Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2941 - 2950 af 3773

NYT: Højt antal nye højvækstvirksomheder

21. juni 2024, I vækstperioden 2019 til 2022 var der 265 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det højeste målt i de seneste ti vækstperioder, og samtidig det højeste siden før finanskrisen, hvor der blev målt 329 nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2005-2008. Til sammenligning var det næsthøjeste antal nye højvækstvirksomheder i de seneste ti vækstperioder 248 virksomheder i perioden 2018-2021. Fra 2019-2022 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 5.363 årsværk. Det var det højeste antal skabte jobs i de seneste ti vækstperioder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i Hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 147 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 56 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.971 årsværk, hvilket svarer til 37 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder. Målt på årsværk pr. virksomhed var det højvækstvirksomhederne i Region Syddanmark, der genererede mest beskæftigelse, idet 19 virksomheder skabte 459 årsværk, svarende til 24 fuldtidsjobs pr. virksomhed. , Over 1.000 nye årsværk i tre branchegrupper, I perioden 2019 til 2022 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Bygge og anlæg, 1.387 årsværk og topper dermed som branchegruppe. Den høje jobskabelse i vækstperioden ses dog også hos højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv. og Erhvervsservice, , hvor virksomhederne skabte hhv. 1.282 og 1.241 årsværk., Nye højvækstvirksomheder, , , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk, , , antal, Etableringsår, Vækstperiode, , , , , 2008-2009, 2010-2013, 157, 1, 778, 4, 399, 2, 621, 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækst virksomheder findes under Kilder og metoder nedenfor. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2022, 21. juni 2024 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49086

Nyt

NYT: Lidt færre job i nye højvækstvirksomheder i 2019

10. juni 2021, Der var 225 nye højvækstvirksomheder i perioden 2016-2019, og de skabte, hvad der svarer til 3.702 nye fuldtidsstillinger, når der omregnes til hele årsværk. Det var det næsthøjeste antal skabt i de seneste ti vækstperioder - kun overgået af den foregående vækstperiode 2015-2018. Den største beskæftigelsesvækst i perioden 2016-2019 skete inden for branchegruppen , erhvervsservice, (983 nye fuldtidsansatte), efterfulgt af , handel og transport mv., og , information og kommunikation, . Beskæftigelsesvæksten i de tre branchegrupper udgjorde tilsammen 75 pct. af den totale beskæftigelsesvækst i nye højvækstvirksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Nye højvækstvirksomheder var primært mikrovirksomheder, I startåret for vækstperioden 2016-2019 var 70 pct. af de nye højvækstvirksomheder mikrovirksomheder med 5-9 fuldtidsansatte. Hovedparten af de nye højvækstvirksomheder voksede til at have 10-19 fuldtidsansatte i 2019. Der er dog nogle få, særlige mikrovirksomheder, som opnåede meget større vækst. Således var 2 pct. af de nye højvækstvirksomheder i perioden mikrovirksomheder i 2016, men voksede til at have 50 eller flere fuldtidsansatte i 2019. Af de nye højvækstvirksomheder startede 30 pct. med ti eller flere fuldtidsansatte i 2016, og fra det udgangspunkt voksede 8 pct. til at have 50 eller flere fuldtidsansatte i 2019. Samlet set havde 10 pct. af alle nye højvækstvirksomheder 50 eller flere fuldtidsansatte i 2019. , Nye højvækstvirksomheder fordelt på størrelse (fuldtidsansatte) i 2016 og i 2019, , Fuldtidsansatte i 2019, , 5-9 , 10-19, 20-49, 50 eller flere, , pct., Fuldtidsansatte i 2016, , , , , 5-9, 2, 48, 18, 2, 10 eller flere, , 2, 20, 8, Kilde: Særkørsel baseret på grunddata til , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Nye højvækstvirksomheder benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. , Virksomheder med ansatte svarende til mindst fem årsværk i starten af vækstperioden (her 2016), som frem til slutningen af vækstperioden (2019) havde en gennemsnitlig årlig årsværksvækst på mindst 20 pct., regnes som højvækstvirksomheder. Hvis disse virksomheder samtidig også er nye, dvs. at de er etableret et til to år før vækstperioden (her 2014 eller 2015), er disse virksomheder , nye højvækstvirksomheder, ., Nye højvækstvirksomheder siden 2005, , , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk, , , antal, Etableringsår, Vækstperiode, , , , , 2005-2006, 2007-2010, 211, 1, 910, 5, 040, 3, 130, 2006-2007, 2008-2011, 169, 1, 862, 5, 226, 3, 364, 2007-2008, 2009-2012, 194, 1, 953, 5, 412, 3, 459, 2008-2009, 2010-2013, 157, 1, 778, 4, 399, 2, 621, 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2019, 10. juni 2021 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33288

Nyt

NYT: Flertallet af virksomheder brugte avanceret it

3. september 2020, 54 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte brugte én eller flere af de avancerede teknologier, som indgik i årets undersøgelse om , It-anvendelse i virksomheder., Knap en fjerdedel af virksomhederne havde selv foretaget big data analyse fra kilder som fx digitale sensorer eller sociale medier. 23 pct. af virksomhederne anvendte Internet of Things (IoT), som omfatter overvågning eller fjernstyring af enheder via internettet fra fx smartphones. Satellittjenester er brug af data fra satellitter (fx GPS), og hver femte virksomhed anvendte denne teknologi. Robotter og 3D print var de mindst udbredte avancerede it-teknologier, der indgik i undersøgelsen. 13 pct. af virksomhederne anvendte robotter og 8 pct. anvendte 3D print. Til sammenligning var anvendelsen af satellittjenester, robotter og 3D print på samme niveau som i sidste års undersøgelse. Undersøgelsen om , It-anvendelse i virksomheder, har ikke før spurgt til brug af egne big data analyser og IoT., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav14, ., 15 pct. af virksomhederne brugte big data fra sociale medier til egen analyse, Big data analyse kan effektivisere virksomhedens processer eller anvendes til at udvikle nye produkter. Ifølge årets undersøgelse var sociale medier den mest udbredte kilde til virksomhedernes egne big data analyser. 15 pct. af virksomhederne anvendte big data fra sociale medier, mens 9 pct. brugte geolocation data fra mobile enheder. 7 pct. af virksomhederne anvendte data fra egne systemer (fx fra digitale sensorer, RFID tags), mens 9 pct. brugte andre big data kilder. Eksterne leverandører udfører også big data analyse, og 7 pct. af virksomhederne benyttede sig af denne mulighed., Internet of Things (IoT) blev anvendt bredt på tværs af alle brancher, Internet of Things (IoT) er enheder, der er forbundet via internettet, ofte kaldet "intelligente" enheder. Næsten en fjerdedel af virksomhederne anvendte IoT. Teknologien kan bruges til mange forskellige formål, og anvendelsen var derfor fordelt nogenlunde ligeligt på brancherne. 11 pct. af virksomhederne brugte intelligente sensorer til overvågning af køretøjers kørsel eller vedligeholdelsesbehov. 10 pct. af virksomhederne brugte intelligente termostater, intelligent belysning eller trådløse målere til at optimere indeklima og energiforbrug. 6 pct. af virksomhederne ville gerne forbedre deres kundeservice ved hjælp af big data fra sensorer, RFID tags eller IP kameraer. 3 pct. af virksomhederne overvågede produktion, styrede logistik eller sporede varer via sensorer eller RFID-tags. 10 pct. af virksomhederne brugte intelligente enheder til andre formål. , 36 pct. af virksomhederne inden for bygge og anlæg brugte satellittjenester, Satellittjenester omfatter brugen af data fra satellitter, fx navigations- og positioneringssignaler (GPS) og satellitbilleder. Data fra satellittjenester blev brugt i alle brancher, men virksomheder inden for , bygge- og anlæg, var førende i forhold til at anvende denne teknologi. 36 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, benyttede sig af satellittjenester, og formålet med anvendelsen var primært optimering af logistik og distribution. 19 pct. af virksomhederne inden for , handel og transport mv., anvendte satellittjenester, og inden for , industri mv., samt , information og kommunikation, anvendte 14 pct. af virksomhederne denne teknologi. , To ud af tre store industrivirksomheder brugte industrirobotter, Der var stor forskel på anvendelsen af robotter mellem små og store virksomheder inden for , industri mv, . Mens der var industrirobotter i 67 pct. af de største virksomheder (mindst 250 ansatte) inden for denne branche, så var andelen kun 30 pct. blandt små virksomheder (10-49 ansatte). Hver tredje af de største virksomheder inden for , industri mv., anvendte servicerobotter, mens andelen kun var 4 pct. blandt de små virksomheder i branchen. , 8 pct. af virksomhederne anvendte mindst tre avancerede teknologier, De avancerede teknologier fra årets undersøgelse om it- anvendelse, var mest udbredt inden for , industri mv., , hvor 68 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og 14 pct. brugte mindst tre avancerede teknologier. Til sammenligning anvendte 8 pct. af alle virksomheder mindst tre avancerede teknologier. Den høje andel virksomheder med avanceret teknologi inden for , industri mv., skyldtes, at relativt mange virksomheder i denne branche brugte robotter (39 pct.) og 3D print (23 pct.). 61 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte mindst én avanceret teknologi. Der var mange virksomheder i denne branche, der udførte egne big data analyser (48 pct.) og anvendte IoT (27 pct.). , Virksomheder der brugte avanceret teknologi. 2020, , Alle, virk-, Branche, Antal ansatte, , som-, heder, , Industri, mv., , Bygge, og, anlæg, , Handel, og, trans-, port, Info., og, komm., ., Er, hvervs-, service, , 10-49, , 50-99, , 100, -249, , 250+, , , pct., Avancerede teknologier:, , , , , , , , , , , Egen big data analyse, 24, 21, 12, 22, 48, 31, 21, 29, 42, 57, Big data analyse fra, , , , , , , , , , , eksterne leverandører , 7, 4, 5, 9, 8, 9, 6, 8, 12, 18, Internet of Things (IoT), 23, 22, 29, 21, 27, 22, 20, 29, 37, 54, Satellittjenester , 20, 14, 36, 19, 14, 18, 19, 24, 27, 35, Robotter (industri- eller, , , , , , , , , , , service robotter), 13, 39, 2, 9, 4, 7, 10, 17, 31, 40, 3D print, 8, 23, 2, 4, 8, 8, 7, 12, 16, 21, Anm.: Spørgsmålene om big data analyse, satellittjenester og 3D print blev stillet i 2020 undersøgelsen, men refererede til aktiviteter i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav14, ., It-anvendelse i virksomheder 2020, 3. september 2020 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31879

Nyt

NYT: Aftagende lønudvikling i det private under Covid-19

31. august 2020, Lønudviklingen i virksomheder og organisationer (det private) var i årets andet kvartal på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Lønudviklingen tager dermed et markant dyk i forhold til tidligere kvartaler, hvor den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen har ligget på omkring 2,5 pct. Da lønindekset er baseret på lønoplysninger for den midterste måned i kvartalet, dvs. maj måned i andet kvartal, er dette den første måling af lønudvikling efter Covid-19 nedlukningen i marts. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af Covid-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Regioner og kommuner med årlig lønstigning på 3 pct. eller mere, Blandt de offentlige sektorer havde ansatte i både kommuner og regioner en årlig stigning i gennemsnitstimelønnen på 3 pct. eller mere i årets andet kvartal. Højest var stigningen i regionerne med 3,4 pct., mens den i kommunerne var på 3,0 pct. I staten havde de ansatte i samme periode en stigning i lønnen på 2,1 pct., Lavere lønudvikling især for service- og salgsarbejdere i det private, Kigger man på de arbejdsfunktioner i det private, hvor den årlige lønstigning aftager mest, er det medarbejdere, som udfører , service- og salgsarbejde,, som har det største fald på 1 procentpoint, fra 2,7 pct. i første kvartal til 1,7 pct. i andet kvartal. Også for medarbejdere som udfører , ledelsesarbejde, og , arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau (herunder fx teknikerarbejde), aftog den årlige lønudvikling markant med 0,9 procentpoint imellem de to kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 øger usikkerhed for tallene, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts som følge af Covid-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. Denne opgørelse, som er baseret på maj måned, og er den første måling af lønudvikling efter Covid-19 nedlukningen, er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt grundet de ekstraordinære forhold. , Ændringen på arbejdsmarkedet ses især inden for brancherne , hoteller og restauranter, og , kultur og fritid, , hvor der imellem første og andet kvartal 2020 har været en tydelig reduktion i antallet af timelønnede medarbejdere. På trods af, at der i begge lønindeks gennemføres forskellige tiltag for at begrænse effekten af store ændringer i medarbejdersammensætningen, er der stadig større usikkerhed forbundet med disse brancher i denne offentliggørelse., I maj måned, som ligger til grund for denne offentliggørelse, var der stadig mange medarbejdere, som var sendt hjem, uden at kunne arbejde hjemmefra, som følge af nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. I det offentlige var de fleste af disse medarbejdere hjemsendt med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Disse medarbejdere vil stadig indgå i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt, og de timer som de, under normale omstændigheder, skulle have arbejdet. Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 2. kvt. 2020, 31. august 2020 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30126

Nyt

NYT: Stigning i antallet af nye højvækstvirksomheder

18. september 2014, For første gang siden 2007 er antallet af nye højvækstvirksomheder steget. I perioden 2009-2012 var der samlet 198 nye højvækstvirksomheder, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til den foregående periode, 2008-2011. Antallet af nye højvækstvirksomheder er dog stadigt betydeligt under niveauet op til krisen, hvor der blev startet 355 eller 44 pct. flere højvækstvirksomheder. Nye højvækstvirksomheder er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode., Større andel af højvækstvirksomheder, I 2012 udgjorde de nye højvækstvirksomheder 14 pct. af alle nye virksomheder inden for de private byerhverv, der blev etableret i 2007 eller 2008 og havde mindst fem fuldtidsansatte i 2009. Dette er en stigning i forhold til den foregående periode, hvor andelen udgjorde 9 pct., Flest højvækstvirksomheder inden for handel og transport, Handel og transport, var forsat den største branchegruppe blandt de nye højvækstvirksomheder, trods fald i andelen af firmaer, i forhold til foregående periode. I 2012 udgjorde , handel og transport, 29 pct. af alle nye højvækstvirksomheder, mens branchegruppen udgjorde 36 pct. af højvækstvirksomheder i 2011. Med en andel på 27 pct. udgjorde , erhvervsservice, den næstestørste branche i gruppen af højvækstvirksomheder i perioden 2009-2012. Set relativt i forhold til alle nye virksomheder inden for de private byerhverv, der blev etableret i 2007 eller 2008 og havde mindst fem fuldtidsansatte i 2009, var den største andel (36 pct.) af højvækstvirksomhederne indenfor, information og kommunikation, ., Stor stigning i antallet af skabte job indenfor erhvervsservice, Med 1.523 nye job skabte højvækstvirksomhederne inden for , handel og transport, flest job, svarende til en andel på 43 pct. af den samlede jobskabelse blandt højvækstvirksomhederne. Den største vækst skete i , erhvervsservice,, hvor antallet af nye højvækstvirksomheder steg med 29 pct., mens antallet af nye job steg med mere end 90 pct. i forhold til den foregående periode. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2012, 18. september 2014 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2015, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18793

Nyt

NYT: Lønnen i den private sektor stiger mest

30. november 2021, Ændret 24. februar 2022 kl. 10:00, Der er desværre konstateret fejl i beregningen af lønudviklingen i tredje kvartal 2021 for den private sektor, som var angivet til 2,4 pct., der også påvirker den samlede lønudvikling, som var angivet til 2,0 pct. De rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønstigningen i tredje kvartal er størst i den private sektor, hvor lønnen stiger , 3,1, pct. Alle sektorer oplever stigninger, men lønmodtagere i staten har den laveste stigning på 0,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. På tværs af brancher og sektorer steg lønnen 2,, 5, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Bygge- og anlægsbranchen i front, Lønmodtagerne i branchen , bygge og anlæg, oplever en af de højeste stigninger blandt brancherne i den private sektor, med en stigning på 3,, 8, pct. i timelønnen i forhold til tredje kvartal 2020. Denne stigning ses efter et år med stigende efterspørgsel på arbejdskraft i branchen. Konjunkturbarometeret for bygge- og anlæg (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:303, ) viser, at der fra august 2020 til august 2021 er en fordobling på andelen af virksomheder i branchen, som oplever mangel på arbejdskraft. I august 2020 var andelen 21 pct. og i august 2021 var det 43 pct. af virksomhederne, som oplevede, at de manglede arbejdskraft (se , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ). , Slettet i forhold til oprindelig version:, For den private sektor er det i branchen , finansiering og forsikring, , at lønmodtagerne har oplevet den laveste udvikling. Her er timelønnen uændret i forhold til samme kvartal året før., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I august 2021 var forbrugerpriserne 1,8 pct. højere end samme måned året før (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:322, ). Med en lønstigning på tværs af sektorerne på 2,, 5, pct. steg lønnen således mere end priserne i perioden., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche, , 2. kvt. 2021, 3. kvt. 2021, , pct., Sektorer i alt, 2,6, 2,5, Virksomheder og organisationer i alt, 3,4, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,1, 2,9, Bygge og anlæg, 3,4, 3,8, Handel og transport mv., 3,6, 3,1, Information og kommunikation, 4,3, 3,5, Finansiering og forsikring, 2,8, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 3,3, Erhvervsservice, 3,6, 4,0, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 2,1, Kultur, fritid og anden service, 3,8, 2,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 0,6, 0,5, Regioner, 0,3, 1,1, Kommuner, 1,4, 1,5, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig kan være større usikkerhed knyttet til årsstigningerne end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien. Omfanget af ansættelsesforhold der er omfattet er dette er dog dalende., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 3. kvt. 2021, 30. november 2021 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33220

Nyt

NYT: COVID-19 giver kraftigt fald i antal ledige stillinger

7. september 2020, I andet kvartal 2020 var der 24.600 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er 10.900 færre ledige stillinger end kvartalet før og svarer til et fald på 0,6 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 1,4 pct. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. I samme periode steg AKU-ledigheden med 0,5 procentpoint til 5,5 pct. ledige ud af arbejdsstyrken ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU). Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden er illustreret i nedenstående Beveridge-kurve. Nyere data baseret på andre kilder om ledige stillinger kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside for , eksperimentel statistik, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, og , aku101k, ., Kraftig forværring af konjunkturerne fra første til andet kvartal af 2020, Afstanden fra Beveridge-kurven til koordinatsystemets nulpunkt (0,0) viser, hvor effektivt stillingerne bliver besat, mens bevægelser langs kurven (i nordvestlig hhv. sydøstlig retning) er udtryk for konjunkturændringer. Fra 2012 og frem til tredje kvartal 2018 har der overordnet set været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet. Herefter har billedet til og med første kvartal 2020 været lidt mere "mudret", med en nogenlunde stabil andel af ledige stillinger og en AKU-ledighed i bevægelse. Fra første til andet kvartal 2020 er der (grundet COVID-19) sket en kraftig forværring af konjunkturerne, hvilket som før omtalt bl.a. har resulteret i, at andelen af ledige stillinger er faldet med 0,6 procentpoint, samtidig med at AKU-ledigheden er steget med 0,5 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, ., Fald i alle brancher, men størst i information og kommunikation, Branchen , information og kommunikation, havde det største fald i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal året før. Andelen faldt med 1,9 procentpoint til en andel på 1,9 pct. , Bygge og anlæg, havde også en andel af ledige stillinger på 1,9 pct., hvilket svarer til et fald på 0,5 procentpoint. Branchen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, havde et tilsvarende fald på 0,5 procentpoint, men her var andelen af ledige stillinger på 1,3 pct. Brancherne f, inansiering, forsikring og ejendomshandel, og , erhvervsservice, havde begge et fald i andelen af ledige stillinger på 0,4 procentpoint til hhv. 1,3 og 2,2 pct. Dermed havde , erhvervsservice, , trods et fald i andelen, fortsat den højeste andel af ledige stillinger., De mindste arbejdssteder havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger, På de mindste arbejdssteder med under ti ansatte var der et fald i andelen af ledige stillinger på 0,5 procentpoint i forhold til året før. De havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger på 2,2 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde periodens største fald i andelen af ledige stillinger på 0,8 procentpoint, Her var andelen af ledige stillinger på 1,2 pct. For arbejdssteder med 50-99 ansatte samt de største arbejdssteder med over 1oo ansatte faldt andelen med 0,5 procentpoint til hhv. 1,2 og 1,4 pct ledige stillinger., Andelen faldt mest i Region Hovedstaden og mindst i Region Sjælland, Region Hovedstaden havde siden samme kvartal året før det største fald i andelen af ledige stillinger på 0,9 procentpoint til 1,7 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2020. Andelen faldt med 0,6 procentpoint til en andel på 0,9 pct. i Region Nordjylland, som dermed var den region med den laveste andel af ledige stillinger. Region Midtjylland havde en andel af ledige stillinger på 1,3 pct, hvilket er et fald på 0,5 procentpoint. Region Syddanmark havde et fald på 0,4 procentpoint til en andel på 1,4 pct. Mindste fald i andelen af ledige stillinger, på 0,2 procentpoint, havde Region Sjælland, som dermed havde en andel af ledige stillinger på 1,2 pct i andet kvartal 2020., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2019, 2020, 2019, 2020, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 35, 307, 35, 567, 36, 520, 35, 418, 24, 566, 2,0, 2,0, 2,1, 2,0, 1,4, I alt - faktiske, 37, 175, 36, 498, 34, 265, 34, 799, 25, 814, 2,1, 2,0, 1,9, 1,9, 1,5, Hovedstaden , 17, 242, 15, 925, 15, 372, 15, 171, 10, 896, 2,6, 2,4, 2,3, 2,3, 1,7, Sjælland , 2, 552, 3, 214, 2, 636, 2, 717, 2, 008, 1,4, 1,8, 1,5, 1,5, 1,2, Syddanmark, 6, 188, 5, 927, 5, 790, 5, 947, 4, 983, 1,8, 1,7, 1,6, 1,7, 1,4, Midtjylland, 7, 107, 7, 263, 6, 217, 6, 601, 5, 180, 1,8, 1,8, 1,5, 1,6, 1,3, Nordjylland, 2, 276, 1, 760, 1, 836, 2, 184, 1, 321, 1,5, 1,2, 1,2, 1,5, 0,9, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 810, 2, 408, 2, 414, 2, 178, 1, 426, 2,8, 3,5, 3,6, 3,4, 2,4, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, ., Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 2. kvt. 2020, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 25, 814, 7, 175, 6, 795, 2, 724, 7, 693, 1, 426, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 4, 192, 526, 893, 365, 2, 391, 16, Bygge og anlæg, 3, 228, 1, 784, 977, 219, 241, 7, Handel og transport mv., 7, 917, 2, 505, 2, 566, 510, 1, 906, 431, Information og kommunikation, 2, 098, 315, 436, 538, 786, 24, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 1, 646, 417, 329, 199, 690, 11, Erhvervsservice, 6, 733, 1, 628, 1, 595, 893, 1, 680, 937, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 1,5, 2,2, 1,2, 1,2, 1,4, 2,4, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 1,3, 2,0, 1,2, 0,7, 1,3, 1,6, Bygge og anlæg, 1,9, 3,8, 1,5, 0,9, 0,8, 0,5, Handel og transport mv., 1,1, 1,7, 0,9, 0,6, 1,2, 2,0, Information og kommunikation, 1,9, 1,7, 1,3, 4,3, 1,9, 1,1, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 1,3, 1,4, 1,2, 1,6, 1,3, 1,4, Erhvervsservice, 2,2, 2,9, 2,0, 2,3, 1,8, 2,8, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, ., Ledige stillinger 2. kvt. 2020, 7. september 2020 - Nr. 331, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2020, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31303

Nyt

NYT: Danske virksomheder godt rustet til virtuelt arbejde

2. april 2020, COVID-19 har lukket flere tusinde arbejdspladser ned, mens medarbejderne løser opgaverne via opkobling fra hjemmet. Virksomhedernes mulighed for at opretholde driften afhænger af deres organisering og digitalisering, herunder en veludviklet og robust digital infrastruktur. EU's indeks for virksomhedernes , digitaliseringsgrad, viser et vigtigt aspekt af, hvor godt rustet virksomhederne er til at komme gennem COVID-19. Indekset viser, at de danske virksomheder er de mest digitale i EU. 53 pct. af virksomhederne i Danmark har en , meget høj, eller , høj, digitaliseringsgrad. Danske virksomheder har udstyret 52 pct. af deres medarbejdere med bærbart it-udstyr til arbejdsbrug. 75 pct. af danske virksomheder er aktive på sociale medier, og i 2019 kom 8 pct. af deres omsætning fra web-salg, så i forhold til resten af EU er danske virksomheder it-mæssigt godt rustet., Kilde: , Eurostats database for it-anvendelse i virksomheder, ., Hver fjerde virksomhed i EU har meget høj eller høj digitaliseringsgrad, Som nævnt ligger Danmark i top i EU med 53 pct. af virksomhederne, som havde , meget høj, eller , høj, digitaliseringsgrad. Lige efter følger Finland og Sverige med hhv. 52 pct. og 50 pct. af virksomhederne med , meget høj, eller , høj, digitaliseringsgrad. I EU som helhed udgør andelen 26 pct. af virksomhederne. Virksomhederne i Spanien og Tyskland er på niveau med EU gennemsnittet, mens Estland og Italien ligger lige under gennemsnittet med en andel omkring 20 pct. Lavest ligger Rumænien og Grækenland, med andele på hhv. 6 pct. og 11 pct., Mindre virksomheder i Danmark er mere digitale end i EU, Danmark har en stærk digital infrastruktur, og de mindre virksomheder er især langt fremme i brugen af basis teknologierne sammenlignet med mindre virksomheder i EU som helhed. I 2019 er andelen af mindre danske virksomheder med , meget høj, eller , høj, digitaliseringsgrad mere end dobbelt så stor, som den tilsvarende andel for mindre virksomheder i EU. , Kilde: , Eurostats database for it-anvendelse i virksomheder, ., 90 pct. af store virksomheder i DK har meget høj eller høj digitaliseringsgrad, I Danmark har 90 pct. af de store virksomheder , meget høj, eller , høj, digitaliseringsgrad, mens det kun gælder for 62 pct. af de store virksomheder i EU som helhed. 74 pct. af de mellemstore virksomheder i Danmark har , meget høj, eller , høj, digitaliseringsgrad, og det gælder for 41 pct. af de mellemstore virksomheder i EU., Indeks for digitaliseringsgraden er fra en EU-harmoniseret undersøgelse, I beregningen af EU´s indeks for virksomhedernes digitaliseringsgrad indgår resultaterne fra en EU harmoniseret undersøgelse om it-anvendelse i 2019. EU definerer indekset på basis af 12 indikatorer til måling af virksomhedernes digitaliseringsgrad, som for den enkelte virksomhed antager én af fire værdier: , Meget høj, , , høj, , , lav, eller , meget lav, . Indekset bliver beregnet ved indikatorer for basale teknologier som fx adgang til internettet, processer internt i virksomheden og virksomhedens informationsdeling med kunder og samarbejdspartnere. Indikatorer for omsætning fra e-salg indgår også i beregningen af virksomhedernes digitaliseringsgrad., Stor andel af virksomheder i Danmark har hurtig internetforbindelse, En vigtig indikator for digitalisering er virksomhedernes adgang til en hurtig internetforbindelse. 62 pct. af de danske virksomheder har i 2019 en fastnetforbindelse på mindst 100 Mbit/sekund, mens andelen i EU kun er 22 pct. , Et andet mål for digitalisering er andelen af medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang. Virksomhederne i Danmark forsyner 52 pct. af deres medarbejdere med bærbart udstyr til arbejdsbrug, mens det kun er tilfældet for 28 pct. af medarbejderne for virksomheder i EU. Der er dog stor forskel mellem brancherne. I Danmark får omkring 80 pct. af medarbejdere indenfor , information og kommunikation, samt , videnservice, stillet bærbart udstyr til rådighed, mens det gælder for 61 pct. inden for , bygge og anlæg, og 22 pct. inden for , detailhandel, ., 8 pct. af danske virksomheders omsætning kommer fra Web-salg, Mange virksomheder i Danmark har digitaliseret deres forretning, så salg af varer og tjenesteydelser bl.a. er baseret på web-salg. Web-salg er ordrer, som virksomhederne modtager via hjemmesider eller apps, og web-salg indgår også i beregningen af EU's indeks for digitaliseringsgrad. Virksomhedernes web-salg i Belgien, Irland, Norge, Storbritannien og Sverige udgør 10-15 pct. af omsætningen, mens web-salg udgør 8 pct. af virksomhedernes omsætning i Danmark og Nederlandene. Web-salg til andre virksomheder og offentlige institutioner udgør 5 pct. af omsætning i Danmark, mens web-salg til private forbrugere udgør 3 pct. af omsætningen. I EU som helhed har virksomhederne web-salg for 7 pct. af omsætningen. , Kilde: Eurostat database, tabel: , isoc_ec_evaln2, ., Web-salgs andel af omsætningen indenfor detailhandel udgør 10 pct., Som følge af COVID-19 forventes en stigning i web-salg inden for detailhandel, hvor mange familier køber især dagligvarer via nettet. I 2019 udgør web-salget 10 pct. af detailhandlens omsætning i Danmark, hvor web-salgets andel er 8 pct. inden for detailhandel i EU som helhed. Til sammenligning udgør web-salgs andel af danske virksomheders omsætning mest inden for , operationel service, med 14 pct. og mindst inden for , bygge og anlæg, med 0,4 pct. , Operationel service, omfatter virksomheder inden for rejsebureauer, vagttjenester, forretningsservice mv., Gode betingelser for digital kommunikation i Danmark, Brug af hjemmesider og sociale medier giver virksomhederne mulighed for en aktiv digital interaktion med fx kunder og samarbejdspartnere. Omkring tre fjerdedele af virksomhederne i EU har en hjemmeside, og halvdelen bruger sociale medier. Danske virksomheder er dermed mere aktive på internettet end virksomhederne i EU som helhed, da 94 pct. af danske virksomheder har hjemmeside, og 75 pct. er aktive på de sociale medier., It-anvendelse i virksomheder (tema) 2019 digitalisering , 2. april 2020 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36790

Nyt

NYT: 13 pct. af mikrovirksomheder bruger AI

18. august 2023, Nye resultater fra undersøgelsen , Mikrovirksomheders aktiviteter, viser, at 13 pct. af de i alt ca. 15.000 mikrovirksomheder (5-9 ansatte) anvender kunstig intelligens, også kaldet AI (artificial intelligence), i 2023. Halvdelen af de mikrovirksomheder, der anvender AI, anvender AI-baseret sprogteknologi (natural language processing). Teknologien anvendes bl.a. til chatbots med henblik på at levere digital kundeservice 24 timer i døgnet. Den næstmest anvendte AI-teknologi i mikrovirksomheder er text mining til analyse af tekst. Den kan fx bruges til at analysere kundehenvendelser og til at styre, hvordan de skal besvares., Kilde: Særkørsel fra Mikrovirksomheders aktiviteter 2023, AI-baseret procesautomatisering anvendes i 600 mikrovirksomheder, Andre AI-baserede teknologier, der anvendes i mikrovirksomhederne, inkluderer software robotter til procesautomatisering, machine learning til dataanalyse, konvertering af talesprog til computerkoder, billedgenkendelse og -analyse samt teknologier, der styrer autonome maskiner fx robotter. AI-baseret procesautomatisering anvendes i fire pct. af mikrovirksomhederne, som svarer til ca. 600 virksomheder. Omtrent samme andel bruger machine learning til dataanalyse. Kunstig intelligens teknologier, som sætter fx robotter i stand til bevægelse baseret på observationer af omgivelserne, anvendes i 1 pct. af mikrovirksomhederne., Fire ud af ti mikrovirksomheder udfører dataanalyse, Dataanalyse refererer i denne undersøgelse til teknologier, teknikker eller software, der kan afdække mønstre og tendenser i data fra interne og eksterne kilder til brug for beslutningstagning i virksomheden. Knap hver fjerde mikrovirksomhed arbejder med dataanalyse udført af egne medarbejdere, mens hver femte køber dataanalyser udført af en ekstern virksomhed eller organisation., Kilde: Særkørsel fra Mikrovirksomheders aktiviteter 2023, Stor forskel på brancher, Både anvendelsen af AI-baserede teknologier og dataanalyse er mest udbredt blandt mikrovirksomheder i branchen , information og kommunikation, og mindst udbredt i branchen , bygge og anlæg., Mens syv ud af ti mikrovirksomheder udfører dataanalyse i branchen , information og kommunikation, er den tilsvarende andel to ud af ti i branchen , bygge og anlæg., Forskellen er mere markant i forhold til anvendelsen af AI-baserede teknologier. Kunstig intelligens benyttes i 40 pct. af mikrovirksomhederne i branchen , information og kommunikation, og 3 pct. af virksomhederne i branchen , bygge og anlæg., En sammenligning med større virksomheder, Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og virksomhedens digitaliseringsniveau. Tidligere målinger bekræfter, at mikrovirksomheder generelt er på et lavere niveau end større virksomheder i forhold til den digitale omstilling. Det gælder bl.a. udbredelsen af digitale teknologier, , it-sikkerhedsforanstaltninger og it-kompetencer, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:15, . Nye tal om større virksomheders (10+ ansatte) anvendelse af kunstig intelligens og dataanalyse er under udarbejdelse og offentliggøres den 5. september 2023 i statistikbanken , www.statistikbanken.dk/itav19, ., Andre indikatorer om digitalisering, Ud over anvendelsen af dataanalyse og kunstig intelligens baserede teknologier belyser undersøgelsen en række andre indikatorer vedr. den digitale omstilling i mikrovirksomheder. Undersøgelsen viser blandt andet, at sociale medier anvendes i 68 pct. af mikrovirksomhederne, cloud computing tjenester i 59 pct. og websalg i 34 pct. Se flere tal i tabellen nedenfor., Tema om digitalisering, Danmarks Statistiks Tema , Digitalisering, har flere oplysninger om digitaliseringen i samfundet, herunder bl.a. om befolkningens online aktiviteter, internetkøb, misinformation og informationssikkerhed. Temasiden belyser desuden flere aspekter af den offentlige digitalisering, digitaliseringen af erhvervslivet og den digitale økonomi., Digitalisering i mikrovirksomheder fordelt på brancher. 2023, , Alle, , Industri, , Bygge og , anlæg, Handel og , transport, Information og kommunikation, Erhvervs, service, , pct. af alle mikrovirksomheder, Internetadgang via fastnet, 94, 95, 91, 95, 97, 94, Bruger sociale medier, 68, 56, 52, 77, 73, 66, Køber cloud computing, 59, 61, 47, 55, 92, 69, Anvender kunstig intelligens, 13, 11, 3, 13, 40, 17, Anvender dataanalyse, 37, 36, 19, 39, 69, 41, Websalg via egen hjemmeside , 28, 19, 8, 44, 29, 16, Websalg via digitale markedsplatforme, 7, 5, 1, 12, 4, 4, Elektronisk salg via EDI, 10, 11, 8, 14, 5, 4, Elektronisk eller websalg , 34, 27, 16, 51, 30, 18, Kilde: , ITAV10, og , ITAV11, og særkørsel fra Mikrovirksomheders aktiviteter 2023, It-anvendelse i virksomheder (tema) 2023 digitalisering i mikrovirksomheder, 18. august 2023 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2024, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51378

Nyt

NYT: Sofia og Noah indtager førstepladsen

14. juli 2017, William er efter seks år på førstepladsen nu afløst af Noah som det mest populære navn til drenge født i 2016. I alt har 17 ud af 1.000 drenge født i 2016 fået navnet Noah. Nye på listen over de 50 mest anvendte drengenavne er Konrad, Louie, Otto, Bertram og Magne. Hos pigerne er Sofia stadigvæk i top. Ud af 1.000 piger fik 16 navnet Sofia. Hos pigerne er der kommet fire nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte pigenavne, og det er Saga, Tilde, Ellie og Augusta., Pigernes højdespringer er Saga, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Saga, der er sprunget fra en placering uden for top-50 som nummer 72 i 2015 til nummer 41 i 2016, hvilket giver en stigning på 31 pladser. Modsat gik det Celina, der fra at have ligget nummer 49 i 2015 endte som nummer 72 i 2016 og dermed røg helt ud af denne liste. Også Julie, Silje og Gry er røget ud af top-50., Louie er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Louie - fra en placering uden for top-50 som nummer 66 i 2015 til nummer 44 i 2016. Det giver en stigning på 22 pladser. For Silas gik det modsat. Navnet faldt fra nummer 49 i 2015 til at ryge helt ud af listen som nummer 86 i 2016. Yderligere fire navne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne, og det er navnene Tobias, Villum, Jonathan og Milas., Sofia er i top i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland, Ser vi på topscoreren Sofia fordelt på de fem regioner, så ligger navnet øverst i regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. I regionerne Hovedstaden og Nordjylland er det Ella, som ligger i top., Noah på førstepladsen i Region Sjælland, Noah er mest populært i én region - nemlig Sjælland. I de øvrige regioner ligger Oscar på førstepladsen i Hovedstaden, William på førstepladsen i Syddanmark, Victor på førstepladsen i Midtjylland og Malthe på førstepladsen i Nordjylland., Navne top-50 for børn født i 2016, Pigenavne, , Drengenavne, , , Født i 2016, Placering, i 2015, , , , Født i 2016, Placering, i 2015, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , 1, Sofia, 480, 16, (1), , 1, Noah, 538, 17, (2), 2, Alma, 447, 15, (4), , 2, Victor, 531, 17, (7), 3, Emma, 439, 15, (6), , 3, Oliver, 523, 17, (5), 4, Ella, 438, 15, (3), , 4, Oscar, 521, 17, (6), 5, Ida, 428, 14, (9), , 5, William, 520, 16, (1), 6, Freja, 427, 14, (2), , 6, Lucas, 509, 16, (3), 7, Clara, 426, 14, (8), , 7, Carl, 483, 15, (10), 8, Anna, 402, 14, (5), , 8, Malthe, 451, 14, (8), 9, Laura, 396, 13, (7), , 9, Emil, 445, 14, (4), 10, Alberte, 386, 13, (14), , 10, Alfred, 433, 14, (9), 11, Josefine, 378, 13, (15), , 11, Frederik, 398, 13, (11), 12, Agnes, 365, 12, (17), , 12, Valdemar, 390, 12, (14), 13, Isabella, 333, 11, (10), , 13, Magnus, 389, 12, (13), 14, Karla, 327, 11, (11), , 14, Elias, 364, 12, (12), 15, Lærke, 316, 11, (22), , 15, Christian, 328, 10, (17), 16, Olivia, 308, 10, (19), , 16, Alexander, 322, 10, (16), 17, Victoria, 308, 10, (13), , 17, August, 321, 10, (18), 18, Sofie, 287, 10, (16), , 18, Anton, 319, 10, (21), 19, Maja, 285, 10, (12), , 19, Villads, 315, 10, (15), 20, Mathilde, 279, 9, (21), , 20, Aksel, 303, 10, (24), 21, Caroline, 270, 9, (20), , 21, Nohr, 302, 10, (22), 22, Emilie, 268, 9, (23), , 22, Johan, 289, 9, (19), 23, Liva, 266, 9, (18), , 23, Liam, 279, 9, (23), 24, Esther, 265, 9, (27), , 24, Sebastian, 277, 9, (31), 25, Ellen, 255, 9, (32), , 25, Mikkel, 273, 9, (25), 26, Emily, 248, 8, (28), , 26, Adam, 269, 9, (30), 27, Aya, 246, 8, (35), , 27, Elliot, 267, 8, (35), 28, Nora, 239, 8, (33), , 28, Felix, 259, 8, (20), 29, Lily, 238, 8, (26), , 29, Benjamin, 247, 8, (26), 30, Mille, 234, 8, (29), , 30, Storm, 245, 8, (28), 31, Sara, 231, 8, (25), , 31, Albert, 243, 8, (32), 32, Frida, 223, 8, (24), , 32, Theodor, 235, 7, (33), 33, Luna, 212, 7, (38), , 33, Arthur, 232, 7, (34), 34, Marie, 210, 7, (30), , 34, Konrad, 226, 7, (53), 35, Astrid, 201, 7, (31), , 35, Mads, 222, 7, (27), 36, Asta, 188, 6, (37), , 36, Viggo, 219, 7, (38), 37, Liv, 188, 6, (41), , 37, Mathias, 208, 7, (29), 38, Vigga, 187, 6, (39), , 38, Philip, 203, 6, (39), 39, Rosa, 179, 6, (34), , 39, Theo, 203, 6, (46), 40, Naja, 177, 6, (36), , 40, Laurits, 199, 6, (45), 41, Saga, 170, 6, (72), , 41, Marius, 198, 6, (36), 42, Andrea, 159, 5, (45), , 42, Jakob, 188, 6, (44), 43, Filippa, 153, 5, (43), , 43, Lauge, 183, 6, (42), 44, Nanna, 151, 5, (47), , 44, Louie, 181, 6, (66), 45, Tilde, 147, 5, (57), , 45, Thor, 179, 6, (43), 46, Signe, 146, 5, (46), , 46, Otto, 178, 6, (52), 47, Ellie, 141, 5, (60), , 47, Asger, 174, 6, (48), 48, Johanne, 141, 5, (42), , 48, Bertram, 174, 6, (54), 49, Augusta, 140, 5, (63), , 49, Marcus, 174, 6, (37), 50, Lea, 140, 5, (40), , 50, Magne, 172, 5, (62), Fornavne - nyfødte 2016, 14. juli 2017 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24322

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation