Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1181 - 1190 af 1682

      NYT: Færre slagtninger af økologiske køer

      7. marts 2018, Der blev slagtet ca. 12.500 økologiske køer i 2017, hvilket er 9 pct. færre end i 2016. De færre slagtninger kan ses i sammenhæng med gode mælkepriser. Køer udgør 80 pct. af slagtningerne af økologisk kvæg, mens de udgør 37 pct. af alle kvægslagtninger. Det totale antal kvægslagtninger i 2017 var ca. 472.000 stk., hvoraf 3,4 pct. var af økologisk kvæg., Øget produktion af både økologisk og konventionel mælk, Den økologiske mælkeproduktion steg 4,9 pct. fra 2016 til 2017, mens den konventionelle produktion steg med 1,6 pct. Både den økologiske og den konventionelle produktion var større i fjerde kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016., Animalsk produktion steg, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin, fjerkræ, mælk og æg steg, mens der var et fald for kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 4. kvt. 2016,  ,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 105,0, 101,1, 97,8, 121,3, 107,1, 2,1, Kvæg, 42, 111,9, 116,1, 120,6, 92,6, 109,8, -1,9, Svin, 340, 102,5, 92,6, 88,4, 129,1, 103,4, 0,9, Fjerkræ, 25, 110,9, …, …, …, 113,7, 2,6, Mælk, 2, 213, 106,2, 112,2, 108,9, 114,2, 111,8, 5,2, Æg, 11, 117,0, …, …, …, 118,1, 1,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion,  , 2016, 2017,  , Ændring, 4. kvt. 2016,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2017,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 142,0, 47,8, 49,3, 37,9, 134,9,  , -5,0, Slagtninger, 1, 131,9, 45,2, 45,9, 35,4, 126,5,  , -4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 2,6, 3,4, 2,5, 8,5,  , -16,0, Heraf kalve, 8,0, 2,4, 3,0, 2,3, 7,7,  , -4,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 37,6, 12,8, 13,1, 10,1, 36,1,  , -4,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 023,4, 2, 442,1, 2, 383,2, 3, 122,3, 7, 947,6,  , -0,9, Slagtninger, 1, 4, 622,5, 1, 293,4, 1, 255,9, 2, 020,1, 4, 569,3,  , -1,2, Eksport af levende svin , 3, 400,9, 1, 148,7, 1, 127,4, 1, 102,2, 3, 378,3,  , -0,7, Heraf smågrise, 3, 343,3, 1, 131,0, 1, 105,1, 1, 085,8, 3, 321,9,  , -0,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 488,3, 142,6, 137,9, 207,5, 487,9,  , -0,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 812,8, …, …, …, 25, 906,4,  , 4,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 302,7, 458,1, 444,9, 466,4, 1, 369,5,  , 5,1, Heraf økologisk, 124,9, 43,1, 46,4, 51,5, 141,1,  , 12,9, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 18,5, …, …, …, 18,6,  , 1,0, Buræg, 6,3, …, …, …, 4,0,  , -, 36,3, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,7,  , 89,2, Skrabeæg, 4,9, …, …, …, 6,0,  , 22,8, Økologiske æg, 4,4, …, …, …, 4,9,  , 12,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25533

      NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

      20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19028

      NYT: Årets høst er den største siden 2009

      25. november 2014, Landmændene høstede 9,8 mio. tons korn i 2014. Det er 8 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen i produktionen skyldes især, at udbyttet pr. hektar er steget, men også et større areal med de højtydende vinterafgrøder., Vinterhvede dækker igen større areal end vårbyg, Der har været stigende udbytte pr. hektar på de alle vinterafgrøder (herunder rug og triticale). En del af stigningen i den samlede høst skyldes dog også et større areal med vinterafgrøder på bekostning af de lavereydende vårafgrøder såsom vårbyg og havre., Stigningen i arealer gælder navnlig vinterhvede, som med 78,9 hkg pr. hektar gav det højeste udbytte af alle kornsorter. I 2014 udgør den 45 pct. af de samlede kornarealer - en mærkbar stigning fra 38 pct. i 2013. Vinterhvede har dermed igen overtaget vårbyggens rolle som den mest udbredte kornsort, ikke bare målt i produktion, men også i areal., Andre vinterafgrøder som rug og vinterbyg er også steget målt i såvel areal som produktion. Udbyttet pr. hektar for vinterbyg er steget 7 pct. i forhold til 2013., Rekordår for raps trods mindre areal, Arealet med raps er faldet lidt i 2014 og udgør nu 10 pct. af de samlede arealer mod 11 pct. i 2013. Da udbyttet imidlertid er øget, er produktionen af raps steget med 3 pct. til 712.000 tons. Vårraps, som har et lavere udbytte, bidrager kun i beskedent omfang til den samlede rapsproduktion. Den samlede rapsproduktion er kun overgået i årene 1990 og 1991, hvor vårraps var en mere betydningsfuld afgrøde end i dag. , Arealer med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 8.000 hektar og 34.000 tons. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd af størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2012, 2013, 2014*,  , 2012, 2013, 2014*,  , 2012, 2013, 2014*,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 496, 1, 435, 1, 443,  , 63,3, 63,3, 68,0,  , 9, 460, 9, 085, 9, 808, Vinterhvede, 583, 540, 647,  , 74,9, 74,1, 78,9,  , 4, 371, 3, 997, 5, 104, Vårhvede, 31, 28, 16,  , 49,9, 52,1, 45,2,  , 154, 148, 70, Rug, 65, 87, 107,  , 59,5, 60,4, 64,2,  , 384, 527, 683, Triticale, 22, 13, 15,  , 52,2, 55,8, 61,8,  , 115, 74, 96, Vinterbyg, 102, 109, 119,  , 63,7, 62,1, 66,2,  , 649, 677, 788, Vårbyg, 622, 580, 485,  , 54,9, 56,4, 57,3,  , 3, 410, 3, 273, 2, 779, Havre og blandsæd, 58, 64, 44,  , 51,8, 48,6, 51,6,  , 303, 313, 228, Majs til modenhed, 1, 13, 13, 10,  , 58,3, 58,9, 58,9,  , 75, 76, 59, Raps i alt, 129, 177, 166,  , 37,5, 38,8, 42,9,  , 485, 688, 712, Vinterraps, 128, 176, 165,  , 37,8, 38,9, 43,1,  , 481, 684, 710, Vårraps, 2, 2, 1,  , 21,0, 24,0, 20,1,  , 3, 4, 2, Bælgsæd, 7, 7, 8,  , 39,1, 34,1, 40,9,  , 27, 25, 34, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). , 1 hkg er det samme som 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Da majs til modenhed (dvs. majs høstet som korn) høstes sent, er produktionstallene i den foreløbige opgørelse baseret på seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, 25. november 2014 - Nr. 593, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18792

      NYT: Mindre stigning i jordbrugets investeringer i 2019

      9. oktober 2020, Jordbrugets investeringer steg i 2019 med 0,5 mia. kr. i forhold til året før til 6,8 mia. kr. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan alene henføres til maskiner og inventar, da investeringer i bygninger og grundforbedringer var mindre end i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Måske flere investeringer i 2020?, Efter 2018, som var præget af tørke, har der været god indtjening for plante-, svine- og malkekvægbedrifter, hvilket måske kan bevirke flere investeringer i 2020. I 2019 ser likviditeten ud til i højere grad at være brugt til gældsnedbringelse end investeringer, idet den samlede gæld blev nedbragt med 14 mia. kr., se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, :, Stort fald i jordbruget gæld, og , Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019, ., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2013, 2016, 2019,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 3, 140, 2, 726, 1, 775, Kvægstalde, 798, 568, 490, 486, Svinestalde, 670, 712, 611, 432, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 861, 1, 626, 858, Maskiner og inventar, 4, 055, 5, 761, 4, 261, 5, 077, Plantager og grundforbedringer, 142, 182, 230, 169,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 9, 326, 7, 118, 6, 768, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 3, 182, 2, 707, 1, 760, Kvægstalde, 848, 575, 486, 481, Svinestalde, 712, 721, 607, 428, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 885, 1, 614, 851, Maskiner og inventar, 4, 531, 5, 955, 4, 188, 4, 835, Plantager og grundforbedringer, 174, 190, 223, 173, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2013, 2016, 2019,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Afskrivninger, 9, 976, 10, 161, 9, 908, 9, 308, Nettoinvesteringer, -2, 581, -1, 077, -2, 691, -2, 286, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, ., Høj årlig vækst i arbejdsproduktiviteten i jordbrugssektoren, Jordbruget i Danmark har de seneste 50 år været præget af en kraftig strukturudvikling mod markant færre og meget større enheder, der udnytter stordriftsfordele ved maskiner og staldsystemer. Investering heri er forudsætningen for, at arbejdsproduktiviteten i jordbruget er vokset hurtigere end i den øvrige økonomi., Arbejdsproduktivitet,  , 1970-1979, 1980-1989, 1990-1999, 2000-2009, 2010-2019, 1,  , årlig vækstrate i pct., kædede værdier, Branche landbrug og gartneri, 5,3, 9,3, 9,9, 2,7, 1,4, Markedsmæssig økonomi i alt, 4,5, 3,3, 2,3, 1,1, 1,4, 1, Der er ikke offentliggjort tal for landbrug og gartneri for 2018 og 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, ., Jordbrugets investeringer 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32016

      NYT: Hvert andet æg er et buræg

      30. november 2015, Hvert andet æg leveret til pakkerierne er et buræg. Økologiske æg og skrabeæg udgør hver ca. en femtedel, mens kun et ud af tyve æg kommer fra fritgående høns. Andelen af økologiske æg er inden for ti år (2004-2014) steget fra 13 pct. til at udgøre 20 pct., mens andelen af buræg er faldet fra 56 pct. til 54 pct. I samme periode er den totale produktion af æg steget 9 pct., En femtedel af konsumæggene er økologiske, Produktionen af konsumæg var på 61 mio. kg i 2014, heraf udgjorde de økologiske 20 pct. Flere tal om ægproduktionen kan ses i statistikbanken. I sommeren 2014 var der 4.742.000 høns i Danmark, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2014, 2015, Ændring, 3. kvt. 2014,  , 2010, 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 115,6, 99,6, 98,1, 104,8, 1,7, Kvæg, 42, 101,4, 76,1, 100,5, 114,5, 97,0, -4,3, Svin, 340, 99,0, 120,2, 90,7, 90,2, 100,4, 1,4, Fjerkræ, 25, 113,6, …, …, …, 107,5, -5,4, Mælk, 213, 107,4, 116,4, 114,6, 108,1, 113,0, 5,3, Æg, 11, 109,5, …, …, …, 111,3, 1,6, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 1,7 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes primært, at produktionen af svin og mælk steg med hhv. 1,4 pct. og 5,3 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes den store produktion af mælk., Animalsk produktion,  , 2014, 2015,  , Ændring, 3. kvt. 2014,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2015,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 139,4, 34,4, 43,9, 48,8, 134,0,  , -3,9, Slagtninger, 1, 121,6, 30,0, 40,7, 45,5, 116,2,  , -4,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 17,8, 4,4, 3,2, 3,3, 10,9,  , -38,9, Heraf kalve, 11,7, 3,5, 2,8, 2,7, 8,9,  , -23,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 8,6, 11,5, 12,9, 33,1,  , -6,9,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 493,4, 2, 947,6, 2, 327,2, 2, 379,7, 7, 654,5,  , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 683,7, 1, 888,0, 1, 353,2, 1, 291,2, 4, 532,3,  , -3,2, Eksport af levende svin , 2, 809,7, 1, 059,6, 974,0, 1, 088,6, 3, 122,2,  , 11,1, Heraf smågrise, 2, 720,0, 1, 035,0, 947,8, 1, 059,7, 3, 042,5,  , 11,9,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 478,9, 191,8, 144,6, 140,1, 476,4,  , -0,5,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 27, 247, …, …, …, 24, 684,  , -9,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 316,7, 475,1, 468,0, 441,8, 1, 385,0,  , 5,2, Heraf økologisk, 116,0, 39,9, 39,6, 36,8, 116,2,  , 0,2, Æg ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 17,3, …, …, …, 17,6,  , 1,6, Buræg, 8,1, …, …, …, 7,7,  , -5,5, Æg fra fritgående høns, 0,8, …, …, …, 0,9,  , 10,6, Skrabeæg, 3,2, …, …, …, 3,3,  , 3,0, Økologiske æg, 3,1, …, …, …, 3,6,  , 17,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 574, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20095

      NYT: Flere slagtninger af svin i Danmark

      18. november 2020, Slagtningerne af svin steg med 10,1 pct. til 4,7 mio. svin i tredje kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af eksporterede levende svin (smågrise) faldt med 3,3 pct. til 3,6 mio. svin. Den totale produktion af svin i tredje kvartal blev 8,3 mio. svin, hvilket kun er overgået af fjerde kvartal 2018. Dog er situationen atypisk lige nu ude i staldene, da de faldende priser på svin og dermed også smågrise til eksport betyder, at der er flere svin, som bliver i Danmark. Ligeledes har slagterierne kapacitetsproblemer pga. COVID-19 hos slagteriarbejderne, som også medvirker til, at der står flere svin i staldene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Flere svin i de danske stalde, Den seneste svinetælling 1. oktober 2020 viste en stigning i antallet af svin i Danmark på 6,1 pct. i forhold til 1. oktober 2019 (, www.statistikbanken.dk/svin, ). , Antallet af søer steg med 3,0 pct., hvilket indiker en større produktion af svin i kommende perioder. I tællingen steg antallet af slagtesvin med 9,8 pct., hvilket skyldes flere overgående svin (udskudte slagtninger pga. kapacitetsproblemer på slagterierne), men der var også en stigning i smågrise, som enten skal eksporteres eller fedes op og slagtes herhjemme. Dog er afsætningen af smågrise til Tyskland vigende, hvilket forventes at resultere i både flere svin til opfedning i Danmark samt lavere priser (se , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2020, ). , Stigning i den animalske produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg 6,3 pct. i tredje kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, en større produktion af svin og kvæg samt mælk og æg i Danmark, mens produktionen af fjerkræ faldt., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 3. kvt. 2019,  ,  , 3. kvt., Jul., Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2020,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,0, 111,5, 100,6, 112,4, 108,5, 6,3, Kvæg, 46, 103,9, 101,1, 104,9, 123,6, 109,8, 5,8, Svin, 308, 97,3, 112,8, 94,9, 115,8, 107,8, 10,8, Fjerkræ, 26, 112,8, …, …, …, 110,3, -2,2, Mælk, 2, 195, 107,2, 111,9, 109,3, 103,8, 108,4, 1,1, Æg, 10, 118,2, …, …, …, 122,0, 3,2, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Flere slagtninger af svin og kvæg samt mere mælk, I tredje kvartal 2020 steg slagtningerne af svin og kvæg med hhv. 10,1 pct. og 1,8 pct., mens slagtningerne af fjerkræ faldt 1,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. Eksporten af levende svin og kvæg faldt med hhv. 3,3 pct. og 5,8 pct. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning og slagtning i modtagerlandet., Produktionen af mælk steg med 1,1 pct. i tredje kvartal 2020 i forhold til tredje kvartal 2019 og er nu på 1.449 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk.  , Produktionen af æg steg i tredje kvartal 2020 med 3,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. Stigen skyldes primært større produktionen af skrabeæg. , Animalsk produktion,  , 2019, 2020,  , Ændring, 3. kvt. 2019,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2020,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 127,1, 38,4, 44,1, 46,0, 128,5,  , 1,0, Slagtninger, 1, 114,8, 34,2, 40,3, 42,2, 116,8,  , 1,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,4, 4,2, 3,8, 3,7, 11,6,  , -5,8, Heraf kalve, 11,6, 4,0, 3,6, 3,4, 10,9,  , -6,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,6, 10,0, 11,8, 12,4, 34,3,  , 2,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 989,8, 2, 852,4, 2, 566,4, 2, 879,1, 8, 297,9,  , 3,9, Slagtninger, 1, 4, 244,1, 1, 659,8, 1, 323,0, 1, 691,9, 4, 674,7,  , 10,1, Eksport af levende svin , 3, 745,7, 1, 192,6, 1, 243,4, 1, 187,2, 3, 623,2,  , -3,3, Heraf smågrise, 3, 684,1, 1, 192,2, 1, 228,2, 1, 163,6, 3, 584,0,  , -2,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 469,7, 183,0, 153,0, 188,7, 524,8,  , 11,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 610,0, …, …, …, 26, 220,5,  , -1,5,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 433,6, 498,6, 487,3, 463,3, 1, 449,4,  , 1,1, Heraf økologisk, 173,6, 60,9, 60,4, 58,4, 179,7,  , 3,5, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion3, 20,7, …, …, …, 21,4,  , 3,2, Buræg, 3,5, …, …, …, 3,2,  , -10,5, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4,  , -8,4, Skrabeæg, 8,0, …, …, …, 9,0,  , 13,1, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,8,  , 2,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2020, 18. november 2020 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31272

      NYT: COVID-19 trækker svinepriserne ned

      13. november 2020, Noteringen på slagtesvin er faldet lidt over 25 pct. siden marts måned 2020, hvor den var rekord høj. Lige siden nedlukningen af Europa pga. COVID-19 er priserne faldet, da efterspørgslen efter svinekød er faldet, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen i hele Europa. Derudover har afrikansk svinepest i Tyskland i september måned medført et større udbud af svinekød på det europæiske marked, da flere markeder uden for Europa pt. ikke ønsker tysk svinekød, hvilket også påvirker det danske marked for svinekød og især eksport af levende svin (smågrise)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris10, ., Jordbrugets bytteforhold forringet, I tredje kvartal 2020 blev bytteforholdet forringet 2,6 pct. i forhold til andet kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin, mælk og korn. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 4,4 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set faldt prisen på jordbrugets salgsprodukter med 3,1 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen faldt med 0,5 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2020, 3. kvt. , 2020, 3. kvt. 2019 , - 3. kvt. 2020, 2. kvt. , - 3. kvt. 2020,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 101, 98, -5,0, -2,6, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 102, -4,8, -3,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 110, 105, 0,0, -4,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 107, 100, -3,6, -6,7, Raps , 33, 109, 107, 2,4, -2,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 112, 113, 7,1, 0,9, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 104, 100, -7,6, -3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 89, 92, 0,2, 2,9, Svin , 308, 134, 116, -9,1, -13,6, Fjerkræ , 26, 95, 95, -3,9, 0,0, Mælk , 195, 112, 106, -4,7, -5,7, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,2, -0,5, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 0,2, -0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 105, 108, -8,3, 2,9, Gødningsstoffer , 37, 86, 84, -4,5, -2,2, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,2, -0,2, Foderstoffer, 297, 103, 101, 1,7, -2,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 107, 107, 1,1, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,5, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31283

      NYT: Jordbrugets bytteforhold forringet af COVID-19

      14. august 2020, Jordbrugets bytteforhold blev i andet kvartal 2020 forringet med 6,5 pct. i forhold til første kvartal 2020. Særligt lavere priser på svin og kvæg trækker bytteforholdet ned. Prisfaldene henføres især til nedlukninger pga. COVID-19, hvilket har medført mindre efterspørgsel efter svine- og oksekød, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen. Landmændenes salgspriser på de animalske salgsprodukter faldt 9,2 pct. i andet kvartal 2020 i forhold til første kvartal 2020, mens de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,3 pct. Jordbrugets salgsprodukter faldt samlet hermed 6,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen var næsten uændrede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Fortsat højere salgspriser end i 2018 og 2019, I forhold til andet kvartal 2019 var priserne på jordbrugets salgsprodukter 2,1 pct. højere i andet kvartal 2020, hvilket hænger sammen med en stigning på 4,4 pct. for animalske salgsprodukter og et fald på 6,7 pct. for vegetabilske produkter. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgs produkter og har derfor med en stigning på 12,4 pct. i forhold til sidste år stor betydning for den samlede prisudvikling. I 2019 var priserne på de vegetabilske produkter høje på grund af tørken i 2018, mens den bedre høst i 2019 og forventninger til høsten 2020 har trukket priserne ned, og der ses nu et fald på 15,1 pct. på korn, se mere i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:437: , Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018, . , Bytteforholdet i første halvdel af 2020 tyder på et godt år for jordbruget, Jordbrugets prisforhold har overordet været bedre i første halvår 2020 end første halvår 2019. Selvom priserne er dykket i andet kvartal, tyder det således på, at også 2020 indtjeningsmæssigt bliver et godt år for jordbruget som helhed, læs mere om regnskabsresultaterne for 2019 i , Nyt fra Danmarks statistik, 2020:271: , Svin gav bedste resultat i mands minde, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2020, 2. kvt. , 2020, 2. kvt. 2019 , - 2. kvt. 2020, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 109, 102, 3,5, -6,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 106, 2,1, -6,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 110, -6,7, 2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 106, 107, -15,1, 1,1, Raps , 33, 110, 109, 4,0, -0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 112, -3,0, -2,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 115, 105, 4,4, -9,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 93, 89, -1,8, -4,6, Svin , 308, 153, 134, 12,4, -12,2, Fjerkræ , 26, 95, 95, -4,0, -0,4, Mælk , 195, 111, 112, 0,8, 1,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, -1,4, -0,1, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, -1,2, -0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 105, -11,1, -10,9, Gødningsstoffer , 37, 88, 86, -7,5, -2,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 101, 103, -0,4, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 106, -1,0, 0,0, Investeringsgoder, 124, 103, 103, -2,4, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2020, 14. august 2020 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30151

      NYT: Svinebestanden bliver stadig større

      7. august 2020, Den samlede svinebestand i Danmark var 13,2 mio. svin 1. juli 2020, hvilket er 4,9 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes, at der er en god økonomi i svineproduktionen pga. kraftigt stigende priser på svin siden foråret 2019 og de tre første måneder af 2020 pga. afrikansk svinepest i bl.a. Kina. Til trods for at priserne er faldet siden Covid-19 nedlukningen pga. mindre efterspørgsel på svinekød på verdensplan, er det først her i juni 2020, at noteringen på slagtesvin er lavere end for et år siden (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, ). Prisen ligger dog forsat pænt over gennemsnits prisen i 2018, hvor svineproduktionen havde en god økonomi (se årspublikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Flere søer og smågrise, Der var 1.035.000 søer, hvilket er 2,2 pct. flere end sidste år. Heraf var 215.000 diegivende søer, som havde i snit 12,6 pattegrise, dvs. 2.699.000 pattegrise i alt. Der var 6.092.000 smågrise og 3.104.000 slagtesvin, . , Når der ses bort fra gruppen slagtesvin, 50 kg og derover ses en stigning på 3,1 pct. i antallet af svin i Danmark i forhold til 1. juli 2019. Fremadrettet vil de flere søer alt andet lige medfører, at der bliver født flere svin i Danmark, og produktionen af svin vil stige. , Flere slagtesvin, Antallet af slagtesvin på 50 kg og derover er steget 11 pct. , Den store stigning i antallet af slagtesvin tyder på flere slagtesvin til slagtning i Danmark i den kommende periode, dog kan der være en lille usikkerhed i data omkring tællingsdagen pga. udsættelse af slagtningerne på slagterierne, som kan medføre, at slagtesvin står længere tid i stalden. I de første fem måneder af 2020 er der sket en minimal stigning i slagtningerne af slagtesvin i Danmark., Antallet af svinebedrifter falder, men der er flere dyr pr bedrift, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen i juni 2019 viser, at der var 2.890 bedrifter med svin, og de havde i gennemsnit 4.256 dyr, mens antallet af bedrifter i 2018 var på 3.125 med et gennemsnit på 4.090 svin, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, ., 35 pct. af alle svinebedrifterne ligger i Midtjylland, se, www.statistikbanken.dk/hdyr07, ., Svinebestanden,  , 2019, 2020, Ændring, 1. juli 2019,  , 1. juli, 1. okt. , 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2020,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 551, 12, 585, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 611, 4,9, Avlsorner , 11, 10, 10, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 004, 1, 028, 1, 032, 1, 035, 22, 2,2, Gylte , 189, 183, 193, 194, 190, 1, 0,5, Andre drægtige , 579, 578, 592, 591, 595, 16, 2,8, Diegivende , 210, 209, 209, 214, 215, 5, 2,4, Golde , 35, 34, 34, 33, 35, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 214, 212, 216, 219, 215, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 617, 2, 590, 2, 609, 2, 689, 2, 699, 82, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 895, 5, 860, 5, 862, 5, 914, 6, 092, 197, 3,3, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 795, 2, 903, 2, 997, 2, 891, 3, 104, 309, 11,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2020, 7. august 2020 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31809

      NYT: Bedre priser på svin og mælk styrker bytteforhold

      18. august 2017, Jordbrugets bytteforhold steg med 1 procentpoint i andet kvartal 2017 i forhold til første kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 12,8 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin og mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 14,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,2 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det igen særligt prisstigninger på svin med 21,7 pct. og mælk med 29,2 pct., som trækker de samlede salgspriser op., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 6 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 94. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og er dermed 11 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 118 og er altså 18 pct. over 2010., Lavere priser på vegetabilske produkter, I forhold til første kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,2 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 9,4 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 4,2 pct. Faldet på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra første til andet kvartal, der typisk betyder et fald fra første til andet kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svinepriser, der steg med 13 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,2 pct. fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4,8 pct. Fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,4 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2017, 2. kvt. , 2017, 2. kvt. 16 , - 2. kvt. 17, 1. kvt. 17, - 2. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 94, 12,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 110, 111, 14,1, 1,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 114, 103, -4,0, -9,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 114, 14,2, 3,0, Raps , 27, 128, 126, 9,0, -1,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 103, 98, -11,0, -4,7, Animalske salgsprodukter, 715, 108, 113, 19,3, 4,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 118, 120, 0,0, 1,8, Svin , 340, 110, 125, 21,7, 13,0, Fjerkræ , 25, 108, 110, -1,8, 1,4, Mælk , 213, 112, 112, 29,2, 0,1, Æg , 11, 100, 97, -3,2, -3,2, Pelsskind , 81, 87, 81, 10,9, -7,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 118, 118, 1,2, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 118, 0,3, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 110, 108, 9,3, -1,7, Gødningsstoffer , 35, 106, 106, -7,6, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 112, -2,4, -1,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 1,8, 0,5, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,8, 1,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2017, 18. august 2017 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23465
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation