Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1031 - 1040 af 1680

    NYT: Mindste kornhøst siden tørkeåret i 2018

    17. november 2023, Kornproduktionen faldt 25 pct. i 2023 og havnede på 7,1 mio. tons. Det er 23 pct. under normalhøsten på 9,3 mio. tons og den laveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2013-2022. Tørke i en del af vækstperioden gav lave gennemsnitsudbytter, og et vigende kornareal bidrog yderligere til faldet i høstresultatet. Også raps og bælgsæd blev ramt af det dårlige vejr. Rapsproduktionen faldt 7 pct. i 2023, og bælgsæd faldt 22 pct. på trods af stigende arealer med begge afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vårafgrøder, Alle vårafgrøder havde betydeligt lavere gennemsnitsudbytter end normalt. Det gjaldt fx vårbyg, hvor udbyttet lå på 44 hkg/ha mod normaludbyttet på 58 hkg/ha., Vinterafgrøderne klarede sig bedre. Vinterhvede havde et udbytte på 75 hkg/ha, hvilket kun var lidt under normaludbyttet på 78 hkg/ha. Rug lå med 57 hkg/ha også lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha., Medvirkende til årets lave kornproduktion var også et fald på 6 pct. i det samlede areal med korn fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugsarealet i tidligere , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Dårligt år for bælgsæd og raps, På en del af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps og bælgsæd. Arealet med raps steg 7 pct. fra 198.000 ha i 2022 til 211.000 ha i 2023. Hektarudbyttet faldt imidlertid fra 45 til 39 hkg/ha, så den samlede produktion af raps faldt fra 889.000 tons i 2022 til 827.000 tons i 2023., Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg 9 pct. fra 39.000 hektar i 2022 til 42.000 hektar i 2023. Produktionen faldt dog 22 pct. fra 168.000 tons i 2022 til 132.000 tons i 2023, da hektarudbyttet faldt fra 43 hkg/ha til 31 hkg/ha., Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2023, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 19,5 mia. kr. i høståret 2022, hvilket svarer til 20 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ., Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i tredje kvartal 2023 lå 15 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 18.100 bedrifter dyrkede korn i 2023, hvor 10.500 havde vinterhvede og 15.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, Gns. 2013-2022, 2021, 2022, 2023*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 360, 1, 307, 1, 235, 64 , 73 , 58 , 66 , 8, 742, 9, 575, 7, 138, Vinterhvede, 511 , 480 , 476 , 78 , 86 , 75 , 78 , 3, 972, 4, 127, 3, 576, Vårhvede, 27 , 18 , 12 , 46 , 49 , 38 , 48 , 122 , 88 , 47 , Rug, 108 , 109 , 109 , 63 , 64 , 57 , 61 , 680 , 700 , 616 , Triticale, 1, 7 , 5 , 4 , 72 , 63 , 66 , 61 , 50 , 34 , 28 , Vinterbyg, 76 , 64 , 57 , 66 , 72 , 65 , 66 , 505 , 460 , 375 , Vårbyg, 545 , 551 , 504 , 55 , 67 , 44 , 58 , 2, 998, 3, 711, 2, 212, Havre og blandsæd, 2, 79 , 72 , 64 , 47 , 55 , 37 , 50 , 368 , 395 , 239 , Majs til modenhed, 1, 6 , 8 , 8 , 72 , 73 , 60 , 69 , 46 , 61 , 45 , Raps i alt, 162 , 198 , 211 , 40 , 45 , 39 , 40 , 651 , 889 , 827 , Bælgsæd, 3, 32 , 39 , 42 , 36 , 43 , 31 , 38 , 116 , 168 , 132 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, 17. november 2023 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2024, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47708

    NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

    28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34734

    NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

    5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27914

    NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

    23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B,  , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434,  ,  , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C,  , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D,  , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101,  ,  , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229,  ,  , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408,  ,  , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20,  ,  , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841,  ,  , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20039

    NYT: Højeste antal svin siden 2008

    8. august 2018, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. højere 1. juli end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,9 mio. svin, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,5 mio. svin. Det er højeste antal siden 2008., Flere søer, I faktiske tal var der 1.043.000 søer 1. juli, hvilket er 3,0 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 193.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 600.000 andre drægtige søer og 213.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,4 pattegrise, dvs. 2.632.000 pattegrise i alt, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 226.000. Der var 5.976.000 smågrise og 2.983.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 2,5 pct. og 4,8 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er ændret på ti år, Sammensætningen af svinebestanden er anderledes i dag end for ti år siden, hvilket især skyldes den store eksport af levende smågrise til primært Tyskland og Polen. I 2008 udgjorde eksporten af levende svin 23 pct. af den totale produktion af svin på 27,1 mio. svin i Danmark, mens den i 2017 var på 45 pct. ud af 31,7 mio. Trods den stigende eksport af smågrise er antallet af slagtninger i Danmark ikke faldet tilsvarende. I 2008 blev der slagtet 20,8 mio. svin, mens der i 2017 blev slagtet 17,5 mio. (, www.statistikbanken.dk/ANI5, )., Der er derfor relativt færre slagtesvin, men flere svin under 50 kg og pattegrise i bestanden i dag end for ti år siden. Samtidig er der i dag lidt færre søer. Grisene vokser hurtigere, og søerne får 1,3 flere pattegrise pr. kuld, hvilket bl.a. er et resultat af avlsarbejdet., Tilsvarende er der, som følge af strukturudviklingen i landbruget også sket en betydelig stigning i det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift. I 2008 var der 2.189 svin på 5.819 bedrifter, mens det i 2017 var 3.815 svin på 3.236 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/HDYR07, )., Økonomisk rekordår i 2017, De foreløbige regnskabsresultater for heltidsbedrifter med svin viser et driftsresultat på 1,9 mio. kr. i 2017, hvilket næsten var en fordobling i forhold til driftsresultatet i 2016 på 969.000 kr. Der var et underskud i både 2014 og 2015. Det var især bedrifter med smågrise, som havde gode driftsresultater i 2017 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, )., Driftsresultatet for 2018 tyder imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin er faldet kraftigt i 2018. I juni 2018 var den gennemsnitlige notering på slagtesvin 8,86 kr. pr. kg. mod 11,60 kr. pr. kg. i juni 2017, hvor prisen toppede (, www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ). Derudover vil tørken i sommeren 2018 også få en væsentlig betydning for svineproducenterne, men størrelsen heraf kendes endnu ikke., Svinebestanden,  , 2017, 2018, Ændring, 1. juli 2017,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2018,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 411, 3,3, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 023, 1, 034, 1, 046, 1, 043, 30, 3,0, Gylte , 187, 185, 192, 200, 193, 6, 3,2, Andre drægtige , 584, 590, 594, 592, 600, 16, 2,7, Diegivende , 208, 212, 211, 216, 213, 5, 2,4, Golde , 34, 36, 37, 38, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 215, 225, 225, 226, 226, 11, 5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 543, 2, 599, 2, 596, 2, 660, 2, 632, 89, 3,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 832, 5, 941, 5, 957, 5, 809, 5, 976, 144, 2,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 847, 2, 890, 3, 002, 2, 976, 2, 983, 136, 4,8, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 383, 12, 595, 12, 635, 12, 862, 12, 882, •, •, Svinebestanden 1. juli 2018, 8. august 2018 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26496

    NYT: 1,5 mio. kvæg i Danmark

    25. januar 2021, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1,5 mio. dyr 31. december 2020, hvilket er uændret i forhold til samme tidspunkt i 2019. Der var 565.000 malkekøer, hvilket er 0,4 pct. flere. Det har medvirket til, at mælkeproduktionen i de første tre kvartaler af 2020 har været lidt over produktionen i 2019 (se , Animalsk produktion 3. kvt. 2020, 2020:425, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude, men flere kvier, Tyre og stude udgjorde 229.000 stk. og kvier 625.000 stk., hvoraf de 177.000 kvier var drægtige. Den lille stigning i bestanden skyldes primært flere kvier under et år, mens antallet af tyre og stude under et år samt ammekøer faldt. Antallet af ammekøer er stadig faldende og lå på 80.000 køer 31. december 2020, hvilket er et fald på knap 25 pct. på ti år., I Danmark er kvægproduktionen primært baseret på produktion af mælk, og langt de fleste køer er derfor malkekøer. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Et mindre antal af kalvene eksporteres. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, og de indgår derfor i længere tid i bestanden. , Økonomien blev forbedret i 2019, De seneste regnskabstal for 2019 viser, at økonomien var bedre i 2019 for mælke-producenterne end i 2018 - og der blev flere økologiske mælkeproducenter. Nettooverskud pr. ko inkl. opdræt var 1.113 kr. i den konventionelle produktion, mens den var 909 kr. i den økologiske produktion. Hvis der ses på lønningsevnen pr. arbejdstime var den næsten ens med hhv. 226 kr. og 224 kr. pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, ., Kvægbestanden,  , 2019, 2020, Ændring,  , 31. dec.,  , 31. marts,  , 30. juni,  , 30. sept.,  , 31. dec.,  , 31. dec. 2019, - 31. dec. 2020,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 500, 220, 1, 496, 786, 1, 516, 779, 1, 512, 196, 1, 499, 683, -537, 0,0, Tyre og stude, 238, 767, 236, 373, 237, 988, 233, 028, 228, 593, -10, 174, -4,3, Under ½ år, 110, 799, 105, 788, 111, 406, 114, 256, 107, 935, -2, 864, -2,6, ½ år-<1 år, 91, 571, 91, 585, 82, 282, 78, 989, 85, 362, -6, 209, -6,8, 1-<2 år, 26, 124, 28, 395, 32, 415, 28, 398, 25, 221, -903, -3,5, 2 år og over, 10, 273, 10, 605, 11, 885, 11, 385, 10, 075, -198, -1,9, Kvier, 616, 022, 616, 379, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 9, 368, 1,5, Under ½ år, 165, 606, 161, 987, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 6, 628, 4,0, ½ år-<1 år, 153, 802, 159, 347, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 4, 424, 2,9, 1-<2 år, 254, 073, 254, 653, 258, 102, 255, 618, 253, 860, -213, -0,1, 2 år og over, 42, 541, 40, 392, 44, 329, 43, 464, 41, 070, -1, 471, -3,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 082, 179, 269, 183, 678, 176, 471, 177, 441, 1, 359, 0,8, 1-<2 år, 152, 254, 158, 015, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 2, 656, 1,7, 2 år og over, 23, 828, 21, 254, 23, 240, 22, 891, 22, 531, -1, 297, -5,4, Køer, 645, 431, 644, 034, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 269, 0,0, Malkekøer, 562, 707, 561, 501, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 2, 520, 0,4, Ammekøer, 82, 724, 82, 533, 85, 780, 84, 356, 80, 473, -2, 251, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2020,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 228, 593, 625, 390, 565, 227, 80, 473, 1, 499, 683, Region Hovedstaden, 4, 984, 10, 646, 8, 063, 3, 344, 27, 037, København og Nordsjælland, 2, 2, 512, 4, 608, 2, 197, 2, 877, 12, 194, Landsdel Bornholm, 2, 472, 6, 038, 5, 866, 467, 14, 843, Region Sjælland, 14, 590, 28, 702, 17, 722, 10, 228, 71, 242, Region Syddanmark, 85, 261, 251, 964, 235, 977, 22, 202, 595, 404, Landsdel Fyn, 14, 278, 37, 368, 29, 974, 4, 864, 86, 484, Landsdel Sydjylland, 70, 983, 214, 596, 206, 003, 17, 338, 508, 920, Region Midtjylland, 69, 812, 187, 856, 169, 109, 24, 294, 451, 071, Landsdel Østjylland, 21, 104, 49, 717, 37, 754, 10, 802, 119, 377, Landsdel Vestjylland, 48, 708, 138, 139, 131, 355, 13, 492, 331, 694, Region Nordjylland, 53, 946, 146, 222, 134, 356, 20, 405, 354, 929, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2020, 25. januar 2021 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31344

    NYT: Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år

    25. januar 2018, Det danske areal med æbler er over de seneste 40 år reduceret med næsten 80 pct., og er nu på ca. 1.300 ha. Også arealet med pærer er faldet gevaldigt siden 1977, nemlig med næsten 60 pct. Der dyrkes ca. 300 ha med pærer i Danmark. I alt er arealet med æbler og pærer faldet med 5.200 ha i perioden., Elstar er den største æblesort i Danmark, Den største æblesort er Elstar, som dyrkes på 18 pct. af arealet med æbler. Elstar er udviklet i Holland i 1955 som en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid Marie. For år tilbage var Elstar en prøvesort i Danmark. Første gang Danmarks Statistik medtog Elstar på spørgeskemaet var ved tællingen om frugtplantager i 1987, hvor sorten blev dyrket på blot 24 ha. Men allerede ved den næste tælling fem år senere var den vokset til 112 ha. I 2002 indtog Elstar så førstepladsen som den foretrukne sort hos danske frugtavlere, og har siden da beholdt førertrøjen., Top-3 for danske æblesorter efter areal,  , 1977, 1987, 1997, 2002, 2007, 2017,  ,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha, 1, Cox Orange, 896, Ingrid Marie, 419, Ingrid Marie, 203, Elstar, 206, Elstar, 255, Elstar, 236, 2, Spartan, 807, Cox Orange, 369, Mutzu, 157, Ingrid Marie, 183, Ingrid Marie, 178, Ingrid Marie, 135, 3, Ingrid Marie, 791, Spartan, 356, Elstar, 142, Jonagold, 146, Jonagold, 141, Aroma, 115, Færre bedrifter med frugttræer, Omkring 300 bedrifter dyrker æbler og pærer. Antallet af frugtavlere er faldet over årene, hvor der for 40 år siden var fem gange så mange. Forholdsvis mange frugtavlere, omtrent halvdelen, dyrker , både, æbler og pærer. Den gennemsnitlige bedrift med frugttræer dyrker 5,3 ha med æbler og pærer, og det er ikke ret meget mere end for 40 år siden, hvor det gennemsnitlige areal med æbler og pærer var 4,5 ha. , Bedrifter med æbler og pærer i udvalgte år,  , 1977, 1982, 1987, 2012, 2017,  , antal bedrifter, Alle bedrifter, 1, 513, 886, 655, 429, 309, Bedrifter med æbler, 1, 481, 867, 643, 404, 298, Bedrifter med pærer, 775, 455, 333, 168, 158, Bedrifter med både æbler og pærer, 745, 436, 321, 143, 147, Æbleproduktionen faldet med to tredjedele på 40 år, I årene efter Danmarks tilslutning til EF 1. januar 1973 faldt æbleproduktionen med rundt regnet to tredjedele.  Siden 1987 har produktionen derimod holdt sig ret stabilt på 25-30.000 tons. I 2016 var høsten af æbler 12 pct. større end i 2011, og for pærer 26 pct. større. De fine resultater skyldes gunstige vejrforhold i 2016 med regn i sommerens løb og en usædvanligt varm og solrig september. , Produktion af æbler og pærer,  , 1977, 1982, 1987, 2006, 2011, 2016,  , tons, Æbler, 83, 062, 55, 415, 26, 492, 27, 313, 25, 735, 28, 703, Pærer, 7, 730, 3, 164, 2, 894, 4, 340, 4, 339, 5, 467, Anm.: I årene mellem 1987 og 2006 opgjorde Danmarks Statistik ikke produktionen af æbler og pærer., Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter. 2017,  ,  , Tidspunkt for tilplantning, Træer, pr. ha,  ,  , 2013-2017,  , 2008-2012,  , 2003-2007,  , 1993-2002,  , 1992 eller, tidligere,  ,  ,  , ha, antal, Alle æbler, 1, 314,0, 190,4, 236,5, 403,1, 333,5, 150,5, 2, 029, Aroma, 114,5, 21,9, 20,6, 43,9, 24,3, 3,9, 2, 160, Belida, 40,8, 0,4, 20,2, 19,5, 0,1, 0,6, 2, 448, Belle de Boskoop, 27,9, 1,6, 4,0, 5,6, 10,1, 6,7, 1, 257, Cox orange, 61,4, 5,2, 8,1, 18,2, 22,3, 7,5, 1, 864, Discovery, 85,8, 13,6, 9,7, 28,7, 20,2, 13,5, 1, 897, Elstar, 236,2, 41,9, 37,8, 85,8, 60,7, 10,0, 2, 472, Filippa, 10,7, 3,2, 1,9, 1,3, 0,9, 3,4, 842, Gala, 38,5, 2,2, 8,9, 18,0, 8,4, 1,0, 2, 372, Gråsten, 59,0, 2,9, 3,7, 14,9, 29,8, 7,7, 1, 772, Holsteiner cox, 49,6, 6,9, 7,9, 18,2, 15,4, 1,3, 2, 022, Ingrid Marie, 134,8, 25,1, 15,8, 31,9, 41,6, 20,4, 1, 946, Jonagold, 80,0, 2,3, 3,6, 21,0, 41,2, 12,0, 2, 255, Junami, 40,1, 6,5, 23,2, 8,3, 2,1, 0,0, 2, 772, Maribelle, 8,4, 3,0, 5,4, 0,0, 0,0, 0,0, 2, 206, Mutzu, 11,8, 0,1, 1,8, 0,9, 3,7, 5,4, 1, 365, Pigeon, 18,3, 1,9, 2,4, 6,2, 6,0, 1,7, 2, 102, Rubens, 12,3, 4,8, 0,2, 4,8, 2,3, 0,2, 2, 802, Rubinola, 10,4, 1,5, 2,2, 3,5, 3,2, 0,1, 2, 446, Rubinstep/Pirouette, 10,1, 1,2, 4,8, 4,0, 0,1, 0,0, 2, 897, Santana, 10,9, 1,4, 0,4, 8,8, 0,3, 0,0, 2, 842, Summerred, 19,4, 0,9, 2,7, 9,1, 4,0, 2,7, 2, 135, Topaz, 10,6, 2,5, 3,9, 2,8, 1,5, 0,0, 1, 945, Andre æbler, 222,6, 39,5, 47,6, 47,8, 35,2, 52,6, 1, 386, Pærer, 313,5, 52,1, 48,2, 47,5, 114,3, 51,5, 1, 922, Frugttræplantager 2017, 25. januar 2018 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18796

    NYT: Byg atter dyrere end hvede

    13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2016, 2017, Ændring,  , 2016, 2017, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88,  , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36,  , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61,  , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75,  , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61,  , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05,  , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10,  , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24,  , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39,  , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705

    NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

    13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi.  , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27041

    NYT: Vi slagter flere svin og eksporterer flere smågrise

    12. september 2018, Der blev slagtet 4,40 mio. svin og eksporteret 3,65 mio. levende svin i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning i produktionen af svin på 4,5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen i produktionen skyldtes overvejende flere slagtninger, mens eksporten af levende svin steg minimalt. Smågrise udgør 98 pct. af de eksporterede svin. Generelt ses det, at dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark, trods den aktuelle stigning - er faldet de seneste seks år. Læs mere om dette i analysen , Svineproduktion under forandring, , der også belyser dansk svineproduktion i et internationalt perspektiv., Stigende animalsk produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 4,5 pct. i andet kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af alle animalske salgsprodukter steg, undtagen æg., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 2. kvt. 2017,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,1, 100,8, 113,9, 98,6, 104,5, 4,5, Kvæg, 46, 103,6, 102,7, 116,6, 115,4, 111,6, 7,7, Svin, 308, 95,3, 97,6, 115,8, 90,2, 101,2, 6,2, Fjerkræ, 26, 97,5, …, …, …, 103,6, 6,2, Mælk, 2, 195, 106,7, 105,9, 110,2, 108,9, 108,3, 1,5, Æg, 10, 109,9, …, …, …, 106,4, -3,2, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Produktionen af buræg faldt med over en tredjedel, Ser man nærmere på den animalske produktion fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, viser det sig blandt andet, at økologisk produktion af mælk steg 25,5 pct. og økologisk produktion af æg steg 16,4 pct. Produktionen af buræg faldt derimod med 34,3 pct. , Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 2. kvt. 2017,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 126,1, 46,6, 46,6, 46,0, 135,4,  , 7,3, Slagtninger, 1, 118,4, 39,6, 42,5, 43,2, 125,3,  , 5,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 7,8, 3,2, 4,1, 2,9, 10,1,  , 30,4, Heraf kalve, 7,4, 2,8, 3,6, 2,7, 9,0,  , 22,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,1, 11,4, 12,3, 12,2, 35,9,  , 8,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 724,4, 2, 575,3, 3, 076,7, 2, 418,5, 8, 070,5,  , 4,5, Slagtninger, 1, 4, 085,9, 1, 379,2, 1, 716,9, 1, 308,8, 4, 404,8,  , 7,8, Eksport af levende svin , 3, 638,4, 1, 196,1, 1, 359,9, 1, 109,8, 3, 665,8,  , 0,8, Heraf smågrise, 3, 538,7, 1, 172,3, 1, 329,6, 1, 082,9, 3, 584,8,  , 1,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 458,4, 156,3, 188,4, 144,2, 488,8,  , 6,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 027,4, …, …, …, 25, 800,1,  , 7,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 427,8, 472,4, 491,4, 485,5, 1, 449,3,  , 1,5, Heraf økologisk, 136,3, 57,6, 55,9, 57,4, 171,0,  , 25,5, Æg ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 19,3, …, …, …, 18,7,  , -3,2, Buræg, 5,4, …, …, …, 3,6,  , -34,3, Æg fra fritgående høns, 1,2, …, …, …, 1,4,  , 21,5, Skrabeæg, 6,0, …, …, …, 6,2,  , 3,5, Økologiske æg, 4,7, …, …, …, 5,5,  , 16,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2018, 12. september 2018 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27056

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation