Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2491 - 2500 af 3773

      NYT: Stor indkomststigning i to år med COVID-19

      16. september 2022, Under COVID-19-pandemien i 2020 og 2021 steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra omkring 345.800 kr. i 2019 (2021-priser) til 370.900 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på samlet set 7,3 pct. eller 3,6 pct. pr. år i de to år, der var påvirket af COVID-19, korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning lå de årlige vækstrater for de reale indkomster før skat i perioden 2011-2019 i gennemsnit på 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat de seneste to år skal ses i lyset af de hjælpepakker, som blev udbetalt for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret 2020 og i foråret 2021. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. til samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet udgjorde i gennemsnit 9.900 kr. pr. person i 2020 og 6.600 kr. pr. person i 2021, målt i 2021-priser. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den samlede personlige indkomst før skat i de to år på samlet set 5,3 pct., korrigereret for prisudviklingen., Indkomststigningen i 2021 skyldes især erhvervsindkomst, Hvor det i 2020 især var engangsudbetalingerne, der medførte en høj stigning i den samlede indkomst før skat i forhold til 2019, var det i 2021 først og fremmest den generelle beskæftigelsesudvikling med en stigning på 124.000 (4,0 pct.) personer med lønindkomst, der i 2021 trak den gennemsnitlige lønindkomst pr. person op. Den gennemsnitlige lønindkomst steg således i 2021 med 3,0 pct. til 238.200 kr. før skat i forhold til året før, målt i faste priser. Det er dog virksomhedsoverskuddet, der har den højeste relative fremgang i 2021 med en stigning på 12,3 pct. til 19.800 kr. pr. person. Til sammenligning steg virksomhedsoverskud under det første år med COVID-19, hvor erhvervslivet i langt højere grad var ramt af nedlukninger end i 2021, kun med 1,5 pct., målt i faste priser. Desuden voksede formueindkomsten i 2021 til i gennemsnit 19.500 kr. per person, hvilket svarer til en stigning på 14,0 pct., målt i faste priser., Indkomstoverførsler faldt i gennemsnit i 2021, En række indkomstoverførsler, der som følge af nedlukning og hjemsendelse af medarbejdere i gennemsnit steg markant i 2020 under det første år med COVID-19, aftog igen i 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der faldt med 17,2 pct. fra i gennemsnit 4.500 kr. i 2020 (2021-priser) til 3.700 kr. i 2021. Også indkomst fra kontanthjælp faldt  i 2021. Faldet var på 12,0 pct. til i gennemsnit 2.400 kr. pr. person., Forskelle på tværs af kommuner i indkomstudviklingen under COVID-19, Den generelle stigning i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 3,6 pct. pr. år i de to år med COVID-19 (2021-priser), dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser, hvor 29 kommuner havde en stigning i den samlede indkomst før skat på mere end landsgennemsnittet. Gentofte er den kommune, der både havde den højeste indkomstfremgang i de to år med COVID-19 med 5,0 pct. i årligt gennemsnit pr. år i 2021-priser samt det højeste indkomstniveau i 2021 på omkring 746.600 kr. pr. person før skat. Blandt de kommuner med en indkomstfremgang over landsgennemsnittet under COVID-19 indgår også en række jyske kommuner, bl.a. Holstebro, Læsø, Samsø, Silkeborg, Jammerbugt, samt Gulborgsund kommune på Lolland/Falster, der alle havde en stigning på 4,0 pct. og derover i de to år under COVID-19. , Kilde: , www.statistikbanken/INDKP201, Næsten 26.000 flere med indkomst før skat over 1 mio. kr. end før COVID-19, Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg med 25.900, fra 105.900 i 2019 til 131.800 i 2021, . , Heraf skyldes de 7.000 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr. således kun steget med 18.900. , Indkomster for personer 2021, 16. september 2022 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/40778

      Nyt

      NYT: Faldende folketal i de små byer og landdistrikter

      30. april 2019, I langt de fleste sjællandske, fynske samt i en del jyske kommuner faldt folketallet i kommunernes små byer (inkl. landdistrikterne) med op til 5 pct. pr. 1. januar 2019 sammenlignet med 2010. I Nordjylland, med undtagelse af Aalborg og Rebild Kommuner, og ned langs hele vestkysten, med undtagelsen af Esbjerg og Varde, faldt kommunernes små byers folketal mellem 5 pct. og 16 pct. Folketallet i de små byer i Lolland, Morsø, Langeland, Lemvig, Bornholm og Ærø Kommuner er faldet med mellem 10 og 16 pct. I Aarhus og Odense Kommune og flere kommuner omkring Aarhus og i Hovedstadsregionen samt Stevns og Fanø Kommuner steg folketallet i kommunernes byer med op til 2.000 indbyggere (inkl. landdistrikterne)., Aldersgennemsnittet højest i byer med mellem 5.000 og 9.999 indbyggere, Den gennemsnitligt ældste befolkning bor i byer med mellem 5.000 og 9.999 indbyggere pr. 1. januar 2019 og har en gennemsnitsalder på 44,1 år. Den gennemsnitligt yngste befolkning på 37,6 år lever i tre store byer nemlig Aarhus, Odense og Aalborg. Landdistrikterne havde med 42,5 år den yngste befolkning sammenlignet med byer med op til 20.000 indbyggere., Aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med 3,7 år, Gennemsnitsalderen i landdistrikterne er sammenholdt med 1. januar 2010 steget med 3,7 år. Aldersgennemsnittet i hovedstadsområdet er faldet med 0,1 år sammenholdt med 2010 og er faldet fra 38,2 i 2010 til 38,1 i 2019. I hele perioden 2011 til 2018 lå aldersgennemsnittet på 38 år., Færre indbyggere i landdistrikterne og flere i hovedstadsområdet, I løbet af 2018 er befolkningen i landdistrikterne faldet med 2.647 personer eller 0,4 pct. til nu at ligge på 690.776 personer. Landdistrikternes befolkning udgør 11,9 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 2019. Den fordeler sig med 10,3 pct. i bebyggelser med mellem 1 og 99 indbyggere og. 1,6 pct. i bebyggelser med mellem 100 og 199 indbyggere. I hovedstadsområdet og de tre store byer steg antallet med hhv. 0,9 pct. og 1,3 pct.  , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct., kumuleret,  , 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, Hele landet, •, •, 5, 781, 190, 5, 806, 081, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 414, 1, 410, 5, 076, 915, 5, 104, 888, 87,8, 87,9, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 308, 893, 1, 320, 629, 22,6, 22,7, 22,6, 22,7, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 565, 481, 572, 595, 9,8, 9,9, 32,4, 32,6, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 7, 361, 587, 413, 000, 6,3, 7,1, 38,7, 39,7, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 23, 765, 755, 725, 954, 13,2, 12,5, 51,9, 52,2, 10.000-19.999 indbyggere, 30, 30, 421, 646, 423, 201, 7,3, 7,3, 59,2, 59,5, 5.000-9.999 indbyggere, 59, 58, 414, 455, 411, 385, 7,2, 7,1, 66,4, 66,6, 2.000-4.999 indbyggere, 172, 176, 527, 859, 538, 575, 9,1, 9,3, 75,5, 75,9, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 213, 305, 747, 297, 934, 5,3, 5,1, 80,8, 81,0, 500-999 indbyggere, 313, 310, 219, 704, 216, 427, 3,8, 3,7, 84,6, 84,7, 250-499 indbyggere, 418, 416, 147, 468, 146, 764, 2,6, 2,5, 87,2, 87,3, 200-249 indbyggere, 172, 173, 38, 320, 38, 424, 0,7, 0,7, 87,8, 87,9, Landdistrikter, •, •, 693, 423, 690, 776, 12,0, 11,9, •, •, 1-99, •, •, 598, 796, 597, 599, 10,4, 10,3, •, •, 100-199, •, •, 94, 627, 93, 177, 1,6, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 852, 10, 417, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byopgørelsen 1. januar 2019, 30. april 2019 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2020, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28453

      Nyt

      NYT: En tredjedel i rengøringsbranchen er indvandrere

      1. marts 2018, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, var der 23.352 beskæftigede indvandrere i 2016. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen var 34,2 pct., og dermed havde branchen den største andel af beskæftigede indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2016. I 2016 var der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund., Andelen af indvandrere i brancherne er steget siden 2012, I 2016 udgjorde indvandrere 9,8 pct. af alle beskæftigede, og andelen er steget med 1,8 procentpoint siden 2012, hvor beskæftigelsen var på sit laveste i dette årti. I samtlige ti brancher, hvor andelen af indvandrere var størst i 2016, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2012. Den største stigning målt i procentpoint findes i branchen , slagterier,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 22,8 pct. i 2012 til 28,5 pct. i 2016. Dette svarer til 543 flere beskæftigede. Branchen e, ngroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, tegnede sig for den næststørste stigning, hvor andelen af indvandrere steg fra 12,3 pct. til 17,5 pct. I absolutte tal svarer det til, at der var 1.358 flere beskæftigede indvandrere i branchen i 2016., Størst stigning i antallet af beskæftigede i restauranter, I absolutte tal tegner branchen, restauranter, sig for den største stigning med 7.406 flere beskæftigede indvandrere i 2016 sammenlignet med 2012. Det svarer til, at andelen af beskæftigede indvandrere i branchen er steget fra 23,0 pct. i 2012 til 26,3 pct. i 2016., Størst vækst i branchen arbejdsformidling og vikarbureau, Hvis man i stedet ser på væksten i indvandrernes beskæftigelse fremgår det, at stigningen i flere brancher hænger sammen med en generel stigning i den samlede beskæftigelse. Væksten i indvandrernes beskæftigelse var størst i branchen a, rbejdsformidling og vikarbureauer, , hvor indvandrernes beskæftigelse er steget med 77,0 pct. siden 2012. Med en stigning på 32,3 pct. var det også den branche, hvor den samlede beskæftigelse steg mest. Samme tendens gør sig gældende i branchen r, estauranter,, hvor beskæftigelsen blandt indvandrere er steget 43,4 pct. siden 2012, mens den samlede vækst i branchen var 25,4 pct. For de resterende brancher, der har haft en positiv vækst i den samlede beskæftigelse, er indvandreres beskæftigelse minimum steget 25 pct. siden 2012. , Også flere indvandrere i brancher med faldende beskæftigelse, Selvom den samlede beskæftigelse i branchen , slagterier, er faldet med 6,1 pct. siden 2012, er beskæftigelsen for indvandrere i branchen steget med 17,6 pct. Samme tendens gør sig gældende i branchen , post og kurertjeneste, , hvor den samlede beskæftigelse er faldet med 12,6 pct., mens beskæftigelsen for indvandrere er steget med 17,5 pct.  , Udviklingen afspejler, at selvom disse brancher har haft en negativt vækst i den samlede beskæftigelse, gør brancherne i stigende grad brug af indvandreres arbejdskraft på trods af et fald i den samlede beskæftigelse. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2016, 1. marts 2018 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26798

      Nyt

      NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

      18. november 2025, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/56589

      Nyt

      NYT: Lav A-indkomst i ø-kommunerne

      2. maj 2017, A-indkomsten er i 2016 mindst i de tre ø-kommuner Langeland, Ærø og Læsø med henholdsvis 221.000, 222.000 og 223.000 kr. I den modsatte ende finder vi kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Gentofte med en gennemsnitlig A-indkomst på henholdsvis 389.000, 393.000 og 399.000 kr. Den store forskel opstår primært som konsekvens af, at den gennemsnitlige lønindkomst på 500.000 kr. i de tre nordsjællandske kommuner, er dobbelt så stor, som i de tre ø-kommuner., Mange folkepensionister i ø-kommunerne, En del af forskellen kan dog også forklares med en relativ stor forskel i andelen af folkepensionister og størrelsen af egenpension hos pensionisterne. I de tre ø-kommuner udgør folkepensionisterne 37 pct. og har en gennemsnitlig A-indkomst på 188.000 kr. I de tre nordsjællandske kommuner udgør folkepensionisterne en mindre andel nemlig 25 pct. og har samtidig en A-indkomst på 288.000 kr., hvilket er 50 højere. Med den høje andel folkepensionister i ø-kommunerne følger en lavere andel lønmodtagere end i resten af landet. I de tre ovennævnte ø-kommuner ligger andelen af lønmodtagere omkring 50 pct. mod 60 pct. i de tre rigeste kommuner. , Flere med indkomst over 1 mio. kr. i hele Danmark, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2016 priser) er siden 2012 steget med 9.400 personer, således at der i 2016 er 44.500 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2006 til 2012 steg antallet med 8.300 personer til 35.100., Stigende A-indkomst, Fra 2015 til 2016 er den gennemsnitlige A-indkomst steget med 4.500 kr. eller 1,7 pct. målt i 2016 priser til 271.300 kr. Heraf kommer det største bidrag fra lønnen med 3.600 kr., og privat-og arbejdsmarkedspensioner med 700 kr. De offentlige overførsler er næsten uændrede. Siden 2012 er A-indkomsten i 2016 priser steget med 12.000 kr. Heraf bidrog lønnen med 8.100 kr. og arbejdsmarkeds- og privatpensioner med 2.800 kr., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2016-priser, 2006, 2009, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , personer, Alle, 1, 4, 392, 493, 4, 484, 267, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, 4, 719, 164, Ingen A-indkomst, 213, 938, 245, 378, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, 257, 893, Alle med A-indkomst , 4, 178, 555, 4, 238, 889, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, 4, 461, 271, Under 49.999 kr., 242, 277, 259, 318, 274, 959, 276, 742, 282, 544, 281, 475, 282, 883, 50.000-99.999 kr., 262, 060, 220, 797, 243, 334, 247, 836, 255, 756, 252, 249, 248, 873, 100.000-149.999 kr., 650, 193, 596, 078, 602, 478, 594, 534, 593, 636, 587, 563, 578, 452, 150.000-199.999 kr., 544, 722, 607, 895, 670, 733, 687, 827, 677, 216, 687, 684, 685, 852, 200.000-299.999 kr., 875, 373, 836, 066, 887, 310, 882, 351, 885, 412, 880, 325, 873, 520, 300.000-399.999 kr., 843, 187, 865, 908, 830, 107, 835, 000, 826, 777, 829, 863, 841, 792, 400.000-499.999 kr., 424, 450, 477, 155, 431, 959, 427, 939, 449, 110, 464, 101, 481, 508, 500.000-999.999 kr., 309, 527, 346, 338, 340, 616, 357, 181, 371, 860, 395, 347, 423, 886, 1.000.000-1.999.999 kr., 23, 859, 26, 466, 30, 834, 32, 314, 33, 627, 36, 094, 38, 880, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 355, 1, 370, 1, 883, 2, 032, 2, 082, 2, 275, 2, 455, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 552, 1, 498, 2, 342, 2, 510, 2, 650, 2, 849, 3, 170, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, 2. maj 2017 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/24081

      Nyt

      NYT: Rekordhøj stigning i indkomst under COVID-19

      29. november 2021, Under udbruddet af COVID-19 i foråret 2020, steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra 339.600 kr. i 2019 (2020-priser) til 353.700 kr. sidste år. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige vækstrater i perioden 2010-2019 i et spænd mellem et decideret fald på 1,5 pct. i 2011 og en stigning på 2,9 pct. i 2019. Stigningen i 2020 er markant, set i lyset af at især forårsperioden i 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed, for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. for samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet blev udbetalt til ca. 3,6 mio. personer og udgjorde i gennemsnit 9.700 kr. pr. person. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den personlige indkomst før skat således mere beskeden med omkring 1,3 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Relativ indkomststigning langt større for lønmodtagere, Som følge af udbetalingen af de indefrosne feriemidler, havde lønmodtagere i 2020 i forhold til 2019 også en langt større stigning i den samlede indkomst før skat, end det var tilfældet for de selvstændigt erhvervsdrivende inkl. evt. medarbejdende ægtefæller. Samlet set steg den gennemsnitlige indkomst før skat for lønmodtagere således til 493.700 kr. svarende til 5,3 pct. målt i faste 2020-priser. Selvstændige havde derimod med en gennemsnitsindkomst på 614.900 i 2020 kun en relativ indkomstfremgang på 1,1 pct. i forhold til året før., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant under COVID-19-krisen i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antallet af arbejdsløse og forlængelsen af dagpengeperioden voksede med hele 42 pct. eller fra gennemsnitligt 3.100 kr. i 2019 til 4.400 kr. pr. person i faste 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 13,6 pct. i forhold til året før og udgjorde 2.500 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var omkring 250.000 personer med fuld skattepligt, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 316.700 kr. og var dermed omkring 10 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for alle 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 351.900 kr. , Også relativ fremgang på 5 pct. for ældre, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 i gennemsnit 509.300 kr. Det er 44 pct. over den gennemsnitlige indkomst før skat for alle personer. Den høje relative indkomstfremgang i 2020 på omkring 5 pct. ses i øvrigt på tværs af aldersgrupperne. Således havde både de 30-39-årige, de 45-49-årige og de 75-79-årige en indkomstfremgang i den størrelsesorden i forhold til 2019 målt i 2020-priser. Hvor det for de yngres vedkommende imidlertid primært skyldes engangsudbetalingerne grundet COVID-19, er det for de ældres vedkommende primært en høj stigning i formueindkomsten, der ligger til grund. Således voksede formueindkomsten for de 75-79-årige fra i gennemsnit 28.000 kr. til 38.500 kr., svarende til 38 pct i 2020-priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, 11.300 flere med en samlet indkomst før skat over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 101.100 i 2019 til 112.400 sidste år. Heraf skyldes de 7.800 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse således lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 3.500 til 104.600. , Indkomster for personer 2020, 29. november 2021 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/33389

      Nyt

      NYT: Størst disponibel indkomst i Gentofte

      16. december 2014, I hele landet var den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år på 209.700 kr. i 2013. Indbyggerne i Gentofte havde den højeste disponible indkomst på 363.800 kr. pr. person. Vest for Storebælt var indkomsten højest i Skanderborg med 229.900 kr. I de fire store bykommuner var indkomsten højest i Aarhus med 207.100 kr., efterfulgt af København med 198.100 kr., Aalborg med 195.400 kr. og Odense med 192.900 kr. Indkomsten er lavest på øerne. Langeland havde den laveste disponible indkomst på 174.800 kr., mens den var 178.700 kr. i gennemsnit på Lolland., Sådan beregnes indkomsten, Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. , Erhvervsindkomst og faldende renter trækker indkomsten op, Den gennemsnitlige disponible indkomst på 209.700 kr. svarer til 17.500 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2012 til 2013 vokset med 5.600 kr. i årets priser. Årsagen til denne stigning er primært 2.700 kr. højere erhvervsindkomster og et fald på 1.700 kr. i renteudgifter. , Uligheden i indkomst voksede i 2013, Ginikoefficienten målt på ækvivaleret disponibel indkomst steg til 27,9 i 2013. Året før faldt den fra 27,7 til 27,4. Ginikoefficienten er et mål for ulighed, hvor værdien er højere, jo større ulighed der er. Hvis alle personer har samme indkomst, er ginikoefficienten 0. Har én person derimod al indkomsten, er den 100. Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom (50 pct.) voksede fra 7,0 pct. til 7,3 pct. af befolkningen. Risiko for fattigdom måles som antallet af personer med under 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Det er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål. Den angiver, at man ved udelukkende at betragte familiens indkomst ikke kan afvise, at en person er udsat for fattigdom., Udvikling for indkomsten for personer,  , År, Årsændring,  , 2011, 2012, 2013, 2011-2012, 2012-2013,  , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 199,1, 204,0, 209,7, 5,0, 5,6, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 282,6, 288,7, 294,0, 6,0, 5,3, 3 Erhvervsindkomst, 196,5, 199,9, 202,6, 3,4, 2,7, 4 Offentlige overførsler, 57,9, 59,9, 61,0, 2,0, 1,1, 5 Private pensionsudbetalinger, 17,3, 18,1, 18,9, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 8,6, 9,1, 9,9, 0,6, 0,8, 7 Anden personlig indkomst, 2,3, 1,6, 1,5, -0,7, -0,1, 8 Lejeværdi af egen bolig, 22,7, 23,0, 23,6, 0,4, 0,6, 9 Renteudgifter, 16,9, 15,9, 14,2, -1,0, -1,7, 10 Skat mv., 88,7, 91,1, 93,1, 2,4, 2,0,  , ginipoint, Ginikoefficient, 27,7, 27,4, 27,9, -0,3, 0,5,  , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom, 50 pct., 7,3, 7,0, 7,3, -0,3, 0,3, Risiko for fattigdom, 60 pct., 12,2, 11,9, 12,4, -0,3, 0,5, Revision af indkomststatistikken, Indkomststatistikken er blevet revideret. Denne udgivelse er dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med foregående års udgivelser. Læs i detaljer om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, . Revisionen er indtil videre kun ført tilbage til 2010., Sammenhæng med nationalregnskabet, Det regionale nationalregnskab for husholdninger, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 644, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. , Indkomster for personer 2013, 16. december 2014 - Nr. 643, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2015, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18971

      Nyt

      NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

      1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49931

      Nyt

      NYT: Uændret real A-indkomst i 2023

      1. maj 2024, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 333.100 kr. pr. person i 2023, hvilket er en stigning på 10.800 kr. eller 3,3 pct. i forhold til 2022. Målt over de seneste ti år er det en relativ stor stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat, der kun overgås i årene 2020 og 2021, hvor stigningerne på årsbasis især som følge af de særlige COVID-19-relaterede engangsudbetalinger var på henholdsvis 4,6 pct. og 3,7 pct. Når der korrigeres for , prisudviklingen, på 3,3 pct., var den gennemsnitlige A-indkomst før skat imidlertid stort set uændret i 2023 i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten med 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,5 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 240.600 i 2022 til 249.000 kr. i 2023, svarende til 3,5 pct. Denne stigning skal ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 33.200 personer til i alt 3.266.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2023 havde lønindkomst. Dertil kommer en generelt højere lønudvikling i 2023 i forhold til året før., Høj stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2022, nemlig fra i gennemsnit 55.900 kr. til 57.900 kr. pr. person i 2023, svarende til 3,6 pct. Blandt overførslerne var det indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, hvor 10.400 flere personer i løbet af 2023 modtog ydelsen, som steg relativt mest, nemlig fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023, svarende til 16 pct. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.100 kr. til i gennemsnit 40.300 kr. per person, svarende til en stigning på 5,5 pct. Det skyldes bl.a at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 33.700 til 1.344.000 personer i alt, og fordi pensionssatserne i 2023 blev reguleret i forhold til året før., Størst relativ indkomstfremgang på Sjælland og lavest i Jylland, Kalundborg var den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2023. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 303.100 kr. til 317.600 kr. svarende til en stigning på 4,8 pct. i forhold til 2022. Herefter fulgte Hillerød (4,4 pct.) samt Tårnby, København og Gladsaxe kommuner, der alle tre havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på 4,1 pct. Aarhus og Fanø kommune var de kommuner med den mindste fremgang. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2023 med 2,1 pct. Dette er noget under landsgennemsnittet på 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 2.900 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 88.600 i 2022 til 91.500 i 2023, svarende til en stigning på godt 3 pct., når der tages højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2022 til 2023., Ældres indkomst stammer i stigende grad fra beskæftigelse, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst igennem de seneste ti år. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Hvis man således betragter personer i alderen 65 år og derover, udgjorde lønindkomsten 16,3 pct. af den samlede A-indkomst i 2023, hvor den i 2013 kun udgjorde 10,9 pct. af den samlede A-indkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (75 pct.), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i denne opgørelse., Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, 1. maj 2024 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48357

      Nyt

      NYT: Samlet indkomst før skat steg markant i 2023

      18. september 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2023 i gennemsnit 395.500 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 6,3 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2022, hvor den var 371.900 kr. Det er den største relative stigning i gennemsnitsindkomsten på årsbasis før skat i 30 år. Korrigeret for inflationen på 3,3 pct. i 2023, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten pr. person i 2023 med 3,0 pct. i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten grundet høj inflation med 6,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Nedtur på finansielle markeder i 2022 afløst af godt år 2023, Årsagen til den høje stigning i den gennemsnitlige samlede indkomst pr. person før skat i 2023 skal ses i lyset af et særdeles godt år på de finansielle markeder i 2023. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg med 10.700 kr. fra 13.900 kr. i 2022 til 24.600 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 77 pct. Udviklingen i 2023 kommer efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten i 2022. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Erhvervsindkomsten steg med 3,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 265.500 kr. i 2022 til 275.500 kr. i 2023, svarende til en relativ fremgang på 3,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 10.100 kr. til 255.900 kr. i 2023 eller 4,1 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige var uændret i forhold til 2022 og i gennemsnit udgjorde 18.600 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2023., Også indkomst fra offentlige overførsler steg i 2023, Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 64.200 kr. i 2022 til 66.500 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 3,6 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 2.000 kr. til 42.700 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,9 pct. Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg især som følge af en stigning på 10.300 personer, der modtog ydelsen, fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023 pr. person i alderen 15 år og derover, hvilket er en stigning på 16 pct., Mindre stigning i indkomst fra private pensioner i 2023, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.200 kr. i 2022 til 25.600 kr. i 2023, svarende til 1,6 pct. i løbende priser. Stigningen i indkomst fra private pensioner lå dermed noget under niveauet for stigningen i forbrugerpriserne på 3,3 pct. i forhold til 2022., Lønindkomst udgør efterhånden en tredjedel af indkomst for 65-69 årige, Lønindkomstens andel udgør omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år, og det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65½ år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat, hvor den i 2018 var steget til 24 pct. I de seneste to år har lønindkomst udgjort omkring 34 pct. af den personlige indkomst for 65-69 årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Store kommunale forskelle i andel af 65-69 årige med lønindkomst, I 2023 havde 147.500 personer i alderen 65-69 år lønindkomst, hvilket svarer til 45,3 pct. af alle personer i aldersgruppen med personlig indkomst før skat. Der er imidlertid tale om relativt store forskelle imellem de enkelte kommuner i andelen af 65-69 årige med lønindkomst. Gentofte er således den kommune med den højeste andel på 57,3 pct. af de 65-69 årige, der i 2023 havde lønindkomst, efterfulgt af Læsø (55,7 pct.) og Rudersdal (55,6 pct.). Omvendt er der i den lave ende kun 37,7 pct. af de 65-69-årige, der i 2023 havde lønindkomst i Lolland Kommune, efterfulgt af Sønderborg og Ærø, hvor 39,5 pct. af de 65-69 årige havde lønindkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af indkomststatistikregistret 2023, Indkomster for personer 2023, 18. september 2024 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47782

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation