Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 941 - 950 af 1663

      NYT: Fald i svinebestanden, men lidt flere søer

      8. februar 2024, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, hvorimod antallet af søer steg. Den største stigning var for sopolte, som er de kommende søer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere søer og pattegrise, Antallet af søer var på 924.000 stk., hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,4 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,0 pct. til 209.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk.  Der er en stor eksport af smågrise primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver opfedet og slagtet.  Der slagtes færre svin i Danmark i 2023 se , Produktionen af økologisk mælk og æg falder, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:396), ,, men også i Europa, se , Eurostat, . I det meste af 2023 blev der eksporteret flere smågrise end der er blevet slagtet slagtesvin i Danmark se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., , se , Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248), . Priserne på svinene har været bedre i 2023 end 2022 se , www.statistikbank.dk/lpris10, ., Svinebestanden,  , 2023, 2024, Ændring, 1. jan. 2023,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2024,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 541, 10, 725, 11, 007, 11, 190, 11, 368, -, 173, -1,5, Avlsorner , 10, 10, 10, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 915, 906, 921, 912, 924, 9, 1,0, Gylte , 174, 173, 184, 174, 174, 0, 0,0, Andre drægtige , 524, 518, 520, 519, 530, 6, 1,1, Diegivende , 186, 185, 187, 189, 189, 3, 1,6, Golde , 31, 30, 30, 30, 31, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 5, - 1, -16,7, Sopolte , 203, 197, 202, 207, 209, 6, 3,0, Pattegrise ved søerne , 2, 332, 2, 333, 2, 350, 2, 383, 2, 378, 46, 2,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 357, 5, 078, 5, 187, 5, 239, 5, 291, - 66, -1,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 718, 2, 196, 2, 332, 2, 435, 2, 552, -, 166, -6,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2024, 8. februar 2024 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48089

      NYT: COVID-19 gav dyk i salg til økologisk foodservice

      10. september 2021, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice faldt 20 pct. fra 2.527 mio. kr. i 2019 til 2.018 mio. kr. i 2020 Det samlede salg af føde- og drikkevarer faldt lidt mere, nemlig 22 pct. fra 21,6 mia. kr. i 2019 til 16,8 mia. kr. i 2020. Den delvise nedlukning af restauranter og kantiner i 2020 som følge af COVID-19, må antages at være hovedårsagen til denne udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Økologiske varer bevarede markedsandel, De økologiske varers andel af det samlede salg til foodservice udgjorde 12 pct. i 2020, hvilket var på samme niveau som i 2019. Økologiske varers andel af foodservice i alt var næsten på niveau med , økologiske varers andel af detailomsætningen, , der var på 13 pct. , De økologiske kolonialvarer, var den største varegruppe med 37 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice. Næststørste varegruppe var , mejerivarer, med 31 pct. Der er kun sket mindre forskydninger mellem varegrupperne fra 2019 til 2020. , Offentlige køkkener står for næsten halvdelen af det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 48 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2020. Det var omtrent dobbelt så højt, som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, her var andelen på 21 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Mindre fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af spisesteder med , Det Økologiske Spisemærke, med 6 pct. fra 3.175 i 2019 til 3.378 i 2020 (ultimo året). Det er en opbremsning fra tidligere års stærkere vækst, fx var stigningen på 20 pct. i 2018-2019 (ultimo året). Stigningstaksten i bronze-, sølv- og guldmærker er omtrent ens. Udviklingen viser således både flere køkkener med Det Økologiske Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2019, 2020*, 2019, 2020*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 527, 2, 018, 100, 100, Mejeri, 766, 630, 30, 31, Kolonial, 924, 744, 37, 37, Frugt og grønt, 434, 339, 17, 17, Frost, 293, 217, 12, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 111, 87, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 493, 390, 20, 19, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 173, 138, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2020*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 018, 100, 16, 823, 100, Offentlige institutioner, 827, 41, 2, 907, 17, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 136, 7, 661, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 351, 17, 2, 188, 13, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 569, 28, 8, 304, 49, Andet (fx diner transportable, take-away), 135, 7, 2, 763, 16, Offentlig sektor i alt, 963, 48, 3, 568, 21, Privat sektor i alt, 1, 055, 52, 13, 256, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2018 og 2019, Resultater for 2018 og 2019 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er således nedjusteret med 3 pct. i både 2018 og 2019. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og i , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Salg af økologiske varer til foodservice 2020, 10. september 2021 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31963

      NYT: Stor stigning i økologisalg til storkøkkener

      18. september 2019, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice steg med 15 pct. fra 2.039 mio. kr. i 2017 til 2.351 mio. kr. i 2018 og fortsætter dermed de foregående års markante vækst. Kolonialvarer var den største varegruppe med 35 pct. af det samlede salg, fulgt af mejerivarer med 31 pct. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, ., Offentlige storkøkkener har relativt meget økologi, Økologiske varer udgjorde 10,9 pct. af det samlede salg til foodservice i 2018 mod 10,1 pct. i 2017. Til sammenligning bestod 12 pct. af omsætningen i detailhandlen af økologiske varer. , Den offentlige sektor aftager 42 pct. af salget af økologiske varer til foodservice. Det er dobbelt så meget som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice på 20 pct. Baggrunden er en højere andel af økologi i de offentlige storkøkkener, nemlig 21 pct., mod 8 pct. i den private sektor. Der er ingen markant ændring fra 2017 til 2018, hvad angår foodservicesalgets fordeling på kunde- eller varegrupper., Fremgang i økologiske sølv- og guldspisemærker, Antallet af spisesteder med "Det Økologisk Spisemærke" steg med 15 pct. fra 2.305 i januar 2018 til 2.648 i januar 2019 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet. Region Hovedstaden huser forsat halvdelen af Danmarks spisesteder med økologisk spisemærke. Der var stort set ingen ændring i antallet af bronzemærker, mens antallet af sølv- og guldmærker steg med 29 pct. , Stigningen i salget af økologiske varer til foodservice kan således forklares med både tilgang af spisesteder med økologi samt med et mere intensivt økologisk forbrug hos køkkener, der har skiftet fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. Endelig bidrager den samlede stigning i foodservice til niveauet. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2017, 2018*, 2017, 2018*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 039, 2, 351, 100, 100, Mejeri, 633, 726, 31, 31, Kolonial, 705, 827, 35, 35, Frugt og grønt, 386, 449, 19, 19, Frost, 229, 247, 11, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 87, 103, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 429, 501, 21, 21, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 139, 167, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, ., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2018*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 351, 100, 21, 554, 100, Offentlige institutioner, 838, 36, 4, 032, 19, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 157, 7, 705, 3, Kantiner på private arbejdspladser, 455, 19, 2, 970, 14, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 629, 27, 9, 919, 46, Andet (fx diner transportable, take-away), 273, 12, 3, 928, 18, Offentlig sektor i alt, 994, 42, 4, 737, 22, Privat sektor i alt, 1, 357, 58, 16, 817, 78, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2017, Resultater for 2017 er reviderede på baggrund af ændringer i virksomhedernes dataleverancer til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er nedjusteret med 0,2 pct., og salget af alle varer til foodservice er nedjusteret med 7 pct. De rettede tal for 2017 fremgår af nærværende opgørelse samt af tabellerne i statistikbanken., Salg af økologiske varer til foodservice 2018, 18. september 2019 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2020, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29291

      NYT: Langt det meste landbrugsjord er i privat dansk eje

      30. april 2024, Ændret 02. april 2025 kl. 09:00, Der var desværre fejl i tallene grundet fejllæsning af data i beregningerne. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Langt det meste landbrugsjord i Danmark ejes af privatpersoner, nemlig 83 pct. Blandt øvrige ejerformer dominerer selskaber med 12 pct. af landbrugsjorden. Privatpersonerne er oftest aktive landmænd, men kan også være tidligere landmænd, som har bortforpagtet jorden, men stadig ejer den. En anden gruppe kan være ægtefæller til landmænd, som ikke selv arbejder med landbrug, men som er medejere af en eller flere landbrugsejendomme. Det viser en ny statistik om ejerskab til landbrugsjord i Danmark, som hermed offentliggøres første gang. Statistikken ser også på, hvor meget landbrugsjord, der ejes fra udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Landbrugsjord fordelt efter ejertype og nationalitet 2022,  , Ejerform,  , Alle, ejerformer, Privatpersoner, Enkeltmandsvirksomheder, Interessentskaber, Selskaber, Fonde, Øvrige ejerformer,  , ha, I alt, 2, 651, 272, 2, 198, 313, 3, 405, 18, 781, 313, 688, 29, 395, 87, 690, Danske ejere, 2, 587, 362, 2, 153, 250, 3, 390, 18, 337, 295, 305, 29, 395, 87, 685, Udenlandske ejere, 61, 315, 42, 469, 15, 443, 18, 382, -, -, Uoplyst nationalitet, 2, 595, 2, 595, -, -, -, -, -,  , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Danske ejere, 97,6, 98,0, 99,6, 97,6, 94,1, 100,0, 100,0, Udenlandske ejere, 2,3, 1,9, 0,4, 2,4, 5,9, -, -, Uoplyst nationalitet, 0,1, 0,1, -, -, -, -, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Syddanmark har størst andel af udenlandsk ejet landbrugsjord, Mens , 2,3, pct. af den samlede danske landbrugsjord er ejet af udenlandske statsborgere og virksomheder, så er andelen på , 4, pct. i Region Syddanmark, hvad der helt overvejende kan henføres til nederlandske landmænd i Sønderjylland. I den modsatte ende er blot , 1, pct. af landbrugsjorden Øst for Storebælt på udenlandske hænder. Se mere om fordelingen af landbrugsjorden efter regioner og nationalitet i tabellen  , www.statistikbanken.dk\ejjord1, ., Ejerskab af dansk landbrugsjord fordelt efter ejernes nationalitet 2022, Alle lande, Dansk, Nederlandsk, Tysk, Andre, EU-lande , Europa uden for EU, Uden for, Europa, Uoplyst, ha, 2, 651, 272, 2, 587, 362, 37, 432, 12, 634, 5, 553, 4, 742, 954, 2, 595, pct., 100,0, 97,6, 1,4, 0,5, 0,2, 0,2, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Ejerskab af landbrugsjord 2022, 30. april 2024 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53308

      NYT: Stor stigning i hugsten i 2021

      16. november 2022, Hugsten af træ i de danske skove er steget med 16 pct. i 2021 eller næsten 600.000 m, 3, . Stigningen er størst for træ til energi, som er steget med 18 pct., mens gavntræ er steget med 14 pct. Årsagen til væksten er sandsynligvis gunstige priser på træ, som kan ses i , skovstatistikken fra Dansk Skovforening, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Energitræ, Siden 2013 er hugsten af energitræ vokset fra at udgøre 47 pct. af den samlede hugst til 56 pct. i 2021. I absolutte tal er der tale om en stigning på over 600.000 m, 3, . Energitræ anvendes bl.a. til afbrænding i kraftvarmeværker til produktion af strøm. Denne energiform betragtes som vedvarende energi, idet fældede træer erstattes af nyplantede, som binder CO2., Hugsten af træ,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, 3, 590, 4, 171, Gavntræ, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 643, 1, 377, 1, 568, Energitræ, 1, 699, 1, 707, 1, 898, 1, 763, 1, 948, 1, 871, 1, 968, 1, 981, 2, 334, Brænde, 519, 361, 380, 298, 357, 284, 215, 233, 269,  , I procent af samlet hugst, Gavntræ, 38,2, 45,6, 41,8, 42,1, 40,9, 41,8, 43,0, 38,3, 37,6, Energitræ, 47,3, 44,9, 48,5, 49,6, 49,9, 50,5, 51,4, 55,2, 56,0, Brænde, 14,5, 9,5, 9,7, 8,4, 9,2, 7,7, 5,6, 6,5, 6,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Regeringens målsætning om mere naturskov, Staten ejer 115.000 ha skov svarende til 18 pct. af Danmarks skovareal. Der foretages hugst i statsskovene på lige fod med hugsten i de private skove. Det er regeringens politik, at en del af statens skovareal skal udlægges som naturnationalparker med vild natur til gavn for biodiversiteten, dvs. mangfoldigheden af arter, både planter, insekter, fugle og pattedyr. Dermed skal hugsten i den del af statsskovene, som udpeges til naturnationalparker, udfases. Læs mere om regeringens politik på området , her, . De fem første naturnationalparker skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt. Disse fem naturnationalparker kommer til at fylde 25.000 ha. Siden kommer andre områder til, så vi får 15 naturnationalparker med i alt 75.000 ha., Hugsten i skove og plantager 2021, 16. november 2022 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2023, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44641

      NYT: Betalingsbalancens vej fra underskud til overskud

      2. december 2014, Store underskud på betalingsbalancen udgjorde i årtier en udfordring for Danmarks økonomiske politik. Men fra 1990 blev tingene vendt rundt, da kroniske underskud blev til store overskud, så betalingsbalancen ophørte med at være et problem. , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, der udkommer i dag, tegner et portræt af betalingsbalancens udvikling over de seneste 60 år., Først 30 år med underskud ..., I 1950'erne svingede betalingsbalancen omkring nul med skiftende underskud og overskud. I de år var det pga. restriktioner vanskeligt at låne penge i udlandet til at finansiere et underskud. Det ændrede sig i takt med øget liberalisering af kapitalbevægelser i 1960'erne. Dermed kunne man bedre tillade sig et underskud, og bortset fra 1963 var der underskud på betalingsbalancen fra 1960 og helt frem til 1990., ... derefter mere end 20 år med overskud, Overgangen fra de store underskud i 1980'erne til det nuværende store overskud afspejler, at økonomiens samlede opsparing er øget. Den offentlige opsparing ligger på et højere niveau end i 1980'erne, og udbygningen af den obligatoriske pensionsopsparing har øget den private opsparing., Forløbet fra 1980'ernes underskud til det nuværende overskud begyndte med, at det rekordstore betalingsbalanceunderskud i midten af 1980'erne udløste politiske indgreb mod et stigende lånebaseret privatforbrug. Sammen med olieprisfald førte den efterfølgende svækkelse af forbrug og investeringer til et voksende overskud på udenrigshandlen, der betød, at betalingsbalancen gik i plus i 1990. Siden da har der, bortset fra 1998, været overskud på betalingsbalancen hvert år. Overskud, der i de seneste år har været særligt høje., Fra "skyldner" til "kreditor", Formueindkomsten fra udlandet var forholdsvis tæt på nul frem til slutningen af 1970'erne, hvor formueindkomsten blev mere og mere negativ, da betalingsbalancens vedvarende underskud resulterede i en betydelig og voksende udlandsgæld med store renteudgifter til følge. Perioden efter 1990 med vedvarende overskud på balancen har medført, at udlandsgælden i dag er vendt til en stor nettoformue over for udlandet, som kaster betydelige rente- og udbytteindtægter af sig. Danmark er blevet en "kreditornation", hvor formueindkomsten fra udlandet i stigende grad bidrager til landets samlede indkomst., Den ekstra indkomst øger forbrugsmulighederne, og på et tidspunkt vil den stigende formueindkomst øge forbruget og reducere overskuddet i udenrigshandlen. Foreløbig er den ekstra formueindkomst dog brugt til at forøge opsparingen, så betalingsbalancen er vokset i takt med formueindkomsten., Betalingsbalancen ikke forbedret på bekostning af beskæftigelsen, I 1980'erne var underskuddet på betalingsbalancen ledsaget af høj arbejdsløshed, så det var ikke nok at reducere forbruget for at forbedre vare- og tjenestebalancen. Der var også brug for at øge BNP af hensyn til beskæftigelsen. Overgangen til 1990'ernes overskud var i en periode ledsaget af en betydelig stigning i arbejdsløsheden. Efter 1993 er arbejdsløsheden imidlertid faldet, samtidig med at betalingsbalancens overskud fortsat har været stigende. Så på den lange bane er forbedringen af betalingsbalancen ikke sket på bekostning af beskæftigelsen., Skal der være overskud på betalingsbalancen?, Betalingsbalancens saldo er ikke et driftsresultat for dansk økonomi. Et underskud på betalingsbalancen angiver, at investeringerne er større end opsparingen, og at forskellen lånes i udlandet. Det er naturligt med underskud, hvis investeringerne er høje, fordi kapitalafkastet er højt. Samtidig er det naturligt med overskud i en lavkonjunktur, eller hvis pensionsopsparingen er høj. Landene kan have gode grunde til at skifte mellem over- og underskud, og bortset fra opgørelsesproblemer er summen af alle landenes saldi på betalingsbalancen altid nul., Danmarks udenrigsøkonomi 2013, 2. december 2014 - Nr. 609, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18856

      NYT: 12,8 mio. svin i Danmark

      7. november 2014, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 1 pct. højere end ved tællingen 1. juli, når der korrigeres for sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,8 mio., hvilket er 4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg) og slagtesvin, mens sobestanden var stort set uændret., Uændret antal søer, I faktiske tal var der 1.028.000 søer 1. oktober, hvilket er uændret i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 593.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 207.000., Der var 2.601.000 pattegrise, hvilket betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise., Flere smågrise og slagtesvin, Der var 5.721.000 smågrise og 3.232.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 7 pct. og 4 pct.  , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første otte måneder af 2014 blev der eksporteret 7,3 mio. levende svin, hvoraf ca. 96 pct. var smågrise. Se flere tal i statistikbanken, , www.statistikbanken.dk/ANI51, . Eksporten går primært til Tyskland., Svinebestanden,  , 2013, 2014, Ændring, 1. okt. 2013,  , 1. okt., 1. jan., 1. april., 1. juli., 1. okt., - 1. okt. 2014,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 260, 12, 402, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 547, 4,5, Avlsorner , 11, 11, 12, 12, 12, 1, 9,1, Søer i alt: , 1, 029, 1, 037, 1, 026, 1, 043, 1, 028, -1, -0,1, Gylte , 191, 199, 193, 195, 189, -2, -1,0, Andre drægtige , 591, 592, 589, 600, 593, 2, 0,3, Diegivende , 209, 210, 207, 211, 210, 1, 0,5, Golde , 38, 36, 37, 37, 36, -2, -5,3, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 5, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 194, 221, 195, 199, 207, 13, 6,7, Pattegrise ved søerne , 2, 552, 2, 569, 2, 551, 2, 595, 2, 601, 49, 1,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 362, 5, 313, 5, 349, 5, 519, 5, 721, 359, 6,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 106, 3, 244, 3, 119, 3, 095, 3, 232, 126, 4,1, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 220, 12, 312, 12, 498, 12, 441, 12, 511, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2014, 7. november 2014 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18550

      NYT: En fjerdedel af salget til udlandet produceres ude

      10. oktober 2018, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2017 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 525 mia. kr. Omkring en fjerdedel af dette salg, 24,8 pct., udgøres af varer, der er produceret i udlandet, som ikke har krydset den danske grænse. Dette varesalg uden for den danske grænse består dels af salg af varer, som er forarbejdet i udlandet, og dels af salg af merchantingvarer, dvs. færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt uden, at de har passeret den danske grænse. At mange varer produceres og sælges uden for Danmark skyldes bl.a., at multinationale virksomheder organiserer deres produktion globalt., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokser, I perioden fra 2005 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra knap 2 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra knap 7 mia. kr. i 2005 til ca. 70 mia. kr. i 2017. , EU og USA køber størstedelen af de danske varer solgt i udlandet, EU-landene og USA aftager tilsammen 75 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt udgør salg af varer, som ikke er produceret i Danmark, mere end halvdelen af det samlede salg af varer til USA. Det stigende merchantingsalg skyldes ikke mindst, at virksomhederne i stigende grad vælger at købe de færdigforarbejdede varer og videresælge dem igen i stedet for at indgå en kontrakt om forarbejdning af deres egne råvarer. Det indebærer, at aktiviteten ikke er et køb af en forarbejdningsydelse, men derimod handel med merchantingvarer., Ny statistik belyser fremstillingsvirksomhedernes globale produktion, Dette er første udgave af en ny årlig statistisk, der belyser virksomhedernes internationale produktion. Statistikken ligger i forlængelse af analysen , Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, fra 10. oktober 2016. Statistikken indeholder centrale elementer fra statistikkerne om , Udenrigshandel med varer, , , Udenrigshandel med tjenester, samt , Betalingsbalancen, på en ny måde. Dette skal belyse en udvikling, hvor fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt, og eksporten i stigende grad består af varer, der aldrig krydser den danske grænse. , Danske virksomheder forarbejder i stigende omfang i udlandet, Til det stigende salg af varer, som virksomhederne har fået forarbejdet uden for de danske grænser, knytter sig naturligt et øget køb af forarbejdningsydelser i udlandet. I 2005 købte danske virksomheder forarbejdningsydelser ude i verden for knap 1 mia. kr. Frem til 2015 steg dette til næsten 9 mia. kr., hvorefter det faldt igen til ca. 7 mia. kr. i 2017. En tilsvarende udvikling ses i de danske virksomheders køb af råvarer i udlandet til produktion i udlandet. Faldet i forarbejdningsaktivitet skyldes bl.a., at en virksomhed har ændret forretningsmodel således, at dens salg nu opgøres som merchanting frem for salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet. Læs mere om fremstillingsvirksomhedernes globale forretningsmodeller i analysen , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, fra 1. oktober 2018., Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2017, 10. oktober 2018 - Nr. 387, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31406

      NYT: Nedgang i hugsten af træ i 2020

      16. november 2021, Hugsten af træ i de danske skove faldt i 2020 med 6 pct. sammenlignet med 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 m, 3, . Faldet kan udelukkende henføres til en mindre hugst af gavntræ, hvorimod hugsten af energi og brænde er omtrent uændret. Gavntræ er træ, som finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir, mens energitræ bruges af kraftvarmeværkerne., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, 3, 590, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, 2214, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, 1, 377, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Stigende hugst over tid, Set over et længere tidsrum er hugsten af træ i Danmark steget betragteligt. Således var fx hugsten for halvtreds år siden kun omkring 2 mio. m, 3, mod 3,6 mio. m, 3, i 2020. Ligeledes er der også gennem årene sket en stigning i skovarealet, så vi i dag har over 600.000 ha med skov, omkring 15 pct. af Danmarks landareal mod 400.000 ha for halvtreds år siden, 9 pct. af landarealet. se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . I tabellen , www.statistikbanken.dk/skov55a, i statistikbanken kan man se ældre tal for hugsten med en tidsserie f0r 1950-1989., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, og diverse udgaver af Statistisk Årbog, Beskæftigelsen i skovbruget, Knap 6.000 mennesker er beskæftiget i skovbruget. Det er betydeligt færre end i landbrug og gartneri, som er det største primære erhverv i Danmark med 62.000 beskæftigede. Primære erhverv er virksomheder, der ved direkte anvendelse af naturens ressourcer frembringer råstoffer uden videre forarbejdning. Andre primære erhverv end skovbrug, landbrug og gartneri er fiskeri og indvinding af olie, gas, grus og sten. Beskæftigelsen i skovbruget er steget med 35 pct. i de seneste knap 50 år, hvor landbrug og gartneri derimod er blevet reduceret med næsten 75 pct. , Beskæftigelsen i de primære erhverv,  , 1970, 1980, 1990, 2000, 2010, 2018,  , 1.000 personer, Beskæftigelse i alt, 2, 411,1, 2, 515,2, 2, 634,1, 2, 755,1, 2, 787,9, 2, 962,8, Primære erhverv i alt, 253,9, 191,8, 137,1, 93,3, 73,7, 73,3, Landbrug og gartneri, 235,1, 175,7, 122,7, 80,3, 62,8, 62,0, Skovbrug, 4,3, 4,5, 4,0, 4,8, 5,5, 5,8, Fiskeri, 10,8, 7,7, 6,3, 4,9, 2,7, 2,5, Indvinding af olie og gas, 0,2, 0,7, 1,3, 1,5, 1,6, 2,0, Indvinding af grus og sten, 3,5, 3,2, 2,7, 1,9, 1,2, 1,1,  , pct., Primære erhvervs andel, af beskæftigelsen, 10,5, 7,6, 5,2, 3,4, 2,6, 2,5, Kilde:, www.statistikbanken.dk/ nabb117, Hugsten i skove og plantager 2020, 16. november 2021 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2022, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34708

      NYT: Staten øger sin andel af hugsten af træ

      20. december 2023, Hugsten af træ i de danske skove er i 2022 steget markant, denne gang med 12 pct. sammenlignet med 2021. Også i 2021 steg hugsten kraftigt, se , Nyt fra Danmarks Statistik 2022:385, . For statsskove er stigningen særligt markant, nemlig 31 pct. Træ til energi og brænde er steget med 13 pct., men der er også fremgang for gavntræ med 11 pct. Fremgangen for det danske skovbrug skyldes givetvis gunstige priser, se mere hos , Dansk Skovforening, ., Kilde: Hugsttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Hugsten fordelt efter statsskove og andre skove,  , 2021, 2022,  , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove,  , 1.000 m³, Hugst i alt, 452, 3, 782, 4, 234, 591, 4, 160, 4, 750, Gavntræ, 114, 1, 421, 1, 535, 242, 1, 460, 1, 702, Energitræ og brænde, 338, 2, 361, 2, 700, 349, 2, 699, 3, 048, Kilde: Husttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Danmark har fået mere skov gennem årene, I 1923 gennemførte Det Statistiske Departement den første skovtælling efter Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920. Arealet med skov blev opgjort til 322.000 ha svarende til 7,5 pct. af hele Danmarks areal. Efter 100 år er skovarealet næsten blevet fordoblet og blev i 2022 opgjort til 630.000 ha - 14,7 pct. af Danmarks areal. I 1923 udgjorde løvtræ 45 pct. af skoven og nåletræ 55 pct. Forholdet mellem de to typer træ har ændret sig siden, hvor løvtræ i 2022 udgør lidt over halvdelen af den danske skov. Læs mere om , Danmarks skovstatistik, . Den danske skovhistorie er fortalt i , Skove og plantager 2000, , som Danmarks Statistik udgav i 2002 efter skovtællingen i 2000., Skovareal i udvalgte år,  , 1923, 1950, 2000, 2022,  , 1.000 ha, Skovbevokset areal i alt, 322, 371, 473, 630, Løvtræ i alt, 146, 130, 174, 322, Bøg, 100, 85, 80, 86, Eg, 16, 19, 43, 76, Andet løvtræ, 31, 26, 52, 160, Nåletræ i alt, 175, 211, 294, 293, Rødgran, …, …, 132, 79, Sitkagran, …, …, 34, 42, Fyrretræ, …, …, …, 64, Nordmannsgran, …, …, 28, 39, Nobilis, …, …, 12, 12, Andre ædelgranarter, …, …, 15, 15, Andet nåletræ, …, …, 72, 42, Uoplyst og midlertidigt ubevokset, …, 30, 5, 15, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov11, , Statistisk Årbog 1929, side 41 og Skove og plantager 1951, side 10 , Hugsten i skove og plantager 2022, 20. december 2023 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2024, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47646
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation