Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1191 - 1200 af 1698

      NYT: Produktionen af svin viser lille stigning

      24. november 2016, Der blev slagtet 4,7 mio. svin og eksporteret 3,2 mio. levende svin i tredje kvartal, hvilket er en stigning i produktionen af svin på 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen skyldtes flere slagtninger og især en større eksport af smågrise, der nu udgør 99 pct. af de levende eksporterede dyr. Det er primært Tyskland og Polen, der er aftagerlande. Hver gang der blev slagtet tre svin i Danmark blev der eksporteret to smågrise. Der var 12,3 mio. svin i Danmark 1. oktober. Se flere tal om svinebestanden på , www.statistikbanken.dk/SVIN, ., Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 2,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes, at produktionen af mælk faldt, mens der var en lille stigning i produktionen af kvæg og svin. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder alle salgsprodukter., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2015, 2016, Ændring, 3. kvt. 2015,  ,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 106,3, 107,8, 93,1, 115,9, 104,0, -2,5, Kvæg, 42, 97,4, 76,1, 116,0, 116,5, 102,9, 5,6, Svin, 340, 102,9, 107,1, 81,6, 124,2, 104,3, 1,4, Fjerkræ, 25, 108,4, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 113,0, 116,0, 108,1, 101,4, 108,5, -4,0, Æg, 11, 111,4, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Den totale mælkeproduktion faldt, men den økologiske steg, Den totale produktion af mælk faldt med 4,0 pct., mens den økologiske produktion steg med 6,6 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det er første gang siden mælkekvotens ophør 1. april 2015, at mælkeproduktionen opgjort på kvartal er faldet. Produktion af kvæg steg i samme periode pga. flere slagtninger af køer og kvier, mens slagtningerne af handyr stort set var uændret. , Animalsk produktion,  , 2015, 2016,  , Ændring, 3. kvt. 2015,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2016,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 126,6, 34,0, 50,2, 50,2, 134,4,  , 6,2, Slagtninger, 1, 115,7, 30,7, 47,1, 46,4, 124,2,  , 7,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,9, 3,4, 3,1, 4,0, 10,5,  , -3,4, Heraf kalve, 8,9, 3,0, 2,7, 3,4, 9,0,  , 1,0,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,2, 8,6, 13,1, 13,1, 34,9,  , 5,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 803,8, 2, 793,5, 2, 162,6, 3, 009,3, 7, 965,4,  , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 681,6, 1, 597,1, 1, 168,9, 1, 956,9, 4, 722,9,  , 0,9, Eksport af levende svin , 3, 122,2, 1, 196,4, 993,7, 1, 052,4, 3, 242,5,  , 3,9, Heraf smågrise, 3, 042,9, 1, 171,1, 976,8, 1, 052,2, 3, 200,1,  , 5,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 489,4, 168,0, 125,1, 198,4, 491,5,  , 0,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 684, …, …, …, …,  , …,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 384,8, 473,6, 441,6, 414,9, 1, 330,0,  , -4,0, Heraf økologisk, 116,2, 43,2, 41,2, 39,6, 123,9,  , 6,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21828

      NYT: Produktionen af økologisk mælk og æg falder

      24. november 2023, I tredje kvartal 2023 faldt produktionen af økologisk mælk og æg. Økologisk mælk udgør 11,7 pct. af den indvejede mælk på mejerierne, mens de økologiske æg udgør 29 pct. af æggene på ægpakkerierne. I samme kvartal i 2022 var 12,5 pct. af mælken økologisk, mens 33 pct. af æggene var økologiske. Produktionen af mælk er stort set på samme niveau som sidste år, mens ægproduktionen er faldet 9,4 pct. De seneste tal fra EU viser, at væksten i produktionen af mælk i EU gik i stå i 2022 i forhold til tidligere år, se , Mælkeproduktion i EU, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Stigning i slagtninger af fjerkræ, men forsat kraftigt fald i slagtninger af svin, Der blev slagtet 1,4 mio. flere fjerkræ, primært kyllinger, i tredje kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Totalt blev der slagtet 26,5 mio. fjerkræ i tredje kvartal 2023. Slagtningerne af kvæg faldt 2,2 pct. til 111.900 stk., mens slagtningerne af svin faldt med over 20 pct. til 3,4 mio. stk. i tredje kvartal 2023, mod 4,3 mio. stk. i tredje kvartal 2022. I samme periode steg eksporten af smågrise med 5,6 pct. til 3,6 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 700.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning til slagtning i Tyskland og Polen., I EU er produktionen af svinekød og oksekød faldet i 2022, se , Animalsk produktion i EU, hvilket også hænger sammen med en faldende bestand af husdyr i EU, se , Husdyrbestanden i EU, ., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i tredje kvartal 2023 med 5,9 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset var 3,5 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset ned., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022,  ,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,5, 95,3, 96,3, 93,6, 96,5, -5,9, Kvæg, 46, 102,9, 91,3, 108,0, 102,4, 100,6, -2,2, Svin, 308, 97,1, 85,4, 86,2, 86,2, 85,9, -11,5, Fjerkræ, 26, 107,5, …, …, …, 109,5, 1,8, Mælk, 2, 195, 109,0, 113,2, 110,8, 104,0, 109,3, 0,3, Æg, 10, 129,3, …, …, …, 117,2, -9,4, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023,  , 1.000 stk., pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 128,5, 37,6, 46,1, 42,0, 125,8, -2,1, Slagtninger, 1, 114,5, 33,5, 40,7, 37,7, 111,9, -2,2, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14,0, 4,1, 5,4, 4,3, 13,8, -1,6, Heraf kalve, 13,3, 4,0, 5,1, 4,1, 13,1, -1,3,  , 1.000 stk.,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 734,1, 2, 275,3, 2, 372,5, 2, 373,8, 7, 021,6, -9,2, Slagtninger, 1, 4, 330,2, 1, 125,8, 1, 129,4, 1, 172,7, 3, 427,9, -20,8, Eksport af levende svin, 4, 3, 403,9, 1, 149,6, 1, 243,1, 1, 201,0, 3, 593,7, 5,6, Heraf smågrise, 3, 301,8, 1, 115,1, 1, 205,8, 1, 165,0, 3, 485,9, 5,6,  , 1.000 stk.,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 046,6, …, …, …, 26, 488,4, 5,8,  , mio. kg.,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 458,0, 504,7, 493,7, 463,8, 1, 462,2, 0,3, Indvejet på mejerierne, 1, 438,5, 498,2, 484,9, 457,3, 1, 440,4, 0,1, Heraf konventionel, 1, 258,6, 439,8, 430,5, 404,0, 1, 274,4, 1,3, Heraf økologisk, 179,9, 58,4, 56,8, 53,3, 168,5, -, 6,3,  , mio. kg.,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 22,7, …, …, …, 20,6, -9,4, Buræg, 2,2, …, …, …, 2,0, -7,1, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4, -3,2, Skrabeæg, 9,6, …, …, …, 8,9, -6,9, Økologiske æg, 6,4, …, …, …, 5,2, -19,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2023, 24. november 2023 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46821

      NYT: Færre svin end sidste år

      8. august 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,6 mio. svin 1. juli, hvilket er et fald på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,9 mio. svin. Der var et fald for alle typer af svin. Bestanden af svin var 1 pct. højere 1. juli 2019 end 1. april 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Færre søer - men lidt flere pattegrise pr. so, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 579.000 andre drægtige søer og 210.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.617.000 pattegrise i alt. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte) var 214.000. , Der var 5.895.000 fravænnede svin under 50 kg og 2.795.000 slagtesvin, et fald på hhv. 1,4 pct. og 6,3 pct. i forhold til sidste år. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise til især Tyskland og Polen, som i 2018 udgjorde 44 pct. af den totale produktion af svin. De seneste tal for 2019 viser, at slagtningerne af slagtesvin i første del af 2019 faldt i Danmark, mens eksporten af smågrise steg, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:195, , , Animalsk produktion 1. kvt. 2019, og , www.statistikbank.dk/ani51, . , Antallet af svinebedrifter næsten halveret på ti år, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 bedrifter med svin i 2018, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, , det er knap en halvering på ti år fra 5.819 bedrifter i 2008. I 2018 var en tredjedel af svine-bedrifterne og svinene i Region Midtjylland, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, . , Betydelig bedre priser i 2019, Siden februar 2019 er priserne på svin steget 31,5 pct., og i juni 2019 var basisnotering på slagtesvin 11,65 kr. pr. kg. mod 8,86 kr. pr. kg i juni 2018, se , www.statistikbank.dk/lpris10, . Baggrunden for de kraftige prisstigninger skyldtes primært den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, som bl.a. hærger i Asien, hvor mange svin bliver slået ned, hvilket skaber større efterspørgsel på svinekød på verdensplan. De stigende priser i første del af 2019 tyder på betydeligt bedre driftsresultat i 2019 i forhold til 2018, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for svinebedrifterne var negativt, se , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Svinebestanden,  , 2018, 2019, Ændring, 1. juli 2018,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2019,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 878, 12, 988, 12, 642, 12, 175, 12, 551, -327, -2,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 043, 1, 037, 1, 020, 997, 1, 013, -30, -2,9, Gylte , 193, 185, 190, 189, 189, -4, -2,1, Andre drægtige søer, 600, 597, 585, 566, 579, -21, -3,5, Diegivende søer, 213, 217, 209, 207, 210, -3, -1,4, Goldsøer, 37, 38, 36, 35, 35, -2, -5,4, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 7, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 226, 210, 223, 218, 214, -12, -5,3, Pattegrise ved søerne , 2, 632, 2, 684, 2, 575, 2, 544, 2, 617, -15, -0,6, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 976, 6, 088, 5, 905, 5, 676, 5, 895, -81, -1,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 983, 2, 951, 2, 901, 2, 724, 2, 795, -188, -6,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 880, 12, 787, 12, 692, 12, 357, 12, 476, •, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2019, 8. august 2019 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28332

      NYT: Våd februar tog toppen af høsten

      3. december 2020, 2020 blev endnu et godt høstår efter tørkeåret 2018. Den samlede produktion ramte 9,6 mio. tons korn, næsten samme niveau som i 2019. Gennemsnitsudbyttet af flere afgrøder steg lidt i 2020. Når produktionen ikke steg samtidigt, skyldes det, at mange marker med vinterafgrøder måtte sås om med vårafgrøder efter en historisk regnfuld februar. Vinterafgrøder er i reglen mere højtydende end vårafgrøder, og hvis fordelingen af afgrøder på areal havde været som i 2019, ville produktionen i 2020 have været 9,8 mio. tons korn., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Gode gennemsnitsudbytter, Hektarudbyttet for de fleste kornafgrøder lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2010-2019) og også lidt højere end 2019. Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2020 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 63 hkg/ha mod normalt 55 hkg/ha. Var vinteren våd, var vejret til gengæld mere gunstigt i august. Det meste korn kom hurtigt og tørt i hus, hvilket sparede landmændene for udgifter til tørring. , Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.374.000 ha i 2019 til 1.367.000 ha i 2020. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 35 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2020:279, ., Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning. En anden faktor er landbrug, som lægger om til økologisk kornproduktion, som generelt har lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 4,8 pct. af de samlede kornarealer i 2019 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Fald i produktionen af raps, Produktionen af raps faldt med 23 pct. - fra 729.000 tons i 2019 til 564.000 tons i 2020. Arealet faldt med 12 pct. til 146.000 ha, hvilket er noget under niveauet i de seneste år, hvor omsåning efter den våde vinter kan have spillet ind. Seneste år med mindre areal var 2012 med 129.000 ha. Hektarudbyttet faldt fra 44 til 39 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2010-2019 på 38 hkg/ha., Stigning i bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 22.000 hektar i 2019 til 27.000 hektar i 2020. Produktionen steg fra 86.000 tons i 2019 til 113.000 tons i 2020, og der var en forøgelse i hektarudbyttet fra 39 hkg/ha til 42 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 landbrug dyrkede korn i 2020, hvor 12.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Æn-, dring , 2019, -2020, 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Gns., 2010, -2019,  , 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Æn-, dring , 2019, -2020,  , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 416, 1, 374, 1, 367, -7, 50, 70, 70, 63, 7, 005, 9, 630, 9, 583, -47, Vinterhvede, 393, 560, 484, -75, 64, 83, 83, 74, 2, 524, 4, 627, 4, 011, -616, Vårhvede, 33, 14, 18, 5, 40, 51, 55, 47, 131, 70, 102, 31, Rug, 93, 147, 115, -31, 52, 61, 62, 58, 482, 894, 714, -180, Triticale, 1, 6, 9, 7, -2, 59, 60, 65, 56, 38, 52, 42, -10, Vinterbyg, 84, 100, 88, -12, 53, 70, 71, 62, 438, 701, 626, -74, Vårbyg, 712, 484, 565, 82, 43, 61, 63, 55, 3, 048, 2, 967, 3, 574, 607, Havre og blandsæd, 2, 90, 57, 83, 27, 34, 49, 57, 49, 309, 279, 475, 196, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 57, 77, 63, 66, 36, 41, 39, -2, Raps i alt, 3, 143, 166, 146, -20, 34, 44, 39, 38, 489, 729, 564, -165, Bælgsæd, 4, 32, 22, 27, 4, 28, 39, 42, 37, 89, 86, 113, 27, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder omfatter kerneudbytte. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed og triticale har generelt større nogen stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel., 2, Inklusive 'andet korn'., 3, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., 4, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, 3. december 2020 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32179

      NYT: Eksporten af svin steg - slagtningerne faldt

      18. august 2017, Der blev slagtet 4,1 mio. svin og eksporteret 3,5 mio. levende svin i andet kvartal 2017. For svineslagtninger er der tale om et fald på 2,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Eksporten af levende svin steg derimod med 5,5 pct. Stigningen i eksport skyldes især en større eksport af smågrise, der nu udgør 99 pct. af de levende eksporterede dyr. Det er primært Tyskland og Polen, der er aftagerlande. Hver gang, der blev slagtet otte svin i Danmark, blev der eksporteret syv smågrise. Der var 12,2 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2017 (se svinebestanden på , www.statistikbanken.dk/SVIN, )., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 1,6 pct. i andet kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens der var en lille stigning i produktionen af kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 2. kvt. 2016,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2017,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 104,2, 93,4, 105,4, 109,8, 102,5, -1,6, Kvæg, 42, 108,1, 94,0, 112,8, 118,9, 108,6, 0,4, Svin, 340, 96,9, 81,8, 100,0, 108,2, 96,7, -0,3, Fjerkræ, 25, 117,9, …, …, …, 88,9, -24,6, Mælk, 2, 213, 112,6, 113,2, 113,3, 110,6, 112,4, -0,2, Æg, 11, 121,6, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion,  , 2016, 2017,  , Ændring, 2. kvt. 2016,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2017,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 140,3, 38,0, 45,8, 48,5, 132,3,  , -5,7, Slagtninger, 1, 130,5, 33,4, 42,3, 42,7, 118,4,  , -9,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 9,7, 4,6, 3,5, 5,8, 14,0,  , 43,6, Heraf kalve, 8,7, 2,2, 1,9, 3,2, 7,4,  , -15,5,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 37,2, 10,3, 12,6, 10,2, 33,1,  , -11,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 548,5, 2, 211,1, 2, 692,7, 2, 711,0, 7, 614,8,  , 0,9, Slagtninger, 1, 4, 205,4, 1, 159,9, 1, 353,8, 1, 575,7, 4, 089,4,  , -2,8, Eksport af levende svin , 3, 343,1, 1, 051,2, 1, 338,9, 1, 135,3, 3, 525,5,  , 5,5, Heraf smågrise, 3, 256,7, 1, 025,2, 1, 295,1, 1, 113,8, 3, 434,2,  , 5,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 453,4, 123,6, 154,7, 170,0, 448,2,  , -1,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 317,2, …, …, …, 20, 998,5,  , -20,2,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 379,2, 462,4, 462,8, 451,8, 1, 376,9,  , -0,2, Heraf økologisk, 128,4, 44,5, 44,1, 40,2, 128,8,  , 0,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2017, 18. august 2017 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23466

      NYT: Bedre priser på svin og mælk styrker bytteforhold

      18. august 2017, Jordbrugets bytteforhold steg med 1 procentpoint i andet kvartal 2017 i forhold til første kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 12,8 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin og mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 14,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,2 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det igen særligt prisstigninger på svin med 21,7 pct. og mælk med 29,2 pct., som trækker de samlede salgspriser op., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 6 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 94. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og er dermed 11 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 118 og er altså 18 pct. over 2010., Lavere priser på vegetabilske produkter, I forhold til første kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,2 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 9,4 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 4,2 pct. Faldet på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra første til andet kvartal, der typisk betyder et fald fra første til andet kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svinepriser, der steg med 13 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,2 pct. fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4,8 pct. Fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,4 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2017, 2. kvt. , 2017, 2. kvt. 16 , - 2. kvt. 17, 1. kvt. 17, - 2. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 94, 12,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 110, 111, 14,1, 1,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 114, 103, -4,0, -9,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 114, 14,2, 3,0, Raps , 27, 128, 126, 9,0, -1,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 103, 98, -11,0, -4,7, Animalske salgsprodukter, 715, 108, 113, 19,3, 4,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 118, 120, 0,0, 1,8, Svin , 340, 110, 125, 21,7, 13,0, Fjerkræ , 25, 108, 110, -1,8, 1,4, Mælk , 213, 112, 112, 29,2, 0,1, Æg , 11, 100, 97, -3,2, -3,2, Pelsskind , 81, 87, 81, 10,9, -7,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 118, 118, 1,2, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 118, 0,3, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 110, 108, 9,3, -1,7, Gødningsstoffer , 35, 106, 106, -7,6, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 112, -2,4, -1,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 1,8, 0,5, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,8, 1,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2017, 18. august 2017 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23465

      NYT: Uændrede kornpriser

      16. februar 2016, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, forblev på samme niveau som i 2014. Prisen er tæt på 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,74 kr. i 2015. Det er uændret i forhold til i 2014. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 112,58 kr., hvilket er 2 pct. højere end året før., Verdenshistoriens største udbud af korn påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2015 blot 2 pct. mindre end verdenshistoriens største høst i 2014. Den danske høst i 2015 var den største siden 2009 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:562, ). Lagrene oven på sidste års høst er så store, at udbuddet af korn i 2015 vurderes af International Grains Council til at være det største nogensinde. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omliggende øer, Prisen på byg var uændret i forhold til året før. Dette dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 2 pct. i forhold til året før. Trods dette er byg stadig dyrest der. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 1 pct. i forhold til året før. I modsætning til tidligere år er der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2015., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede steg med 2 pct. Prisstigninger kan genfindes i alle dele af landet, med størst stigning på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen steg 5 pct. Trods stigningen er hvede stadig dyrest i Nordjylland. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2015, hvilket også var tilfældet i 2012-2014. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Kraftig nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2015 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 1.890 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 604 kr. pr. hektar, ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Til sammenligning var den samlede støtte i 2014 på 2.014 kr. pr. hektar., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2014, 2015, Ændring,  , 2014, 2015, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,33, 117,74, 0,  , 109,86, 112,58, 2, Sjælland med omliggende øer, 117,45, 116,70, -1,  , 103,13, 107,92, 5, Lolland-Falster med omliggende øer, 122,37, 120,20, -2,  , 104,24, 107,76, 3, Bornholm, 101,84, 103,32, 1,  , 97,85, 99,72, 2, Fyn med omliggende øer, 116,34, 119,23, 2,  , 112,45, 115,01, 2, Sønderjylland, 114,36, 118,33, 3,  , 111,75, 113,73, 2, Østjylland, 117,29, 117,87, 0,  , 111,65, 113,74, 2, Vestjylland, 118,03, 115,93, -2,  , 113,38, 116,05, 2, Nordjylland, 117,10, 118,39, 1,  , 116,00, 116,08, 0, Kapitelstakster 2015, 16. februar 2016 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20993

      NYT: Stigende produktion af energitræ

      11. december 2014, Hugsten i de danske skove var sidste år 3,6 mio. m, 3, , og det er en stigning på 0,5 mio. m, 3, eller 15 pct. sammenlignet med året før. Langt den største del af stigningen skyldes en 28 pct. større hugst af energitræ. Hugsten af gavntræ er kun steget med 7 pct. Gavntræ er træ, som anvendes til alle andre formål end brænde og energi. Det kan fx være til produktion af papir og som træ i bygge- eller møbelindustrien. Energitræ bliver mest brugt i kraftvarmeværker. Over en længere periode har energitræ fået en stadig større betydning og udgør nu næsten halvdelen af den samlede hugst mod en fjerdedel for ti år siden., Stormfald i 2013, Stigningen i hugsten kan have en sammenhæng med det stormfald, som ramte Danmark 28. oktober 2013. Derimod vil stormfaldet 5. december nok først få effekt for hugsten i år., Størst hugst i Jylland, Størsteparten af den danske hugst finder sted i Jylland, nemlig 66 pct. Det er dog en lavere andel end i 2012, hvor hugsten i de jyske skove udgjorde 71 pct. af den samlede hugst i Danmark., Nål og løv, Nåletræerne udgjorde 69 pct. sidste år og leverer dermed det største bidrag til hugsten. Det er uændret i forhold til hugsten i 2012., Skovarealer, Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet udgør arealet med nåletræer ca. halvdelen af det danske areal med skov. Det øvrige skovareal består mest af løvtræer, men også af fx midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer. 70 pct. af skovarealet findes i Jylland. Læs mere , her, . , Store skove øger deres andel af hugsten, De store skove på mindst 1.000 ha har tilsammen 44 pct. af hugsten. Det er en stor stigning i forhold til 2012, hvor andelen var på 31 pct., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2012, 2013,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 912, 2, 199, 3, 111, 1, 226, 2, 363, 3, 590, Gavntræ, 410, 873, 1, 283, 513 , 859 , 1, 372, Energitræ, 293, 1, 031, 1, 324, 459, 1, 240, 1, 699, Brænde, 210, 295, 504, 254, 264, 519, Løvtræ i alt, 462, 489, 951, 698 , 410 , 1, 107, Gavntræ i alt, 137, 79, 217, 160 , 67 , 226 , Finér- og savværkskævler, 96, 48, 145, 110 , 42 , 151 , Industritræ, 32, 16, 47, 39 , 17 , 56 , Andet gavntræ, 9, 15, 25, 11 , 8 , 19 , Brænde, 196, 199, 395, 245 , 143 , 388 , Energitræ , 129, 210, 339, 293 , 200 , 493 , Nåletræ i alt, 451, 1, 710, 2, 160, 529 , 1, 954, 2, 483, Gavntræ i alt , 273, 794, 1, 067, 353 , 792 , 1, 146, Uafkortet tømmer, 19, 130, 149, 17 , 98 , 115 , Korttømmer, 145, 417, 562, 181 , 492 , 673 , Industritræ, 104, 229, 333, 149 , 167 , 315 , Andet gavntræ, 5, 18, 23, 7 , 35 , 43 , Brænde , 14, 95, 109, 9 , 121 , 131 , Energitræ , 164, 821, 985, 166 , 1, 040, 1, 206, Hugsten fordelt efter skovarealets størrelse,  , 2012, 2013, Skovens areal, Gavntræ , Træ til , brænde, og energi, Hugst, i alt, Gavntræ , Træ til , brænde , og energi, Hugst, i alt,  , 1.000 m3, I alt, 1, 283, 1, 828, 3, 111, 1, 372, 2, 218, 3, 590, Under 100 ha, 441, 773, 1, 214, 212, 761, 973, 100-999 ha, 423, 509, 933, 448, 596, 1, 043, 1.000 ha og over, 419, 545, 964, 713, 861, 1, 574, Hugsten i skove og plantager 2013, 11. december 2014 - Nr. 633, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2015, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18795

      NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

      7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25512

      NYT: Færre slagtninger af økologiske køer

      7. marts 2018, Der blev slagtet ca. 12.500 økologiske køer i 2017, hvilket er 9 pct. færre end i 2016. De færre slagtninger kan ses i sammenhæng med gode mælkepriser. Køer udgør 80 pct. af slagtningerne af økologisk kvæg, mens de udgør 37 pct. af alle kvægslagtninger. Det totale antal kvægslagtninger i 2017 var ca. 472.000 stk., hvoraf 3,4 pct. var af økologisk kvæg., Øget produktion af både økologisk og konventionel mælk, Den økologiske mælkeproduktion steg 4,9 pct. fra 2016 til 2017, mens den konventionelle produktion steg med 1,6 pct. Både den økologiske og den konventionelle produktion var større i fjerde kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016., Animalsk produktion steg, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin, fjerkræ, mælk og æg steg, mens der var et fald for kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 4. kvt. 2016,  ,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 105,0, 101,1, 97,8, 121,3, 107,1, 2,1, Kvæg, 42, 111,9, 116,1, 120,6, 92,6, 109,8, -1,9, Svin, 340, 102,5, 92,6, 88,4, 129,1, 103,4, 0,9, Fjerkræ, 25, 110,9, …, …, …, 113,7, 2,6, Mælk, 2, 213, 106,2, 112,2, 108,9, 114,2, 111,8, 5,2, Æg, 11, 117,0, …, …, …, 118,1, 1,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion,  , 2016, 2017,  , Ændring, 4. kvt. 2016,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2017,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 142,0, 47,8, 49,3, 37,9, 134,9,  , -5,0, Slagtninger, 1, 131,9, 45,2, 45,9, 35,4, 126,5,  , -4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 2,6, 3,4, 2,5, 8,5,  , -16,0, Heraf kalve, 8,0, 2,4, 3,0, 2,3, 7,7,  , -4,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 37,6, 12,8, 13,1, 10,1, 36,1,  , -4,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 023,4, 2, 442,1, 2, 383,2, 3, 122,3, 7, 947,6,  , -0,9, Slagtninger, 1, 4, 622,5, 1, 293,4, 1, 255,9, 2, 020,1, 4, 569,3,  , -1,2, Eksport af levende svin , 3, 400,9, 1, 148,7, 1, 127,4, 1, 102,2, 3, 378,3,  , -0,7, Heraf smågrise, 3, 343,3, 1, 131,0, 1, 105,1, 1, 085,8, 3, 321,9,  , -0,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 488,3, 142,6, 137,9, 207,5, 487,9,  , -0,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 812,8, …, …, …, 25, 906,4,  , 4,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 302,7, 458,1, 444,9, 466,4, 1, 369,5,  , 5,1, Heraf økologisk, 124,9, 43,1, 46,4, 51,5, 141,1,  , 12,9, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 18,5, …, …, …, 18,6,  , 1,0, Buræg, 6,3, …, …, …, 4,0,  , -, 36,3, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,7,  , 89,2, Skrabeæg, 4,9, …, …, …, 6,0,  , 22,8, Økologiske æg, 4,4, …, …, …, 4,9,  , 12,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25533
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation