Forside

Søgeresultat

Viser resultat 581 - 590 af 1430

NYT: Udflytning af job til udlandet falder

30. november 2017, Danske virksomheder outsourcede 8.500 jobs til udlandet i perioden 2014-2016. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 job blev outsourcet. Den mindskede udflytning af job skyldes primært, at der er outsourcet færre job inden for virksomhedernes kernefunktioner (4.000 job mod 11.800 i 2009-2011). Outsourcing af job vedrørende hjælpefunktioner sker derimod i næsten samme omfang (4.500 job mod 5.100 i 2009-2011). Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.200 virksomheder. International outsourcing er en hel eller delvis udflytning af forretningsfunktioner (kerne- eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet er udført i Danmark., Danske industrivirksomheder øger især eksisterende produktion i udlandet, Det faldende antal job, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke en mindre aktivitet i udlandet, men at mange virksomheder allerede har flyttet job, især job inden for industriproduktion, til udlandet. Desuden øger mange danske virksomheder deres eksisterende produktion i udlandet uden en , direkte, udflytning af job fra Danmark. Således voksede antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet fra 344.700 til 378.500 ansatte inden for industrien fra 2013 til 2015 - en stigning på 10 pct. Dermed beskæftiger danske industrivirksomheder 74.500 flere ansatte i udlandet end i Danmark., Stigende outsourcing af administrative funktioner til udlandet, Stadigt flere virksomheder outsourcer deres administrative funktioner, fx juridiske tjenester, bogføring, revision og lønadministration, til udlandet. 43 pct. af de virksomheder, der outsourcede i 2014-2016, flyttede således administrative funktioner til udlandet, mod 30 pct. i den foregående periode. , Hvert fjerde outsourcet job er højt kvalificeret, Af de 8.500 job, der blev outsourcet i perioden 2014-2016, var 2.220 - eller 26 pct. - højt kvalificerede job. Dvs. job, som kræver personale, der kan udføre specialistfunktioner, som fx akademiske og tekniske job. Andelen af højt kvalificerede job, der blev outsourcet, er således næsten den samme som i den foregående periode (28 pct.). Blandt virksomheder inden for erhvervsservice udgør højt kvalificerede job mere end halvdelen af de i alt 930 outsourcede job, og inden for finansiering og forsikring udgør højt kvalificerede 46 pct. af de i alt 970 outsourcede job. Inden for hjælpefunktionen administration og management, som er den hjælpefunktion, der i størst - og stigende - omfang outsources, er det knapt hvert tredje job (30 pct.), der er højt kvalificeret. , Hver ottende virksomhed outsourcer til udlandet, 12 pct. af de danske virksomheder med 50 eller flere ansatte har outsourcet til udlandet i perioden 2014-2016, hvilket er en noget mindre andel end i den foregående periode (19 pct.). Blandt virksomheder inden for information og kommunikation er det næsten hver femte (19 pct.), der har outsourcet, og inden for industri samt finansiering og forsikring er de tilsvarende andele 17 pct. og 15 pct. , Hjælpefunktioner outsources oftere end kernefunktioner, 6 pct. af virksomhederne outsourcede deres kernefunktion. Industrien lå med 12 pct. noget over gennemsnittet, og det samme gælder og information og kommunikation, hvor andelen var 10 pct. Kernefunktionen er den produktion af varer eller serviceydelser, som udgør virksomhedens primære aktivitet. Næsten hver tiende virksomhed (9 pct.) outsourcede hjælpefunktioner til udlandet, og også her lå information og kommunikation i front med 14 pct., fulgt af virksomheder inden for finansiering og forsikring (13 pct.)., International organisering og outsourcing 2016, 30. november 2017 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2022, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder med 50 eller flere ansatte inden for de private byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.500 virksomheder. Undersøgelsen er en del af et større europæiske projekt, delvist finansieret af Eurostat, med det formål at belyse virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelse i 2007, 2012 og 2017., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29285

Nyt

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

23. oktober 2020, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær 2019, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32036

Nyt

NYT: Ældres sygefravær stiger

25. oktober 2019, I 2018 havde de ansatte i alderen 60-65 år i gennemsnit et sygefravær på 10,2 dage. Det er en stigning på 0,7 dage i forhold til 2017. For ansatte over 65 år steg sygefraværet med o,5 dage og lå i 2018 på 7,0 dage i gennemsnit. Set over en længere periode er der også en stigende tendens for de ældres sygefravær. I 2018 havde de 60-65-årige i gennemsnit 1,9 flere sygedage end i 2013, hvor dem over 65 år havde et sygefravær, der var 1,5 dage højere end i 2013. Udviklingen siden 2013 i de ældres sygefravær adskiller sig fra de andre aldersgrupper., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/fra024, samt egne beregninger., Øvrige aldersgruppers sygefravær svinger over tid, Sygefraværet er også steget inden for de øvrige aldersgrupper fra 2017 til 2018, bortset fra de helt unge under 20 år. Stigningen ligger dog på et lavere niveau end for de ældste aldersgrupper. Over tid viser sygefraværet for de øvrige aldersgrupper ikke en entydig udvikling, men har svinget i perioden fra 2013 til 2018., 60-65-årige er mest syge, De 60-65-årige havde i 2018 det højeste sygefravær blandt alle aldersgrupper. Selv om sygefraværet er steget for de ansatte over 65 år, havde denne aldersgruppe det næstlaveste sygefravær. Gruppen af personer over 65 år havde et sygefravær på 7,0 dage, som er lavere end det gennemsnitlige sygefravær for alle ansatte på 8,5 dage. De ansatte over 65 år vil typisk være personer, som har valgt at blive på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension., 60-65-åriges sygefravær er tre dage højere end 65+-åriges, Sygefraværet for de ansatte på 60-65 år var 3,2 dage højere end deres kollegaers på over 65 år i 2018. Forskellen på de to aldersgruppers sygefravær varierer dog, når der ses på udvalgte arbejdsfunktioner. Inden for , rengøringsarbejde, og, omsorgsarbejde, havde de 60-65-årige et sygefravær, der var mere end fem dage højere end de ansatte på over 65 år. Inden for , undervisning, lå de 60-65-åriges sygefravær 4,8 dage højere, mens forskellen var hhv. 3,6 og 3,1 dage for de ansatte inden for , sundhed, og , håndværksarbejde, . For ansatte beskæftiget med, økonomi, administration og salg, på højeste niveau, samt , chaufførarbejde, var forskellen på de to aldersgruppers sygefravær derimod på mindre end én dag, ., Inden for , informationsteknologi mm., på højeste niveau, havde de ansatte på over 65 år omvendt et sygefravær, der lå 0,8 dage højere end deres kollegaers på 60-65 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/fra024, og , www.statistikbanken.dk/fra020, samt egne beregninger., Stigning i alle sektorers sygefravær bortset fra staten, Ansatte på det danske arbejdsmarked havde i gennemsnit et sygefravær på 8,5 dage i 2018. Det er en stigning på 0,25 dage i forhold til året før. Sygefraværet er steget inden for alle sektorer bortset fra , staten, , hvor sygefraværet har været stort set uændret. I , den kommunale sektor, og i , virksomheder og organisationer, steg sygefraværet mest med 0,3 dage i gennemsnit. Over årene viser sygefraværet ikke en entydig udvikling, men har svinget i perioden fra 2013 til 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, ., Fravær 2018, 25. oktober 2019 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29513

Nyt

NYT: Sygefraværet faldt i 2023

30. oktober 2024, Fraværet som følge af egen sygdom var i 2023 på 10,2 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat, når man ser på tværs af sektorer. Dette er et fald i forhold til 2022 på 0,7 dage. I 2022 nåede fraværet som følge af egen sygdom et historisk højt niveau. I 2023 var det fortsat højere end før COVID-19 pandemien. Det største fald i fraværet som følge af egen sygdom ses i regionerne, hvor sygefraværet i 2022 lå på 15,6 dage, mens det i 2023 lå på 14,4 dage, hvilket er et fald på 1,2 dage. Det mindste fald ses i , Virksomheder og organisationer, , hvor faldet i sygefraværet var 0,6 dage. Sektoren , Virksomheder og organisationer, er den sektor, der har det laveste sygefravær., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, I 2023 udgjorde andelen af mænd med fravær grundet barsels- og adoptionsorlov 0,7 pct. på tværs af sektorer, hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Den største stigning i barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her udgjorde andelen 0,5 pct. i 2022 og steg til 0,7 pct. i 2023. I sektoren , Stat (inkl. sociale kasser og fonde), ses den mindste stigning fra 1,0 pct. til 1,1 pct., Udviklingen kan ses i lyset af den barselslovgivning, der trådte i kraft med virkning fra 2. august 2022. Se , Mænds barselsorlov er steget , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:110)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Sygefraværsperioderne er blevet kortere, Længden af fraværsperioder ved egen sygdom var i 2023 kortere end i 2022. I 2022 var 29,6 pct. af alle fraværsperioder 3-7 dage. Dette niveau var i 2023 på 25,7 pct. Andelen af fraværsperioder med periodelængde på 1 eller 2 dage er derimod steget. I 2023 lå andelen for 1 dages perioder på 42,4 pct., hvilket er en stigning på 3,3 procentpoint i forhold til 2022. Ligeledes er perioder på 2 dages varighed ved egen sygdom steget fra 21,0 pct. til 23,0 pct. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra031, Fravær fra arbejde 2023, 30. oktober 2024 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2025, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51061

Nyt

NYT: Sygefraværet steg under fortsat corona i 2021

20. december 2022, Sygefraværet har været stigende fra 2019 til 2021. I 2019 var de ansatte i gennemsnit syge 8,6 dage, og sygefraværet er frem til 2021 steget med 0,7 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Regionerne har haft den største stigning i perioden på 1,5 dage pr. ansat, mens de ansatte i staten kun har haft en stigning i sygefraværet på 0,1 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Hvor der i 2020 kun var stigning i sygefraværet i regioner og kommuner, steg sygefraværet i 2021 i alle sektorer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Kvinders sygefravær er generelt højere end mænds, På tværs af sektorer havde mænd i gennemsnit 6,9 sygefraværsdage i 2021, mens kvinder i gennemsnit havde 11,8 sygefraværsdage. Samlet set steg kvinders sygefravær 0,8 dage over 2-årsperioden 2019-2021, hvor mænds sygefravær kun steg 0,5 dage pr. fuldtidsansat., Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor, , 2019, 2020, 2021, Ændring, 2019-2021, , Dage pr. år, Sektorer i alt, 8,6, 8,5, 9,3, 0,7, Mænd, 6,4, 6,3, 6,9, 0,5, Kvinder, 10,9, 10,9, 11,8, 0,8, Staten, 7,6, 6,9, 7,7, 0,1, Mænd, 6,0, 5,5, 6,3, 0,3, Kvinder, 9,4, 8,4, 9,2, -0,2, Regioner, 12,1, 12,9, 13,6, 1,5, Mænd, 8,8, 8,9, 9,8, 1,0, Kvinder, 13,1, 14,0, 14,7, 1,7, Kommuner, 13,2, 13,3, 14,5, 1,3, Mænd, 9,5, 9,4, 10,2, 0,7, Kvinder, 14,3, 14,4, 15,8, 1,5, Virksomheder og organisationer, 6,9, 6,8, 7,4, 0,5, Mænd, 6,0, 6,0, 6,5, 0,5, Kvinder, 8,5, 8,3, 8,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Sygefraværet hos kvinder i staten faldt, På tværs af sektorer er der forskelle i udviklingen i det kønsopdelte sygefravær. I staten, hvor det generelle sygefravær er steget mindst fra 2019 til 2021, var der et fald i kvinders sygefravær på 0,2 dage, mens mænds steg 0,3 dage i gennemsnit. Regionerne havde den største stigning i sygefraværet. Her har de kvindelige ansatte haft en stigning i sygefraværet på 1,7 dage i gennemsnit, mens mænds steg med 1,0 dage pr. fuldtidsansat., Sygeperioderne er længere, I 2019 havde sygeperioderne en varighed på 5,0 kalenderdage i gennemsnit, mens varigheden i 2021 var på 5,5 kalenderdage. Den generelle stigning i antal kalenderdage pr. sygeperiode er en medvirkende årsag til det stigende sygefravær. Den største stigning ses i staten, hvor sygeperiodernes længde er steget med 0,9 kalenderdage i perioden. I alle sektorer på nær kommunerne er den gennemsnitlige varighed af sygeperioderne steget mest for de kvindelige ansatte., Gennemsnitlig antal kalenderdage pr. fraværsperiode, , 2019, 2020, 2021, Ændring, 2019-2021, , Dage pr. år, Sektorer i alt, 5,0, 5,8, 5,5, 0,5, Mænd, 4,2, 4,9, 4,6, 0,4, Kvinder, 5,5, 6,5, 6,1, 0,6, Staten, 5,6, 7,2, 6,5, 0,9, Mænd, 5,4, 6,8, 6,3, 0,9, Kvinder, 5,8, 7,5, 6,7, 1,0, Regioner, 5,5, 6,3, 5,9, 0,4, Mænd, 5,1, 5,7, 5,2, 0,1, Kvinder, 5,6, 6,4, 6,0, 0,4, Kommuner, 6,3, 7,4, 7,0, 0,7, Mænd, 5,2, 6,3, 6,0, 0,8, Kvinder, 6,6, 7,6, 7,3, 0,7, Virksomheder og organisationer, 4,2, 4,9, 4,6, 0,4, Mænd, 4,0, 4,5, 4,3, 0,3, Kvinder, 4,6, 5,4, 5,0, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2021, 20. december 2022 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/42792

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt

NYT: Halvdelen af sygefraværet er på mere end syv dage

31. oktober 2018, Næsten halvdelen af det samlede antal sygedage på det danske arbejdsmarked indgår i perioder på mere end syv dage. Kun 12 pct. af det samlede antal sygedage er på én dag, mens 13 pct. ligger i perioder på mere end 120 dage. Over 90 pct. af de ansattes sygefraværsperioder er korte perioder på under 8 dage. Perioder på én dag udgør alene 44 pct. af det samlede antal sygefraværsperioder. De lange perioder på mere en 120 dage udgør kun 0,5 pct. De ansatte havde i gennemsnit 8,3 sygedage i løbet af 2017, hvilket er stort set uændret i forhold til 2016., Kort sygefravær fylder mere i private virksomheder, Det korte sygefravær fylder mere i virksomheder i den private sektor (virksomheder og organisationer) sammenlignet med de øvrige sektorer. Over halvdelen af det samlede antal sygedage i private virksomheder ligger i perioder på mellem en og syv dage, hvor det i kommunerne kun er 40 pct., og i staten og regionerne er hhv. 42 pct. og 45 pct. af sygedagene, der ligger i de korte perioder. Omvendt forholder det sig med det lange sygefravær. I private virksomheder er det kun 9 pct. af sygedagene, som ligger i perioder på mere end 120 dage. Det er væsentligt mindre end især i staten og kommunerne, hvor sygedagene i de lange perioder udgør 19 pct. og 17. pct. I regionerne ligger 12 pct. af det samlede antal sygedage i perioder på mere end 120 dage., Langt sygefravær fylder mere blandt kvinder, Kvindelige ansatte har generelt højere sygefravær end deres mandlige kolleger. I 2017 var kvinderne i gennemsnit fraværende pga. egen sygdom i 10,5 dage, mens mændenes sygefravær lå på 6,3 dage. Især det lange sygefravær udgør en større andel af kvindernes samlede sygefravær sammenlignet med mændene. 37 pct. af kvindernes samlede antal sygedage ligger i perioder på over 30 dage, mens mændenes andel kun er 28 pct. Omvendt ligger over halvdelen af mændenes sygedage i de korte perioder på op til syv dage, hvor kun 43 pct. af kvindernes sygedage ligger i de korte perioder., Fravær 2017, 31. oktober 2018 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28045

Nyt

RAS308: Beskæftigede (ultimo november)

oprindelsesland, branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS308

Statistikbanktabel

IDROEKO1: Idrætsbranchernes økonomiske nøgletal

branche (DB07) og nøgletal
2013-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/IDROEKO1

Statistikbanktabel

NYT: I 2024 var der 420.000 aktive firmaer

21. november 2025, I 2024 var der 420.000 aktive firmaer, som tilsammen havde en omsætning på 5.985 mia. kr. viser foreløbige tal fra Generel firmastatistik. Det svarer til en omsætning pr. fuldtidsansat på 2,3 mio. kr. Fordelt på branchegrupper, fandtes , Råstofudvinding, i den høje ende med 7,2 mio. kr. Brancherne , Handel, og , Transport, fulgte herefter, begge med omkring 5,5 mio. kr. , Bygge og anlæg, , , Information og kommunikation, samt , Videnservice, var på et lavere niveau med omkring 2 mio. kr. pr. fuldtidsansat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf1, Næsten ingen udvikling i antallet af aktive firmaer, De 420.000 aktive firmaer i 2024 svarer til en lille stigning på 300 (0,1 pct.) firmaer i forhold til året før. Den lille stigning dækker over nogle større bevægelser i de forskellige brancher. Fx steg antallet af firmaer i branchegruppen , Ejendomshandel og udlejning, med 1.900 og , Videnservice, steg med 1.300. Omvendt faldt antallet af firmaer i branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og, Finansiering og forsikring, med hhv. 1.500 og 1.300 aktive firmaer., Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.486.000 i 2024. Dette er en stigning på 22.000 (0,9 pct.) fra 2023 til 2024. Den største stigning var i branchegruppen , Industri, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 6.600. Herefter kom , Videnservice,, som steg med 5.000 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 11,5 pct. (1.700 fuldtidsansatte). Modsat faldt , Information og kommunikation, med 1.700 fuldtidsansatte, hvilket også var den største relative tilbagegang svarende til 1,6 pct. Derudover faldt antallet af fuldtidsansatte i , Handel, med 800. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på branchegrupper. 2023 og 2024, , 2023, 2024*, Æn-dring, 2023, 2024*, Æn-dring, , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 420, 117, 0,1, 2, 463, 688, 2, 485, 750, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 218, -5,9, 35, 065, 35, 478, 1,2, Råstofindvinding, 220, 226, 2,7, 3, 784, 3, 751, -0,9, Industri, 15, 563, 15, 363, -1,3, 294, 298, 300, 940, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 361, 4,7, 14, 485, 16, 144, 11,5, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 255, -3,2, 10, 808, 11, 584, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 423, 0,0, 160, 864, 161, 395, 0,3, Handel, 40, 788, 40, 456, -0,8, 328, 824, 328, 010, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 863, -1,9, 123, 290, 123, 400, 0,1, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 312, -0,2, 72, 444, 73, 882, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 685, 0,1, 112, 622, 110, 850, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 551, -1,5, 84, 828, 86, 093, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 41, 046, 4,9, 32, 996, 33, 328, 1,0, Videnservice, 42, 319, 43, 637, 3,1, 156, 714, 161, 769, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 415, 1,6, 101, 919, 102, 108, 0,2, Offentlig administration, forsvar og politi, 316, 310, -1,9, 644, 811, 647, 216, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 757, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 377, 2,0, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 522, 1,4, 30, 997, 31, 692, 2,2, Andre serviceydelser m.v., 19, 257, 19, 317, 0,3, 49, 736, 49, 973, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111, 5, -95,5, 2, 2, 0,0, *Foreløbige tal for 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, og , fgf1, Erhvervsservice har flest nye firmaer, I 2024 blev der skabt 30.800 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 8.000 nye firmaer. Der var 1.600 fuldtidsansatte beskæftiget i de nye firmaer i den branchegruppe. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.600 årsværk i 5.300 nye firmaer. , Arbejdspladser skabes af nye højvækstvirksomheder, I perioden 2021-2024 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 fuldtidsansatte. To branchegrupper havde flest nye højvækstvirksomheder. Det var inden for , Handel og transport mv., og , Erhvervsservice, , som begge havde 62 virksomheder. I perioden skabte branchegrupperne hhv. 1.000 og 1.600 fuldtidsansatte. , Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal) 2024, 21. november 2025 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal), Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50010

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation