Forside

Søgeresultat

Viser resultat 631 - 640 af 1430

NYT: Industriens salg af varer steg en smule

1. juni 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,4 pct. i første kvartal 2015. Stigningen er fordelt på alle varegrupper, med undtagelse af , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med hele 20,3 pct. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Det store fald i omsætningen ved salg af egne varer inden for denne varegruppe afspejler bl.a. et betydeligt fald i prisen på råolie fra fjerde til første kvartal. Med mindre andet er angivet, er tallene korrigeret for sæsonudsving i de varegrupper og branchegrupper, hvor der er et klart mønster i sæsonudsvingene., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, Den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, udgjorde 181,9 mia. kr., hvilket er et fald på 0,1 pct. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Dette skyldes primært et betydeligt fald i omsætningen for , råstofindvinding, på 28,6 pct. For , industrien, alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning 1,8 pct. Den samlede omsætning for industriens salg af varer omfatter, udover salg af egne varer, også salg af handelsvarer og serviceydelser mv., der udgør i alt ca. 26 mia. kr. Omsætningen er opgjort i løbende priser, og påvirkes derfor også af udviklingen i producentpriserne inden for de enkelte varegrupper. , Den mængdemæssige ændring, dvs. ændringen fraregnet prisudviklingen, kan vurderes ved at inddrage produktionsindekset for industriens produktion og omsætning. Indekset er opgjort i faste priser og viser et lille fald i produktionen for råstofindvinding og industri fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. I samme kvartal er der en lille stigning i produktionen for industrien alene. , Størst omsætningsstigning i fremstilling af elektrisk udstyr, Den samlede omsætning i første kvartal steg i de fleste branchegrupper og mest i , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor der var en omsætningsfremgang på 10,0 pct. I tre af branchegrupperne faldt den samlede omsætning; i , tekstil- og læderindustri, med 3,8 pct., i, maskinindustrien, med 0,8 pct. og i, medicinalindustrien, med 0,7 pct. , Større omsætning i industrien end i samme kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning i , råstofindvinding og industri, 175,3 mia. kr. i første kvartal 2015, hvilket er 1,9 pct. mindre end i samme kvartal 2014. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, var omsætningen 0,4 pct. højere end i første kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i fjerde kvartal 2014 var 186,1 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 0,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes sent indkomne og korrigerede data., Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 153,0, 157,2, 157,9, 159,8, 149,6, -2,2, , 155,0, 155,7, 0,4, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 30,9, 32,7, 33,4, 32,5, 30,6, -1,0, , 31,5, 32,4, 2,8, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 24,4, 24,8, 24,5, 21,6, 17,1, -29,8, , 21,6, 17,2, -20,3, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,0, 28,8, 28,3, 29,4, 30,1, 7,4, , 28,7, 29,9, 4,4, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 16,7, 18,0, 17,7, 17,9, 17,6, 4,9, , 17,5, 18,5, 5,8, Maskiner og transportmidler, 32,5, 33,8, 33,2, 34,9, 32,6, 0,2, , 34,3, 35,7, 4,3, Færdigvarer og andre varer, 20,4, 19,1, 20,7, 23,4, 21,7, 6,3, , 21,4, 21,8, 1,8, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 178,6, 183,4, 184,4, 186,1, 175,3, -1,9, , 182,1, 181,9, -0,1, Råstofindvinding, 12,1, 11,8, 11,4, 11,4, 8,2, -32,7, , 11,4, 8,2, -28,6, Industri i alt, 166,5, 171,6, 173,0, 174,6, 167,1, 0,4, , 170,7, 173,8, 1,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 40,6, 42,3, 43,0, 42,5, 39,8, -1,9, , 41,2, 42,2, 2,4, Tekstil- og læderindustri, 2,1, 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, -4,4, , 2,1, 2,0, -3,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,3, 6,6, 6,6, 6,9, 6,7, 6,1, , 6,7, 6,9, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 20,8, 21,0, 21,2, 17,8, 18,5, -11,2, , 18,0, 18,9, 4,9, Medicinalindustri, 18,4, 18,7, 18,3, 19,7, 19,6, 6,3, , 19,7, 19,6, -0,7, Plast-, glas- og betonindustri, 9,2, 11,0, 10,7, 10,6, 9,8, 6,5, , 10,6, 10,9, 2,6, Metalindustri, 11,7, 13,1, 12,4, 12,1, 12,1, 3,9, , 12,1, 12,7, 4,3, Elektronikindustri, 6,7, 6,9, 6,4, 8,0, 7,4, 10,3, , 7,4, 7,6, 2,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,3, 4,5, 4,5, 4,5, 4,7, 11,2, , 4,4, 4,8, 10,0, Maskinindustri, 31,1, 31,4, 31,6, 32,7, 30,5, -1,9, , 32,4, 32,2, -0,8, Transportmiddelindustri, 2,2, 2,4, 2,5, 2,2, 2,2, 0,0, , 2,2, 2,2, 1,2, Møbler og anden industri mv., 12,9, 11,8, 13,8, 15,7, 13,6, 5,2, , 13,8, 13,8, 0,3, Industriens salg af varer (kvt.) 1. kvt. 2015, 1. juni 2015 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19141

Nyt

NYT: Lille fald i industriens salg af varer

1. december 2014, Industriens salg af egne varer faldt 0,3 pct. i tredje kvartal. Salget af , maskiner og transportmidler, faldt mest med 1,5 pct., fulgt af , føde- og drikkevarer mv., , hvor salget faldt 1,1 pct. Salget af , forarbejdede varer, primært halvfabrikata og byggematerialer, steg med 1,0 pct. Med mindre andet er nævnt, er tallene korrigeret for sæsonudsving i de varegrupper og branchegrupper, hvor der er et klart mønster i sæsonudsvingene., Den samlede omsætning næsten uændret, Den samlede omsætning for råstofindvinding og industri faldt 0,1 pct. fra andet til tredje kvartal. Omsætningen i råstofindvinding faldt 3,6 pct. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 0,1 pct. Den samlede omsætning omfatter, udover salg af egne varer, også salg af handelsvarer, serviceydelser mv. De udgør i alt 26,3 mia. kr. - eller 14 pct. - af den samlede omsætning., Størst omsætningsfald i metalindustri, Blandt industriens branchegrupper faldt omsætningen i tredje kvartal mest i , metalindustrien, , nemlig 3,5 pct. Omsætningen faldt også i , elektronikindustrien, med 3,3 pct. samt i , medicinalindustrien, med 1,7 pct., Omsætningen steg mest i , transportmiddelindustrien, med 3,5 pct. Det er en lille branchegruppe med en omsætning på 2,5 mia. kr. i tredje kvartal. Stigningen har derfor kun meget lille betydning for den samlede udvikling i industrien. Omsætningen steg også i , kemisk industri og olieraffinaderier mv., med 3,4 pct. samt i , møbler og anden industri mv., (som bl.a. omfatter legetøj) med 2 pct., Lavere omsætning end i samme kvartal 2013, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning i råstofindvinding og industri 184,3 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er 1,1 pct. mindre end i samme kvartal sidste år. Det samlede salg af egne varer var 158,0 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er 2,7 pct. mindre end i samme kvartal 2013., Ekstraordinære revisioner for maskinindustrien, I forbindelse med denne offentliggørelse er der sket ekstraordinære revisioner af maskinindustriens omsætning i forhold til tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne skyldes ændringer i datagrundlaget, som har skabt en bedre dækning. Omsætningen i maskinindustrien er revideret gennemsnitligt 3,3 mia. kr. op i kvartalerne siden første kvartal 2013. Den største del af revisionen vedrører salget af handelsvarer. Salget af egne varer er gennemsnitligt revideret 1 mia. kr. op. , Den samlede omsætning i andet kvartal var 183,3 mia. kr., hvilket er en opjustering på 4,6 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Dette skyldes dels ovennævnte revision for maskinindustrien, dels sent indkomne og korrigerede data., Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013, , 2014, Ændring, 2. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 162,4, 162,5, 153,1, 157,2, 158,0, -2,7, , 158,4, 157,9, -0,3, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 34,6, 33,9, 30,9, 32,7, 33,4, -3,6, , 32,9, 32,5, -1,1, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 26,0, 26,8, 24,4, 24,7, 24,5, -5,8, , 24,7, 24,5, -0,5, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 27,6, 27,1, 28,0, 28,8, 28,3, 2,6, , 29,2, 29,4, 0,8, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,3, 17,4, 16,7, 17,9, 17,7, 2,2, , 17,5, 17,7, 1,0, Maskiner og transportmidler, 36,7, 35,0, 32,5, 33,8, 33,3, -9,3, , 33,2, 32,7, -1,5, Færdigvarer og andre varer, 20,1, 22,2, 20,5, 19,2, 20,8, 3,6, , 20,9, 21,0, 0,8, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013, , 2014, Ændring, 2. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt. 2014, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 186,4, 188,2, 178,5, 183,3, 184,3, -1,1, , 183,5, 183,3, -0,1, Råstofindvinding, 12,2, 13,5, 12,1, 11,8, 11,4, -7,2, , 11,8, 11,4, -3,6, Industri i alt, 174,1, 174,6, 166,4, 171,5, 173,0, -0,7, , 171,7, 171,9, 0,1, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 42,5, 42,1, 40,7, 42,4, 43,1, 1,5, , 42,4, 42,8, 0,8, Tekstil- og læderindustri, 1,9, 2,0, 2,1, 1,9, 2,0, 1,5, , 2,0, 2,0, -0,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,2, 6,5, 6,3, 6,6, 6,6, 6,4, , 6,6, 6,7, 0,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 21,5, 20,5, 20,7, 20,9, 21,0, -2,2, , 20,7, 21,4, 3,4, Medicinalindustri, 18,1, 18,8, 18,4, 18,7, 18,4, 1,6, , 18,7, 18,4, -1,7, Plast-, glas- og betonindustri, 10,8, 10,2, 9,2, 11,0, 10,7, -1,7, , 10,3, 10,2, -1,3, Metalindustri, 11,8, 11,9, 11,7, 13,1, 12,3, 4,9, , 12,8, 12,4, -3,5, Elektronikindustri, 6,3, 6,9, 6,8, 7,0, 6,6, 3,4, , 7,0, 6,8, -3,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,2, 4,3, 4,2, 4,4, 4,4, 6,2, , 4,4, 4,5, 2,7, Maskinindustri, 35,6, 33,9, 31,1, 31,4, 31,6, -11,0, , 31,0, 30,7, -1,0, Transportmiddelindustri, 2,5, 2,6, 2,2, 2,5, 2,5, 3,4, , 2,5, 2,5, 3,5, Møbler og anden industri mv., 12,8, 14,9, 12,9, 11,8, 13,7, 7,4, , 13,4, 13,7, 2,0, Industriens salg af varer (kvt.) 3. kvt. 2014, 1. december 2014 - Nr. 607, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18380

Nyt

NYT: Fald i industriens salg af føde- og drikkevarer

1. september 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding faldt 0,4 pct. i andet kvartal 2015. Dette skyldes især en nedgang i salget inden for , føde- og drikkevarer., Forarbejdede varer, og , maskiner, udviste også fald. Inden for , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv., er salget af egne varer - efter et stort fald i første kvartal - steget 15,9 pct. i andet kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor påvirket af, at priserne på råolie er steget fra første til andet kvartal. Med mindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning steg for råstofindvinding og faldt for industri, Den samlede omsætning for industriens salg af varer omfatter, udover salg af egne varer, også salg af handelsvarer og serviceydelser mv., der udgør i alt ca. 28 mia. kr. For branchegruppen , råstofindvinding og industri, udgjorde omsætningen i andet kvartal 178,5 mia. kr., hvilket er et fald på 0,7 pct. fra første kvartal. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, faldt den samlede omsætning 1,4 pct. Den samlede omsætning inden for råstofindvinding steg med hele 13,9 pct. , Den mængdemæssige ændring, dvs. ændringen fraregnet prisudviklingen, kan vurderes ved at inddrage produktionsindekset for industriens produktion og omsætning, som er opgjort i faste priser. Produktionen inden for industrien alene er stort set uændret fra første til andet kvartal 2015. I samme kvartal er der en produktionsstigning på 3,7 pct. inden for råstofindvinding, hvilket vidner om, at omsætningsstigningen i denne branchegruppe især skyldes prisstigningen på råolie. , Størst omsætningsstigning i transportmiddelindustri, Den samlede omsætning i andet kvartal faldt i omtrent halvdelen af branchegrupperne og steg i resten af branchegrupperne. I , transportmiddelindustri, steg omsætningen markant med 32,2 pct. Det skal dog bemærkes, at der målt på omsætningsniveau er tale om en relativt lille branche, hvorfor ændringer i omsætningen hos en stor virksomhed kan føre til betydelige procentvise udsving i branchegruppens omsætning., Stort set uændret omsætning i industrien i forhold til andet kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, 172,0 mia. kr. i andet kvartal 2015. Dette er 0,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 9,3 mia. kr. i andet kvartal 2015, hvilket er 21,3 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i første kvartal 2015 var 175,2 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en nedjustering på 0,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes sent indkomne og korrigerede data., Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 1. kvt. 2015, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 156,6, 157,2, 159,1, 149,4, 153,4, -2,1, , 154,8, 154,3, -0,4, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 32,7, 33,3, 32,5, 30,5, 30,3, -7,4, , 32,3, 30,4, -6,0, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 24,8, 24,5, 21,6, 17,1, 20,1, -19,0, , 17,2, 20,0, 15,9, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,3, 27,8, 28,9, 29,4, 29,3, 3,6, , 29,3, 29,5, 0,8, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 17,7, 17,9, 17,9, 18,7, 4,5, , 18,9, 18,2, -3,4, Maskiner og transportmidler, 33,8, 33,2, 34,9, 32,6, 34,6, 2,4, , 35,2, 34,1, -3,0, Færdigvarer og andre varer, 19,0, 20,7, 23,3, 21,9, 20,3, 6,7, , 22,0, 22,1, 0,6, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 1. kvt. 2015, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 182,9, 183,7, 185,4, 175,2, 181,2, -0,9, , 179,7, 178,5, -0,7, Råstofindvinding, 11,8, 11,4, 11,4, 8,2, 9,3, -21,3, , 8,2, 9,3, 13,9, Industri i alt, 171,1, 172,3, 174,0, 167,0, 172,0, 0,5, , 171,5, 169,2, -1,4, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 42,3, 43,0, 42,5, 39,6, 39,5, -6,7, , 41,5, 38,9, -6,3, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 1,9, -4,7, , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,6, 6,6, 6,9, 6,8, 6,9, 5,1, , 6,9, 6,8, -0,9, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 21,0, 21,2, 17,8, 18,5, 19,9, -5,3, , 19,0, 19,4, 2,3, Medicinalindustri, 18,7, 18,3, 19,7, 19,5, 19,6, 5,2, , 19,5, 19,6, 0,7, Plast-, glas- og betonindustri, 10,4, 10,1, 9,9, 9,1, 10,6, 2,0, , 10,1, 9,7, -3,8, Metalindustri, 13,1, 12,4, 12,1, 12,5, 12,9, -1,8, , 12,1, 12,1, -0,6, Elektronikindustri, 6,9, 6,4, 8,0, 7,6, 7,6, 10,5, , 7,9, 8,0, 0,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,5, 4,5, 4,8, 4,9, 10,9, , 4,7, 4,9, 3,7, Maskinindustri, 31,4, 31,6, 32,7, 30,7, 32,5, 3,3, , 31,6, 30,4, -4,0, Transportmiddelindustri, 2,4, 2,5, 2,2, 2,2, 3,0, 21,3, , 2,2, 3,0, 32,2, Møbler og anden industri mv., 11,8, 13,8, 15,7, 13,6, 12,6, 7,4, , 13,9, 14,4, 4,0, Industriens salg af varer (kvt.) 2. kvt. 2015, 1. september 2015 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19443

Nyt

NYT: Højest sygefravær i Region Sjælland

27. marts 2015, De ansatte i Region Sjælland havde i 2013 landets højeste sygefravær på 9,4 dage efterfulgt af Region Nordjylland med 8,2 sygedage i gennemsnit. Det viser en ny opgørelse, der for første gang måler fraværet på det samlede danske arbejdsmarked. På grund af det høje fravær i Region Sjælland havde ansatte øst for Storebælt det højeste sygefravær på 8,3 dage, mens ansatte vest for Storebælt i gennemsnit var syge 8,0 dage om året. På hele arbejdsmarkedet var de ansatte i gennemsnit syge 8,1 dage i 2013., Midtjyder og københavnere er mindst syge, Region Midtjylland havde det laveste sygefravær på 7,8 dage, mens hovedstadsregionen med 8,0 sygedage havde det næstlaveste. Region Midtjylland var den region, hvor mændene havde det laveste sygefravær på 5,7 dage. Kvinderne i hovedstadsregionen havde derimod det laveste sygefravær blandt kvinderne med 10,0 sygedage i gennemsnit, tæt efterfulgt af Region Midtjylland med 10,1 dage. , Både kvinder og mænd mest fraværende i Region Sjælland, Blandt både mænd og kvinder var det også de ansatte i Region Sjælland, som havde det højeste sygefravær på hhv. 6,8 og 11,6 dage. , Fravær på grund af egen sygdom efter køn og område. 2013, , I alt, Mænd, Kvinder, , dage pr. år, Hele landet, 8,09, 5,99, 10,28, Øst for Storebælt, 8,27, 6,17, 10,36, Region Hovedstaden, 7,96, 6,04, 9,99, Region Sjælland, 9,44, 6,76, 11,58, Vest for Storebælt, 7,95, 5,83, 10,24, Region Syddanmark, 8,03, 5,88, 10,29, Region Midtjylland, 7,77, 5,70, 10,06, Region Nordjylland, 8,19, 6,03, 10,54, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid, svarende til 7,4 timer om dagen. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår., Flere men kortere sygeperioder i hovedstadsregionen, De ansatte øst for Storebælt havde i gennemsnit 2,1 sygeperioder, mens de ansatte vest for Storebælt havde 1,9 perioder i gennemsnit. Når de ansatte øst for Storebælt var syge, var de til gengæld syge i en kortere periode, nemlig 4,8 dage i gennemsnit mod 5,1 dage for ansatte vest for Storebælt. De kortere perioder øst for Storebælt skyldes de ansatte i hovedstadsregionen, som i gennemsnit var syge 4,6 dage pr. fraværsperiode, mens de ansattes sygeperioder i Region Sjælland var lige så lange eller længere end i regionerne vest for Storebælt., Fraværsperioder pr. helårsansat og kalenderdage pr. fraværsperiode, egen sygdom., 2013, , Fraværsperioder pr. helårsansat, Kalenderdage pr. fraværsperiode, , I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, , antal, dage, Hele landet, 2,0, 1,7, 2,4, 4,9, 4,4, 5,4, Øst for Storebælt, 2,1, 1,8, 2,5, 4,8, 4,3, 5,1, Region Hovedstaden, 2,1, 1,8, 2,5, 4,6, 4,2, 5,0, Region Sjælland, 2,2, 1,7, 2,5, 5,2, 4,7, 5,5, Vest for Storebælt, 1,9, 1,6, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Region Syddanmark, 1,9, 1,6, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Region Midtjylland, 1,9, 1,6, 2,2, 5,2, 4,4, 5,7, Region Nordjylland, 2,0, 1,7, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Tendensen gælder både mænd og kvinder, Både de mandlige og de kvindelige ansatte øst for Storebælt havde flere fraværsperioder i gennemsnit end de ansatte vest for Storebælt. For begge køn gælder det, at de ansatte i hovedstadsregionen havde kortere sygeperioder end i de øvrige regioner, nemlig 4,2 dage for mændene og 5,0 dage for kvinderne i gennemsnit., Ændret sektorafgrænsning og samlet opgørelse for hele arbejdsmarkedet, Med denne offentliggørelse præsenteres statistikken over fravær for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual , ESA2010, . Navngivningen af sektorerne er ændret, så privat sektor er blevet til , virksomheder og organisationer, , og statslig-, kommunal- og regional sektor til , offentlig forvaltning og service., Før denne offentliggørelse har fraværet kun har været opgjort på enkelte sektorer. , Ud over ændret navngivning sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 270, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 321, ., Fravær fra arbejde (tema) 2013 det samlede arbejdsmarked, 27. marts 2015 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23517

Nyt

NYT: Små udsving i sygefraværet

19. december 2014, Efter et generelt fald i sygefraværet de seneste år i alle sektorer, er sygefraværet i den private sektor stagneret fra 2012 til 2013. I den offentlige sektor er sygefraværet steget med 0,2 dage i staten og med 0,3 dage i kommunerne, mens sygefraværet i regionerne er faldet med 0,2 dage i gennemsnit fra 2012 til 2013. Fraværet er fortsat højere i kommunerne og regionerne end i de to øvrige sektorer. I 2013 lå fraværet i kommunerne på 12,3 sygedage og 11,5 dage i regionerne. De privatansatte havde med 6,4 dage færrest sygedage, mens de statsansattes sygefravær lå på 7,3 dage i gennemsnit., En højere andel af kvinder i kommuner og regioner påvirker fraværet, Kvinder udgør den overvejende andel af de ansatte i kommuner og regioner, og kønsfordelingen kan i et vist omfang forklare forskellene i sygefraværet. Ca. tre fjerdedele af de ansatte i kommunerne og regionerne er kvinder, mens det i staten er mindre end halvdelen. I den private sektor er andelen helt ned på ca. en tredjedel kvinder., I alle sektorer har kvinderne højere sygefravær end mændene. De kommunalt og regionalt ansatte kvinder har omkring fire flere sygedage om året end deres mandlige kolleger. I staten og i de private virksomheder har kvinderne i gennemsnit omkring 2,5 flere sygedage., Fravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor. 2013, , Staten, Kommunerne, Regionerne, Private, , dage pr. år, I alt, 7,3, 12,3, 11,5, 6,4, Mænd, 6,2, 9,1, 8,3, 5,5, Kvinder, 8,7, 13,3, 12,3, 8,0, Højt sygefravær i sundhed og socialvæsen, Branchen , sundhed og socialvæsen, har generelt et højt sygefravær uanset sektor. Da 94 pct. af de ansatte i regionerne og 59 pct. af de kommunalt ansatte netop arbejder inden for sundhed og socialvæsen, kan branchesammensætningen bidrage til forklaringen af det høje sygefravær i den kommunale og regionale sektor. Inden for sundhed og socialvæsen er sygefraværet dog også størst i kommunerne og regionerne., Fravær på grund af egen sygdom i , sundhed og socialvæsen, fordelt på sektor. 2013, , Fravær pr. fuldtidsansat, Fuldtidsansatte i sektoren, , dage pr. år, andel i pct., Staten, 11,1, 0,5, Kommunerne, 13,8, 58,9, Regionerne, 11,6, 93,9, Private, 8,4, 2,2, Højt sygefravær inden for service- og salgsarbejde og manuelt arbejde, I branchen , sundheds- og socialvæsen, varetages primært arbejdsfunktionen service- og salgsarbejde, som omfatter fx børneomsorgsarbejde, omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler og social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler. Det er da også inden for denne arbejdsfunktion at fraværet i kommuner og regioner er højest med hhv. 14,0 og 14,7 dage i gennemsnit. , I staten og de private virksomheder er det ansatte, der arbejder med , andet manuelt arbejde,, som har det højeste antal sygedage på hhv. 11,9 og 7,6 dage. Andet manuelt arbejde omfatter fx rengøring, manuelt produktionsarbejde, renovationsarbejde og køkkenhjælp mv., Lavt sygefravær inden for ledelsesarbejde, I alle sektorer ligger sygefraværet lavt for ansatte inden for , ledelsesarbejde, . Ansatte inden for ledelsesarbejde i den private sektor har det laveste sygefravær på kun 3,4 dage årligt., Fravær på grund af egen sygdom efter sektor og arbejdsfunktion. 2013, , Staten, Kommunerne, Regionerne, Private, , dage pr. år, I alt, 7,3, 12,3, 11,5, 6,4, Militært arbejde, 7,8, •, •, •, Ledelsesarbejde, 4,2, 6,3, 3,9, 3,4, Højt kvalifikationsniveau, 5,8, 12,0, 10,5, 5,5, Mellemhøjt kvalifikationsniveau, 8,5, 9,2, 11,1, 6,0, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 9,4, 10,7, 12,6, 7,3, Service- og salgsarbejde, 9,1, 14,0, 14,7, 7,0, Arbejde inden for landbrug, skovbrug mv., 8,0, 12,5, .., 6,8, Håndværksarbejde, 9,2, 9,1, 10,2, 7,1, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 5,8, 6,0, .., 7,6, Andet manuelt arbejde, 11,9, 12,6, 14,0, 7,6, Fravær 2013, 19. december 2014 - Nr. 655, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2015, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18969

Nyt

NYT: Industriens salg af varer faldt en smule

1. september 2014, Industriens salg af egne varer faldt 0,3 pct. i andet kvartal. Salget af , maskiner og transportmidler, faldt mest med 4,3 pct., fulgt af , forarbejdede varer, især halvfabrikata og byggematerialer, , hvor salget faldt 2,5 pct. Salget af , medicin og kemiske produkter, steg med 4,4 pct. Med mindre andet er nævnt, er tallene korrigeret for sæsonudsving i de varegrupper og branchegrupper, hvor der er et klart mønster i sæsonudsvingene., Den samlede omsætning faldt også, Den samlede omsætning for råstofindvinding og industri faldt 0,5 pct. fra første til andet kvartal. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 0,3 pct. Den samlede omsætning omfatter udover salg af egne varer også salg af handelsvarer, serviceydelser mv. , Største omsætningsfald i maskinindustri, Blandt industriens branchegrupper faldt omsætningen i andet kvartal mest i , maskinindustrien, , nemlig 6,4 pct. Omsætningen faldt også i , råstofindvinding, (2,6 pct.) og i , kemisk industri og olieraffinaderier mv., (1,7 pct.)., Omsætningen steg mest i , transportmiddelindustrien, , med 14,4 pct. Det er en lille branchegruppe med en omsætning på 2,6 mia. kr. i andet kvartal. Stigningen har derfor kun meget lille betydning for den samlede udvikling i industrien. Omsætningen steg også i industriens største branchegruppe, , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, , med 0,4 pct., Mindre omsætning end i samme kvartal 2013, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning i råstofindvinding og industri 178,7 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er 1,0 pct. mindre end i samme kvartal sidste år. Det samlede salg af egne varer var 154,7 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er 1,5 pct. mindre end i samme kvartal 2013., Ekstraordinære revisioner for medicinalindustrien, I forbindelse med denne offentliggørelse er der sket ekstraordinære revisioner af medicinalindustriens omsætning i forhold til tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne skyldes ændringer i datagrundlaget, som har skabt en bedre dækning. Omsætningen i medicinalindustrien er revideret gennemsnitligt 7 mia. kr. op i kvartalerne siden første kvartal 2012. For at undgå databrud er serierne i Statistikbanken revideret helt tilbage til 2005, men revisionerne er mindre i den tidlige del af perioden. , Den samlede omsætning for industri og råstofindvinding er naturligvis også påvirket af denne revision. Den samlede omsætning i første kvartal var 174,8 mia. kr., hvilket er en opjustering på 7,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2013, , 2014, Ændring, 1. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014, , 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 157,1, 161,1, 161,5, 151,5, 154,7, -1,5, , 156,7, 156,3, -0,3, Føde- og drikkevarer, tobak, , vegetabilske og animalske olier mv., 33,9, 34,7, 34,0, 31,1, 33,1, -2,6, , 32,9, 33,3, 1,3, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 26,8, 26,0, 26,8, 24,5, 24,2, -9,9, , 24,5, 24,1, -1,8, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 25,3, 27,6, 27,1, 28,0, 28,7, 13,2, , 27,8, 29,0, 4,4, Forarbejdede varer, , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,6, 17,1, 17,2, 16,5, 17,4, -1,0, , 17,5, 17,0, -2,5, Maskiner og transportmidler, 35,0, 35,7, 34,3, 31,1, 32,2, -7,8, , 33,4, 31,9, -4,3, Færdigvarer og andre varer, 18,5, 20,0, 22,0, 20,4, 19,1, 3,6, , 20,6, 20,8, 0,9, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2013, , 2014, Ændring, 1. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014, , 4. kvt., 2. kvt., 2. kvt. 2014, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 180,5, 182,8, 184,8, 174,8, 178,7, -1,0, , 180,2, 179,3, -0,5, Råstofindvinding, 12,8, 12,2, 13,5, 12,1, 11,8, -7,6, , 12,1, 11,8, -2,6, Industri i alt, 167,8, 170,5, 171,2, 162,6, 166,9, -0,5, , 168,1, 167,5, -0,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 42,1, 42,5, 42,1, 40,7, 42,5, 1,0, , 42,4, 42,5, 0,4, Tekstil- og læderindustri, 1,9, 1,9, 2,0, 2,1, 1,9, 0,8, , 2,0, 2,0, 0,4, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,5, 6,2, 6,5, 6,3, 6,6, 1,4, , 6,5, 6,6, 2,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 22,4, 21,5, 20,5, 20,7, 20,3, -9,4, , 20,4, 20,0, -1,7, Medicinalindustri, 15,7, 18,1, 18,8, 18,4, 18,7, 18,9, , 18,4, 18,7, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 10,6, 10,8, 10,2, 9,3, 10,9, 2,2, , 10,3, 10,3, -0,8, Metalindustri, 12,2, 11,7, 11,9, 11,5, 12,7, 4,3, , 11,9, 12,5, 4,8, Elektronikindustri, 6,7, 6,3, 6,8, 6,7, 6,8, 1,3, , 6,8, 6,9, 1,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,4, 4,2, 4,3, 4,2, 4,4, -0,4, , 4,3, 4,4, 2,6, Maskinindustri, 30,7, 32,0, 30,7, 27,5, 27,8, -9,4, , 29,6, 27,7, -6,4, Transportmiddelindustri, 2,8, 2,5, 2,6, 2,2, 2,6, -7,2, , 2,2, 2,6, 14,4, Møbler og anden industri mv., 11,8, 12,8, 14,9, 12,9, 11,7, -0,3, , 13,3, 13,4, 0,9, Industriens salg af varer (kvt.) 2. kvt. 2014, 1. september 2014 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2014, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18214

Nyt

NYT: Enlige har højere sygefravær

1. november 2017, Lønmodtagere, som bor alene, har højere sygefravær end lønmodtagere, som bor sammen med en partner. De enlige mænd var i 2016 i gennemsnit syge 7,2 dage, mens mændene i par kun havde 5,9 sygedage om året. Dette svarer til, at de enlige mænd havde 1,4 flere sygedage end mændene i par. De enlige kvinders sygefravær lå på 11,6 dage, hvilket også var 1,4 dage højere end sygefraværet blandt kvinder i par., Mænd uden hjemmeboende børn har højere sygefravær, Mænd, som ikke har hjemmeboende børn, har højere sygefravær end mænd, med hjemmeboende børn. Dette gælder uanset, om man lever alene eller med en partner. Forskellen er størst, hvor mændene bor i par. Her var mændene uden hjemmeboende børn i gennemsnit syge 6,4 dage i 2016, hvilket var 0,9 dag mere end de mænd, der bor sammen med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn havde 0,5 flere sygedage om året end enlige mænd med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn var samtidig den gruppe, som havde det højeste sygefravær på 7,3 dage. Mændene, som lever i par med hjemmeboende børn, havde det laveste sygefravær på 5,5 dage., Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og familietype. 2016, , Mænd, Kvinder, , dage pr. år, Enlige uden hjemmeboende børn, 7,3, 10,9, Enlige med hjemmeboende børn, 6,8, 12,9, Forskel, 0,5, -2,0, , , , Par uden hjemmeboende børn, 6,4, 10,2, Par med hjemmeboende børn, 5,5, 10,3, Forskel, 0,9, -0,1, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår., Kvinder med hjemmeboende børn har højere sygefravær, For kvinderne forholder det sig omvendt. Her er det kvinder med hjemmeboende børn, der har det højeste sygefravær. Det gælder især for de enlige kvinder, hvor kvinderne med hjemmeboende børn havde to sygedage mere end de enlige kvinder uden hjemmeboende børn. For kvinderne, som lever i par, er forskellen ikke nær så stor. Kvinder i par med hjemmeboende børn havde et sygefravær, der kun var 0,1 dag højere end kvinderne uden hjemmeboende børn. Blandt kvinderne er det enlige kvinder med hjemmeboende børn, som har det højeste sygefravær på 12,9 dage., Sygefraværet er højest i kommunerne, I 2016 var lønmodtagerne samlet set syge 8,4 dage i gennemsnit. Sygefraværet var fortsat højest i kommunerne, hvor lønmodtagerne havde 12,9 sygedage efterfulgt af regionerne med 11,6 dage årligt. Sygefraværet i staten samt i virksomheder og organisationer lå på et lavere niveau. I staten var lønmodtagerne i gennemsnit syge 7,6 dage i 2016, mens lønmodtagere i virksomheder og organisationer havde det laveste sygefravær på 6,6 dage., Kvinder har højere sygefravær end mænd, I alle sektorer havde kvinderne højere sygefravær end mændene. Forskellen var størst i kommunerne, hvor kvinderne havde 4,3 flere sygedage end deres mandlige kolleger. Kvinderne i kommunerne havde med 13,9 årlige sygedage samtidig det højeste sygefravær. I regionerne havde kvinderne fire sygedage mere end mændene. Forskellen mellem mænds og kvinders sygefravær var mindst i virksomheder og organisationer, hvor kvinderne havde 2,3 flere sygedage. I staten var kvindernes sygefravær 2,9 dage højere end mændenes. , Brancheforskelle forklarer forskelle i sygefravær, Forskelle i sektorernes branchesammensætning kan bidrage til forklaring af forskelle i sektorernes sygefravær. , Branchen , sundhed og socialvæsen, har generelt et højt sygefravær uanset sektor. 94 pct. af de ansatte i regionerne og 60 pct. af de kommunalt ansatte arbejder netop inden for , sundhed og socialvæsen, , mens andelen kun er 0,7 pct. i staten og 2,5 pct. i virksomheder og organisationer., Fravær 2016, 1. november 2017 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25238

Nyt