Forside

Søgeresultat

Viser resultat 781 - 790 af 1609

NYT: Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet

19. september 2018, I 2017 havde 14 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden købt privat indlogering via online platforme, hvor andelen i Region Nord- og Midtjylland samt Region Syddanmark var på 10 pct. I Region Sjælland var der 8 pct. af befolkningen, som havde købt privat indlogering på internettet. Indlogeringen blev købt via hjemmesider, apps eller sociale netværk med indlogeringstjenester udbudt af privatpersoner (fx AirBnB). Tilsvarende havde 13 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden anvendt online platforme til privat indlogering af deres medarbejdere, fx i forbindelse med forretningsrejser. Andelen af virksomheder, der i 2017 købte privat indlogering på nettet, var 10 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland samt 7 pct. i Region Syddanmark og Sjælland., 20-39-årige var de flittigste brugere af private indlogeringstjenester, I undersøgelsen var personer i alderen 20-39 år de flittigste brugere af indlogerings-tjenester udbudt af private. I Region Hovedstaden havde hver femte person (20 pct.) i alderen 20-39 år købt privat indlogering via online platforme, mens det gjaldt for hver syvende (14-15 pct.) i Region Nord- og Midtjylland. I de øvrige regioner udgjorde andelen 11-13 pct. for denne aldersklasse. Til sammenligning anvendte 15 pct. af de 40-59-årige i Region Hovedstaden de private indlogeringstjenester på nettet, mens andelen var 7-11 pct. for de 40-59-årige i de øvrige regioner. , Stor forskel på branchernes brug af indlogeringstjenester udbudt af private, Hver tiende virksomhed havde i 2017 købt indlogering hos private via digitale platforme, men der var stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, anvendte 22 pct. af virksomhederne private indlogeringstjenester i 2017, og andelen var 15 pct. inden for , erhvervsservice, . Især i Region Hovedstaden var virksomhederne i disse to brancher flittige brugere, da andelen her var 26 pct. for virksomheder inden for , information og kommunikation, og 17 pct. af virksomheder inden for , erhvervsservice, . Andelen af virksomheder, der anvendte private indlogeringstjenester, var 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., , mens andelen kun var 3 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, . , 7 pct. af befolkningen arrangerede private kørselstjenester via nettet, Anvendelsen af digitale private kørselstjenester er mere udbredt blandt befolkningen end blandt virksomheder. I 2017 havde 7 pct. af befolkningen (16-74 år) og 4 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt digitalt formidlede kørselstjenester leveret af privatpersoner. Kørselstjenester på digitale platforme kan være samkørsel, delebiler eller privat biludlejning (fx GoMore eller Facebook). , Samkørsel, delebiler og privat biludlejning er et storbyfænomen, Befolkningens anvendelse af private kørselstjenester var fordelt med den største andel på 9 pct. i Region Midtjylland og Hovedstaden, og den mindste andel på 4 pct. i Region Sjælland. Andelen af virksomheder, der anvendte private kørselstjenester, var højest i Region Hovedstaden med 6 pct., mens andelen af virksomheder i de øvrige regioner lå mellem 1 og 4 pct., Personer i alderen 20-39 år brugte mest kørselstjenester udbudt af private, Personer mellem 20-39 år var med en andel på 13 pct. de største brugere af kørselstjenester udbudt af private i 2017, men der var geografiske forskelle i anvendelsen. I Region Nord- og Midtjylland havde hver sjette person (16-17 pct.) i alderen 20-39 år købt private kørselstjenester, og i Region Hovedstaden var det hver syvende (14 pct.). I Region Syddanmark lå andelen på 11 pct., og i Region Sjælland var den 8 pct., Stor forskel mellem brancher for brugen af private kørselstjenester, 15 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte private kørselstjenester i 2017, mens andelen for de øvrige brancher lå mellem 2-6 pct. I Region Hovedstaden anvendte hver femte virksomhed inden for , information og kommunikation, private kørselstjenester. , It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2018, 19. september 2018 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31390

NYT: Hver tredje tjekker sundhedsdata på nettet

17. september 2020, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. På nuværende tidspunkt er der blevet taget over , 3 mio. COVID-19 tests i Danmark., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Vi googler os til viden om sundhed som aldrig før, Udover tjek af sundhedsdata indsamler Danmarks Statistik tre andre indikatorer, der måler sundhedsrelateret internetbrug. Næsten tre ud af fire har søgt helbredsrelaterede oplysninger på nettet, hvilket svarer til 3,3 mio. borgere. I 2016 gjorde det sig gældende for 61 pct. af befolkningen. I 2020 har 36 pct. af befolkningen reserveret en lægetid og 34 pct. har gjort brug af muligheden for at kommunikere digitalt med lægen igennem bl.a. e-konsultationer eller receptfornyelse over internettet. I 2020 måler Danmarks Statistik for første gang på befolkningens tjek af sundhedsdata og brug af andre helbredsrelaterede tjenester som e-konsultationer. Dermed er det ikke muligt at sammenligne med øvrige år., Borgere med tillid til datahåndtering bruger i højere grad nettet til sundhed, Borgere, der , i høj, eller , i nogen grad, har tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på deres data, tjekker i højere grad deres sundhedsdata på internettet end dem med , mindre, eller , slet ingen tillid, . 35 pct. af borgere med meget tillid til datahåndteringen tjekker sundhedsdata, mens det kun gør sig gældende for hver femte med ingen tillid. Den samme tendens gælder, uanset om der er tale om at tjekke sundhedsdata, bruge andre sundhedstjenester eller reservere en tid hos lægen., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Kvinder dominerer sundhedsrelateret internetbrug, Uanset, hvilken aktivitet der ses på, er kvinderne mest aktive inden for sundhedsrelateret internetbrug. Det er i højere grad kvinder (37 pct.) end mænd (29 pct.), der tjekker sundhedsdata på nettet. Det samme gælder kvinders anvendelse af andre helbredsrelaterede tjenester, samt reservation af lægetid på nettet. Forskellen skal ses i forhold til, at kvinder også generelt går mere til lægen. Af 41,5 mio. traditionelle lægebesøg i 2019 var , 60 pct., af besøgene foretaget af kvinder. Det samme gælder e-konsultationer, hvor 65 pct. af de 7,3 mio. e-konsultationer i 2019 var med kvindelige patienter., Kilde: Særkørsel baseret på data fra, It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Stabil stigning i andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, Igennem det sidste årti har der været en markant fremgang i andelen af almindelige , lægebesøg, , der foregår som e-konsultationer. I 2009 foregik 1,8 mio. ud af 41 mio. lægebesøg som e-konsultationer, mens det i 2019 var gældende for 7,3 mio. ud af 41,5 mio. lægebesøg. Andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, er dermed på ti år gået fra 4 pct. til 18 pct. , Næsten alle benytter NemID og over halvdelen bruger NemID Nøgleapp, For at tjekke sundhedsdata samt interagere med sundhedsvæsnet, skal man ofte bruge NemID. Siden NemID blev lanceret i , 2010, , har næsten alle under 75 år og 78 pct. af de 75-89-årige taget det lille kort til sig. I 2011 benyttede 73 pct. af befolkningen NemID, mens dette tal er steget til 96 pct. i 2020. I 2018 er der yderligere lanceret en , Nøgleapp, , der gør det nemmere at logge ind via en mobiltelefon eller tablet. Denne app benytter 52 pct. af befolkningen i 2020. Hvor kvinderne fører angående sundhedsrelateret internetbrug, er det i højere grad mænd, der gør brug af NemID Nøgleapp. Som mange andre digitale løsninger, er det særligt gruppen under 44 år, der gør mest brug af appen. 9 pct. af befolkningen har ikke hørt om NemID Nøgleapp, mens 30 pct. hverken har downloadet eller prøvet NemID Nøgleapp., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 sundhedsrelateret internetbrug (e-Sundhed) , 17. september 2020 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40870

Publikation: Levevilkår i Danmark 1976

Familie: Familiestørrelse og familiesammensætning; Ægteskab, samlivsform, vielser og skilsmisser; Fødsler og aborter; Arbejdsdeling i familien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20252

Publikation: Levevilkår i Danmark 1980

Familie: Familietype; Familiedannelse og opløsning; Fødsler; Arbejdsdeling i familien; Sociale relationer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20251

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2000

Bogen behandler også arbejdsstyrkens IT-uddannelse og IT-stillinger, samt virksomhedernes og familiernes anvendelse af IT og elektronisk handel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=2236

NYT: Boligformuerne vokser på tværs af landet

1. februar 2017, Historisk lave renter på realkreditlån og en øget optimisme på boligmarkedet resulterede i prisstigninger på ejerboliger, som i løbet af 2015 bredte sig til hele landet. Prisstigningerne slog direkte igennem på danskernes boligformuer, og selvom væksten var størst for bykommunerne, oplevede mellemkommunerne tydelig bedring, mens både land- og yderkommunerne fik en svag stigning. Prisstigninger prægede det meste af landet i 2015, men stor efterspørgsel efter boliger i landets største byer resulterede fortsat i langt hurtigere stigende boligpriser i bykommunerne, hvilket øgede forskellen i boligformuen mellem by og land yderligere., Boligformuen voksede med 10 pct. af BNP, Husholdningernes samlede formue i bolig var ved udgangen af året på i alt 3.938 mia. kr., hvilket svarer til 53 pct. af husholdningernes samlede nettoformue på 7.407 mia. kr. Boligformuen voksede samlet set med 206 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 10 pct. af årets BNP. Til sammenligning voksede husholdningernes finansielle aktiver med 415 mia. kr. i perioden, svarende til 20 pct. af BNP. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.527 mia. kr. eller 64 pct. af den samlede boligformue. Boligformuen består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv., Prisforskellen mest udtalt for helårsboliger, Udover at den samlede boligformue er størst i byerne, er det også her, de dyreste boliger ligger. Et enfamiliehus i bykommunerne kostede gennemsnitlig 2,9 mio. kr. og en ejerlejlighed 2,2 mio. kr. i 2015. Til sammenligning kostede enfamiliehuse og ejerlejligheder i yderkommunerne kun 0,9 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på boliger er generelt højest i bykommunerne for de fleste boligtyper. Mest udtalt er prisforskellen for helårsboliger eksklusive bebygget landbrug, mens priserne ligger nogenlunde jævnt fordelt over hele landet for bebyggede landbrug, sommerhuse og grunde m.m. , Gennemsnitlige markedsværdier fordelt på ejendomstyper. 2015, , By-, kommune, Mellem-, kommune, Land-, kommune, Yder-, kommune, , 1.000, kr., Enfamiliehuse, 2, 923, 1, 701, 1, 272, 926 , Ejerlejligheder, 2, 214, 1, 156, 1, 031, 867 , Flerfamiliehuse, 5, 210, 2, 545, 1, 739, 1, 274, Andelsbolig, 1, 446, 1, 286, 1, 070, 1, 006, Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 5, 519, 2, 764, 2, 014, 1, 597, Andre beboelsesejendomme, 2, 619, 1, 884, 1, 464, 1, 153, Bebyggede landbrug, 6, 220, 5, 857, 5, 877, 6, 165, Sommerhuse m.m., 1, 135, 982 , 1, 137, 1, 092, Grunde m.m., 1, 253, 1, 410, 1, 096, 905 , Erhvervsejendomme, 3, 316, 2, 289, 1, 638, 1, 150, Anden fast ejendom, 60 , 161 , 111 , 125 , Anm.: Kommunegruppering fra Danmarks Jordbrugsforskning. , Skæv udvikling i markedsværdien på boliger henover landet, Udover store forskelle i udviklingen af boligpriser mellem by og land er der også store forskelle kommunerne imellem. Hovedstadsområdet havde i 2015 fortsat de absolut dyreste boliger. Her var Gentofte den dyreste kommune at bosætte sig i. På trods af det i forvejen høje prisleje er priserne i Gentofte steget med yderligere 7,2 pct., og boliger i kommunen kostede således i gennemsnit 4,8 mio. kr. i 2015. Landets billigste kommuner at bosætte sig i er Læsø, Ærø og Bornholm, hvor en bolig i gennemsnit kostede mellem 0,8 og 1,1 mio. kr. Også her har der været prisstigninger i 2015, dog noget mindre end i hovedstadsområdet, med prisstigninger på mellem 1,0 og 3,6 pct. i gennemsnit. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2015, 1. februar 2017 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24245

NYT: 35 pct. færre tvillingefødsler end for ti år siden

18. december 2019, I 2018 fødtes 928 sæt tvillinger. Antallet af tvillingefødsler toppede i 2008 med 1.431, og med undtagelse af en stigning fra 2015 til 2016 er det faldet siden. Dermed var der 503 færre tvillingefødsler i 2018 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 35 pct. Det præcise antal tvillingefødsler varierer fra år til år, hvorfor det kan give mening at se på gennemsnittet over flere år. I løbet af de seneste fem år blev der i gennemsnit født 1.005 sæt tvillinger. Det er et fald på 28 pct. i forhold til de 1.404 tvillingefødsler, der udgjorde gennemsnittet i den 5-årige periode forud for 2008. Faldet i antal tvillingefødsler kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., 1,5 pct. af alle fødsler var en tvillingefødsel, 932 af de i alt 60.742 fødsler i 2018 var såkaldte flerfoldsfødsler - dvs. fødsler af tvillinger, trillinger eller firlinger. Langt de fleste af disse er naturligvis tvillingefødsler, og tvillingefødsler udgør dermed godt 1,5 pct. af alle fødsler. Dette svarer til, at ca. hver 65. fødsel er en tvillingefødsel. Det er en markant nedgang fra 2008, hvor 2,2 pct. - eller ca. hver 45. fødsel - var en tvillingefødsel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod9, ., Tvillingernes køn, Der fødes generelt lidt flere drenge end piger ved både enkeltfødsler og flerfoldsfødsler, men antallet er en anelse højere ved tvillingefødsler. 54 pct. af de samkønnede tvillingepar bestod i 2018 af to drenge mod 51 pct. drenge ved enkeltfødsler. Kønsfordelingen ved alle tvillingefødsler i 2018 var 35 pct. tvillingepar bestående af to drenge, 35 pct. bestående af et barn af hvert køn, og to piger udgjorde de resterende knap 30 pct. , Firlinger i 2018, I 2018 blev også født ét sæt firlinger - hvilket senest skete i 2011 og før det i 2005. Antallet af firlingefødsler toppede i 1990'erne, hvor der i gennemsnit blev født godt et sæt firlinger hvert år. Trillingefødsler er ligeledes mindsket i antal. Det højeste antal var 39 trillingefødsler i 1995, og gennemsnittet for de seneste fem år har været knap otte trillingefødsler pr år. I 2018 blev født tre sæt trillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., Drenge og pigers fødselsvægt og -længde, Børn født ved flerfoldsfødsler vejede i 2018 i gennemsnit 1.068 g mindre end børn født ved enkeltfødsler. Drenge født ved enkeltfødsler havde en lidt højere gennemsnitlig fødselsvægt (+125 g) end piger, og også ved flerfoldsfødsler vejede drengene i gennemsnit lidt mere (+47 g) end pigerne. Disse størrelsesforhold har været stort set konstant de seneste årtier. Gennemsnitslængden for et barn født ved enkeltfødsler har gennem de seneste ti år været 52 cm mod 47 cm for børn født ved flerfoldsfødsler., Om Fertilitetsdatabasen, Antallet af fødte i henhold til Danmarks Statistiks Fertilitetsdatabase kan afvige let fra antal fødte i befolkningsopgørelsen. Den eventuelle afvigelse skyldes, at fertilitetsdatabasen tager udgangspunkt i MFR (Det Medicinske Fødselsregister), mens Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse er baseret på CPR. , Fertilitetsdatabasen 2018, 18. december 2019 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30031

NYT: Boligformuerne størst i byområderne

22. juni 2015, Boligmarkedet i Danmark er stærkt præget af befolkningens koncentration i byerne, hvor boligpriserne ligger betydeligt højere end i resten af landet. I 2014 var der således 22 kommuner, som havde en gennemsnitlig markedsværdi for boliger på mere end 2,4 mio. kr. Boligformuen i disse kommuner udgjorde 42 pct. af den samlede danske boligformue og omfattede 25 pct. af boligerne. Uden for byområderne var der 21 kommuner, hvor den gennemsnitlige markedsværdi for en bolig var under 1,0 mio. kr. Boligformuen i disse kommuner udgjorde 8 pct. af den samlede danske boligformue og omfattede 16 pct. af boligerne., Formue i fast ejendom næsten dobbelt så stor som BNP, Husholdningernes samlede formue i fast ejendom var på 3.726 mia. kr. ved udgangen af 2014. Til sammenligning var dette næsten dobbelt så højt som årets BNP. Fast ejendom består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.345 mia. kr. eller 63 pct. af den samlede formue i fast ejendom., Dyreste boliger i Gentofte, Hovedstadsområdet havde de absolut dyreste boliger, og en bolig i Gentofte kostede i 2014 i gennemsnit 5,1 mio. kr. Til sammenligning ville man på Lolland, Ærø og Langeland kunne købe bolig til gennemsnitligt 0,7 mio. kr. For hele landet var det gennemsnitlige prisniveau for en bolig 1,8 mio. kr. Prisforskellene mellem kommunerne skyldes ikke kun forskel i efterspørgslen på boliger men fx også forskelle i boligernes standard og størrelse., De rige blev rigere opgjort i boligformue, Set over hele perioden 2004-2014 steg afstanden mellem top og bund for prisniveauet på boligmarkedet. Boligejere i kommuner med lave prisniveauer blev relativt fattigere i boligformue, mens de i kommuner med høje prisniveauer blev relativt rigere på boligformue. Boligerne i de 22 dyreste kommuner steg i gennemsnit med 38 pct. fra 2004 til 2014, mens boligerne i de 21 billigste kommuner kun steg gennemsnitligt med 19 pct. i samme periode. Denne tendens afspejler den demografiske udvikling med tilflytningen til byerne i perioden. , Enfamiliehus er den dominerende boligform, Det økonomiske opsving forud for finanskrisen gav en stigning i den samlede markedsværdi for fast ejendom, og da niveauet toppede i 2008 udgjorde markedsværdien 4.236 mia. kr. Den gennemsnitlige årlige vækst i boligværdierne fra 2004-2008 udgjorde 12 pct. Udviklingen vendte i 2009, og den samlede markedsværdi faldt i gennemsnit med 4 pct. om året fra 2008-2012. I 2013 og 2014 har markedsværdien været svagt stigende, og niveauet i 2014 ligger 4 pct. over niveauet i 2012., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af husholdningernes formue i fast ejendom, Dette er den første offentliggørelse af værdien af husholdningernes faste ejendom opgjort på ejendomsniveau og individniveau. Individbaseret statistik om boligejernes formue i fast ejendom præsenteres samtidig i en analyse, som der er adgang til fra emnesiden ", Formue og gæld, " eller direkte på , https://www.dst.dk/ext/finans/analyse-formue--pdf, . Markedsværdien er den pris, som det forventes, at ejendommen kan sælges for på det frie marked. For de solgte ejendomme er markedsprisen identisk med salgsprisen, mens markedsværdien for de ikke-solgte ejendomme er beregnet i en statistisk estimeringsmodel, hvor der beregnes en korrektionsfaktor til ejendomsvurderingen. Denne korrektionsfaktor er beregnet ud fra de faktiske salg på postnummerniveau eller kommuneniveau. De foreløbige tal for 2014 er baseret på ejendomsvurderinger for 2013 og ejendomssalg fra 2014., Husholdningernes formue i fast ejendom 2014, 22. juni 2015 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24035

NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer, , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787, , I alt, 597, 2016, 144, , 2016, 82, 2012, 152, , 2012, 48, 2008, 169, , 2008, 102, 2004, 136, , 2004, 12, 2000, 175, , 2000, 50, 1996, 212, , 1996, 36, 1992, 180, , 1992, 137, 1988, 183, , 1988, 23, 1984, 161, , 1984, 14, 1980, 185, , 1980, 24, 1976, 157, , 1976, 3, 1972, 261, , 1972, 7, 1968, 232, , 1968, 3, 1964, 216, , 1964, 52, 1960, 215, , 1960, -, 1956, 211, , 1956, 3, 1952, 192, , 1952, 1, 1948, 182, , 1948, -, 1944, 157, , 1944, -, 1940, 126, , 1940, -, 1936, 87, , 1936, -, 1932, 37, , 1932, -, 1928, 8, , 1928, -, 1924, 8, , 1924, -, 1920, 1, , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36029

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36531

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation