Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 661 - 670 af 1430

    NYT: Forsat stigning i ejendomsskatterne

    22. januar 2016, De samlede ejendomsskatter var i 2015 på 28,1 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. svarende til 3,4 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2015 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2016 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr., Stigende grundværdi, faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2015 med 4,7 pct. til 1.040 mia. kr. og ventes at stige med 2,0 pct. i 2016. Grundskyldspromillen faldt fra 26,25 promille til 26,18 promille fra 2014 til 2015 og falder yderligere til 26,13 promille i 2016., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 sikret et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2016 forventes reguleringsprocenten at blive sat til 0. Dette skal ses i lyset af, at Folketinget forventes at vedtage, lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,, som udmønter finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven er at fastfryse beskatningsgrundlaget for ejerboliger. Dette gøres i praksis ved at sætte reguleringsprocenten, som ligger til grund for stigningen i beskatningsgrundlaget, til 0., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2015 svare til grundværdien i 2002 plus 110 pct. , Ejendomsbeskatningen,  , 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 599, 595, Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 532, 2, 416, 2, 385, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 359, 364, 374, Grundskyld, 23, 671, 24, 706, 25, 133, Ejendomsskatter i alt, 27, 156, 28, 085, 28, 487, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 052, 5, 263, …, Øvrige kommuner, 22, 104, 22, 822, …, * Foreløbige budgettal. Det er ikke muligt at lave en regionalfordeling af budgettallene grundet det verserende lovforslag fra Skatteministeriet, se ovenfor. , Ejendomsskatter udgør stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,8 og 3,1 pct., Ejendomsbeskatningen 2015 og 2016, 22. januar 2016 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2016, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20882

    Nyt

    NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

    1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26758

    Nyt

    NYT: Statens indtægter fra grønne afgifter faldt

    23. juni 2022, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 2 pct. fra 74 mia. kr. i 2020 til 72 mia. kr. i 2021. Transportafgifter udgjorde 29 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2014. Det skyldes især et fald i indtægten på registreringsafgift af motorkøretøjer på baggrund af færre nyregistrerede motorkøretøjer. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til niveauet i 2020, som var det laveste siden 2006. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:210, , , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningers andel af de grønne afgifter udgør 60 pct., Af statens samlede indtægter fra grønne afgifter i 2021 stammede 43,5 mia. kr. fra de private husholdninger, mens erhvervene stod for de resterende 28,5 mia. kr. I forhold til 2020 svarede det for husholdningernes vedkommende til et fald på 2 pct., mens det for erhvervenes vedkommende svarede til et fald på 2,5 pct. Nedgangen i indtægter fra husholdningerne hænger hovedsagligt sammen med et fald i indtægterne fra transportafgifterne på 6 pct. I erhvervene skal den samlede nedgang ligeledes hovedsagligt ses i sammenhæng med et fald i indtægterne fra transportafgifter på knap 7,5 pct. Det er i sidstnævnte især et fald inden for finansierings-, forsikrings-  og erhvervsservicebrancherne på omkring 10 pct., som har forårsaget det samlede fald., Stort fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2021 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,16 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2020. Sammenlignes til gengæld med provenuet på 2,56 mia. kr. i 2019, er der sket et fald på 94 pct. i 2021. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed., Den midlertidige lukning af Tyra-gasfeltet har foranlediget en langt lavere produktion i Nordøsen, hvilket har påvirket indtægterne både i 2020 og 2021. , Faldende støtte til vedvarende energi sænkede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 22 pct. fra 8,4 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021. Faldet skyldes i stor udstrækning lavere subsidier til havvind, som hænger sammen med elprisen og årets vejrforhold. I 2021 udgjorde den samlede miljøstøtte 9,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 14 pct. i forhold til niveauet i 2020, hvor miljøstøtten udgjorde 10,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Husholdningers og erhvervs andel af modtaget miljøstøtte, Af statens samlede miljøstøtte gik 20 pct. til husholdningerne og 44 pct. til erhvervene. De resterende 36 pct. gik til anden anvendelse, hvilket især dækker over miljøbistand til projekter i udlandet., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 23. juni 2022 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34936

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i USA

    21. juni 2022, I årets første kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 4,8 pct. på årsbasis, hvilket var mere end i Danmark og EU. I de 27 EU-lande steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 4,0 pct. i forhold til første kvartal 2021. Stigningen i første kvartal var 3,5 pct. i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Danmark havde i samme periode med 1,2 pct. den laveste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time. Det skal bemærkes, at opgørelserne er påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Tyske arbejdsomkostninger steg mest blandt største handelspartnere, Stigningen på årsbasis i årets første kvartal var højest i Tyskland med 4,5 pct. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 3,0 pct. i forhold til første kvartal 2021. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2020, 2021, 2022,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,4, 1,4, 2,5, 4,0, Euroområdet, 2,2, 1,1, 2,1, 3,5, Danmark, 0,6, 2,6, 2,9, 1,2, Sverige, 2,5, 3,4, 2,4, 3,0, Tyskland, 2,4, 1,4, 2,5, 4,5, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Bulgarien med højest stigning i EU, Med en stigning på 14,9 pct. fra første kvartal 2021 til første kvartal i år havde Bulgarien den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 13,6 pct. i samme periode. Danmark og Italien (1,5 pct.) var i årets første kvartal de eneste lande med en stigning i arbejdsomkostningerne på under to pct. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i dataindsamlingen i nogle lande. Der således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier, og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2022, 21. juni 2022 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40491

    Nyt

    NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

    24. juni 2024, Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter faldt med 12 pct. fra 65 mia. kr. i 2022 til 57 mia. kr. i 2023. Det største fald er i energiafgifter, som faldt med 7 mia. kr. (18 pct.). Blandt energiafgifterne faldt især statens indtægter fra elafgiften med 63 pct. svarende til 6 mia. kr. Det skyldes den midlertidige lempelse af elafgiften til EU's minimumssats i første halvår af 2023. Fra 2014 til 2023 er statens samlede indtægter fra grønne afgifter faldet. Indtægterne fra transportafgifter er fra 2014 til 2023 faldet med 19 pct. fra 30 mia. kr. til 23 mia. kr. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som er faldet med 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 55 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 31 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2023, svarende til 55 pct. De resterende 45 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 7 mia. kr. Husholdningerne betalte 5 mia. kr. mindre end i 2022, mens erhvervene betalte 3 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes primært førnævnte fald i indtægten fra energiafgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Faldende støtte til vedvarende energi og energibesparelser, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 21 pct. fra 5,6 mia. kr. i 2022 til 4,4 mia. kr. i 2023. Især subsidier til havvind er faldet, da en række tilskudssatser er afhængige af elprisen og 2022 bød på ekstraordinært høje elpriser. Støtten til øvrige miljøformål steg med 79 pct. fra 1,6 mia. kr. til 2,8 mia. kr. Øvrige miljøformål omfatter bl.a. aktiviteter inden for , luft og klima, , , affaldshåndtering, og, andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Det er især tilskud inden for fiskerisektoren, der driver udviklingen inden for , andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Udviklingen i den samlede støtte var uændret fra 2022 til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Revision af opgørelsen over grønne afgifter og miljøstøtte, I forbindelse med denne offentliggørelse er der blevet foretaget en hovedrevision af de grønne afgifter tilbage til 1995. Hovedrevisionen har primært haft betydning for selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer billedet af de grønne afgifter. Hovedrevisionen af grønne afgifter er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, 24. juni 2024 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52792

    Nyt

    NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

    28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28978

    Nyt

    NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

    23. juni 2021, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 3 pct. fra 76 mia. kr. i 2019 til 74 mia. kr. i 2020. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2006. Det kan henføres til den løbende udfasning af PSO-afgiften, og en faldende indtægt på afgift af benzin og afgift på visse olieprodukter i 2020, som skyldes lavere forbrug af benzin og diesel til transport pga. COVID-19. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 221:223, , , Energiregnskab for Danmark 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed, er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen. Ifølge Energinets , Miljøredegørelse, for 2020 , er 64 pct. af elforbruget dækket af vind-, sol- og vandkraft, mens 17 pct. kommer fra afbrænding af biomasse og affald. 16 pct. af den el vi forbruger kommer fra fossile kilder og 3 pct. fra atomkraft., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Husholdningers og erhvervenes andel af de grønne afgifter, Af de samlede indtægter for grønne afgifter stod husholdningerne for 43,4 mia. kr. (59 pct.), mens erhvervene stod for resten. Indtægterne fra husholdningerne ligger i 2020 1,8 mia. kr. under niveauet i 2019. Dette skyldes især tilbagegang i indtægterne fra hhv. energi- og transportafgifter på hver især knap 0,9 mia. kr. Indtægterne fra erhvervene ligger samlet 0,8 mia. kr. under niveauet fra året før, hvilket primært skyldes en tilbagegang i indtægterne fra transportafgifterne, især registreringsafgifter for k, øretøjer, . Hos erhvervene er det brancherne , handel og transport, , , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, , som i 2020 har betalt flest grønne afgifter., Stigende støtte til vedvarende energi forøgede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med 23 pct. fra 6,8 mia. kr. i 2019 til 8,4 mia. kr. i 2020. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede med idriftsættelsen af Horns Rev 3 og en højere elproduktion fra havvind i 2020 ift. niveauet i 2019. I 2020 udgjorde den samlede miljøstøtte 10,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til niveauet i 2019, hvor miljøstøtten udgjorde 8,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2020 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,55 mia. kr. Sammenlignet med provenuet på 2,59 mia. kr. i 2019 er der sket et fald på 79 pct. i 2020. Siden 2011 hvor provenuet var på 21,2 mia. kr., er indtægterne fra skat på ressourcerente faldet med hele 97 pct. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af faldende produktion i Nordsøen samt faldende oliepriser., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 23. juni 2021 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32150

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21760

    Nyt

    NYT: Industrien bruger mindre energi

    12. august 2015, Industriens energiforbrug falder fortsat. Fra 2012 til 2014 er energiforbruget faldet med 4,7 mio. GJ svarende til 5 pct. I forhold til 2005 er der tale om en nedgang på 22 pct. Selvom industriens produktion er steget med ca. 5 pct. siden 2009, fortsætter energiforbruget med at falde. Industriens energiforbrug toppede i 1996, men har siden været konstant faldende med en reduktion på 35 pct. frem til 2014., Mindre energiforbrug i de fleste brancher, I langt de fleste brancher har virksomhederne oplevet et fald i energiforbruget. Det største mængdemæssige fald skal findes i , plast-, glas og betonindustrien, , hvor energiforbruget faldt med 1,3 mio. GJ. Relativt set faldt energiforbruget mest i branchen , møbel og anden industri mv., , som faldt knap 43 pct., mens produktionen steg med 23 pct. i denne branche i samme periode., Industriens energiforbrug opgjort på brancher,  , 2012, 2014, Ændring 2012-2014,  , 1.000 GJ, pct., Råstofindvinding og industri i alt , 95, 260, 90, 544, -4, 716, -5,0, Råstofindvinding , 2, 489, 2, 386, -103, -4,1, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri , 23, 607, 22, 735, -872, -3,7, Tekstil- og læderindustri , 672, 595, -77, -11,5, Træ- og papirindustri, trykkerier , 5, 472, 4, 971, -501, -9,2, Olieraffinaderier mv. , 16, 806, 17, 549, 743, 4,4, Kemisk industri , 7, 887, 7, 426, -461, -5,8, Medicinalindustri , 2, 889, 2, 360, -529, -18,3, Plast-, glas- og betonindustri , 20, 915, 19, 571, -1, 344, -6,4, Metalindustri , 5, 653, 5, 896, 243, 4,3, Elektronikindustri , 671, 594, -77, -11,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 633, 551, -82, -13,0, Maskinindustri , 4, 176, 3, 754, -422, -10,1, Transportmiddelindustri , 643, 582, -61, -9,5, Møbel og anden industri mv. , 2, 747, 1, 574, -1, 173, -42,7, Størst nedgang i forbruget af olieprodukter, Det største mængdemæssige fald i energiforbruget vedrører forbruget af olieprodukter, som er faldet med knap 3 mio. GJ svarende til ca. 20 pct. fra 2012 til 2014. Der er også sket betydelige fald i forbruget af fjernvarme, som er faldet med 32,7 pct., og fast brændsel, som er faldet med 16,9 pct. fra 2012 til 2014., Omvendt har industrien brugt mere af gasrelaterede energityper, som i perioden er steget med 1,7 mio. GJ eller 4 pct. Denne stigning skyldes hovedsagligt, at industrien bruger mere naturgas, og naturgas udgør i 2014 knap 31 pct. af industriens samlede energiforbrug. Elforbruget har været uændret i perioden fra 2012 til 2014, og er den energitype som industrien bruger næstmest af., Industriens energiforbrug opgjort på energityper,  , 2012, 2014, Ændring 2012-2014,  , 1.000 GJ, pct., Energiforbrug i alt, 95, 260, 90, 544, -4, 716, -5,0, Fast brændsel, 10, 023, 8, 328, -1, 695, -16,9, Stenkul, 4, 139, 3, 725, -414, -10,0, Støbericinders, koks og brunkulsbriketter, 594, 583, -11, -1,9, Brænde, savsmuld, brændbart affald mv., 5, 290, 4, 020, -1, 270, -24,0, Olie, 15, 038, 12, 058, -2, 980, -19,8, Benzinprodukter (farvet benzin, petroleum), 58, 16, -42, -71,7, Gas- og dieselolie, 2, 533, 1, 313, -1, 220, -48,2, Fuelolie, petroleumskoks og spildolie, 12, 447, 10, 728, -1, 719, -13,8, Gas, 41, 624, 43, 283, 1, 659, 4,0, Flaskegas (LPG) og raffinaderigas, 14, 867, 15, 257, 390, 2,6, Naturgas, 26, 607, 27, 748, 1, 141, 4,3, Bygas og biogas, 150, 277, 127, 84,8, El, 23, 417, 23, 406, -11, 0,0, Fjernvarme, 5, 158, 3, 469, -1, 689, -32,7, Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2014, 12. august 2015 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2017, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19663

    Nyt

    NYT: Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest

    18. december 2019, Staten, kommunerne og regionerne brugte i 2018 1,5 mia. kr. på forureningsbekæmpelse, hvilket svarer til en femtedel af deres samlede udgifter til miljøbeskyttelse. To tredjedele af udgifterne til forureningsbekæmpelse gik til , vand- og jordforurening, , som især består af beskyttelse af vandløb, søer og grundvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Forvaltning og myndighedsbetjening tæller også med, De overordnede udgifter til miljøbeskyttelse i staten, kommunerne og regionerne lå i 2018 på 7,8 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til forureningsbekæmpelse 19,3 pct. Den største udgiftspost er dog , øvrige, , som udgjorde 44,4 pct. Kategorien , øvrige, tæller bl.a. forvaltning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening i forbindelse med miljø og natur.    , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Den offentlige sektor bruger mest på spildevand og affald, Vælger man at se på udgifterne til miljøbeskyttelse i hele den offentlige sektor - stat, kommuner, regioner samt offentlige virksomheder - viser det sig, at håndtering af affald og spildevand vejer tungt i det samlede billede. Med i alt 22,8 mia. kr. i 2018 udgjorde de offentlige virksomheders udgifter til affalds- og spildevandshåndtering nemlig 74,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Stat, kommuner og regioner tilsammen stod for de restende 25,4 pct. Denne fordeling er i tråd med udviklingen over de seneste fem år. Udgifterne til affalds- og spildvandshåndtering udgjorde således i denne periode gennemsnitligt 75,8 pct. af den offentlige sektors samlede miljøbeskyttelsesudgifter. De offentlige virksomheders udgifter på affalds- og spildevandsområdet består primært af aflønning af ansatte samt forbrug i produktionen. Hovedparten af disse udgifter betales via husholdningernes og virksomhedernes betaling for håndtering af affald og spildevand. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Bedre data for årene 2014 til 2018, I forbindelse med denne offentliggørelse er kvaliteten af tallene for årene 2014 til 2018 blevet højnet. Der er således et databrud i tallene mellem 2013 og 2014. Hovedparten af kvalitetsforbedringen vedrører kommunernes udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer og fritidsområder, som ikke kan klassificeres som miljøbeskyttelse. En revision af tallene for årene før 2014 vil, efter samme principper, blive foretaget i løbet af 2020. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017 og 2018, 18. december 2019 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30184

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation