Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1011 - 1020 af 1663

      NYT: Mælkeproduktionen sætter ny rekord

      27. februar 2019, Den samlede mælkeproduktion steg med 1,8 pct. i fjerde kvartal 2018 sammenlignet med fjerde kvartal 2017, og årets produktion endte dermed på 5.694 mio. kg - det højeste niveau nogensinde. Tilsvarende steg den økologiske mælkeproduktion med 18,8 pct. i fjerde kvartal, og andelen af økologisk mælk udgør nu 12 pct., hvilket også er ny rekord. Udviklingen i den økologiske produktion, skal ses i lyset af flere økologiske malkekøer i 2018, hvor et stort antal aftaler om omlægning fra konventionel til økologisk produktion var fuldt opfyldt., Danske malkekøer har den højeste ydelse i EU, Den stigende mælkeproduktion skyldtes bl.a., at mælkeydelsen pr. malkeko er steget hvert år. Danmark er det land i EU, hvor malkekøerne har den højeste mælkeydelse. Ifølge de seneste tal fra Eurostat var den gennemsnitlige mælkeydelse i EU på 7.000 kg pr. ko om året, mens den var næsten 10.000 kg. pr. ko i Danmark. Det svarer til, at hver malkeko yder ca. 27 kg mælk hvert eneste døgn., Flere tal om mælkeproduktionen kan findes i Eurostats årspublikation, , Agriculture, forestry and fishery statistics 2018 edition, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 4. kvt. 2017,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,4, 113,3, 106,7, 93,6, 104,4, 2,0, Kvæg, 46, 110,0, 127,1, 123,4, 91,4, 114,0, 3,6, Svin, 308, 100,9, 116,3, 107,2, 86,2, 103,2, 2,3, Fjerkræ, 26, 105,0, …, …, …, 103,0, -1,9, Mælk, 2, 195, 102,3, 104,7, 101,3, 106,6, 104,2, 1,9, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Stigende produktion af animalske salgsprodukter, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,0 pct. i fjerde kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af alle animalske salgsprodukter steg, undtagen fjerkræ., Flere slagtninger og større eksport af levende dyr, Slagtningerne af kvæg, svin og fjerkræ steg i fjerde kvartal 2018 i forhold til fjerde kvartal 2017. Det samme gør sig gældende for eksporten af levende svin og kvæg, der primært er kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. Eksporten af svin var igen rekord stor i 2018 med en stigning på 1,9 pct., Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 4. kvt. 2017,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,9, 50,4, 50,1, 37,3, 137,8,  , 2,1, Slagtninger, 1, 126,5, 47,4, 46,5, 33,8, 127,7,  , 0,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,5, 3,1, 3,6, 3,4, 10,1,  , 19,5, Heraf kalve, 7,7, 2,8, 3,4, 3,0, 9,1,  , 18,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 36,1, 13,4, 13,3, 9,8, 36,6,  , 1,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 190,8, 3, 111,3, 2, 843,1, 2, 420,4, 8, 374,8,  , 2,2, Slagtninger, 1, 4, 569,2, 1, 719,6, 1, 648,7, 1, 369,0, 4, 737,3,  , 3,7, Eksport af levende svin , 3, 621,6, 1, 391,7, 1, 194,3, 1, 051,4, 3, 637,4,  , 0,4, Heraf smågrise, 3, 560,8, 1, 362,7, 1, 175,3, 1, 032,6, 3, 570,6,  , 0,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 487,9, 187,5, 173,0, 139,5, 500,0,  , 2,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 993,3, …, …, …, 26, 101,7,  , 0,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 369,5, 467,1, 452,2, 475,6, 1, 394,8,  , 1,8, Heraf økologisk, 141,1, 56,4, 53,2, 58,0, 167,6,  , 18,8, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2018, 27. februar 2019 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27930

      NYT: Stor vækst i salg til foodservice

      23. august 2023, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) tog et kraftigt spring frem på 39 pct. fra 16,9 mia. kr. i 2021 til 23,4 mia. kr. i 2022. Salget har dermed rettet sig efter den delvise nedlukning af restauranter og kantiner, som følge af COVID-19. Væksten i salget omfattede også økologiske varer, som steg 41 pct. fra 2,1 mia. kr. i 2021 til 3,0 mia. kr. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologi har størst andel i mejeriprodukter og æg, Økologi udgjorde 13 pct. af det samlede salg til foodservice i 2022, hvilket var samme andel som i 2021. Det er lidt højere end økologiske varers andel af detailomsætningen, på 12 pct. i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:145, . , Der er forskel på de enkelte varegruppers andel med økologi i salget til foodservice. Fx udgør økologi 32 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, mod de 13 pct. som økologiske varer udgør i alt. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 21 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 3 pct. af varegruppens samlede salg, , frostvarer, udgør kun 5 pct. Salget af økologisk, kød og fisk, steg 11 pct. fra 2021 til 2022, hvilket er mindre end stigningen på 41 pct. for alle økologiske varer. Stigningen i økologisk , kød og fisk, er 20 pct., hvis man medtager kød og fisk på frost. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Højere andel af økologi i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 30 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 20 pct. en anelse over , private arbejdspladser, med 18 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 9 pct. og hos , andet, med 6 pct. af det samlede salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Den offentlige sektor har stor betydning for det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 37 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2022. Det var mere end dobbelt så højt som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, som lå på 17 pct. , Uændret antal spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.440 i 2022, hvilket er uændret i forhold til 2021 og en mindre stigning på 2 pct. fra 3.378 i 2020 (ultimo årene). , Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2021-2022,  , Alle varer , Økologiske varer ,  , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* ,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt , 16, 853, 23, 445, 100 , 100 , 2, 116, 2, 989, 100 , 100 , Kolonial , 6, 139, 8, 656, 36 , 37 , 767 , 1, 149, 36 , 38 , Kød og fisk , 2, 938, 3, 608, 17 , 15 , 111 , 123 , 5 , 4 , Mejeriprodukter og æg , 1, 972, 2, 740, 12 , 12 , 649 , 888 , 31 , 30 , Frugt og grønt , 1, 674, 2, 518, 10 , 11 , 380 , 522 , 18 , 17 , Frostvarer , 4, 131, 5, 923, 25 , 25 , 209 , 307 , 10 , 10 , Frugt og grønt inkl. frost, 2, 243, 3, 239, 13 , 14 , 435 , 596 , 21 , 20 , Kød og fisk inkl. frost, 5, 330, 7, 163, 32 , 31 , 162 , 195 , 8 , 7 , Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2021-2022,  , Alle varer , Økologiske varer ,  , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* ,  , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 16, 853, 23, 445, 100, 100, 2, 116, 2, 989, 100, 100, Offentlige institutioner, 2, 704, 3, 164, 13, 13, 865, 951, 41, 32, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 632, 783, 3, 3, 113, 153, 5, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 2, 045, 3, 172, 14, 14, 331, 583, 16, 20, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 8, 696, 12, 767, 54, 54, 682, 1, 087, 32, 36, Andet (fx diner transportable, take-away), 2, 775, 3, 560, 15, 15, 125, 215, 6, 7, Offentlige sektor i alt, 3, 336, 3, 947, 17, 17, 978, 1, 104, 46, 37, Privat sektor i alt, 13, 516, 19, 499, 83, 83, 1, 138, 1, 885, 54, 63, Anm.:  Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. * Foreløbige tal. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2022, 23. august 2023 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47048

      NYT: Fortsat færre malkekøer

      23. oktober 2014, Der var 553.000 malkekøer 30. september, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er det laveste antal malkekøer siden indførelsen af mælkekvoten i 1984. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne pga. højere ydelse pr. ko prøver at tilpasse produktionen af mælk til årets mælkekvote ved at slagte flere køer. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men til trods for flere slagtninger (, statistikbanken.dk/ANI41, ) er mælkeproduktionen , (statistikbanken.dk/ANI71, ) større end sidste år. Lige nu tyder det på, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket medfører en superafgift til alle producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten i 2015., Fald i bestanden af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestanden på 1.576.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. Der var 261.000 tyre og stude samt 661.000 kvier, hvilket er et fald på 0,9 pct. for handyrene og 0,8 pct. for kvierne. Fald i bestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr., Færre køer - og kvier, Den samlede bestand af køer var på 654.000, hvilket er et fald på 3,4 pct. i forhold til september sidste år. Bestanden af malkekøer faldt med 4,0 pct., mens ammekøerne steg med 0,2 pct. Der var færre kvier, de faldt med 0,8 pct. til 661.000 og a, ntallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 2,0 pct. til 193.000. , Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 30. sept., 31. dec., 31. marts, 30. juni , 30. sept. , 30. sept. 2013, - 30. sept. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 606, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, -30, -1,9, Tyre og stude, 263, 259, 260, 262, 261, -2, -0,9, Under ½ år, 125, 116, 116, 125, 124, -1, -0,8, ½ år-1 år, 89, 100, 98, 87, 89, 0, 0,0, 1-2 år, 37, 32, 35, 38, 35, -1, -4,0, 2 år og over, 12, 10, 11, 12, 13, 0, 0,7, Kvier, 1 , 666, 661, 657, 660, 661, -5, -0,8, Under ½ år, 161, 157, 157, 164, 165, 4, 2,2, ½ år-1 år, 147, 155, 157, 152, 153, 6, 4,0, 1-2 år, 294, 287, 282, 280, 278, -16, -5,4, 2 år og over, 64, 62, 61, 63, 65, 1, 2,1, Køer, 677, 664, 659, 664, 654, -23, -3,4, Malkekøer, 576, 567, 561, 563, 553, -23, -4,0, Ammekøer, 102, 97, 97, 101, 102, 0, 0,2, Drægtige kvier i alt, 197, 200, 199, 197, 193, -4, -2,0, 1-2 år, 157, 160, 162, 159, 153, -5, -2,9, 2 år og over, 40, 40, 37, 38, 40, 1, 1,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 260, 738, 660, 620, 552, 666, 101, 734, 1, 575, 758, Region Hovedstaden, 5, 360, 12, 379, 8, 887, 3, 703, 30, 329, København og Nordsjælland, 1, 3, 237, 6, 231, 3, 053, 3, 135, 15, 656, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 148, 5, 834, 568, 14, 673, Region Sjælland, 19, 238, 32, 163, 20, 721, 12, 126, 84, 248, Region Syddanmark, 87, 800, 257, 712, 229, 510, 28, 230, 603, 252, Landsdel Fyn, 14, 627, 37, 500, 31, 100, 5, 943, 89, 170, Landsdel Sydjylland, 73, 173, 220, 212, 198, 410, 22, 287, 514, 082, Region Midtjylland, 90, 672, 199, 600, 162, 403, 32, 883, 485, 558, Landsdel Østjylland, 26, 999, 54, 296, 38, 711, 13, 952, 133, 958, Landsdel Vestjylland, 63, 673, 145, 304, 123, 692, 18, 931, 351, 600, Region Nordjylland, 57, 668, 158, 766, 131, 145, 24, 792, 372, 371, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2014, 23. oktober 2014 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18488

      NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

      23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19737

      NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

      8. februar 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,5 pct. lavere 1. januar 2016 end 1. oktober 2015, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden opgjort til 12,7 mio. svin, hvilket er samme niveau som samme tidspunkt sidste år., Færre søer, I faktiske tal var der 1.016.000 søer 1. januar, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 586.000 andre drægtige søer og 205.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) steg 11,1 pct. til 221.000. Dog er det ikke alle sopolte, der senere indgår i produktionen, da en del ikke bliver drægtige, eller landmanden mod forventning ikke får solgt dem som sopolte. I stedet for bliver de solgt til slagtning., Der var 2.474.000 pattegrise, hvilket er et fald på 4,1 pct. Der var 5.826.000 smågrise - en stigning på 2,8 pct., mens der var 3.147.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1,7 pct. , Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret ca. 12,3 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Svinebestanden,  , 2015, 2016, Ændring, 1. jan. 2015,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2016,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 12, 702, -7, -0,1, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, 1, 016, -30, -2,9, Gylte , 199, 191, 191, 186, 191, - 8, -4,0, Andre drægtige , 603, 597, 593, 594, 586, - 17, -2,8, Diegivende , 208, 210, 210, 209, 205, - 3, -1,4, Golde , 36, 37, 37, 34, 34, - 2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 199, 202, 217, 222, 221, 22, 11,1, Pattegrise ved søerne , 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, 2, 474, -105, -4,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 5, 826, 160, 2,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, 3, 147, -54, -1,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 740, 12, 697, 12, 535, 12, 764, 12, 703, •, •, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Lidt større usikkerhed i kategorisering, På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin., Svinebestanden 1. januar 2016, 8. februar 2016 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20640

      NYT: Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst

      20. december 2018, Sommerens tørke var særdeles hård ved årets kornhøst, som endte på 7,2 mio. tons. Det er 28 pct. mindre end i 2017, som var et godt høstår og 23 pct. mindre end en normal høst, forstået som gennemsnittet af de forrige ti års produktion. Niveauet for høstudbyttet er steget en del gennem årene, men i perioden 1930-2018 har intet andet år haft et større fald fra gennemsnittet af de foregående ti år., Faldende arealudbytte for alle afgrøder, Alle kornafgrøder havde faldende arealudbytter, og det samlede danske kornudbytte pr. hektar faldt med 26 pct. fra 2017 til 2018, svarende til et fald på 18 hkg/ha. Vårbyg var arealmæssigt den mest betydende afgrøde, efterfulgt af vinterhvede. Vårbyg faldt fra 58 til 44 hkg/ha, hvilket er det laveste niveau siden 1992. Vinterhvede faldt fra 83 til 65 hkg/ha, svarende til niveauet i 2010 og 2011. Det største relative fald var for havre og blandsæd, som faldt med 32 pct. fra 54 til 37 hkg/ha., Vådt efterår og tør sommer, En væsentlig del af vækstsæsonen var præget af det tørre vejr, og i maj-juli lå nedbøren 50-75 pct. under de seneste års gennemsnit (2006-2015, , DMI, ). August var en varm måned som juni og juli, men med gennemsnitlig mængde regn. I alle tilfælde er der regionale variationer. , Udover den tørre sommer, betød det våde efterår 2017, at en del landmænd måtte opgive vinterafgrøder til fordel for de lavere ydende vårafgrøder. Arealet med vinterhvede faldt med 179.000 ha (31 pct.), fra 2017 til 2018 og vårbyg steg omvendt med 171.000 ha (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2018, ). Med samme arealfordeling af alle afgrøder (korn, raps og bælgsæd) som i 2017, ville det samlede høstudbytte alt andet lige have været 5 pct. højere i 2018. , Det samlede areal med korn faldt med 2 pct. fra 1.443.000 ha i 2017 til 1.416.000 ha i 2018. Vårbyg stod for halvdelen af det samlede kornareal i 2018., Svineproducenter kan blive presset yderligere økonomisk, Årets lave kornproduktion har betydning for landbrugets økonomi. Salgspriserne på korn steg med 20,6 pct. fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018 (se mere i , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2018, ). Det rammer alt andet lige kornkøbere såsom svine- og fjerkræproducenter. Analysen, , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, , , peger på, at særligt gældsramte svineproducenter, med behov for at erstatte eget foder med indkøbt, kan blive yderligere presset økonomisk. De økonomiske effekter vil blive belyst i , Nyt fra Danmarks statistik: Regnskabsstatistik for landbrug 2018, , som udkommer i juli 2019. , Stort fald i produktion af raps, Produktionen af raps faldt med 32 pct. - fra 742.000 tons i 2017 til 501.000 tons i 2018. Arealet faldt med 20 pct., bl.a. som følge af det våde efterår, og arealudbyttet faldt fra 42 til 35 hkg/ha, hvilket er 7 pct. lavere end gennemsnittet for de forrige ti år. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst, men steg fra 21.000 hektar i 2017 til 32.000 hektar i 2018. Produktionen steg dog kun fra 89.000 tons til 91.000 tons, da arealudbyttet samtidig faldt fra 43 i 2017 til 28 hkg/ha i 2018. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 465, 1, 443, 1, 416, -26, 62, 69, 51, -18, 9, 130, 9, 999, 7, 235, -2, 764, Vinterhvede, 566, 572, 393, -179, 73, 83, 65, -18, 4, 117, 4, 761, 2, 567, -2, 194, Vårhvede, 17, 15, 33, 19, 49, 50, 42, -8, 85, 73, 141, 68, Rug, 100, 111, 93, -19, 58, 65, 55, -10, 577, 723, 510, -213, Triticale, 10, 9, 6, -3, 55, 66, 61, -4, 56, 61, 39, -21, Vinterbyg, 110, 125, 83, -41, 62, 68, 55, -13, 678, 846, 458, -388, Vårbyg, 597, 541, 712, 171, 55, 58, 44, -14, 3, 271, 3, 146, 3, 147, 1, Havre og blandsæd, 60, 65, 90, 25, 51, 54, 37, -17, 302, 350, 329, -22, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 77, 76, 69, -7, 44, 39, 44, 5, Raps i alt , 163, 178, 143, -35, 31, 42, 35, -7, 506, 742, 501, -241, Bælgsæd, 16, 21, 32, 11, 35, 43, 28, -15, 56, 89, 91, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste 5 års hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, 20. december 2018 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2019, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28083

      NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

      4. marts 2025, Produktionen af økologisk mælk er faldet 11 pct. i 2024, mens den samlede produktion af mælk er uændret i forhold til 2023. Ud af den samlede produktion af 5.692 mio. kg. mælk var 635 mio. kg. økologisk mælk. I samme periode faldt det samlede antal malkekøer, og den seneste opgørelse pr. 31. december 2024 viste, at der var 543.000 malkekøer , Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:29)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Fortsat større eksport af smågrise end slagtninger af svin, I fjerde kvartal 2024 blev der eksporteret 4,0 mio. svin (primært smågrise) og slagtet 3,7 mio. svin på slagterierne i Danmark. Både eksporten og slagtningerne var større i fjerde kvartal 2024 end i fjerde kvartal 2023. Den seneste opgørelse af bestanden af svin den 1. januar 2025 viste, at der var 11,6 mio. svin, hvilket var en stigning på 1,9 pct. i.f.t. januar 2024 , Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:29), . Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere svin, end der er blevet slagtet i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Stigning i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2024 var der en stigning i produktionen af svin, fjerkræ og æg, mens produktionen af kvæg faldt. Produktionen af mælk var stort set uændret. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2024 på 113.500 stk. kvæg, 3,7 mio. stk. svin og 26,6 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2023, 2024, Ændring, 4. kvt. 2023,  ,  , 3. kvt, 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2024,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 96,9, 96,5, 99,8, 101,9, 96,9, 98,0, 1,6, Kvæg, 46, 100,7, 108,6, 101,9, 111,7, 95,9, 98,4, -9,4, Svin, 308, 86,7, 88,2, 93,5, 92,9, 87,1, 91,9, 4,1, Fjerkræ, 26, 110,3, 109,5, 106,1, 109,6, 113,0, 113,6, 3,8, Mælk, 2, 195, 109,3, 103,5, 107,4, 111,3, 108,6, 104,1, 0,5, Æg, 10, 117,2, 121,2, 121,6, 128,8, 127,8, 126,5, 4,4, 1, Nedenfor er kun de mest betydende salgsprodukter nævnt og det seneste kvartal er foreløbig., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani302, Animalsk produktion,  , 2023, 2024,  , Ændring, 4. kvt. 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2024,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 125,8, 129,1, 117,0, 123,7, 121,8, 127,9,  , -0,9, Slagtninger, 1, 112,0, 115,7, 103,2, 110,8, 108,7, 113,5,  , -1,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,8, 13,4, 13,8, 13,0, 13,1, 14,4,  , 7,3, Heraf kalve, 13,1, 12,2, 12,9, 12,2, 12,6, 13,2,  , 7,8,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 015,6, 7, 387,0, 7, 672,9, 7, 824,5, 7, 505,9, 7, 683,3,  , 4,0, Slagtninger, 1, 3, 420,2, 3, 615,0, 3, 705,4, 3, 501,9, 3, 393,2, 3, 652,8,  , 1,0, Eksport af levende svin, 3, 595,3, 3, 772,0, 3, 967,5, 4, 322,6, 4, 112,8, 4, 030,5,  , 6,9, Heraf smågrise, 3, 457,5, 3, 681,9, 3, 858,6, 4, 214,6, 4, 014,5, 3, 934,2,  , 6,9,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 489,3, 26, 265,7, 25, 440,0, 25, 536,6, 27, 720,8, 26, 638,7,  , 1,4,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 462,2, 1, 385,9, 1, 436,8, 1, 487,6, 1, 452,3, 1, 393,3,  , 0,5, Indvejet på mejerierne, 1, 442,7, 1, 366,4, 1, 417,3, 1, 468,1, 1, 432,8, 1, 373,8,  , 0,5, Heraf konventionel, 1, 274,2, 1, 202,0, 1, 246,2, 1, 304,0, 1, 281,2, 1, 225,6,  , 2,0, Heraf økologisk, 168,5, 164,4, 171,1, 164,1, 151,6, 148,2,  , -, 9,9,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 20,6, 21,3, 21,3, 22,6, 22,4, 22,2,  , 4,4, Buræg, 2,0, 2,1, 1,9, 2,1, 2,3, 2,1,  , -0,3, Æg fra fritgående høns, 1,4, 1,5, 1,4, 1,4, 1,6, 1,5,  , -0,3, Skrabeæg, 8,9, 9,1, 9,4, 10,3, 9,9, 10,1,  , 10,6, Økologiske æg, 5,2, 5,6, 5,6, 5,8, 5,7, 5,6,  , -0,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2025, 4. marts 2025 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2025, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53782

      NYT: Mindste kornhøst siden tørkeåret i 2018

      17. november 2023, Kornproduktionen faldt 25 pct. i 2023 og havnede på 7,1 mio. tons. Det er 23 pct. under normalhøsten på 9,3 mio. tons og den laveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2013-2022. Tørke i en del af vækstperioden gav lave gennemsnitsudbytter, og et vigende kornareal bidrog yderligere til faldet i høstresultatet. Også raps og bælgsæd blev ramt af det dårlige vejr. Rapsproduktionen faldt 7 pct. i 2023, og bælgsæd faldt 22 pct. på trods af stigende arealer med begge afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vårafgrøder, Alle vårafgrøder havde betydeligt lavere gennemsnitsudbytter end normalt. Det gjaldt fx vårbyg, hvor udbyttet lå på 44 hkg/ha mod normaludbyttet på 58 hkg/ha., Vinterafgrøderne klarede sig bedre. Vinterhvede havde et udbytte på 75 hkg/ha, hvilket kun var lidt under normaludbyttet på 78 hkg/ha. Rug lå med 57 hkg/ha også lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha., Medvirkende til årets lave kornproduktion var også et fald på 6 pct. i det samlede areal med korn fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugsarealet i tidligere , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Dårligt år for bælgsæd og raps, På en del af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps og bælgsæd. Arealet med raps steg 7 pct. fra 198.000 ha i 2022 til 211.000 ha i 2023. Hektarudbyttet faldt imidlertid fra 45 til 39 hkg/ha, så den samlede produktion af raps faldt fra 889.000 tons i 2022 til 827.000 tons i 2023., Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg 9 pct. fra 39.000 hektar i 2022 til 42.000 hektar i 2023. Produktionen faldt dog 22 pct. fra 168.000 tons i 2022 til 132.000 tons i 2023, da hektarudbyttet faldt fra 43 hkg/ha til 31 hkg/ha., Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2023, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 19,5 mia. kr. i høståret 2022, hvilket svarer til 20 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ., Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i tredje kvartal 2023 lå 15 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 18.100 bedrifter dyrkede korn i 2023, hvor 10.500 havde vinterhvede og 15.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, Gns. 2013-2022, 2021, 2022, 2023*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 360, 1, 307, 1, 235, 64 , 73 , 58 , 66 , 8, 742, 9, 575, 7, 138, Vinterhvede, 511 , 480 , 476 , 78 , 86 , 75 , 78 , 3, 972, 4, 127, 3, 576, Vårhvede, 27 , 18 , 12 , 46 , 49 , 38 , 48 , 122 , 88 , 47 , Rug, 108 , 109 , 109 , 63 , 64 , 57 , 61 , 680 , 700 , 616 , Triticale, 1, 7 , 5 , 4 , 72 , 63 , 66 , 61 , 50 , 34 , 28 , Vinterbyg, 76 , 64 , 57 , 66 , 72 , 65 , 66 , 505 , 460 , 375 , Vårbyg, 545 , 551 , 504 , 55 , 67 , 44 , 58 , 2, 998, 3, 711, 2, 212, Havre og blandsæd, 2, 79 , 72 , 64 , 47 , 55 , 37 , 50 , 368 , 395 , 239 , Majs til modenhed, 1, 6 , 8 , 8 , 72 , 73 , 60 , 69 , 46 , 61 , 45 , Raps i alt, 162 , 198 , 211 , 40 , 45 , 39 , 40 , 651 , 889 , 827 , Bælgsæd, 3, 32 , 39 , 42 , 36 , 43 , 31 , 38 , 116 , 168 , 132 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, 17. november 2023 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2024, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47708

      NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

      28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34734

      NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

      5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27914
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation