Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2481 - 2490 af 3773

      NYT: Uligheden i indkomster vokser

      16. december 2015, Indkomsten er steget mere i toppen end bunden af indkomstfordelingen, og det er baggrunden for en stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet. Grænsen for at tilhøre de ti pct. med lavest indkomst var 125.100 kr. i 2014. Den er steget med omkring 10 pct. siden år 2000. Til sammenligning er grænsen for, hvor meget indkomst man skal have for at tilhøre de ti pct. med højeste indkomst, flyttet op med 28 pct. til 390.700 kr. i 2014. Indkomsten er opgjort som ækvivaleret disponibel indkomst, dvs. familiens disponible indkomst, korrigeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Fx at parfamilier ikke betaler dobbelt husleje. Medianindkomsten er vokset med 18 pct. til 226.700 kr. i 2014., Lille indkomstudvikling i bunden pga. flere studerende, Andelen af studerende blandt de ti pct. med lavest indkomst er siden 2000 vokset fra 25 til 34 pct. Denne stigning er et resultat af, at flere unge er under uddannelse. Det har bidraget til at dæmpe indkomstudviklingen for de ti pct. med lavest indkomst, fordi studerende typisk har de laveste indkomster. I opgørelser af indkomstulighed betragtes familiens indkomst. Hjemmeboende børn har altså samme indkomst, som deres forældre i opgørelsen. På trods af dette var 13 pct. af lavindkomstgruppen børn i 2014, et fald fra 18 pct. i år 2000., Flere i risiko for fattigdom, Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom voksede fra 7,3 pct. af befolkningen i 2013 til 7,6 pct. i 2014. Risiko for fattigdom måles her som antallet af personer, der har en indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten. Medianindkomsten er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen har en større indkomst. Risiko for fattigdom er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål. , Sådan beregnes indkomsten, I person og familieopgørelser bruges ofte begrebet disponibel indkomst. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle med samme adresse, som er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser., Størst stigning i erhvervsindkomst, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var i 2014 på 214.000 kr., svarende til 17.800 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2013 til 2014 vokset med 4.400 kr. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 2.900 kr. Samtidig har faldende renteudgifter og højere formueindkomst, primært i form af afkast på værdipapirer, også bidraget til udviklingen. , Private pensionsudbetalinger mere end fordoblet, Private pensionsudbetalinger yder også et bidrag til stigningen på 800 kr. fra 2013 til 2014. Pensionsudbetalingerne er her defineret som udbetalingerne af rate- og livrentepensioner, tjenestemandspensioner samt ATP. Siden årtusindeskiftet er de samlede udbetalinger fra disse private pensioner mere end fordoblet i løbende priser, dvs. ikke justeret for inflation. Den store stigning skyldes både, at antallet af ældre er vokset, og at de ældre, som i dag går på pension, har sparet mere op end tidligere generationer., Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. Løbende priser,  , 2012, 2013, 2014, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2012-2013, 2013-2014,  , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 204,0, 209,7, 214,0, 5,6, 4,4, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 288,7, 294,0, 298,8, 5,3, 4,8, 3 Erhvervsindkomst, 199,9, 202,6, 205,5, 2,7, 2,9, 4 Offentlige overførsler, 59,9, 61,0, 61,4, 1,1, 0,4, 5 Private pensionsudbetalinger, 18,1, 18,9, 19,8, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 9,1, 9,9, 10,5, 0,8, 0,6, 7 Anden personlig indkomst, 1,6, 1,5, 1,6, -0,1, 0,1, 8 Lejeværdi af egen bolig, 23,0, 23,6, 24,4, 0,6, 0,7, 9 Renteudgifter, 15,9, 14,2, 13,7, -1,7, -0,5, 10 Skat mv., 91,1, 93,1, 94,8, 2,0, 1,7,  , gini-point, Gini-koefficient, 27,4, 27,9, 28,3, 0,5, 0,5,  , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom, 50 pct., 7,0, 7,3, 7,6, 0,3, 0,3, Indkomster for personer 2014, 16. december 2015 - Nr. 612, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20653

      Nyt

      NYT: Lavere vækst i antal nyfødte

      11. august 2021, Hvor der i første kvartal 2021 var en stigning i antallet af levendefødte på 3,4 pct. i forhold til første kvartal 2020, var stigningen i andet kvartal mere moderat, nemlig 2,1 pct. Antal fødte i andet kvartal 2020 var relativt lavt i forhold til tidligere år, og i forhold til gennemsnittet over de seneste tre år (2018-2020) var antal fødte i andet kvartal 2021 kun 1,0 pct. højere. Det svarer til 160 flere levendefødte, idet der blev født 15.556 børn i andet kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Flere fødte i april og maj, men et fald i juni, Opgjort på måneder varierede væksten i antallet af fødte inden for kvartalet, idet antal fødte i april og maj 2021 var hhv. 1,6 pct. og 2,9 pct. højere end gennemsnittet for hhv. april og maj 2018-2020. I juni 2021 faldt antallet af fødte imidlertid 1,3 pct. i forhold til gennemsnittet for juni de tre foregående år og 2,3 pct. i forhold til juni 2020. Den relativt høje tilvækst på 7,2 pct. i antallet af fødte (både i forhold til 2020 og gennemsnittet for 2018-2020), som sås i marts 2021, fortsatte dermed ikke i de efterfølgende måneder. Hvis der sammenlignes med fordelingen af de fødte hen over året i de foregående år ses dog også, at antal fødte pr. måned varierer en del fra år til år. Fx blev der i 2019 født relativt få børn i første og andet kvartal, mens antallet af fødte i tredje kvartal var højest i netop 2019 ud af de seneste tre år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev3a, Indvandring er stigende efter et stort fald i 2020, Antallet af døde var 13.393 personer i andet kvartal 2021, hvilket er på niveau med antallet af døde i andet kvartal de foregående år. Hvor udvandringen igen var markant lavere end de tilsvarende kvartaler fra tidligere år, 15 pct. lavere end andet kvartal 2020 og 35 pct. lavere end andet kvartal 2019, var indvandringen 41 pct. højere i andet kvartal 2021 end indvandringen i andet kvartal 2020, men dog stadig 9 pct. lavere end andet kvartal 2019., Danmarks befolkning udgjorde 5.850.189 personer pr. 1. juli 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 2. kvt. 2021, 11. august 2021 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2021, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/33172

      Nyt

      NYT: Størst andel af småbørn i Vallensbæk

      10. november 2015, 0-5-årige udgør 6,3 pct. af Danmarks befolkning 1. oktober. I Vallensbæk kommune er andelen af småbørn størst, da aldersgruppen udgør 8,2 pct., mens kun 4,3 pct. af Odsherred kommunes befolkning er mellem 0 og 5 år. I alle de fem ø-kommuner er det kun mellem 2,8 og 4,1 pct., der er småbørn. Ni af de ti kommuner med størst andel af småbørn ligger i og omkring hovedstaden, mens Skanderborg kommer ud på en niendeplads med 7,2 pct. For fem år siden udgjorde de 0-5-årige 7,0 pct. af Danmarks befolkning., Færre døde, I tredje kvartal døde 12.227 personer, hvilket er et fald på 2,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Antallet faldt i både juli, august og september., Flere fødte, 15.889 børn blev født i tredje kvartal, hvilket er 3,7 pct. højere end samme kvartal året før. 562 flere børn er født i de første ni måneder af 2015 sammenlignet med tilsvarende periode året før., Ind- og udvandring, 35.832 indvandrede og 15.261 udvandrede i årets tredje kvartal. Antallet af udvandrede er dog underestimeret med ca. 20 pct. af det samlede udvandringstal pga. forsinkede indberetninger., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.699.220 personer. Det er en vækst på 43.470 personer eller 0,8 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 15 pct., Befolkningens udvikling,  , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 19, 461, 9, 260, 10, 201, 11, 619, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 35, 832, 15, 261, 20, 571, 24, 143, 5, 699, 220, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2015, 10. november 2015 - Nr. 535, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19956

      Nyt

      NYT: COVID-19 ses ikke i det samlede antal døde i 1. kvt.

      12. maj 2020, Første kvartal 2020 har vist 2 pct. færre døde end første kvartal 2019 og 4 pct. færre end gennemsnittet for de forudgående fem år (2015-2019). I løbet af et år er der relativt store udsving i antallet af døde, og første kvartal tegner sig generelt for en lidt større andel af de døde end de øvrige kvartaler; gennemsnitligt 27,3 pct. i perioden 2015-2019. Dette udsving tilskrives ofte "vinter-sygdomme" som influenza og lungebetændelse. Endnu er det for tidligt at sige om mønstret er anderledes i 2020, men den milde vinter kan tænkes at spille ind på det lave antal døde i første kvartal 2020. Set henover kvartalets måneder er der også mindre udsving fra år til år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev3a, ., Ændring i antal døde i anden halvdel af marts 2020, Normal publiceres antal døde pr. uge og dag kun , årligt, ,, men eftersom der er særlig interesse for hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19, udgiver Danmarks Statistik for tiden antal døde ugentligt i , den eksperimentelle statistik, - med forbehold for senere korrektioner på tallene. , Baseret på disse foreløbige tal skiller anden halvdel af marts i 2020 - fra uge 12 og frem - sig ud fra tidligere år, idet antallet af døde oftest begynder at falde på dette tidspunkt af året, mens antallet af døde i 2020 stiger over det gennemsnitlige niveau fra perioden 2015-2019. Hvorvidt der er tale om en generel forsinkelse af det lave antal af døde gennem første kvartal eller en påvirkning fra COVID-19, er ikke muligt at afgøre i disse tal, men der er dog et påfaldende sammenfald med COVID-19 nedlukningen som fandt sted i slutningen af uge 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/dodc2, ., Også geografiske forskelle i fordelingen af antal døde, Betragtes den geografiske fordeling i antallet af døde i perioden 16.-31. marts 2020 i forhold til fordelingen af det gennemsnitlige antal døde i samme periode 2015-2019, ses markante geografiske forskelle mellem landsdelene. Fem landsdele har en højere andel af de døde i 2020, mens fem har en lavere. Kun Bornholms andel er uforandret. Vestjylland og Københavns Omegn tegner sig i 2020 for hhv. 8,7 pct. og 10,6 pct. (mod 7,6 pct. og 9,4 pct. i 2015-2019) af landets samlede antal døde, mens Vest- og Sydsjælland tegner sig for 11,7 pct. i 2020 mod 13,2 pct. i perioden 2015-2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/dodc1, ., Befolkningens udvikling 1. kvt. 2020, 12. maj 2020 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30063

      Nyt

      NYT: Små indkomstforskelle uden for de store byer

      13. november 2017, De indkomstmæssige forskelle er mindst, når man kommer uden for de store byer. Den mindste forskel på de høje og lave indkomster findes på Læsø, med en P90/10-rate på 2,42. I de fleste landkommuner er P90/10-raten under 2,75, hvilket er lavt i forhold til raten for hele landet, som er på 3,26. Landkommunerne er ofte kendetegnet ved få udeboende unge som studerer kombineret med en høj andel af pensionister og lønmodtagere, hvoraf knap så mange er i den høje ende af lønskalaen. Dette bidrager til en mere jævn fordeling af indkomsterne. Fordelingsmålet P90/10 beregnes ved at dele indkomstgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst., Ulighed afspejler både sociale forskelle og livscyklen, De største indkomstskel finder man i de store byer og i kommunerne nord for København, hvor særligt Gentofte Kommune skiller sig ud. Her er ratioen på 5,79. Når Gentofte skiller sig ud, hænger det blandt andet sammen med en stor gruppe, som tjener mange penge på arbejdsmarkedet og sikrer en høj indkomst i toppen. Samtidig bidrager både den udbredte brug af au-pair ordningen og den store andel af studerende blandt kommunens udeboende unge til, at indkomsten i bunden af indkomstfordelingen er relativ lav set i forhold til kommunens generelle indkomstniveau. Mens kombinationen af mange store indkomster og au-pair er et udtryk for sociale forskelle, så afspejler de studerendes bidrag til uligheden blot, at de unge er på et midlertidigt stadie i livscyklen med lav indkomst. , Derfor anvendes P90/10 på kommunalt niveau, P90/10, er et ulighedsmål, der viser den indkomstmæssige afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen beregnet på den , ækvivalerede disponible indkomst, . P90/10 påvirkes - i modsætning til andre ulighedsmål - ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid i mindre befolkningsgrupper fx i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste , decilgrænse, med den nederste decilgrænse. , Forbrug og opsparingsmuligheder er vokset mest i toppen, Den gennemsnitlige , disponible indkomst, for personer over 14 år er i 2016 på 223.400 kr. Det er en stigning på 52 pct. siden 1990 efter korrektion for prisudviklingen. Stigningen er dog ikke lige fordelt. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst er målt på ækvivaleret disponibel indkomst vokset med 25 pct. til 125.400 kr. i 2016. , Medianindkomsten, voksede derimod med 41 pct. og grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst er vokset med 63 pct., Indkomstuligheden vokser fortsat, Et andet mål for indkomstulighed er , Gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,79 til 29,01 i 2016 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur som fulgte finanskrisen stagnerede indkomstulighed kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. I 1990 var Gini-koefficienten på 22,16. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, er steget. Andelen som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, er vokset fra 7,8 pct. til 8,3 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et udtryk for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end normen i samfundet. Indikatoren har indtil i år heddet , Risiko for fattigdom, ., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1990, 2000, 2010, 2015, 2016,  , tusinde kr. (2016-priser), Disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 147,0, 180,1, 209,5, 220,8, 223,4,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ækvivaleret disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Median, 165,9, 192,4, 225,1, 230,7, 234,3,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,5, 5,2, 7,2, 7,8, 8,3, Under 60 pct. af medianen, 9,6, 10,3, 12,0, 13,1, 13,7,  , ratio, P90/10 , 2,49, 2,68, 2,96, 3,17, 3,26,  , gini point, Ginikoefficienten, 22,16, 24,38, 27,47, 28,79, 29,01, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes på , www.statistikbanken.dk/2435, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Manglende data, Data om skattefri kontanthjælp er mangelfulde i 2016 og effekten af kontanthjælpsloftet på den særlige støtte mangler helt i data. Effekten heraf er modsatrettet. Førstnævnte er estimeret til at betyde, at gennemsnitlig disponibel indkomst måles omkring 250 kr. for lavt, og den forøger Gini med omkring 0,04 gini-point i 2016. Herfra skal fratrækkes en lidt mindre effekt af kontanthjælpsloftet i særlig støtte, som ikke har kunnet estimeres. Nettoeffekten heraf er altså ukendt. Effekten af de manglende data er i begge tilfælde størst i lavindkomstgrupperne., Fremrykning af statistikken, Offentliggørelsen af indkomststatistikken er fremrykket. Fremrykningen betyder, at data er baseret på et tidligere udtræk fra SKAT. Baseret på estimater vurderes det, at disponibel indkomst måles gennemsnitligt omkring 500 kr. lavere som følge af fremrykningen, og gini måles omkring 0,03 gini-point højere som følge af fremrykningen. En stor del af de revisioner, som ikke kommer med i den nye udgave af statistikken, vedrører selvstændige., Indkomster for personer 2016 indkomstfordeling, 13. november 2017 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29481

      Nyt

      NYT: Stor variation i selvstændiges indkomst

      27. september 2019, I 2018 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig 545.000 kr. før skat. Selvstændige lå dermed i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager havde samme år en indkomst på 456.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har ekstraordinært høje årsindkomster. Det kan illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er det beløb, hvor præcis halvdelen af hhv. selvstændige og lønmodtagere har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst. I 2018 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 327.000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 397.000 kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks indkomststatistikregister. Læs mere om definitionen af , socioøkonomiske grupper, ., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, I 2006 var de selvstændiges gennemsnitlige indkomst før skat næsten en tredjedel større end lønmodtagernes. Dette billede ændrede sig imidlertid under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagere var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Selvstændige i landbrug, frisører og nethandel har lave medianindkomster, Lave medianindkomster blandt de selvstændige forekommer især inden for visse branchegrupper, hvoraf de største er inden for , landbrug og gartneri, med en medianindkomst på 303.000 kr. og , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, med en medianindkomst på 233.000 kr. Den laveste medianindkomst blandt større grupper af selvstændige i 2018 findes inden for , internethandel, postordre mv., , hvor medianindkomsten kun udgjorde 141.000 kr. i 2018., Selvstændige advokater i top på medianindkomst, Sammenlignet med medianindkomsten for alle selvstændige på 327.000 kr., så har , læger og tandlæger mv., med 465.000 kr. en relativ høj medianindkomst. De bliver dog overgået af boligudlejere med en medianindkomst på 780.000 kr. Helt i top ligger de selvstændige advokater med en medianindkomst på 1.203.000 kr. før skat i 2018., Især erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2018 gennemsnitligt på 326.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 3.200 kr. i forhold til året før, svarende til 1,0 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten gennemsnitlig er vokset med 4.100 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner på 700 kr. i gennemsnit. De offentlige overførsler er derimod faldet med 800 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var der i 2018 ligeledes tale om et fald på 800 kr. i faste priser, svarende til 5,7 pct. i forhold til 2017. , Stadig flere med indkomster over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 90.300 personer i 2018, når der korrigeres for prisudviklingen. Det er 1.400 flere personer end i 2017. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet med 12.200 personer i forhold til 2017. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2018-priser,  , 2016, 2017, 2018, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2016-2017, 2017-2018,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 318,2, 322,7, 325,9, 4,4, 3,2, Erhvervsindkomst, 218,8, 223,1, 227,2, 4,3, 4,1, Offentlige overførsler, 62,8, 62,4, 61,6, -0,3, -0,8, Private pensionsudbetalinger, 21,7, 22,1, 22,9, 0,4, 0,7, Formueindkomst, brutto, 13,1, 13,2, 12,4, 0,1, -0,8, Anden personlig indkomst, 1,9, 1,8, 1,9, -0,1, 0,0, Renteudgifter, 12,1, 11,3, 10,6, -0,8, -0,7, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 103,2, 104,9, 105,5, 1,7, 0,7,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 17,6, 18,9, 18,8, 1,3, -0,1, 1.000-1.999, 66,6, 70,0, 71,6, 3,4, 1,5, 500-999, 545,1, 565,5, 598,7, 20,4, 33,2, 300-499, 1, 441,0, 1, 459,0, 1, 475,8, 18,0, 16,8, 200-299, 1, 037,5, 1, 041,6, 1, 036,7, 4,1, -4,9, 125-199, 819,9, 811,8, 807,3, -8,2, -4,5, Under 125, 778,7, 777,7, 765,6, -1,0, -12,2, Indkomster for personer 2018, 27. september 2019 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29406

      Nyt

      NYT: Større vækst i bunden af indkomstskalaen

      13. november 2019, For første gang siden 2012 er indkomsten fra 2017 til 2018 vokset relativt mere i bunden end i toppen. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst voksede med 2,4 pct. fra 2017 til 2018. Den var i 2018 på 10.800 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, . Man skulle have over 36.000 kr. om måneden for at tilhøre de 10 pct. med flest midler til forbrug eller opsparing, hvilket var 1,7 pct. højere end året før. Ses der bort fra nederst og øverst i indkomstskalaen, har der været en jævn indkomststigning over hele linjen på tæt ved 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor21, korrigeret med, www.statistikbanken.dk/pris8, ., Faldende indkomstulighed, Når den procentvise vækst i indkomsten er større i bunden end i toppen, bliver uligheden målt på indkomster mindre. Det afspejles også i både , P90/10-raten, (forholdet mellem 1. og 9. decilgrænse) og , ginikoefficienten, , som begge bliver lidt mindre. Ginikoefficienten falder fra 29,3 i 2017 til 29,1 i 2018, mens P90/P10-raten faldt fra 3,33 til 3,31. Faldet i indkomstuligheden i 2018 var dog ikke stort nok til at matche stigningen i hvert af de foregående år., Den demografiske udvikling påvirker indkomstuligheden, En stor del af de laveste indkomstgrupper udgøres af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere på integrationsydelse. Den positive udvikling i de laveste indkomster i 2018 skyldes blandt andet, at antallet af 18-25-årige ikke længere vokser efter en årrække, hvor denne gruppe har været i stor vækst. Det er i denne forbindelse værd at huske, at en del personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år til år. For blandt andet studerende og nogle arbejdsløse er perioden med relativt lave indkomster ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis varige sociale forskelle. , Flere er kommet i arbejde, Herudover kan også stigende beskæftigelse og et fald i antallet af personer, som modtager de laveste offentlige ydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse have bidraget til udviklingen. Ligeledes kan senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have positiv indvirkning på indkomstuligheden, da de fleste pensionister uden andre indkomstkilder end pensionen befinder sig i 2. og 3. indkomstdecil. I de foregående år har indkomsten udviklet sig negativt i nederste del af indkomstskalaen. Det kan blandt andet tilskrives indførelsen af først integrationsydelsen og senere kontanthjælpsloftet., Færre personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, faldt lidt i 2018. Andelen, som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, faldt fra 8,8 pct. til 8,7 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst i det pågældende år. Indikatoren giver herved et indtryk af udviklingen i andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det, som er almindeligt i Danmark. , Bæredygtighed og relativ fattigdom, Relativ fattigdom, er den mest benyttede af i alt tre indikatorer til opfølgning på , FN's bæredygtighedsmål 1.2, . Indikatoren for relativ fattigdom defineres som lavindkomstgruppen, hvor der ses bort fra familier, hvor personen med højest indkomst er studerende og familier med en formue over 50 pct. af indkomstmedianen ekskl. pensioner. Indikatoren viser et fald i antallet af relativ fattige fra 254.000 til 250.500 personer fra 2017 til 2018, hvilket svarer til 4,4 pct. af befolkningen., Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 235.300 kr. i 2018. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2017., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed. Udvalgte år,  , 1990, 2000, 2010,  , 2016, 2017, 2018,  , 1.000 kr. (2018-priser), Gns. disponibel indkomst , 153,8, 183,6, 213,6,  , 227,8, 231,8, 235,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ratio / gini-point, Indkomstfordeling,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , P90/10, 2,49, 2,68, 2,96,  , 3,24, 3,33, 3,31, Gini-koefficient, 22,2, 24,4, 27,5,  , 29,0, 29,3, 29,1,  , pct., SDG indikatorer (nummer),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Lavindkomst (1.2 og 10.2), 5,5, 5,2, 7,2,  , 8,3, 8,8, 8,7, Relativ fattigdom (1.2), -, -, -,  , 4,0, 4,5, 4,4, Indkomstandel for 40 pct. , med lavest indkomst (10.1) ,  -, 25,0, 23,6,  , 22,5, 22,3, 22,4, Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. , Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Kilde: Disponibel indkomst , www.statistikbanken.dk/indkp101, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ,, Indkomstfordeling , www.statistikbanken.dk/2435, , SDG-indikatorer , www.dst.dk/sdg, . , Indkomster for personer 2018 indkomstfordeling, 13. november 2019 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29484

      Nyt

      NYT: Gennemsnitsalderen stiger mest i landdistrikterne

      11. april 2017, Siden 2009 er gennemsnitsalderen i landdistrikterne steget med 3,5 år. Fra i 2009 at ligge på 38,4 år steg den frem til 2017 til 41,9 år. For byer med mellem 200 og 19.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen med 2,0 år, og for de større byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere steg den med 1,1 år. For de største byer med mindst 100.000 indbyggere, dvs. Hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg, faldt gennemsnitsalderen derimod med 0,2 år fra 2009 til 2013 for igen at stige med 0,1 år frem til 2017., Jo større by - jo større andel udgør indvandrere og efterkommere, Andelen af befolkningen med dansk oprindelse er størst i de mindste byer og landdistrikterne. Andelen falder jo større byen er. I Hovedstadsområdet er 78 pct. af dansk oprindelse. Omvendt gælder for indvandrere og efterkommere, at jo større by, jo større er andelen af indvandrere og efterkommere. I Hovedstadsområdet er 16 pct. indvandrere og 5 pct. efterkommere., Beskedent fald i befolkningen i landdistrikterne, Fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017 er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 500, hvilket er et meget beskedent fald sammenholdt med tidligere år. I perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2013 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne med 22.669, og i perioden 1. januar 2013 til 1. januar 2016 faldt det med 10.907. , Halvdelen af befolkningen bor i byer med mindst 20.000 indbyggere, Næsten en fjerdedel af befolkningen - nemlig 22,5 pct. - bor i Hovedstadsområdet, og godt halvdelen bor i byer med mindst 20.000. Godt trefjerdedele bor i byer med mindst 2.000 indbyggere, mens 12,1 pct. af befolkningen bor i landdistrikterne., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. , 1. januar 2016 og 2017,  , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct. kumuleret,  , 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, Hele landet, 1, 421, 1, 416, 5, 707, 251, 5, 748, 769, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 419, 1, 414, 5, 000, 896, 5, 043, 130, 87,6, 87,7, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 295, 686, 22,4, 22,5, 22,4, 22,5, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 552, 155, 559, 122, 9,7, 9,7, 32,1, 32,3, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 6, 356, 630, 359, 873, 6,2, 6,3, 38,4, 38,5, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 23, 741, 397, 747, 088, 13,0, 13,0, 51,3, 51,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 31, 436, 780, 440, 741, 7,7, 7,7, 59,0, 59,2, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 55, 389, 629, 392, 466, 6,8, 6,8, 65,8, 66,0, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 176, 533, 980, 541, 396, 9,4, 9,4, 75,2, 75,4, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 212, 303, 816, 299, 192, 5,3, 5,2, 80,5, 80,6, 500-999 indbyggere, 312, 317, 218, 610, 222, 208, 3,8, 3,9, 84,3, 84,5, 250-499 indbyggere, 413, 412, 146, 097, 145, 492, 2,6, 2,5, 86,9, 87,0, 200-249 indbyggere, 185, 178, 41, 431, 39, 866, 0,7, 0,7, 87,6, 87,7, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 694, 806, 12,2, 12,1, •, •, 1-99, •, •, 603, 201, 599, 835, 10,6, 10,4, •, •, 100-199, •, •, 92, 105, 94, 971, 1,6, 1,7, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 10, 833, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byopgørelsen 1. januar 2017, 11. april 2017 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2018, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23802

      Nyt

      Iværksættere

      Hvor mange nye firmaer opstår? Og inden for hvilke brancher? Hvor mange firmaer ophører?

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/ivaerksaettere

      Emneside

      NYT: Stor indkomststigning i to år med COVID-19

      16. september 2022, Under COVID-19-pandemien i 2020 og 2021 steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra omkring 345.800 kr. i 2019 (2021-priser) til 370.900 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på samlet set 7,3 pct. eller 3,6 pct. pr. år i de to år, der var påvirket af COVID-19, korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning lå de årlige vækstrater for de reale indkomster før skat i perioden 2011-2019 i gennemsnit på 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat de seneste to år skal ses i lyset af de hjælpepakker, som blev udbetalt for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret 2020 og i foråret 2021. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. til samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet udgjorde i gennemsnit 9.900 kr. pr. person i 2020 og 6.600 kr. pr. person i 2021, målt i 2021-priser. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den samlede personlige indkomst før skat i de to år på samlet set 5,3 pct., korrigereret for prisudviklingen., Indkomststigningen i 2021 skyldes især erhvervsindkomst, Hvor det i 2020 især var engangsudbetalingerne, der medførte en høj stigning i den samlede indkomst før skat i forhold til 2019, var det i 2021 først og fremmest den generelle beskæftigelsesudvikling med en stigning på 124.000 (4,0 pct.) personer med lønindkomst, der i 2021 trak den gennemsnitlige lønindkomst pr. person op. Den gennemsnitlige lønindkomst steg således i 2021 med 3,0 pct. til 238.200 kr. før skat i forhold til året før, målt i faste priser. Det er dog virksomhedsoverskuddet, der har den højeste relative fremgang i 2021 med en stigning på 12,3 pct. til 19.800 kr. pr. person. Til sammenligning steg virksomhedsoverskud under det første år med COVID-19, hvor erhvervslivet i langt højere grad var ramt af nedlukninger end i 2021, kun med 1,5 pct., målt i faste priser. Desuden voksede formueindkomsten i 2021 til i gennemsnit 19.500 kr. per person, hvilket svarer til en stigning på 14,0 pct., målt i faste priser., Indkomstoverførsler faldt i gennemsnit i 2021, En række indkomstoverførsler, der som følge af nedlukning og hjemsendelse af medarbejdere i gennemsnit steg markant i 2020 under det første år med COVID-19, aftog igen i 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der faldt med 17,2 pct. fra i gennemsnit 4.500 kr. i 2020 (2021-priser) til 3.700 kr. i 2021. Også indkomst fra kontanthjælp faldt  i 2021. Faldet var på 12,0 pct. til i gennemsnit 2.400 kr. pr. person., Forskelle på tværs af kommuner i indkomstudviklingen under COVID-19, Den generelle stigning i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 3,6 pct. pr. år i de to år med COVID-19 (2021-priser), dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser, hvor 29 kommuner havde en stigning i den samlede indkomst før skat på mere end landsgennemsnittet. Gentofte er den kommune, der både havde den højeste indkomstfremgang i de to år med COVID-19 med 5,0 pct. i årligt gennemsnit pr. år i 2021-priser samt det højeste indkomstniveau i 2021 på omkring 746.600 kr. pr. person før skat. Blandt de kommuner med en indkomstfremgang over landsgennemsnittet under COVID-19 indgår også en række jyske kommuner, bl.a. Holstebro, Læsø, Samsø, Silkeborg, Jammerbugt, samt Gulborgsund kommune på Lolland/Falster, der alle havde en stigning på 4,0 pct. og derover i de to år under COVID-19. , Kilde: , www.statistikbanken/INDKP201, Næsten 26.000 flere med indkomst før skat over 1 mio. kr. end før COVID-19, Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg med 25.900, fra 105.900 i 2019 til 131.800 i 2021, . , Heraf skyldes de 7.000 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr. således kun steget med 18.900. , Indkomster for personer 2021, 16. september 2022 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/40778

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation