansatte. Omvendt var der i , Erhvervsservice, 250 flere fuldtidsansatte i nye firmaer i 2022 end i 2021., Antal nye firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher,  , 2021, 2022, 2021, 2022,  , Antal nye firmaer, Antal fultidsansatte, I alt, 34, 347, 30, 808, 9, 201, 8, 260, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 465, 2, 095, 117, 96, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 375, 1, 226, 466, 383, Bygge og anlæg, 3, 913, 3, 141, 1, 728, 1, 270, Handel og transport mv., 5, 679, 5, 063, 2, 954, 2, 536, Information og kommunikation, 2, 662, 2, 414, 703, 594, Finansiering og forsikring, 3, 146, 2, 144, 234, 259, Ejendomshandel og udlejning, 3, 196, 2, 650, 152, 160, Erhvervsservice, 7, 877, 6, 922, 1, 895, 2, 155, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 781, 2, 639, 549, 439, Kultur, fritid og anden service, 2, 246, 2, 512, 403, 369, Uoplyst aktivitet, 7, 2, 0, .., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo14, Ny opgørelsesmetode, Definitionen af hvornår et firma er aktivt er blevet ændret med offentliggørelsen af de nye 2019-2022 tal, hvilket giver et metode- og databrud mellem den nye og gamle erhvervsdemografi. Den nye Erhvervsdemografi indeholder færre nye firmaer end den gamle version af statistikken (se afsnit med sammenligning). Erhvervsdemografien har ligesom Generel Firmastatistik, skiftet over til at identificere (nye) aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overstige blot én af flere tærskelværdier. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst eller lønsumsomsætning. Modsat Generel Firmastatistik, kommer et aktivt firma ikke med i Erhvervsdemografien som et nyt firma, hvis det blot opfylder kriteriet om aktivbeholdninger, eller hvis det bedømmes aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. Disse kriterier er fravalgt for at sikre at Erhvervsdemografien kun medtager reelt nye firmaer. For hver branche beregnes tærskelværdien for at være aktiv via omsætning ud fra virksomheder med 0,5-3 årsværk, hvilket har hævet beløbsgrænsen for nogle brancher. Dette er primært årsagen til at der er færre nye firmaer i den nye erhvervsdemografi, sammenlignet med den gamle erhvervsdemografi. Statistikken udgives fremover i syv nye tabeller i Statistikbanken, under , erhvervsdemografi, , som erstatter de gamle (se arkiverede statistikbanktabeller Demo1-Demo9)., Sammenligning af den gamle og den nye erhvervsdemografi for 2021, I den hidtidige erhvervsdemografi var der 35.700 nye firmaer i 2021, hvoraf 24.400 ikke havde nogen ansatte, mens 11.200 havde ansatte. I den nye erhvervsdemografi var der 34.300 nye firmaer i 2021, hvoraf 25.100 ikke havde ansatte, mens 9.200 havde ansatte. Metodeændringen mellem den gamle og den nye erhvervsdemografi for tællingsåret 2021, udgør samlet set et fald på 1.300 firmaer. Heraf er en stor del af faldet i branchegrupperne, Erhvervsservice, og , Handel og transport mv., med hhv.  1.000 og 800 færre nye firmaer. Omvendt medførte ændringen en stigning på 1.400 flere nye firmaer i branchegruppen , Finansiering og forsikring, . Ser man på virksomhedsformerne er det især blandt enkeltmandsfirmaerne at færre firmaer nu betragtes som nye, da antallet er faldet med 2.600. For anpartsselskaberne er antallet af nye firmaer steget med 1.500., Ændring i antal nye firmaer fra den gamle til den nye erhvervsdemografi, 2021,  , Gammel, erhvervsdemografi, Ny , erhvervsdemografi, Ændring,  ,  , Antal nye firmaer, Pct., I alt, 35, 679, 34, 347, -1, 332, -3,7, Med ansatte, 11, 248, 9, 227, -2, 021, -18,0, Uden ansatte, 24, 431, 25, 120, 689, 2,8,  ,  ,  ,  ,  , Erhvervsservice, 8, 936, 7, 877, -1, 059, -11,9, Handel og transport mv., 6, 482, 5, 679, -803, -12,4, Finansiering og forsikring, 1, 779, 3, 146, 1, 367, 76,8, Øvrige brancher, 18, 482, 17, 645, -837, -4,5,  ,  ,  ,  ,  , Enkeltmandsfirmaer, 17, 623, 15, 049, -2, 574, -14,6, Anpartsselskaber, 15, 211, 16, 723, 1, 512, 9,9, Øvrige virksomhedsformer, 2, 845, 2, 575, -270, -9,5, Kilder: , www.statistikbanken.dk/demo11, , , demo14, , , demo15, , , demo1,, demo4, og , demo5, Erhvervsdemografi 2022, 21. juni 2024 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49007

    Nyt

    NYT: Lønnen steg igen mest i kommuner og regioner

    26. februar 2021, For fjerde kvartal i træk havde ansatte i kommuner og regioner den største årlige lønstigning blandt sektorerne. Stigningen var på 2,9 pct. for regionerne og 2,6 pct. for kommunerne i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,4 pct. i samme periode, mens den i staten steg 1,0 pct. Dog er der en aftagende lønudvikling i de offentlige sektorer sammenlignet med forrige kvartal, hvorimod der er en tiltagende lønudvikling i virksomheder og organisationer i samme periode. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, Bygge og anlæg steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,3 pct. havde ansatte inden for branchen , bygge og anlæg, i virksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i fjerde kvartal 2020. Mindst var stigningen inden for , undervisning og sundhed mv., med 1,6 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, . var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,3 pct. i årets fjerde kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I november måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:463, ), . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,3 pct. i fjerde kvartal 2020. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 3. kvt.2020, 4. kvt.2020,  , pct., Sektorer i alt, 2,5, 2,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,3, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,0, 2,2, Bygge og anlæg, 2,6, 3,3, Handel og transport mv., 2,4, 2,3, Information og kommunikation, 2,4, 2,9, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 3,8, 3,0, Erhvervsservice, 1,8, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 3,2, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 3,1, 2,9, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 1,0, Regioner, 3,1, 2,9, Kommuner, 3,1, 2,6, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene i denne udgivelse end normalt., I november måned har langt færre medarbejdere været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, end i foråret. Til gengæld har der stadig været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 4. kvt. 2020, 26. februar 2021 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31875

    Nyt

    NYT: Hver fjerde virksomhed bruger kunstig intelligens

    3. september 2021, Kunstig intelligens anvendes i 2021 af over 4.000 danske virksomheder med minimum ti ansatte svarende til 24 pct. Det er en markant stigning fra 2019 og 2020, hvor hhv. 6 pct. og 11 pct. af danske virksomheder benyttede teknologien. Jo større virksomheden er, jo mere udbredt er anvendelsen af kunstig intelligens. To ud af tre virksomheder med over 250 ansatte benytter mindst én type teknologi baseret på kunstig intelligens i 2021. Den tilsvarende andel er 20 pct. blandt virksomheder med 10-49 ansatte. , Information og kommunikation, var med 55 pct. den branche, hvor brug af kunstig intelligens var mest udbredt efterfulgt af , erhvervsservice, og , industri, . Anvendelsen var mindst i , bygge og anlæg, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Hvad er kunstig intelligens?, Kunstig intelligens, artificial intelligence eller AI, er systemer, der kan udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. Ved hjælp af algoritmer, ofte baseret på store mængder data, kan systemet forudsige, anbefale og træffe beslutninger igennem gradvis forbedring af algoritmerne. Systemer baseret på AI er i stand til at agere på deres omgivelser, at tilpasse deres adfærd ved at analysere effekterne af tidligere handlinger og løse problemstillinger med et bestemt formål. AI kan alene være , softwarebaseret, (fx chatbots, oversættelsessoftware eller virtuelle assistenter) eller , knyttet til fysiske enheder, fx robotter, droner eller selvkørende biler. AI anvendes i forskellige mere eller mindre avancerede teknologier fx sprogteknologi, billedgenkendelse, machine learning samt software- og fysiske robotter., Automatisering af arbejdsgange er den mest populære AI teknologi, For de virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, er , automatisering af arbejdsgange, ved brug af fx softwarerobotter til procesautomatisering, den hyppigst brugte teknologi for alle brancher. Dernæst er de mest populære teknologier , machine learning, til dataanalyse, og teknologier, der kan , analysere tekst, . , Autonome robotter, er mest udbredt inden for , industri,, mens alle øvrige AI teknologier er mest udbredt blandt virksomheden inden for , information og kommunikation, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Softwarebaseret AI bruges særligt til at understøtte ledelsen, Kigges der nærmere på formålet ved anvendelse af AI software og systemer, bruges kunstig intelligens især til at , understøtte ledelsen, fx i form af business intelligence, forretningsprognoser og risikovurdering. Det næstmest udbredte anvendelsesformål er , it-sikkerhed, fx godkendelse af brugere ved ansigtsgenkendelse eller forebyggelse af cyberangreb. , Forretningsstyring, , fx virtuelle assistenter, automatiseret planlægning eller oversættelse, er det tredje mest udbredte anvendelsesformål. , Information og kommunikation, er den største forbruger af kunstig intelligens inden for bl.a. markedsføring, forretningsprocesstyring, ledelse, it-sikkerhed og HR. , Industrisektoren, gør mest brug af AI software og systemer til produktionsprocesser, mens , handel og transport, i højere grad bruger kunstig intelligens til logistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Danmark ligger på en anden plads i anvendelse af AI i Norden, Ved sammenligning med landets nordiske naboer ligger Finland i toppen angående brug af kunstig intelligens jf. det senest tilgængelige tal fra , Eurostat, . I 2020 anvendte 12 pct. af de finske virksomheder mindst én type teknologi baseret på kunstig intelligens, mens Danmark lå på 2. pladsen med 11 pct. Med hhv. 8 pct. og 6 pct. lå Sverige og Norge tættere på EU-gennemsnittet på 7 pct. , Flere data om anvendelsen af AI i virksomhederne, Danmarks Statistiks næste udgivelse vedr. , It-anvendelse i virksomheder 2021, udkommer 13. september 2021 og vil belyse virksomhedernes oplevede gevinster ved brug af kunstig intelligens. Derudover vil udgivelsen bl.a. beskrive barrierer for anvendelse af AI., Anvendelse af kunstig intelligens i danske virksomheder fordelt på branche og størrelse. 2021,  , Alle,  , Industri,  , Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , trans-, port, Infor-, mation og , komm., Er-, hvervs, service,  , 10-49 , ansatte,  , 50-99 , ansatte,  , 100-249, ansatte,  , 250+ , ansatte,  ,  , pct. af virksomheder, Bruger mindst , én type AI, 24, 27, 9, 20, 55, 30, 20, 33, 45, 66,  , pct. af virksomheder, der bruger AI, Brug af teknologier , baseret på AI:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Analyse af tekst, 34, 29, 27, 31, 44, 38, 34, 35, 36, 39, Konvertering af talt sprog, 16, 8, 14, 16, 22, 20, 16, 15, 13, 22, Produktion af skreven , tekst/talt sprog, 22, 13, 15, 23, 28, 24, 23, 18, 16, 20, Identifikation baseret på , billeder, 17, 12, 7, 16, 27, 17, 15, 20, 16, 28, Machine learning, 37, 27, 7, 31, 61, 45, 36, 35, 37, 52, Automatisering af , arbejdsgange, 71, 73, 70, 71, 75, 65, 67, 77, 77, 87, Autonome robotter, 15, 23, 4, 14, 13, 14, 14, 15, 17, 23, Anvendelsesformål af software og systemer baseret på AI,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Markedsføring eller salg, 23, 7, 10, 28, 39, 20, 22, 22, 23, 29, Produktionsprocesser, 20, 28, 5, 20, 23, 16, 19, 18, 24, 33, Forretningsprocesstyring, 27, 21, 19, 28, 36, 25, 26, 26, 24, 40, Ledelse, 38, 28, 31, 44, 47, 33, 33, 46, 47, 49, Logistik, 16, 15, 8, 28, 9, 7, 14, 16, 22, 28, It-sikkerhed, 29, 24, 13, 31, 37, 27, 25, 34, 36, 43, HR, 12, 5, 9, 15, 16, 15, 11, 13, 13, 18, Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, It-anvendelse i virksomheder 2021, 3. september 2021 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2022, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31880

    Nyt

    NYT: Flere virksomheder mangler it-specialister

    2. september 2022, Danske virksomheder oplever i stigende grad mangel på medarbejdere med de rette kompetencer til it-udvikling og -drift. I 2022 svarede hver tredje virksomhed, med mindst ti ansatte, at de beskæftiger it-specialister, mens godt hver tredje i denne gruppe, svarende til 12 pct. af alle virksomheder, havde ledige it-stillinger, der ikke kunne besættes. Dette er en stigning på fire procentpoint sammenlignet med 2020, hvor 8 pct. af virksomhederne havde ledige it-stillinger, som ikke kunne besættes. Udfordringerne med at skaffe it-specialister opleves hos halvdelen af de store virksomheder med over 250 ansatte og for 59 pct. i branchen , information og kommunikation, . Desuden er virksomheder i Hovedstaden og Midtjylland i højere grad ramt af manglen på medarbejdere med it-kompetencer. Generelt har danske virksomheder oplevet en stigende mangel på arbejdskraft efter COVID-19. Ifølge statistikken , Ledige stillinger, var 3,7 pct. af samtlige stillinger ubesatte i første kvartal 2022 sammenlignet med 2,3 pct. sidste år, mens tal fra den , Registerbaserede ledighedsstatistik, viser, at andelen af bruttoledige faldt fra 4,5 pct. i januar 2021 til 2,7 pct. i samme måned 2022., Kilde: , statistikbanken.dk/itav3, og særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i virksomheder 2022, Virksomhederne mangler ansøgninger med relevante it-kvalifikationer, Af de virksomheder, der har oplevet vanskeligheder ved at besætte ledige it-stillinger, angiver næsten alle (92 pct.), at de mangler ansøgere med de relevante it-kvalifikationer efterfulgt af manglende relevant erhvervserfaring (82 pct.). 65 pct. peger på, at ansøgernes forventninger til lønniveauet er for højt., Fire ud af fem virksomheder uden it-specialister anskaffer ekstern hjælp, Mange virksomheder, som ikke har it-specialister ansat, køber eksterne leverandører til at varetage it-funktioner som fx drift af it-infrastruktur, support af kontorprogrammer og udvikling af software til forretningen. 84 pct. af virksomhederne uden ansatte it-specialister havde anvendt eksterne leverandører til at varetage it-funktioner i løbet af 2021. Den tilsvarende andel for virksomheder med it-specialister ansat var 77 pct. , Danmark ligger på tredjepladsen over lande med flest it-specialister ansat, Sammenlignet med de øvrige medlemslande i EU ligger Danmark i toptre, når det kommer til andelen af virksomheder, der beskæftiger it-specialister. I 2021 havde 29 pct. af de danske virksomheder, med minimum ti ansatte, it-specialister ansat, hvilket er 10 procentpoint højere end EU-gennemsnittet. For Belgien og Irland beskæftigede 30 pct. af virksomheder it-specialister. Når det kommer til udfordringer med at anskaffe kvalificerede it-specialister var Danmark i 2020 ligeledes et af de mest berørte lande, kun overgået af Belgien og Montenegro. Irland lå til gengæld på en 10. plads på trods af, at landet har flest virksomheder med it-specialister ansat i hele EU. , Kilde: , ISOC_SKE_ITRCRN2, It-anvendelse i virksomheder 2022, 2. september 2022 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40866

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation