Søgeresultat

NYT: Økonomisk vækst på 0,8 pct. i fjerde kvartal

29. marts 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede, men ikke endelige, beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Væksten i fjerde kvartal er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den tidligere opgørelse. Årsvæksten i BNP er opgjort til 1,4 pct. og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint. Beskæftigelsen steg med 1,8 pct. i 2018 og de præsterede timer steg med 0,9 pct. i 2018. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Væksten i 2018 fremstår stadig lav pga. tekniske forhold, Selvom årsvæksten i 2018 er blevet revideret op med 0,2 procentpoint, fremstår den dog noget underdrejet. Dette skyldes særligt to faktorer. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i 2018. Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes isoleret set at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint., For det andet bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i 2018. Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af 2018. BNP er således vokset med 2,6 pct. siden fjerde kvartal 2017., Høj eksport og faldende import bidrager til fjerde kvartals vækst, Eksporten steg med 1,1 pct. i fjerde kvartal, trukket af en stigning i vareeksporten på 2,9 pct. Eksporten af tjenester faldt med 2,2 pct. Importen faldt samlet med 0,8 pct. i fjerde kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 1,7 pct. og et fald i tjenesteimporten på 4,6 pct. Siden fjerde kvartal 2017 er eksporten steget med 1,9 pct., og importen er faldet med 2,1 pct. Im- og eksport af tjenester er faldet med hhv. 4,2 pct. og 4,8 pct. i samme periode., Moderat vækst i privatforbruget i fjerde kvartal, Privatforbrug steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. Forbrugsvæksten dæmpes af et faldende bilkøb. På trods af det nylige fald, er væksten i bilkøbet i 2018 på 9,7 pct. - den højeste årsvækst siden finanskrisen. Den store stigning skal ses i lyset af nedsættelsen af afgifter på biler i slutningen af 2018. Samlet steg privatforbruget med 2,3 pct. i 2018. Det offentlige forbrug steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal efter et fald på 0,4 pct. i tredje kvartal. Årsvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er opgjort til 0,8 pct. og er dermed blevet revideret op med 0,3 procentpoint. Se i øvrigt afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal og steg dermed 1,8 pct. i 2018. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er steget med 0,9 pct. i 2018. Den gennemsnitlige præsterede arbejdstid er dermed faldet med 0,9 pct. i 2018., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 575,6, 2,6 , 1,4 , 0,6 , 0,4 , 0,8, Import af varer og tjenester, 275,1, -2,1, 2,7 , 3,3 , -5,1, -0,8, Import af varer, 170,1, -0,8, 3,2 , 3,7 , -7,5, 1,7, Import af tjenester, 105,0, -4,2, 2,0 , 2,6 , -1,0, -4,6, Forsyning i alt, 850,7, 1,1 , 1,8 , 1,5 , -1,4, 0,3, Eksport af varer og tjenester, 314,4, 1,9 , 0,6 , -0,3, 1,3 , 1,1, Eksport af varer, 200,7, 5,9 , 3,0 , -0,4, 1,4 , 2,9, Eksport af tjenester, 113,7, -4,8, -3,5, -0,1, 1,1 , -2,2, Privatforbrug, 272,0, 1,7 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 263,6, 1,8 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , 0,4, Køb af køretøjer, 8,9 , -9,5, 9,7 , -1,3, -5,5, -6,3, Andre varer, 111,4, 1,6 , 2,0 , 1,0 , 0,5 , 0,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 143,3, 2,8 , 2,0 , 0,9 , 0,0 , 0,9, Tjenester i alt, 144,8, 2,7 , 1,8 , 0,8 , 0,1 , 1,0, Turistindtægter (-), -11,5, 0,0 , -0,3, 0,6 , -0,3, 0,0, Turistudgifter (+), 10,0, 0,7 , 2,2 , -0,4, 0,1 , -1,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,3 , 1,3 , 0,2 , 0,4 , -0,1, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 142,1, 0,7 , 0,8 , -0,3, -0,4, 0,7, Bruttoinvesteringer, 122,3, -2,6, 5,3 , 13,0, -12,8, -1,5, Faste bruttoinvesteringer, 124,2, -2,0, 5,1 , 11,7, -12,6, -1,3, Boliger, 27,8, 2,2 , 4,8 , 0,6 , 0,2 , 0,1, Andet byggeri og anlæg, 33,7, 6,8 , 6,0 , 9,4 , 0,1 , 0,2, Maskiner, transportmidler mv., 30,9, -11,4, 6,6 , 27,9, -35,7, 0,5, Intellektuelle rettigheder , 31,8, -4,0, 2,5 , 4,3 , -1,8, -5,9, Lagerforøgelser mv., 3, -1,9, -0,3, 0,1 , 0,3 , -0,1, -0,1, Lagerforøgelser, 3, -2,6, -0,3, 0,1 , 0,3 , -0,1, 0,0, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 536,3, 0,5 , 2,6 , 3,4 , -3,4, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 850,7, 1,0 , 1,8 , 2,1 , -1,7, 0,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1.054, 0,8 , 0,9 , 0,2 , 0,2 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2.994, 1,7 , 1,8 , 0,4 , 0,3 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på mandag. Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:3, (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:2, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er uændret i første kvartal, revideret op med 0,3 procentpoint i andet kvartal, uændret i tredje kvartal og revideret op med 0,1 procentpoint i fjerde kvartal. Væksten i 2018 er opgjort til 1,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Baggrunden for revisionerne er primært nye årlige oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, byggeriet og serviceproduktion. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i juni 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:75, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Danmarks Statistiks høstopgørelse, , se, Nyt fra Danmarks Statistik 2018:498, , viser, pga. den ekstraordinært tørre sommer, et fald i høsten i 2018, derudover skønnes landbrugets udgifter forøget., Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2019, der vil blive indarbejdet i nationalregnskabet i juni 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 15. marts. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 26. marts. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Der er indført en ændring i fremskrivningsmetoden, hvor der er blevet lagt vægt på at få et mere retvisende resultat for året samlet. Derudover er , det standardberegnede lønindeks, blevet indført for hele 2018. Samlet er der en opadgående revision på 0,3 procentpoint i realvæksten i det offentlige forbrug i 2018., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i , Byggevirksomheden, , er opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet i høj grad baseret på alternative kilder. I denne beregning er der indført nye oplysninger om årsfordelingen af byggeaktivitet inden for offentlig forvaltning og service og privat anlægsproduktion. Fordelingen har tidligere været modelleret ud fra oplysninger om tidligere års produktion og byggebeskæftigelse, men tager nu udgangspunkt i omsætningen inden for bygge- og anlægsvirksomhed, samt fordelingen af de kvartalsvise offentlige investeringer. Ændringen er indført for året 2018 og har resulteret i en nedjustering af aktiviteten i første kvartal, med en tilhørende opjustering i årets tre andre kvartaler. Denne årsfordeling ventes indført for perioden 2016-2017 til november., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 11. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2019, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var isoleret set 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2018 revideret, 29. marts 2019 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27842

Nyt

NYT: Dansk økonomi opjusteres

15. november 2016, Ændret 15. november 2016 kl. 09:35, Der er desværre konstateret fejl i den sidste tabel i tallene for årlig realvækst i 2009. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) er steget med 0,9 pct. i 2013, 1,7 pct. i 2014 og 1,6 pct. i 2015 efter korrektion for prisudviklingen. Det viser nye beregninger, som også indeholder resultaterne af en datarevision i nationalregnskabet. Dermed er fremgangen i dansk økonomi større end hidtidigt beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er BNP-væksten opjusteret med 1,1 procentpoint i 2013, med 0,4 procentpoint i 2014 og med 0,6 procentpoint i 2015., Datarevision har hævet BNP, Nationalregnskabet er i denne november-version ekstraordinært datarevideret tilbage til 1966. Datarevisionen har som hovedformål haft indarbejdelsen i nationalregnskabet af datareviderede betalingsbalancetal for 2005-2015, som blev offentliggjort 10. oktober 2016. Resultatet af indarbejdelsen af betalingsbalancetallene er et niveauløft af BNP, men kun mindre justeringer af realvæksten i årene siden 2005., Der er også indarbejdet enkelte andre revisioner. Mest betydningsfuld blandt disse er en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem, som bidrager til opjustering af BNP-væksten i disse år., Arbejdstidsregnskabet, som blev offentliggjort 15. september 2016 med revisioner for perioden 2008-2015, er også indarbejdet i nationalregnskabet med datarevisionen., BNP opjusteret 2013-2015, Bruttonationalproduktet (BNP) er i 2013 opjusteret med 26,2 mia. kr., i 2014 med 34,7 mia. kr. og i 2015 med 41,8 mia. kr. i løbende priser ift. seneste offentliggørelse. Det vil sige, at BNP for årene 2013-2015 nu er på hhv. 1.930 mia. kr., 1.977 mia. kr. og 2.027 mia. kr. Revisionen for disse år skyldes både datarevisionen og ordinære løbende revisioner, der normalt følger af nyt kildemateriale. Med de nye betalingsbalancetal er nettoeksporten i årene 2013-2015 revideret op med 12,2 mia. kr., 19,9 mia. kr. og 25,7 mia. kr. Herudover er navnlig investeringerne opjusteret i årene 2013-2015 med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr., Højere BNP-vækst 2013-2015, Både de reviderede betalingsbalancetal og revisioner i det offentlige forbrug bidrager positivt til revisionerne i BNP-væksten 2013-2015. Endelige beregninger og nye kilder medfører samtidig større revisioner af bruttoinvesteringerne, der også trækker BNP-væksten op. Alt i alt bliver revisionerne i BNP-væksten 2013-2015 relativt kraftige. , Stigende forbrug i husholdningerne, Husholdningernes forbrug har været stigende i perioden 2013-2015 med vækstrater på hhv. 0,4 pct., 0,6 pct. og 2,0 pct. Denne forbrugsudvikling er næsten uændret i forhold til tidligere offentliggjorte tal, men dækker over en række forskydninger på undergrupper. Forbruget af , brændsel, drikkevarer og tobak, er især opjusteret, mens , andre varer og tjenester, er nedjusteret., Opjustering af det offentlige forbrug, Væksten i det offentlige forbrug har i årene 2013-2015 været hhv. minus 0,1 pct., 1,2 pct. og 0,6 pct. I forhold til seneste offentliggørelse er vækstraterne justeret en del op som følge af en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem. Revisionerne i væksten i det samlede offentlige forbrug er i årene 2013-2015 hhv. 0,6 procentpoint, 1,0 procentpoint og 1,3 procentpoint. , Fremgang i investeringerne, De samlede faste bruttoinvesteringer viser en pæn fremgang i de seneste år. Investeringerne er i løbende priser opjusteret med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr. i årene 2013-2015 og udviser nu en vækst på hhv. 2,7 pct., 3,5 pct. og 2,5 pct. Generelt er investeringerne i , maskiner, transportmidler mv., og , andre bygninger og anlæg, opjusteret, mens , boliger, er nedjusteret., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen er steget med godt 60.000 personer mellem 2013 og 2015. Antallet af beskæftigede personer er med indarbejdelsen af nye tal fra arbejdstidsregnskabet revideret op med mellem 24.000 og 33.000 personer i alle årene 2013-2015. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er beskæftigelsesudviklingen generelt uændret., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 722,1, 1, 810,9, 1, 846,9, 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 977,3, 2, 027,2, Import af varer, 448,3, 491,7, 557,0, 576,9, 585,3, 595,8, 604,7, Import af tjenester, 285,8, 297,4, 318,9, 344,3, 345,2, 344,6, 364,8, Forsyning i alt, 2, 456,3, 2, 600,1, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 917,6, 2, 996,7, Eksport af varer, 505,9, 568,3, 632,5, 644,5, 656,4, 665,8, 690,3, Eksport af tjenester, 305,7, 346,6, 361,5, 390,8, 401,6, 412,1, 429,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 807,9, 834,3, 855,7, 879,7, 890,6, 902,9, 926,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,0, 27,9, 29,2, 30,7, 29,8, 29,6, 29,3, Offentlige forbrugsudgifter, 481,1, 495,6, 490,6, 501,6, 501,9, 511,9, 520,8, Faste bruttoinvesteringer, 347,3, 328,0, 335,4, 355,8, 367,6, 378,8, 389,9, Lagerforøgelser, -21,3, -3,2, 14,8, 9,6, 8,6, 13,1, 7,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,7, 2,5, 3,1, 3,5, 3,7, 3,4, 3,3, Endelig anvendelse i alt, 2, 456,3, 2, 600,1, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 917,6, 2, 996,7, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 4, 044,8, 3, 965,3, 4, 004,5, 3, 938,0, 3, 943,9, 3, 951,1, 3, 995,3, Beskæftigelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , i alt, 3, (1.000 personer), 2, 854,4, 2, 787,9, 2, 786,7, 2, 766,9, 2, 766,5, 2, 793,7, 2, 828,7,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 777,7, 1, 810,9, 1, 835,1, 1, 839,3, 1, 856,5, 1, 887,6, 1, 917,9, Import af varer, 472,4, 491,7, 521,6, 526,6, 544,3, 559,1, 568,5, Import af tjenester, 313,1, 297,4, 326,3, 345,1, 339,2, 356,4, 358,3, Forsyning i alt, 2, 562,3, 2, 600,1, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 803,5, 2, 845,4, Eksport af varer, 533,6, 568,3, 601,4, 597,9, 612,0, 620,1, 633,3, Eksport af tjenester, 357,2, 346,6, 379,4, 395,4, 396,9, 426,0, 431,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 827,8, 834,3, 835,6, 838,7, 842,2, 847,7, 864,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,7, 27,9, 29,0, 30,3, 29,2, 28,5, 28,0, Offentlige forbrugsudgifter, 487,8, 495,6, 492,5, 496,2, 495,7, 501,7, 504,7, Faste bruttoinvesteringer, 348,0, 328,0, 329,3, 341,6, 350,9, 363,0, 372,0, Lagerforøgelser, -22,8, -3,2, 13,1, 9,0, 11,4, 16,6, 9,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,8, 2,5, 2,8, 3,0, 3,2, 2,8, 2,7, Endelig anvendelse i alt, 2, 562,3, 2, 600,1, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 803,5, 2, 845,4,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -4,9, 1,9, 1,3, 0,2, 0,9, 1,7, 1,6, Import af varer, -16,2, 4,1, 6,1, 1,0, 3,4, 2,7, 1,7, Import af tjenester, -4,3, -5,0, 9,7, 5,8, -1,7, 5,1, 0,5, Forsyning i alt, -7,3, 1,5, 3,2, 1,0, 1,1, 2,3, 1,5, Eksport af varer, -10,4, 6,5, 5,8, -0,6, 2,4, 1,3, 2,1, Eksport af tjenester, -7,4, -3,0, 9,5, 4,2, 0,4, 7,3, 1,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, -3,6, 0,8, 0,2, 0,4, 0,4, 0,6, 2,0, NPISH forbrugsudgifter, 1,3, 0,8, 3,8, 4,6, -3,6, -2,5, -1,8, Offentlige forbrugsudgifter, 3,0, 1,6, -0,6, 0,8, -0,1, 1,2, 0,6, Faste bruttoinvesteringer, -13,0, -5,7, 0,4, 3,7, 2,7, 3,5, 2,5, Lagerforøgelser, 4, -2,1, 1,1, 0,9, -0,2, 0,1, 0,2, -0,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, -7,3, 1,5, 3,2, 1,0, 1,1, 2,3, 1,5, * Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., Stigning i udenrigshandel, formueindkomst og BNI, Med de nye betalingsbalancetal er nettoeksporten i årene 2013-2015 revideret op med hhv. 12,2 mia. kr., 19,9 mia. kr. og 25,7 mia. kr. Væksten i importen og eksporten er i alle tre år opjusteret, men mest markant for eksportens vedkommende med 0,7 pct., 0,6 pct. og 1,5 pct. Dermed bidrager revisionen i nettoeksporten positivt til revisionerne i BNP-væksten. Formueindkomsten er i 2014 steget med 3,7 mia. kr. og i 2015 med 17,0 mia. kr. Ændringerne i betalingsbalancen har samlet set ført til en realvækst i den disponible bruttonationalindkomst (BNI) på 1,5 pct. i 2015. BNI-væksten er revideret op med 1,4 procentpoint., Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014* , 2015*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 722, 143, 1, 810, 926, 1, 846, 854, 1, 895, 002, 1, 929, 677, 1, 977, 255, 2, 027, 171, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udland netto, 11, 326, 25, 497, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 67, 212, 63, 850, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udland., 5, 859, 4, 124, 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4, 085, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 739, 327, 1, 840, 547, 1, 885, 799, 1, 937, 793, 1, 990, 777, 2, 048, 940, 2, 095, 106, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -34, 951, -36, 559, -35, 415, -37, 836, -38, 880, -33, 313, -32, 380, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 704, 376, 1, 803, 988, 1, 850, 384, 1, 899, 958, 1, 951, 896, 2, 015, 627, 2, 062, 725,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , -4,9, 1,9 , 1,3 , 0,2 , 0,9 , 1,7 , 1,6, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), -4,8, 3,1 , 0,3 , 0,5 , 1,5 , 2,1 , 1,7, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, -4,8, 3,6 , 0,7 , 0,7 , 2,4 , 2,7 , 1,4, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, -5,3, 3,7 , 0,9 , 0,6 , 2,4 , 3,0 , 1,5, * Foreløbige tal., Nationalregnskab (år) 2015 november-version, 15. november 2016 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2017, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22230

Nyt

NYT: Danskernes nettoformue steg med 1.929 mia. kr.

31. marts 2022, Danskernes nettoformue voksede med 1.929 mia. kr. i 2021, hvor den reale formue (fx fast ejendom) og den finansielle nettoformue (fx aktier og pension) bidrog med hhv. 239 mia. kr. og 1.689 mia. kr. Den voksende nettoformue skyldes især, at værdien af danskernes aktier steg med 1.333 mia. kr. i 2021. Pensionsformuen bidrog også væsentligt med 312 mia. kr. Værdien af ejerboligerne, der udgør den største komponent i danskernes reale formue, havde den største stigning i fem år og udgjorde 239 mia. kr. Man kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:99, , Husholdningernes formue i fast ejendom 2021, . Danskernes nettoformue udgjorde i alt 12.302 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til ca. 2,1 mio. kr. pr. dansker. I alt steg nettoformuen pr. dansker med ca. 328.000 kr. i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasfk, , , ejerfof1, og , nask, Aktierne bidrog mest til udviklingen i formuen, Det var især kursgevinster på aktierne, som bidrog til stigningen i den finansielle nettoformue med 1.114 mia. kr.. Danskernes pensionsformuer i forsikringsselskaber og pensionskasser var fortsat det største aktiv i 2021 med 4.472 mia. kr., men for første gang var værdien af danskernes aktier næsten på niveau med 4.356 mia. kr. Kursgevinsterne på danskernes finansielle aktiver gjorde, at danskerne havde ca. 70 pct. af deres samlede aktiver i finansielle instrumenter i 2021. I 2017 var denne andel på ca. 65 pct., Større lånelyst i 2021, I 2021 øgede danskerne deres lånelyst og optog lån for 69 mia. kr. Dette fremgår også af udviklingen i danskernes nettofordringserhvervelse, hvor danskerne tærede på opsparingen med 6 mia. kr. i 2021. Danskerne reducerede deres øvrige passiver med 65 mia. kr. i 2021. Af de 65 mia. kr. gik 62 mia. kr. til offentlig forvaltning og service, da især skattegæld blev indfriet. Reduktionen af skattegælden medfører en tilsvarende transaktion på aktiverne, så nettoformuen er ikke påvirket. De samlede passiver faldt med 54 mia. kr., så den finansielle nettoformue steg med 1.689 mia. kr. til 7.770 mia. kr. i 2021. , Husholdningernes aktiver og passiver 2021*,  , Primo , balance, Transak-, tioner, Omvur-, deringer, Andre, ændringer, 1, Ultimo, balance,  , løbende priser, mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 8, 799, -2, 1, 374, 263, 10, 434, Aktier, 3, 023, 91, 1, 114, 128, 4, 356, Pension mv., 2, 4, 159, 39, 255, 18, 4, 472, Øvrige aktiver, 3, 1, 616, -132, 5, 117, 1, 606, Finansielle passiver i alt, 2, 718, 4, -55, -3, 2, 664, Lån, 2, 583, 69, -56, -3, 2, 593, Øvrige passiver, 3, 134, -65, 1, -0, 71, Finansiel nettoformue, 6, 081, -6, 1, 429, 267, 7, 770, Fordringserhvervelse, netto,  , -6,  ,  ,  , Reelle nettoformue, 4, 292,  ,  ,  , 4, 532, Boligformuen, 4, 160,  ,  ,  , 4, 399, Andre faste aktiver, 4, 132,  ,  ,  , 132, Samlet nettoformue, 10, 373,  ,  ,  , 12, 302, 1, Andre mængdemæssige ændringer. , 2, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde. , 3, Indeholder finansielle instrumenter som ikke er vist separat i tabellen. , 4, De faste aktiver er kopieret fra 2020. Tabellen NASK bliver opdateret den 30/06/2022 med perioden 2021. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasfk, , , ejerfof1, og , nask, Vækst i boligformuen forøgede den reale nettoformue, Værdien af ejerboligerne steg med 239 mia. kr. i 2021 og udgjorde 4.399 mia. kr. ved udgangen af 2021. Den reale nettoformue udgjorde dermed 4.532 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til ca. 772.000 kr. pr. dansker., Opsparingen steg i fjerde kvartal, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 5,6 pct. af disponibel indkomst i årets fjerde kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dermed var opsparingen højere i forhold til tredje kvartal men lavere end i første kvartal, hvor danskernes opsparingsadfærd var påvirket af nedlukninger af dele af økonomien som følge af COVID-19-pandemien. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Tilbagegang i forbruget og stigende indkomst, Privatforbruget minskedes med 1,0 pct. i fjerde kvartal, mens husholdningernes disponible indkomst voksede med på 3,1 pct. Væksten i husholdningernes indkomst i fjerde kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. For året som helhed er den disponible indkomst steget med 2,8 pct., Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst, Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020, i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,1 og 3,8 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2021*,  ,  , 2018, 2019*, 2020*, 2021*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 099,5, 1, 135,3, 1, 138,7, 1, 194,7,  , 286,1, 294,5, 301,3, 312,7, 2, Forbrugsudgift, 1, 058,6, 1, 079,9, 1, 070,7, 1, 138,6,  , 262,5, 287,1, 293,8, 295,2, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 92,5, 58,5, 72,6, 79,2,  , 18,0, 20,6, 22,5, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 133,4, 113,9, 140,6, 135,3,  , 41,6, 28,0, 29,9, 35,8,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,4, 2,5, -0,2, 2,8,  , 3,3, 2,1, 1,7, 3,1, 6, Forbrugsudgift, 3,5, 1,2, -1,3, 4,2,  , -4,6, 7,2, 2,4, -1,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,2, 9,5 , 11,6, 10,6,  , 13,7, 8,9 , 9,2 , 10,8, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,7 , 4,9 , 6,0 , 4,7 ,  , 8,2 , 2,5 , 2,5 , 5,6 , Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2021 revideret, samt i , Nationalregnskab 2021 marts-version. , Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2021, . , COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2022, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2021, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2021, 31. marts 2022 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40826

Nyt

NYT: Økonomisk vækst på 2 pct. i 2016

7. november 2017, Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) steg med 2,0 pct. i 2016 efter korrektion for prisudviklingen. Det betyder, at væksten er revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Det er især revisioner i nettoeksporten og investeringerne, der medvirker til opjusteringen. Der er ligeledes foretaget nye beregninger af nationalregnskabet for 2014 og 2015. Dette har resulteret i en nedjustering af væksten på 0,1 procentpoint i 2014, mens det ikke har givet anledning til justeringer i væksten i 2015. Således er væksten i både 2014 og 2015 på 1,6 pct. Væksten i Danmark ligger dermed pænt i forhold til vores nabolande og EU-landene. Siden 2010 har væksten i dansk økonomi samlet set været på niveau med EU-gennemsnittet, mens væksten i Norge og Sverige har været højere og i Finland noget lavere., Husholdningernes stigende forbrug fastholdes, Husholdningernes forbrug har været stigende i perioden 2014-2016 med vækstrater på hhv. 1,0 pct., 1,7 pct. og 2,3 pct. Ses der i stedet på forbruget pr. indbygger er væksten lavere, nemlig 0,5 pct., 1,0 pct. og 1,4 pct. i årene 2014-2016. En del af stigningen i husholdningernes forbrug hænger altså sammen med et stigende befolkningstal. I forhold til seneste offentliggørelse er væksten i vareforbruget revideret op i 2014 og 2016, mens det er revideret ned i 2015. Væksten i tjenesteforbruget er revideret ned i 2014, mens det er revideret op i 2015 og 2016. Samlet betyder det, at forbrugsvæksten revideres op i 2014 og 2016, mens det revideres ned i 2015., Stigning i det offentlige forbrug, Væksten i det samlede offentlige forbrug har i årene 2014-2016 været hhv. 1,9 pct., 1,1 pct. og 0,3 pct. I forhold til seneste offentliggørelse er væksten revideret med 0,7 procentpoint, 0,5 procentpoint og minus 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes bl.a. at væksten i folkeskoletjenesterne, der er en del af det individuelle offentlige forbrug, er revideret op i 2014 og 2015., God fremgang i investeringerne, Der har i alle tre år været god fremgang i de faste bruttoinvesteringer, hvor især 2016 udmærker sig med en stigning på 6,0 pct. I 2014 og 2015 var stigningen begge år 3,1 pct. Der er tale om opjusteringer af investeringerne i alle årene, hvor den største opjustering er sket i 2016. Den største opjustering er i alle årene sket i kategorien intellektuelle rettigheder, hvilket også afspejles i revisionen i tjenesteimporten. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 846,9, 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 027,1, 2, 066,0, Import af varer, 557,0, 576,9, 585,3, 595,6, 604,7, 600,2, Import af tjenester, 318,9, 344,3, 345,2, 348,4, 376,1, 378,9, Forsyning i alt, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 007,9, 3, 045,0, Eksport af varer, 632,5, 644,5, 656,4, 669,8, 695,3, 700,7, Eksport af tjenester, 361,5, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 406,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 855,7, 879,7, 890,6, 904,5, 925,5, 950,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 29,2, 30,7, 29,8, 29,8, 29,8, 29,2, Offentlige forbrugsudgifter, 490,6, 501,6, 501,9, 510,9, 519,2, 524,8, Faste bruttoinvesteringer, 335,4, 355,8, 367,6, 379,7, 394,8, 421,7, Lagerforøgelser, 14,8, 9,6, 8,6, 15,0, 6,7, 8,6, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,1, 3,5, 3,7, 3,4, 3,3, 3,1, Endelig anvendelse i alt, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 007,9, 3, 045,0, Præsterede arbejdstimer i alt, 5, (mio.), 4, 004,3, 3, 938,1, 3, 943,9, 3, 951,1, 3, 995,3, 4, 053,6, Beskæftigelse i alt, 3,5, (1.000 personer), 2, 786,6, 2, 766,8, 2, 766,4, 2, 793,7, 2, 828,7, 2, 877,1,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 835,1, 1, 839,3, 1, 856,5, 1, 886,5, 1, 916,8, 1, 954,5, Import af varer, 521,6, 526,6, 544,3, 565,1, 571,3, 587,0, Import af tjenester, 326,3, 345,1, 339,2, 352,9, 364,0, 384,3, Forsyning i alt, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 805,3, 2, 852,6, 2, 926,0, Eksport af varer, 601,4, 597,9, 612,0, 632,4, 646,5, 661,1, Eksport af tjenester, 379,4, 395,4, 396,9, 407,9, 418,3, 434,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 835,6, 838,7, 842,2, 850,6, 864,7, 884,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 29,0, 30,3, 29,2, 28,8, 28,5, 27,3, Offentlige forbrugsudgifter, 492,5, 496,2, 495,7, 505,3, 510,7, 512,1, Faste bruttoinvesteringer, 329,3, 341,6, 350,9, 361,8, 372,9, 395,2, Lagerforøgelser, 13,1, 9,0, 11,4, 18,2, 8,9, 10,0, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,8, 3,0, 3,2, 3,0, 2,8, 2,7, Endelig anvendelse i alt, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 805,3, 2, 852,6, 2, 926,0,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1,3, 0,2, 0,9, 1,6, 1,6, 2,0, Import af varer, 6,1, 1,0, 3,4, 3,8, 1,1, 2,7, Import af tjenester, 9,7, 5,8, -1,7, 4,0, 3,1, 5,6, Forsyning i alt, 3,2, 1,0, 1,1, 2,4, 1,7, 2,6, Eksport af varer, 5,8, -0,6, 2,4, 3,3, 2,2, 2,3, Eksport af tjenester, 9,5, 4,2, 0,4, 2,8, 2,6, 3,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,2, 0,4, 0,4, 1,0, 1,7, 2,3, NPISH forbrugsudgifter, 3,8, 4,6, -3,6, -1,5, -0,9, -4,4, Offentlige forbrugsudgifter, -0,6, 0,8, -0,1, 1,9, 1,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 0,4, 3,7, 2,7, 3,1, 3,1, 6,0, Lagerforøgelser, 4, 0,9, -0,2, 0,1, 0,3, -0,4, 0,0, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 3,2, 1,0, 1,1, 2,4, 1,7, 2,6, 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., 5, Tal for løn, beskæftigelse og timer er foreløbige for 2014. , Opjustering af udenrigshandlen, Danmark har længe haft en positiv nettoeksport, således også i årene 2014-2016. Dog steg importen 0,8 og 1,0 procentpoint mere end eksporten i 2014 og 2016, mens eksporten i 2015 steg 0,4 procentpoint mere end importen. Det er især en stigning i importen af tjenester, der har båret denne udvikling. I forhold til den seneste offentliggørelse har der været betydelige opjusteringer i tjenesteimport, bl.a. import af intellektuelle rettigheder og streaming-tjenester, og eksport af både varer og tjenester. , Små ændringer i BNI, Stigningen i BNP har betydet at BNI i hele perioden også har været stigende, på trods af, at , aflønning af ansatte og formueindkomst fra udland netto, og , produktions- og importskatter minus -subsidier fra udlandet, har været faldende., Real BNI og real disponibel BNI er steget i alle årene. Der er kun mindre revisioner af den årlige vækst i real BNI og real disponibel BNI i årene 2014-2016. I alle tre år ligger revisionerne af år-til-år vækstraterne under 0,5 procentpoint. , Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2011, 2012, 2013, 2014* , 2015*, 2016*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 846, 854, 1, 895, 002, 1, 929, 677, 1, 981, 165, 2, 027, 108, 2, 065, 962, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udland netto, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 67, 592, 59, 283, 48, 416, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udland., 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4, 003, 3, 770, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 885, 799, 1, 937, 793, 1, 990, 777, 2, 053, 229, 2, 090, 395, 2, 118, 148, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -35, 415, -37, 836, -38, 880, -33, 194, -32, 422, -28, 892, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 850, 384, 1, 899, 958, 1, 951, 896, 2, 020, 035, 2, 057, 973, 2, 089, 256,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1,3 , 0,2 , 0,9 , 1,6 , 1,6 , 2,0, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), 0,3 , 0,5 , 1,5 , 2,5 , 1,6 , 1,5, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, 0,7 , 0,7 , 2,4 , 3,1 , 1,0 , 1,0, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, 0,9 , 0,6 , 2,4 , 3,4 , 1,1 , 1,2, Nye tal for konto for udland 1966-2004, Der er i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i konto for udland i perioden 1966-2004. Revisionen har medført en opjustering af fordringserhvervelsen, netto, i konto for udland for årene 1966-2004. Som en konsekvens af revisionen af konto for udland er de indenlandske sektorer også blevet revideret. Kun sektorerne , ikke-finansielle selskaber, og , husholdninger, er blevet revideret., Se notatet , Revision af konto for udland, for en dybdegående beskrivelse af årsagerne til og omfanget af revisionen., Lønsummer, beskæftigelse og timer er ikke opdateret i denne version, Der er i denne version ikke foretaget den sædvanlige opdatering af lønsummer, beskæftigelse og timer. Opdateringen vil i stedet blive gennemført til marts 2018. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor stadigt foreløbige for 2014. , Nationalregnskab (år) 2016 november-version, 7. november 2017 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2018, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25465

Nyt

NAIO4F: Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed. (69-gruppering)

tilgangstype, anvendelse og prisenhed
1966-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NAIO4F

Statistikbanktabel

NKBPDIV: 1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering)

transaktion, branche, prisenhed og sæsonkorrigering
1990K1-2025K3 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NKBPDIV

Statistikbanktabel

AFTRYK2: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

anvendelsestyper, leverende brancher, udledende brancher og udledende lande
1990-2023 (Ton CO2-ækvivalenter)

https://www.statistikbanken.dk/AFTRYK2

Statistikbanktabel

BESMUL2N: Beskæftigelsesmultiplikator

multiplikatortype, anvendelsesfordelt stød, branchefordelt effekt og beskæftigelse
2020-2022 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BESMUL2N

Statistikbanktabel

Dansk Branchekode DB07, v3:2014-

CM: Møbel og anden industri mv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07

KBI07: Vurdering af forretningssituationens forudsigelighed

branche (DB25 udvalgte brancher) og bedømmelse
2021M05-2026M01 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KBI07

Statistikbanktabel