Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2951 - 2960 af 3773

      NYT: Færre nye højvækstvirksomheder

      18. oktober 2016, Der blev skabt 153 nye højvækstvirksomheder - de såkaldte gazeller - i den treårige periode 2011-2014. Det var et fald på 7 pct. i forhold til den foregående periode 2010-2013. Faldet er dog betydeligt mindre end i den foregående opgørelsesperiode, hvor antallet af nye højvækstvirksomheder faldt med 17. pct. Gazeller er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst i fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) på mindst 20 pct. over en treårig periode., Stabil andel af nye virksomheder bliver gazeller, I 2014 udgjorde de nye højvækstvirksomheder 15 pct. af alle nye virksomheder inden for de private byerhverv, der blev etableret i 2009 eller 2010 og som havde mindst fem fuldtidsansatte i 2011. Dette må karakteriseres som værende en stabil andel, da andelen det foregående år udgjorde 16 pct. , Flest gazeller inden for , erhvervsservice, og , handel og transport, Handel og transport, og, erhvervsservice, var de største branchegrupper blandt de nye højvækstvirksomheder. I 2014 udgjorde , handel og transport, 31 pct. og , erhvervsservice, 24 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. I forhold til den foregående periode var dette en mindre stigning for branchegruppen , handel og transport, , mens det var et fald for , erhvervsservice., Begge branchegrupper stod hver for 27 pct. af de nye højvækstvirksomheder i den foregående vækstperiode (2010-2013)., Set relativt i forhold til alle nye virksomheder inden for de private byerhverv, der blev etableret i 2009 eller 2010 og havde mindst fem fuldtidsansatte i 2011, var den største andel af nye højvækstvirksomheder inden for, information og kommunikation, (24 pct.). Inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, lå andelen på 15 pct., Højvækstvirksomheder skaber flere job, Med 981 fuldtidsansatte skabte nye højvækstvirksomhederne inden for , erhvervsservice, flest job, svarende til en andel på 28 pct. af den samlede jobskabelse blandt nye højvækstvirksomheder. , Set i forhold til den samlede gruppe af nye virksomheder i 2009 og 2010, som havde minimum fem fuldtidsansatte i 2011 (i alt 1.024 virksomheder), stod de 153 gazellevirksomheder tilsammen for 32 pct. af den samlede beskæftigelse i denne gruppe i 2014. , De nye højvækstvirksomheder skabte i alt 3.506 nye job i perioden fra 2011 til 2014, hvilket er 844 flere end i den foregående periode. Det svarer til en stigning på 32 pct. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2014, 18. oktober 2016 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22638

