Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1051 - 1060 af 1680

NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014, , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015, , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18835

NYT: 4.500 vognlæs smågrise eksporteres hvert kvartal

24. februar 2016, Ændret 03. marts 2016 kl. 13:44, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Antallet for slagtede svin var angivet til 5,3 mio. svin, hvor det skulle have været 4,7 mio. svin. Alle revidereringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev slagtet , 4,7, mio. svin i Danmark og eksporteret 3,0 mio. svin til slagtning i fjerde kvartal 2015, hvilket giver en produktion på , 7,7, mio. svin. Det er , et fald, på , 0,3, pct. i forhold til samme kvartal året før. Lidt over hvert tredje svin bliver eksporteret levende til opfedning i udlandet. Det er hovedsageligt smågrise, der bliver eksporteret. Der blev eksporteret 2,9 mio. smågrise i fjerde kvartal 2015, og det svarer til, at der kørte ca. 4.500 lastbiler med i snit 650 smågrise over grænsen i de sidste tre måneder af 2015. Det er først og fremmest Tyskland og dernæst Polen, som aftager smågrisene og opfeder dem til slagtning. Danmark er den største eksportør af smågrise i Europa (link til , Eurostat, )., Stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med , 1,9, pct. i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk steg med 7,8 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket gælder for alle salgsprodukterne., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 2010, 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,8, 105,0, 105,8, 102,3, 104,7, 1,9, Kvæg, 42, 108,6, 110,2, 109,4, 93,7, 104,4, -3,8, Svin, 340, 103,1, 101,9, 105,0, 97,8, 101,6, -1,4, Fjerkræ, 25, 100,5, …, …, …, …, …, Mælk, 213, 101,1, 108,9, 106,2, 111,9, 109,0, 7,8, Æg, 11, 108,9, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Mælkeproduktionen stiger, Den totale produktion af mælk er steget med 7,7 pct., mens den økologiske mælkeproduktion er steget med 9,8 pct. i fjerde kvartal 2015 i forhold til samme kvartal året før. Den økologiske mælk udgør 9 pct. af den totale produktion. Den øgede mælkeproduktion skyldtes mælkekvotens ophør 1. april 2015 (læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, ). Landmændene har bl.a. øget mælkeproduktionen ved at slagte færre køer, hvilket ses ved fald i antal slagtninger af kvæg., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 4. kvt. 2014, , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., , - 4. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 144,7, 46,4, 46,8, 41,7, 137,5, , -5,0, Slagtninger, 1, 131,0, 42,4, 43,8, 37,6, 123,8, , -5,5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,8, 3,9, 3,1, 4,1, 11,1, , -19,4, Heraf kalve, 9,1, 3,6, 2,9, 2,9, 9,4, , 2,6, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 37,8, 12,1, 12,4, 10,9, 35,4, , -6,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 753,5, 2, 490,0, 2, 618,0, 2, 621,1, 7, 729,2, , -0,3, Slagtninger, 1, 4, 896,4, 1, 604,2, 1, 657,6, 1, 458,3, 4, 720,1, , -3,6, Eksport af levende svin , 2, 857,1, 885,8, 960,4, 1, 162,8, 3, 009,1, , 5,3, Heraf smågrise, 2, 760,8, 862,2, 941,8, 1, 135,2, 2, 939,3, , 6,5, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 497,9, 199,7, 153,7, 177,4, 530,8, , 6,6, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 206, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 240,3, 444,8, 434,0, 457,1, 1, 335,9, , 7,7, Heraf økologisk, 110,3, 40,4, 39,6, 41,1, 121,1, , 9,8, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20648

NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2018, 2019, 2018, 2019, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos, , , , , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31408

NYT: Fremgang for økologisk mælkeproduktion

2. oktober 2014, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg steg fra 252.000 kr. i 2012 til 445.000 kr. i 2013. Årsagen til det forbedrede driftsresultat er især stigning i den gennemsnitlige mælkepris og en øget produktion af mælk. Trods fremgangen for de økologiske malkekvægsbedrifter var resultatet lavere end for de konventionelle malkekvægsbedrifter - modsat de foregående fem år (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 504, )., Højere ydelse pr. ko og højere mælkepris, I 2013 steg både ydelsen pr. ko og mælkeprisen i forhold til året før. I 2013 var den gennemsnitlige ydelse pr. ko steget med 3 pct. til 8.385 kg, mens prisen på mælk steg med 11 pct. til 3,30 kr. pr. kg. , Også fremgang for planteavlere, Driftsresultatet for økologiske planteavlere steg fra 137.000 kr. i 2012 til 234.000 kr. i 2013, hvilket er på niveau med 2011. De gennemsnitlige investeringer for økologisk planteavl steg til knap 1,3 mio. kr. Egenfinansieringen på 518.000 kr. i 2013 udgjorde en større del af finansieringen end i 2011 og 2012., Negativt driftsresultat for svineproducenter, Blandt de økologiske heltidsbedrifter findes 29 bedrifter med hovedvægt på svin. I 2013 blev driftsresultatet for disse bedrifter i gennemsnit negativt med 199.000 kr. efter en nedgang i afregningen pr. leveret slagtesvin fra 2.136 kr. i 2012 til 1.818 kr. i 2013. Derudover leverede bedrifterne også færre svin til slagtning. , Første positive driftsresultat for deltidsøkologer i seks år, I 2013 havde deltidsøkologerne et driftsresultat på 11.000 kr., hvilket var første positive driftsresultat i seks år. Lavere finansieringsomkostninger var drivkraften bag det positive driftsresultat., Negativt driftsresultat efter aflønning til ejeren, For både heltids- og deltidsøkologer var den beregnede aflønning til ejeren på 439.000 kr. i 2013, hvilket gav et negativt driftsresultat efter aflønning på minus 144.000 kr. , Resultatopgørelse, balance mv. for økologiske bedrifter. 2013, , Heltid, Deltid, Alle , , Planter, Malkekvæg, Svin, I alt, , , , pr. bedrift, Landbrugsareal, ha , 223, 208, 183, 193, 38, 103, Dyreenheder, 10, 278, 160, 184, 7, 80, Arbejdsforbrug (timer), 3, 664, 5, 937, 7, 037, 5, 036, 855, 2, 599, , 1.000 kr., Resultatopgørelse, , , , , , , Bruttoudbytte (A), 2, 969, 6, 845, 7, 813, 5, 390, 362, 2, 459, Heraf miljøtilskud, 155, 150, 158, 143, 30, 77, Driftsomkostninger (B), 2, 236, 6, 010, 7, 486, 4, 723, 372, 2, 187, Heraf foder, 170, 2, 818, 4, 547, 2, 127, 67, 926, Heraf arbejdskraft, 237, 528, 644, 413, 4, 175, Finansieringsomkostninger (C), 981, 1, 013, 948, 899, 72, 417, Generelle tilskud (D), 482, 622, 422, 528, 94, 275, Driftsresultat (A-B-C+D), 234, 445, -199, 295, 11, 130, Driftsresultat efter ejeraflønning (A-B-C+D-E), -175, -25, -740, -143, -144, -144, Investeringer, 1, 254, 950, 674, 870, 173, 463, Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 838, 581, 441, 555, 91, 284, Egenfinansiering, 518, 1, 080, 292, 823, 132, 420, Fremmedfinansiering, 736, -130, 382, 47, 41, 44, Heraf realkredit, 505, -151, 167, -40, 16, -8, Heraf bank, -387, -37, 420, -39, 40, 7, Balance, ultimo, , , , , , , , Aktiver (F), 49, 924, 47, 850, 40, 432, 43, 850, 9, 616, 23, 891, Heraf landbrugsaktiver, 38, 812, 42, 019, 36, 744, 37, 707, 6, 561, 19, 549, Gæld (G), 19, 036, 27, 623, 24, 829, 22, 359, 3, 377, 11, 292, Hensatte forpligtelser (H), 4, 050, 3, 349, 3, 860, 3, 542, 1, 321, 2, 247, Forpagtningsværdi (I), 14, 419, 9, 881, 8, 018, 10, 455, 717, 4, 778, Egenkapital (J=F-G-H-I) , 12, 420, 6, 996, 3, 726, 7, 494, 4, 202, 5, 574, , pct., Nøgletal, , , , , , , Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, 0,6, 2,0, -1,1, 1,4, Soliditetsgrad (efter hensættelser) (J*100)/(F-I), 35, 18, 12, 22, 47, 29, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2013, 2. oktober 2014 - Nr. 510, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18610

NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf, , , , , , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19027

NYT: Hvert femte æg er økologisk

19. september 2014, Økologiske æg udgør 20 pct. af de leverede æg på pakkerierne. Skrabeæg udgør 20 pct., buræg 54 pct., og de restende æg er æg fra fritgående høns. I forhold til slutningen af 90'erne er andelen af økologiske æg steget, mens andelen af buræg og æg fra fritgående høns er faldet. Skrabeæggenes andel har været mere svingende og har i det meste af perioden være større end de økologiske. Produktionen af konsumæg var 61 mio. kg i 2013, heraf udgjorde de økologiske 18 pct., Den animalske produktion steg lidt, Mængdeindekset for de animalske salgsprodukter steg svagt i andet kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, når der ses på de store produktionsgrene samlet. Produktionsgrenene kvæg og svin faldt, mens mælken steg. Produktionen af animalske salgsprodukter er 3,0 pct. højere end i 2010., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2013, , 2010, 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,6, 99,5, 100,3, 109,0, 103,0, 0,4, Kvæg, 42, 103,7, 93,7, 100,7, 107,9, 100,8, -2,8, Svin, 340, 99,8, 95,2, 92,6, 108,8, 98,9, -0,9, Fjerkræ, 25, 104,2, …, …, …, …, …, Mælk, 213, 106,9, 108,1, 113,6, 109,5, 110,4, 3,2, Æg, 11, 109,3, …, …, …, 106,9, 2, -2,1, 1, Pelsdyr indgår ikke, da der kun foreligger årsopgørelser. , 2, Tal for æg er foreløbige i 2. kvt. 2014., Eksporten af kvæg og svin steg, slagtningerne faldt, Den samlede produktion af kvæg faldt i forhold til samme kvartal sidste år. Slagtningerne faldt 6,9 pct., mens eksporten af levende kvæg steg med 31,2 pct. Den samlede produktion af svin faldt også, hvilket skyldtes et fald i slagtningerne på 5,1 pct. og en stigning af eksporten af levende svin på 7,8 pct. Den samlede mælkeproduktion steg 3,2 pct., mens den økologiske steg 3,6 pct., Animalsk produktion, , 2013, 2014, , Ændring, 2. kvt. 2013, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2014, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 139,1, 41,5, 45,7, 48,0, 135,2, , -2,8, Slagtninger, 1, 124,1, 36,0, 38,0, 41,6, 115,6, , -6,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14,9, 5,4, 7,7, 6,4, 19,6, , 31,2, Heraf kalve, 11,4, 3,5, 4,2, 3,8, 11,5, , 0,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,2, 10,5, 11,7, 12,2, 34,4, , -2,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7 382,6, 2 317,5, 2 435,9, 2 590,6, 7 344,1, , -0,5, Slagtninger, 1, 4 767,7, 1 456,3, 1 363,8, 1 705,9, 4 526,0, , -5,1, Eksport af levende svin , 2 614,9, 861,2, 1 072,1, 884,7, 2 818,1, , 7,8, Heraf smågrise, 2 496,1, 826,8, 1 032,8, 852,1, 2 711,7, , 8,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 479,5, 148,9, 146,4, 175,2, 470,4, , -1,9, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 27, 859, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1 311,3, 441,6, 463,7, 447,5, 1 352,8, , 3,2, Heraf økologisk, 123,3, 42,1, 44,4, 41,5, 128,0, , 3,6, Æg, 3, , , , , , , , Samlet produktion, 4, 17,2, …, …, …, 16,9, , - 2,1, Buræg, 8,6, …, …, …, 8,0, , -6,1, Æg fra fritgående høns, 0,7, …, …, …, 0,9, , 28,4, Skrabeæg, 3,2, …, …, …, 3,0, , -4,3, Økologiske æg, 2,8, …, …, …, 2,9, , 3,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Data for 2. kvt. 2014 er foreløbige. Når de endelige tal foreligger, bliver statistikbanken opdateret., 4, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19354

NYT: Uændret svinebestand

6. august 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,2 mio. svin 1. juli 2021, hvilket er på niveau med bestanden på samme tidspunkt sidste år. Der var 1.051.000 stk. søer, hvilket er 1,5 pct. flere end sidste år. Heraf var der 219.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2.760.000 pattegrise. Der var 6.077.000 smågrise og 3.042.000 slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Staldtyper til søer, Det mest udbredte er, at søerne er i farestald en tredjedel af tiden og i løbe- og drægtighedsstald i den resterende tid. Den seneste landbrugs- og gartneritælling i 2020 viser, at i farestalden er 94 pct. af søerne i kassestier med delvis fast gulv eller fuldspaltegulv. Når søerne ikke har pattegrise eller er højdrægtige, er de i løbe- og drægtighedsstalde, hvor 74 pct. er løsgående overvejende i stalde med delvis spaltegulv. , Frilandsproduktion i hytter omfattede i 2020 11.569 søer eller 1,1 pct. af bestanden., Stalde til søer, landbrugs- og gartneritællingen. 2020, , Dyr, Bedrifter, , antal, pct., antal, pct., Alle staldtyper, 1, 021, 608, 100,0, 1, 463, 100,0, Farestald i alt, 363, 737, 35,6, 1, 315, 89,9, Kassesti, delvis fast gulv, 268, 836, 26,3, 1, 133, 77,4, Kassesti, fuldspaltegulv, 74, 669, 7,3, 304, 20,8, Løsgående, diegivende, delvis fast gulv, 18, 411, 1,8, 94, 6,4, Løsgående, diegivende, fuldspaltegulv, 1, 821, 0,2, 19, 1,3, Løbe- og drægtighedsstald i alt, 639, 249, 62,6, 1, 299, 88,8, Løsgående, delvis spaltegulv, 429, 625, 42,1, 1, 056, 72,2, Boksopstalding, løbestald, fuldspaltegulv, 15, 686, 1,5, 105, 7,2, Boksopstalding, løbestald, delvis spaltegulv, 145, 303, 14,2, 698, 47,7, Boksopstalding, løbestald, fast gulv , 5, 969, 0,6, 44, 3,0, Løsgående, dybstrøelse, 42, 665, 4,2, 232, 15,9, Friland med hytter, 11, 569, 1,1, 129, 8,8, Anden staldtype, 7, 051, 0,7, 38, 2,6, Kilde: Særkørsel af Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritællingen 2020. I denne kørsel omfatter søer ikke goldsøer., Svineproducenterne havde et godt resultat på 2,7 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med svineproduktion gav et resultat 2,7 mio. kr. i 2020, hvor driftsresultatet var størst for producenter af smågrise, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2021:260, , , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, . Resultatet er klart det højeste blandt alle driftsformer inden for landbruget. , Svinebestanden, , 2020, 2021, Ændring, 1. juli 2020, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2021, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 13, 154, 13, 170, 8, 0,1, Avlsorner , 11, 11, 13, 11, 10, - 1, -9,1, Søer i alt: , 1, 035, 1, 034, 1, 034, 1, 037, 1, 051, 16, 1,5, Gylte , 190, 190, 195, 196, 199, 9, 4,7, Andre drægtige , 595, 596, 592, 592, 600, 5, 0,8, Diegivende , 215, 215, 210, 214, 219, 4, 1,9, Golde , 35, 33, 37, 35, 33, - 2, -5,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 8, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 215, 232, 239, 228, 224, 9, 4,2, Pattegrise ved søerne , 2, 699, 2, 713, 2, 631, 2, 695, 2, 760, 61, 2,3, Fravænnede svin under 50 kg , 6, 092, 6, 173, 6, 130, 6, 045, 6, 077, - 15, -0,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 104, 3, 187, 3, 336, 3, 132, 3, 042, - 62, -2,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. juli 2021, 6. august 2021 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33199

NYT: Stort fald i jordbrugets gæld

8. oktober 2020, Den samlede gæld for det danske jordbrug faldt med 14 mia. kr. til 323 mia. kr. fra 2018 til 2019 målt ved udgangen af året. Hermed er jordbrugets gæld både i form af realkredit med 239 mia. kr. og bank med 53 mia. kr. nu lavere end før finanskrisen i 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Gunstige konjunkturer er hovedårsagen, For både landbrug og gartnerier har 2019 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Svin gav bedste resultat i mands minde, og , Fremgang for grøntsager og planteskoler, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af gælden., Jordbrugets gæld, oversigtstabel, , 2007, 2010, 2013, 2016, 2019, , mia. kr., I alt, 281, 355, 346, 353, 323, Realkredit, 200, 261, 252, 255, 239, Bank, 59, 69, 67, 69, 53, Andet, 22, 24, 27, 29, 32, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renteudgifter faldt også, Jordbrugets samlede renteudgifter faldt i 2019 med 0,3 mia. kr. til 6,5 mia. kr. som følge af den lavere gæld og af, at den gennemsnitlige betalte rente for den samlede gæld var 2 pct., hvilket var uændret i forhold til året før. Ses rentebetalingerne i et længere perspektiv, har de været faldende år for år siden 2008, og understøtter dermed jordbrugets samlede økonomi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renter og gæld 2019, 8. oktober 2020 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32018

NYT: Fortsat stigning i præcisionslandbrug

1. oktober 2024, Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2024 mod 78 pct. i 2023. Alle anvendelsesformer steg fra forrige år, fx sektionsstyring af sprøjter m.v. som steg fra 57 pct. af arealet i 2023 til 65 pct. i 2024. Sektionsstyring af sprøjter m.v. er i år yderligere opdelt i , sektionsstyring af planteværn, , som dækkede bedrifter med 59 pct. af landbrugsarealet og , spredning af handelsgødning, , som dækkede 51 pct. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug omfatter et større antal bedrifter end tidligere, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, steg andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisionsteknologi ligeledes, nemlig fra 40 pct. i 2023 til 44 pct. i 2024. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi. , Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 171 hektar mod 94 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på de bedrifter, som bruger fotos fra satellitter/droner eller afgrødesensorer. , Teknologien udbredes til små og mellemstore bedrifter, Gennemsnitsarealet på de bedrifter, der anvender præcisionsteknologi, faldt imidlertid lidt fra 183 ha i 2023 til 171 i 2024. Det kan ses som et udtryk for en stigende udbredelse af teknologien til mindre og mellemstore landbrug., Landmænd med efteruddannelse anvender oftest præcisionsteknologi, Landmænd med nylig efteruddannelse (kursus inden for de seneste 12 måneder) anvender hyppigere præcisionsteknologi end landmænd uden efteruddannelse. Således anvendte 71 pct. af de landmænd, der har efteruddannet sig for nyligt, præcisionslandbrug mod 44 pct. af alle bedrifter. En tilsvarende forskel gør sig gældende for de enkelte teknologier. , Præcisionslandbrug er for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 46 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 35 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 25 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 10 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 19 pct. nævner "andre årsager"., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Dyrket areal, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 8, 10, 12, 26, 30, 33, Type af fotos:, , , , , , , Fra satellitter , 7, 8, 9, 22, 26, 28, Fra droner , 1, 2, 3, 5, 6, 7, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 1, 2, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:, , , , , , , Gradueret gødskning , 4, 6, 5, 17, 21, 23, Gradueret planteværn , 1, 2, 2, 6, 10, 11, Udsæd/såsæd , 2, 2, 2, 7, 11, 12, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 5, 7, 17, 17, 18, Udarbejde dræningsplaner , 3, 2, 4, 9, 9, 12, Andre formål , 3, 3, 2, 8, 6, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 26, 27, 32, 66, 67, 71, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , …, 1, 2, …, 3, 3, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 10, 13, 15, 26, 37, 40, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 25, 30, 57, 57, 65, Til spredning af planteværn , …, …, 27, …, …, 59, Til spredning af handelsgødning , …, …, 21, …, …, 51, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 2, 5, 6, 7, I alt med præcisionsteknologi , 37, 40, 44, 76, 78, 81, , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 30, 329, 28, 753, 27, 854, 2, 629, 2, 635, 2, 617, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2024, 1. oktober 2024 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49737

NYT: Lille fald i jordbrugets investeringer i 2022

26. oktober 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 62 mio. kr. i 2022 til 8,3 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 0,7 pct. Faldet kan henføres til lavere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar steg med 19 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde og lavere i svinestalde, Bygningsinvesteringerne i svinestalde var betydeligt lavere end året før. Der blev blot investereret 171 mio. kr. i løbende priser i 2022 mod 1,4 mia. kr. i 2021. Svinebestanden blev også opgjort til at være 7,5 pct. lavere pr. 1 juli 2022 sammenlignet 1. juli 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, . Investeringer i kvægstalde var med 0,8 mia. kr. 358 mio. kr. højere end i 2021. I faste priser var der tale om det højeste niveau for investeringer i kvægstalde siden 2015 - sandsynligvis tilskyndet af den gode økonomi i mælkeproduktionen i 2022, se fx , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:356, ., Investeringer i maskiner og inventar større end bygningsinvesteringer, Med 6,4 mia. kr. i 2022 er investeringer i maskiner og inventar noget større end de samlede bygningsinvesteringer på 2,5 mia. kr., og var 19 pct. højere end året før i faste priser. Maskiner og inventar dækker over fx mejetærskere og traktorer til brug i marken, men også inventar i bygninger, som fx korntørringsanlæg og malkemaskiner. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 3, 339, 2, 534, Kvægstalde, 807, 611, 525, 883, Svinestalde, 473, 770, 1, 366, 171, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 448, 1, 480, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 125, 6, 431, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 193, 170, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 407, 8, 345, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 3, 231, 2, 267, Kvægstalde, 807, 610, 508, 790, Svinestalde, 473, 770, 1, 321, 153, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 401, 1, 324, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 4, 987, 5, 928, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 189, 150, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringerne minus afskrivningerne, var i 2022 som for 2021 tæt på nul. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med nettoinvesteringer omkring nul betyder det, at produktionskapaciteten samlet set opretholdes., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 838, 9, 124, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -182, 11, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2022, 26. oktober 2023 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47270

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation