Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1091 - 1100 af 1680

      NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

      26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2018,  , 2019*,  , 2020*,  , Ændring, 2019-2020,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 ,  , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 ,  , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 ,  , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 ,  , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8,  , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 ,  , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 ,  , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 ,  , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 ,  , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 ,  , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32384

      NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

      25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden,  , 2017, 2018, Ændring,  , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27185

      NYT: Nedgang i hugsten af træ i Jylland

      18. november 2019, De danske skove havde i 2018 en hugst af træ på 3,7 mio. kubikmeter. Det er en nedgang på 5 pct. sammenlignet med 2017. Nedgangen er sket i Jylland, mens hugsten er steget en anelse på Øerne. Størsteparten af hugsten, nemlig 64 pct., finder dog fortsat sted i de jyske skove, og Jylland har da også 71 pct. af Danmarks skovareal. Se flere tal om fordelingen af skovarealet på geografiske områder på , www.statistikbanken.dk/skov11, . Offentligt ejede skove står for 16 pct. af hugsten. Der er hovedsageligt tale om skove ejet af Naturstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Stigende hugst gennem årene, I 1950 var hugsten på 1,9 mio. kubikmeter, og det vil sige, at hugsten omtrent er fordoblet i de næsten halvfjerds år, der er gået siden da. Vi har da også mere skov i dagens Danmark end i 1950 - 627.000 ha mod 370.000 ha. Siden 2012 er hugsten dog vokset relativt mere end skovarealet. Læs mere om udviklingen i Danmarks skovareal i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, ., Træ som brænde, Hugsten består dels af gavntræ, hvor træet går til produktion af fx møbler og papir, og dels af brænde og energitræ. I 1950 fandt 40 pct. af hugsten anvendelse som brænde, men efterhånden som andre opvarmningsformer som oliefyr og fjernvarme blev udbredt i de danske hjem, blev der produceret mindre brænde, så andelen i første halvdel af 70'erne var faldet til under 5 pct. Efter den anden oliekrise i 1979 med stigende oliepriser steg efterspørgslen imidlertid efter brænde til opvarmning, så andelen af hugsten anvendt som brænde i 1983 udgjorde 12 pct., Stadig mere hugst bruges til energitræ, I dag er hugsten imidlertid ikke længere kun fordelt på gavntræ og brænde. Omkring halvdelen af hugsten går til energitræ til afbrænding i kraftvarmeværker. Særlig omkring 2008 begyndte andelen anvendt til energitræ at stige. 40 pct. af hugsten går til gavntræ, mens resten anvendes som brænde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, ., Hugst af træ efter område i udvalgte år,  , Hele landet, Øerne, Jylland,  , Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst , i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ,  , 1.000 m3, 1950, 1, 877,0, 1, 126,0, 751,0, . ., . ., . ., . ., . ., . ., 1960, 1, 713,0, 1, 321,6, 391,4, 862,0, 682,8, 179,2, 851,0, 638,8, 212,2, 1970, 2, 109,1, 1, 992,2, 116,9, 1, 085,5, 1, 023,4, 62,1, 1, 023,6, 968,8, 54,8, 1980, 2, 139,2, 1, 879,2, 260,0, 904,7, 783,0, 121,6, 1, 234,5, 1, 096,1, 138,4, 1990, 2, 017,8, 1, 612,2, 405,6, 789,7, 637,3, 152,4, 1, 228,1, 974,9, 253,2, 2000, 3, 671,5, 2, 972,3, 699,2, 1, 320,2, 1, 071,4, 248,8, 2, 351,3, 1, 901,0, 450,3, 2010, 2, 655,4, 1, 293,2, 1, 362,2, 855,4, 479,2, 376,2, 1, 800,0, 814,0, 986,0, 2018, 3, 704,4, 1, 549,2, 2, 155,2, 1, 350,5, 477,4, 873,1, 2, 353,9, 1, 071,8, 1, 282,1, Anm.: Det høje niveau i 2000 skyldes en orkan i december 1999. Der er databrud i 2012, hvorefter niveauet er blevet hævet betragteligt. Dermed er der brud i sammenligneligheden mellem tallene før og efter 2012. Den relative fordeling mellem landsdele og typer af træ vurderes derimod som pålidelig. Se mere i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Hugsten i skove og plantager 2018, 18. november 2019 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30115

      NYT: 70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

      26. marts 2020, Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før. Faldet er dog ikke det samme år for år. De største fald så vi i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med hhv. 8 og 6 pct. Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 pct., Kilde: Diverse årgange af Landbrugsstatistik, , www.statistikbanken.dk/bdf11, og , www.statistikbanken.dk/bdf, . Om udviklingen i antal bedrifter 2004-2006, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2007:158, ., Langt flere store bedrifter på 40 år, Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling. I 1979 var der således blot 2,0 pct. bedrifter med mindst 100 ha. I 2019 er det derimod 22 pct. af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 ha jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 pct. af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 pct. i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 ha til 78 ha., Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse,  , 1979, 2019,  , Bedrifter, Areal, Bedrifter, Areal,  , antal, ha, antal, ha, Alle størrelsesgrupper, 110, 568, 2, 880, 952, 33, 607, 2, 625, 965, 0,0-4,9 ha, 4, 506, 9, 881, 2, 128, 2, 021, 5,0-9,9 ha, 21, 588, 157, 631, 7, 299, 52, 751, 10,0-19,9 ha, 32, 098, 456, 679, 5, 880, 84, 243, 20,0-29,9 ha, 21, 337, 521, 558, 3, 135, 77, 401, 30,0-49,9 ha, 19, 591, 741, 008, 3, 472, 135, 387, 50,0-99,9 ha, 9, 363, 612, 709, 4, 325, 314, 281, 100,0 ha og derover, 2, 085, 381, 486, 7, 367, 1, 959, 882, Anm: Tallet for bedrifter under 5,0 ha i 1979 er omregnet for bedst muligt at sikre sammenligneligheden med 2019, hvor bedrifter under 5,0 ha kun medregnes, hvis de dyrker særlige afgrøder med højt økonomisk udbytte pr. ha eller har mange husdyr, fx fjerkræ og mink., Kilde: Landbrugsstatistik 1979, side 10 og 100-101 og , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., De små bedrifter er ikke forsvundet, Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 ha udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 pct., Sønderjylland, Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Sønderjylland havde været under tysk herredømme siden det danske nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforeningen fik også konsekvenser for det danske landbrug. I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 ha og kom til at udgøre 3,3 mio. ha. De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 ha mod 16 ha for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 ha mod 78 ha for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 ha., Landbrugs- og gartneritællingen 24. maj 2019, 26. marts 2020 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25861

      NYT: Faldende tendens i antallet af svin

      7. februar 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,3 pct. lavere 1. januar 2019 end 1. oktober 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,6 mio. svin, hvilket er 190.000 færre end for et år siden. Der var 1.020.000 søer, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Smågrise udgjorde 5.905.000 stk. og slagtesvin 2.901.000 stk., hvilket er et fald på hhv. 0,9 og 3,4 pct. Udviklingen i svinebestanden skal ses i lyset af faldende afregningspriser og højere priser på foderkorn efter den dårlige høst i 2018., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2018, Der var 30 konkursramte svinebedrifter i 2018 mod 19 i 2017, dog er det ikke på samme niveau som i 2016, hvor der var 47 konkursramte svinebedrifter,, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:409, , Konkurser oktober 2018, . , 2017 var et økonomisk rekordår for svinebedrifterne, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var historisk højt, selvom der var stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifterne, se årspublikationen, Regnskabsstatistik for jordbrug, ., Driftsresultatet for 2018 tegner imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin faldt kraftigt i 2018. Samtidig har den dårlige høst medført stigende priser på korn, som udgør en væsentlig del af foderet i svineproduktionen. Det forventes derfor, at nogle producenter af slagtesvin vil indkøbe færre smågrise i 2019 for at tilpasse produktionen til mængden af deres høstede korn, så de ikke skal ud og købe dyrt korn., Forsat stor eksport af smågrise, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise til udlandet, og på trods af afrikansk svinepest i Europa er eksporten af levende svin steget i 2018. Det er næsten udelukkende smågrise på ca. 32 kg, der bliver eksporteret til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. I 2018 var eksporten på 14,7 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2017 blev eksporteret 14,4 mio. levende svin. Til sammenligning blev der slagtet 18,0 mio. svin i Danmark i 2018 og 17,5 mio. i 2017., Lidt færre søer, Der var et fald i alle kategorier af søer. Der var 190.000 gylte (søer som er drægtige første gang), 585.000 andre drægtige søer og 209.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i gennemsnit 12,3 pattegrise, dvs. 2.575.000 pattegrise i alt, hvilket er et fald på 0,8 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 223.000 stk., hvilket er et fald på 0,9 pct., Svinebestanden,  , 2018, 2019, Ændring, 1. januar 2018,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2019,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 12, 988, 12, 642, -190, -1,5, Avlsorner , 11, 10, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 034, 1, 046, 1, 043, 1, 037, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 192, 200, 193, 185, 190, -2, -1,0, Andre drægtige , 594, 592, 600, 597, 585, -9, -1,5, Diegivende , 211, 216, 213, 217, 209, -2, -0,9, Golde , 37, 38, 37, 38, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 7, 7, 7, 0, 0,0, Sopolte , 225, 226, 226, 210, 223, -2, -0,9, Pattegrise ved søerne , 2, 596, 2, 660, 2, 632, 2, 684, 2, 575, -21, -0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 957, 5, 809, 5, 976, 6, 088, 5, 905, -52, -0,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 002, 2, 976, 2, 983, 2, 951, 2, 901, -101, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 643, 12, 863, 12, 874, 12, 794, 12, 751, •, •, Svinebestanden 1. januar 2019, 7. februar 2019 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28331

      NYT: Betydeligt færre ammekøer det seneste årti

      26. juli 2021, Bestanden af ammekøer i Danmark er faldet 27 pct. på ti år og er nu på 82.000 stk. Ammekøer er typisk moderdyr i kødkvægproduktionen. I 2020 var der 6.658 bedrifter med ammekøer, mens der i 2010 var 8.412. (se , www.statistikbanken.dk/hdyr07, ). Lidt over 60 pct. af bedrifterne havde under ti ammekøer både i 2010 og 2020 og 23 pct. af ammekøerne. I samme periode er det totale antal kvæg faldet 8 pct., dog er antallet af malkekøer kun faldet 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, 1,5 mio. stk. kvæg, Den samlede kvægbestand var 1,5 mio. dyr 30. juni 2021, hvilket er et fald på 0,9 pct. siden samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Tyre og stude udgjorde 226.500 stk. og kvier 630.000 stk. Der var 647.000 køer, fordelt på 82.000 ammekøer og 565.000 malkekøer. For malkekøerne var det en nedgang i antallet på 0,4 pct. i forhold til sidste år. Både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer er i overtal i Jylland og blot 12 pct. findes øst for Lillebælt. , Sengestalde - mest anvendt, Sengestalde er den mest udbredte staldtype til kvæg. I 2020 var 60,7 pct. af kvæget i denne type stald, mens 32,2 pct. var i stalde med dybstrøelse, 5,1 pct. i bindestalde og andre staldtyper og blot 1,9 pct. var ikke på stald, se , Bag tallene, : , Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året, . I 2020 var næsten halvdelen af kvæget på græs en del af året, hvilket der kan læses mere om i artiklen., Malkekøerne gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med mælkeproduktion gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020 både for konventionelle og økologiske mælkebedrifter, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:260: , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, ), . I forhold til 2019 steg resultatet for de konventionelle, mens det faldt lidt for de økologiske bedrifter, hvilket primært kan henføres til mælkeprisen., Kvægbestanden,  , 2020, 2021, Ændring,  , 30. juni, 30. sept. ,  , 31. dec.,  , 31. marts, 30. juni,  , 30. juni 2020, - 30. juni 2021,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1516, 779, 1512, 196, 1499, 683, 1498, 160, 1503, 300, -13, 479, -0,9, Tyre og stude, 237, 988, 233, 028, 228, 593, 228, 978, 226, 546, -11, 442, -4,8, Under ½ år, 111, 406, 114, 256, 107, 935, 103, 823, 107, 073, -4, 333, -3,9, ½ år-<1 år, 82, 282, 78, 989, 85, 362, 86, 853, 78, 135, -4, 147, -5,0, 1-<2 år, 32, 415, 28, 398, 25, 221, 28, 021, 29, 621, -2, 794, -8,6, 2 år og over, 11, 885, 11, 385, 10, 075, 10, 281, 11, 717, -, 168, -1,4, Kvier, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 4, 119, 0,7, Under ½ år, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 3, 272, 2,0, ½ år-<1 år, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 5, 469, 3,4, 1-<2 år, 258, 102, 255, 618, 253, 860, 256, 020, 257, 162, -, 940, -0,4, 2 år og over, 44, 329, 43, 464, 41, 070, 38, 338, 40, 647, -3, 682, -8,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 183, 678, 176, 471, 177, 441, 179, 840, 180, 225, -3, 453, -1,9, 1-<2 år, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 160, 055, 159, 172, -1, 266, -0,8, 2 år og over, 23, 240, 22, 891, 22, 531, 19, 785, 21, 053, -2, 187, -9,4, Køer, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 642, 988, 646, 731, -6, 156, -0,9, Malkekøer, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 562, 712, 564, 730, -2, 377, -0,4, Ammekøer, 85, 780, 84, 356, 80, 473, 80, 276, 82, 001, -3, 779, -4,4, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2021,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 226, 546, 630, 023, 564, 730, 82, 001, 1, 503, 300, Region Hovedstaden, 5, 193, 11, 003, 8, 223, 3, 383, 27, 802, København og Nordsjælland, 2, 2, 713, 4, 846, 2, 256, 2, 903, 12, 718, Landsdel Bornholm, 2, 480, 6, 157, 5, 967, 480, 15, 084, Region Sjælland, 14, 645, 28, 849, 17, 303, 10, 288, 71, 085, Region Syddanmark, 83, 357, 254, 462, 235, 947, 23, 059, 596, 825, Landsdel Fyn, 14, 034, 37, 336, 29, 774, 5, 017, 86, 161, Landsdel Sydjylland, 69, 323, 217, 126, 206, 173, 18, 042, 510, 664, Region Midtjylland, 68, 905, 188, 452, 168, 900, 24, 908, 451, 165, Landsdel Østjylland, 20, 301, 49, 477, 37, 520, 10, 881, 118, 179, Landsdel Vestjylland, 48, 604, 138, 975, 131, 380, 14, 027, 332, 986, Region Nordjylland, 54, 446, 147, 257, 134, 357, 20, 363, 356, 423, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 30. juni 2021, 26. juli 2021 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32182

      NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

      8. februar 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 1,4 pct. højere 1. januar 2017 end 1. oktober 2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,7 mio. svin., Lidt færre søer, I faktiske tal var der 1.002.000 søer 1. januar, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 578.000 andre drægtige søer og 202.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 234.000, hvilket er en fremgang på 5,9 pct. , Der var 2.445.000 pattegrise, hvilket er et fald på 1,2 pct. Derudover var der 5.677.000 smågrise og 2.906.000 slagtesvin, hvilket er hhv. et fald på 2,6 pct. og 7,7 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som nu (2016) udgør over 40 pct. af den totale produktion af svin. , Stigning i eksporten på 1,2 mio. svin fra 2015 til 2016, De foreløbige tal viser, at der blev eksporteret ca. 13,5 mio. levende svin i 2016, hvilket er 1,2 mio. flere end i 2015. Læs mere om produktionen af svin på , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, . Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. De foreløbige tal for 2016 viser, at ca. 18,2 mio. svin blev slagtet i Danmark. Til sammen udgør slagtninger og eksporten en produktion på ca. 31,7 mio. svin, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2015. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland. , På baggrund af de seneste tal fra sommeren 2016 ses, at Spanien og Tyskland har de største svinebestande i EU med hver over 27 mio. svin. Dernæst kommer Frankrig med knap 14 mio. efterfulgt af Nederlandene og Danmark på lidt over 12 mio. stk. skarpt fulgt af Polen med knap 11 mio. svin. , Svinebestanden,  , 2016, 2017, Ændring, 1. jan. 2016,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2017,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 702, 12, 418, 12, 313, 12, 337, 12, 281, -421, -3,3, Avlsorner , 11, 11, 10, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 016, 1, 000, 998, 997, 1, 002, -14, -1,4, Gylte , 191, 186, 186, 181, 187, -4, -2,1, Andre drægtige , 586, 573, 574, 578, 578, -8, -1,4, Diegivende , 205, 206, 204, 203, 202, -3, -1,5, Golde , 34, 35, 34, 35, 35, 1, 2,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 221, 217, 218, 219, 234, 13, 5,9, Pattegrise ved søerne , 2, 474, 2, 474, 2, 460, 2, 454, 2, 445, -29, -1,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 826, 5, 700, 5, 718, 5, 703, 5, 677, -149, -2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 147, 3, 009, 2, 903, 2, 947, 2, 906, -241, -7,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 513, 12, 576, 12, 464, 12, 175, 12, 348, •, •, Svinebestanden 1. januar 2017, 8. februar 2017 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23044

      NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

      29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52564

      NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

      18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50056

      NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

      1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29819
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation