Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 671 - 680 af 1430

    NYT: Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time

    10. november 2017, Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 501 kr. pr. arbejdet time. Det er 76 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 285 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 4,1 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 327 kr. pr. arbejdet time i 2016 udgjorde fortjenesten 313 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4,1 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 413 fra 2017, , Lønstruktur 201, 6, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: Bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,11 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,50 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,48 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2016,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  ,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,63, 3,83, 1,37, 0,50, 1,67, 7,11, 13,45, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,24, 3,50, 1,92, 0,66, 1,46, 7,47, 10,24, Bygge og anlæg, 2,21, 2,66, 3,51, 0,69, 0,70, 4,79, 9,24, Handel og transport mv, 2,62, 4,02, 1,24, 0,50, 0,94, 5,92, 7,20, Information og kommunikation, 2,24, 3,21, 0,65, 0,42, 2,54, 11,48, 14,11, Finansiering og forsikring, 57,92, 4,55, 0,23, 0,47, 4,97, 10,82, 69,87, Ejendomshandel og udlejning, 11,43, 4,48, 1,05, 0,56, 1,63, 5,86, 16,05, Erhvervsservice, 2,26, 3,70, 0,61, 0,31, 2,01, 7,95, 9,43, Undervisning og sundhed mv., 4,77, 5,33, 0,93, 0,24, 2,23, 4,50, 7,34, Kultur, fritid og anden service, 9,12, 4,89, 1,13, 0,33, 1,61, 6,40, 13,70, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, 10. november 2017 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25382

    Nyt

    NYT: Ingen nedgang i industriens energiforbrug

    27. august 2021, Overordnet var der fra 2018 til 2020 kun sket små ændringer i energiforbruget i industrien og i dens produktion. Tallene for 2020 viser et energiforbrug på industrivirksomheder med over 20 ansatte på 99,2 mio. GJ (Giga Joule), hvilket er 0,4 pct. højere end i 2018, hvor seneste undersøgelse blev gennemført. Indeks for produktionen i industrien viste en lavere produktion i 2020 end i 2019 (på grund af COVID-19), men dog en stigning på 0,5 pct. i forhold til 2018. Bag det overordnede resultat kan dog være et mere nuanceret billede, da der er meget stor forskel på energiforbrug ved forskellige produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2015, Relativt lavere energiforbrug over tid, Siden 2012 har der været en stigning i den mængdemæssige produktion på 20 pct. og en stigning i energiforbruget på 4 pct. Dermed har der været en klar forbedring i energieffektiviteten, men med en klart aftagende tendens og ingen tydelig ændring fra 2018 til 2020. Det skal understreges, at der er nogen usikkerhed ved at sammenligne de to variable over tid., Få brancher står for det meste af energiforbruget, Lidt over en fjerdedel (26,4 pct.) af energiforbruget i industrien er anvendt i branchen , plast- glas-, og betonindustri, , som blandt andet leverer cement og andre energikrævende produkter til den store byggeaktivitet. Her viste energiforbruget en stigning på lidt over 2 pct. , Lige under en fjerdedel (24,5 pct.) af energien blev anvendt i , fødevareindustrien, , hvor forbruget steg med 1 pct. Det skal nævnes, at der i 2020 var en væsentlig større mængde sukkerroer og kartofler til (energikrævende) industriel forarbejdning end i tørkeåret 2018. Forbruget på olieraffinaderier mv. udgjorde 17,4 pct. i 2020, hvilket er uændret i forhold til 2018.    , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr , Energieffektivisering i nogle brancher, Maskinindustrien, , som beskæftiger ca. 20 pct. af de industriansatte, stod kun for 3,4 pct. af energiforbruget og viste en nedgang på 10 pct. i forhold til 2018. Trods en lidt lavere produktion var der øjensynligt her sket en effektivisering. Et tilsvarende billede kan ses i andre brancher med relativ lavt energiforbrug, hvorfor der måske ikke tidligere har været stor fokus på energibesparelse i alle brancher. , Detaljeret fordeling af energiforbruget efter anvendelse, Der er for 2020 indhentet mere detaljerede oplysninger end tidligere, om hvilke processer energiforbruget er anvendt til, for derved at give et tydeligere billede af forbruget. Virksomhederne har angivet (skønnede) procentvise fordelinger på op til 11 typer anvendelser. For , naturgas, (omfatter også bionaturgas), som er den mest anvendte energitype med 30,2 GJ, gik over halvdelen til opvarmning og tørring, ligesom der også var en betydelig anvendelse til brænding/støbning og andre særligt varmekrævende processer, mens 9 pct. var til rumopvarmning., For , elektricitet, , hvor industrien anvendte 25,3 mio. GJ i 2020, gik knap halvdelen af forbruget til motorer og andre mekaniske processer, og en lidt mindre del til forskellige varmeprocesser. Under , anden anvendelse, , som udgør 17 pct., er fx belysning og kontordrift indeholdt.  , Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken, Især anvendelse af varmepumper i fødevareindustrien, I undersøgelsen for 2020 er der spurgt om installeret effekt af varmepumper, og resultatet viser en samlet kapacitet på 41.000 kW. Heraf er lidt over halvdelen i fødevareindustrien, hvor varmepumper i betydeligt omfang anvendes i produktionen. I andre brancher er rumopvarmning den dominerende benyttelse. Varmepumper kan eksempelvis erstatte brændsler til rumopvarmning og i noget omfang anvendes til produktionsprocesser med lav varme. Den konstaterede kapacitet af varmepumper i 2020 udgør kun en begrænset del af det formodede potentiale for elektrificering af varmeprocesser. , Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2020, 27. august 2021 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2023, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29292

    Nyt

    NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

    30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23335

    Nyt

    NYT: Ejendomsskatterne stiger fortsat

    25. november 2016, De samlede ejendomsskatter var i 2016 på 28,4 mia. kr. Det er en stigning på 0,4 mia. kr. svarende til 1,2 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2016 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2017 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2016 med 1,9 pct. til 1.060 mia. kr. og ventes at stige med 3,9 pct. i 2017. Grundskyldspromillen faldt fra 26,18 promille til 26,13 promille fra 2015 til 2016 og falder yderligere til 26,12 promille i 2017., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2016 blev reguleringsprocenten sat til 0 for ejerboliger, og 6,6 pct. for øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog, lovforslag nr. L 96 den 25. februar 2016,, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for ejerboliger., For 2017 er reguleringsprocenten efter finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Formålet er at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2016 svare til grundværdien i 2002 plus 110 pct. , Ejendomsbeskatningen,  , 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr., Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 599, 596, 583, Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 416, 2, 370, 2, 275, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 364, 360, 363, Grundskyld, 24, 706, 25, 110, 25, 301, Ejendomsskatter i alt, 28, 085, 28, 436, 28, 522, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 263, 5, 383, …, Øvrige kommuner, 22, 822, 23, 053, …, * Foreløbige budgettal. Det er ikke muligt at lave en regionalfordeling af budgettallene grundet ændringen i beregningsgrundlaget ved finanslovsaftalen, se ovenfor., Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen 2016 og 2017, 25. november 2016 - Nr. 495, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2017, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23481

    Nyt

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    23. juni 2023, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 7 pct. fra 72 mia. kr. i 2021 til 67 mia. kr. i 2022. Dette kan i høj grad tilskrives et fald i Registreringsafgifter af motorkøretøjer på 4,8 mia. kr. Provenuet af de grønne afgifter i 2022 på 67 mia. kr. udgjorde næsten 6 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med tre procentpoint fra 9 til 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, Husholdningerne betalte 60 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne stod i 2022 for 39,9 mia. kr. (60 pct.), af det samlede provenu fra grønne afgifter, mens erhvervene stod for de resterende 40 pct. Det er for husholdningernes vedkommende 3,6 mia. kr. mindre end i 2021, mens det for erhvervenes vedkommende var 1,5 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes overvejende, at der i 2022 er kommet 4,8 mia. kr. færre indtægter fra Registreringsafgifter af motorkøretøjer end i 2021 på baggrund af færre registrerede biler for året. Overordnet set var det brancherne , Handel og transport, med 7,3 mia. kr., , Erhvervsservice, med 3,3 mia. kr. og , Bygge og anlæg, med 3,2 mia. kr., der i 2022 betalte mest i grønne afgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Høje elpriser førte til fald i miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med ca. 14 pct. fra 6,5 mia. kr. i 2021 til 5,4 mia. kr. i 2022. Faldet skyldes i stor udstrækning, at en række tilskudssatser er betinget af elprisen, som har været høj i 2022. De højere elpriser udløste derfor mindre støtte til vedvarende energi på grund af en aftale om pristillæg med staten. Hovedparten af støtten til vedvarende energi udgøres af støtte til havvind, landvind, biomasse, solceller og biogas. Den samlede miljøstøtte faldt med ca. 20 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, 43 pct. af miljøstøtten går til udviklingsbistand, Af den i 2022 samlede udbetalte miljøstøtte på 7,2 mia. kr. modtog erhvervene 38 pct., husholdningerne 19 pct., mens de resterende 43 pct. svarende til 3,1 mia. kr. gik til anden anvendelse (overvejende udviklingsprojekter uden for Danmark). Blandt erhvervene var det , Industri, , som modtog mest miljøstøtte på 1 mia. kr. efterfulgt af , Handel og transport, med 0,6 mia. kr. og , Landbrug, skovbrug og fiskeri, med 0,5 mia. kr., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, 23. juni 2023 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45674

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne stiger fortsat mest i USA

    22. juni 2017, I årets første kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,3 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Til sammenligning var stigningen i Danmark 1,7 pct. i samme periode. I EU samlet set steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre end i Danmark med 1,6 pct. i forhold til første kvartal 2016, og i euroområdet udgjorde stigningen i perioden 1,3 pct., Arbejdsomkostninger stiger stadig mere hos vigtigste samhandelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,1 pct. i Tyskland. I Sverige og Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 1,8 pct. Dermed steg især de tyske arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets første kvartal., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2015, 2016, 2017,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-28, 2,2, 1,7, 1,6, 1,6, Euroområdet, 1,4, 1,7, 1,5, 1,3, Danmark, 1,9, 1,9, 2,0, 1,7, Storbritannien, 4,7, 0,2, 1,6, 1,8, Sverige, 3,7, 5,0, 2,9, 1,8, Tyskland, 2,9, 3,1, 2,9, 2,1, Højest stigning i Rumænien - fald i finske arbejdsomkostninger, Med en stigning på 13,9 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal i år, havde Rumænien den klart højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Ungarn, hvor arbejdsomkostningerne steg med 10,6 pct. i samme periode. De finske arbejdsomkostninger aftog i perioden derimod på årsbasis med et fald på 1,9 pct. Også Nederlandene og Luxembourg havde negativ vækst i arbejdsomkostningerne med fald på 0,3 og 0,2 pct. på årsbasis i perioden., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2017, 22. juni 2017 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23278

    Nyt

    NYT: Ejendomsskatterne stiger svagt

    23. november 2017, De samlede ejendomsskatter steg i 2017 med 0,1 pct. til 28,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2017 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2018 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 29,7 mia. kr., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2017 med 0,4 pct. til 1.064 mia. kr. og ventes at stige med 4,8 pct. i 2018. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,13 promille til 26,12 promille fra 2016 til 2017 og er uændret 26,12 promille i 2018., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2017 blev reguleringsprocenten sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog, lovforslag nr. L 104 den 2. marts 2017,, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme., For 2018 er reguleringsprocenten sat til 6,5 pct. for alle ejendomme., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2018 svare til grundværdien i 2002 plus 123,6 pct. , Ejendomsbeskatningen,  , 2016, 2017, 2018*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 370, 2, 264, 2, 306, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 360, 374, 353, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 596, 594, 571, Grundskyld, 25, 110, 25, 233, 26, 492, Ejendomsskatter i alt, 28, 436, 28, 465, 29, 722, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 383, 5, 384, 5, 664, Øvrige kommuner, 23, 053, 23, 081, 24, 058, * Foreløbige budgettal. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen 2017 og 2018, 23. november 2017 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2018, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26312

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i EU

    21. december 2015, I årets tredje kvartal steg arbejdsomkostningerne 1,7 pct. pr. time i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal året før, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,9 pct. I euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i samme periode. Stigningen i arbejdsomkostningerne i USA var ligesom i det foregående kvartal i perioden på 1,9 pct. Sammenlignes der med årets andet kvartal, aftog stigningen i tredje kvartal i Danmark med 0,5 procentpoint, og stigningen på årsbasis i euroområdet aftog med 0,4 procentpoint. I EU samlet set faldt arbejdsomkostningerne i samme periode med 0,2 procentpoint., Danske arbejdsomkostninger stiger mindre end engelske, svenske og tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 4,0 pct. i Storbritannien, 2,7 pct. i Sverige og 2,6 pct. i Tyskland. Alle tre lande havde i perioden dermed en markant højere stigning end Danmark., Højest stigning i Bulgarien, fald i Slovenien, Cypern og Nederlandene, Bulgarien havde i årets tredje kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,8 pct., umiddelbart efterfulgt af Letland med en årlig stigning i perioden på 7,6 pct. Også Rumænien og Litauen havde med mere end 6 pct. en høj vækst i arbejdsomkostningerne. I Slovenien, Cypern, Nederlandene, Luxembourg, Spanien og Italien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis i tredje kvartal derimod, dog i alle disse lande med under 1 pct. på årsbasis. De slovenske arbejdsomkostninger pr. time aftog i perioden mest med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal 2014. Der foreligger ikke tal for Grækenland i tredje kvartal, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste fem år., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2014, 2015,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-28, 1,7, 1,5, 2,1, 1,9, Euro area, 1,8, 1,3, 1,6, 1,2, Belgien, 1,0, 0,8, 0,1, 0,1, Bulgarien, 6,3, 5,1, 7,3, 7,8, Cypern, -3,4, -2,7, -0,4, -0,5, Danmark, 1,3, 1,4, 2,2, 1,7, Estland, 6,9, 5,3, 5,2, 5,8, Finland, 3,2, 0,8, 0,9, 0,8, Frankrig, 1,1, 0,7, 1,0, 1,0, Grækenland, -2,4, 2,4, -7,3, .., Irland, 0,6, -0,2, 1,6, 2,1, Italien, 0,7, 0,6, -0,4, -0,2, Kroatien, 0,1, -0,3, 3,1, 0,6, Letland, 6,2, 5,3, 7,0, 7,6, Litauen, 5,3, 3,6, 4,4, 6,5, Luxemburg, 5,0, 3,6, 0,9, -0,4, Malta, 1,5, 0,9, 2,0, 2,4, Nederlandene, 2,0, 2,0, 0,8, -0,5, Polen, 4,4, 3,0, 2,6, 4,5, Portugal, -1,7, -1,7, 2,3, 2,5, Rumænien, 4,6, 4,8, 7,5, 6,7, Slovakiet, 6,3, 5,6, 2,7, 3,2, Slovenien, 3,0, 2,5, 2,5, -0,8, Spanien, 1,1, -0,2, -0,3, -0,3, Storbritannien, 0,7, 1,6, 3,5, 4,0, Sverige, 2,7, 3,2, 2,7, 2,7, Tjekkiet, 2,1, 0,7, 2,7, 2,6, Tyskland, 2,3, 2,4, 3,1, 2,6, Ungarn, 3,8, 3,0, 3,8, 3,9, Østrig, 4,0, 1,9, 2,5, 1,7, USA, 2,0, 2,3, 1,9, 1,9, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2015, 21. december 2015 - Nr. 624, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20097

    Nyt

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

    10. marts 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50053

    Nyt

    NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32552

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation