Søgeresultat

Udgivelser

Blandt lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau var løngabet mellem mænd og kvinder i 2020 størst i den private sektor

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=92

Udgivelser

Lidt flere mænd and kvinder prøver at finde en kæreste på nettet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=421

LBESK44: Lønmodtagere

enhed, bopælslandsdel, køn og alder
2008K1-2025K3 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LBESK44

Statistikbanktabel

VIE825: Vielser

mandens eller ældste persons alder, kvindens eller yngste persons alder og vielsesmyndighed
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/VIE825

Statistikbanktabel

NYT: Højere lønstigninger

31. maj 2016, I årets første kvartal havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,1 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer steg den gennemsnitlige timeløn i første kvartal med 1,8 pct. på årsbasis. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,2 pct. på årsbasis. Den årlige lønstigning er i alle sektorer højere end i fjerde kvartal 2015. I både kommuner og regioner er stigningen på årsbasis øget mest med 0,6 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. Derefter kom de statsansatte, hvis lønudvikling var 0,4 procentpoint højere i årets første kvartal end kvartalet før. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis med 0,3 procentpoint i forhold til kvartalet før., Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode, I første kvartals midterste måned, februar, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:109, ). Lønnen er i årets første kvartal altså steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Især høj lønvækst i ejendomshandel og finansiering, I virksomheder og organisationer er det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,7 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til første kvartal 2015. De blev efterfulgt af ansatte inden for , finansiering og forsikring, med en årlig stigning på 2,5 pct. i perioden. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde med 1,2 pct. den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i virksomheder og organisationer. Det lå også lavest i det foregående kvartal., Sociale institutioner steg mest inden for offentlig forvaltning og service, I staten var lønstigningen i første kvartal højest for de ansatte inden for , statslig administration, forsvar og politi,, som steg med 1,7 pct. Inden for statslig , forskning og udvikling, steg gennemsnitstimelønnen mindst med 0,4 pct. i samme periode. Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sociale institutioner, med 2,4 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , kommunal og regional administration, og inden for , undervisning, med 1,7 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, 2016, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2014, 1. kvt. 2015,  ,  ,  , - 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 128,8, 129,4, 1,5, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,9, 131,8, 1,9, 2,2, Bygge og anlæg, 126,5, 127,3, 1,8, 2,1, Handel og transport mv., 126,3, 126,8, 1,0, 1,4, Information og kommunikation, 130,9, 131,3, 1,8, 1,5, Finansiering og forsikring, 138,9, 139,7, 2,3, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 128,0, 127,2, 2,3, 2,7, Erhvervsservice, 130,1, 130,7, 1,7, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 125,2, 125,8, 1,6, 2,1, Kultur, fritid og anden service, 122,6, 123,3, 0,1, 1,2, Staten i alt, 129,9, 129,6, 0,8, 1,2, Forskning og udvikling, 131,1, 130,6, -0,2, 0,4, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 128,1, 128,1, 0,5, 1,7, Undervisning, 128,2, 128,4, 0,8, 1,0, Kultur og fritid, 129,1, 130,1, 0,9, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 131,5, 131,9, 1,6, 2,2, Rengøring og anden operationel service, 137,9, 138,8, 2,0, 2,1, Kommunal og regional administration, 129,0, 128,8, 1,9, 1,7, Undervisning, 132,4, 132,7, 1,8, 1,7, Sundhedsvæsen, 129,1, 129,9, 1,5, 2,1, Sociale institutioner, 130,7, 130,9, 1,7, 2,4, Kultur og fritid, 134,4, 135,3, 1,7, 2,0, Regioner i alt, 131,4, 132,2, 1,5, 2,1, Kommuner i alt, 130,9, 131,3, 1,7, 2,3, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2016, 31. maj 2016 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23387

Nyt

NYT: Størst vækst i de mellemstore virksomheder

3. maj 2023, I 2021 var der 328.500 reelt aktive virksomheder i Danmark. Der var tale om en samlet stigning på 5.750 firmaer, svarende til 1,8 pct., i forhold til året før. Antallet af beskæftigede (omregnet til fuldtidsansatte) voksede med næsten 64.000, svarende til 2,8 pct., fra 2.288.000 i 2020 til 2.352.000 i 2021. Antallet af virksomheder og ansatte steg inden for alle størrelsesgrupper. Den største relative vækst, målt på både antal firmaer og antal ansatte, var i de mellemstore virksomheder med 50-249 ansatte. Antallet af ansatte steg med 13.000, svarende til 3,5 pct., mens antallet af firmaer steg med 120 svarende til 3,1 pct., Kilde: Baseret på særkørsel fra , www.statistikbanken.dk/gf8, Nye muligheder med data fordelt på kommuner, Den nye statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/gf02, gør det muligt at trække information om antal firmaer, fordelt på kommuner, landsdele og regioner samt det mest detaljerede brancheniveau. Generel firmastatik opgøres på firmaniveau, hvilket betyder, at firmaer med flere arbejdssteder kun tæller med i den kommune, som hovedsædet er placeret i., Industrivirksomhederne fylder mindst i de store byer, Kortet herunder er lavet med et udtræk fra den nye statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/gf02, . Andelen som , Industri mv., udgør, målt på antal firmaer, er størst i de tre landkommuner Mariagerfjord (13,1 pct.), Morsø (12 pct.) og Lemvig (11,6 pct.). Modsat findes industrivirksomhedernes laveste andele i hovedstadskommunerne Gentofte (2,5 pct.), Frederiksberg (2,9 pct.) og Hørsholm (2,9 pct.). På landsplan udgør , Industri mv., 6 pct. af de reelt aktive virksomheder. Kortet nedenfor illustrerer at , Industri mv., i de fleste land-, oplands- og provinskommuner udgør en andel, der ligger over gennemsnittet, mens andelen ligger under landsgennemsnittet i samtlige storby- og hovedstadskommuner., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf02, Stor forskel på erhvervssammensætningen i land og by, I landkommunerne udgjorde , Industri mv.,   8,2 pct. af virksomhederne, hvilket er en dobbelt så stor andel som i hovedstads- og storbykommunerne. Ikke overraskende er forskellen endnu større, når man ser på de primære erhverv , Landbrug, skovbrug og fiskeri, , som fylder meget lidt i hovedstads- og storbykommunerne. Omvendt forholder det sig inden for , Information og kommunikation, , hvor andelen i hovedstads- og storbykommunerne er over fire gange større end i landkommunerne. , Handel og transport mv., viser en lighed imellem landkommunerne og hovedstads- og storbykommunerne, denne branchegruppe udgør over 20 pct. i begge områder. , Erhvervssammensætning i hovedstads- og storbykommuner og i landkommuner. 2021,  , Hovedstads- og storbykommuner, Landkommuner,  , Antal, Andel pct., Antal, Andel pct., I alt, 134, 592, 100,0, 66, 331, 100,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 624, 1,2, 11, 532, 17,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 379, 4,0, 5, 418, 8,2, Bygge og anlæg, 11, 206, 8,3, 7, 808, 11,8, Handel og transport mv., 28, 074, 20,9, 13, 481, 20,3, Information og kommunikation, 13, 112, 9,7, 1, 405, 2,1, Finansiering og forsikring, 7, 151, 5,3, 2, 416, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 11, 601, 8,6, 6, 553, 9,9, Erhvervsservice, 30, 829, 22,9, 8, 099, 12,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 13, 705, 10,2, 4, 585, 6,9, Kultur, fritid og anden service, 11, 901, 8,8, 5, 020, 7,6, Uoplyst aktivitet, 10, 0,0, 14, 0,0, Anm: Kommunegrupperne kan ses på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf02, Generel firmastatistik 2021, 3. maj 2023 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45786

Nyt

NYT: Lønningerne er steget4,8 pct. det seneste år

29. november 2024, Ændret 12. december 2024 kl. 08:00, Lønindeks 3. kvt. 2024 er rettet, da en mængde data ved en fejl var frasorteret ved beregningen. Fejlen berører det overordnede lønindekstal samt en række delindeks, hovedsageligt i sektoren virksomheder og organisationer og i begrænset omfang i sektorerne kommuner og stat, mens indekstallene for regionerne ikke er berørt af fejlen. Desuden er 3. kvt. 2023 til 2. kvt. 2024 opdaterede for det standardberegnede lønindeks, fordi en tidligere konstateret fejl i form af frasortering af personalekategorien ph.d.-stipendiater har skullet rettes yderligere et kvartal tilbage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med , 4,8, pct. i tredje kvartal 2024 i forhold til tredje kvartal 2023. Stigningerne i andet og tredje kvartal er de største, der er opgjort i seriens historie, dvs. siden første kvartal 2017. Med denne udgivelse er det standardberegnede lønindeks for , tredje og, fjerde kvartal 2023 samt første og andet kvartal 2024 blevet opdateret i statistikbanken pga. en fejl i behandlingen af datagrundlaget. Se beskrivelse af opdateringen i afsnittet , Særlige forhold, nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort for sektorer, I staten (inklusiv sociale kasser og fonde) , steg lønningerne med 6,5 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024 og, i kommunerne steg lønningerne med 5,7 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med , 4,4, pct. i samme periode. I regionerne steg lønningerne med 4,9 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort på brancher i privat sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i tredje kvartal 2024 med en stigning på , 5,4, pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg , 3,6, pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2024, 3. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 5,3, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 5,3, 4,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,9, 5,1, Bygge og anlæg, 6,8, 4,2, Handel og transport mv., 5,3, 3,9, Information og kommunikation, 4,7, 4,0, Finansiering og forsikring, 4,4, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,5, 4,2, Erhvervsservice, 4,7, 4,6, Undervisning og sundhed mv., 5,3, 5,4, Kultur, fritid og anden service, 5,1, 4,3, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,5, Regioner, 3,7, 4,9, Kommuner, 5,1, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ved offentliggørelsen 29. november 2024 blev det standardberegnede lønindeks revideret for fjerde kvartal 2023 samt for første og andet kvartal 2024, fordi personalekategorien ph.d.-stipendiater ved en fejl ikke indgik i beregningsgrundlaget. Denne rettelse er ifm. indeværende rettede offentliggørelse pr. 12. december 2024 ført yderligere et kvartal tilbage, så også tallene for tredje kvartal 2023 er rettet. Desuden har det for tredje kvartal 2024 ifm. indeværende rettede offentliggørelse været nødvendigt at foretage en genberegning, fordi en større datamængde for dette kvartal ved en fejl ikke indgik i det oprindelige beregningsgrundlag., Rettelsen vedr. ph.d.-stipendiater har ikke påvirket det implicitte lønindeks. Derimod påvirkede fejlen den årlige lønstrukturstatistik, der 28. november 2024 blev revideret for årene 2022 og 2023. Rettelsen vedr. tredje kvartal 2024 har både betydning for det standardberegnede og det implicitte lønindeks., Rettelsen vedrørende ph.d.-stipendiater medfører, at årsstigningen i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), ændres fra 5,7 pct. til 6,5 pct. Derudover ændrer rettelsen af fejlen en række delindeks hovedsageligt inden for , videnservice, , , forskning og udvikling, samt , undervisning, i staten., Rettelsen specifikt vedrørende 3. kvartal 2024 giver en række ændringer, primært i sektoren , virksomheder og organisationer., Årsstigningen i denne sektor ændres med 0,6 procentpoint, fra 5,0 til 4,4 pct. Der er også rettelser i flere af underbrancherne, mest markant i branchen , finansiering og forsikring, , der justeres ned med 4,4 procentpoint fra 8,0 til 3,6 pct., Lønindeks 3. kvt. 2024, 29. november 2024 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48658

Nyt

NYT: Lille stigning i antallet af ledige stillinger

25. november 2024, Antallet af ledige stillinger i den private sektor steg en smule i tredje kvartal til 52.100 fra 51.900 i andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Andelen af ledige stillinger udgjorde i tredje kvartal 2,6 pct. af samtlige stillinger, hvilket var uændret i forhold til andet kvartal. Sammenlignet med tredje kvartal 2023 var der 400 flere ledige stillinger i tredje kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Region Nordjylland havde det største fald i andelen af ledige stillinger, Region Nordjylland havde i tredje kvartal det største fald i andelen af ledige stillinger på 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal sidste år. Med dette fald havde Region Nordjylland samtidig kvartalets laveste andel af ledige stillinger på 1,7 pct., hvilket var 0,8 procentpoint under landsgennemsnittet på 2,5 pct. De ledige stillinger i Region Hovedstaden udgjorde 2,9 pct. af samtlige stillinger, hvilket var den højeste andel ledige stillinger blandt regionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen af ledige stillinger i information og kommunikation er steget, Branchen , Information og kommunikation, oplevede den største stigning i andelen af ledige stillinger, så de udgjorde 3,6 pct., hvilket var en stigning på 0,4 procentpoint sammenlignet med tredje kvartal 2023. , Bygge og anlæg, samt , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, fulgte efter med en stigning på 0,1 procentpoint. , Erhvervsservice, havde det største fald med en nedgang på 0,3 procentpoint fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024, hvilket resulterede i en andel af ledige stillinger på 2,9 pct. målt i forhold til det samlede antal stillinger i branchen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2023, 2024, 2023, 2024,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 638, 49, 798, 51, 229, 51, 901, 52, 055, 2,7, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, I alt - faktiske, 52, 567, 46, 807, 50, 878, 55, 301, 52, 930, 2,6, 2,3, 2,5, 2,7, 2,5, Hovedstaden , 21, 424, 20, 344, 21, 351, 22, 462, 23, 016, 2,9, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, Sjælland , 4, 420, 3, 876, 5, 091, 6, 371, 4, 782, 2,2, 1,9, 2,5, 3,1, 2,3, Syddanmark, 9, 298, 7, 901, 8, 779, 10, 621, 9, 812, 2,5, 2,1, 2,4, 2,8, 2,5, Midtjylland, 11, 150, 9, 577, 9, 601, 9, 967, 9, 769, 2,4, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, Nordjylland, 3, 578, 2, 899, 3, 491, 3, 487, 2, 825, 2,1, 1,8, 2,2, 2,1, 1,7, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 697, 2, 210, 2, 566, 2, 392, 2, 725, 4,1, 3,5, 4,2, 3,9, 3,9, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 3. kvt. 2024,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 52, 930, 10, 709, 17, 285, 7, 183, 14, 698, 2, 492, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 7, 950, 629, 1, 594, 935, 4, 720, 5, Bygge og anlæg, 5, 071, 1, 336, 2, 064, 820, 818, 13, Handel og transport mv., 20, 060, 4, 967, 8, 120, 1, 991, 4, 042, 907, Information og kommunikation, 4, 822, 1, 414, 1, 421, 693, 1, 230, 26, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3, 050, 728, 757, 536, 1, 025, 3, Erhvervsservice, 11, 976, 1, 634, 3, 328, 2, 209, 2, 864, 1, 538,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,5, 3,2, 2,5, 2,5, 2,1, 3,9, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,1, 2,1, 1,9, 1,8, 2,2, 0,5, Bygge og anlæg, 2,5, 2,8, 2,8, 3,0, 1,7, 1,7, Handel og transport mv., 2,4, 3,4, 2,3, 1,7, 2,2, 3,9, Information og kommunikation, 3,6, 6,7, 3,7, 3,3, 2,4, 1,6, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,2, 2,5, 2,3, 3,0, 1,8, 1,8, Erhvervsservice, 2,9, 2,6, 3,0, 4,0, 2,2, 4,2, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 3. kvt. 2024, 25. november 2024 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48623

Nyt

NYT: Antallet af ledige stillinger stiger fortsat

9. juni 2022, I første kvartal 2022 steg antallet af ledige stillinger i den private sektor med 2.600 til 68.300, når der er korrigeret for sæsonudsving. Stigningen fra de foregående seks kvartaler er dermed fortsat. I forhold til starten af 2020, umiddelbart før den første nedlukning grundet Covid-19, var der 94 pct. flere ledige stillinger i første kvartal 2022. Andelen af ledige stillinger udgjorde i første kvartal 3,7 pct. af samtlige stillinger. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til kvartalet før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Andelen af ledige stillinger er nu størst i Region Syddanmark, For første gang siden statistikkens start i 2010 havde Region Hovedstaden ikke den højeste andel af ledige stillinger i første kvartal 2022. Region Syddanmark har overtaget denne placering efter at have haft den største stigning på 1,7 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal sidste år. Herefter udgjorde de ledige stillinger i Syddanmark 3,9 pct. af samtlige stillinger i regionen. Mindste stigning i andelen af ledige stillinger på 0,9 procentpoint havde Region Sjælland. Samtidig havde regionen også den lavest andel af ledige stillinger med 2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Størst stigning i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Branchen , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, havde i første kvartal 2022 den største stigning i andelen af ledige stillinger på 1,6 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Med en andel af ledige stillinger på 4,8 pct. var , information og kommunikation, den branche, der havde den højeste andel af ledige stillinger i første kvartal, idet andelen for denne branche steg med 1,1 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Mindst stigning i finansiering, forsikring og ejendomshandel, Finansiering, forsikring og ejendomshandel, havde i første kvartal med 0,6 procentpoint den mindste stigning i andelen af ledige stillinger til 2,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dermed havde branchen fortsat den laveste andel af ledige stillinger. , Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde den største stigning, Den største stigning i andelen af ledige stillinger havde arbejdssteder med 10-49 ansatte. Her steg andelen med 1,5 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 3,7 pct. For de mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - steg andelen af ledige stillinger mindst med 1,0 procentpoint til 3,9 pct. ledige stillinger i første kvartal, sammenlignet med samme periode året før. Hermed havde de mindste arbejdssteder dog stadig den højeste andel af ledige stillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2021, 2022, 2021, 2022,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 39, 939, 53, 728, 60, 107, 65, 697, 68, 332, 2,3, 3,0, 3,3, 3,6, 3,7, I alt - faktiske, 39, 476, 55, 781, 61, 502, 62, 423, 67, 697, 2,2, 3,0, 3,3, 3,3, 3,6, Hovedstaden , 16, 399, 21, 068, 23, 835, 26, 035, 25, 880, 2,6, 3,3, 3,6, 3,8, 3,8, Sjælland , 3, 052, 5, 239, 6, 214, 4, 965, 5, 054, 1,8, 2,9, 3,2, 2,7, 2,7, Syddanmark, 7, 589, 11, 608, 11, 751, 12, 522, 14, 280, 2,2, 3,2, 3,2, 3,4, 3,9, Midtjylland, 8, 379, 11, 563, 12, 475, 12, 641, 14, 388, 2,0, 2,7, 2,9, 2,9, 3,3, Nordjylland, 2, 481, 3, 840, 4, 243, 3, 373, 4, 686, 1,8, 2,6, 2,8, 2,2, 3,0, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 575, 2, 464, 2, 985, 2, 888, 3, 409, 2,3, 3,5, 4,2, 3,7, 4,9, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 1. kvt. 2022,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 67, 697, 12, 728, 23, 991, 8, 295, 19, 274, 3, 409, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 12, 072, 753, 4, 379, 1, 278, 5, 659, 4, Bygge og anlæg, 7, 246, 2, 201, 2, 985, 1, 149, 902, 9, Handel og transport mv., 24, 895, 6, 373, 10, 208, 3, 023, 4, 235, 1, 056, Information og kommunikation, 6, 144, 691, 2, 141, 746, 2, 449, 117, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3, 355, 484, 579, 389, 1, 894, 8, Erhvervsservice, 13, 985, 2, 225, 3, 699, 1, 710, 4, 135, 2, 215,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 3,6, 3,9, 3,7, 3,4, 3,1, 4,9, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 3,4, 2,8, 5,2, 2,5, 2,9, 0,8, Bygge og anlæg, 3,8, 4,7, 3,9, 3,9, 2,4, 0,8, Handel og transport mv., 3,3, 4,5, 3,1, 3,1, 2,6, 4,9, Information og kommunikation, 4,8, 3,6, 5,4, 4,8, 4,7, 3,9, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,6, 1,6, 2,2, 3,2, 3,2, 0,9, Erhvervsservice, 4,2, 3,7, 4,3, 4,2, 3,9, 5,3, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 1. kvt. 2022, 9. juni 2022 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2022, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35990

Nyt

NYT: Flere virksomheder anvender kunstig intelligens

12. marts 2025, Antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er næsten fordoblet mellem 2023 og 2024. I virksomheder med mere end ti ansatte er brugen af kunstig intelligens steget fra 15 pct. i 2023 til 28 pct. i 2024. Kunstig intelligens anvendes i 2024 oftest til produktion af skreven tekst eller talt sprog (18 pct.) og til analyse af tekst (17 pct.). Ca. hver tiende virksomhed bruger kunstig intelligens til Machine Learning til dataanalyse og til at automatisere arbejdsgange. Kun 2 pct. af virksomhederne anvender kunstig intelligens-teknologier, som sætter autonome maskiner i stand til bevægelse baseret på observationer af omgivelserne (fx autonome robotter, selvkørende køretøjer og autonome droner). Brugen af kunstig intelligente autonome maskiner er den eneste form for brug af kunstig intelligens, hvor der ikke skete en forøgelse af anvendelsen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Stigning på tværs af alle brancher og størrelsesgrupper, Fra 2023 til 2024 er brugen af kunstig intelligens i virksomheder steget inden for alle brancher og størrelsesgrupper. Brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. 63 pct. af virksomhederne med 250 ansatte eller derover anvender kunstig intelligens, mens det kun gælder hver fjerde virksomhed med 10-49 ansatte. Fordelt på brancher ses samme tendens, hvor brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. Især virksomheder inden for information og kommunikation anvender kunstig intelligens. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Kunstig intelligens anvendes til forskellige formål, Omkring en tredjedel af virksomhederne, der anvender kunstig intelligens i 2024, bruger det til markedsføring eller salg, samt regnskab, kontrol eller økonomistyring. Hver fjerde virksomhed anvender det til forretningsprocesstyring og ledelse. Kun 8 pct. af de virksomheder, som anvender kunstig intelligens, bruger det til logistik. , Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Positive effekter af kunstig intelligens i virksomhederne, 70 pct. af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, angiver, at det har haft en positiv indvirkning gennem effektivisering af arbejdsgange, mens ca. halvdelen oplever en forbedring af virksomhedens produkter, tjenester eller ydelser. En tredjedel af virksomhederne angiver større indtjening, samt bedre grundlag for at tage beslutninger og lede virksomheden som positive effekter af at bruge kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Årsager til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier, Blandt de virksomheder, som overvejer at anvende kunstig intelligens, er manglende viden og erfaring den største barriere for ikke at anvende det. 80 pct. angiver manglende relevant viden og erfaring i virksomheden, som årsag til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at de mangler et overblik over de lovmæssige konsekvenser, mens 40 pct. angiver, at overvejelser omkring overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv er årsag til ikke at anvende kunstig intelligens. 15 pct. af virksomhederne svarer, at det ikke er nyttigt for virksomheden at anvende kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data it-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens, 12. marts 2025 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55352

Nyt