Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 701 - 710 af 1430

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

    9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23511

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i USA

    15. april 2020, I fjerde kvartal 2019 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor på årsbasis med 2,7 pct. i USA, en smule mere end i de 28 EU-lande samlet set, hvor stigningen udgjorde 2,6 pct. i samme periode. I de 19 lande, der deltager i eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit med 2,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Mindst var stigningen i de danske arbejdsomkostninger med 2,0 pct. på årsbasis i fjerde kvartal 2019. Se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, for en detaljeret forklaring på tallene for Danmark., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Tyskland og Storbritannien havde højere stigning end Danmark, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. I fjerde kvartal 2019 var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,8 pct. i Tyskland og dermed væsentlig højere end i Danmark. I Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time næsten tilsvarende de tyske med 2,7 pct. på årsbasis i samme periode. De svenske arbejdsomkostninger steg i fjerde kvartal med 2,0 pct. i forhold til samme kvartal 2018, og stigningen der lå således helt på niveau med stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2018, 2019,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-28, 2,7, 2,8, 3,2, 2,6, Euroområdet, 2,6, 2,3, 2,7, 2,3, Danmark, 2,1, 2,3, 2,5, 2,0, Storbritannien, 2,1, 3,4, 4,2, 2,7, Sverige, 1,7, 1,9, 2,0, 2,0, Tyskland, 2,7, 1,8, 3,0, 2,8, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Fortsat højest stigning i Rumænien, Med en stigning på 11,8 pct. fra fjerde kvartal 2018 til fjerde kvartal 2019 havde Rumænien fortsat den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time efterfulgt af Bulgarien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,3 pct. i samme periode. Man bør i den forbindelse være opmærksom på at EU-lande med meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne ofte har relativt lave niveauer for arbejdsomkostningerne., Luxembourg er det land, der havde den mindste stigning i arbejdsomkostningerne i fjerde kvartal 2019. Her steg arbejdsomkostningerne kun med 0,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Forsinkelse i forbindelse med data til ny ferielov, Denne offentliggørelse om udviklingen i arbejdsomkostningerne udkommer forsinket, som følge af problemer med at opgøre tal for Danmark, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der træder i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2019, 15. april 2020 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30032

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne i EU steg 3,0 pct.

    22. juni 2018, I første kvartal 2018 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor med 3,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år i de 28 EU-medlemslande, efterfulgt af USA, der havde en stigning i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,8 pct. i samme periode. I Euroområdet steg arbejdsomkostningerne noget mindre end i EU samlet set med 2,3 pct i forhold til første kvartal 2017. Til sammenligning var stigningen på årsbasis i de danske arbejdsomkostninger mindst med 1,8 pct., Danske arbejdsomkostninger steg næsten svarende til de svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time 4,5 pct. i Storbritannien på årsbasis og dermed fortsat væsentlig højere end i Danmark. Også i Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode noget mere end de danske med 2,7 pct. Samtidig var stigningen på årsbasis i de svenske arbejdsomkostninger pr. time 1,9 pct. og dermed kun en smule højere end stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2016, 2017, 2018,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-28, 1,8, 1,5, 2,6, 3,0, Euroområdet, 1,6, 1,3, 1,6, 2,3, Danmark, 2,1, 1,7, 1,8, 1,8, Storbritannien, 2,2, 1,5, 4,1, 4,5, Sverige, 2,9, 2,7, 2,5, 1,9, Tyskland, 3,2, 2,2, 1,9, 2,7, Fortsat højest stigning i Rumænien, markant fald på årsbasis i Portugal, Med en stigning på 10,8 pct. fra første kvartal 2017 til samme kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Letland, hvor arbejdsomkostningerne steg næsten tilsvarende med 10,4 pct. i perioden., Som eneste land i EU havde Portugal i årets første kvartal et markant fald i de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time. Her aftog arbejdsomkostningerne pr. time således med 1,9 pct. i forhold til første kvartal 2017., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2018, 22. juni 2018 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24904

    Nyt

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2025

    2. december 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betaler i grundskyld i 2025. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 29.683 kr. og 25.179 kr. Omvendt har Vesthimmerland og Aabenraa kommuner de laveste med hhv. 2.220 kr. og 2.307 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner. Gennemsnittet for hele landet er 7.966 kr. pr. ejerbolig i 2025, hvilket er på samme niveau som i 2024. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2025. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,7 mia. kr. i grundskyld, I 2025 blev der i alt betalt 23,7 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 59,9 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,5 mia. kr. i 2025 svarende til 40,1 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. De samlede ejendomsskatter steg med 0,6 mia. kr. til 27,2 mia. kr. i 2025. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2025 udgjorde 87,1 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Fra 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld blev boligskatteprocenten sænket, og dermed blev grundskyldspromillen også sænket i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen blev sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2024*, 2025*, 2026*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 716, 2, 703, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 818, 814, …, Grundskyld, 23, 120, 23, 705, …, Ejendomsskatter i alt, 26, 653, 27, 222, 28, 200, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 929, 5, 082, …, Øvrige kommuner, 21, 724, 22, 140, …, *Foreløbige tal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: Totalen for 2026 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2025), . fra Økonomiministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026, 2. december 2025 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50054

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation