Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1161 - 1170 af 1680

NYT: Regnfuldt efterår sender vinterafgrøderne til tælling

17. juli 2018, Arealet med vinterafgrøder er på det laveste niveau siden 1989. Den dominerende vinterafgrøde, vinterhvede, er i 2018 faldet med 186.000 ha i forhold til året før. Årsagen til faldet - som også rammer vinterbyg, rug og vinterraps - er et regnfuldt efterår i 2017, hvor der i september og oktober faldt hhv. 109 og 106 mm regn. Det normale for begge måneder er godt 70 mm. Regnen vanskeliggjorde tilsåningen med vintersæd, og betød at mange landmænd var nødt til i stedet at så vårafgrøder i foråret 2018., Stor fremgang for vårbyg, Skiftet mod vårafgrøder har ført til, at især vårbyg er gået frem i 2018 med 167.000 ha i forhold til 2017, og er nu den mest udbredte afgrøde i dansk landbrug målt på arealet. Også de andre vårafgrøder, vårhvede og havre, er gået frem med hhv. 19.000 og 25.000 ha. Vårafgrøder har et lavere udbytte pr. ha end vinterafgrøder., Areal med korn for udvalgte år 1920-2018, , Hvede, Byg, Rug, Havre, Andet korn, Korn i alt, 1920, 73, 253, 226, 441, 201, 1, 194, 1940, 82, 394, 139, 347, 325, 1, 287, 1960, 82, 756, 157, 198, 252, 1, 445, 1980, 140, 1, 577, 56, 40, 4, 1, 817, 2000, 619, 731, 50, 44, 55, 1, 500, 2018*, 426, 797, 93, 82, 20, 1, 417, *Foreløbige tal., Havre var tidligere den største kornart i Danmark ..., I tidligere tider var havre den mest betydningsfulde kornart i dansk landbrug. Således dyrkede de danske landmænd 441.000 ha med havre i 1920 svarende til 37 pct. af kornarealet. Havrens store betydning dengang skal ses i sammenhæng med, at landbruget anvendte arbejdsheste i stort omfang, og deres foretrukne foder var havre., ... men forsvandt med arbejdshestene, Efterhånden som mekaniseringen skred frem i landbruget, og arbejdshestene forsvandt, så faldt også arealet med havre. I stedet blev byg den dominerende kornart og nåede i 1980 op på næsten 90 pct. af kornarealet. Byg bliver mestendels anvendt som foder til husdyrene. Først i 1980'erne vandt hveden for alvor indpas på de danske marker, hvor den indtil da udgjorde under 10 pct. af kornarealet., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1985-2018, , 1985, 2000, 2017, 2018*, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 634, 362, 2, 644, 430, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 452, 529, 1, 417, 340, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 579, 495, 393, 119, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 13, 982, 32, 991, Rug, 125, 918, 50, 472, 108, 749, 92, 698, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 126, 959, 83, 320, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 546, 412, 713, 373, Havre, 36, 410, 44, 448, 56, 740, 82, 194, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 20, 192, 19, 646, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 20, 627, 32, 026, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 84, 735, 90, 856, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 6, 557, 7, 879, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 27, 250, 30, 960, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 230, 13, 243, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 33, 114, 34, 388, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 583, 4, 387, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 176, 829, 142, 348, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 860, 1, 099, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 964, 1, 132, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 82, 251, 101, 966, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 488, 148, 504, 410, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 939, 796, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 165, 338, 179, 126, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 48, 686, 54, 816, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 272, 185, 269, 673, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 23, 668, 19, 793, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 234, 680, 225, 797, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 5, 461, 8, 732, Juletræer, …, …, 21, 603, 19, 348, Udyrket mark, …, …, 31, 802, 70, 848, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 10, 205, 8, 736, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med nonfood raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2018, 17. juli 2018 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27163

NYT: Store prisbevægelser for jordbruget

15. november 2021, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen på kunstgødning er steget mest med 30 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning, hvilket har medført et mindre udbud af gødning på verdensmarkedet. Prisen på foder er steget 12 pct. over det seneste år, hvilket skyldtes højere priser på korn og andre råvarer til foderblandingerne samt højere fragtrater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Faldende priser på svin, På indtægtssiden er prisen på svin over det seneste år faldet med 9 pct. Både svinepest i Europa og COVID 19 har haft en kraftig negativ påvirkning af priserne på svin. Derimod er prisen på mælk steget med 10 pct. i forhold til tredje kvartal 2020 - og ligger nu 20 pct. over prisniveauet i 2015, hvilket også er tilfældet for prisen for korn., De stigende priser på foder inklusive korn betyder, at omkostningerne for især svineproducenterne stiger, og sammen med de lavere svinepriser er deres bytteforhold voldsomt forringet, hvilket forventes at give sig udslag i dårligere regnskaber for bedrifter med svin, end tilfældet var de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/jord2, ). Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2021 viser et mindre fald i bestanden af søer (se , www.statistikbanken.dk/svin, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2021, 3. kvt. , 2021, 3. kvt. 2020 , - 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2021, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 106, 101, 2,1, -4,4, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 111, 8,3, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 119, 118, 13,9, -0,9, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 121, 21,1, -3,9, Raps , 33, 143, 135, 26,0, -6,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 113, 0,4, -4,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 112, 107, 4,8, -4,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 106, 15,2, 14,5, Svin , 308, 124, 105, -9,4, -15,0, Fjerkræ , 26, 90, 90, -4,6, 0,5, Mælk , 195, 121, 122, 10,1, 0,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 110, 6,1, 2,7, Forbrug i produktionen, 876, 107, 111, 7,1, 3,1, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 123, 13,5, 3,5, Gødningsstoffer , 37, 88, 107, 29,7, 21,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,3, 0,0, Foderstoffer, 297, 108, 113, 11,6, 4,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 107, -0,4, 0,3, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2021, 15. november 2021 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33267

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

18. oktober 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2023, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Jordbrugets renter og gæld 2023, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50005

NYT: Produktionen af svin viser lille stigning

24. november 2016, Der blev slagtet 4,7 mio. svin og eksporteret 3,2 mio. levende svin i tredje kvartal, hvilket er en stigning i produktionen af svin på 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen skyldtes flere slagtninger og især en større eksport af smågrise, der nu udgør 99 pct. af de levende eksporterede dyr. Det er primært Tyskland og Polen, der er aftagerlande. Hver gang der blev slagtet tre svin i Danmark blev der eksporteret to smågrise. Der var 12,3 mio. svin i Danmark 1. oktober. Se flere tal om svinebestanden på , www.statistikbanken.dk/SVIN, ., Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 2,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes, at produktionen af mælk faldt, mens der var en lille stigning i produktionen af kvæg og svin. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder alle salgsprodukter., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2015, 2016, Ændring, 3. kvt. 2015, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 106,3, 107,8, 93,1, 115,9, 104,0, -2,5, Kvæg, 42, 97,4, 76,1, 116,0, 116,5, 102,9, 5,6, Svin, 340, 102,9, 107,1, 81,6, 124,2, 104,3, 1,4, Fjerkræ, 25, 108,4, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 113,0, 116,0, 108,1, 101,4, 108,5, -4,0, Æg, 11, 111,4, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Den totale mælkeproduktion faldt, men den økologiske steg, Den totale produktion af mælk faldt med 4,0 pct., mens den økologiske produktion steg med 6,6 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det er første gang siden mælkekvotens ophør 1. april 2015, at mælkeproduktionen opgjort på kvartal er faldet. Produktion af kvæg steg i samme periode pga. flere slagtninger af køer og kvier, mens slagtningerne af handyr stort set var uændret. , Animalsk produktion, , 2015, 2016, , Ændring, 3. kvt. 2015, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2016, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 126,6, 34,0, 50,2, 50,2, 134,4, , 6,2, Slagtninger, 1, 115,7, 30,7, 47,1, 46,4, 124,2, , 7,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,9, 3,4, 3,1, 4,0, 10,5, , -3,4, Heraf kalve, 8,9, 3,0, 2,7, 3,4, 9,0, , 1,0, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,2, 8,6, 13,1, 13,1, 34,9, , 5,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 803,8, 2, 793,5, 2, 162,6, 3, 009,3, 7, 965,4, , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 681,6, 1, 597,1, 1, 168,9, 1, 956,9, 4, 722,9, , 0,9, Eksport af levende svin , 3, 122,2, 1, 196,4, 993,7, 1, 052,4, 3, 242,5, , 3,9, Heraf smågrise, 3, 042,9, 1, 171,1, 976,8, 1, 052,2, 3, 200,1, , 5,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 489,4, 168,0, 125,1, 198,4, 491,5, , 0,4, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 684, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 384,8, 473,6, 441,6, 414,9, 1, 330,0, , -4,0, Heraf økologisk, 116,2, 43,2, 41,2, 39,6, 123,9, , 6,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21828

NYT: Produktionen af økologisk mælk og æg falder

24. november 2023, I tredje kvartal 2023 faldt produktionen af økologisk mælk og æg. Økologisk mælk udgør 11,7 pct. af den indvejede mælk på mejerierne, mens de økologiske æg udgør 29 pct. af æggene på ægpakkerierne. I samme kvartal i 2022 var 12,5 pct. af mælken økologisk, mens 33 pct. af æggene var økologiske. Produktionen af mælk er stort set på samme niveau som sidste år, mens ægproduktionen er faldet 9,4 pct. De seneste tal fra EU viser, at væksten i produktionen af mælk i EU gik i stå i 2022 i forhold til tidligere år, se , Mælkeproduktion i EU, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Stigning i slagtninger af fjerkræ, men forsat kraftigt fald i slagtninger af svin, Der blev slagtet 1,4 mio. flere fjerkræ, primært kyllinger, i tredje kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Totalt blev der slagtet 26,5 mio. fjerkræ i tredje kvartal 2023. Slagtningerne af kvæg faldt 2,2 pct. til 111.900 stk., mens slagtningerne af svin faldt med over 20 pct. til 3,4 mio. stk. i tredje kvartal 2023, mod 4,3 mio. stk. i tredje kvartal 2022. I samme periode steg eksporten af smågrise med 5,6 pct. til 3,6 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 700.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning til slagtning i Tyskland og Polen., I EU er produktionen af svinekød og oksekød faldet i 2022, se , Animalsk produktion i EU, hvilket også hænger sammen med en faldende bestand af husdyr i EU, se , Husdyrbestanden i EU, ., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i tredje kvartal 2023 med 5,9 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset var 3,5 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset ned., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022, , , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,5, 95,3, 96,3, 93,6, 96,5, -5,9, Kvæg, 46, 102,9, 91,3, 108,0, 102,4, 100,6, -2,2, Svin, 308, 97,1, 85,4, 86,2, 86,2, 85,9, -11,5, Fjerkræ, 26, 107,5, …, …, …, 109,5, 1,8, Mælk, 2, 195, 109,0, 113,2, 110,8, 104,0, 109,3, 0,3, Æg, 10, 129,3, …, …, …, 117,2, -9,4, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022, , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023, , 1.000 stk., pct., Kvæg, , , , , , , Samlet produktion, 128,5, 37,6, 46,1, 42,0, 125,8, -2,1, Slagtninger, 1, 114,5, 33,5, 40,7, 37,7, 111,9, -2,2, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14,0, 4,1, 5,4, 4,3, 13,8, -1,6, Heraf kalve, 13,3, 4,0, 5,1, 4,1, 13,1, -1,3, , 1.000 stk., , Svin, , , , , , , Samlet produktion, 7, 734,1, 2, 275,3, 2, 372,5, 2, 373,8, 7, 021,6, -9,2, Slagtninger, 1, 4, 330,2, 1, 125,8, 1, 129,4, 1, 172,7, 3, 427,9, -20,8, Eksport af levende svin, 4, 3, 403,9, 1, 149,6, 1, 243,1, 1, 201,0, 3, 593,7, 5,6, Heraf smågrise, 3, 301,8, 1, 115,1, 1, 205,8, 1, 165,0, 3, 485,9, 5,6, , 1.000 stk., , Fjerkræ, , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 046,6, …, …, …, 26, 488,4, 5,8, , mio. kg., , Mælk, , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 458,0, 504,7, 493,7, 463,8, 1, 462,2, 0,3, Indvejet på mejerierne, 1, 438,5, 498,2, 484,9, 457,3, 1, 440,4, 0,1, Heraf konventionel, 1, 258,6, 439,8, 430,5, 404,0, 1, 274,4, 1,3, Heraf økologisk, 179,9, 58,4, 56,8, 53,3, 168,5, -, 6,3, , mio. kg., , Æg, , , , , , , , , , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 22,7, …, …, …, 20,6, -9,4, Buræg, 2,2, …, …, …, 2,0, -7,1, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4, -3,2, Skrabeæg, 9,6, …, …, …, 8,9, -6,9, Økologiske æg, 6,4, …, …, …, 5,2, -19,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2023, 24. november 2023 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46821

NYT: Færre svin end sidste år

8. august 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,6 mio. svin 1. juli, hvilket er et fald på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,9 mio. svin. Der var et fald for alle typer af svin. Bestanden af svin var 1 pct. højere 1. juli 2019 end 1. april 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Færre søer - men lidt flere pattegrise pr. so, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 579.000 andre drægtige søer og 210.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.617.000 pattegrise i alt. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte) var 214.000. , Der var 5.895.000 fravænnede svin under 50 kg og 2.795.000 slagtesvin, et fald på hhv. 1,4 pct. og 6,3 pct. i forhold til sidste år. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise til især Tyskland og Polen, som i 2018 udgjorde 44 pct. af den totale produktion af svin. De seneste tal for 2019 viser, at slagtningerne af slagtesvin i første del af 2019 faldt i Danmark, mens eksporten af smågrise steg, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:195, , , Animalsk produktion 1. kvt. 2019, og , www.statistikbank.dk/ani51, . , Antallet af svinebedrifter næsten halveret på ti år, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 bedrifter med svin i 2018, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, , det er knap en halvering på ti år fra 5.819 bedrifter i 2008. I 2018 var en tredjedel af svine-bedrifterne og svinene i Region Midtjylland, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, . , Betydelig bedre priser i 2019, Siden februar 2019 er priserne på svin steget 31,5 pct., og i juni 2019 var basisnotering på slagtesvin 11,65 kr. pr. kg. mod 8,86 kr. pr. kg i juni 2018, se , www.statistikbank.dk/lpris10, . Baggrunden for de kraftige prisstigninger skyldtes primært den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, som bl.a. hærger i Asien, hvor mange svin bliver slået ned, hvilket skaber større efterspørgsel på svinekød på verdensplan. De stigende priser i første del af 2019 tyder på betydeligt bedre driftsresultat i 2019 i forhold til 2018, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for svinebedrifterne var negativt, se , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Svinebestanden, , 2018, 2019, Ændring, 1. juli 2018, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2019, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 878, 12, 988, 12, 642, 12, 175, 12, 551, -327, -2,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 043, 1, 037, 1, 020, 997, 1, 013, -30, -2,9, Gylte , 193, 185, 190, 189, 189, -4, -2,1, Andre drægtige søer, 600, 597, 585, 566, 579, -21, -3,5, Diegivende søer, 213, 217, 209, 207, 210, -3, -1,4, Goldsøer, 37, 38, 36, 35, 35, -2, -5,4, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 7, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 226, 210, 223, 218, 214, -12, -5,3, Pattegrise ved søerne , 2, 632, 2, 684, 2, 575, 2, 544, 2, 617, -15, -0,6, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 976, 6, 088, 5, 905, 5, 676, 5, 895, -81, -1,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 983, 2, 951, 2, 901, 2, 724, 2, 795, -188, -6,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 880, 12, 787, 12, 692, 12, 357, 12, 476, •, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2019, 8. august 2019 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28332

NYT: Våd februar tog toppen af høsten

3. december 2020, 2020 blev endnu et godt høstår efter tørkeåret 2018. Den samlede produktion ramte 9,6 mio. tons korn, næsten samme niveau som i 2019. Gennemsnitsudbyttet af flere afgrøder steg lidt i 2020. Når produktionen ikke steg samtidigt, skyldes det, at mange marker med vinterafgrøder måtte sås om med vårafgrøder efter en historisk regnfuld februar. Vinterafgrøder er i reglen mere højtydende end vårafgrøder, og hvis fordelingen af afgrøder på areal havde været som i 2019, ville produktionen i 2020 have været 9,8 mio. tons korn., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Gode gennemsnitsudbytter, Hektarudbyttet for de fleste kornafgrøder lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2010-2019) og også lidt højere end 2019. Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2020 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 63 hkg/ha mod normalt 55 hkg/ha. Var vinteren våd, var vejret til gengæld mere gunstigt i august. Det meste korn kom hurtigt og tørt i hus, hvilket sparede landmændene for udgifter til tørring. , Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.374.000 ha i 2019 til 1.367.000 ha i 2020. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 35 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2020:279, ., Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning. En anden faktor er landbrug, som lægger om til økologisk kornproduktion, som generelt har lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 4,8 pct. af de samlede kornarealer i 2019 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Fald i produktionen af raps, Produktionen af raps faldt med 23 pct. - fra 729.000 tons i 2019 til 564.000 tons i 2020. Arealet faldt med 12 pct. til 146.000 ha, hvilket er noget under niveauet i de seneste år, hvor omsåning efter den våde vinter kan have spillet ind. Seneste år med mindre areal var 2012 med 129.000 ha. Hektarudbyttet faldt fra 44 til 39 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2010-2019 på 38 hkg/ha., Stigning i bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 22.000 hektar i 2019 til 27.000 hektar i 2020. Produktionen steg fra 86.000 tons i 2019 til 113.000 tons i 2020, og der var en forøgelse i hektarudbyttet fra 39 hkg/ha til 42 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 landbrug dyrkede korn i 2020, hvor 12.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2018, , 2019, , 2020*, , Æn-, dring , 2019, -2020, 2018, , 2019, , 2020*, , Gns., 2010, -2019, , 2018, , 2019, , 2020*, , Æn-, dring , 2019, -2020, , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 416, 1, 374, 1, 367, -7, 50, 70, 70, 63, 7, 005, 9, 630, 9, 583, -47, Vinterhvede, 393, 560, 484, -75, 64, 83, 83, 74, 2, 524, 4, 627, 4, 011, -616, Vårhvede, 33, 14, 18, 5, 40, 51, 55, 47, 131, 70, 102, 31, Rug, 93, 147, 115, -31, 52, 61, 62, 58, 482, 894, 714, -180, Triticale, 1, 6, 9, 7, -2, 59, 60, 65, 56, 38, 52, 42, -10, Vinterbyg, 84, 100, 88, -12, 53, 70, 71, 62, 438, 701, 626, -74, Vårbyg, 712, 484, 565, 82, 43, 61, 63, 55, 3, 048, 2, 967, 3, 574, 607, Havre og blandsæd, 2, 90, 57, 83, 27, 34, 49, 57, 49, 309, 279, 475, 196, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 57, 77, 63, 66, 36, 41, 39, -2, Raps i alt, 3, 143, 166, 146, -20, 34, 44, 39, 38, 489, 729, 564, -165, Bælgsæd, 4, 32, 22, 27, 4, 28, 39, 42, 37, 89, 86, 113, 27, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder omfatter kerneudbytte. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed og triticale har generelt større nogen stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel., 2, Inklusive 'andet korn'., 3, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., 4, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, 3. december 2020 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32179

NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23071

NYT: Fortsat fald i jordbrugets gæld og renter

26. oktober 2021, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2020 opgjort til 294 mia. kr. og er derfor for første gang i mange år under 300 mia. kr. Gælden er blevet mindre de seneste fire år i streg, siden den i 2016 udgjorde omkring 350 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Resultater fra driften har muliggjort større afdrag i flere år, For både landbrug og gartnerier har 2020 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 260:, 2020 gav gode økonomiske resultater for landbrug, og nr. 367: , 2020 var et godt år for gartnerierne, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af realkredit- og bankgæld., Jordbrugets gæld, oversigtstabel, , 2010, 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, , mia. kr., I alt, 355, 353, 352, 349, 334, 294, Realkredit, 261, 258, 255, 252, 243, 225, Bank, 70, 68, 71, 68, 59, 43, Andet, 24, 26, 27, 29, 32, 27, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt også, Både lavere gæld, men også lidt lavere betalt rente, gjorde, at jordbrugets samlede renteudgifter faldt 1 mia. kr. til 5,5 mia. kr. i 2020. Især jordbrugets renteudgifter til realkredit (inkl. administrationsbidrag) er faldet de seneste ti år: Fra 6,8 mia. kr. i 2010 til 2,6 mia. kr. i 2020. Men også renteudgifter til banker er faldet: Fra 3,5 mia. kr. i 2010 til 2,0 mia. kr. i 2020. Endelig har øvrige renteudgifter (fx vedrørende personlige lån, varegæld og moms/skattegæld) været uændret 0,8 mia. kr. Udviklingen har betydet, at realkredit i 2020 udgør under halvdelen af jordbrugets samlede renteudgifter mod godt 60 pct. i 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2020, 26. oktober 2021 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34712

NYT: Svinebestanden bliver stadig større

7. august 2020, Den samlede svinebestand i Danmark var 13,2 mio. svin 1. juli 2020, hvilket er 4,9 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes, at der er en god økonomi i svineproduktionen pga. kraftigt stigende priser på svin siden foråret 2019 og de tre første måneder af 2020 pga. afrikansk svinepest i bl.a. Kina. Til trods for at priserne er faldet siden Covid-19 nedlukningen pga. mindre efterspørgsel på svinekød på verdensplan, er det først her i juni 2020, at noteringen på slagtesvin er lavere end for et år siden (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, ). Prisen ligger dog forsat pænt over gennemsnits prisen i 2018, hvor svineproduktionen havde en god økonomi (se årspublikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Flere søer og smågrise, Der var 1.035.000 søer, hvilket er 2,2 pct. flere end sidste år. Heraf var 215.000 diegivende søer, som havde i snit 12,6 pattegrise, dvs. 2.699.000 pattegrise i alt. Der var 6.092.000 smågrise og 3.104.000 slagtesvin, . , Når der ses bort fra gruppen slagtesvin, 50 kg og derover ses en stigning på 3,1 pct. i antallet af svin i Danmark i forhold til 1. juli 2019. Fremadrettet vil de flere søer alt andet lige medfører, at der bliver født flere svin i Danmark, og produktionen af svin vil stige. , Flere slagtesvin, Antallet af slagtesvin på 50 kg og derover er steget 11 pct. , Den store stigning i antallet af slagtesvin tyder på flere slagtesvin til slagtning i Danmark i den kommende periode, dog kan der være en lille usikkerhed i data omkring tællingsdagen pga. udsættelse af slagtningerne på slagterierne, som kan medføre, at slagtesvin står længere tid i stalden. I de første fem måneder af 2020 er der sket en minimal stigning i slagtningerne af slagtesvin i Danmark., Antallet af svinebedrifter falder, men der er flere dyr pr bedrift, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen i juni 2019 viser, at der var 2.890 bedrifter med svin, og de havde i gennemsnit 4.256 dyr, mens antallet af bedrifter i 2018 var på 3.125 med et gennemsnit på 4.090 svin, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, ., 35 pct. af alle svinebedrifterne ligger i Midtjylland, se, www.statistikbanken.dk/hdyr07, ., Svinebestanden, , 2019, 2020, Ændring, 1. juli 2019, , 1. juli, 1. okt. , 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2020, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 551, 12, 585, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 611, 4,9, Avlsorner , 11, 10, 10, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 004, 1, 028, 1, 032, 1, 035, 22, 2,2, Gylte , 189, 183, 193, 194, 190, 1, 0,5, Andre drægtige , 579, 578, 592, 591, 595, 16, 2,8, Diegivende , 210, 209, 209, 214, 215, 5, 2,4, Golde , 35, 34, 34, 33, 35, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 214, 212, 216, 219, 215, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 617, 2, 590, 2, 609, 2, 689, 2, 699, 82, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 895, 5, 860, 5, 862, 5, 914, 6, 092, 197, 3,3, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 795, 2, 903, 2, 997, 2, 891, 3, 104, 309, 11,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2020, 7. august 2020 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31809

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation