Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1071 - 1080 af 1680

      NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

      17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25269

      NYT: Fortsat stort overskud på betalingsbalancen

      10. november 2014, I september var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 15,1 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. højere end samme måned sidste år. I forhold til september sidste år er overskuddet , p, å varehandlen faldet 0,6 mia. kr., mens overskuddet på tjenestehandlen er steget 0,6 mia. kr. Overskuddet på , indkomst, er faldet 0,3 mia. kr., mens underskuddet på , løbende overførsler, er faldet 0,7 mia. kr. I forhold til august faldt overskuddet på de , løbende poster, med 0,9 mia. kr., Tjenester og overførsler bag stigning i overskuddet i tredje kvartal, Det seneste kvartal steg overskuddet på de løbende poster med 2,4 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldes stigning i overskuddet på , tjenester, på 2,1 mia. kr., endvidere er underskuddet på , overførsler, faldet med 2,3 mia. kr. Overskuddet på , varer, faldt 2,0 mia. kr., mens overskuddet på , indkomst, var uændret., Fald i overskuddet for de første ni måneder af året, Overskuddet for de første ni måneder af året var på 89,4 mia. kr., hvilket er 5,6 mia. kr. lavere end i samme periode sidste år. Denne udvikling kan især tilskrives et fald i overskuddet på , varer, på 5,8 mia. kr. samt på , indkomst, på 3,0 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, med 1,7 mia. kr., mens underskuddet på, overførsler, faldt 1,6 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-august 2014 opjusteret med 2,3 mia. kr., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter),  , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv.,  , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7),  , mia. kr., 2012, 66,6 , 33,4 , 100,0 , 42,9 , -37,9 , 105,0 , 0,5, 2013, 66,7 , 41,6 , 108,3 , 67,5 , -39,8 , 136,0 , 0,1, Seneste 3 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Juli 2013 - sept. 2013 , 18,4 , 12,7 , 31,1 , 18,5 , -9,3 , 40,3 , 0,2, Juli 2014 - sept. 2014 , 16,4 , 14,8 , 31,2 , 18,5 , -7,0 , 42,7 , 0,1, Seneste 9 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jan. 2013 - sept. 2013 , 48,6 , 29,7 , 78,3 , 48,6 , -32,0 , 95,0 , 0,5, Jan. 2014 - sept. 2014 , 42,8 , 31,4 , 74,2 , 45,6 , -30,4 , 89,4 , 0,4, Seneste 12 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Okt. 2012 - sept. 2013 , 61,4 , 38,4 , 99,8 , 61,9 , -40,9 , 120,7 , 0,6, Okt. 2013 - sept. 2014 , 60,9 , 43,2 , 104,2 , 64,5 , -38,2 , 130,4 , 0,0, September 2012 , 5,0 , 3,4 , 8,4 , 3,5 , -2,5 , 9,4 , 0,0, Oktober , 7,1 , 3,1 , 10,2 , 4,0 , -3,0 , 11,3 , 0,0, November , 7,2 , 2,2 , 9,4 , 4,2 , -3,0 , 10,6 , 0,0, December , -1,5 , 3,3 , 1,8 , 5,1 , -2,9 , 4,0 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,3 , 6,3 , 6,1 , -4,6 , 7,8 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,6 , 6,5 , 5,5 , -4,2 , 7,8 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,5 , 7,1 , -0,8 , -4,4 , 1,8 , 0,1, April , 4,6 , 3,4 , 8,0 , 4,7 , -3,3 , 9,4 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,1 , 9,9 , 7,4 , -3,3 , 13,9 , 0,1, Juni , 5,1 , 4,3 , 9,4 , 7,3 , -2,9 , 13,9 , 0,1, Juli , 6,3 , 2,6 , 8,9 , 6,3 , -3,4 , 11,9 , 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,5 , 5,4 , -3,2 , 13,7 , 0,1, September , 6,5 , 4,2 , 10,7 , 6,7 , -2,8 , 14,7 , 0,1, Oktober , 10,7 , 4,9 , 15,6 , 6,5 , -2,9 , 19,2 , 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,4 , 5,8 , -3,0 , 12,2 , 0,1, December , 1,5 , 3,6 , 5,0 , 6,6 , -2,0 , 9,7 , -0,5, Januar 2014 , 2,9 , 3,7 , 6,5 , 6,2 , -4,8 , 7,9 , 0,0, Februar , 4,5 , 1,7 , 6,2 , 6,7 , -4,6 , 8,3 , 0,1, Marts , 5,4 , 2,7 , 8,1 , -3,9 , -4,3 , -0,1 , 0,0, April , 3,5 , 3,2 , 6,7 , 4,1 , -3,3 , 7,6 , 0,0, Maj , 6,4 , 2,9 , 9,4 , 7,0 , -3,4 , 13,0 , 0,0, Juni , 3,8 , 2,4 , 6,1 , 6,9 , -3,1 , 10,0 , 0,0, Juli , 4,5 , 3,2 , 7,7 , 6,6 , -2,6 , 11,7 , 0,0, August , 5,9 , 6,8 , 12,7 , 5,5 , -2,3 , 16,0 , 0,0, September , 5,9 , 4,8 , 10,8 , 6,4 , -2,1 , 15,1 , 0,0, 1, Omfatter løn, renter og udbytter samt importskatter og subsidier. , 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet september 2014, 10. november 2014 - Nr. 572, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2014, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18352

      NYT: Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

      20. maj 2020, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer. Skrabeæg udgør 45 pct. af ægproduktionen, mens 30 pct. er økologiske æg, 17 pct. buræg og blot 8 pct. er fra fritgående høns., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Stort set uændret animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 0,3 pct. i første kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019.  Det skyldes, at der blev slagtet færre kreaturer i Danmark., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 1. kvt. 2019,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2020,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,3, 109,0, 100,1, 102,0, 103,0, -0,3, Kvæg, 46, 108,5, 101,8, 94,5, 104,3, 100,2, -7,6, Svin, 308, 99,7, 110,2, 99,6, 97,3, 102,3, 2,7, Fjerkræ, 26, 109,1, …, …, …, 113,6, 4,2, Mælk, 2, 195, 106,3, 108,8, 102,7, 109,6, 107,0, 0,7, Æg, 10, 115,5, …, …, …, 117,3, 1,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger af kreatur og svin, men flere slagtninger af fjerkræ, I første kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 4,2 pct. og slagtningerne af svin faldt 0,6 pct., mens slagtningerne af fjerkræ steg 3,2 pct. i forhold til første kvartal 2019.  Eksporten af levende kvæg steg med 8,9 pct. og levende svin med 1,1 pct.. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Den totale produktion af mælk steg 0,7 pct., mens den økologiske mælk steg med 1,7 pct. i forhold til 1. kvartal sidste år., Animalsk produktion,  , 2019, 2020,  , Ændring, 1. kvt. 2019,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2020,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 130,0, 45,1, 37,4, 42,0, 124,5,  , -4,2, Slagtninger, 1, 117,3, 39,7, 33,1, 37,9, 110,7,  , -5,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,7, 5,5, 4,3, 4,1, 13,9,  , 8,9, Heraf kalve, 10,9, 5,3, 3,9, 3,8, 12,9,  , 18,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,4, 11,6, 9,8, 11,0, 32,5,  , -5,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 146,6, 2, 889,4, 2, 593,0, 2, 614,2, 8, 096,6,  , -0,6, Slagtninger, 1, 4, 418,5, 1, 534,1, 1, 426,5, 1, 367,1, 4, 327,8,  , -2,1, Eksport af levende svin , 3, 728,1, 1, 355,3, 1, 166,4, 1, 247,1, 3, 768,8,  , 1,1, Heraf smågrise, 3, 669,0, 1, 329,8, 1, 138,2, 1, 216,6, 3, 684,6,  , 0,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 481,8, 177,7, 160,3, 156,1, 494,1,  , 2,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 900,3, …, …, …, 26, 717,0,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 422,6, 485,2, 458,0, 488,7, 1, 432,1,  , 0,7, Heraf økologisk, 181,0, 62,9, 58,7, 62,4, 184,0,  , 1,7, ÆgSamlet produktion3, 20,3, …, …, …, 20,6,  , 1,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,1,  , 3,5, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5,  , -5,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 8,3,  , 3,2, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 5,6,  , 0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30133

      NYT: Fortsat færre kvæg i Danmark

      26. januar 2022, Bestanden af kvæg i Danmark er nu under 1,5 mio. stk. Det seneste år er bestanden faldet 1,3 pct. til 1.479.779 stk., og på 20 år er den faldet 20 pct. På 50 år er den faldet 45 pct., 7. januar 1971 året før Danmark stemte sig ind i EF, var bestanden på 2.678.000 stk. Hundyr, i form af køer og kvier, udgør ca. 85 pct. af bestanden, da langt det meste af kvæget bruges til produktion af mælk. De fleste kvier bliver til malkekøer, mens lidt over halvdelen af tyrene bliver slagtet, inden de er et år gamle. Derudover er der en lille eksport af kvæg til avl, tyrekalve til opfedning samt slagtedyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, (data fra 2008) og , www.statistikbanken.dk/kvaeg4, (data før 2008), Færre køer, tyre og stude samt lidt flere kvier, Reduktionen i bestanden på 1,3 pct. skyldes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Der var 559.270 malkekøer, hvilket svarede til en reduktion på 1,1 pct. i forhold til sidste år, mens antallet af ammekøer faldt med 6,1 pct. til 75.604 stk. Tyre og stude udgjorde 218.145 stk., hvilket var 4,6 pct. færre end året før, og kvier udgjorde 626.760 stk., hvilket var en stigning på 0,2 pct. Ser man på den geografiske fordeling af kvægbestanden er både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer i overtal i Jylland, og blot 12 pct. af den samlede kvægbestand findes øst for Lillebælt. , Økonomien i mælkeproduktion er bedre end i kødproduktion, Økonomien i mælkeproduktion er i gennemsnit en bedre forretning end kødproduktion for landmændene. De seneste økonomiske tal for 2020 viser, at produktionen af slagtekalve efter ammekøer (kødkvæg) er ringere end for malkekøer målt på lønningsevne pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, . Her kan også læses, at økonomien i den økologiske mælkeproduktion i 2020 var bedre end i den konventionnelle, mens det var omvendt i perioden 2017-2019. , Kvægbestanden,  , 2020, 2021, Ændring,  , 31. dec., 31. marts. ,  , 30. juni,  , 30. sept., 31. dec.,  , 31. dec. 2020, - 31. dec. 2021,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 499, 683, 1, 498, 160, 1, 503, 300, 1, 501, 150, 1, 479, 779, -19, 904, -1,3, Tyre og stude, 228, 593, 228, 978, 226, 546, 222, 939, 218, 145, -10, 448, -4,6, Under ½ år, 107, 935, 103, 823, 107, 073, 108, 415, 103, 595, -4, 340, -4,0, ½ år-<1 år, 85, 362, 86, 853, 78, 135, 75, 962, 80, 144, -5, 218, -6,1, 1-<2 år, 25, 221, 28, 021, 29, 621, 26, 902, 24, 127, -1, 094, -4,3, 2 år og over, 10, 075, 10, 281, 11, 717, 11, 660, 10, 279, 204, 2,0, Kvier, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 633, 555, 626, 760, 1, 370, 0,2, Under ½ år, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 172, 210, 171, 629, -, 605, -0,4, ½ år-<1 år, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 160, 243, 160, 264, 2, 038, 1,3, 1-<2 år, 253, 860, 256, 020, 257, 162, 259, 468, 255, 978, 2, 118, 0,8, 2 år og over, 41, 070, 38, 338, 40, 647, 41, 634, 38, 889, -2, 181, -5,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 441, 179, 840, 180, 225, 177, 031, 175, 099, -2, 342, -1,3, 1-<2 år, 154, 910, 160, 055, 159, 172, 155, 123, 154, 222, -, 688, -0,4, 2 år og over, 22, 531, 19, 785, 21, 053, 21, 908, 20, 877, -1, 654, -7,3, Køer, 645, 700, 642, 988, 646, 731, 644, 656, 634, 874, -10, 826, -1,7, Malkekøer, 565, 227, 562, 712, 564, 730, 563, 527, 559, 270, -5, 957, -1,1, Ammekøer, 80, 473, 80, 276, 82, 001, 81, 129, 75, 604, -4, 869, -6,1, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2021,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 218, 145, 626, 760, 559, 270, 75, 604, 1, 479, 779, Region Hovedstaden, 4, 992, 10, 935, 8, 142, 3, 268, 27, 337, København og Nordsjælland, 2, 2, 554, 4, 621, 2, 223, 2, 814, 12, 212, Landsdel Bornholm, 2, 438, 6, 314, 5, 919, 454, 15, 125, Region Sjælland, 13, 484, 27, 931, 16, 582, 9, 739, 67, 736, Region Syddanmark, 81, 830, 252, 836, 233, 012, 21, 214, 588, 892, Landsdel Fyn, 13, 607, 37, 308, 29, 375, 4, 634, 84, 924, Landsdel Sydjylland, 68, 223, 215, 528, 203, 637, 16, 580, 503, 968, Region Midtjylland, 65, 511, 189, 261, 167, 960, 22, 660, 445, 392, Landsdel Østjylland, 19, 404, 48, 682, 37, 367, 10, 022, 115, 475, Landsdel Vestjylland, 46, 107, 140, 579, 130, 593, 12, 638, 329, 917, Region Nordjylland, 52, 328, 145, 797, 133, 574, 18, 723, 350, 422, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2021, 26. januar 2022 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33198

      NYT: Stabil produktion af mælk i Danmark

      14. september 2022, Ændret 14. september 2022 kl. 16:38, Der er desværre fejl i data i figuren og tekst vedr. 2012 - 2015 data for mængden af indvejet mælk. I første udgave indgik den indvejede økologiske mælk dobbelt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Produktionen af mælk i Danmark har været rimelig stabil gennem de seneste år. I andet kvartal 2022 var den samlede indvejede mælk på mejerierne med 1.437 mio. kg stort set uændret i forhold til samme kvartal de seneste fire år. For ti år siden blev der indvejet 1., 277, mio. kg. mælk svarende til , 12,6, pct. mindre end i dag. Heraf var de 125 mio. kg økologisk (, 9,8, pct.). I andet kvartal 2022 blev der indvejet 187 mio. kg økologiske mælk, hvilket er 13,0 pct. af den indvejede mælk på mejerierne., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ani71, Færre bedrifter med kvæg, men uændret antal malkekøer i Danmark, Bestanden af malkekøer er stort set uændret med omkring 565.000 køer de seneste 10 år. Til gengæld er antallet af bedrifter med malkekøer faldet 38 pct. til 2.513 bedrifter, hvor der i gennemsnit pr. bedrift er 156 malkekøer. Stigningen i mælkeproduktionen skyldes derfor udelukkende, at de enkelte køer producerer mere mælk, se , www.statistikbanken.dk/hdyr1, ., Færre slagtninger af kvæg, svin og fjerkræ, Slagtningerne af kvæg og fjerkræ faldt i andet kvartal 2022 i forhold til andet kvartal 2021. Eksporten af levende kvæg til slagtning steg med 20 pct. svarende til godt 2.000 stk. Slagtninger og eksporten af svin faldt. Hele den animalske produktion er påvirket af de høje priser på foder både herhjemme og i Europa, hvilket gav sig udslag i et betydeligt fald i den danske svinebestand, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 2. kvt. 2021,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2022,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,6, 92,9, 107,0, 100,9, 101,4, -3,1, Kvæg, 46, 104,0, 95,0, 101,3, 111,4, 102,6, -1,3, Svin, 308, 101,1, 84,6, 105,4, 95,0, 95,0, -6,0, Fjerkræ, 26, 100,9, …, …, …, 110,4, 9,3, Mælk, 2, 195, 109,3, 106,7, 111,4, 108,6, 108,9, -0,4, Æg, 10, 134,3, …, …, …, 124,3, -7,4, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2021, 2022,  , Ændring, 2. kvt. 2021,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2022,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 120,4, 37,1, 39,8, 45,0, 121,9,  , 1,3, Slagtninger, 1, 109,7, 33,1, 36,0, 40,0, 109,1,  , -0,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,7, 3,9, 3,9, 5,1, 12,8,  , 20,3, Heraf kalve, 9,7, 3,4, 3,4, 4,7, 11,5,  , 18,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 32,2, 9,7, 10,4, 11,7, 31,8,  , -1,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 873,9, 2, 318,9, 2, 739,7, 2, 608,7, 7, 667,4,  , -2,6, Slagtninger, 1, 4, 285,3, 1, 251,5, 1, 596,3, 1, 378,0, 4, 225,8,  , -1,4, Eksport af levende svin , 3, 588,6, 1 067,5, 4, 1 143,4, 4, 1 230,7, 4, 3 441,6, 4,  , -4,1, Heraf smågrise, 3, 507,1, 1 035,4, 4, 1 109,1, 4, 1 193,8, 4, 3 338,4, 4,  , -4,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 489,6, 137,1, 172,9, 154,1, 464,1,  , -5,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 190,9, …, …, …, 24, 030,1,  , -4,6,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 461,9, 475,6, 496,4, 484,3, 1, 456,5,  , -0,4, Indvejet på mejerierne, 1, 442,4, 469,2, 489,9, 477,9, 1, 437,0,  , -0,4, Heraf konventionel, 1, 250,1, 407,5, 425,8, 417,2, 1, 250,5,  , 0,0, Heraf økologisk, 192,3, 61,7, 64,1, 60,7, 186,5,  , -, 3,0, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 23,6, …, …, …, 21,8,  , -7,4, Buræg, 2,8, …, …, …, 2,1,  , -24,8, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,2,  , 42,5, Skrabeæg, 10,5, …, …, …, 9,0,  , -13,8, Økologiske æg, 6,4, …, …, …, 6,4,  , 0,4, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 12,0 mio. kg. årligt, hvoraf det fleste foregår i hobby- og racehønsehold. , 4, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2022, 14. september 2022 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40682

      NYT: Uændret svinebestand på 12,7 mio. svin

      7. februar 2020, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,7 mio. svin 1. januar 2020, hvilket er samme niveau som sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin. Der var 1.028.000 søer, hvilket er 0,8 pct. flere end sidste år. Heraf var 209.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.609.000 pattegrise i alt. Der var 5.862.000 smågrise og 2.997.000 slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Gode svinepriser har indtil nu ikke medført kraftig stigning i svinebestanden, Der er lige nu god økonomi i svineproduktionen pga. kraftig stigende priser på svin siden foråret 2019 overvejende pga. svinesygdommen afrikansk svinepest i bl.a. Kina (se , Økonomien i landbrugets landbrugsgrene 2018, ). Det ses imidlertid endnu ikke på svinebestanden i Danmark. I forhold til tællingen 1. januar 2019 er der dog lidt flere drægtige søer og gylte samt en stigning i antal pattegrise pr. diegivende so. Det tyder på flere smågrise senere på året og muligvis også flere slagtesvin, såfremt de flere smågrise ikke bliver eksporteret til opfedning i udlandet. , Seneste svinetælling i Tyskland viser 2 pct. færre svin, Tyskland er den største importør af dansk svinekød og levende svin (se , www.statistikbanken.dk/kn8mest, ), , og bestanden af svin i Tyskland var i november 2019 på 26 mio., hvilket er 2 pct. færre i forhold til året før.  , I EU er det Spanien, som har flest svin i december 2018 (31 mio.) efterfulgt af Tyskland (26 mio.), Frankrig (14 mio.), herefter Danmark (13 mio.) tæt fuldt af , Nederlandene (12 mio.) og Polen (11 mio.) (Se tal for alle EU-lande på , Eurostat pigs, ), . , Igen rekordstor eksport af smågrise, men færre slagtninger i 2019, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise på ca. 32 kg primært til Tyskland og Polen, som modtager langt de fleste af grisene til opfedning. I 2019 var eksporten på 15,2 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2018 blev eksporteret 14,7 mio. levende svin, hvoraf 98 pct. var smågrise. Den højere eksport af svin har medført, at der er et fald i antal slagtede svin, hvor der blev slagtet 16,7 mio. svin i Danmark i 2019 mod 18,0 mio. i 2018 (se , www.statistikbanken.dk/ani51, )., Svinebestanden,  , 2019, 2020, Ændring, 1. januar 2019,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2020,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 642, 12, 175, 12, 551, 12, 585, 12, 728, 86, 0,7, Avlsorner , 11, 10, 11, 10, 10, -1, -9,1, Søer i alt: , 1, 020, 997, 1, 013, 1, 004, 1, 028, 8, 0,8, Gylte , 190, 189, 189, 183, 193, 3, 1,6, Andre drægtige , 585, 566, 579, 578, 592, 7, 1,2, Diegivende , 209, 207, 210, 209, 209, 0, 0,0, Golde , 36, 35, 35, 34, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 223, 218, 214, 212, 216, -7, -3,1, Pattegrise ved søerne , 2, 575, 2, 544, 2, 617, 2, 590, 2, 609, 34, 1,3, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 905, 5, 676, 5, 895, 5, 860, 5, 862, -43, -0,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 901, 2, 724, 2, 795, 2, 903, 2, 997, 96, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. januar 2020, 7. februar 2020 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30377

      NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

      29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24603

      NYT: Historisk tilbagegang for buræg

      29. november 2017, På bare et år er produktionen af buræg faldet 30 pct., så den nu udgør en mindre andel end både skrabeæg og økologiske æg. For et halvt år siden udgjorde buræg den største andel. Ændringen skyldes især, at flere detailkæder ikke ønsker buræg på hylderne, og en del burægproducenterne derfor har omlagt deres produktion. Produktionen af de forskellige typer af æg var hhv. 35 pct. for skrabeæg, 29 pct. for økologiske æg, 26 pct. for buræg og 10 pct. for æg fra fritgående høns i tredje kvartal 2017., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 1,1 pct. i tredje kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes udelukkende, at produktionen af svin faldt, mens der var en stigning for de andre animalske salgsprodukter. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 3. kvt. 2016,  ,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2017,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 107,4, 100,7, 101,7, 113,7, 106,2, -1,1, Kvæg, 42, 102,8, 89,4, 113,1, 111,2, 104,5, 1,7, Svin, 340, 104,5, 91,5, 93,5, 115,7, 100,2, -4,1, Fjerkræ, 25, 113,7, …, …, …, 114,2, 0,5, Mælk, 2, 213, 112,0, 119,0, 113,4, 110,9, 114,4, 2,2, Æg, 11, 114,8, …, …, …, 121,3, 5,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion,  , 2016, 2017,  , Ændring, 3. kvt. 2016,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2017,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,7, 32,6, 47,5, 44,5, 124,6,  , -7,5, Slagtninger, 1, 124,2, 30,2, 44,0, 41,8, 115,9,  , -6,7, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,5, 2,4, 3,5, 2,8, 8,7,  , -17,0, Heraf kalve, 9,0, 2,2, 3,4, 2,5, 8,1,  , -9,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 8,6, 12,4, 11,9, 32,9,  , -5,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 965,4, 2, 527,5, 2, 406,4, 2, 783,9, 7, 717,9,  , -3,1, Slagtninger, 1, 4, 722,9, 1, 369,3, 1, 197,4, 1, 752,3, 4, 319,0,  , -8,6, Eksport af levende svin , 3, 242,5, 1, 158,3, 1, 209,0, 1, 031,6, 3, 398,8,  , 4,8, Heraf smågrise, 3, 182,7, 1, 137,7, 1, 189,4, 1, 010,5, 3, 337,6,  , 4,9,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 494,4, 144,1, 140,6, 182,4, 467,1,  , -5,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 100,5, …, …, …, 25, 806,3,  , -1,1,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 372,0, 485,8, 463,0, 452,9, 1, 401,6,  , 2,2, Heraf økologisk, 128,4, 45,1, 43,5, 42,8, 131,4,  , 2,3, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 18,1, …, …, …, 19,1,  , 5,6, Buræg, 6,4, …, …, …, 4,5,  , -29,8, Æg fra fritgående høns, 1,0, …, …, …, 1,7,  , 72,8, Skrabeæg, 4,5, …, …, …, 6,0,  , 31,3, Økologiske æg, 4,2, …, …, …, 5,0,  , 18,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 461, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24602

      NYT: Skovarealet er næsten fordoblet på hundrede år

      24. november 2017, Skoven sætter sit præg på det danske landskab. Vi har i Danmark 625.000 ha med skov, og det svarer til 14,6 pct. af vores areal. Gennem årene er det danske skovareal vokset. Den første skovtælling efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 fandt sted i 1923, og her blev Danmarks areal med skov af Det Statistiske Departement opgjort til 322.000 ha eller 7,5 pct. af hele landets areal. Over ca. 100 år er det danske skovareal altså næsten blevet fordoblet. En del af arealet er sandsynligvis omlagt fra landbrugsjord, hvilket man kan læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:302, , som belyser udviklingen i både landbrug og skov over de seneste ca. 100 år., Hugsten i 2016 er faldet, Det danske skovareal er grundlaget for hugsten af træ. I 2016 producerede de danske skovejere i alt 3,6 mio. m, 3, træ. Det er et fald på 9 pct. i forhold til 2015. Erfaringsmæssigt kan hugsten af træ svinge betragteligt fra år til år. I år med kraftige storme og orkaner vil hugsten være større på grund af mange væltede træer, som skovejerne efterfølgende samler med henblik på salg. I 2016 blev Danmark forskånet for kraftige storme, hvorimod vi i november 2015 blev ramt af stormen Gorm. Det kan være en del af forklaringen på den lavere hugst i 2016 sammenlignet med året før. , Gavn- og energitræ, Broderparten af hugsten går til energiformål og til brænde, nemlig 58 pct. Energitræ bliver brugt af kraftvarmeværker til produktion af energi. Den øvrige del af hugsten er gavntræ, dvs. den finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir., Hugsten finder hovedsageligt sted i Jylland, 70 pct. af det danske skovareal findes i Jylland, og det er derfor også at forvente, at de jyske skovejere står for størsteparten af produktionen af træ, nemlig 69 pct. i 2016. Hugsten pr. hektar skov er således ikke mindre på Øerne end i Jylland. Derimod er der regional forskel, når det gælder sammensætningen af hugsten. På Øerne produceres der omtrent lige meget gavntræ og træ til energi og brænde, hvorimod den jyske træproduktion består af 61 pct. træ til energi og brænde og kun 39 pct. gavntræ. En anden forskel er, at jyske skovejere mestendels producerer nåletræ, nemlig 82 pct. af hugsten. På Øerne er hugsten sammensat mere ligeligt, nemlig 56 pct. nåletræ og 44 pct. træ fra bøg, eg og andre løvtræer., Skovbrugets bidrag til samfundsøkonomien, 5.700 personer tjener til det daglige brød ved arbejde i skoven, og heraf er 3.700 lønmodtagere. Det svarer til 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Andelen har været ret konstant i ca. 40 år, som er den periode, hvor Danmarks Statistik har sammenlignelige tal, se , www.statistikbanken.dk/NABB, . Skovbrugets andel af bruttofaktorindkomsten er 2 mia. kr. i 2016 - kun 0,1 pct. af Danmarks samlede bruttofaktorindkomst, se , www.statistikbanken.dk/NABP69, ., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2015, 2016,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 236, 2, 679, 3, 915, 1, 098, 2, 459, 3, 557, Gavntræ, 613, 1, 024, 1, 637, 547, 949, 1, 496, Energitræ, 452, 1, 446, 1, 898, 435, 1, 328, 1, 763, Brænde, 171, 209, 380, 116, 182, 298, Løvtræ i alt, 627, 383, 1, 010, 483, 445, 929, Gavntræ i alt, 209, 56, 264, 164, 61, 225, Finér- og savværkskævler, 144, 38, 183, 101, 41, 141, Industritræ, 53, 11, 64, 51, 16, 67, Andet gavntræ, 12, 6, 18, 13, 4, 17, Brænde, 162, 107, 269, 112, 136, 248, Energitræ , 256, 220, 477, 207, 249, 456, Nåletræ i alt, 609, 2, 296, 2, 905, 615, 2, 014, 2, 629, Gavntræ i alt , 404, 969, 1, 373, 383, 888, 1, 271, Uafkortet tømmer, 22, 111, 132, 26, 92, 118, Korttømmer, 209, 530, 739, 218, 592, 811, Industritræ, 164, 285, 449, 134, 180, 314, Andet gavntræ, 9, 44, 53, 5, 24, 29, Brænde , 10, 101, 111, 4, 46, 50, Energitræ , 196, 1, 226, 1, 421, 228, 1, 079, 1, 307,  , 1.000 ha, Skovareal, 185, 440, 625, …, …, …, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2016, 24. november 2017 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2018, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25809

      NYT: Rekordhøj produktion af økologisk mælk

      12. juni 2018, Ændret 20. juni 2018 kl. 11:55, Der er konstateret fejl i tallene for fjerkræ i 1. kvt. 2017. Antallet er ændret fra 37 mio. stk. til 26. mio. stk. Alle ændrede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den økologiske mælkeproduktion satte med 163,7 mio. kg mælk i første kvartal 2018 rekord. Også andelen af mælk, der var økologisk, satte rekord i første kvartal 2018. Den økologiske mælk udgjorde 12,0 pct. af den indvejede mælk på mejerierne. I første kvartal 2017 var den økologiske andel til sammenligning 9,9 pct. Mængden af økologisk mælk er steget kraftigt, da flere mælkeproducenter har omlagt til økologi. Den samlede mælkeproduktion i første kvartal 2018 var 1.379 mio. kg mælk, hvilket er en stigning på 21 mio. kg mælk i forhold til 1. kvartal 2017., Trefjerdedele af mælken bliver til smør og ost, Der var i alt 570.000 malkekøer i 2017 , (se , www.statistikbanken.dk/Ani7, ) fordelt , på 3.000 , bedrifter, . , En malkeko giver i gennemsnit 10.000 kg mælk om året, ., Mælken sælger landmanden til mejerierne, og i 2017 fik han i gennemsnit 2,95 kr. pr. kg mælk. På mejerierne anvendes langt den største del af mælken til produktion af ost og smør (78 pct.) og kun en meget lille del til drikkemælk (5 pct.), . , I 2017 blev der produceret 449,9 mio. kg ost, hvoraf de 6,4 mio. kg var økologisk. Mens der var en produktion af 57,0 mio. kg smør, hvoraf de 8,1 mio. kg var økologisk. Økologisk mælk, ost, æg udgør den største varegruppe, se , Detailomsætningen af økologiske varer 2017, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 1. kvt. 2017,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 101,6, 105,8, 96,0, 103,5, 101,7, 0,1, Kvæg, 46, 98,6, 107,8, 89,7, 100,0, 99,2, 0,6, Svin, 308, 99,3, 105,5, 96,1, 102,7, 101,4, 2,2, Fjerkræ, 26, 100,6, …, …, …, 98,9, -1,7, Mælk, 2, 195, 101,5, 105,9, 97,5, 105,8, 103,0, 1,6, Æg, 10, 107,0, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion uændret, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 0,1 pct. i første kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af kvæg, svin og mælk steg. , Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 1. kvt. 2017,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 123,5, 45,0, 38,0, 41,5, 124,5,  , 0,8, Slagtninger, 1, 115,0, 42,2, 35,4, 38,6, 116,1,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,5, 2,8, 2,6, 3,0, 8,4,  , -0,9, Heraf kalve, 8,1, 2,7, 2,3, 2,9, 8,0,  , -1,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,4, 12,1, 10,1, 11,1, 32,6,  , -2,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 911,6, 2, 753,9, 2, 548,2, 2, 812,9, 8, 115,0,  , 2,6, Slagtninger, 1, 4, 518,2, 1, 578,6, 1, 433,5, 1, 511,1, 4, 523,2,  , 0,1, Eksport af levende svin , 3, 393,4, 1, 175,3, 1, 114,7, 1, 301,8, 3, 591,8,  , 5,8, Heraf smågrise, 3, 339,3, 1, 157,1, 1, 096,7, 1, 274,9, 3, 528,6,  , 5,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 481,9, 170,8, 154,2, 167,0, 492,1,  , 2,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 961,2, …, …, …, 25, 420,0,  , -2,1,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 358,3, 472,2, 435,2, 471,9, 1, 379,2,  , 1,5, Heraf økologisk, 132,7, 55,3, 53,5, 55,0, 163,7,  , 23,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25534
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation