Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1081 - 1090 af 1680

    NYT: Mindste kornhøst siden tørkeåret i 2018

    17. november 2023, Kornproduktionen faldt 25 pct. i 2023 og havnede på 7,1 mio. tons. Det er 23 pct. under normalhøsten på 9,3 mio. tons og den laveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2013-2022. Tørke i en del af vækstperioden gav lave gennemsnitsudbytter, og et vigende kornareal bidrog yderligere til faldet i høstresultatet. Også raps og bælgsæd blev ramt af det dårlige vejr. Rapsproduktionen faldt 7 pct. i 2023, og bælgsæd faldt 22 pct. på trods af stigende arealer med begge afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vårafgrøder, Alle vårafgrøder havde betydeligt lavere gennemsnitsudbytter end normalt. Det gjaldt fx vårbyg, hvor udbyttet lå på 44 hkg/ha mod normaludbyttet på 58 hkg/ha., Vinterafgrøderne klarede sig bedre. Vinterhvede havde et udbytte på 75 hkg/ha, hvilket kun var lidt under normaludbyttet på 78 hkg/ha. Rug lå med 57 hkg/ha også lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha., Medvirkende til årets lave kornproduktion var også et fald på 6 pct. i det samlede areal med korn fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugsarealet i tidligere , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Dårligt år for bælgsæd og raps, På en del af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps og bælgsæd. Arealet med raps steg 7 pct. fra 198.000 ha i 2022 til 211.000 ha i 2023. Hektarudbyttet faldt imidlertid fra 45 til 39 hkg/ha, så den samlede produktion af raps faldt fra 889.000 tons i 2022 til 827.000 tons i 2023., Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg 9 pct. fra 39.000 hektar i 2022 til 42.000 hektar i 2023. Produktionen faldt dog 22 pct. fra 168.000 tons i 2022 til 132.000 tons i 2023, da hektarudbyttet faldt fra 43 hkg/ha til 31 hkg/ha., Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2023, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 19,5 mia. kr. i høståret 2022, hvilket svarer til 20 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ., Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i tredje kvartal 2023 lå 15 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 18.100 bedrifter dyrkede korn i 2023, hvor 10.500 havde vinterhvede og 15.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, Gns. 2013-2022, 2021, 2022, 2023*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 360, 1, 307, 1, 235, 64 , 73 , 58 , 66 , 8, 742, 9, 575, 7, 138, Vinterhvede, 511 , 480 , 476 , 78 , 86 , 75 , 78 , 3, 972, 4, 127, 3, 576, Vårhvede, 27 , 18 , 12 , 46 , 49 , 38 , 48 , 122 , 88 , 47 , Rug, 108 , 109 , 109 , 63 , 64 , 57 , 61 , 680 , 700 , 616 , Triticale, 1, 7 , 5 , 4 , 72 , 63 , 66 , 61 , 50 , 34 , 28 , Vinterbyg, 76 , 64 , 57 , 66 , 72 , 65 , 66 , 505 , 460 , 375 , Vårbyg, 545 , 551 , 504 , 55 , 67 , 44 , 58 , 2, 998, 3, 711, 2, 212, Havre og blandsæd, 2, 79 , 72 , 64 , 47 , 55 , 37 , 50 , 368 , 395 , 239 , Majs til modenhed, 1, 6 , 8 , 8 , 72 , 73 , 60 , 69 , 46 , 61 , 45 , Raps i alt, 162 , 198 , 211 , 40 , 45 , 39 , 40 , 651 , 889 , 827 , Bælgsæd, 3, 32 , 39 , 42 , 36 , 43 , 31 , 38 , 116 , 168 , 132 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, 17. november 2023 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2024, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47708

    NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

    28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34734

    NYT: Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år

    25. januar 2018, Det danske areal med æbler er over de seneste 40 år reduceret med næsten 80 pct., og er nu på ca. 1.300 ha. Også arealet med pærer er faldet gevaldigt siden 1977, nemlig med næsten 60 pct. Der dyrkes ca. 300 ha med pærer i Danmark. I alt er arealet med æbler og pærer faldet med 5.200 ha i perioden., Elstar er den største æblesort i Danmark, Den største æblesort er Elstar, som dyrkes på 18 pct. af arealet med æbler. Elstar er udviklet i Holland i 1955 som en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid Marie. For år tilbage var Elstar en prøvesort i Danmark. Første gang Danmarks Statistik medtog Elstar på spørgeskemaet var ved tællingen om frugtplantager i 1987, hvor sorten blev dyrket på blot 24 ha. Men allerede ved den næste tælling fem år senere var den vokset til 112 ha. I 2002 indtog Elstar så førstepladsen som den foretrukne sort hos danske frugtavlere, og har siden da beholdt førertrøjen., Top-3 for danske æblesorter efter areal,  , 1977, 1987, 1997, 2002, 2007, 2017,  ,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha, 1, Cox Orange, 896, Ingrid Marie, 419, Ingrid Marie, 203, Elstar, 206, Elstar, 255, Elstar, 236, 2, Spartan, 807, Cox Orange, 369, Mutzu, 157, Ingrid Marie, 183, Ingrid Marie, 178, Ingrid Marie, 135, 3, Ingrid Marie, 791, Spartan, 356, Elstar, 142, Jonagold, 146, Jonagold, 141, Aroma, 115, Færre bedrifter med frugttræer, Omkring 300 bedrifter dyrker æbler og pærer. Antallet af frugtavlere er faldet over årene, hvor der for 40 år siden var fem gange så mange. Forholdsvis mange frugtavlere, omtrent halvdelen, dyrker , både, æbler og pærer. Den gennemsnitlige bedrift med frugttræer dyrker 5,3 ha med æbler og pærer, og det er ikke ret meget mere end for 40 år siden, hvor det gennemsnitlige areal med æbler og pærer var 4,5 ha. , Bedrifter med æbler og pærer i udvalgte år,  , 1977, 1982, 1987, 2012, 2017,  , antal bedrifter, Alle bedrifter, 1, 513, 886, 655, 429, 309, Bedrifter med æbler, 1, 481, 867, 643, 404, 298, Bedrifter med pærer, 775, 455, 333, 168, 158, Bedrifter med både æbler og pærer, 745, 436, 321, 143, 147, Æbleproduktionen faldet med to tredjedele på 40 år, I årene efter Danmarks tilslutning til EF 1. januar 1973 faldt æbleproduktionen med rundt regnet to tredjedele.  Siden 1987 har produktionen derimod holdt sig ret stabilt på 25-30.000 tons. I 2016 var høsten af æbler 12 pct. større end i 2011, og for pærer 26 pct. større. De fine resultater skyldes gunstige vejrforhold i 2016 med regn i sommerens løb og en usædvanligt varm og solrig september. , Produktion af æbler og pærer,  , 1977, 1982, 1987, 2006, 2011, 2016,  , tons, Æbler, 83, 062, 55, 415, 26, 492, 27, 313, 25, 735, 28, 703, Pærer, 7, 730, 3, 164, 2, 894, 4, 340, 4, 339, 5, 467, Anm.: I årene mellem 1987 og 2006 opgjorde Danmarks Statistik ikke produktionen af æbler og pærer., Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter. 2017,  ,  , Tidspunkt for tilplantning, Træer, pr. ha,  ,  , 2013-2017,  , 2008-2012,  , 2003-2007,  , 1993-2002,  , 1992 eller, tidligere,  ,  ,  , ha, antal, Alle æbler, 1, 314,0, 190,4, 236,5, 403,1, 333,5, 150,5, 2, 029, Aroma, 114,5, 21,9, 20,6, 43,9, 24,3, 3,9, 2, 160, Belida, 40,8, 0,4, 20,2, 19,5, 0,1, 0,6, 2, 448, Belle de Boskoop, 27,9, 1,6, 4,0, 5,6, 10,1, 6,7, 1, 257, Cox orange, 61,4, 5,2, 8,1, 18,2, 22,3, 7,5, 1, 864, Discovery, 85,8, 13,6, 9,7, 28,7, 20,2, 13,5, 1, 897, Elstar, 236,2, 41,9, 37,8, 85,8, 60,7, 10,0, 2, 472, Filippa, 10,7, 3,2, 1,9, 1,3, 0,9, 3,4, 842, Gala, 38,5, 2,2, 8,9, 18,0, 8,4, 1,0, 2, 372, Gråsten, 59,0, 2,9, 3,7, 14,9, 29,8, 7,7, 1, 772, Holsteiner cox, 49,6, 6,9, 7,9, 18,2, 15,4, 1,3, 2, 022, Ingrid Marie, 134,8, 25,1, 15,8, 31,9, 41,6, 20,4, 1, 946, Jonagold, 80,0, 2,3, 3,6, 21,0, 41,2, 12,0, 2, 255, Junami, 40,1, 6,5, 23,2, 8,3, 2,1, 0,0, 2, 772, Maribelle, 8,4, 3,0, 5,4, 0,0, 0,0, 0,0, 2, 206, Mutzu, 11,8, 0,1, 1,8, 0,9, 3,7, 5,4, 1, 365, Pigeon, 18,3, 1,9, 2,4, 6,2, 6,0, 1,7, 2, 102, Rubens, 12,3, 4,8, 0,2, 4,8, 2,3, 0,2, 2, 802, Rubinola, 10,4, 1,5, 2,2, 3,5, 3,2, 0,1, 2, 446, Rubinstep/Pirouette, 10,1, 1,2, 4,8, 4,0, 0,1, 0,0, 2, 897, Santana, 10,9, 1,4, 0,4, 8,8, 0,3, 0,0, 2, 842, Summerred, 19,4, 0,9, 2,7, 9,1, 4,0, 2,7, 2, 135, Topaz, 10,6, 2,5, 3,9, 2,8, 1,5, 0,0, 1, 945, Andre æbler, 222,6, 39,5, 47,6, 47,8, 35,2, 52,6, 1, 386, Pærer, 313,5, 52,1, 48,2, 47,5, 114,3, 51,5, 1, 922, Frugttræplantager 2017, 25. januar 2018 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18796

    NYT: Byg atter dyrere end hvede

    13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2016, 2017, Ændring,  , 2016, 2017, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88,  , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36,  , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61,  , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75,  , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61,  , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05,  , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10,  , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24,  , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39,  , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705

    NYT: Mere mælk, men mindre økologi

    9. juni 2023, Der blev indvejet 1.413 mio. kg mælk på mejerierne i første kvartal 2023, heraf var de 178 mio. kg økologisk. Produktionen af mælk var lidt større end samme kvartal sidste år, mens den økologiske produktion er faldet. Andelen af økologisk mælk vil formentlig falde yderligere, da forbrugerne pt. fravælger de dyrere produkter, herunder økologiske, pga. generelt høje fødevarepriser. Den faldende efterspørgsel er en af grundene til at nogle økologiske malkekobesætninger bliver omlagt tilbage til konventionelle. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. marts 2023 viser, at der var 553.000 malkekøer, hvilket er et fald på 3.000 køer i forhold til opgørelsen den 31. december 2022, se , Kvægbestanden, . En malkeko havde i gennemsnit en mælkeydelse på 10.798 kg EKM mælk i 2021, mens den i 2012 gav 8.968 kg mælk, se , Økonomien i landbrugets produktionsgrene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Forsat stort fald i produktionen af svin pga. færre slagtninger, Produktionen af svin faldt i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Dette skyldtes færre slagtninger, mens eksporten af levende svin steg. Slagtninger af svin faldt 16 pct. i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2023 se , Svinebestanden, viser et kraftigt fald i bestanden, hvilket betyder, at produktionen af svin fortsat falder yderligere. Dette har allerede medført at et større slagteri i Jylland lukker i løbet af sommeren. Alt i alt vil der blive slagtet færre slagtesvin i Danmark i 2023., Slagtninger af kvæg og fjerkræ steg, Slagtningerne af kvæg steg med 8,5 pct. i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Der blev slagtet 103.500 kreaturer i første kvartal 2023. Der blev slagtet 25 mio. fjerkræ, primært kyllinger, på slagterierne i første kvartal 2023, og det er 3,6 pct. flere end samme kvartal i 2022., Samlet set faldt den animalske produktion i første kvartal 2023 med 9,1 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens produktionen samlet set var 2,0 pct. lavere end i 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 1. kvt. 2022,  ,  , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 107,8, 107,9, 91,5, 99,9, 98,0, -9,1, Kvæg, 46, 88,8, 95,2, 95,1, 114,4, 101,6, 14,4, Svin, 308, 111,3, 108,8, 85,8, 91,3, 95,3, -14,4, Fjerkræ, 26, 104,9, …, …, …, 104,3, -0,6, Mælk, 2, 195, 106,2, 109,6, 100,6, 111,0, 107,1, 0,8, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023,  , Ændring, 1. kvt. 2022,  , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2023,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 109,3, 37,6, 37,8, 43,1, 118,5,  , 8,4, Slagtninger, 1, 95,4, 32,6, 32,9, 37,9, 103,5,  , 8,5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 5,0, 4,8, 5,2, 15,0,  , 8,2, Heraf kalve, 12,3, 4,5, 4,4, 4,7, 13,6,  , 10,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 28,2, 9,6, 9,6, 11,1, 30,3,  , 7,8,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 575,8, 2, 855,3, 2, 412,7, 2, 647,4, 7, 915,4,  , -7,7, Slagtninger, 1, 4, 989,4, 1, 642,1, 1, 259,5, 1, 273,9, 4, 175,5,  , -16,3, Eksport af levende svin , 3 386,4, 3, 1 213,3, 3, 1 153,2, 3, 1 373,4, 3, 3 739,9, 3,  , 4,3, Heraf smågrise, 3 456,2, 3, 1 195,6, 3, 1 131,0, 3, 1 344,7, 3, 3 67,3, 3,  , 6,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 550,2, 177,0, 137,8, 144,1, 458,8,  , -16,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 129,5, …, …, …, 24, 989,5,  , 3,6,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 421,0, 488,7, 448,8, 494,8, 1, 432,5,  , 0,8, Indvejet på mejerierne, 1, 401,5, 482,2, 442,3, 488,4, 1, 413,0,  , 0,8, Heraf konventionel, 1, 218,3, 420,4, 386,3, 427,9, 1, 234,7,  , 1,3, Heraf økologisk, 183,2, 61,8, 56,0, 60,5, 178,3,  , -2,7, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2023, 9. juni 2023 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46001

    NYT: Faldende tendens i antallet af svin

    7. februar 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,3 pct. lavere 1. januar 2019 end 1. oktober 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,6 mio. svin, hvilket er 190.000 færre end for et år siden. Der var 1.020.000 søer, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Smågrise udgjorde 5.905.000 stk. og slagtesvin 2.901.000 stk., hvilket er et fald på hhv. 0,9 og 3,4 pct. Udviklingen i svinebestanden skal ses i lyset af faldende afregningspriser og højere priser på foderkorn efter den dårlige høst i 2018., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2018, Der var 30 konkursramte svinebedrifter i 2018 mod 19 i 2017, dog er det ikke på samme niveau som i 2016, hvor der var 47 konkursramte svinebedrifter,, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:409, , Konkurser oktober 2018, . , 2017 var et økonomisk rekordår for svinebedrifterne, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var historisk højt, selvom der var stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifterne, se årspublikationen, Regnskabsstatistik for jordbrug, ., Driftsresultatet for 2018 tegner imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin faldt kraftigt i 2018. Samtidig har den dårlige høst medført stigende priser på korn, som udgør en væsentlig del af foderet i svineproduktionen. Det forventes derfor, at nogle producenter af slagtesvin vil indkøbe færre smågrise i 2019 for at tilpasse produktionen til mængden af deres høstede korn, så de ikke skal ud og købe dyrt korn., Forsat stor eksport af smågrise, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise til udlandet, og på trods af afrikansk svinepest i Europa er eksporten af levende svin steget i 2018. Det er næsten udelukkende smågrise på ca. 32 kg, der bliver eksporteret til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. I 2018 var eksporten på 14,7 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2017 blev eksporteret 14,4 mio. levende svin. Til sammenligning blev der slagtet 18,0 mio. svin i Danmark i 2018 og 17,5 mio. i 2017., Lidt færre søer, Der var et fald i alle kategorier af søer. Der var 190.000 gylte (søer som er drægtige første gang), 585.000 andre drægtige søer og 209.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i gennemsnit 12,3 pattegrise, dvs. 2.575.000 pattegrise i alt, hvilket er et fald på 0,8 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 223.000 stk., hvilket er et fald på 0,9 pct., Svinebestanden,  , 2018, 2019, Ændring, 1. januar 2018,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2019,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 12, 988, 12, 642, -190, -1,5, Avlsorner , 11, 10, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 034, 1, 046, 1, 043, 1, 037, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 192, 200, 193, 185, 190, -2, -1,0, Andre drægtige , 594, 592, 600, 597, 585, -9, -1,5, Diegivende , 211, 216, 213, 217, 209, -2, -0,9, Golde , 37, 38, 37, 38, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 7, 7, 7, 0, 0,0, Sopolte , 225, 226, 226, 210, 223, -2, -0,9, Pattegrise ved søerne , 2, 596, 2, 660, 2, 632, 2, 684, 2, 575, -21, -0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 957, 5, 809, 5, 976, 6, 088, 5, 905, -52, -0,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 002, 2, 976, 2, 983, 2, 951, 2, 901, -101, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 643, 12, 863, 12, 874, 12, 794, 12, 751, •, •, Svinebestanden 1. januar 2019, 7. februar 2019 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28331

    NYT: Betydeligt færre ammekøer det seneste årti

    26. juli 2021, Bestanden af ammekøer i Danmark er faldet 27 pct. på ti år og er nu på 82.000 stk. Ammekøer er typisk moderdyr i kødkvægproduktionen. I 2020 var der 6.658 bedrifter med ammekøer, mens der i 2010 var 8.412. (se , www.statistikbanken.dk/hdyr07, ). Lidt over 60 pct. af bedrifterne havde under ti ammekøer både i 2010 og 2020 og 23 pct. af ammekøerne. I samme periode er det totale antal kvæg faldet 8 pct., dog er antallet af malkekøer kun faldet 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, 1,5 mio. stk. kvæg, Den samlede kvægbestand var 1,5 mio. dyr 30. juni 2021, hvilket er et fald på 0,9 pct. siden samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Tyre og stude udgjorde 226.500 stk. og kvier 630.000 stk. Der var 647.000 køer, fordelt på 82.000 ammekøer og 565.000 malkekøer. For malkekøerne var det en nedgang i antallet på 0,4 pct. i forhold til sidste år. Både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer er i overtal i Jylland og blot 12 pct. findes øst for Lillebælt. , Sengestalde - mest anvendt, Sengestalde er den mest udbredte staldtype til kvæg. I 2020 var 60,7 pct. af kvæget i denne type stald, mens 32,2 pct. var i stalde med dybstrøelse, 5,1 pct. i bindestalde og andre staldtyper og blot 1,9 pct. var ikke på stald, se , Bag tallene, : , Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året, . I 2020 var næsten halvdelen af kvæget på græs en del af året, hvilket der kan læses mere om i artiklen., Malkekøerne gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med mælkeproduktion gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020 både for konventionelle og økologiske mælkebedrifter, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:260: , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, ), . I forhold til 2019 steg resultatet for de konventionelle, mens det faldt lidt for de økologiske bedrifter, hvilket primært kan henføres til mælkeprisen., Kvægbestanden,  , 2020, 2021, Ændring,  , 30. juni, 30. sept. ,  , 31. dec.,  , 31. marts, 30. juni,  , 30. juni 2020, - 30. juni 2021,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1516, 779, 1512, 196, 1499, 683, 1498, 160, 1503, 300, -13, 479, -0,9, Tyre og stude, 237, 988, 233, 028, 228, 593, 228, 978, 226, 546, -11, 442, -4,8, Under ½ år, 111, 406, 114, 256, 107, 935, 103, 823, 107, 073, -4, 333, -3,9, ½ år-<1 år, 82, 282, 78, 989, 85, 362, 86, 853, 78, 135, -4, 147, -5,0, 1-<2 år, 32, 415, 28, 398, 25, 221, 28, 021, 29, 621, -2, 794, -8,6, 2 år og over, 11, 885, 11, 385, 10, 075, 10, 281, 11, 717, -, 168, -1,4, Kvier, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 4, 119, 0,7, Under ½ år, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 3, 272, 2,0, ½ år-<1 år, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 5, 469, 3,4, 1-<2 år, 258, 102, 255, 618, 253, 860, 256, 020, 257, 162, -, 940, -0,4, 2 år og over, 44, 329, 43, 464, 41, 070, 38, 338, 40, 647, -3, 682, -8,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 183, 678, 176, 471, 177, 441, 179, 840, 180, 225, -3, 453, -1,9, 1-<2 år, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 160, 055, 159, 172, -1, 266, -0,8, 2 år og over, 23, 240, 22, 891, 22, 531, 19, 785, 21, 053, -2, 187, -9,4, Køer, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 642, 988, 646, 731, -6, 156, -0,9, Malkekøer, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 562, 712, 564, 730, -2, 377, -0,4, Ammekøer, 85, 780, 84, 356, 80, 473, 80, 276, 82, 001, -3, 779, -4,4, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2021,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 226, 546, 630, 023, 564, 730, 82, 001, 1, 503, 300, Region Hovedstaden, 5, 193, 11, 003, 8, 223, 3, 383, 27, 802, København og Nordsjælland, 2, 2, 713, 4, 846, 2, 256, 2, 903, 12, 718, Landsdel Bornholm, 2, 480, 6, 157, 5, 967, 480, 15, 084, Region Sjælland, 14, 645, 28, 849, 17, 303, 10, 288, 71, 085, Region Syddanmark, 83, 357, 254, 462, 235, 947, 23, 059, 596, 825, Landsdel Fyn, 14, 034, 37, 336, 29, 774, 5, 017, 86, 161, Landsdel Sydjylland, 69, 323, 217, 126, 206, 173, 18, 042, 510, 664, Region Midtjylland, 68, 905, 188, 452, 168, 900, 24, 908, 451, 165, Landsdel Østjylland, 20, 301, 49, 477, 37, 520, 10, 881, 118, 179, Landsdel Vestjylland, 48, 604, 138, 975, 131, 380, 14, 027, 332, 986, Region Nordjylland, 54, 446, 147, 257, 134, 357, 20, 363, 356, 423, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 30. juni 2021, 26. juli 2021 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32182

    NYT: Frugt, grønt og mælk dominerer økologisk salg

    7. maj 2018, Detailsalget af økologiske varer udgjorde 11,3 mia. kr. i 2017 mod 8,7 mia. kr. i 2016 og markerer endnu et år med markant stigning. En del af stigningen skyldes, at undersøgelsen fra i år er udvidet med salg af fødevarer fra virksomheder, som udelukkende har online-salg. Hvis man sammenligner med det samlede forbrug, ser man, at nogle varegrupper fylder mere i det økologiske salg. Frugt og grønt samt mælk, ost og æg udgør således 60 pct. af det økologiske salg - dobbelt så meget som de samme varer udgør i de nyeste tal for det samlede forbrug., Mindre kød i den økologiske indkøbskurv, Frugt og grønt udgør 33 pct. af detailsalget af økologiske varer mod 18 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Mælk, ost og æg udgør 27 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede forbrug. , Til gengæld udgør kød og fisk kun 9 pct. af det økologiske salg mod hele 24 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Analysen , Profil af den økologiske forbruger, viser endvidere, at kød og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande., Vin, spiritus og øl er en lille varegruppe i økologien, Drikkevarer udgør 6 pct. af det økologiske salg mod 15 pct. af det samlede forbrug. Heraf udgør vin, spiritus, øl o.l. 3 pct. af det økologiske salg mod 11 af det samlede forbrug. Andelen af vin, spiritus og øl af det økologiske salg, er dog stigende og udgjorde fx 1,5 pct. i 2010. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 13,3 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2017 mod 10,5 pct. året før. Også her skyldes en del af stigningen undersøgelsens udvidelse med online-handel. , Frugt og grønt er blevet den største varegruppe, Salget af frugt og grønt steg fra 2,5 mia. kr. i 2016 til 3,7 mia. kr. i 2017. Frugt og grønt har dermed overhalet mælk, ost, og æg som udgør 3,0 mia. kr. i 2017. , Det økologiske areal, med, gartneriafgrøder steg fra 2.500 hektar i 2012 til 4.400 hektar i 2017 og udgør nu 2,6 pct. af det økologiske areal mod 1,5 pct. i 2012., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2015, 2016, 1,  , 2017, 1,  , 2015, 2016, 1,  , 2017, 1,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , 296, 346, 334, 900,  , 392, 648,  , 7, 565, 545, 8, 671, 846,  , 11, 325, 123, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 35, 004, 38, 660,  , 43, 435,  , 888, 634, 1, 003, 584,  , 1, 179, 240, Kød, pålæg, indmad , 5, 960, 6, 808,  , 7, 704,  , 615, 882, 655, 153,  , 932, 345, Fisk, skaldyr, 109, 168,  , 397,  , 29, 154, 42, 379,  , 88, 863, Mælk, ost, æg, 2, 156, 406, 162, 987,  , 171, 690,  , 2, 398, 285, 2, 574, 870,  , 3, 008, 446, Fedtstoffer, madolier, 3, 4, 986, 5, 184,  , 5, 267,  , 388, 117, 366, 168,  , 456, 302, Frugt , 26, 284, 33, 167,  , 41, 484,  , 822, 749, 1, 018, 700,  , 1, 336, 540, Grøntsager , 44, 285, 58, 212,  , 84, 795,  , 1, 168, 055, 1, 503, 106,  , 2, 351, 639, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 5, 447, 6, 152,  , 6, 425,  , 300, 916, 338, 461,  , 397, 526, Krydderier, suppeterninger o.l. , 3, 602, 4, 740,  , 6, 368,  , 290, 660, 366, 633,  , 538, 248, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 884, 2, 246,  , 2, 579,  , 270, 488, 301, 830,  , 373, 042, Juice, frugtsaft o.l., 8, 355, 10, 209,  , 13, 793,  , 197, 362, 222, 294,  , 293, 065, Vin, spiritus, øl o.l., 4, 024, 6, 367,  , 8, 712,  , 195, 243, 278, 667,  , 369, 865, Anm. Omsætning er inkl. moms. , 1, En del af stigningen i 2017 skyldes, at undersøgelsen er udvidet med salg af fødevarer fra online-virksomheder., 2, Plantemælk indgår under mælk, ost, æg. , 3, Smør indgår under fedtstoffer, madolier, . , Se specifikation af varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2017, 7. maj 2018 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26806

    NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

    25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden,  , 2017, 2018, Ændring,  , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27185

    NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

    8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018,  , Bedrifter,  , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos,  ,  , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation