Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2471 - 2480 af 3773

      NYT: Fortsat fødselsunderskud

      10. maj 2023, Antallet af levendefødte var i første kvartal 2023 13.965 børn, hvilket er 2 pct. færre end i første kvartal 2022. I samme periode døde 15.215 personer, hvilket er 4 pct. færre end i første kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsunderskud på 1.250 personer i første kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, dog med en gennemgående tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Indvandring over niveauet før COVID-19, I første kvartal 2023 var der 25.833 indvandringer, hvilket er flere indvandringer i første kvartal end året før COVID-19; nemlig 27 pct. flere end i første kvartal 2019. Indvandrede med dansk statsborgerskab stod for 15 pct. af indvandringerne i første kvartal 2023. Indvandrede med et statsborgerskab fra et EU/EØS-land stod for 40 pct. af indvandringerne, og indvandrede med et statsborgerskab fra et land uden for EU/EØS udgjorde de resterende 45 pct. af indvandringerne i første kvartal 2023. Der indvandrede 2.646 med ukrainsk statsborgerskab, hvormed de udgjorde 23 pct. af de indvandrede med statsborgerskab fra et land uden for EU/EØS. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, Udvandring igen på niveau med årene før COVID-19, Der er en tæt sammenhæng mellem niveauerne for indvandring og udvandring, idet samme personer kan stå for hhv. en indvandring og udvandring (eller omvendt), hvorfor niveauet for det enkelte års udvandring skal ses i lyset af de foregående års niveau for indvandring. I første kvartal 2023 var der 15.684 udvandringer, hvilket er 28 pct. flere end i første kvartal 2022, og 6 pct. flere end første kvartal 2019. Den største stigning i udvandring mellem første kvartal 2022 og 2023 var blandt personer med statsborgerskab i et land uden for EU/EØS; en stigning på 73 pct. Dette svarer til 2.143 personer; heraf udvandrede 1.563 personer med ukrainsk statsborgerskab. Nettoindvandringen, dvs. indvandring minus udvandring, i første kvartal 2023 var 10.149 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van2kvt, Fortsat befolkningstilvækst, På grund af den positive nettoindvandring voksede den danske befolkning i løbet af første kvartal 2023 med 8.734 personer, hvormed Danmarks befolkning den 1. april 2023 udgjorde 5.941.388 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 1. kvt. 2023, 10. maj 2023 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2023, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45517

      Nyt

      NYT: Stor variation i de selvstændiges indkomst

      2. oktober 2018, Ændret 11. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen af de selvstændiges indkomst. Hvor årsindkomsten var angivet til 573.000 kr. og skulle have været 561.000 kr. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig på 5, 61, .000 kr. før skat. Den gennemsnitlige indkomst for selvstændige ligger klart i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager tjente samme år 447.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har meget høje årsindkomster. Det kan fx illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er den indkomst præcis halvdelen af selvstændige og lønmodtagere hhv. tjener mindre eller mere end. I 2017 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 3, 29, .000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 388.000 kr., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, Siden år 2000 har forskellen i gennemsnitsindkomsten for selvstændige og lønmodtagere været størst i 2006, hvor de selvstændige tjente næsten en tredjedel mere end lønmodtagerne før skat. Dette billede ændrede sig imidlertid drastisk under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagerne, var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Medianindkomsten antyder bredt opsving for selvstændige, Siden årtusindeskiftet svinger forskellen på medianindkomsten for hhv. selvstændige og lønmodtagere langt mindre end forskellen på gennemsnitsindkomsten. Generelt lå medianindkomsten for selvstændige noget under lønmodtagernes. Mest markant i 2009, hvor medianindkomsten for selvstændige lå mere end 28 pct. under den tilsvarende for lønmodtagere. Fra 2009 til 2017 er medianindkomsten for de selvstændige vokset med mere end 4 pct. årligt, hvilket antyder, at fremgangen er bredt funderet og ikke alene tilfalder selvstændige med de højeste indkomster eller ekstreme udsving i indkomsten fra år til år. I 2017 var gabet mellem medianindkomsterne for lønmodtager og selvstændige således faldet til 1, 5, pct. , Særligt erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2017 gennemsnitligt på 320.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 4.400 kr. i forhold til året før, svarende til 1,4 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 4.300 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. De offentlige overførsler er faldet en smule med 300 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 og 2017 var en smule lavere, men var fortsat høj i historisk sammenhæng. , Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2017-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 87.100 personer i 2017. Det er 4.600 flere personer end i 2016. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet lidt. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2017-priser,  , 2015, 2016, 2017, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2015-2016, 2016-2017,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 312,5, 315,6, 320,0, 3,2, 4,4, Erhvervsindkomst, 213,2, 217,1, 221,3, 3,9, 4,3, Offentlige overførsler, 62,3, 62,2, 61,9, 0,0, -0,3, Private pensionsudbetalinger, 20,8, 21,5, 21,9, 0,7, 0,4, Formueindkomst, brutto, 13,7, 13,0, 13,1, -0,8, 0,1, Anden personlig indkomst, 2,5, 1,9, 1,8, -0,6, -0,1, Renteudgifter, 12,7, 12,0, 11,2, -0,7, -0,8, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 100,7, 102,3, 104,0, 1,7, 1,7,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 16,6, 17,3, 18,6, 0,7, 1,3, 1.000-1.999, 61,5, 65,1, 68,5, 3,7, 3,3, 500-999, 499,3, 531,6, 551,4, 32,3, 19,8, 300-499, 1414,9, 1434,1, 1452,4, 19,2, 18,2, 200-299, 1046,0, 1040,7, 1046,5, -5,2, 5,8, 125-199, 835,6, 830,4, 821,2, -5,2, -9,2, Under 125, 789,7, 787,2, 786,0, -2,5, -1,2, Indkomster for personer 2017, 2. oktober 2018 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28214

      Nyt

      NYT: 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019

      29. november 2021, Antallet af , relativt fattige, faldt fra 250.200 i 2019 til 241.700 i 2020. De , relativt fattige, består af personer i lavindkomstfamilier. De har en indkomst på under 50 pct. af median indkomsten. Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. Faldet i relativ fattigdom sker til trods for udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 og var med til at øge medianindkomsten og dermed grænsen for lavindkomst. Effekten modvirkes lidt af det skattfrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev udbetalt til en gruppe af personer på overførslesindkomst i 2020. Samlet havde 7.800 færre personer været at finde i gruppen af relativt fattige i 2020, hvis det ikke var for disse to COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Faldet i antallet af relativt fattige ville således have været på 16.300 personer., Kilde, : , www.statistikbanken.dk/ifor51, Der er færre relativt fattige under 18 år, Indførslen af et midlertidigt børnetilskud, som blev udbetalt fra 2020, har bevirket, at færre børn i kontanthjælpsfamilier er under lavindkomstgrænsen. Dette er en af de primære årsager til, at , antallet af relativt fattige børn, under 18 år falder fra 60.100 i 2019 til 56.500 i 2020. Af disse havde yderligere 4.100 været over grænsen for relativ fattigdom, hvis det ikke havde været for de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger.    , Hvad fortæller relativ fattigdom?, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikatorer for økonomisk ulighed og for risikoen for social ekslusion som følge af ringe økonomiske muligheder. Den danske version er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (se , afsnit 6.1.4 i , En dansk fattigdomsgrænse, ), som viser, hvad det koster at leve en beskeden tilværelse, hvor der er få penge til overs til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter. , COVID-19 gør relativ fattigdom svær at tolke, I 2020 har økonomien dog langt fra været det eneste, der har afholdt lavindkomstfamilier fra at leve et aktivt fritidsliv. Her har COVID-19 og persiodevise nedlukninger været den primære begrænsning. Derudover har pandemien ændret på hverdagsøkonomien i lavindkomstfamilier med fx nye udgifter til værnemidler, udstyr og plads til hjemmearbejde og hjemmeundervisning, mens særligt andre udgifter til fritidsliv måske er blevet mindre. Læs mere om usikkerheden i notatet: , COVID-19s effekt på måling af indkomstulighed og fattigdom (pdf),, som også sætter tal på effekten af de COVID-19 relaterede engangsudbetalinger. , Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Når befolkningen bliver inddelt i ti lige store grupper (se , Decilgrupper og decilgrænser (pdf), ) efter indkomstniveau fremgår det, at der fra 2019 til 2020 har været indkomstfremgang i alle grupper. Den største indkomstfremgang ses i første decil, som indeholder de 10 pct. med lavest indkomst. Her er indkomsten 5,2 pct. højere end i 2019. Det kan dels tilskrives, at primært studerende med studiejobs har fået udbetalt feriemidler, dels det skattefrie engangstilskud. Desuden var 2020 et godt år på de finansielle markeder, som betyder at færre personer tabte så mange penge, at deres indkomst blev negativ i 2020 sammenlignet med 2019., Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Mere samlet set er det i den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster, hvor indkomstfremgangen har været størst. Her er indkomsterne vokset med over 4,5 pct. Det er særligt udbetalingen af feriemidler, der har bidraget til den store stigning. Herudover bemærkes lidt lavere vækst i den absolutte top af indkomstfordelingen. Dette hænger blandt andet sammen med, at de selvstændige, som udgør en stor del af gruppen, ikke havde opsparet feriemidler og dermed heller ikke fik del i udbetalingen heraf., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Gini-koefficinten vokser, Da indkomsterne procentvis er vokset lidt mere i toppen af indkomstfordelingen end i bunden så , steg gini-koefficienten, fra 29,6 til 29,7 fra 2019 til 2020. Ginikoefficienten, (, Ulighedsmål: Gini-koeficienten (pdf), ) er 0, hvis indkomsterne er pefekt ligeligt fordelt og 100 hvis én person havde alle indkomsterne. Hvis den procentvise vækst er højere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, vokser gini-koefficienten uanset at alle har oplevet en indkomstfremgang., Indkomster for personer 2020 indkomstfordeling, 29. november 2021 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/33390

      Nyt

      NYT: Fastholdt beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

      13. december 2021, I både 2019 og 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 60,7 pct. Indvandrere fra vestlige lande havde derimod et fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 76,5 pct. til 75,3 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen også faldende fra 84,4 pct. til 83,7 pct. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige. Under COVID-19 krisen faldt beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 81,5 pct. i 2019 til 80,7 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Finanskrisen ramte derimod indvandrere fra ikke-vestlige lande hårdt, I perioden 2008 til 2009 var der også et større fald i beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 83,5 pct. i 2008 til 80,6 pct. i 2009. Dengang var faldet med 3,9 procentpoint størst for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande havde dengang et fald på 3,1 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde et fald på 2,7 procentpoint. , Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Fra 2015 til 2019 var der en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg fra 52,0 pct. i 2015 til 60,7 pct. i 2019. Det svarer til en stigning på 8,7 procentpoint. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 2,7 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning på 0,8 procentpoint., Laveste beskæftigelsesfrekvens i Odense og Aarhus, Kortet viser beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på kommunalt niveau. Indvandrere fra ikke vestlige-lande, der bor i Odense og Aarhus Kommune havde med 50,5 pct. og 51,9 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2020. I de to andre store bykommuner var beskæftigelsesfrekvensen højere. I København var beskæftigelsesfrekvensen på 58,8 pct., mens den var på 57,7 pct. i Aalborg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Høj beskæftigelsesfrekvens i Københavnsområdet, Flere kommuner i Københavnsområdet havde de højeste beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2020. Dette gjorde sig særligt gældende for Vallensbæk, Furesø og Egedal, som med hhv. 75,1, 71,5 og 71,5 pct. var de tre kommuner med de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I det nordlige og vestlige Jylland var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke vestlige-lande også høje. Den var højest i Lemvig, Vesthimmerlands og Ringkøbing-Skjern med hhv. 70,3, 69,5 og 68,3 pct. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2020, 13. december 2021 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/34680

      Nyt

      NYT: Indkomstfremgang i 2019

      27. november 2020, Ændret 20. august 2021 kl. 08:00, Der var desværre en fejl i datagrundlaget bag opgørelsen af gini-koefficienten, angivet i sjette afsnit. Tallet for 2019 er ændret fra 29,8 til 29,6 i 2019, og derudover er anden figur ændret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 var den gennemsnitlige , disponible indkomst, på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder., Kilde: Beregnet på tal fra , www.statistikbanken.dk/indkp201, Godt år for de selvstændige, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen. , Færre personer på kontanthjælp og dagpenge, På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og , flere ældre, . Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år., Store formueindkomster, Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr. , Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser,  , 2017, 2018, 2019, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2017-2018, 2018-2019,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 325,1, 328,5, 338,1, 3,4 , 9,6, Erhvervsindkomst, 224,8, 228,9, 234,5, 4,1 , 5,6, Offentlige overførsler, 62,9, 62,2, 63,1, -0,7, 0,9, Private pensionsudbetalinger, 22,3, 23,0, 23,2, 0,7 , 0,2, Formueindkomst, brutto, 13,3, 12,5, 15,3, -0,8, 2,8, Renteudgifter, 11,4, 10,7, 10,3, -0,7, -0,4, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 105,6, 106,3, 110,2, 0,7 , 3,9, Disponibel indkomst, 233,5, 237,1, 243,4, 3,6 , 6,3,  , 1.000 personer, Indkomst før skat ,  ,  ,  ,  ,  , 1 mio. kr. eller derover, 90,7, 92,2, 99,9, 1,5, 7,8, 500.000 - 999.999 kr., 578,6, 612,7, 642,3, 34,1, 29,6, 300.000 - 499.999 kr., 1464,6, 1480,9, 1502,8, 16,3, 21,9, 200.000 - 299.999 kr., 1038,2, 1035,5, 1045,2, -2,7, 9,7, 125.000 - 199.999 kr., 802,4, 796,3, 784,2, -6,2, -12,0, Under 125.000 kr., 770,1, 756,7, 724,3, -13,4, -32,4, Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, og , indkp221, ., Valget af ulighedsmål har stor betydning, Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på , gini-koefficienten, , som stiger fra 29,1 til 29,, 6, . Ser man derimod på andelen af personer i , lavindkomstfamilier, , der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, og , ifor12p, ., Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling, 27. november 2020 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32003

      Nyt

      NYT: Beskæftigelsen stiger for syriske indvandrere

      26. november 2020, Blandt 25-64-årige indvandrere fra Syrien er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 12,2 pct. i 2015 til 43,2 pct. i 2019. Stigningen kommer efter et fald i de syriske indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 29,1 pct. til 12,2 pct. fra 2010 til 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i samme periode kom mange syriske flygtninge til Danmark. Den efterfølgende stigning skal ses i lyset af, at beskæftigelsen blandt flygtninge er påvirket af, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, og hvor mange der kommer til landet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Beskæftigelsen er også steget blandt tyrkere og irakere, Blandt 25-64-årige tyrkiske indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 53,0 pct. i 2010 til 57,8 pct. i 2019. Beskæftigelsen er generelt lavere blandt irakiske indvandrere, men også i denne gruppe er beskæftigelsen steget fra 34,5 pct. til 44,8 pct. i samme periode. Mange irakiske indvandrere er kommet til landet som flygtninge, mens mange tyrkiske indvandrere er kommet til landet som familiesammenførte. Det er bl.a. i den sammenhæng, at forskellen mellem de to grupper skal ses. Indvandrere fra Tyrkiet, Syrien og Irak udgør de tre største grupper af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år i 2019., Højest beskæftigelse hos personer med dansk oprindelse, Fra 2010 til 2019 er beskæftigelsen steget fra 77,3 pct. til 81,0 pct. blandt 25-64-årige personer med dansk oprindelse. Selvom forskellen er blevet indsnævret i de senere år, er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse i alle årene markant højere end blandt indvandrere fra hhv. Irak, Syrien og Tyrkiet. I 2019 var forskellen mellem personer med dansk oprindelse og tyrkiske indvandrere 23,3 procentpoint, mens forskellen til irakiske og syriske indvandrere var hhv. 36,2 og 37,8 procentpoint. , 12,3 pct. af beskæftigede syrere arbejder som selvstændige, Beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder i højere grad som selvstændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle 25-64-årige beskæftigede syrere arbejdede 12,3 pct. som selvstændige i 2019.  Til sammenligning arbejdede 5,9 pct. af beskæftigede personer med dansk oprindelse som selvstændige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras308, ., Mange tyrkere og irakere arbejder også som selvstændige, Blandt beskæftigede indvandrere fra Tyrkiet og Irak er der også en relativt stor andel, der arbejder som selvstændige, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. Blandt tyrkiske indvandrere arbejder 12,8 pct. af de beskæftigede som selvstændige, mens det gør sig gældende for 13,9 pct. af indvandrere fra Irak. , Selvstændige ikke-vestlige indvandrere arbejder inden for bestemte brancher, I bestemte brancher udgør ikke-vestlige indvandrere store andele af de selvstændige. Blandt enkeltbrancher med flere end 1.000 selvstændige er 73,3 pct. af de selvstændige inden for branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., ikke-vestlige indvandrere. I branchen , restauranter, er 46,6 pct. af de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samme billede ses i brancherne , taxikørsel, og , aktiviteter vedrørende fysisk velvære, , hvor hhv. 45,2 pct. og 38,4 pct. af alle selvstændige er ikke-vestlige indvandrere., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2019, 26. november 2020 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2021, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32295

      Nyt

      NYT: Nettotilflytning til Vest- og Sydsjælland

      16. august 2016, Flere er flyttet til de Vest- og Sydsjællandske kommuner det seneste år, end der er fraflyttet. I landsdelen er det kun Lolland Kommune, der ikke har flere tilflyttede end fraflyttede borgere. Omvendt ser det ud i Vest- og Sydjylland. Alle kommuner i de to landsdele, med undtagelse af Herning, Vejle og Fanø, har haft flere fraflyttede end tilflyttede borgere det seneste år. Aalborg havde den største nettotilflytning det seneste år med 816 personer, mens Frederiksberg havde 838 flere fraflyttede end tilflyttede personer., De unge flytter landsdel, Vest- og Sydsjælland samt Vest- og Sydjylland har en stor nettofraflytning blandt de 18-24-årige, når nettotilflytningen opdeles på alder. Sydjylland har dog en betydeligt større fraflytning i denne aldersgruppe end de to øvrige landsdele. Vest- og Sydsjælland har en større nettotilflytning i de fleste af de øvrige aldersgrupper end de to jyske landsdele., Flere indvandrede end udvandrede i alle kommuner, Udover nettotilflytningen er det nettoindvandringen og fødselsoverskuddet - dvs. antal fødte minus antal døde, der påvirker kommunernes folketal. Alle kommuner har det seneste år haft flere indvandrede end udvandrede. Læsø havde det færreste antal nettoindvandrede med 25 personer, men set i forhold til befolkningens størrelse - 1,4 pct. - er den største nettoindvandring af alle kommuner. Flest nettoindvandrede havde Københavns Kommune med 4.925 nettoindvandrede det seneste år - svarende til 0,8 pct. af befolkningens størrelse., Flere fødte, I andet kvartal 2016 blev der født 15.183 børn, hvilket er 1.038 - eller 7,3 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Det er det højeste andet kvartal siden 2010, hvor der blev født 15.854 børn. , Størst fødselsunderskud i Vest- og Sydsjælland, 1.781 flere døde i Vest- Sydsjællandske kommuner end der blev født det seneste år. I både Vest- og Sydjylland er der fødselsoverskud på 260 personer i Vestjylland og 179 i Sydjylland. Størst fødselsoverskud er der som altid i København by. Her blev født 12.031 børn, mens 5.315 døde, hvilket giver et fødselsoverskud på 6.716 personer., Befolkningens udvikling,  , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-tilvækst,  , Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 72, 512, 54, 907, 17, 605, 22, 112, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 470, 3, 403, 79, 218, 56, 416, 22, 802, 24, 607, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 87, 563, 59, 226, 28, 337, 32, 480, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 98, 872, 56, 340, 42, 532, 47, 536, 5, 707, 251, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 20, 194, 12, 806, 7, 388, 7, 202, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 16, 520, 12, 439, 4, 081, 5, 282, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 33, 339, 19, 768, 13, 571, 16, 031, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 901, 14, 411, 3, 490, 3, 965, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 23, 020, 12, 756, 10, 264, 9, 028, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 20, 141, 11, 893, 8, 248, 9, 605, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 36, 690, 19, 166, 17, 524, 20, 872, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 19, 497, 12, 764, 6, 733, 8, 031, 5, 707, 251, 1. kvt. 2016, 14, 455, 14, 179, 276, 23, 642, 13, 986, 9, 656, 9, 763, 5, 717, 014, 2. kvt. 2016, 15, 183, 12, 772, 2, 411, 18, 790, 13, 551, 5, 239, 7, 442, 5, 724, 456, Anm.: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da der senere kan komme ændringer til kvartalerne som ikke når at komme med., Befolkningens udvikling 2. kvt. 2016, 16. august 2016 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20927

      Nyt

      NYT: Aldersgennemsnittet stiger mest i landdistrikterne

      18. april 2018, I perioden fra 1. januar 2009 til 1. januar 2018 er aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med 3,8 år, og ligger nu på 42,2 år. I samme periode er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 46.041 eller med 6,2 pct. I alle byer med op til 99.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen også i denne periode. Den største stigning i gennemsnitsalderen er sket i landdistrikterne og de mindste byer med op til 999 indbyggere. I Hovedstadsområdet, hvor gennemsnitsalderen faldt med 0,3 år, faldt den i begyndelsen af perioden og har ligget stabilt siden 2011 med et aldersgennemsnit på 38 år. I samme periode er antallet af indbyggere i hovedstadsområdet steget med 141.324 eller 12,1 pct. Gennemsnitsalderen i byerne med mellem 100.000 og 999.999 indbyggere, dvs. de tre store byer Aarhus, Aalborg og Odense, er stort set uændret for hele perioden., Par med børn godt repræsenteret ude på landet, Par med børn udgør den største andel og næsten halvdelen af indbyggerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder, jo større bebyggelsen eller byen er. Par uden børn udgør næsten en tredjedel af beboerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder også her, jo større bebyggelsen eller byen er. Enlige udgør næsten en tredjedel af familietyperne i byer på 100.000 og derover og falder til lidt mere end en sjettedel i de helt små bebyggelser med under 25 indbyggere., Meget lille fald i indbyggertallet i landdistrikterne, Fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne kun med 1.383 eller med 0,2 pct. Det største fald, nemlig 1.039 eller trefjerdele, er sket i bebyggelserne med mellem 1 og 99 indbyggere. Hovedstadsområdet er med en stigning på 13.207 steget med nogenlunde samme stigningsniveau som har været gældende siden 2008. Lidt over halvdelen af befolkningen, nemlig 51,9 pct., bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct. , kumuleret,  , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, Hele landet, •, •, 5, 748, 769, 5, 781, 190, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 414, 1, 414, 5, 043, 130, 5, 076, 915, 87,7, 87,8, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 295, 686, 1, 308, 893, 22,5, 22,6, 22,5, 22,6, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 559, 122, 565, 481, 9,7, 9,8, 32,3, 32,4, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 6, 359, 873, 361, 587, 6,3, 6,3, 38,5, 38,7, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 2, 24, 2, 747, 088, 765, 755, 13,0, 13,2, 51,5, 51,9, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 2, 30, 2, 440, 741, 421, 646, 7,7, 7,3, 59,2, 59,2, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 59, 392, 466, 414, 455, 6,8, 7,2, 66,0, 66,4, 2.000-4.999 indbyggere, 176, 172, 541, 396, 527, 859, 9,4, 9,1, 75,4, 75,5, 1.000-1.999 indbyggere, 212, 216, 299, 192, 305, 747, 5,2, 5,3, 80,6, 80,8, 500-999 indbyggere, 317, 313, 222, 208, 219, 704, 3,9, 3,8, 84,5, 84,6, 250-499 indbyggere, 412, 418, 145, 492, 147, 468, 2,5, 2,6, 87,0, 87,2, 200-249 indbyggere, 178, 172, 39, 866, 38, 320, 0,7, 0,7, 87,7, 87,8, Landdistrikter, •, •, 694, 806, 693, 423, 12,1, 12,0, •, •, 1-99, •, •, 599, 835, 598, 796, 10,4, 10,4, •, •, 100-199, •, •, 94, 971, 94, 627, 1,7, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 833, 10, 852, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., 2, Farum by har passeret 20.000 indbyggere i 2017., Byopgørelsen 1. januar 2018, 18. april 2018 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2019, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26794

      Nyt

      NYT: Opbremsning i befolkningstilvæksten

      11. februar 2020, I løbet af 2019 steg Danmarks befolkning med kun 0,3 pct. Til sammenligning var de foregående fem års gennemsnitlige befolkningstilvækst 0,6 pct. Pr. 1. januar 2020 bestod befolkningen dermed af 5.822.763 personer, hvilket er 16.682 flere end 1. januar 2019. Desuden oplever færre kommuner tilvæksten. I 2018 var der befolkningsfremgang i 58 kommuner, og i 2019 var det blot i 47 kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Årsager til opbremsningen, Den naturlige befolkningstilvækst (antal fødte minus døde) bestod i 2019 af 7.209 personer, mens nettoindvandringen udgjorde 9.321 personer. Dermed skyldes 43 pct. af den samlede befolkningstilvækst i 2019 fødselsoverskuddet, mens de resterende 57 pct. forklares af nettoindvandring. I 2018 stod fødselsoverskud for 25 pct. af befolkningstilvæksten og nettoindvandring for 75 pct. Både lavere indvandring og højere udvandring bidrager til den mindskede nettoindvandring i 2019., I 2019 faldt fødselstallet med 309 børn (0,5 pct.) sammenlignet med året før, og antallet af døde faldt med 1.274 personer (2,3 pct.). 83.918 personer indvandrede i løbet af 2019, mens 74.597 udvandrede. Det er et fald i antal indvandrede på 3,9 pct. og en stigning i udvandrede på 8,7 pct. , Fokuseres mere specifikt på udviklingen i fjerde kvartal 2019, blev der født 14.766 børn, hvilket er 0,3 pct. flere fødte end i fjerde kvartal sidste år. 13.684 personer døde, hvilket er 3,0 pct. flere i forhold til sidste år. 21.521 personer udvandrede og 15.757 indvandrede i årets fjerde kvartal. Antallet af udvandrede er steget med 25,5 pct. og antal indvandrede er steget med 0,1 pct. i forhold til samme kvartal 2018., Flest bor fortsat vest for Storebælt, Mens befolkningstilvæksten især sker i kommuner omkring de større byer, er der ikke helt så markante forandringer imellem de enkelte dele af Danmark. Hvis man opgør befolkningstallet hhv. øst og vest for Storebælt, bor der fortsat flest vest for Storebælt., Befolkningen i pct. pr. 1. januar,  , 2010, 2015, 2020, Øst for Storebælt, 45,2, 45,7, 46,1, Vest for Storebælt, 54,8, 54,3, 53,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Trækkes Bornholm, Fyn og de sydfynske øer ud i sin egen kategori, ses en nærmest ligelig fordeling mellem Jylland og øer og Sjælland og øer. , Befolkningen i pct. pr. 1. januar,  , 2010, 2015, 2020, Jylland og øer, 1, 46,1, 45,6, 45,4, Sjælland og øer, 44,4, 45,0, 45,4, Bornholm samt Fyn og øer, 1, 9,5, 9,3, 9,2, 1, De mindre ø-kommuner er kategoriseret med den kommune, som de formelt indgår kommunesamarbejde med i henhold til deres Ø-samarbejdsaftale., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Fordeling på landsdele, En yderligere finmasket opdeling af Danmark i landsdele viser lidt tydeligere forskellene på befolkningsændringerne rundt om i Danmark. Se også befolkningsudviklingen på de enkelte øer i Danmark på , www.statistikbanken.dk/bef4, , hvis man ønsker en anden geografisk opdeling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2019, 11. februar 2020 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30062

      Nyt

      NYT: Uligheden i indkomster vokser

      16. december 2015, Indkomsten er steget mere i toppen end bunden af indkomstfordelingen, og det er baggrunden for en stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet. Grænsen for at tilhøre de ti pct. med lavest indkomst var 125.100 kr. i 2014. Den er steget med omkring 10 pct. siden år 2000. Til sammenligning er grænsen for, hvor meget indkomst man skal have for at tilhøre de ti pct. med højeste indkomst, flyttet op med 28 pct. til 390.700 kr. i 2014. Indkomsten er opgjort som ækvivaleret disponibel indkomst, dvs. familiens disponible indkomst, korrigeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Fx at parfamilier ikke betaler dobbelt husleje. Medianindkomsten er vokset med 18 pct. til 226.700 kr. i 2014., Lille indkomstudvikling i bunden pga. flere studerende, Andelen af studerende blandt de ti pct. med lavest indkomst er siden 2000 vokset fra 25 til 34 pct. Denne stigning er et resultat af, at flere unge er under uddannelse. Det har bidraget til at dæmpe indkomstudviklingen for de ti pct. med lavest indkomst, fordi studerende typisk har de laveste indkomster. I opgørelser af indkomstulighed betragtes familiens indkomst. Hjemmeboende børn har altså samme indkomst, som deres forældre i opgørelsen. På trods af dette var 13 pct. af lavindkomstgruppen børn i 2014, et fald fra 18 pct. i år 2000., Flere i risiko for fattigdom, Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom voksede fra 7,3 pct. af befolkningen i 2013 til 7,6 pct. i 2014. Risiko for fattigdom måles her som antallet af personer, der har en indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten. Medianindkomsten er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen har en større indkomst. Risiko for fattigdom er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål. , Sådan beregnes indkomsten, I person og familieopgørelser bruges ofte begrebet disponibel indkomst. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle med samme adresse, som er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser., Størst stigning i erhvervsindkomst, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var i 2014 på 214.000 kr., svarende til 17.800 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2013 til 2014 vokset med 4.400 kr. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 2.900 kr. Samtidig har faldende renteudgifter og højere formueindkomst, primært i form af afkast på værdipapirer, også bidraget til udviklingen. , Private pensionsudbetalinger mere end fordoblet, Private pensionsudbetalinger yder også et bidrag til stigningen på 800 kr. fra 2013 til 2014. Pensionsudbetalingerne er her defineret som udbetalingerne af rate- og livrentepensioner, tjenestemandspensioner samt ATP. Siden årtusindeskiftet er de samlede udbetalinger fra disse private pensioner mere end fordoblet i løbende priser, dvs. ikke justeret for inflation. Den store stigning skyldes både, at antallet af ældre er vokset, og at de ældre, som i dag går på pension, har sparet mere op end tidligere generationer., Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. Løbende priser,  , 2012, 2013, 2014, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2012-2013, 2013-2014,  , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 204,0, 209,7, 214,0, 5,6, 4,4, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 288,7, 294,0, 298,8, 5,3, 4,8, 3 Erhvervsindkomst, 199,9, 202,6, 205,5, 2,7, 2,9, 4 Offentlige overførsler, 59,9, 61,0, 61,4, 1,1, 0,4, 5 Private pensionsudbetalinger, 18,1, 18,9, 19,8, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 9,1, 9,9, 10,5, 0,8, 0,6, 7 Anden personlig indkomst, 1,6, 1,5, 1,6, -0,1, 0,1, 8 Lejeværdi af egen bolig, 23,0, 23,6, 24,4, 0,6, 0,7, 9 Renteudgifter, 15,9, 14,2, 13,7, -1,7, -0,5, 10 Skat mv., 91,1, 93,1, 94,8, 2,0, 1,7,  , gini-point, Gini-koefficient, 27,4, 27,9, 28,3, 0,5, 0,5,  , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom, 50 pct., 7,0, 7,3, 7,6, 0,3, 0,3, Indkomster for personer 2014, 16. december 2015 - Nr. 612, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20653

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation