Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2831 - 2840 af 3770

      NYT: Frida og Carl topper navne til nyfødte i 2023

      16. juli 2024, Frida og Carl ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2023. Begge navne indtager førstepladsen for første gang. I 2023 fik 15 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Frida, mens 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Carl. Fornavnene Solveig og Sofie var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2023. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet to nye navne ind på listen, nemlig Kalle og Leo., Kilde: , www.dst.dk/navne, Solveig er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Solveig, der som ny på listen er sprunget 13 placeringer fra en placering som nummer 52 i 2022 til nummer 39 i 2023. Modsat er det gået Merle, der fra at have ligget nummer 29 i 2022 endte som nummer 42 i 2023. Johanne og Emilie faldt helt ud af top-50., Leo er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Leo, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 65 i 2022 til nummer 49 i 2023 - en stigning på 16 pladser. For Milas er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 43 i 2022 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 56 i 2023. Også Vilhelm faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Frida og Carl er topscorere, Selvom Frida og Carl er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Carl lå i top i én landsdel, nemlig Byen København, mens Frida lå i top i de to landsdele Østjylland og Vestjylland., Navne top-50 for børn født i 2023, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2023, Placering, i 2022,  ,  ,  , Født i 2023, Placering, i 2022, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Frida, 425, 15, (4),  , 1, Carl, 477, 16, (2), 2, Luna, 412, 15, (6),  , 2, William, 458, 16, (1), 3, Ella, 410, 15, (1),  , 3, Oscar, 452, 15, (4), 4, Alma, 409, 15, (3),  , 4, Alfred, 449, 15, (12), 5, Emma, 402, 15, (11),  , 5, Noah, 449, 15, (6), 6, Sofia, 397, 14, (10),  , 6, Aksel, 441, 15, (8), 7, Olivia, 395, 14, (9),  , 7, Emil, 430, 15, (3), 8, Agnes, 392, 14, (5),  , 8, Oliver, 423, 14, (10), 9, Ida, 391, 14, (7),  , 9, Malthe, 403, 14, (5), 10, Karla, 381, 14, (15),  , 10, Valdemar, 392, 13, (7), 11, Ellie, 380, 14, (17),  , 11, August, 377, 13, (9), 12, Clara, 379, 14, (12),  , 12, Elliot, 370, 13, (17), 13, Freja, 343, 12, (2),  , 13, Theo, 351, 12, (13), 14, Nora, 331, 12, (8),  , 14, Arthur, 346, 12, (15), 15, Lily, 326, 12, (16),  , 15, Lucas, 335, 11, (11), 16, Alberte, 316, 11, (14),  , 16, Elias, 324, 11, (14), 17, Esther, 316, 11, (20),  , 17, Lauge, 323, 11, (26), 18, Asta, 296, 11, (13),  , 18, Otto, 319, 11, (16), 19, Ellen, 284, 10, (19),  , 19, Hugo, 309, 11, (21), 20, Anna, 282, 10, (18),  , 20, Felix, 285, 10, (18), 21, Aya, 246, 9, (32),  , 21, Magnus, 279, 10, (20), 22, Isabella, 228, 8, (22),  , 22, Viggo, 270, 9, (22), 23, Lærke, 213, 8, (23),  , 23, Victor, 269, 9, (19), 24, Astrid, 212, 8, (21),  , 24, Theodor, 257, 9, (28), 25, Saga, 210, 8, (30),  , 25, Loui, 255, 9, (24), 26, Hannah, 209, 8, (37),  , 26, Holger, 249, 8, (32), 27, Mathilde, 207, 7, (26),  , 27, Anker, 245, 8, (29), 28, Josefine, 205, 7, (24),  , 28, Liam, 245, 8, (25), 29, Laura, 203, 7, (25),  , 29, Anton, 243, 8, (27), 30, Vilma, 200, 7, (38),  , 30, Matheo, 230, 8, (23), 31, Emily, 197, 7, (27),  , 31, Konrad, 227, 8, (30), 32, Liva, 197, 7, (40),  , 32, Erik, 214, 7, (36), 33, Maja, 196, 7, (33),  , 33, Pelle, 202, 7, (42), 34, Vera, 187, 7, (35),  , 34, Luca, 198, 7, (39), 35, Marie, 181, 7, (34),  , 35, Asger, 197, 7, (47), 36, Leonora, 178, 6, (36),  , 36, Ebbe, 195, 7, (38), 37, Mille, 178, 6, (28),  , 37, Nohr, 194, 7, (31), 38, Andrea, 173, 6, (39),  , 38, Vincent, 194, 7, (40), 39, Solveig, 166, 6, (52),  , 39, Kalle, 190, 6, (52), 40, Molly, 164, 6, (44),  , 40, Adam, 181, 6, (35), 41, Victoria, 163, 6, (31),  , 41, Johan, 173, 6, (48), 42, Merle, 149, 5, (29),  , 42, Frederik, 165, 6, (33), 43, Lea, 148, 5, (43),  , 43, Storm, 165, 6, (37), 44, Liv, 146, 5, (41),  , 44, Albert, 159, 5, (41), 45, Eva, 140, 5, (46),  , 45, Walter, 156, 5, (44), 46, Ingrid, 140, 5, (48),  , 46, Alexander, 154, 5, (34), 47, Elina, 137, 5, (42),  , 47, Christian, 151, 5, (49), 48, Rosa, 137, 5, (49),  , 48, Villads, 146, 5, (50), 49, Gry, 130, 5, (45),  , 49, Leo, 142, 5, (65), 50, Sofie, 125, 5, (51),  , 50, Marius, 138, 5, (45), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2023, 16. juli 2024 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49171

      Nyt

      NYT: Flest handel- og transportfirmaer i koncerner

      15. oktober 2021, I 2019 var 70.400 reelt aktive firmaer, med 899.700 fuldtidsansatte i alt, en del af en koncern. Dette svarer til 45 pct. af firmaerne og 69 pct. af den samlede beskæftigelse i den del af den generelle firmastatistik, der indgår i koncernstatistikken. Inden for branchegruppen , handel og transport mv., var der i alt 18.500 aktive firmaer, som var en del af en koncern, og de havde 298.300 beskæftigede. Dette svarer til en fjerdedel af alle reelt aktive firmaer i koncerner og en tredjedel af alle ansatte hos reelt aktive firmaer i koncerner i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc3, Også erhvervsservice har koncerner med mange firmaer, Erhvervsservice, er en anden branchegruppe, hvor mange firmaer er en del af en koncern. Her indgår 12.700 aktive firmaer med 138.000 ansatte i koncern, hvilket placerer branchegruppen som hhv. nr. 2 og 3, når man ser på brancher med flest hhv. firmaer og beskæftigede i koncerner. , Branchegruppen med størst andel af ansatte i koncern, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, var den branchegruppe, hvor ansatte oftest var en del af en koncern, idet hele 78 pct. af de ansatte hos firmaer, som er en del af koncernstatistikken, i denne branchegruppe indgik i en koncern i 2019. , Fortsat flest små koncerner, med relativt få beskæftigede, Der var 45.507 koncerner i Danmark i 2019. Af dem var 39.945 små koncerner med en beskæftigelse svarende til færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 88 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til ca. 151.000 fuldtidsansatte. Koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner. , Det samlede antal fuldtidsansatte i koncerner faldt fra 2018 til 2019, til trods for at antallet af koncerner steg i samme periode. Den samlede beskæftigelse faldt dog også i 2019, for første gang i en årrække, i den generelle firmastatistik, der er kildestatistik for koncernstatistikken., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2019,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019,  , antal, Fuldtidsansatte i koncernen,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 41, 791, 44, 133, 45, 507, 866, 545, 901, 283, 899, 681, Under 2, 17, 471, 19, 046, 20, 001, 11, 693, 12, 844, 13, 702, 2-9, 14, 603, 15, 051, 15, 448, 70, 775, 72, 611, 74, 300, 10-19, 4, 305, 4, 433, 4, 496, 60, 563, 62, 423, 63, 061, 20-49, 3, 199, 3, 306, 3, 278, 97, 971, 101, 656, 100, 872, 50-99, 1, 071, 1, 100, 1, 114, 73, 980, 76, 669, 77, 500, 100-999, 1, 041, 1, 086, 1, 060, 274, 055, 285, 607, 282, 218, 1.000 og derover, 101, 111, 110, 277, 508, 289, 473, 288, 028, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, Mere end 130.000 firmaer i koncern i alt, Mere end 130.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2019 i alt. Denne samlede mængde udgøres af de 70.400 reelt aktive firmaer i koncerner samt 60.700 firmaer, der ikke betragtes som reelt aktive. Af alle koncerner bestod 64 pct. blot af to firmaer, og der var i disse gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 32 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2019. Disse 32 koncerner bestod tilsammen af 4.000 firmaer og beskæftigede 31.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2019,  , Koncerner,  , Fuldtidsansatte,  , Firmaer , i koncern,  , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern,  , antal, Firmaer i koncernen,  ,  ,  ,  , I alt, 45, 507, 899, 681, 131, 096, 7, 2, 29, 139, 207, 806, 58, 278, 4, 3-5, 14, 197, 300, 873, 48, 666, 6, 6-9, 1, 527, 128, 093, 10, 571, 12, 10-19, 487, 138, 389, 6, 173, 22, 20-49, 125, 93, 509, 3, 412, 27, 50 og derover, 32, 31, 011, 3, 996, 8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, Koncerner i Danmark 2019, 15. oktober 2021 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2022, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/34726

      Nyt

      NYT: Lavere lønstigninger i første kvartal

      29. maj 2015, I årets første kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,4 pct. for både ansatte i virksomheder og organisationer og de ansatte i regionerne, mens stigningen var på 1,0 pct. for de ansatte i kommunerne Den laveste lønudvikling i perioden havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til fjerde kvartal 2014 er lønudviklingen på årsbasis dermed samlet set aftaget inden for hver af sektorerne. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Lavere stigning i forbrugerpriser, Til sammenligning med lønudviklingen viste forbruger- og nettoprisindekset for første kvartals midterste måned, februar, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:114 , ). Lønnen i alle sektorer er dermed steget mere end priserne., Lønstigning højest i virksomheder inden for erhvervsservice, I virksomheder og organisationer steg lønnen mest for ansatte inden for , erhvervsservice, med 2,4 pct. i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte i , bygge og anlæg, , hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 1,8 pct. i samme periode. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., og inden for , kultur, fritid og anden service, havde i første kvartal derimod beskedne lønstigninger på 0,6 og 0,5 pct. på årsbasis., Størst lønstigning blandt de offentligt ansatte inden for kultur og fritid, Blandt alle brancher i den offentlige sektor var det kun , kultur og fritid, i staten, der havde en højere årlig stigning i gennemsnitslønnen i årets første kvartal end sidste kvartal i 2014. Det var også de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 0,8 pct. havde den højeste lønstigning af de statsansatte. Den laveste lønstigning i staten havde de ansatte inden for , forskning og udvikling,, hvor gennemsnitslønnen pr. time faktisk var uændret i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte inden for , undervisning, , der havde en årlig stigning på 0,2 pct., I kommuner og regioner var det ligeledes de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 2,1 pct. havde den højeste vækst i lønnen på årsbasis, efterfulgt af ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, med en årsstigning på 1,3 pct. Ansatte inden for både , sundhedsvæsen, og , undervisning, endte i årets første kvartal med en årlig stigning i løn på 1,2 pct. Den laveste stigning i gennemsnitlønnen for de kommunalt og regionalt ansatte var inden for , kommunal og regional administration., Her var lønstigningen på årsbasis i første kvartal 0,6 pct. , Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2014, 2015, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2013, 1. kvt. 2014,  ,  ,  , - 4. kvt. 2014, - 1. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 126,8, 127,2, 1,5, 1,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 128,4, 128,9, 1,1, 1,3, Bygge og anlæg, 124,4, 124,8, 1,5, 1,8, Handel og transport mv., 125,1, 125,1, 1,3, 1,0, Information og kommunikation, 128,6, 129,3, 1,0, 1,3, Finansiering og forsikring, 135,5, 136,1, 1,8, 1,7, Ejendomshandel og udlejning, 124,5, 124,7, 2,3, 1,7, Erhvervsservice, 127,9, 128,6, 2,5, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,2, 0,8, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,4, 122,0, 1,3, 0,5, Staten i alt, 128,9, 128,1, 0,9, 0,4, Forskning og udvikling, 131,4, 130,1, 1,3, 0,0, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 127,5, 125,9, 1,3, 0,4, Undervisning, 127,2, 127,1, 0,6, 0,2, Kultur og fritid, 128,0, 128,9, 0,2, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 129,3, 129,0, 2,0, 1,1, Rengøring og anden operationel service, 135,2, 135,9, 1,9, 1,3, Kommunal og regional administration, 126,5, 126,6, 1,3, 0,6, Undervisning, 130,1, 130,6, 1,9, 1,2, Sundhedsvæsen, 127,2, 127,2, 2,0, 1,2, Sociale institutioner, 128,6, 127,9, 1,9, 0,8, Kultur og fritid, 132,1, 132,6, 2,2, 2,1, Regioner i alt, 129,4, 129,5, 2,2, 1,4, Kommuner i alt, 128,7, 128,4, 1,9, 1,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19049

      Nyt

      NYT: Antallet af ledige stillinger faldt med 2.700

      24. februar 2023, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i fjerde kvartal 2022 med 2.700 til 63.100, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dermed er antallet af ledige stillinger faldet med 8,7 procent siden andet kvartal 2022, hvor antallet af ledige stillinger toppede. Andelen af ledige stillinger udgjorde i fjerde kvartal 3,3 pct. af samtlige stillinger, hvilket er 0,2 procentpoint mindre end i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Region Syddanmark havde det største fald i andelen af ledige stillinger, Region Syddanmark havde med en andel af ledige stillinger på 2,5 pct. det største fald på 0,9 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Region Midtjylland og Nordjylland havde begge et fald på 0,3 procentpoint til en andel af ledige stillinger på hhv. 2,6 og 1,9 pct. Dermed var Nordjylland den region med den laveste andel af ledige stillinger i fjerde kvartal. Region Hovedstaden havde den højeste andel af ledige stillinger på 3,4 pct., trods et fald på 0,4 procentpoint. Den eneste region med en stigning i andelen af ledige stillinger, over det seneste år, var Region Sjælland, hvor andelen steg med 0,3 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Information og kommunikation havde det største fald i andelen, Med et fald på 1,8 procentpoint i forhold til året før var , information og kommunikation, den branche, der havde det største fald i andelen af ledige stillinger, svarende til en andel på 3,3 pct. i fjerde kvartal 2022. , Bygge og anlæg, havde et fald i andelen på 0,9 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,8 pct., mens , handel og transport mv., faldt med 0,4 pointpoint til en andel på 2,6 procent. Laveste andel af ledige stillinger havde , finansiering, forsikring og ejendomshandel, med 2,2 pct., hvilket svarer til et fald på 0,1 procentpoint. , Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , erhvervsservice, havde som de eneste brancher stigninger i andelen af ledige stillinger. Begge brancher havde en stigning på 0,1 procentpoint til en andel på hhv. 2,9 og 3,9 pct., Erhvervsservice, havde dermed den højeste andel af ledige stillinger i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2021, 2022, 2021, 2022,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 66, 744, 68, 271, 69, 180, 65, 794, 63, 140, 3,6, 3,7, 3,6, 3,5, 3,3, I alt - faktiske, 62, 248, 67, 527, 73, 598, 66, 879, 58, 490, 3,3, 3,6, 3,7, 3,4, 2,9, Hovedstaden , 26, 103, 26, 090, 30, 747, 28, 053, 24, 402, 3,8, 3,8, 4,3, 3,9, 3,4, Sjælland , 4, 889, 5, 218, 6, 372, 5, 754, 5, 973, 2,6, 2,8, 3,2, 3,0, 2,9, Syddanmark, 12, 407, 13, 841, 13, 399, 11, 733, 9, 223, 3,4, 3,9, 3,6, 3,2, 2,5, Midtjylland, 12, 598, 14, 320, 15, 130, 13, 252, 11, 693, 2,9, 3,3, 3,4, 3,0, 2,6, Nordjylland, 3, 372, 4, 623, 4, 661, 4, 015, 3, 187, 2,2, 3,0, 2,8, 2,5, 1,9, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 879, 3, 436, 3, 288, 4, 074, 4, 011, 3,8, 4,9, 4,6, 5,9, 5,9, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 4. kvt. 2022,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 58, 490, 12, 390, 17, 593, 5, 646, 18, 850, 4, 011, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 11, 047, 997, 2, 166, 879, 6, 969, 37, Bygge og anlæg, 5, 433, 2, 401, 1, 605, 673, 743, 11, Handel og transport mv., 20, 442, 5, 314, 7, 542, 2, 107, 4, 423, 1, 056, Information og kommunikation, 4, 354, 597, 1, 578, 508, 1, 594, 77, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2, 920, 522, 612, 266, 1, 510, 10, Erhvervsservice, 14, 293, 2, 560, 4, 090, 1, 213, 3, 610, 2, 820,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,9, 3,6, 2,7, 2,2, 2,8, 5,9, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,9, 3,6, 2,7, 1,8, 3,2, 3,7, Bygge og anlæg, 2,8, 4,9, 2,2, 1,9, 2,0, 0,9, Handel og transport mv., 2,6, 3,5, 2,2, 2,1, 2,5, 5,6, Information og kommunikation, 3,3, 3,0, 4,2, 2,9, 3,0, 3,4, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,2, 1,6, 2,1, 2,5, 2,4, 1,6, Erhvervsservice, 3,9, 4,0, 4,4, 2,5, 3,1, 6,4, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 4. kvt. 2022, 24. februar 2023 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45308

      Nyt

      NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

      22. oktober 2015, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende,  , 2005, 2010, 2013, 2014,  , 2005-2010, 2010-2014,  , antal,  , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383,  , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890,  , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489,  , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281,  , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230,  , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244,  , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205,  , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200,  , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55,  , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789,  , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014,  , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt,  ,  , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733,  , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350,  , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6,  , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11,  , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014,  , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder,  , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Internationale studerende i Danmark 2014, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20383

      Nyt

      NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

      30. marts 2022, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Rentefrie coronalån 2020-2021, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Rentefrie coronalån, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48213

      Nyt

      NYT: Genåbningen giver rekordhøjt antal ledige stillinger

      9. september 2021, I andet kvartal 2021 steg antallet af ledige stillinger i den private sektor til 53.500, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er en stigning på 14.000 ledige stillinger i forhold til kvartalet før og er uden sammenligning det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010. Andelen af ledige stillinger udgjorde i andet kvartal 3,0 pct. af samtlige stillinger, hvilket er 0,8 procentpoint højere end i første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Størst fremgang inden for Information og kommunikation, Branchen , information og kommunikation, havde i andet kvartal, den største stigning i andelen af ledige stillinger på 2,6 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Andelen af ledige stillinger i branchen nåede dermed op på 4,5 pct., hvormed , information og kommunikation, samtidig var dén branche, der havde den højeste andel af ledige stillinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Stigning i andelen af ledige stillinger i samtlige brancher, Brancherne , handel og transport, samt , erhvervsservice, havde i andet kvartal begge en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,7 procentpoint til hhv. 2,9 og 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. , Bygge og anlæg, havde en stigning i andelen på 1,5 procentpoint til 3,3 pct. For branchen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,4 pct. Med en stigning på 0,8 procentpoint og en andel af ledige stillinger på 2,2 pct. havde branchen , finansiering, forsikring og ejendomshandel, både den mindste fremgang sammenlignet med året før, samt den laveste andel af ledige stillinger. , Region Syddanmark havde den største stigning i andelen af ledige stillinger, Blandt regionerne havde Region Syddanmark i andet kvartal den største stigning på 1,8 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal sidste år, og dermed udgjorde de ledige stillinger 3,3 pct. af samtlige stillinger i regionen. Region Hovedstaden havde med en stigning på 1,5 procentpoint ligeledes en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Dermed havde begge regioner kvartalets højeste andel af ledige stillinger. I Region Nordjylland steg andelen med 1,7 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,6 pct., og dermed havde regionen samtidig den laveste andel af ledige stillinger. Region Sjælland havde en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,6 procentpoint, hvilket svarer til en andel af ledige stillinger på 2,8 pct. Laveste stigning i andelen af ledige stillinger på 1,4 procentpoint havde Region Midtjylland. Her var andelen af ledige stillinger 2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen af ledige stillinger steg mindst for de største arbejdssteder, For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,5 pct. ledige stillinger, sammenlignet med samme periode året før. Dermed havde de største arbejdssteder både den mindste fremgang samt laveste andel af ledige stillinger. Den største fremgang i andelen af ledige stillinger havde arbejdssteder med 10-49 ansatte. Her steg andelen med 2,1 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Både for de mindste arbejdssteder - med under 10 ansatte - samt arbejdssteder med 50-99 ansatte steg andelen af ledige stillinger med 1,5 procentpoint, til en andel på hhv. 3,8 og 2,7 pct. ledige stillinger. Dermed havde de mindste arbejdssteder kvartalets højeste andel af ledige stillinger., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2020, 2021, 2020, 2021,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 24, 868, 32, 065, 36, 134, 39, 476, 53, 511, 1,4, 1,8, 2,0, 2,2, 3,0, I alt - faktiske, 26, 284, 32, 735, 33, 489, 39, 300, 56, 543, 1,5, 1,8, 1,9, 2,2, 3,1, Hovedstaden , 11, 162, 12, 030, 12, 991, 16, 200, 21, 155, 1,8, 1,9, 2,1, 2,6, 3,3, Sjælland , 1, 991, 3, 042, 2, 971, 3, 067, 5, 236, 1,2, 1,7, 1,7, 1,8, 2,8, Syddanmark, 5, 190, 6, 366, 7, 102, 7, 612, 12, 044, 1,5, 1,8, 2,0, 2,2, 3,3, Midtjylland, 5, 250, 6, 830, 6, 724, 8, 435, 11, 842, 1,3, 1,7, 1,6, 2,0, 2,7, Nordjylland, 1, 260, 2, 614, 1, 730, 2, 409, 3, 801, 0,9, 1,9, 1,2, 1,7, 2,6, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 431, 1, 853, 1, 972, 1, 576, 2, 466, 2,4, 2,9, 2,9, 2,3, 3,5, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 2. kvt. 2021,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 543, 12, 535, 20, 112, 6, 467, 14, 964, 2, 466, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 8, 368, 868, 2, 123, 917, 4, 456, 5, Bygge og anlæg, 6, 234, 2, 239, 2, 626, 578, 766, 25, Handel og transport mv., 20, 927, 5, 867, 9, 415, 1, 791, 3, 544, 309, Information og kommunikation, 5, 514, 912, 2, 040, 717, 1, 786, 58, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2, 885, 595, 522, 508, 1, 240, 21, Erhvervsservice, 12, 615, 2, 054, 3, 386, 1, 956, 3, 172, 2, 048,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 3,1, 3,8, 3,3, 2,7, 2,5, 3,5, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,4, 2,9, 2,7, 1,9, 2,3, 0,6, Bygge og anlæg, 3,3, 4,7, 3,6, 2,2, 2,0, 1,8, Handel og transport mv., 2,9, 4,1, 3,0, 1,9, 2,2, 1,4, Information og kommunikation, 4,5, 4,6, 5,7, 4,8, 3,8, 1,8, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,2, 2,0, 2,0, 3,0, 2,2, 3,9, Erhvervsservice, 3,9, 3,6, 3,8, 5,1, 3,3, 4,8, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 2. kvt. 2021, 9. september 2021 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2021, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/33284

      Nyt

      NYT: Aftagende lønudvikling i første kvartal 2021

      31. maj 2021, Ændret 26. august 2021 kl. 11:20, Efterudgivelsen er der konstateret fejl i tabellen. Rettelsen påvirker ikke hovedhistorien eller teksten, og tallene i Statistikbanken er heller ikke påvirket. Rettelsen er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der var i første kvartal 2021 en aftagende lønudvikling sammenlignet med det forudgående kvartal. Den samlede lønudvikling var 2,0 pct. sammenlignet med samme kvartal i 2020. Lønudviklingen var dog stigende i virksomheder og organisationer (den private sektor), hvor timelønnen steg 2,5 pct., hvilket var højere end forudgående kvartal. Omvendt var der i den statslige sektor en lønudvikling på 0,5 pct. i samme periode. I kommuner og regioner steg timelønnen henholdsvis 1,0 og 1,9 pct. på årsbasis. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, Bygge og anlæg steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,5 pct. havde ansatte inden for branchen , bygge og anlæg, den højeste lønudvikling på årsbasis i første kvartal 2021 i den private sektor. Mindst var stigningen inden for , undervisning og sundhed mv., med 1,9 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, . var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,4 pct. i årets første kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:79, ), . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,0 pct. i første kvartal 2021. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,1 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 4. kvt. 2020, 1. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,0, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,2, 2,3, Bygge og anlæg, 3,3, 3,5, Handel og transport mv., 2,3, 2,4, Information og kommunikation, 2,9, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,0, 3,1, Erhvervsservice, 2,4, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 1,6, 1,9, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,0, 0,5, Regioner, 2,9, 1,9, Kommuner, 2,6, 1,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 1. kvt. 2021, 31. maj 2021 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31876

      Nyt

      NYT: Lidt flere nye firmaer i 2019

      3. juni 2021, Der blev skabt 33.930 reelt nye firmaer i 2019. Det er en stigning på ca. 2 pct. i forhold til 2018, og antallet af nye firmaer var i 2019 næsten på niveau med 2016, hvor der blev skabt mere end 34.000 nye firmaer - det højeste niveau siden finanskrisen indtraf. Blandt de nye firmaer i 2019 havde 10.879 af dem ansatte lønmodtagere. Det er det højeste antal målt i statistikkens dækningsperiode fra 2001, og det svarer til 32 pct. af alle nye firmaer. Andelen af nye firmaer med ansatte har ligget på 30 pct. eller mere siden 2012., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo1, Flest nye firmaer er stadig personligt ejede, Hovedparten af de reelt nye firmaer har historisk set været oprettet som personligt ejede firmaer, også kendt som enkeltmandsfirmaer. I perioden 2001-2013 udgjorde enkeltmandsfirmaer mellem 51,9 pct. og 60,9 pct. af alle nye firmer, og så sent som i 2016 var mere end halvdelen af de nye firmaer enkeltmandsfirmaer. I 2019 var andelen 48,8 pct. For enkeltmandsfirmer gør det sig gældende, at ejerne ikke kan være ansat i firmaet som lønmodtager. Det er modsat firmaer på selskabsform, fx anpartsselskaber, hvor ejerne godt kan være ansat og modtage løn fra firmaet. Den faldende andel enkeltmandsfirmaer blandt de nye firmaer kan derfor være medvirkende til den stigende andel nye firmaer med ansatte., Særligt har andelen af nye firmaer oprettet som anpartsselskaber været stigende i statistikkens dækningsperiode. I 2019 var der 14.430 nye anpartsselskaber, svarende til 42,5 pct. af alle nye firmaer. I 2001 udgjorde den ejerform kun 20,1 pct. af de nye firmaer. Et tilsvarende mønster kan også findes i hele bestanden af reelt aktive firmaer i Danmark, hvor tal fra , Generel firmastatistik, viser, at antallet af anpartsselskaber steg fra ca. 39.000 i år 2000 til over 117.000 i 2019 (se , www.statistikbanken.dk/gf5, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo5, Mere end en tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 35 pct. af alle beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2019 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til mere end 3.100 beskæftigede. Beskæftigelsen inden for , handel og transport mv, . var placeret i 6.350 nye firmaer. Med mere end 8.500 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder brancherne , virksomhedskonsulenter, og , ejendomsservice., Nye firmaer fordelt på brancher,  , Nye firmaer, Fuldtidsansatte,  , 2018, 2019, 2018, 2019,  , antal, årsværk, I alt, 33, 295, 33, 930, 8, 041, 9, 078, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 798, 1, 769, 99, 135, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 460, 1, 510, 322, 420, Råstofindvinding, 21, 19, 4, 2, Industri, 1, 246, 1, 304, 301, 391, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 193, 187, 17, 27, Bygge og anlæg, 3, 544, 3, 398, 1, 313, 1, 186, Handel og transport mv., 6, 071, 6, 349, 2, 550, 3, 105, Handel, 3, 635, 3, 198, 1, 106, 1, 122, Handel med biler og motorcykler, 571, 542, 160, 164, Engroshandel, 999, 1, 001, 363, 322, Detailhandel, 1, 643, 1, 655, 584, 637, Transport, 1, 259, 1, 430, 491, 759, Hoteller og restauranter, 1, 599, 1, 721, 953, 1, 223, Information og kommunikation, 3, 020, 2, 904, 686, 694, Finansiering og forsikring, 1, 648, 1, 567, 288, 288, Ejendomshandel og udlejning, 2, 525, 2, 304, 240, 301, Erhvervsservice, 8, 107, 8, 528, 1, 655, 1, 774, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 483, 2, 733, 394, 722, Kultur, fritid og anden service, 2, 638, 2, 866, 494, 453, Uoplyst aktivitet, 1, 2, 0, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/gf7, Erhvervsdemografi 2019, 3. juni 2021 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32039

      Nyt

      NYT: Højeste lønstigninger i kommuner og regioner

      31. august 2015, I årets andet kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,8 pct. både for ansatte i kommuner og de ansatte i regionerne. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. Den laveste lønudvikling i andet kvartal havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til første kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set tiltaget især i kommuner med 0,8 procentpoint og i regioner med 0,4 procentpoint. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis i gennemsnit med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. For de statsansatte er lønudviklingen på årsbasis uændret i forhold til første kvartal. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Stigning i forbrugerpriser på 0,6 pct. i samme periode, For andet kvartals midterste måned, maj, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2015:285, ). Lønnen er i perioden altså steget mere end priserne i alle sektorer med undtagelse af staten, hvor lønstigningen på årsbasis kun var på 0,4 pct. i årets andet kvartal., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 3,1 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til andet kvartal sidste år. Dernæst kom ansatte inden for , bygge og anlæg, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,7 pct. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv, . og inden for , kultur, fritid og anden service, , havde med 0,6 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til andet kvartal 2014., Lave lønstigninger for samtlige brancher i staten, Samtlige brancher under den statslige sektor havde i årets andet kvartal en årlig lønstigning på 0,6 pct. eller mindre. Højest var lønstigningen for de statslige ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,6 pct., mens ansatte inden for , kultur og fritid, havde den mindste lønudvikling på kun 0,2 pct., I kommuner og regioner samlet set steg lønnen mest for ansatte inden for , kultur og fritid, med 2,5 pct. i forhold til andet kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,5 pct., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2.kvt., 1. kvt. 2014, 2. kvt. 2014,  ,  ,  , - 1. kvt. 2015, - 2. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,2, 127,8, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 129,0, 130,0, 1,3, 1,9, Bygge og anlæg, 125,0, 126,7, 1,8, 2,7, Handel og transport mv., 125,1, 125,3, 1,0, 0,9, Information og kommunikation, 129,3, 129,5, 1,3, 1,3, Finansiering og forsikring, 136,2, 137,3, 1,7, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 124,8, 126,0, 1,7, 3,1, Erhvervsservice, 128,5, 128,8, 2,4, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,5, 0,6, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,0, 122,3, 0,5, 0,6, Staten i alt, 128,1, 129,1, 0,4, 0,4, Forskning og udvikling, 130,1, 131,4, 0,0, 0,6, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 125,9, 126,7, 0,4, 0,3, Undervisning, 127,1, 128,1, 0,2, 0,3, Kultur og fritid, 128,9, 129,3, 0,8, 0,2, Kommuner og regioner i alt, 129,0, 130,3, 1,1, 1,8, Rengøring og anden operationel service, 135,9, 135,3, 1,3, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,6, 127,8, 0,6, 1,9, Undervisning, 130,6, 131,0, 1,2, 2,1, Sundhedsvæsen, 127,2, 128,7, 1,2, 1,8, Sociale institutioner, 127,9, 129,9, 0,8, 1,5, Kultur og fritid, 132,6, 132,8, 2,1, 2,5, Regioner i alt, 129,5, 131,0, 1,4, 1,8, Kommuner i alt, 128,4, 129,7, 1,0, 1,8, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 2. kvt. 2015, 31. august 2015 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19332

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation