Søgeresultat

Dansk Branchekode DB07, v2:2013

Dansk Branchekode DB07, v3:2014-

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07?id=4222ca4f-2d4b-4725-b9f2-a944f8f3e750

NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

Dansk Branchekode (DB07)

https://www.dst.dk/nyt/54776

Nyt

Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR).

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

Statistikdokumentation

NYT: Flest bestyrelsesmedlemmer har én post

30. januar 2025, Der var 165.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber i Danmark i 2023, og af dem var langt hovedparten mænd (79 pct.). Da en person godt kan bestride flere bestyrelsesposter, var antallet af personer med mindst en bestyrelsespost 95.200. 75 pct. af dem var mænd. 68.700 personer besad blot én enkelt bestyrelsespost i 2023, hvilket var 72 pct. af alle personer med en eller flere bestyrelsesposter. Blandt personerne med kun én enkelt bestyrelsespost var 28 pct. kvinder. Andelen af kvinder var højere blandt medlemmer med kun én bestyrelsespost, end når man sammenligner med personer der besad flere bestyrelsesposter på samme tid. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer var gradvist lavere, jo flere bestyrelsesposter hver person havde. For personer med fem eller flere bestyrelsesposter i 2023, var andelen af kvinder lavest med 12 pct. Der var i alt 4.900 personer med fem eller flere bestyrelsesposter, svarende til 5 pct. af alle personer med én eller flere bestyrelsesposter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best16, Højere andel kvinder blandt nye end blandt udtrådte bestyrelsesmedlemmer, Blandt det samlede antal af registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2023, var 23.700 medlemmer (14 pct.), medlem af bestyrelsen i den pågældende virksomhed for første gang. Ud af de nye medlemmer var 21 pct. kvinder. Der var i 2023 24.900 bestyrelsesmedlemmer, som var udtrådt fra en bestyrelsespost de besad i 2022. Det svarede til 15 pct. af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer i 2022, der i alt var 166.300. Andelen af kvinder blandt de udtrådte medlemmer var på 19 pct., svarende til 4.600. Andelen af kvinder, der tiltrådte en ny bestyrelsespost mellem 2022 og 2023, var dermed højere end andelen af kvinder der udtrådte af en bestyrelse i samme periode. , De nye bestyrelsesmedlemmer defineres som de nye individuelle kombinationer af medlem og virksomhedsbestyrelse. Den pågældende person eller virksomhed kan derfor godt have været registreret med andre relationer til virksomheder/personer året før, selvom de i dette år er nye i denne relation. Omvendt kan et udtrådt bestyrelsesmedlem fortsat godt være medlem af andre virksomhedsbestyrelser, eller virksomheden kan være fortsat, blot med en anden bestyrelse. Endeligt dækker fortsættende bestyrelsesmedlemmer tilfælde, hvor den samme person fortsat er bestyrelsesmedlem i den samme virksomhed. De nye tal for tilgange/afgange af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for at belyse dynamikken i virksomhedernes bestyrelser., Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og tilgang/afgang. 2022-2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , I alt i 2023 (nyt + fortsættende), 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, I alt i 2022 (udtrådt + fortsættende), 131, 969, 34, 249, 37, 166, 255, Nyt bestyrelsesmedlem 2023, 18, 735, 4, 907, 40, 23, 682, Fortsættende bestyrelsesmedlem 2022-2023, 111, 702, 29, 621, 29, 141, 352, Udtrådt bestyrelsesmedlem 2023, 20, 267, 4, 628, 8, 24, 903,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/best18, og , best19, Kvinder bliver i højere grad valgt til bestyrelsen af medarbejdere, Der var i alt 142.900 bestyrelsesmedlemmer i 2023 der blev valgt på virksomheders generalforsamlinger, svarende til 87 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Kvinder udgjorde 30.500, svarende til 21 pct., af alle bestyrelsesmedlemmer valgt på en generalforsamling. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udgjorde i alt 2.300 medlemmer i 2023, svarende til under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Af denne gruppe var 650 kvinder, svarende til 29 pct. Der var 2.500 bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget ved anden valgform, der ikke omfatter valgene ved generalforsamlinger eller medarbejdervalg. Denne gruppe udgjorde også under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer. For 17.300 bestyrelsesmedlemmer var det ikke muligt at opgøre deres valgform, hvilket var 10 pct. af alle medlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og valgform. 2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , Bestyrelsesmedlemmer i alt, 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, Valgt på generalforsamling, 112, 268, 30, 551, 64, 142, 883, Medarbejdervalgt, 1, 614, 660, 1, 2, 275, Andre valgformer, 2, 057, 490, 1, 2, 548, Uoplyst, 14, 498, 2, 827, 3, 17, 328, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best17, Nye statistikbanktabeller med denne udgivelse, Sammen med offentliggørelsen af denne NYT for Bestyrelsesmedlemmer og direktører i 2023, udgives statistikken i , statistikbanken, med fire nye tabeller om bestyrelsesmedlemmerne; Best16-Best19. Tabellerne dækker bl.a. de informationer der nu er omfattet af statistikken for første gang, nemlig bestyrelsesmedlemmernes valgform, til- og afgang til population af bestyrelsesmedlemmer samt antallet af bestyrelsesposter pr. person., Højere andel kvinder i bestyrelser end i direktioner, Der var i 2023 44.500 kvindelige direktører, svarende til 16 pct. af det samlede antal direktører på 280.700. Andelen af kvindelige direktører var dermed lavere end i bestyrelserne, hvor kvinder udgjorde 21 pct. af alle medlemmer. Direktører havde, med 34 pct., i høj grad en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, hvorimod bestyrelsesmedlemmer hyppigst havde en lang videregående uddannelse (27 pct.). For både bestyrelsesmedlemmer og direktører var flest personer i aldersgruppen 50-59 år (hhv. 29 og 31 pct.)., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2023,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 034, 280, 723, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 130, 437, 236, 156, 79, 84, Kvinder, 34, 528, 44, 514, 21, 16, Uoplyst, 69, 53, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 10, 075, 26, 725, 6, 10, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 943, 23, 651, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 40, 257, 95, 096, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 207, 22, 243, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 30, 167, 45, 848, 18, 16, Lange videregående uddannelser mv., 44, 137, 54, 214, 27, 19, Uoplyst uddannelse, 17, 248, 12, 946, 11, 5,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 98, 107, 0, 0, 20-29 år, 4, 446, 9, 372, 3, 3, 30-39 år, 13, 409, 36, 478, 8, 13, 40-49 år, 29, 507, 66, 101, 18, 24, 50-59 år, 48, 269, 86, 903, 29, 31, 60-69 år, 32, 268, 47, 894, 20, 17, 70 år og derover, 18, 643, 23, 029, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 394, 10, 839, 11, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023, 30. januar 2025 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2026, Alle udgivelser i serien: Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af 'uoplyst køn', så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54665

Nyt

Udgivelser

Nationalregnskabets nye brancheinddeling, der er baseret på Dansk Branchekode 2007 (DB07), reducerer industriens andel

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=419

FIKS33: Firmaernes køb og salg (36 og 127-grupperingen)

branche (DB07) og beløb
2009M01-2025M11 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/FIKS33

Statistikbanktabel

NYT: Udflytning af jobs til udlandet er faldet drastisk

9. maj 2022, Virksomheder i Danmark outsourcede 4.800 jobs til udlandet i perioden 2018-2020. I de to sidste perioder outsourcede virksomhederne hhv. 16.900 (2009-2011) og 8.500 jobs (2014-2016). Nedgangen i udflytning af jobs er primært drevet af virksomheder inden for , industri, , der i perioden 2018-2020 outsourcede halvt så mange jobs som i 2014-2016 perioden og under 20 pct. af, hvad der blev outsourcet i perioden 2009-2011. På trods af denne nedgang over tid, er , industri, stadig den hovedbranche med det højeste antal udflyttede jobs. Også virksomheder i branchen , information og kommunikation, har outsourcet markant færre jobs i 2018-2020, sammenlignet med de to foregående perioder., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout20, Flest virksomheder i Danmark outsourcer til EU-lande, Der var 306 virksomheder i Danmark, der outsourcede til udlandet i perioden 2018-2020, svarende til 9 pct. af det samlede antal undersøgte virksomheder. Dette var en nedgang i forhold til tidligere, hvor hhv. 19 pct. (2009-2011) og 12 pct. (2014-2016) af virksomhederne outsourcede. Outsourcende virksomheder i Danmark foretrækker i høj grad EU-lande som destination for outsourcing. Mere end to ud af fem virksomheder outsourcede til de gamle EU15-lande (ekskl. Danmark), og over halvdelen outsourcede til de øvrige EU-lande. I perioderne i 2009-2011 og 2014-2016 valgte langt de fleste virksomheder i Danmark ligeledes at outsource til EU-landene. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout35, Virksomhederne outsourcer især inden for deres egen koncern, For 55 pct. af virksomhederne, der har outsourcet til udlandet i perioden 2018-2020, er aktiviteterne udelukkende flyttet inden for koncernen. Derudover outsourcede 17 pct. både inden og uden for koncernen. Kun 27 pct. af virksomhederne flyttede jobs til udlandet udelukkende uden for koncernen. Denne fordeling er næsten identisk med den seneste periode 2014-2016., Hjælpefunktioner outsources oftere end kernefunktioner, Blandt de virksomheder, der har flyttet aktiviteter til udlandet i perioden 2018-2020, har 75 pct. outsourcet hjælpefunktioner (dvs. aktiviteter, som ikke udgør virksomhedens primære aktivitet). Sammenlignet med tidligere perioder valgte en større andel virksomheder, især inden for , industri, og , handel og transport, , at flytte hjælpefunktioner til udlandet. Outsourcing af kerneaktiviteter faldt fra 54 pct. i 2014-2016 til 50 pct. i 2018-2020 perioden, men der er forskelle på tværs af brancherne. Markant færre virksomheder i , industri, outsourcede kerneaktiviteter, mens flere virksomheder bl.a. inden for , erhvervsservice, flyttede kerneaktiviteter til udlandet., Lavere omkostninger er stadig det vigtigste motiv for at outsource, Virksomhederne i Danmark outsourcer med flere forskellige motiver, og der er forskel på, hvor vigtig hvert motiv er. De outsourcende virksomheder svarede for perioden 2018-2020, at lavere lønomkostninger (74 pct.), lavere øvrige omkostninger (58 pct.) og strategiske beslutninger (63 pct.) var vigtige eller meget vigtige motiver i deres beslutningsproces. , En faktor, der er blevet relativt vigtigere over årene, er manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det gælder især inden for brancher som , industri, , , handel og transport, og , information og kommunikation, . Motivet er dog ikke nær så vigtigt som de førnævnte motiver, set på tværs af alle brancher., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout40, International organisering og outsourcing 2018:2020, 9. maj 2022 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2024, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder med 50 eller flere ansatte inden for de private byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.500 virksomheder. Undersøgelsen er en del af et større europæiske projekt, delvist finansieret af Eurostat, med det formål at belyse virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelse i 2007, 2012 og 2017., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48221

Nyt

NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

21. august 2024, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing (tillæg), Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54564

Nyt

NYT: Olie og landbrugsprodukter topper industriens køb

18. marts 2015, Danske industrivirksomheder købte i 2013 varer for 42 pct. af omsætningen. De mest købte varegrupper var mineralske brændselsstoffer (især olie), levende dyr (især svin), mælk og maskiner. Fordelingen af industriens køb af varer er relativt stabil fra år til år; ny varegruppe på topti er dog fisk og krebs- og bløddyr., Varekøbet er størst i kemisk industri, Industriens største branchegruppe, føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, købte varer for 60 pct. af omsætningen. Råstofindvinding (3 pct.) og medicinalindustri (10 pct.) havde de mindste varekøb som andel af omsætningen. Kemisk industri og olieraffinaderier mv. havde det største relative varekøb (69 pct)., Medicinalindustrien købte flest tjenester: 33 pct. af omsætningen. Gennemsnittet for industrien var 13 pct. Ud over restkategorien , andre tjenester, udgjorde , transport, og , produktionsrelaterede tjenester, de største andele af det samlede tjenestekøb. , Produktionsrelaterede tjenester, er bl.a. montage og produktudvikling., Fødevareindustrien køber mest emballage, Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien købte emballage for 4 pct. af omsætningen, hvilket var langt den største andel blandt branchegrupperne. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien står således for 68 pct. af industriens samlede emballagekøb. For den samlede industri udgjorde emballagekøbet kun 2 pct. af omsætningen. Der blev købt mest emballage af papir og pap, nemlig 34 pct. af det samlede emballagekøb. Herefter følger emballage af plast (32 pct.) og af aluminium (15 pct., )., Industriens ti mest købte varer. 2013, Vare, Køb i alt, Andel af, omsætning ,  , mio. kr., pct., Råolie, 31, 392, 5,0, Mælk, ikke koncentreret eller sødet, 1-6 pct. fedt, 20, 226, 3,2, Levende svin, 18, 801, 3,0, Middelsvære- og tunge olier, brændselsolier, smøreolier mv., 8, 691, 1,4, Transmissionsaksler og krumtappe; lejehuse og aksellejer; , tandhjulsudvekslinger og friktionsgear mv., 4, 276, 0,7, Andre varer af jern og stål, 3, 956, 0,6, Jern- og stålkonstruktioner, 3, 810, 0,6, Fisk, fersk eller kølet, undtagen filet og andet fiskekød , 2, 744, 0,4, Halvfabrikata af jern og ulegeret stål, 2, 105, 0,3, Polymerer af ethylen, i ubearbejdet form, 1, 966, 0,3, Industriens køb af varer, emballage og tjenester. 2013, Hovedbranche, Varer, Emballage, Tjenester,  , Varer, Emballage, Tjenester,  , mia. kr.,  , andel af omsætning (pct.), Råstofindvinding og industri i alt, 262,8, 10,2, 80,9,  , 41,9, 1,6, 12,9, Råstofindvinding, 0,9, 0,1, 2,1,  , 2,8, 0,2, 6,7, Industri, 261,9, 10,2, 78,8,  , 44,0, 1,7, 13,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 97,8, 6,9, 16,2,  , 59,9, 4,2, 9,9, Tekstil- og læderindustri, 2,1, 0,0, 0,5,  , 54,1, 0,8, 13,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 0,2, 1,8,  , 39,6, 1,2, 10,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 52,3, 0,7, 4,3,  , 69,0, 0,9, 5,6, Medicinalindustri, 7,4, 0,4, 23,7,  , 10,3, 0,6, 33,1, Plast-, glas- og betonindustri, 12,4, 0,6, 5,5,  , 32,2, 1,5, 14,2, Metalindustri, 13,4, 0,2, 2,8,  , 45,2, 0,6, 9,5, Elektronikindustri, 7,8, 0,1, 2,3,  , 32,7, 0,4, 9,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 6,4, 0,1, 1,4,  , 43,5, 0,5, 9,5, Maskinindustri, 45,0, 0,5, 12,4,  , 42,0, 0,5, 11,6, Transportmiddelindustri, 3,4, 0,0, 0,8,  , 46,1, 0,5, 10,2, Møbler og anden industri mv., 7,1, 0,4, 7,2,  , 16,8, 1,0, 17,0, Industriens køb af varer og tjenester 2013, 18. marts 2015 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Statistikken dækker virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte. Disse virksomheder står for ca. 75 pct. af den samlede omsætning i alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding. Omsætningsoplysningerne stammer fra regnskabsstatistikken. Varegrupperne i figuren er baseret på den Kombinerede Nomenklaturs 2-cifrede varekapitler. Den mere detaljerede vareopdeling i tabellen er baseret på 6-cifrede varekoder dannet ud fra den Kombinerede Nomenklatur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens køb af varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19265

Nyt

NYT: Højt sygefravær i 2022

13. december 2023, Ændret 13. december 2023 kl. 10:54, Der var desværre fejl i Nyt'ens første afsnit, da der var skrevet procentpoint i stedet for dage. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Sygefraværet på grund af egen sygdom var i 2022 på et historisk højt niveau. På tværs af sektorer steg sygefraværet pr. fuldtidsansat til 11,0 dage i gennemsnit. Det var 1,7 dage højere end i 2021, hvor gennemsnittet i forhold til de foregående år allerede var højt med 9,3 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Det høje sygefravær i 2022 skal ses i lyset af genåbningen af samfundet i starten af 2022 efter COVID-19 restriktioner. I sektoren offentlig forvaltning og service steg sygefraværet med 2,4 , dage, , mens det for virksomheder og organisationer steg med 1,4 , dage, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere sygefraværsperioder varer 3-7 dage, Fraværsperiodernes længde i forbindelse med egen sygdom steg generelt i 2022. 29,6 pct. af alle sygefraværsperioder havde en periodelængde på 3-7 dage. Sammenlignet med 2021 svarer det til en stigning på 5,8 procentpoint. Til gengæld var der i 2022 relativt færre sygefraværsperioder på en eller to dages varighed. 43,3 pct. af perioderne havde i 2021 en længde på en dag, mens dette i 2022 lå på 39,1 pct., svarende til et fald på 4,2 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra031, Fravær som følge af børns sygdom er steget igen efter COVID-19, I alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2022 steget sammenlignet med tidligere år. Nedlukningen under COVID-19 i 2020 og 2021 reducerede fraværet, som følge af børns sygdom. I 2020 var niveauet på sit laveste, hvor børns sygdom som fraværsårsag lå på 0,4 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Dette niveau steg i 2021 og yderligere i 2022, hvor det lå på 0,6 dage. Et fald i 2020 samt stigninger i 2021 og 2022 ses i alle delsektorer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2022, 13. december 2023 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47981

Nyt