      Nyt

      NYT: Antal ledige stillinger er faldet to kvartaler i træk

      27. november 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i tredje kvartal 2025. Det er andet kvartal i træk, der er opgjort et faldende antal ledige stillinger i den private sektor. Faldet i antal af ledige stillinger var på 4.700 fra andet til tredje kvartal svarende til et fald på knap 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Nord- og Midtjylland har færrest andel ledige stillinger, Region Nordjylland og region Midtjylland havde hhv. 1,8 og 1,9 pct. ledige stillinger i tredje kvartal 2025. Region Sjælland havde den højeste andel ledige stillinger på 2,7 pct. Landsgennemsnittet lå på 2,3 pct., Region Hovedstaden havde det største fald i andelen af ledige stillinger fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. Faldet lå på 0,5 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andel ledige stillinger aftog mest i branchen Information og kommunikation, Det største fald i andelen af ledige stillinger var i branchen , Information og kommunikation, . I tredje kvartal 2024 havde branchen 3,7 pct. ledige stillinger, og i tredje kvartal 2025 var andelen faldet til 3,0 pct., svarende til et fald på 0,7 procentpoint over det seneste år. Trods faldet var , Information og kommunikation, fortsat branchen med den højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal 2025., Den laveste andel ledige stillinger var 2,0 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,3 procentpoint under landsgennemsnittet på 2,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 48, 354, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, 2,4, I alt - faktiske, 52, 136, 48, 909, 53, 428, 55, 424, 48, 296, 2,5, 2,4, 2,7, 2,7, 2,3, Hovedstaden , 22, 999, 20, 645, 22, 892, 23, 387, 19, 345, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, 2,4, Sjælland , 4, 736, 4, 876, 5, 040, 6, 493, 5, 543, 2,3, 2,4, 2,5, 3,1, 2,7, Syddanmark, 9, 770, 9, 303, 9, 084, 9, 842, 9, 356, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, 2,4, Midtjylland, 9, 357, 9, 505, 9, 778, 10, 072, 8, 517, 2,2, 2,2, 2,3, 2,2, 1,9, Nordjylland, 2, 770, 2, 404, 4, 288, 3, 454, 3, 131, 1,7, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 503, 2, 178, 2, 346, 2, 177, 2, 405, 4,1, 3,7, 4,2, 3,7, 4,1, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 3. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 48, 296, 10, 894, 15, 364, 6, 456, 13, 178, 2, 405, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 7, 626, 1, 099, 1, 790, 999, 3, 727, 11, Bygge og anlæg, 4, 863, 1, 319, 1, 838, 1, 008, 690, 9, Handel og transport mv., 18, 796, 4, 186, 7, 320, 2, 292, 3, 954, 1, 044, Information og kommunikation, 3, 903, 1, 027, 1, 073, 445, 1, 337, 21, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3, 061, 605, 971, 521, 964, 0, Erhvervsservice, 10, 047, 2, 659, 2, 371, 1, 192, 2, 506, 1, 320,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,3, 3,2, 2,3, 2,2, 1,9, 4,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,0, 3,7, 2,1, 1,8, 1,7, 0,6, Bygge og anlæg, 2,5, 2,7, 2,6, 3,0, 1,5, 1,0, Handel og transport mv., 2,3, 2,9, 2,1, 1,9, 2,1, 5,3, Information og kommunikation, 3,0, 4,8, 3,1, 2,3, 2,5, 1,1, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,2, 1,9, 3,2, 3,4, 1,5, 0,0, Erhvervsservice, 2,6, 4,2, 2,3, 2,5, 1,9, 3,8, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 3. kvt. 2025, 27. november 2025 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50484

      Nyt

      NYT: Stigning i antallet af koncerner i 2022

      16. oktober 2024, Antallet af koncerner i Danmark steg med 6.500 fra 2021 til 2022. I 2022 var der 57.000 koncerner, mens antallet var 50.500 i 2021 og 47.000 i 2020. De 57.000 koncerner i 2022 bestod af 162.000 firmaer, hvoraf 143.000 var aktive firmaer. I året før var der 145.000 firmaer, hvor 78.000 af dem var aktive, og i 2020 var der 135.000 firmaer, hvoraf 73.000 var aktive. Dermed steg antallet af firmaer i koncerner med 11 pct. fra 2021 til 2022, hvoraf de aktive firmaer steg med 83 pct. Sammenlignet med forøgelsen fra 2020 til 2021 var denne stigningen for firmaer og aktive firmaer i koncerner begge ca. 7 pct. Denne markante stigning i aktive firmaer skyldes hovedsageligt, at opgørelsesmetoden er blevet ændret (se mere under , Nye opgørelsesmetoder, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, , , konc3, , , konc12, og , konc13, Størst stigning i aktive firmaer i koncerner i Finansiering og forsikring i 2022, Ændringen i opgørelsesmetoden medfører, at der var 50.000 flere aktive firmaer i koncerner i branchen , Finansiering og forsikring, i 2022 relativt til 2021, mens ændringen fra 2020 til 2021 var ca. 500 flere aktive firmaer. Yderligere var der 6.500 flere aktive firmaer i koncerner i branchen , Ejendomshandel og udlejning, fra 2021 til 2022. Derudover er firmaer i branchen , Landbrug, skovbrug og fiskeri, for første gang med i statistikken. I denne branche er der 1.900 aktive firmaer i koncerner i 2022. I de resterende brancher ses en moderat stigning i antal aktive firmaer på tværs af skiftet i opgørelsesmetode for aktive firmaer mellem 2021 og 2022. , Nye opgørelsesmetoder, Statistikken belyser de koncernforbundne firmaer i Danmark, der var juridisk aktive i perioden, hvoraf mindst et firma i koncernen var økonomisk aktivt. Definitionen af, hvornår et firma er aktivt, er blevet ændret, hvilket har medført, at statistikken indeholder flere firmaer og koncerner (se mere om nye opgørelsesmetoder under , Kilder og metoder, i fodnoten)., Generel Firmastatistik (se , I 2022 var der 417.000 aktive firmaer, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:173)) følger i 2022 samme ændring for økonomisk aktive firmaer, som denne statistik i 2022. I Generel Firmastatistik forekommer der ligeledes markant flere aktive firmaer under den nye opgørelsesmetode sammenlignet med den gamle - særligt i branchen , Finansiering og forsikring, ., Sammenligning af koncerner opgjort på antal ansatte for 2021 og 2022, Stigningen i antallet af koncerner på 6.500 fra 2021 til 2022 er primært drevet af en stigning i antallet af koncerner med under to ansatte, som i 2021 udgjorde 23.000 koncerner, men i 2022 udgjorde 28.000 koncerner. I 2021 var der 950.000 fuldtidsansatte i koncerner, mens der i 2022 var 1.013.000 fuldtidsansatte. Dette er en stigning på 63.000 fuldtidsansatte. Stigningen er hovedsageligt drevet af en stigning på 45.000 fuldtidsansatte i de største koncerner i Danmark, som er koncerner med minimum 100 ansatte., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, 2021 og 2022,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2021, 2022, 2021, 2022,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 50, 503, 57, 006, 950, 278, 1, 012, 867, Under 2 ansatte, 22, 826, 28, 165, 14, 783, 16, 002, 2-9 ansatte, 17, 007, 17, 692, 80, 818, 84, 261, 10-19 ansatte, 4, 862, 5, 019, 68, 053, 70, 409, 20-49 ansatte, 3, 400, 3, 560, 104, 503, 109, 477, 50-99 ansatte, 1, 179, 1, 243, 81, 454, 86, 713, 100-999 ansatte, 1, 111, 1, 200, 286, 157, 313, 755, 1.000 ansatte og derover, 118, 127, 313, 605, 331, 276, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, og , konc11, Sammenligning af koncerner opgjort på antal firmaer for 2021 og 2022, De 6.500 flere koncerner fra 2021 til 2022 fordeler sig primært på koncerner med to firmaer. I 2021 var der 32.000 koncerner, og i 2022 var der 37.000 koncerner af denne størrelse. Dette er en stigning på 5.000 koncerner. Antallet af koncerner med tre-fem firmaer var 15.900 i 2021 og 17.300 i 2022, og der var dermed 1.400 flere koncerner med tre-fem firmaer i 2022. I antallet af koncerner med over fem firmaer var der en mindre stigning i antallet mellem 2021 og 2022. , Antallet af firmaer i koncerner var 145.000 i 2021 og 162.000 i 2022, hvilket er en stigning på 17.000 firmaer. Forøgelsen er hovedsageligt skabt af 10.000 flere firmaer i koncerner med to firmaer samt 5.000 flere firmaer i koncerner med tre-fem firmaer. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse, 2021 og 2022,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022,  , antal, I alt, 50, 503, 57, 006, 950, 278, 1, 012, 867, 145, 229, 162, 129, 2 firmaer, 32, 083, 36, 928, 217, 320, 225, 868, 64, 166, 73, 856, 3-5 firmaer, 15, 883, 17, 326, 306, 291, 328, 446, 54, 446, 59, 338, 6-9 firmaer, 1, 778, 1, 948, 136, 451, 160, 901, 12, 371, 13, 603, 10-19 firmaer, 582, 613, 157, 018, 151, 284, 7, 445, 7, 867, 20-49 firmaer, 145, 157, 96, 844, 96, 333, 4, 015, 4, 406, 50 firmaer og derover, 32, 34, 36, 354, 50, 034, 2, 786, 3, 059, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, og , konc12, Koncerner i Danmark 2022, 16. oktober 2024 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49881

      Nyt

      NYT: Lønningerne steg 3,2 pct. det seneste år

      31. august 2023, Ændret 31. august 2023 kl. 15:53, Der var desværre fejl i figur 2. Tallene for 2021 og 2022 var ikke opdaterede med de seneste reviderede tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne steg med 3,2 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022. Lønudviklingen set over et år var dermed lidt lavere end i første kvartal. Lønudviklingen har ligget på over 3 pct. de seneste tre kvartaler. En del af de løndele, der blev forhandlet ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor, vil man først se effekten af i tredje kvartal. Derudover er der ikke aftalt forhøjelse af de såkaldte fritvalgsordninger, som normalt afspejles i årsstigningerne for andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i andet kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,5 pct. i forhold til andet kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,2 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,4 og 2,9 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg samt Handel og transport mv., I den private sektor er det , Bygge og anlæg, samt , Handel og transport mv., , som trækker lønudviklingen op med stigninger på 3,9 pct. i begge branchegrupper i forhold til andet kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 1. kvt. 2023, 2. kvt. 2023,  , pct., Sektorer i alt, 3,3, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,6, 3,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,9, 3,6, Bygge og anlæg, 5,2, 3,9, Handel og transport mv., 3,2, 3,9, Information og kommunikation, 3,2, 3,1, Finansiering og forsikring, 2,6, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,2, 3,0, Erhvervsservice, 4,1, 3,4, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 2,7, Kultur, fritid og anden service, 2,7, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,7, 2,2, Regioner, 2,4, 2,4, Kommuner, 3,2, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Da det standardberegnede lønindeks blev offentliggjort 31. maj 2023 med tal for første kvartal 2023, havde offentliggørelsen netop gennemgået et større serviceeftersyn, hvor hele serien blev genudgivet på grundlag af en ny beregningsmetode. I forbindelse med opgørelsen af lønindekset for andet kvartal 2023 er det desværre konstateret, at enkelte dele af den nye metode ikke var korrekt implementeret i beregningssystemet. Den korrekte implementering i forbindelse med indeværende offentliggørelse for andet kvartal har som konsekvens, at de historiske tal revideres. Der er tale om små revisioner af årsstigninger i de fleste kvartaler. På sektorniveau er revisionerne af størrelsesordenen +/- 0,0-0,2 procentpoint Dog er der større revisioner af årsstigningerne i særligt den private sektor vedr. årene 2019 og 2020 med op til +/- 1,5 procentpoint. Samlet set betyder revisionerne i den private sektor, at indeksserien efter de nævnte år, ender med at ligge 0,5-0,7 indekspoint højere end hidtil offentliggjort., Lønindeks 2. kvt. 2023, 31. august 2023 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45319

      Nyt

      NYT: Lønnen steg mest i kommuner og regioner i 1. kvt.

      29. maj 2020, I første kvartal 2020 var det de ansatte i kommuner og regioner, som med hhv. 3 pct. og 2,9 pct. havde den største årlige lønstigning i forhold til samme kvartal sidste år. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,5 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,4 pct. Den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, landede således på 2,6 pct. i årets første kvartal. Da lønindekset er baseret på data for den midterste måned i kvartalet, dvs. februar måned i første kvartal, er tallene i denne offentliggørelse ikke påvirket af COVID-19 nedlukningen i marts 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Store udsving i de offentlige sektorer skyldes ofte generelle lønstigninger, For de offentlige sektorer gælder det, at lønudviklingen i høj grad afspejler de generelle lønstigninger aftalt i overenskomsterne på det offentlige område. Dette kan medføre store udsving i den opgjorte lønudvikling, da både antallet af og størrelsen på de generelle lønstigninger kan variere imellem perioderne, som dækkes af årsstigningen. Introduktionen af en stor generel lønstigning i et kvartal, vil dermed som regel have en umiddelbar og tydelig effekt på årsstigningen i det pågældende kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:91, ). Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode. , Tiltagende årlig lønudvikling i de to største private hovedbrancher, I de to største hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer tiltog den årlige stigning i lønnen i første kvartal 2020 i forhold til den årlige stigning i fjerde kvartal 2019. I hovedbranchen , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, steg timelønnen på årsbasis med 2,7 pct. i årets første kvartal, hvilket er en lille smule højere end årsstigningen på 2,5 pct. i fjerde kvartal sidste år. Også i hovedbranchen , handel og transport mv., tiltog den årlige lønudvikling fra 2,1 pct. i fjerde kvartal sidste år til 2,4 pct. i dette års første kvartal., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 4. kvt.2019, 1. kvt.2020,  , pct., Sektorer i alt, 2,2, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,5, 2,7, Bygge og anlæg, 2,7, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,4, Information og kommunikation, 2,3, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 2,5, 2,5, Erhvervsservice, 2,1, 2,6, Undervisning og sundhed mv., 2,2, 2,6, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 3,1, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,6, 2,4, Regioner, 1,5, 2,9, Kommuner, 1,8, 3,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden, til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 1. kvt. 2020, 29. maj 2020 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29943

      Nyt

      NYT: Højt antal nye højvækstvirksomheder

      8. juni 2023, I vækstperioden 2018 til 2021 var der 248 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det højeste målt i de seneste ti vækstperioder, og samtidig det højeste siden før finanskrisen, hvor der blev målt 329 nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2005-2008. Til sammenligning var det næsthøjeste antal nye højvækstvirksomheder i de seneste ti vækstperioder 235 virksomheder i perioden 2015-2018. Det gennemsnitlige antal for de seneste ti vækstperioder er 201 virksomheder. Fra 2018-2021 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.719 årsværk. Det var det højeste antal skabte jobs i de seneste ti vækstperioder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i Hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 128 ny højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 51 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.225 årsværk, hvilket svarer til lidt under halvdelen af den samlede jobskabelse. Målt på årsværk pr. virksomhed var det højvækstvirksomhederne i Region Syddanmark, der genererede mest beskæftigelse, idet 37 virksomheder skabte 842 årsværk, svarende til 23 fuldtidsjobs pr. virksomhed. , Over 1.000 nye årsværk i tre branchegrupper, I perioden 2018 til 2021 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , erhvervsservice, 1.260 årsværk og topper dermed som branchegruppe. Den høje jobskabelse i vækstperioden ses dog også hos højvækstvirksomheder inden for , information og kommunikation, og h, andel og transport mv., , hvor virksomhederne skabte hhv. 1.202 og 1.041 årsværk., Nye højvækstvirksomheder siden 2006,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2007-2008, 2009-2012, 194, 1, 953, 5, 412, 3, 459, 2008-2009, 2010-2013, 157, 1, 778, 4, 399, 2, 621, 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Nye højvækstvirksomheder benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle., Virksomheder med ansatte svarende til mindst fem årsværk i starten af vækstperioden (her 2018), som frem til slutningen af vækstperioden (2021) havde en gennemsnitlig årlig årsværksvækst på mindst 20 pct., regnes som højvækstvirksomheder. Hvis disse virksomheder samtidig også er nye, dvs. at de er etableret et til to år før vækstperioden (her 2016 eller 2017), er disse virksomheder , nye højvækstvirksomheder, ., Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2021, 8. juni 2023 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46121

      Nyt

      NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

      27. februar 2017, Ændret 27. februar 2017 kl. 10:36, Der er desværre konstateret fejl i figuren. Søjlen for den private sektor 4. kvt. 2016 var vist for lavt. Tallet i teksten er korrekt. Figuren er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets fjerde kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,2 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i fjerde kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,3 pct. på årsbasis., Lønstigning øget i kommuner og regioner sammenlignet med tredje kvartal, Sammenlignet med det foregående kvartal er lønudviklingen i fjerde kvartal øget med 0,5 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer. For statsansatte aftog lønudviklingen på årsbasis derimod med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg kun 0,4 pct. i samme periode, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,4 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:522, ). Lønnen er dermed også i årets fjerde kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i sociale institutioner, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets fjerde kvartal havde de ansatte inden for , sociale institutioner, i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 2,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,9 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015, 4. kvt. 2015,  ,  ,  , - 3. kvt. 2016, - 4. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,5, 131,1, 1,7, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 133,3, 134,1, 2,2, 2,4, Bygge og anlæg, 128,6, 129,4, 2,1, 2,2, Handel og transport mv., 127,5, 128,0, 1,3, 1,4, Information og kommunikation, 132,4, 133,1, 1,5, 1,7, Finansiering og forsikring, 141,3, 142,2, 2,3, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 128,6, 129,4, 1,3, 1,5, Erhvervsservice, 131,8, 132,0, 1,8, 1,4, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 127,2, 1,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,5, 124,9, 1,1, 1,8, Staten i alt, 131,4, 131,5, 1,4, 1,3, Forskning og udvikling, 133,0, 132,7, 1,1, 1,2, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 130,5, 130,5, 2,1, 1,8, Undervisning, 130,2, 130,0, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 130,2, 0,8, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 133,5, 134,7, 1,9, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 137,6, 139,9, 1,4, 1,5, Kommunal og regional administration, 130,2, 131,1, 1,3, 1,7, Undervisning, 134,4, 135,1, 1,6, 2,0, Sundhedsvæsen, 131,8, 131,9, 1,6, 2,2, Sociale institutioner, 133,0, 134,5, 2,1, 2,9, Kultur og fritid, 135,3, 137,0, 1,6, 2,0, Regioner i alt, 134,2, 134,3, 1,7, 2,2, Kommuner i alt, 132,7, 134,1, 2,0, 2,5, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 4. kvt. 2016, 27. februar 2017 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23390

      Nyt

      NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

      29. november 2016, I årets tredje kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,7 pct. i samme periode, hvilket er det samme som de ansatte i virksomheder og organisationer (i den private sektor). Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. Set i forhold til det foregående kvartal er lønudviklingen uændret i både staten og kommunerne, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i regionerne og aftaget med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer., Forbrugerpriserne steg kun 0,2 pct. i samme periode, I tredje kvartals midterste måned august viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, ). Lønnen er dermed også i årets tredje kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i finansiering og industri, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets tredje kvartal havde de ansatte inden for , finansiering og forsikring, med 2,3 pct. De blev efterfulgt af ansatte inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med en årlig stigning på 2,2 pct. i samme periode. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,8 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2015, 3. kvt. 2015,  ,  ,  , - 2. kvt. 2016, - 3. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,0, 130,5, 1,8, 1,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 132,6, 133,3, 2,1, 2,2, Bygge og anlæg, 128,8, 128,5, 2,0, 2,1, Handel og transport mv., 127,0, 127,5, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 131,7, 132,4, 1,5, 1,5, Finansiering og forsikring, 140,6, 141,3, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 128,4, 128,6, 1,9, 1,3, Erhvervsservice, 131,4, 131,9, 1,9, 1,8, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 126,6, 2,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,6, 123,5, 1,1, 1,1, Staten i alt, 130,9, 131,4, 1,4, 1,4, Forskning og udvikling, 132,4, 133,0, 0,7, 1,1, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 129,3, 130,5, 2,0, 2,1, Undervisning, 129,9, 130,2, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 131,3, 1,5, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 132,7, 133,5, 1,9, 1,9, Rengøring og anden operationel service, 137,2, 137,6, 1,4, 1,4, Kommunal og regional administration, 129,1, 130,2, 1,0, 1,3, Undervisning, 133,2, 134,4, 1,7, 1,6, Sundhedsvæsen, 130,9, 131,8, 1,7, 1,6, Sociale institutioner, 132,7, 133,0, 2,1, 2,1, Kultur og fritid, 134,9, 135,3, 1,6, 1,6, Regioner i alt, 133,2, 134,2, 1,6, 1,7, Kommuner i alt, 132,2, 132,7, 2,0, 2,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2016, 29. november 2016 - Nr. 501, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23389

      Nyt

      NYT: Størst andel ledige stillinger i Tyskland

      2. juli 2015, I Tyskland var andelen af ledige stillinger i den private sektor i første kvartal 2015 på 3,2 pct. Tyskland var dermed det eneste EU-land, hvor andelen af ledige stillinger var over 3,0 pct. I syv lande var andelen af ledige stillinger på mellem 2,0 pct. og 2,9 pct. Her topper Belgien og Malta begge med en andel på 2,7 pct. Ud over Danmark, hvor andelen var 1,4 pct., havde otte EU-lande en andel af ledige stillinger på mellem 1,0 pct. og 1,9 pct. I syv lande lå andelen af ledige stillinger på under 1,0 pct. Lavest i EU var Letland med 0,3 pct. og Spanien med 0,4 pct. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Andelen af ledige stillinger steg i tretten lande, Tjekkiet var det land i EU, hvor andelen af ledige stillinger steg mest siden samme kvartal året før, nemlig med 0,9 procentpoint. Malta har haft den næststørste stigning med 0,5 procentpoint, medens Belgien, Kroatien og Luxembourg alle havde en stigning på 0,4 procentpoint., Fald i andelen af ledige stillinger i fem lande, Norge, Tyskland, Danmark, Estland og Letland er de eneste lande, som har haft et fald i andelen af ledige stillinger over det seneste år. Andelen er faldet mest i Norge, som havde et fald på 0,3 procentpoint. I Tyskland er andelen faldet med 0,2 procentpoint, medens både Danmark, Estland og Letland havde et fald i andelen af ledige stillinger på 0,1 procentpoint., Ledige stillinger og andel ledige stillinger i den private sektor i Europa,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2014, 2015, 2014, 2015, Årlig ændring,  , 1. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt. , 1. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt. ,  ,  , antal, pct., procentpoint, Belgien, 53, 535, 53, 957, 59, 901, 2,3, 2,4, 2,7, 0,4, Bulgarien, 11, 083, 8, 030, 10, 671, 0,7, 0,5, 0,7, 0,0, Cypern, 2, 837, 865, 2, 980, 1,3, 0,4, 1,3, 0,0, Danmark, 23, 132, 19, 885, 22, 501, 1,5, 1,3, 1,4, -0,1, Estland, …, …, …, 1,4, 1,4, 1,3, -0,1, Finland, …, …, …, 2,4, 1,0, …, …, Frankrig, 1, …, …, …, 0,6, 0,5, 0,6, 0,0, Grækenland, 14, 787, 13, 801, …, 1,5, 1,4, …, …, Irland, …, …, …, 0,8, 0,7, 1,1, 0,3, Italien, 1, …, …, …, 0,6, 0,4, 0,7, 0,1, Kroatien, …, …, …, 0,8, 0,5, 1,2, 0,4, Letland, 2, 190, 1, 624, 1, 835, 0,4, 0,3, 0,3, -0,1, Litauen, 9, 231, 8, 187, 9, 943, 1,1, 1,0, 1,2, 0,1, Luxembourg, 2, 846, 2, 810, 3, 996, 1,0, 1,0, 1,4, 0,4, Malta, 1, …, …, …, 2,2, 1,8, 2,7, 0,5, Nederlandene, 81, 100, 86, 041, 97, 809, 1,6, 1,7, 1,9, 0,3, Norge, 2, 35, 700, 29, 200, 32, 100, 2,3, 1,8, 2,0, -0,3, Polen, 47, 112, 47, 714, …, 0,6, 0,6, …, …, Portugal, …, …, …, …, …, …, …, Rumænien, 22, 732, 22, 343, 26, 965, 0,7, 0,7, 0,8, 0,1, Slovakiet, 8, 555, 7, 690, 8, 686, 0,7, 0,6, 0,7, 0,0, Slovenien, 6, 872, 6, 116, …, 1,4, 1,2, …, …, Spanien, …, …, …, 0,4, 0,4, 0,4, 0,0, Storbritannien, 422, 000, 512, 000, 506, 000, 2,2, 2,5, 2,5, 0,3, Sverige, 46, 416, 39, 740, 50, 481, 1,8, 1,5, 2,0, 0,2, Tjekkiet, 35, 984, 57, 923, 62, 955, 1,2, 1,9, 2,1, 0,9, Tyskland, 907, 531, 1036, 169, 897, 700, 3,4, 3,6, 3,2, -0,2, Ungarn, 23, 198, 22, 539, 26, 886, 1,2, 1,2, 1,4, 0,2, Østrig, 53, 790, 49, 636, 55, 913, 2,1, 1,9, 2,1, 0,0, Anm.: Der er ikke foretaget sæsonkorrektion, da bl.a. Danmark ikke på nuværende tidspunkt har tilstrækkeligt med observationer til at foretage sæsonkorrektion., Den private sektor består af arbejdssteder, der tilhører branchehovedafdeling B til N (defineret ved NACE Rev. 2)., Enkelte lande har valgt ikke at offentliggøre det faktiske antal ledige stillinger, fordi usikkerheden i det faktiske antal ledige stillinger er vurderet for stor til at kunne offentliggøres., 1, Frankrig, Italien og Malta offentliggør kun data for arbejdssteder med over ti ansatte. , 2, Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder tæt med EU gennem EØS-samarbejdet og leverer i den sammenhæng data til den fælles europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger., Ledige stillinger, europæisk 1. kvt. 2015, 2. juli 2015 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, europæisk, Kontakt, Henriette Rosenstrøm, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19223

      Nyt

      NYT: Flere nye firmaer kommer til

      11. august 2016, Efter nogle år med nedgang i antallet af reelt nye aktive firmaer steg antallet i 2014. Der blev således skabt lige over 31.000 nye firmaer i Danmark i 2014, hvilket er mere end 2.000 flere i forhold til 2013. De nye firmaer beskæftigede 9.719 årsværk i 2014, hvilket svarer til 0,3 årsværk pr. firma. Et årsværk svarer til én fuldtidsansat - fx giver to halve fuldtidsstillinger ét årsværk., Flere firmaer inden for de fleste brancher, Sammenligner man med 2013 var der 7 pct. flere firmaer i 2014. Den største procentvise stigning skete inden for bygge og anlæg, hvor der i 2014 blev skabt 3.260 nye firmaer mod 2.907 i 2013 - svarende til en stigning på 12 pct. Inden for erhvervsservice blev der etableret 7.643 firmaer, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til året før. , De nye firmaer inden for handel og transport skabte mest beskæftigelse, De nye firmaer genererede i 2014 en beskæftigelse svarende til 9.719 årsværk. Heraf var de 2.948 inden for handel og transport. Det svarer til 30 pct. af den samlede beskæftigelse i de nye firmaer. Med lige over 20 pct. stod erhvervsservice i 2014 for den næststørste andel af fuldtidsbeskæftigelsen. , De nye firmaers andel af alle aktive firmaer, I 2014 udgjorde de nye firmaer lige over 10 pct. af alle aktive firmaer. Samlet genererede de nye firmaer dog ikke meget beskæftigelse. Således stod de nye firmaer i 2014 kun for 0,45 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse. Over 90 pct. af de nye firmaer havde ingen fuldtidsansatte, mens 0,10 pct. havde ti eller flere fuldtidsansatte i 2014., Relativt stabile overlevelsesrater, De nye firmaer er sårbare i starten af deres levetid, og en fjerdedel af de nystartede firmaer i 2013 var ikke længere aktive i 2014. Overlevelsesraten for de nye firmaer skabt i 2013, var på 72 pct. efter ét år. Generelt synes overlevelsesraterne at være relativt stabile over tid. Omkring 71-74 pct. af de nye firmaer overlever det første år, og lidt under halvdelen overlever de første fem år., Overlevelsesrate for nye firmaer,  , Overlevelsesår, Startår, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  ,  , pct., 2001, 100, 72, 60, 54, 50, 45, •, •, •, •, •, •, •, •, 2002, •, 100, 69, 61, 55, 50, 46, •, •, •, •, •, •, •, 2003, •, •, 100, 74, 65, 57, 53, 47, •, •, •, •, •, •, 2004, •, •, •, 100, 74, 63, 56, 50, 45, •, •, •, •, •, 2005, •, •, •, •, 100, 73, 63, 56, 47, 42, •, •, •, •, 2006, •, •, •, •, •, 100, 77, 64, 53, 48, 44, •, •, •, 2007, •, •, •, •, •, •, 100, 73, 59, 52, 47, 43, •, •, 2008, •, •, •, •, •, •, •, 100, 71, 60, 53, 49, 44, •, 2009, •, •, •, •, •, •, •, •, 100, 74, 63, 56, 50, 46, 2010, •, •, •, •, •, •, •, •, •, 100, 73, 61, 54, 49, 2011, •, •, •, •, •, •, •, •, •, •, 100, 72, 59, 52, 2012, •, •, •, •, •, •, •, •, •, •, •, 100, 71, 59, 2013, •, •, •, •, •, •, •, •, •, •, •, •, 100, 72, Nye firmaer fordelt på brancher,  , Nye firmaer, Årsværk,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , antal, I alt, 28, 998, 31, 143, 9.386, 9.719, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 656, 1, 516, 271, 184, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 375, 1, 421, 524, 458, Råstofindvinding, 15, 18, 2, 1, Industri, 1, 094, 1, 175, 478, 431, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 266, 228, 45, 25, Bygge og anlæg, 2, 907, 3, 260, 1.281, 1.442, Handel og transport mv., 5, 959, 6, 134, 3.027, 2.948, Handel, 3, 489, 3, 353, 1.607, 1.364, Handel med biler og motorcykler, 552, 503, 220, 154, Engroshandel, 1, 198, 1, 249, 565, 500, Detailhandel, 1, 739, 1, 601, 821, 710, Transport, 856, 933, 387, 391, Hoteller og restauranter, 1, 614, 1, 606, 1.033, 1.134, Information og kommunikation, 2, 698, 2, 790, 600, 691, Finansiering og forsikring, 300, 1, 852, 220, 359, Ejendomshandel og udlejning, 2, 049, 1, 977, 321, 295, Erhvervsservice, 7, 124, 7, 643, 1.739, 2.000, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 600, 2, 040, 791, 817, Kultur, fritid og anden service, 2, 303, 2, 462, 594, 492, Uoplyst aktivitet, 27, 48, 19, 35, Erhvervsdemografi 2014, 11. august 2016 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21928

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation