Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1151 - 1160 af 1680

NYT: Fortsat nedgang i kvægbestanden

30. januar 2023, Bestanden af kvæg i Danmark falder fortsat. Der var 1.466.400 stk. den 31. december 2022 svarende til et fald på 0,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2021. Det er antallet af køer (malkekøer og ammekøer) og tyre, der falder, mens der ses en lille stigning i antallet af kvier. Der var 208.200 tyre og stude, 631.500 kvier, 556.300 malkekøer samt 70.300 ammekøer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5 , Færre malkekøer, Der er nu 556.300 malkekøer, hvilket svarer til et mindre fald på knap 3.000 stk. i forhold til samme tidspunkt i 2021. Malkekøerne udgør 40 pct. af kvægbestanden og langt de fleste er af racen Holstein. Produktionen af mælk er den primære baggrund for kvæghold i Danmark. I det seneste år har prisen på mælk ligget på et højt niveau, men det samme har gjort sig gældende for priserne på foder, hvilket kan ses i , statistikbanken.dk/LPRIS21, . De seneste tal for økonomien for bedrifter med malkekøer viser, at økonomisk har 2021 været et godt år for bedrifterne med malkekøer, se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:27, . , Fald i antallet af ammekøer og handyr, Antallet af ammekøer var 70.300 stk. pr. 31. december 2022 svarende til et fald på 7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2021, og antallet af tyre og stude er faldet med knap 10.000 stk. til 208.200 stk., hvilket er et fald på 4,5 pct. i forhold til sidste år. På 20 år er antallet af ammekøer faldet 38 pct. og antallet af handyr 27 pct. De fleste ammekøer er i region Midtjylland, mens der er flest tyre og stude i region Syddanmark, hvor der også er flest malkekøer. Priserne for både oksekød og levende kreaturer har været på et højt niveau den seneste tid, se , statistikbanken.dk/LPRIS10, og , statistikbanken.dk/LPRIS21, , men samtidig har priserne på udgiftsiden fx foder også været meget høje, hvilket har haft en indvirkning på bestanden. , Kvægbestanden, , 2021, 2022, Ændring, , 31. dec., 30. marts, , 30. juni, 30. sept., 31.dec., , 31. dec. 2021, - 31. dec. 2022, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 479, 779, 1, 480, 557, 1, 484, 377, 1, 481, 196, 1, 466, 400, -13, 379, -0,9, Tyre og stude, 218, 145, 219, 499, 217, 483, 212, 267, 208, 243, -9, 902, -4,5, Under ½ år, 103, 595, 101, 712, 104, 988, 103, 077, 97, 526, -6, 069, -5,9, ½ år-<1 år, 80, 144, 80, 742, 73, 446, 73, 234, 78, 455, -1, 689, -2,1, 1-<2 år, 24, 127, 26, 596, 27, 730, 25, 069, 22, 654, -1, 473, -6,1, 2 år og over, 10, 279, 10, 449, 11, 319, 10, 887, 9, 608, -, 671, -6,5, Kvier, 626, 760, 629, 194, 633, 172, 636, 678, 631, 549, 4, 789, 0,8, Under ½ år, 171, 629, 166, 622, 168, 820, 174, 353, 173, 819, 2, 190, 1,3, ½ år-<1 år, 160, 264, 164, 359, 162, 674, 158, 611, 160, 627, 363, 0,2, 1-<2 år, 255, 978, 260, 894, 262, 512, 263, 023, 258, 613, 2, 635, 1,0, 2 år og over, 38, 889, 37, 319, 39, 166, 40, 691, 38, 490, -, 399, -1,0, Heraf:, , , Drægtige kvier , 175, 099, 180, 347, 181, 722, 179, 051, 176, 576, 1, 477, 0,8, 1-<2 år, 154, 222, 161, 271, 161, 687, 157, 350, 155, 237, 1, 015, 0,7, 2 år og over, 20, 877, 19, 076, 20, 035, 21, 701, 21, 339, 462, 2,2, Køer, 634, 874, 631, 864, 633, 722, 632, 251, 626, 608, -8, 266, -1,3, Malkekøer, 559, 270, 557, 062, 557, 108, 557, 831, 556, 289, -2, 981, -0,5, Ammekøer, 75, 604, 74, 802, 76, 614, 74, 420, 70, 319, -5, 285, -7,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2022, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 208, 243, 631, 549, 556, 289, 70, 319, 1, 466, 400, Region Hovedstaden, 4, 936, 11, 142, 7, 809, 3, 029, 26, 916, København og Nordsjælland, 2, 2, 343, 4, 541, 1, 983, 2, 597, 11, 464, Landsdel Bornholm, 2, 593, 6, 601, 5, 826, 432, 15, 452, Region Sjælland, 13, 038, 27, 185, 16, 741, 9, 211, 66, 175, Region Syddanmark, 76, 929, 253, 955, 230, 639, 19, 653, 581, 176, Landsdel Fyn, 13, 657, 36, 610, 26, 805, 4, 432, 81, 504, Landsdel Sydjylland, 63, 272, 217, 341, 203, 834, 15, 221, 499, 672, Region Midtjylland, 62, 912, 192, 242, 168, 148, 20, 942, 444, 244, Landsdel Østjylland, 19, 181, 49, 158, 37, 765, 9, 433, 115, 537, Landsdel Vestjylland, 43, 731, 143, 084, 130, 383, 11, 509, 328, 707, Region Nordjylland, 50, 428, 147, 025, 132, 952, 17, 484, 347, 889, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2022, 30. januar 2023 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40509

NYT: Tønder kommune har det største landbrugsareal

15. juli 2022, Med 90.000 ha med marker topper Tønder i Sønderjylland som den største landbrugskommune i Danmark. På de næste pladser kommer Ringkøbing-Skjern og Viborg, begge vestjyske kommuner. Blandt de 10 største landbrugskommuner er det alene Lolland og Guldborgsund, som ikke er jyske., Afgrødefordeling, Bedrifterne i Tønder skiller sig ud fra landsgennemsnittet ved at have en høj andel af jorden, som dyrkes med grovfoderafgrøder, dvs. græs, majs og helsæd. Andelen er 50 pct. mod 28 pct. for hele landet og 33 pct. for Jylland under ét. Grunden til dette store areal med grovfoder er mange bedrifter med kvæg. Omvendt har de to østdanske kommuner Lolland og Guldborgsund kun en andel af grovfoder på henholdsvis 4 og 6 pct., men derimod høje andele af rodfrugter, først og fremmest sukkerroer. Rodfrugter omfatter også kartofler og foderroer., Landbrug i de fleste kommuner, Næsten alle kommuner i Danmark har landbrug. Kun enkelte kommuner i Region Hovedstaden som fx Frederiksberg og Gentofte er helt uden landbrug. I Danmark udgør landbruget 61 pct. af hele arealet, men i kommunerne Lolland, Odder, Morsø og Ærø er andelen helt oppe på 75 pct. Se mere i , Statistikbanken, om arealer fordelt efter kommuner., Afgrødefordelingen i Danmarks 10 største landbrugskommuner og landsdele 2022, , Korn og ærter, Industriafgrøder, Rodfrugter, Grovfoder, Gartneri , Øvrige afgrøder, Landbrug og gartneri i alt, , ha, Hele landet, 1, 349, 567, 199, 848, 95, 071, 722, 852, 18, 905, 242, 295, 2, 628, 536, Øst for Storebælt, 287, 618, 60, 011, 33, 580, 77, 029, 5, 905, 69, 194, 533, 337, Fyn, 146, 033, 26, 062, 1, 995, 40, 236, 4, 954, 35, 473, 254, 753, Jylland, 915, 916, 113, 776, 59, 496, 605, 586, 8, 045, 137, 627, 1, 840, 446, Tønder, 35, 751, 3, 464, 3, 246, 44, 569, 83, 3, 261, 90, 374, Ringkøbing-Skjern, 43, 099, 2, 912, 5, 119, 30, 929, 90, 6, 447, 88, 595, Viborg, 33, 887, 3, 589, 3, 318, 35, 811, 1, 350, 6, 904, 84, 860, Herning, 37, 589, 1, 254, 9, 197, 24, 502, 170, 5, 208, 77, 920, Aalborg, 36, 162, 5, 539, 2, 030, 21, 822, 446, 6, 862, 72, 862, Varde, 26, 497, 1, 268, 833, 40, 936, 63, 3, 120, 72, 718, Lolland, 38, 209, 6, 427, 12, 463, 2, 464, 537, 6, 662, 66, 760, Guldborgsund, 34, 965, 5, 664, 9, 625, 3, 775, 723, 8, 436, 63, 188, Aabenraa, 28, 470, 2, 486, 1, 929, 28, 321, 147, 1, 688, 63, 041, Thisted, 31, 845, 3, 795, 296, 21, 002, 50, 4, 634, 61, 622, , pct., Hele landet, 51,3, 7,6, 3,6, 27,5, 0,7, 9,2, 100,0, Øst for Storebælt, 53,9, 11,3, 6,3, 14,4, 1,1, 13,0, 100,0, Fyn, 57,3, 10,2, 0,8, 15,8, 1,9, 13,9, 100,0, Jylland, 49,8, 6,2, 3,2, 32,9, 0,4, 7,5, 100,0, Tønder, 39,6, 3,8, 3,6, 49,3, 0,1, 3,6, 100,0, Ringkøbing-Skjern, 48,6, 3,3, 5,8, 34,9, 0,1, 7,3, 100,0, Viborg, 39,9, 4,2, 3,9, 42,2, 1,6, 8,1, 100,0, Herning, 48,2, 1,6, 11,8, 31,4, 0,2, 6,7, 100,0, Aalborg, 49,6, 7,6, 2,8, 29,9, 0,6, 9,4, 100,0, Varde, 36,4, 1,7, 1,1, 56,3, 0,1, 4,3, 100,0, Lolland, 57,2, 9,6, 18,7, 3,7, 0,8, 10,0, 100,0, Guldborgsund, 55,3, 9,0, 15,2, 6,0, 1,1, 13,4, 100,0, Aabenraa, 45,2, 3,9, 3,1, 44,9, 0,2, 2,7, 100,0, Thisted, 51,7, 6,2, 0,5, 34,1, 0,1, 7,5, 100,0, Kilde: Særkørsel ud fra materiale fra Landbrugsstyrelsens registeransøgninger over arealstøtte fra danske landmænd, Afgrøder i dansk landbrug 2022, 15. juli 2022 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39613

NYT: Lavere energiforbrug i væksthuse i 2020

28. oktober 2021, Forbruget af energi i væksthuse var 12 pct. lavere i 2020 end i 2017. Faldet skyldes til dels, at arealet med væksthus faldt med 6 pct. fra 2017 til 2020, men også at 2017 var et køligt og solfattigt år med kun 1.512 soltimer mod 1.819 timer i 2020. Væksthusarealet benyttes bl.a. til produktion af grøntsager, først og fremmest tomater og agurker. Produktionen af grøntsager i væksthus var 31,5 mio. tons i 2020 mod 35,5 mio. tons i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vhus2, Forbedret energieffektivitet, Set over et længere tidsrum er der ingen tvivl om, at væksthussektoren har præsteret en forbedring af energieffektiviteten. I 2002 brugte gartnerierne således 1,66 gigajoule pr. m² med væksthus mod kun 1,04 i 2020. Udviklingen hænger sammen med teknologiske landvindinger som fx avanceret klimastyring, isoleringsgardiner og tættere væksthuse, der tager sigte på at minimere forbruget af energi til opvarmning., Forbrug af energi for bedrifter med væksthuse, , 2002, 2005, 2008, 2011, 2014, 2017, 2020, , 1.000 gigajoule, Forbrug af energi i alt, 8, 169, 7, 545, 6, 481, 5, 266, 4, 025, 4, 168, 3, 683, Opvarmning i væksthuse, 7, 370, 6, 648, 5, 678, 4, 468, 3, 217, 3, 369, 2, 966, Elektricitet, 800, 897, 803, 798, 808, 799, 717, , bedrifter, Bedrifter med væksthuse, 933, 759, 803, 663, 545, 436, 411, , 1.000 m², Areal med væksthus, 4, 909, 4, 722, 4, 487, 4, 452, 4, 239, 3, 788, 3, 551, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/vhus2, Produktion i væksthuse, , 2014, 2017, 2020, , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 154, 35, 753, 120, 35, 543, 127, 31, 492, Salat, 21, 1, 345, 16, 1, 682, 17, 1, 128, Tomater i alt, 80, 10, 575, 66, 11, 759, 91, 11, 390, Cherry- og cocktailtomater, 51, 3, 536, 38, 4, 939, 58, 4, 553, Andre tomater, 66, 7, 039, 56, 6, 820, 74, 6, 837, Agurker, 72, 19, 506, 55, 15, 884, 48, 15, 592, Krydderurter, 38, 178, 39, 579, 32, 1, 030, Peber og chili, 39, 234, 28, 185, 16, 109, Andre grøntsager , 54, 3, 915, 32, 5, 454, 24, 2, 243, Jordbær under glas, 13, 484, 19, 491, 16, 706, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2021, Beskæftigelsen i gartneriet, Knap 2.000 mennesker har deres levebrød i væksthussektoren. Det er kun en beskeden del af beskæftigelsen i det samlede landbrug og gartneri, nemlig 2,5 pct. De fleste af de beskæftigede er lønmodtagere, hvor det blandt landbrug med marker og husdyr er selvstændige landmænd, der dominerer, ofte sammen med medarbejdende ægtefæller. , Beskæftigelsen i landbrug og gartneri. 2020, , Ejer/, bestyrer, , Med-, arbejdende, ægtefælle , Familie, i øvrigt, , Fremmed , medhjælp, , Beskæftigede, i alt, , , antal personer, Bedriftstype:, , , , , , Landbrug og gartneri i alt, 33, 148, 9, 855, 4, 339, 26, 429, 73, 771, Gartneri i alt, 1, 001, 357, 123, 3, 025, 4, 506, Væksthusgartneri, 194, 58, 19, 1, 586, 1, 857, Gartneri på friland, 252, 98, 34, 558, 942, Frugtplantager , 239, 77, 25, 146, 487, Blandet gartneri og planteskole, 316, 124, 45, 735, 1, 220, Landbrug, 32, 147, 9, 498, 4, 216, 23, 404, 69, 265, , pct., Landbrug og gartneri i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Gartneri i alt, 3,0, 3,6, 2,8, 11,4, 6,1, Væksthusgartneri, 0,6, 0,6, 0,4, 6,0, 2,5, Gartneri på friland, 0,8, 1,0, 0,8, 2,1, 1,3, Frugtplantager , 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,7, Blandet gartneri og planteskole, 1,0, 1,3, 1,0, 2,8, 1,7, Landbrug, 97,0, 96,4, 97,2, 88,6, 93,9, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Væksthusproduktion 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31403

NYT: Jordbrugets investeringer steg i 2021

8. november 2022, Jordbrugets investeringer steg med 650 mio. kr. i 2021 til 8,4 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan henføres til højere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar har været på et næsten uændret niveau omkring 5 mia. kr. i årene 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Blandt bygningsinvesteringerne steg investeringer i svinestalde for andet år i træk betydeligt. Der blev investeret 1,4 mia. kr. i løbende priser i 2021 mod 0,8 mia. kr. i 2020. Uro på eksportmarkeder og lave priser på eksport af smågrise har, sammen med tilskudsmuligheder og gode driftsresultater for slagtesvineproducenter i 2019-2021, sandsynligvis tilskyndet flere til at investere i staldkapacitet til at opfede smågrise i Danmark. Investeringer i kvægstalde var med 0,5 mia. kr. 14 pct. lavere end i 2020, mens investeringer i andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg med 21 pct. til 1,4 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2020, 2021, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 8, 059, 8, 656, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 2, 581, 3, 339, Kvægstalde, 798, 807, 611, 525, Svinestalde, 670, 473, 770, 1, 366, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 1, 200, 1, 448, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 302, 5, 125, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 175, 193, , mio. kr. i 2015 - priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 7, 757, 8, 407, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 2, 579, 3, 231, Kvægstalde, 848, 807, 610, 508, Svinestalde, 712, 473, 770, 1, 321, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 1, 199, 1, 401, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 5, 002, 4, 987, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 175, 189, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med større investeringer i 2021 var det tæt på en ligevægt mellem investeringer og afskrivninger., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2020, 2021, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 8, 059, 8, 656, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 8, 742, 8, 838, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -683, -182, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Jordbrugets investeringer 2021, 8. november 2022 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41798

NYT: Jordbrugets gæld næsten uændret i 2021

1. november 2022, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2021 opgjort til 297 mia. kr., hvilket var 3 mia. kr. eller 1 pct. mere end i 2020. Set over de seneste ti år er jordbrugets gæld reduceret med ca. 50 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor andel variabelt forrentede realkreditlån, Ved udgangen af 2021 udgjorde realkreditlån med variabel rente 83 pct. af de samlede realkreditlån til jordbruget. Andelen er lavere end i 2010 og 2015, men klart højere end for husholdningernes realkreditlån. For husholdninger udgør variabelt forrentede realkreditlån 48 pct., hvor de samlede realkreditlån udgør 2.052 mia. kr. ved udgangen af 2021, eller ni gange udlånet til jordbruget, se , statistikbanktabel DNRUDDKS, ., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2021, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 229, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 17, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 83, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til under 5 mia. kr., Siden 2014 er jordbrugets renteudgifter faldet hvert år. Her spiller både lavere renteniveau og bedre indtjening på bedrifterne ind. Jordbrugenes økonomi i 2021 er belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:250, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:353, samt , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:354, . Jordbrugets samlede renteudgifter var for første gang i statistikserien under 5 mia. kr., hvoraf realkreditrenter og bidrag udgjorde 51 pct. Renteudgifterne er dermed mere end halveret i ft. 2010-12, men må forventes at stige allerede i 2022 som følge af højere renteniveau. Den gennemsnitlige rente på jordbrugets gæld blev på 1,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2021, 1. november 2022 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41797

NYT: Jordbrugets bytteforhold tangerer laveste niveau

12. maj 2022, De voldsomme prisændringer for jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug i produktion betyder, at forholdet herimellem, kaldet bytteforholdet, i første kvartal 2022 med indeks 91 tangerer det laveste niveau i det seneste årti i starten af 2016. Det skyldes især en kraftig stigning i jordbrugets købspriser på foder, gødning og energi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og oksekød ligger alle i højeste niveau i perioden siden 2010. Prisindekset for korn er højest med indeks 167 i marts 2022, når 2015 er lig 100, efterfulgt af mælk i indeks 144 og kvæg i indeks 126. Derimod ligger svin i prisindeks 96, men her skal man blot tilbage til 2020, hvor priserne var særdeles høje., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er kraftigt opadgående, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Prisen på energi er steget 92 pct. i forhold til 2015, mens kunstgødning er steget med 54 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct., hvilket bl.a. kan relateres til usikkerhed om verdensproduktionen af korn og proteinafgrøder som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på foder betyder forringet bytteforhold, Svineproducenterne mærker de stigende priser på især foder, hvilket betyder en mindre indtjening, da salgspriserne endnu ikke er steget tilsvarende. Det har betydet et voldsomt forringet bytteforhold, hvilket har medført et fald i svinebestanden. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2022 viser et fald i bestanden på 5 pct., men antallet af søer fald med 6 pct., se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2022, 1. kvt. , 2022, 1. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, 4. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 91, -7,3, -2,0, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 108, 111, 7,0, 2,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 139, 24,0, 19,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 136, 149, 32,3, 9,3, Raps , 33, 135, 163, 42,0, 20,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 125, 4,5, 18,8, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -0,3, -2,2, Heraf, , , , Kvæg , 46, 117, 124, 41,2, 5,9, Svin , 308, 92, 91, -16,0, -2,0, Fjerkræ , 26, 95, 100, 10,9, 4,7, Mælk , 195, 127, 141, 26,0, 10,9, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 122, 15,4, 5,0, Forbrug i produktionen, 876, 118, 124, 17,2, 5,6, Heraf, , , , Energi , 49, 163, 177, 48,2, 8,4, Gødningsstoffer , 37, 141, 154, 84,9, 9,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, 0,2, -0,1, Foderstoffer, 297, 118, 130, 24,3, 10,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 108, 110, 2,5, 1,2, Investeringsgoder, 124, 107, 109, 4,4, 1,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2022, 12. maj 2022 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36320

NYT: Svineprisen trækker jordbrugets bytteforhold op

20. februar 2020, Jordbrugets bytteforhold blev forbedret i fjerde kvartal 2019, hvilket primært skyldes de store prisstigninger på svin. Landmændenes salgspriser på animalske salgsprodukter steg 10,0 pct. i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal 2019, mens salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 5,0 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 0,9 pct. Jordbrugets bytteforhold er et mål for forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Stigende svinepriser kan ses i industrien og hos forbrugeren, De kraftigt stigende svinepriser kan nu også ses i industrien og hos forbrugeren, hvor de seneste prisindeks for slagteriindustrien viser en stigende tendens (se, Producent- og importprisindeks for varer januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:64, og, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:38, )., Stigningen i jordbrugets salgsprodukter skyldes svinepriserne, I forhold til fjerde kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 12 pct. hvilket skyldtes, at svin steg med 60 pct., mens der var et fald på de andre animalske salgsprodukter og korn. Grunden til at svin slår så meget igennem, skyldes at svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og derfor har stor betydning for den samlede prisudvikling., Prisindeks på forbrug i produktionen er lavere end salgspriserne, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018 og 0,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019. Faldet skyldtes primært lavere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 3. kvt. , 2019, 4. kvt. , 2019, 4. kvt. 2018 , - 4. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, - 4. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 104, 110, 14,3, 5,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 107, 113, 12,2, 5,0, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 105, 101, -5,8, -3,8, Heraf, , , , , , Korn, 131, 103, 102, -18,1, -1,5, Raps , 33, 104, 105, 0,1, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 98, 0,1, -6,5, Animalske salgsprodukter, 692, 109, 120, 24,0, 10,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 92, -1,6, 0,7, Svin , 308, 128, 145, 60,2, 13,6, Fjerkræ , 26, 99, 96, -3,7, -2,2, Mælk , 195, 111, 111, -9,0, 0,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 102, -1,9, -0,9, Forbrug i produktionen, 876, 103, 102, -2,2, -1,0, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 120, 1,5, 1,0, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,8, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 94, -4,0, -4,0, Foderstoffer, 297, 99, 97, -4,6, -2,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 105, 0,3, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,3, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2019, 20. februar 2020 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30149

NYT: Færre svin og bedrifter med svin

3. april 2023, Ændret 03. april 2023 kl. 14:24, Der var desværre fejl i tredje afsnit. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 faldt antallet af svin med 6 pct. sammenlignet med året før, mens der blev 7 pct. færre bedrifter med svin. Dermed er den gennemsnitlige besætningsstørrelse næsten uændret fra 2021 til 2022 efter en markant stigning år efter år med stadig større svinebedrifter. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:37, for den aktuelle udvikling i svinebestanden. Svin omfatter søer, orner, smågrise og slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, Dårlig økonomi, Årsagen til denne opbremsning er en trængt økonomi for svineproducenterne. Priserne på svin er ganske vist steget med 9 pct. i 2022 sammenlignet med 2021, men foderpriserne er steget langt mere, nemlig med 32 pct. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:51, . De stigende priser på foder afspejler igen stigende kornpriser som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022., Store svinebedrifter, De danske svinebedrifter er blevet større med årene. Den gennemsnitlige bedrift med svin havde i 2012 2.900 svin mod 5.200 i 2022. Samtidig er der flere meget store svinebedrifter. I 2012 havde 4 pct. af bedrifterne mindst 10.000 svin og 20 pct. af den samlede bestand med svin. Andelen af disse meget store bedrifter var i 2022 steget til , 15, pct., og deres andel af bestanden var vokset til 47 pct., Øget specialisering, I takt med udviklingen mod større bedrifter med svin er bedrifterne også blevet mere specialiserede. Det er efterhånden noget af et særsyn, at et dansk landbrug har både svin og kvæg i staldene. Den slags bedrifter var der blot 400 af i 2022 svarende til 2,6 pct. af alle bedrifter med husdyr. Skruer vi tiden 20 år tilbage til 2002, så udgjorde bedrifter med både svin og kvæg 11,3 pct. af alle husdyrbrug. Tallene for besætningskombinationer kan ses i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/komb07, . De ældre tal fra 1982-2005 kan ses her: , www.statistikbanken.dk/komb, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Bedrifter og svin fordelt efter størrelse, , 2012, 2022, Størrelse, Bedrifter, Antal svin, 1, Bedrifter, Antal svin , 1, I alt, 4, 181, 12, 330, 879, 2, 399, 12, 373, 343, 1-499 svin, 1, 009, 100, 276, 420, 48, 526, 500-999 svin, 443, 333, 347, 142, 109, 270, 1.000-2.999 svin, 1, 214, 2, 349, 782, 584, 1, 124, 801, 3.000-4.999 svin, 714, 2, 803, 952, 348, 1, 359, 861, 5.000-9.9999 svin, 630, 4, 314, 637, 557, 3, 877, 071, 10.000 svin og derover, 170, 2, 428, 885, 348, 5, 853, 814, 1, Bestand af svin på tællingsdagen, som er omkring 1. juni., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2022, 3. april 2023 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46012

NYT: Varehandel trækker overskuddet ned

9. januar 2015, I november var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,2 mia. kr., hvilket er 1,0 mia. kr. lavere end samme måned sidste år. I forhold til november sidste år er overskuddet på varehandlen faldet 1,5 mia. kr. og overskuddet på, indkomst, er faldet 0,9 mia. kr. Omvendt er overskuddet på tjenestehandlen steget 1,7 mia. kr. I forhold til oktober faldt overskuddet på de , løbende poster, 1,6 mia. kr., Lavere overskud i de første 11 måneder af 2014, Overskuddet for de første 11 måneder af året var på 113,5 mia. kr., hvilket er 12,8 mia. kr. lavere end i samme periode sidste år. Denne udvikling kan især tilskrives et fald i overskuddet på , varer, på 12,6 mia. kr. og på , indkomst, på 5,5 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, 4,2 mia. kr., mens underskuddet på, overførsler, faldt 1,2 mia. kr., Varer og indkomst bag fald i overskuddet for de seneste tre måneder, I de seneste tre måneder faldt overskuddet på de løbende poster 8,6 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes fald i overskuddet på , varer, på 7,0 mia. kr. og på , indkomst, på 2,8 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på, tjenester, 0,8 mia. kr., mens underskuddet på , overførsler, blev reduceret 0,4 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-oktober 2014 nedjusteret med 1,6 mia. kr., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter), , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv., , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7), , mia. kr., 2012, 66,6, 33,4, 100,0, 42,9, -37,9, 105,0, 0,5, 2013, 66,7, 41,6, 108,3, 67,5, -39,8, 136,0, 0,1, Seneste 3 måneder: , , , , , , , , Sep. 2013 - nov. 2013 , 23,2, 12,5, 35,7, 19,0, -8,7, 46,0, 0,2, Sep. 2014 - nov. 2014 , 16,2, 13,3, 29,5, 16,2, -8,3, 37,4, 0,2, Seneste 11 måneder: , , , , , , , , Jan. 2013 - nov. 2013 , 65,2, 38,0, 103,3, 60,9, -37,9, 126,3, 0,6, Jan. 2014 - nov. 2014 , 52,6, 42,2, 94,8, 55,4, -36,7, 113,5, 0,5, Seneste 12 måneder: , , , , , , , , Dec. 2012 - nov. 2013 , 63,7, 41,4, 105,1, 65,9, -40,8, 130,2, 0,6, Dec. 2013 - nov. 2014 , 54,0, 45,8, 99,8, 62,0, -38,7, 123,2, 0,0, November 2012 , 7,2 , 2,2 , 9,4 , 4,2 , -3,0, 10,6, 0,0, December , -1,5, 3,3 , 1,8 , 5,1 , -2,9, 4,0 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,3 , 6,3 , 6,1 , -4,6, 7,8 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,6 , 6,5 , 5,5 , -4,2, 7,8 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,5 , 7,1 , -0,8, -4,4, 1,8 , 0,1, April , 4,6 , 3,4 , 8,0 , 4,7 , -3,3, 9,4 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,1 , 9,9 , 7,4 , -3,3, 13,9, 0,1, Juni , 5,1 , 4,3 , 9,4 , 7,3 , -2,9, 13,9, 0,1, Juli , 6,3 , 2,6 , 8,9 , 6,3 , -3,4, 11,9, 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,5, 5,4 , -3,2, 13,7, 0,1, September , 6,5 , 4,2 , 10,7, 6,7 , -2,8, 14,7, 0,1, Oktober , 10,7, 4,9 , 15,6, 6,5 , -2,9, 19,2, 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,4 , 5,8 , -3,0, 12,2, 0,1, December , 1,5 , 3,6 , 5,0 , 6,6 , -2,0, 9,7 , -0,5, Januar 2014 , 3,0 , 3,9 , 6,9 , 6,2 , -4,8, 8,3 , 0,0, Februar , 4,5 , 1,9 , 6,4 , 6,7 , -4,5, 8,6 , 0,0, Marts , 5,4 , 2,8 , 8,2 , -3,9, -4,3, 0,1 , 0,0, April , 3,3 , 3,4 , 6,7 , 4,2 , -3,2, 7,7 , 0,0, Maj , 6,5 , 3,2 , 9,7 , 7,0 , -3,4, 13,4, 0,0, Juni , 3,7 , 3,2 , 6,8 , 6,9 , -3,1, 10,6, 0,0, Juli , 4,3 , 3,5 , 7,8 , 6,7 , -2,7, 11,8, 0,0, August , 5,6 , 7,1 , 12,7, 5,5 , -2,4, 15,7, 0,0, September , 5,3 , 4,8 , 10,1, 5,6 , -2,4, 13,3, 0,0, Oktober , 6,5 , 3,5 , 10,0, 5,7 , -2,9, 12,8, 0,1, November , 4,5 , 5,0 , 9,5 , 4,9 , -3,1, 11,2, 0,1, 1, Omfatter løn, renter og udbytter samt importskatter og subsidier. , 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet november 2014, 9. januar 2015 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18527

NYT: Stigende produktion af energitræ

11. december 2014, Hugsten i de danske skove var sidste år 3,6 mio. m, 3, , og det er en stigning på 0,5 mio. m, 3, eller 15 pct. sammenlignet med året før. Langt den største del af stigningen skyldes en 28 pct. større hugst af energitræ. Hugsten af gavntræ er kun steget med 7 pct. Gavntræ er træ, som anvendes til alle andre formål end brænde og energi. Det kan fx være til produktion af papir og som træ i bygge- eller møbelindustrien. Energitræ bliver mest brugt i kraftvarmeværker. Over en længere periode har energitræ fået en stadig større betydning og udgør nu næsten halvdelen af den samlede hugst mod en fjerdedel for ti år siden., Stormfald i 2013, Stigningen i hugsten kan have en sammenhæng med det stormfald, som ramte Danmark 28. oktober 2013. Derimod vil stormfaldet 5. december nok først få effekt for hugsten i år., Størst hugst i Jylland, Størsteparten af den danske hugst finder sted i Jylland, nemlig 66 pct. Det er dog en lavere andel end i 2012, hvor hugsten i de jyske skove udgjorde 71 pct. af den samlede hugst i Danmark., Nål og løv, Nåletræerne udgjorde 69 pct. sidste år og leverer dermed det største bidrag til hugsten. Det er uændret i forhold til hugsten i 2012., Skovarealer, Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet udgør arealet med nåletræer ca. halvdelen af det danske areal med skov. Det øvrige skovareal består mest af løvtræer, men også af fx midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer. 70 pct. af skovarealet findes i Jylland. Læs mere , her, . , Store skove øger deres andel af hugsten, De store skove på mindst 1.000 ha har tilsammen 44 pct. af hugsten. Det er en stor stigning i forhold til 2012, hvor andelen var på 31 pct., Hugsten fordelt efter landsdele, , 2012, 2013, , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet, , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 912, 2, 199, 3, 111, 1, 226, 2, 363, 3, 590, Gavntræ, 410, 873, 1, 283, 513 , 859 , 1, 372, Energitræ, 293, 1, 031, 1, 324, 459, 1, 240, 1, 699, Brænde, 210, 295, 504, 254, 264, 519, Løvtræ i alt, 462, 489, 951, 698 , 410 , 1, 107, Gavntræ i alt, 137, 79, 217, 160 , 67 , 226 , Finér- og savværkskævler, 96, 48, 145, 110 , 42 , 151 , Industritræ, 32, 16, 47, 39 , 17 , 56 , Andet gavntræ, 9, 15, 25, 11 , 8 , 19 , Brænde, 196, 199, 395, 245 , 143 , 388 , Energitræ , 129, 210, 339, 293 , 200 , 493 , Nåletræ i alt, 451, 1, 710, 2, 160, 529 , 1, 954, 2, 483, Gavntræ i alt , 273, 794, 1, 067, 353 , 792 , 1, 146, Uafkortet tømmer, 19, 130, 149, 17 , 98 , 115 , Korttømmer, 145, 417, 562, 181 , 492 , 673 , Industritræ, 104, 229, 333, 149 , 167 , 315 , Andet gavntræ, 5, 18, 23, 7 , 35 , 43 , Brænde , 14, 95, 109, 9 , 121 , 131 , Energitræ , 164, 821, 985, 166 , 1, 040, 1, 206, Hugsten fordelt efter skovarealets størrelse, , 2012, 2013, Skovens areal, Gavntræ , Træ til , brænde, og energi, Hugst, i alt, Gavntræ , Træ til , brænde , og energi, Hugst, i alt, , 1.000 m3, I alt, 1, 283, 1, 828, 3, 111, 1, 372, 2, 218, 3, 590, Under 100 ha, 441, 773, 1, 214, 212, 761, 973, 100-999 ha, 423, 509, 933, 448, 596, 1, 043, 1.000 ha og over, 419, 545, 964, 713, 861, 1, 574, Hugsten i skove og plantager 2013, 11. december 2014 - Nr. 633, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2015, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18795

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation