Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2611 - 2620 af 3773

NYT: Stort fald i danske studerendes udvekslingsophold

17. maj 2021, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2019-2020 end i perioden 2018-2019. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og det er desuden den næststørste ændring mellem to perioder, kun overgået af perioden 2015-2016, hvor der var en stigning på 2.900 ophold i forhold til 2014-2015. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020. Det skal desuden understreges, at tællingen dækker afsluttede ophold i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, hvorfor en del af opholdene fandt sted inden COVID-19 for alvor satte ind., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udenlandske studerenes ophold i Danmark er næsten uændret, Den samme udvikling kan dog ikke findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2019-2020 kun er faldet med 300 ophold eller 3,6 pct. , De udenlandske studerende afslutter primært deres udvekslingsophold i januar og juni. 75 pct. af udvekslingsopholdene varer 4-6 måneder, hvormed de må formodes at være begyndt inden grænserne for alvor blev lukket i 2020. De danske studerende afslutter derimod deres udvekslingsophold mere jævnt fordelt over året. Derfor må opholdene formodes at være mere påvirkede af de lukkede grænser. Kun 55 pct. af de danske studerendes udvekslingsophold varer 4-6 måneder, mens 29 pct. tager et udvekslingsophold på tre måneder eller under. , Store forskelle landene imellem, Australien overhalede i perioden 2019-2020 Storbritannien, som næstmest populære udvekslingsmål for danske studerende. Ligeledes var der igen flere studerende, som tog til Sverige end til Belgien. I begge tilfælde skyldtes det, at Storbritannien og Belgien oplevede relativt store fald på hhv. 389 og 121 udvekslingsophold, mens Australien og Sverige oplevede en nogenlunde stabil udvikling med et fald på hhv. 38 og 6 ophold., USA er fortsat danske studerendes mest populære land at tage på udvekslingsophold i, selvom der de senere år har været et stort fald, så de i dag ligger på ca. 1.300 ophold. Dette er på niveau med antallet af ophold i 2013., Tyskland og Norge har ligeledes oplevet et stort fald i antallet af danske udvekslingsophold fra 866 og 591 ophold i 2017-2018 til 481 og 427 ophold i 2019-2020., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Faldet er på tværs af de faglige områder, Antallet af danske studerendes udvekslingsophold faldt fra perioden 2019 til 2020 for alle faglige områder. Området , business, administration and law, oplevede det største fald på 864 ophold fra 2018-2019 til 2019-2020. , Business, administration and law, har dog også været det fagområde med flest udvekslingsophold siden 2010, i 2019-2020 med 3.255 udvekslingsophold. Dette er over 800 ophold mere end de samlede STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Mathematics). , Danske studerendes udvekslingsophold på STEM-uddannelserne faldt ligeledes fra 2019 til 2020, men set i forhold til de øvrige fagområder og uddannelsernes generelle niveau, var det et relativt lille fald. Antallet af STEM-ophold faldt fra 2.763 til 2.442 i perioden, hvilket er et fald på cirka 300 ophold. , Faldet i antal udvekslingsophold for STEM-uddannelserne kom primært fra ingeniøruddannelserne, mens både it-uddannelserne og de øvrige naturvidenskabelige uddannelser stort set havde samme antal udvekslingsophold i 2019-2020 som i 2018-2019. , Af de øvrige fagområder adskiller , health and welfare, sig ved at være noget mindre end STEM og , business, administration and law, (1.700 ophold i 2019-2020), men alligevel har de oplevet det næststørste fald i antallet af danske studerendes udvekslingsophold (513 færre ophold i 2019-2020)., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2019/2020, 17. maj 2021 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2022, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32771

Nyt

NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

29. maj 2015, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Erhvervsbeskæftigelsen 2013, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervsbeskæftigelsen, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19275

Nyt

NYT: Størst andel uden uddannelse i Region Sjælland

30. marts 2021, I 2020 havde 24 pct. af de 25-69 årige ikke taget hverken en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvilket vil sige, at næsten hver fjerde i denne aldersgruppe ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er dog forskelle, når man sammenligner regionerne. Region Sjælland har med lidt over 26 pct. den højeste andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I den anden ende af skalaen findes Region Hovedstaden med en andel på 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Region Nordjylland har størst fald i andel uden uddannelse, Andelen blandt de 25-69 årige, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været dalende i årevis. Det største fald er sket i Region Nordjylland. Her er andelen faldet med 6 procentpoint fra 31 pct. i 2010 til 25 pct. i 2020. Til sammenligning har Region Sjælland haft det laveste fald siden 2010. Her ses et fald på 4 procentpoint fra 30 pct. i 2010 til 26 pct. i 2020. De lokale forskelle har medført at Region Nordjylland, der havde den største andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 25-69 årige i 2010, nu ligger i midten af feltet. På landsplan er andelen faldet med næsten 5 procentpoint siden 2010., Størst forskel mellem Allerød og Ishøj, Sammenligner man andelen af de 25-69 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på kommunalt plan, ses en forskel på 19 procentpoint i 2020. Den højeste andel i 2020 ses i Ishøj, hvor 35 pct. i den aldersgruppe er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den laveste andel på 16 pct. skal findes i Allerød. I 2010 var Allerød med 19 pct. også den kommune med den laveste andel, mens Ishøj lå næstøverst med en andel på 40 pct., kun overgået af Læsø med en andel på 42 pct., Region Hovedstaden har den største forskel, Hovedstaden skiller sig som nævnt ud ved at have den største variation på 19 procentpoint mellem Allerød og Ishøj blandt regionens kommuner. De fire andre regioner har en forskel fra 11 til 14 procentpoint, hvor Region Midtjylland har den mindste forskel blandt kommunerne i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Dem uden uddannelse er i højere grad uden for arbejdsstyrken, Der er stor forskel mellem gruppen af 25-69-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og dem med enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, når man ser på deres socioøkonomiske status. Den største forskel ses i andelen, som er uden for arbejdsstyrken (fx barsel, passiv kontanthjælp, førtidspension eller efterløn). 1. januar 2020 var 38 pct. af dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uden for arbejdsstyrken, mens det kun gjaldt for 20 pct. af dem med en erhvervsfaglig uddannelse og 15 pct. af dem med en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Flest blandt dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er i gang med en uddannelse. 7 pct. af denne gruppe er i gang med en uddannelse, mens det kun er 3 pct. blandt dem med en erhvervsfaglig uddannelse og 5 pct. blandt dem med en videregående uddannelse. Andelen, der var arbejdsløse, var derimod meget ens; 2 til 3 pct. i alle grupperne. , Befolkningens uddannelse 2021, 30. marts 2021 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32766

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

28. november 2014, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i årets tredje kvartal med 1,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Lønstigningen på årsbasis er dermed yderligere øget en smule i forhold til andet kvartal, hvor den lå på 1,3 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde den største årlige lønstigning på 2,7 pct. i tredje kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 0,4 pct., Øget lønstigning især inden for ejendomshandel og udlejning, Lønudviklingen tiltog i tredje kvartal mest for ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , hvor lønstigningen på årsbasis var 1,5 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , bygge og anlæg, var lønstigningen på årsbasis i tredje kvartal øget med 0,6 procentpoint i forhold til andet kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , undervisning og sundhed mv., fra 1,0 pct. i årets andet kvartal til 0,4 pct. i tredje kvartal. , Udviklingen på årsbasis i gennemsnitstimelønnen på 1,4 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for både de statsansatte og for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,8 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 1,1 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 580, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i tredje kvartal som nævnt var på 1,4 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for tredje kvartals midterste måned, august, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 457, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100), , 2014, Årlig ændring, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2013, 3. kvt. 2013, , , , - 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 125,9, 126,4, 1,3, 1,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 127,7, 128,1, 1,3, 1,2, Bygge og anlæg, 123,3, 124,3, 1,3, 1,9, Handel og transport mv., 124,1, 124,6, 0,9, 1,3, Information og kommunikation, 128,0, 128,0, 1,1, 0,9, Finansiering og forsikring, 134,4, 135,0, 1,3, 1,6, Ejendomshandel og udlejning, 122,2, 123,9, 0,8, 2,3, Erhvervsservice, 126,6, 127,2, 2,6, 2,7, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 122,6, 1,0, 0,4, Kultur, fritid og anden service, 121,6, 121,5, 0,8, 0,7, Lønindeks for virksomheder og organisationer 3. kvt. 2014, 28. november 2014 - Nr. 605, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks for virksomheder og organisationer, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18384

Nyt

NYT: Stabilt niveau af fuldførte uddannelser i Danmark

27. februar 2020, I 2019 lå antallet af fuldførte uddannelsesforløb på de fleste typer uddannelser meget tæt på antallet i 2018. Således var der kun en stigning på 2 pct. fuldførte på gymnasiale uddannelser, 3 pct. på korte videregående uddannelser og mindre end 1 pct. på andre videregående uddannelser. Antallet af fuldførte på videregående uddannelser har dermed stabiliseret sig efter effekterne af fremdriftsreformen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Fald i fuldførte på erhvervsuddannelser skyldes strukturændringer, Hvad angår erhvervsuddannelser, var der i 2019 et fald på 14 pct. fuldførte i forhold til 2018 fra 30.200 til 25.900 studerende. Dette skyldes dog hovedsageligt ændringer i strukturen og længden på to af de største erhvervsuddannelser, nemlig uddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent. Pilles disse uddannelser ud af tallene, er faldet i antal fuldførte på 6 pct. Dette fald kan ses i lyset af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015, hvor man bl.a. indførte karakterkrav., Mere end hver tiende elev på erhvervsuddannelse tager EUX, EUX er et tilbud til elever på erhvervsuddannelser, hvor man kombinerer erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen og dermed får mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse efter endt erhvervsuddannelse. Den 1. oktober 2019 var 13.400 elever i gang med en EUX. Det svarer til 12 pct. af alle igangværende på en erhvervsuddannelse., Bacheloruddannelserne hitter blandt de 20 til 22-årige, Det er typisk de 20-22-årige, som påbegynder en bacheloruddannelse. De udgjorde nemlig 66 pct. af alle dem, der gik i gang med en bacheloruddannelse i 2019. Ser man på de korte og mellemlange videregående uddannelser, er aldersfordelingen mere spredt blandt de nystartede studerende. De 20-22-årige udgjorde 40 pct. af dem, der påbegyndte en kort videregående og 41 pct. af dem, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Erhvervsuddannelser er mest populære i Region Nordjylland, Af de studerende, der påbegyndte en ungdomsuddannelse i 2019, var det i Region Hovedstaden 55 pct., som valgte en gymnasial uddannelse, mens 45 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning var det 41 pct. af de studerende, der valgte en gymnasial uddannelse i Region Nordjylland, mens 59 pct. begyndte på en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2018/2019, 27. februar 2020 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30371

Nyt

NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46850

Nyt

NYT: Stort fald i udvekslingsophold

19. april 2022, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2020-2021 end i perioden 2019-2020. Det drejer sig om 7.756 færre udvekslingsophold eller et fald på 67 pct. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og overgår markant faldet fra perioden 2018-2019 til perioden 2019-2020. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020 og 2021. Den samme udvikling findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2020-2021 er faldet med 4.553 ophold eller 56 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i 2021 foregår tættere på Danmark, Til og med perioden 2019-2020 var USA klart den mest populære udvekslingsdestination for danske udvekslingsstuderende. Det ændrede sig dog i perioden 2020-2021. USA gik fra at modtage 1.300 udvekslingsophold til 121 ophold og faldt dermed fra en førsteplads til en 10. plads. Tyskland har overtaget USA's førsteplads fra en tidligere 6. plads, på trods af et lille fald i modtagne udvekslingsophold fra 481 i perioden 2019-2020 til 360 ophold i perioden 2020-2021. Dette skal sandsynligvis ses i lyset af COVID-19 og håndteringen af pandemien i de enkelte lande. , Top-10 destinationer for danske studerendes udvekslingsophold, Top-10 2021, , Ophold , i 2021, Ændring , fra 2020, Top-10 2020, , Ophold, i 2020, Ændring , i 2021, , antal, , , antal, Land, , , , Land, , , Tyskland, 360, -121, USA, 1, 300, -1, 179, Norge, 299, -128, Australien, 872, -811, Storbritannien, 262, -405, Storbritannien, 667, -405, Spanien, 245, -272, Canada, 517, -473, Frankrig, 239, -110, Spanien, 517, -272, Filippinerne, 147, -, Tyskland, 481, -121, Nederlandene, 136, -284, Kina, 456, -405, Sverige, 135, -85, Norge, 427, -128, Italien, 132, -51, Nederlandene, 420, -284, USA, 121, -1, 179, Frankrig, 349, -110, Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Tre store lande forsvundet fra top-10, Australien, Canada og Kina er ikke længere blandt de ti mest populære mål for danske studerendes udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold er for alle tre lande faldet med over 400 ophold, så de i perioden 2020-2021 kun modtog mellem 40 og 70 udvekslingsophold. Især Australien har, ligesom USA, oplevet et meget voldsomt fald på 811 ophold., Det har medført at landene Italien, Sverige og Filippinerne i stedet er rykket ind i top-10. Dette skyldes et meget lille fald i antal modtagne udvekslingsophold. I Filippinernes tilfælde har der ikke været en ændring, så landet i både perioden 2019-2020 og 2020-2021 modtog 147 udvekslingsophold. , Faldet findes især på fagområdet: Health and welfare, I perioden 2019-2020 udgjorde, health and welfare, 15 pct. (svarende til 1.696 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold. I perioden 2020-2021 udgjorde , health and welfare, kun 7 pct. svarende til 249 ophold., Dette står i stærk kontrast til de andre faglige områder, som også har oplevet et fald i antal udvekslingsophold, men som stadig udgør nogenlunde samme andel af det samlede antal udvekslingsophold. Eksempelvis gik 28 pct. (svarende til 3.253 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold i 2019-2020 på en uddannelse inden for området , business, administration and law., I perioden 2020-2021 udgjorde de 30 pct., svarende til 1.143 ophold., Antallet af udvekslingsophold relateret til STEM-uddannelser udgør ligeledes en stabil andel af de samlede ophold. I perioden 2019-2020 var der 2.439 danske studerende, som tog på udvekslingsophold under en STEM-uddannelse, svarende til 21 pct. I 2020-2021 var dette faldet til 848 ophold eller 22 pct. , Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2020/2021, 19. april 2022 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2023, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39640

Nyt

NYT: Privatansattes løn steg mest i tredje kvartal

29. november 2019, Ansatte i sektoren , virksomheder og organisationer, (det private) havde den største stigning i den gennemsnitlige timeløn med 2,5 pct. i tredje kvartal 2019 sammenlignet med samme kvartal året før. For samtlige af sektorerne i det offentlige faldt den årlige lønudvikling mellem andet kvartal og tredje kvartal 2019. Således endte de statsansatte med en lønudvikling på 2 pct. i årets tredje kvartal, mens kommunalt og regionalt ansatte endte på 1,8 pct. Samlet set steg lønnen med 2,3 pct. i årets tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Alle tal er baseret på resultater for det standardberegnede lønindeks. Hovedfokus i resten af artiklen er på lønudviklingen i hovedbrancherne i det private., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Størstedelen af brancherne i det private har lønstigning på mere end 2,5 pct., Med undtagelse af to brancher, , handel og transport mv., og , ejendomshandel og udlejning, , steg den gennemsnitlige timeløn med 2,5 pct. eller mere i alle hovedbrancher i , virksomheder og organisationer, i årets tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før, ., Størst var stigningen for ansatte inden for , bygge og anlæg, med 3,5 pct., mens ansatte inden for både , finansiering og forsikring, og , kultur, fritid og anden service, havde en stigning i lønnen på 2,9 pct. i årets tredje kvartal. , Størst lønudvikling i bygge og anlæg de sidste tre år, Set over en treårig periode, er det ansatte inden for , bygge og anlæg, som er steget mest i løn. Her har den årlige lønstigningstakt for tredje kvartal i årene 2017-2019 alle ligget på mere end 2,5 pct. Således er der tale om en samlet stigning i lønnen på 9,8 pct. siden tredje kvartal 2016. Der er i samme periode registreret en kraftig stigning i beskæftigelsen inden for , bygge og anlæg, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:384, ). For de resterende hovedbrancher i , virksomheder og organisationer, har lønstigningen i den tilsvarende periode været på mellem 7,3 og 8,1 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden til lønindeksene, og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 3. kvt. 2019, 29. november 2019 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29158

Nyt

NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37365

Nyt

NYT: STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

2. september 2019, Ændret 24. september 2020 kl. 17:00, Der var desværre udeladt studerende med lange videregående uddannelser i opgørelsen. Så stigningen var ikke på 6.982 personer, som først angivet men 9.406. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Set over en tiårig periode fra 2008-2018 er der sket en markant vækst i antallet af studerende, der påbegynder en STEM-uddannelse. Siden 2008 er tilgangen på STEM-uddannelserne steget med , 9.404, personer, svarende til en stigning på 9, 1, pct. Samtidig er den samlede tilgang på videregående uddannelser steget med 5, 6, pct. Hermed er væksten i tilgang på STEM-uddannelser markant højere end væksten i den samlede tilgang på de videregående uddannelser., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., En ud af to STEM-studerende har ikke en STEM-forælder, Ud af samtlige STEM-studerende i 2018 var der 52 pct., som ikke havde mindst en forælder med en højest fuldført STEM-uddannelse. Denne andel har ligget relativt stabil over de sidste ti år, hvor andelen i 2008 var på 5, 4, pct. , Til sammenligning var andelen af alle studerende som ikke havde mindst en STEM-forælder på 58 pct. i 2018 og 6, 2, pct. i 2008. , 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM forælder vælger STEM, 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM-forælder valgte i 2018 en STEM-uddannelse. Til sammenligning valgte 2, 4, pct. blandt alle studerende at påbegynde en STEM-uddannelse. , Flest mænd med en STEM-uddannelsesbaggrund, Mænd er generelt overrepræsenterede på STEM-uddannelser, og i 2018 var , 69, pct. af studerende, der påbegyndte en STEM-uddannelse, mænd. Kønsopdelingen på STEM-uddannelser er nærmest uændret set over en tiårig periode. Andelen af mænd på STEM-uddannelser i 2008 var ligesom i 2018 på , 69, pct. og i den mellemliggende periode har andelen været tæt på uændret., Dette kommer også til udtryk i kønsopdelingen for STEM-forældre. Når der ses nærmere på studerende, der kun har én STEM-forælder, fremgår det, at fædre har den langt største andel af STEM-uddannelsesbaggrund blandt forældrene. Samlet set var der , 8.210, STEM-studerende i 2018, der havde én STEM-forælder, hvoraf , 7.413, var fædre. Dette svarer til en andel på 90 pct. Kønsopdelingen for STEM-forældre er ligeledes næsten uændret, hvor fædres andel i 2008 var på 92 pct. og 90 pct. i 2018., Teknologiske fagområder er størst, I 2018 valgte 3, 2, pct. af de studerende, der tog STEM-uddannelser, fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion,, som bl.a. omfatter uddannelserne maskinmester, laborant og produktionsteknolog. , Fagområdet, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), , som udgjorde 2, 4, pct. af STEM-uddannelserne i 2018, omfatter bl.a. uddannelserne datamatiker, datalogi og softwareteknologi. , Naturvidenskab, havde en andel på 2, 4, pct. af STEM-uddannelser i 2018, og omfatter bl.a. uddannelser som biologi, farmaci og matematik. , Bygge- og anlægsteknik, med en andel på 1, 5, pct. af STEM-uddannelser i 2018 omfatter bl.a. uddannelserne bygningskonstruktør og arkitekt. , Mekanik, jern og metal, var det mindste fagområde med en andel på , 4, pct., og består bl.a. af maskinteknik og produktion (produktionsteknik). , Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 2. september 2019 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33210

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation