Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1101 - 1110 af 1680

      NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

      8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018,  , Bedrifter,  , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos,  ,  , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

      NYT: Flere slagtninger af køer og kvier i 2021

      22. februar 2022, Der blev samlet slagtet 1 pct. flere kreaturer i 2021 end i 2020, men 7 pct. færre end i 2018. Der var flere slagtninger af køer og kvier i 2021 end i 2020, mens slagtningerne af handyr faldt. Samtidig steg eksporten af kvæg i 2021, hvoraf en del var tyrekalve til opfedning i modtagerlandet. Den seneste opgørelse af kvægbestanden 31. december 2021 viste et fald i bestanden af køer på 1,7 pct. og totalt et fald på 1,3 pct. - der var i alt 1,5 mio. stk. kvæg, se , Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:25, , , Kvægbestanden 31. december 2021, . Da bestanden af køer falder, må der forventes et fald i dyr til slagtning og eksport i 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, og , ani4, Stigende produktion af svin og fjerkræ, Produktionen af svin steg i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, hvilket skyldes flere slagtninger, da eksporten af levende svin faldt. Den faldende eksport skyldes lavere efterspørgsel efter de danske smågrise som følge af laver svinepriser i importlandene pga. afrikansk svinepest og effekten af COVID-19. Antallet af svin i Danmark var 13,152 mio. svin 1. januar 2022, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold samme tidspunkt i 2021, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2022:35, , , Svinebestanden 1. januar 2022, . Slagtningerne af fjerkræ på slagterierne steg med 2,3 pct. i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020., Samlet set steg den animalske produktion i fjerde kvartal 2021 med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2020, mens produktionen samlet set var 6,0 pct. højere end i 2015.  , Mindre produktion af mælk og æg, Produktion af mælk faldt 0,7 pct. til 1.393,7 mio. kg i fjerde kvartal 2021 i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af både konventionel og økologisk mælk faldt hhv. 0,6 pct. og 1,5 pct. Der blev produceret 4,3 pct. færre æg i fjerde kvartal, hvilket primært skyldes færre buræg og et lille fald i økologiske æg, mens skrabeæg steg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2020, 2021, Ændring, 4. kvt. 2020,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2021,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,6, 102,4, 114,4, 99,9, 106,0, 2,3, Kvæg, 46, 110,0, 110,2, 125,6, 115,8, 117,2, 6,5, Svin, 308, 100,6, 99,5, 120,5, 94,1, 104,7, 4,0, Fjerkræ, 26, 106,7, …, …, …, 108,5, 1,6, Mælk, 2, 195, 104,9, 105,3, 101,3, 105,8, 104,1, -0,7, Æg, 10, 127,7, …, …, …, 122,2, -4,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2020, 2021,  , Ændring, 4. kvt. 2020,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2021,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 133,1, 43,1, 47,7, 44,0, 134,8,  , 1,3, Slagtninger, 1, 120,5, 39,1, 43,5, 39,2, 121,8,  , 1,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,6, 4,0, 4,2, 4,7, 12,9,  , 2,9, Heraf kalve, 11,5, 3,6, 3,9, 4,3, 11,9,  , 3,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 11,5, 12,8, 11,4, 35,7,  , 0,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 843,0, 2, 609,1, 3, 048,3, 2, 551,1, 8, 208,6,  , 4,7, Slagtninger, 1, 4, 273,6, 1, 484,4, 1, 838,0, 1, 357,3, 4, 679,7,  , 9,5, Eksport af levende svin , 3, 569,4, 1 124,8, 4, 1 210,3, 4, 1 193,9, 4, 3 528,9, 4,  , -1,1, Heraf smågrise, 3, 497,4, 1 102,1, 4, 1 185,9, 4, 1 169,8, 4, 3 457,8, 4,  , -1,1,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 488,6, 162,7, 198,4, 152,9, 514,0,  , 5,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 352,1, …, …, …, 25, 930,5,  , 2,3,  ,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 403,2, 469,5, 452,0, 472,0, 1, 393,7,  , -0,7, Indvejet på mejerierne, 1, 383,6, 463,1, 445,6, 465,5, 1, 374,2,  , -0,7, Heraf konventionel, 1, 203,2, 403,1, 388,0, 405,4, 1, 196,5,  , -0,6, Heraf økologisk, 180,5, 60,0, 57,6, 60,1, 177,7,  , -1,5, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 22,4, …, …, …, 21,4,  , -4,3, Buræg, 3,3, …, …, …, 2,1,  , -37,8, Æg fra fritgående høns, 1,7, …, …, …, 1,7,  , -4,1, Skrabeæg, 9,3, …, …, …, 9,7,  , 4,3, Økologiske æg, 6,1, …, …, …, 6,0,  , -0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Estimeret eksport, da oplysninger om eksport ikke foreligger endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2021, 22. februar 2022 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36313

      NYT: Markant øget salg af økologi

      19. april 2016, Ændret 01. marts 2018 kl. 08:00, Detailomsætningen af økologiske fødevarer i 2015 og 2016 er større end hidtil antaget. Baggrunden er, at Danmarks Statistik har modtaget rettede virksomhedsindberetninger for disse år. De reviderede tal for begge år indgår i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:199, Detailomsætningen af økologiske føde- og drikkevarer 2016 samt på www.statistikbanken.dk/oeko3., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mv. i 2015 udgjorde 7,0 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. Stigningen skyldes især frugt og grøntsager, som steg med 28 pct. fra 2014 til 2015. De udgør nu 26 pct. af det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer, mod 23 pct. i 2014. Mælk, ost og æg er fortsat den største varegruppe med 32 pct. af det samlede salg., Stor stigning i salg af vin, spiritus og øl, En markant udvikling ses også i salget af økologisk vin, spiritus, øl o.l. som steg med 52 pct. og dermed akkurat overgår omsætningen af økologisk juice, frugtsaft o.l. Omsætningen af økologisk kød steg desuden med 12 pct. i kr., mens mængden steg med hele 22 pct., da kilopriserne samtidig faldt. Økologisk svinekød alene er steget med 21 pct. i værdi og 30 pct. i mængde. , Lavere kilopriser, men dyrere forbrug, Målt i mængder (tons) er salget af alle økologiske varer steget med 10 pct., hvilket er lavere end stigningen målt i kroner, som ligger på 12 pct. Kiloprisen er faldet i de fleste varegrupper, men stigningen i det økologiske forbrug finder primært sted i varegrupper, der har en relativt høj kilopris. Eksempelvis har frugt og grønt en højere kilopris end de fleste mejerivarer. , Andelen af økologiske varer er steget, Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 8,4 pct. af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder og varehuse i 2015 mod 7,6 pct. året før. , Se hvilke husstande, der køber økologisk i analysen , Profil af den økologiske forbruger, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2013, 2014, 2015,  , 2013, 2014, 2015,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , .., .., ..,  , 5, 833, 170, 6, 191, 252, 6, 959, 618, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 31, 032, 30, 350, 35, 004,  , 777, 269, 765, 413, 812, 201, Heraf:,  , Ris , 2, 394, 2, 284, 2, 324,  , 68, 538, 57, 630, 48, 620, Pasta , 4, 297, 4, 197, 4, 555,  , 139, 060, 120, 825, 129, 568, Mel , 8, 961, 8, 833, 9, 588,  , 134, 772, 137, 292, 121, 332, Gryn, cornflakes, mysli o.l., 11, 030, 10, 349, 11, 236,  , 214, 231, 201, 234, 183, 933, Andre mel- og grynprodukter, 361, 890, 1, 804,  , 26, 596, 63, 345, 83, 908, Kød, pålæg, indmad , 4, 026, 4, 887, 5, 960,  , 420, 644, 507, 705, 568, 636, Heraf:,  , Okse- og kalvekød, 1, 618, 1, 741, 2, 034,  , 142, 556, 168, 578, 170, 392, Svinekød , 589, 843, 1, 099,  , 60, 440, 81, 939, 98, 959, Pålæg, 1, 118, 1, 334, 1, 621,  , 137, 976, 152, 706, 175, 953, Fisk, skaldyr, 45, 95, 109,  , 8, 495, 23, 795, 25, 249, Mælk, ost, æg , 146, 377, 155, 798, 156, 406,  , 2, 152, 155, 2, 142, 023, 2, 200, 464, Heraf:,  , Sødmælk, 8, 135, 9, 244, 9, 270,  , 77, 162, 84, 722, 86, 216, Letmælk, 18, 108, 19, 619, 19, 593,  , 156, 975, 158, 403, 158, 635, Minimælk, 47, 811, 50, 318, 49, 900,  , 390, 174, 382, 187, 358, 778, Skummetmælk, 34, 604, 34, 250, 32, 498,  , 252, 467, 244, 942, 218, 731, Syrnede produkter, 16, 096, 17, 271, 20, 370,  , 335, 573, 354, 557, 385, 791, Ost , 2, 643, 2, 417, 2, 835,  , 260, 580, 227, 793, 264, 474, Æg , 8, 454, 9, 912, 10, 315,  , 443, 466, 436, 704, 471, 223, Fedtstoffer, madolier , 4, 297, 4, 516, 4, 986,  , 307, 853, 318, 997, 353, 140, Heraf: ,  , Smør, blandingsprodukter , 3, 058, 3, 267, 3, 253,  , 209, 316, 218, 312, 227, 879, Frugt , 12, 377, 17, 570, 26, 284,  , 466, 766, 557, 193, 765, 553, Heraf:,  , Citrusfrugter, friske , 3, 788, 5, 797, 9, 506,  , 96, 191, 128, 337, 180, 566, Bananer, friske , 3, 290, 5, 037, 5, 335,  , 83, 166, 106, 104, 143, 253, Æbler, friske , 1, 359, 2, 975, 5, 615,  , 37, 127, 63, 047, 97, 417, Tørret frugt, frugtpålæg , 1, 296, 1, 222, 1, 456,  , 95, 394, 100, 644, 114, 680, Grøntsager , 33, 389, 37, 630, 44, 285,  , 783, 265, 882, 491, 1, 070, 474, Heraf:,  , Tomater, friske , 1, 111, 1, 415, 2, 293,  , 70, 714, 83, 141, 121, 057, Gulerødder, friske , 12, 841, 12, 930, 13, 416,  , 144, 040, 132, 208, 136, 139, Kartofler, friske , 3, 469, 3, 890, 5, 556,  , 43, 228, 42, 050, 53, 794, Grøntsager, konserves , 5, 327, 5, 264, 5, 488,  , 122, 375, 116, 701, 109, 522, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 4, 013, 4, 938, 5, 447,  , 238, 037, 271, 728, 276, 285, Krydderier, suppeterninger o.l. , 2, 919, 3, 052, 3, 602,  , 217, 480, 240, 488, 268, 349, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 529, 1, 528, 1, 884,  , 209, 341, 200, 014, 249, 738, Juice, frugtsaft o.l., 5, 693, 6, 339, 8, 355,  , 141, 726, 159, 393, 183, 587, Vin, spiritus, øl o.l., 2, 390, 2, 458, 4, 024,  , 110, 140, 122, 012, 185, 941, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2015, 19. april 2016 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21566

      NYT: Priserne på korn og mælk steg i tredje kvartal

      21. november 2018, Landmændene oplevede stigende priser på især mælk og vegetabilske salgsprodukter i tredje kvartal 2018, mens priserne på svin og pelsdyr fortsat faldt. Priserne på korn og mælk steg med hhv. 13,7 pct. og 7,4 pct. fra andet til tredje kvartal, mens svin og pelsdyr faldt med hhv. 4,8 pct. og 13,8 pct. Dermed er jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, forbedret i forhold til andet kvartal 2018. Sammenlignes der derimod med tredje kvartal i 2017 er bytteforholdet 8,6 pct. lavere., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt i forhold til sidste år, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 5,9 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,9 pct. Årsagen var primært ringere priser på svin, som faldt med 22,6 pct., mens mælk faldt 6,7 pct. og pelsskind 18,6 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 10,3 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 20,6 pct. I forhold til andet kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 7,2 pct., hvilket skyldtes en stigning i de vegetabilske salgsprodukter på 7,0 pct. og 2,7 pct. i de animalske salgsprodukter. , Jordbrugets forbrug og investeringer er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,7 pct. fra anden til tredje kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100, hvilket også kunne ses i resultaterne i landmændenes regnskaber, se , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . De lavere priser på de animalske salgsprodukter i 2018 vil bidrage til et forringet bytteforhold og dermed forventet ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2018, 3. kvt. , 2018, 3. kvt. 2017 , - 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, - 3. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 97, -8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 94, 100, -5,9, 7,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 104, 111, 10,3, 7,0, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 101, 115, 20,6, 13,7, Raps , 33, 97, 103, -1,5, 5,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 107, 114, 6,2, 7,4, Animalske salgsprodukter, 692, 91, 94, -14,9, 2,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 96, -3,9, -5,1, Svin , 308, 97, 92, -22,6, -4,8, Fjerkræ , 26, 97, 98, -0,1, 0,4, Mælk , 195, 105, 113, -6,7, 7,4, Pelsskind , 104, 58, 50, -18,6, -13,8, Forbrug og investeringer, 1, 000, 102, 103, 2,3, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 103, 3,0, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 113, 9,2, -2,7, Gødningsstoffer , 37, 94, 90, 11,1, -4,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, -0,9, -0,9, Foderstoffer, 297, 97, 100, 4,6, 2,9, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,7, 0,0, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -2,2, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27042

      NYT: Fortsat stort overskud på betalingsbalancen

      8. september 2014, I juli var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,0 mia. kr., hvilket er næsten uændret i forhold til samme måned sidste år, hvor overskuddet var på 11,1 mia. kr. , Varer, er i forhold til juli sidste år faldet 0,9 mia. kr., mens , tjenester, samt , løn- og formueindkomst, begge er steget med 0,4 mia. kr. I forhold til juni steg overskuddet på de , løbende poster, med 0,6 mia. kr., hvilket kan tilskrives en stigning i overskuddet på , varer, på 1,2 mia. kr., Varer og tjenester årsag til fald i overskuddet de seneste tre måneder, De seneste tre måneder faldt overskuddet på de løbende poster med 3,1 mia. kr. i forhold til samme tre måneder sidste år. Det skyldes især et fald i overskuddet på , varer, på 3,3 mia. kr. og på , tjenester, på 0,6 mia. kr. Overskuddet på , løn- og formueindkomst, steg 0,5 mia. kr., Tjenester og formueindkomst giver øget overskud de seneste 12 måneder, De seneste 12 måneder steg overskuddet på de løbende poster med 14,1 mia. kr. i forhold til de foregående 12 måneder. Det skyldes især en stigning i overskuddet på , tjenester, på 8,2 mia. kr. og på , løn- og formueindkomst, på 4,0 mia. kr. Overskuddet på , varer, steg 2,4 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-juni 2014 opjusteret med 1,5 mia. kr. For 2013 er overskuddet opjusteret med 2,4 mia. kr., Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for betalingsbalancen 9. oktober 2014. Læs om overgangen til de opdaterede internationale retningslinjer, BPM6, på , www.dst.dk/revision2014, ., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter),  , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Løn- og, formue-, indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv.,  , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7),  , mia. kr., 2012, 49,4 , 45,5 , 94,9 , 48,7 , -34,4 , 109,2 , 0,5, 2013, 49,6 , 60,1 , 109,7 , 62,4 , -38,1 , 134,0 , 0,7, Seneste 3 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Maj 2013 - juli 2013 , 15,0 , 12,3 , 27,3 , 19,8 , -9,1 , 38,1 , 0,2, Maj 2014 - juli 2014 , 11,7 , 11,7 , 23,4 , 20,3 , -8,8 , 35,0 , 0,2, Seneste 7 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jan. 2013 - juli 2013 , 27,1 , 27,7 , 54,8 , 34,3 , -24,4 , 64,6 , 0,4, Jan. 2014 - juli 2014 , 23,7 , 27,9 , 51,5 , 33,8 , -24,5 , 60,9 , 0,4, Seneste 12 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Aug. 2012 - juli 2013 , 43,8 , 52,1 , 95,9 , 58,0 , -37,6 , 116,2 , 0,7, Aug. 2013 - juli 2014 , 46,2 , 60,3 , 106,5 , 62,0 , -38,1 , 130,3 , 0,7, Juli 2012 , 7,4 , 3,2 , 10,6 , 4,6 , -2,4 , 12,8 , 0,1, August , 4,4 , 6,9 , 11,4 , 3,8 , -2,5 , 12,7 , 0,0, September , 3,8 , 5,0 , 8,8 , 4,8 , -2,5 , 11,1 , 0,0, Oktober , 5,1 , 4,5 , 9,6 , 5,0 , -2,8 , 11,8 , 0,0, November , 5,9 , 3,3 , 9,2 , 4,7 , -2,7 , 11,2 , 0,0, December , -2,6 , 4,7 , 2,1 , 5,3 , -2,6 , 4,8 , 0,0, Januar 2013 , 2,5 , 3,5 , 6,0 , 5,8 , -4,2 , 7,6 , 0,1, Februar , 2,6 , 3,9 , 6,5 , 5,3 , -4,2 , 7,6 , 0,1, Marts , 3,3 , 3,7 , 7,0 , -1,2 , -4,1 , 1,7 , 0,1, April , 3,8 , 4,3 , 8,0 , 4,5 , -3,0 , 9,5 , 0,1, Maj , 6,6 , 3,1 , 9,7 , 7,1 , -3,0 , 13,8 , 0,1, Juni , 3,8 , 5,7 , 9,5 , 6,6 , -2,9 , 13,2 , 0,1, Juli , 4,6 , 3,5 , 8,1 , 6,1 , -3,1 , 11,1 , 0,1, August , 4,0 , 7,0 , 10,9 , 5,1 , -3,0 , 13,0 , 0,1, September , 4,9 , 6,0 , 10,9 , 6,4 , -2,9 , 14,4 , 0,1, Oktober , 9,1 , 6,3 , 15,3 , 6,1 , -2,4 , 19,0 , 0,1, November , 4,5 , 4,7 , 9,2 , 5,0 , -2,7 , 11,6 , 0,1, December , 0,0 , 8,5 , 8,5 , 5,6 , -2,7 , 11,4 , 0,0, Januar 2014 , 1,5 , 4,8 , 6,3 , 5,9 , -4,5 , 7,7 , 0,1, Februar , 3,2 , 3,2 , 6,5 , 6,0 , -4,3 , 8,1 , 0,1, Marts , 4,3 , 3,8 , 8,1 , -3,3 , -4,0 , 0,8 , 0,1, April , 2,9 , 4,4 , 7,3 , 4,9 , -2,9 , 9,3 , 0,0, Maj , 5,5 , 4,1 , 9,6 , 6,9 , -2,9 , 13,6 , 0,1, Juni , 2,5 , 3,7 , 6,2 , 6,9 , -2,8 , 10,4 , 0,1, Juli , 3,7 , 3,9 , 7,6 , 6,5 , -3,1 , 11,0 , 0,1, 1, Omfatter især renter og udbytter. Formueindkomst vedrørende direkte investeringer er fra og med 2013 baseret på skøn og derfor behæftet med større usikkerhed end den øvrige formueindkomst., 2, Omfatter bl.a. EU-overførsler og ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet juli 2014, 8. september 2014 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2014, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18175

      NYT: Markant fald i antal bedrifter

      11. maj 2022, Antallet af bedrifter er faldet meget markant i 2021 sammenlignet med året før, nemlig med godt 5 pct. Det er et langt større fald, end hvad man har kunnet observere de foregående år. Ud over den almindelige og velkendte strukturudvikling med færre og større bedrifter - antallet af bedrifter er blevet mere end halveret på 30 år - skyldes faldet i 2021 også, at minkerhvervet er forsvundet fra det danske jordbrug efter aflivningen af minkene i efteråret 2020. I 2020 var der 817 bedrifter med mink, se , www.statistikbanken.dk/pels33, , som nu enten er ophørt eller er fortsat med anden produktion. Se flere oplysninger om mink i artiklen , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Bedrifter med landbrug og gartneri udvalgte år,  , 1991, 2001, 2020, 2021, 1991, 2001, 2020, 2021,  , bedrifter, bedrifter i pct., Bedrifter i alt, 77, 197, 53, 489, 33, 148, 31, 395, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0,0-19,9 ha, 31, 976, 20, 642, 15, 379, 14, 205, 41,4, 38,6, 46,4, 45,2, 20,0-49,9 ha, 29, 065, 15, 185, 6, 309, 5, 957, 37,7, 28,4, 19,0, 19,0, 50,0-99,9 ha, 12, 269, 10, 662, 4, 154, 4, 047, 15,9, 19,9, 12,5, 12,9, 100,0-199,9 ha, 3, 210, 5, 455, 3, 676, 3, 580, 4,2, 10,2, 11,1, 11,4, 200-399,9 ha , 542, 1, 356, 2, 414, 2, 360, 0,7, 2,5, 7,3, 7,5, 400 ha og derover, 134, 191, 1, 216, 1, 246, 0,2, 0,4, 3,7, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Store bedrifter, De store bedrifter er vokset i antal gennem årene, både relativt og absolut. For 30 år siden var der således blot knapt 700 bedrifter i Danmark med mindst 200 ha jord svarende til 1 pct. af alle bedrifter. Så store bedrifter er ikke længere noget særsyn, idet der i 2021 var 3.600 bedrifter på mindst 200 ha - 12 pct. af alle bedrifter. Heraf var godt 1.200 bedrifter på 400 ha og derover., Afgrøder, Arealet med landbrug og gartneri udgør med ca. 2,6 mio. ha over 60 pct. af hele Danmarks areal. Dette er højt sammenlignet med de fleste andre lande. Langt den største del af arealet dyrkes med landbrugsafgrøder som fx korn, ærter, kartofler, roer og afgrøder med grovfoder til husdyrene. Kun ca. 20.000 ha dyrkes med gartneri, dvs. grøntsager, frugt, bær og prydplanter. Sammensætningen af afgrøder har været ret stabil gennem de 30 seneste år med korn som den dominerende afgrøde. , Afgrøder,  , 1991, 2011, 2021, 1991, 2011, 2021,  , ha, pct., Landbrug og gartneri i alt, 2, 769, 657, 2, 639, 944, 2, 618, 399, 100,0, 100,0, 100,0, Korn til modenhed, 1, 558, 552, 1, 490, 606, 1, 362, 954, 56,3, 56,5, 52,1, Bælgsæd til modenhed, 98, 876, 7, 109, 34, 145, 3,6, 0,3, 1,3, Rodfrugter, 201, 415, 84, 462, 92, 110, 7,3, 3,2, 3,5, Industriafgrøder, 280, 319, 152, 834, 166, 299, 10,1, 5,8, 6,4, Frø til udsæd, 49, 729, 66, 122, 109, 817, 1,8, 2,5, 4,2, Græs og helsæd i omdrift, 336, 694, 566, 426, 493, 349, 12,2, 21,5, 18,8, Gartneriafgrøder, 27, 347, 19, 852, 19, 513, 1,0, 0,8, 0,7, Græs uden for omdrift, 212, 030, 186, 652, 234, 288, 7,7, 7,1, 8,9, Andre afgrøder og braklægning, 4, 695, 65, 881, 105, 924, 0,2, 2,5, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Pløjefri dyrkning, Inden for de seneste år har pløjefri dyrkning vundet stadig større indpas i jordbruget. Der er tale om en dyrkningsform med minimal jordbearbejdning som ifølge FAO, FN's fødevareorganisation kan forbedre jordbrugets bæredygtighed ved binding af CO2 i jorden. Læs mere hos , FAO, . Den pløjefri dyrkning, som også kaldes reduceret jordbearbejdning, er steget fra 11 pct. af jordbrugets areal i 2016 til 22 pct. i 2021. Dyrkningsformen fylder relativt mere på Øerne end i Jylland. , Pløjefri dyrkning,  , 2016, 2018, 2020, 2021,  , ha, Hele landet, 284, 521, 357, 590, 497, 789, 575, 053, Jylland , 174, 760, 217, 874, 326, 901, 375, 060, Øerne, 109, 760, 139, 716, 170, 887, 199, 994,  , pløjefri dyrkning i pct. af samlet areal, Hele landet, 10,8, 13,6, 19,0, 22,0, Jylland , 9,5, 12,1, 17,8, 20,4, Øerne, 14,0, 16,7, 21,8, 25,6, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2021, 11. maj 2022 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38302

      NYT: Svinebestand ligger stabilt omkring 12,5 mio. svin

      8. august 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. lavere 1. juli 2017 end 1. april 2017, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den stort set uændrede bestand dækker dog over ændringer i sammensætningen, som bl.a. skyldes den store eksport af smågrise. I faktiske tal var bestanden 12,5 mio. svin, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,3 mio. svin., Lidt flere søer, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 1,5 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 584.000 andre drægtige søer og 208.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 215.000, hvilket er et fald på 1,4 pct. , Der var 2.543.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 3,4 pct. Derudover var der 5.832.000 smågrise og 2.847.000 slagtesvin, hvilket er hhv. en stigning på 2,0 pct. og et fald på 1,9 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som udgjorde over 40 pct. af den totale produktion af svin i 2016. Eksporten sker primært til Tyskland og Polen. Læs mere om produktionen af svin i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, ., Antal bedrifter med svin falder, men den enkelte bedrift bliver større, Antallet af bedrifter med svin faldt 7 pct. fra 2015 til 2016 til 3.174 bedrifter ifølge landbrugs- og gartneritællingen, se , www.statistikbanken.dk/HDYR2, . De havde i snit 3.800 svin, hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til 2015. Langt de fleste af disse bedrifter er enkeltmandsvirksomheder, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:218, . , 18 pct. af alle beskæftigede i landbruget arbejder på bedrifter med svin, men for lønmodtagere på fuldtid er det hver tredje. Over halvdelen af de beskæftigede på bedrifter med svin er i 2016 lønmodtagere på fuldtid. I 1999 var det kun 20 pct., Antallet af årsværk på bedrifter med svin er omtrent blevet halveret fra 1999 til 2016 samtidig med, at produktionen af svin er steget. Det samlede antal årsværk for alle bedrifter er kun reduceret med en fjerdedel., Beskæftigelse i landbruget,  , 1999, 2003, 2005, 2007, 2010, 2013, 2016,  , antal personer, Alle bedrifter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Beskæftigelse i alt, 102, 674, 93, 301, 96, 649, 84, 809, 80, 529, 80, 971, 74, 942, Lønmodtagere, 25, 596, 28, 232, 29, 527, 24, 675, 24, 673, 29, 906, 29, 246, Heraf på fuldtid, 16, 633, 17, 717, 18, 158, 17, 931, 18, 463, 22, 018, 21, 510,  , antal årsværk, Omregnet til årsværk, 64, 022, 58, 473, 58, 323, 53, 683, 50, 993, 52, 276, 48, 982,  , antal personer, Bedrifter med svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Beskæftigelse i alt, 30, 602, 25, 609, 22, 503, 19, 354, 15, 654, 14, 631, 13, 353, Lønmodtagere, 8, 978, 9, 952, 10, 065, 9, 159, 8, 455, 9, 132, 8, 867, Heraf på fuldtid, 6, 023, 6, 911, 7, 285, 7, 290, 6, 994, 7, 445, 7, 305,  , antal årsværk, Omregnet til årsværk, 22, 786, 19, 683, 17, 864, 15, 971, 13, 342, 12, 554, 11, 667, Bedre økonomi for svineproducenter, Økonomisk går det bedre for svineproducenterne i 2016 pga. stigende priser, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:295, . , Svinebestanden,  , 2016, 2017, Ændring, 1. juli 2016,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2017,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 313, 12, 337, 12, 281, 12, 228, 12, 467, 154, 1,3, Avlsorner , 10, 11, 11, 11, 11, 1, 10,0, Søer i alt: , 998, 997, 1, 002, 1, 014, 1, 013, 15, 1,5, Gylte , 186, 181, 187, 190, 187, 1, 0,5, Andre drægtige , 574, 578, 578, 581, 584, 10, 1,7, Diegivende , 204, 203, 202, 207, 208, 4, 2,0, Golde , 34, 35, 35, 36, 34, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 218, 219, 234, 216, 215, -3, -1,4, Pattegrise ved søerne , 2, 460, 2, 454, 2, 445, 2, 520, 2, 543, 83, 3,4, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 718, 5, 703, 5, 677, 5, 697, 5, 832, 114, 2,0, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 903, 2, 947, 2, 906, 2, 764, 2, 847, -56, -1,9, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 473, 12, 179, 12, 345, 12, 367, 12, 342, •, •, Svinebestanden 1. juli 2017, 8. august 2017 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23460

      NYT: Langt de fleste malkekøer er i Syd- og Vestjylland

      28. juli 2017, I Syd- og Vestjylland kan man finde 60 pct. af malkekøerne i Danmark. Området husede 30. juni 2017 340.000 malkekøer ud af en total bestand på 570.000 malkekøer. På landsplan faldt bestanden af malkekøer 0,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog var der en lille stigning på 1,3 pct. i antallet af malkekøer i Vestjylland, mens den var uændret i Sydjylland. Langt de fleste malkekøer i Danmark er af racen Dansk Holstein (Sortbroget Dansk Mælkerace)., Overordnet fald i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30. juni 2017 på 1.565.000 stk., hvilket er 1,1 pct. færre end samme tidspunkt i 2016. Dette fald skyldes færre køer og kvier samt tyre og stude. Der var 259.000 tyre og stude samt 642.000 kvier - svarende til et fald på 2,6 pct. for tyre og stude og 1,1 pct. for kvierne. Antallet af ammekøer er 95.000 stk. - 2,2 pct. færre end sidste år., Antal bedrifter med malkekøer falder, Antallet af bedrifter med malkekøer faldt ifølge landbrugs og gartneritællingen med 7 pct. til 3.174 bedrifter fra 2015 til 2016 - se , www.statistikbanken.dk/HDYR2, . Der var i gennemsnit 180 malkekøer på en bedrift i 2016. Langt de fleste af disse bedrifter er enkeltmandsvirksomheder - se , Nyt fra Danmarks Statistik 2017:218, . Økonomien for mælkebedrifterne har været dårligt de seneste år, dog har de økologiske mælkeproducenter haft en god indtjening i 2016 - jf. , Nyt fra Danmarks Statistik 2017:295, . , Mælkeproduktion og dermed antallet af malkekøer og kvægbestanden har indtil 31. marts 2015 været styret af EU´s mælkekvoter. Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i Danmark i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, - og for hele EU på , Eurostats hjemmeside, ., Kvægbestanden,  , 2016, 2017, Ændring,  , 30. juni , 31. marts, 31. dec., 31. marts, 30. juni, 30. juni 2016, - 30. juni 2017,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 583, 323, 1, 573, 406, 1, 553, 699, 1, 553, 671, 1, 565, 405, -17, 918, -1,1, Tyre og stude, 265, 451, 261, 213, 257, 048, 257, 233, 258, 617, -6, 834, -2,6, Under ½ år, 129, 214, 125, 307, 117, 091, 117, 437, 126, 241, -2, 973, -2,3, ½ år-1 år, 90, 972, 92, 061, 100, 568, 97, 192, 86, 710, -4, 262, -4,7, 1-2 år, 34, 058, 32, 281, 29, 309, 32, 288, 34, 271, 213, 0,6, 2 år og over, 11, 207, 11, 564, 10, 080, 10, 316, 11, 395, 188, 1,7, Kvier, 1, 648, 970, 646, 965, 639, 658, 637, 610, 641, 587, -7, 383, -1,1, Under ½ år, 169, 217, 166, 764, 159, 196, 156, 699, 161, 017, -8, 200, -4,8, ½ år-1 år, 157, 146, 157, 670, 163, 532, 160, 871, 153, 159, -3, 987, -2,5, 1-2 år, 272, 725, 271, 249, 268, 612, 272, 829, 276, 521, 3, 796, 1,4, 2 år og over, 49, 882, 51, 282, 48, 318, 47, 211, 50, 890, 1, 008, 2,0, Køer, 668, 902, 665, 228, 656, 993, 658, 828, 665, 201, -3, 701, -0,6, Malkekøer, 571, 642, 568, 010, 564, 799, 566, 778, 570, 038, -1, 604, -0,3, Ammekøer, 97, 260, 97, 218, 92, 194, 92, 050, 95, 163, -2, 097, -2,2, Drægtige kvier , 187, 168, 183, 029, 180, 348, 185, 558, 189, 759, 2, 591, 1,4, 1-2 år, 158, 827, 153, 201, 152, 211, 159, 562, 160, 964, 2, 137, 1,3, 2 år og over, 28, 341, 29, 828, 28, 137, 25, 996, 28, 795, 454, 1,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2017,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 258, 617, 641, 587, 570, 038, 95, 163, 1, 565, 405, Region Hovedstaden, 5, 463, 12, 103, 9, 017, 3, 724, 30, 307, København og Nordsjælland, 2, 3, 100, 5, 771, 2, 746, 3, 231, 14, 848, Landsdel Bornholm, 2, 363, 6, 332, 6, 271, 493, 15, 459, Region Sjælland, 17, 809, 29, 519, 18, 467, 11, 841, 77, 636, Region Syddanmark, 92, 672, 255, 050, 237, 115, 26, 408, 611, 245, Landsdel Fyn, 15, 147, 36, 136, 30, 062, 5, 978, 87, 323, Landsdel Sydjylland, 77, 525, 218, 914, 207, 053, 20, 430, 523, 922, Region Midtjylland, 84, 829, 193, 599, 171, 511, 29, 887, 479, 826, Landsdel Østjylland, 25, 559, 51, 273, 39, 045, 12, 674, 128, 551, Landsdel Vestjylland, 59, 270, 142, 326, 132, 466, 17, 213, 351, 275, Region Nordjylland, 57, 844, 151, 316, 133, 928, 23, 303, 366, 391, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 30. juni 2017, 28. juli 2017 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23445

      NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

      12. juni 2018, Jordbrugets bytteforhold blev forringet med 6 procentpoint fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 6,7 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen kun faldt med 0,3 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisen på svin og mælk faldt, I forhold til fjerde kvartal 2017 er salgsprisindekset faldet med 6,7 pct., hvilket skyldtes et fald i prisen på 0,6 pct. på vegetabilske produkter og ikke mindst et fald på 10 pct. på prisen af animalske salgsprodukter. Faldet i animalske salgsprodukter skyldes primært lavere priser på svin og mælk, der faldt med hhv. 8,0 pct. og 10,7 pct. i forhold til kvartalet før., Bytteforholdet også ringere end i første kvartal 2017, Bytteforholdet er faldet med 4,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 pct., og det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det samlede fald i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 69 pct. af det samlede salg. Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen ligger højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 4 pct. i forhold til 2015, hvilket svarer til indeks 96. Det skyldes, at priserne på salgsprodukter er faldet siden 2015, mens udgifterne til produktionsfaktorerne er de samme som i 2015. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 96 med basisåret 2015, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 100, som er det samme som basisåret 2015., Jordbrugets forbrug og investeringer er faldet minimalt de seneste år, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Prisen på foderstoffer faldt med 1,3 pct. i forhold til året før. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2017, 1. kvt. , 2018, 1. kvt. 2017 , - 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 96, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 103, 96, -5,5, -6,7, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 96, 95, -2,9, -0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 95, 96, 2,2, 1,7, Raps , 33, 104, 102, -9,7, -2,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 92, 97, -8,8, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 107, 96, -6,5, -10,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 102, 103, 10,6, 1,8, Svin , 308, 105, 97, -11,4, -8,0, Fjerkræ , 26, 98, 97, 2,3, -1,0, Mælk , 195, 126, 112, -1,4, -10,7, Æg , 10, 94, 94, -1,9, 0,0, Pelsskind , 104, 54, 64, -11,9, 17,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 100, -0,8, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 100, 100, -0,4, 0,2, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 107, 109, 2,9, 1,7, Gødningsstoffer , 37, 92, 94, 0,9, 2,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 94, 96, -1,3, 1,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 104, 102, -1,1, -1,4, Investeringsgoder, 124, 103, 100, -2,9, -3,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25513

      NYT: Kvindelige landmænd dyrker kun 5 pct. af jorden

      27. maj 2021, Jordbruget er et erhverv med overvældende dominans af mænd. I 2020 var det således blot 5 pct. af jorden, som tilhørte bedrifter ejet af kvindelige landmænd. Mænd havde 81 pct. af jorden, mens resten blev devet af selskaber og institutioner, hvor man ikke kan identificere en personlig indehaver., Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Kvinder har små bedrifter, Samtidig gælder det, at bedrifter som var under kvindelig ledelse ofte er ganske små, i gennemsnit 40 ha, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for alle bedrifter var omtrent det dobbelte. Rundt regnet tre ud af fire bedrifter drevet af kvinder var under 30 ha, mens det for deres mandlige kolleger var godt og vel halvdelen. , Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse 2020, Arealstørrelse, Mænd,  , Kvinder,  , Mænd og, kvinder i alt, Selskaber og , institutioner, I alt,  ,  , bedrifter, Bedrifter i alt, 27, 056, 3, 271, 30, 327, 2, 821, 33, 148, Under 30,0 ha, 14, 289, 2, 499, 16, 788, 1, 561, 18, 349, 30-49,9 ha, 2, 914, 223, 3, 137, 202, 3, 339, 50-99,9 ha, 3, 657, 249, 3, 906, 248, 4, 154, 100-199,9 ha, 3, 261, 160, 3, 421, 255, 3, 676, 200 ha og derover, 2, 935, 140, 3, 075, 555, 3, 630,  , ha, Areal med landbrug og gartneri, 2, 133, 945, 130, 417, 2, 264, 362, 355, 624, 2, 619, 987, Areal, gennemsnit, 78,9, 39,9, 74,7, 126,1, 79,0, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller, Mens det altså er småt med kvinder blandt selvstændige landmand, ser det anderledes ud for lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller. Disse grupper udgjorde i 2020 godt og vel 40.000 personer beskæftiget på bedrifter med landbrug og gartneri, og heraf er 40 pct. kvinder. De fleste af disse kvinder er medarbejdende ægtefæller. De arbejder langt fra altid på fuldtid på bedriften, og som oftest er der næppe tale om formelle ansættelsesforhold. , Se flere detaljer på , www.statistikbanken.dk\bdf307, . , Uddannelser i jordbruget, I 2020 fuldførte næsten 1.000 personer en erhvervsfaglig uddannelse inden for landbrug og gartneri. Heraf er ca. hver fjerde kvinde. I 2010 var det ca. 1.400 personer, hvor andelen af kvinder var omtrent den samme. Se mere om erhvervsfaglige uddannelser på , www.statistikbanken.dk/uddakt34, . , Ansatte og medarbejdende ægtefæller i landbrug og gartneri,  , 2010, 2020,  , personer, pct., personer, pct., Mænd:,  ,  ,  ,  , I alt, 20, 598, 100,0, 24, 495, 100,0, Familie , 1, 3, 005, 14,6, 3, 303, 13,5, Ikke familie, 15, 781, 76,6, 19, 632, 80,1, Ægtefæller, 1, 812, 8,8, 1, 560, 6,4, Kvinder:,  ,  ,  ,  , I alt, 17, 366, 100,0, 16, 100, 100,0, Familie , 1, 654, 3,8, 1, 036, 6,4, Ikke familie, 5, 233, 30,1, 6, 797, 42,2, Ægtefæller, 11, 479, 66,1, 8, 267, 51,3, Mænd og kvinder,  ,  ,  ,  , I alt, 37, 964, 100,0, 40, 595, 100,0, Familie , 1, 3, 659, 9,6, 4, 339, 10,7, Ikke familie, 21, 014, 55,4, 26, 429, 65,1, Ægtefæller, 13, 291, 35,0, 9, 827, 24,2, 1, Med familie forstås børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre til bedriftens indehaver. , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2020, 27. maj 2021 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25865
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation