Forside

Søgeresultat

Viser resultat 551 - 560 af 1430

NYT: Fire af fem offentlige arbejdssteder er innovative

26. november 2020, I perioden 2018-2019 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. For kommunale og statslige arbejdssteder var andelen med innovation på samme niveau i 2019 som i 2016 (hhv. 80 pct. og 84 pct.), mens andelen af innovative regionale arbejdssteder er steget fra 80 pct. i 2016 til 85 pct. i 2019. Samlet set var andelen af innovative offentlige arbejdssteder uændret fra 2016 til 2019. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder. Undersøgelsen er gennemført inden COVID-19 krisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, ., Eksempler på innovation, Innovation, kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2018-2019 er:, •, brug af robotteknologi, fx inden for velfærdsområdet, •, indførelse af nye pædagogiske principper i børneinstitutioner, •, oprettelse af tværfaglige sundhedsteams, •, nye undervisningsforløb inden for automation og robotteknologi på smede-, svejse- og maskinområdet, •, oprettelse af virtuelle ambulatorier for kroniske patienter, •, etablering af kvik-service til levering af hjælpemidler til borgerne, •, etablering af fabLabs, dvs. skaberværksteder med digitale og analoge værktøjer som fx laserskærer, 3D-printere og CNC-fræsere., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og øget medarbejdertilfredshed, 68 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, mens ca. halvdelen (47 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. , Regionale arbejdssteder oplever lidt oftere end kommunale og statslige arbejdssteder en øget kvalitet og effektivitet som resultat af deres innovationer med hhv. 72 pct. og 49 pct. Øget medarbejdertilfredshed opnås oftest i de kommunale arbejdssteder (50 pct.), mens indfrielse af politiske mål hyppigst er en effekt af innovationer i de statslige arbejdssteder. De statslige arbejdssteder ligger derimod lavest, når det gælder øget borgerinddragelse som effekt af innovationer (20 pct.). Det skal ses i lyset af, at de i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Andres innovationer genbruges og inspirerer, Den seneste innovation var på mange offentlige arbejdssteder enten inspireret af andres løsninger, men tilpasset arbejdspladsen (59 pct.), eller i vidt omfang en kopi af andres løsninger (13 pct.). For 18 pct. af de seneste innovationer vurderer arbejdsstedet at være den første til at udvikle og indføre innovationen. Det udbredte genbrug af andres løsninger understøttes af, at næsten halvdelen af de innovative arbejdssteder aktivt har søgt at sprede innovationen. Primært gennem faglige relationer og netværk (35 pct.), via interne aktiviteter (22 pct.) og via egen hjemmeside (15 pct.). Dermed adskiller innovation i den offentlige sektor sig fra den private sektor, hvor innovation ofte har som mål at skabe konkurrencefordele og derfor ikke deles med konkurrenterne., Innovation i de nordiske landes offentlige sektor, Der er også gennemført undersøgelser af innovation i den offentlige sektor i de øvrige nordiske lande. Resultaterne viser, at andelen af offentlige innovative arbejdssteder i Danmark ligger på samme niveau som i Norge, Island og Sverige (77-81 pct.), mens Finland adskiller sig med en andel på 95 pct. De fleste innovationer skabes i samarbejde med andre - det kan være inden for samme organisation, andre offentlige institutioner, private virksomheder, universiteter eller borgere mv. , Kilde: Center for Offentlig Innovation:, www.coi.dk/media/51265/meassuring-new-nordic-solutions_innovation_baroeter_web.pdf, ., Innovation i den offentlige sektor 2018-2019, 26. november 2020 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2023, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40871

Nyt

NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

19. november 2018, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Handel med patenter og andre IP-rettigheder, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24601

Nyt

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52522

Nyt

NYT: Virksomheders innovationsudgifter stiger

23. november 2016, Virksomhedernes samlede udgifter til innovation i 2015 var på 47,1 mia. kr. og er dermed steget med 3,9 pct. i forhold til 2014. Det er den største stigning siden 2008, hvor udgifterne lå på samme niveau (47,2 mia. kr.). Stigningen kan primært tilskrives, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 1,5 mia. kr. eller 4,2 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er steget med 0,2 mia. kr. (2,5 pct.)., Driftsudgifter til egen FoU udgør den største post, Størstedelen af de samlede innovationsudgifter udgøres af driftsudgifter - hhv. 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling (FoU) og 4,8 mia. kr. til øvrige driftsudgifter til innovation. Tilsammen er driftsudgifterne steget med 0,7 mia. kr. eller 1,7 pct. fra 2014 til 2015. Investeringsudgifter, såsom anlægsudgifter, køb af maskinel, udstyr, software og eksterne rettigheder mv., er steget fra 6,1 mia. kr. i 2014 til 7,2 mia. kr. i 2015, svarende til 18 pct. Investeringsudgifternes stigning skyldes især øgede investeringer i FoU, som er steget fra 2,3 mia. kr. til 3,2 mia. kr., eller med 42 pct., Næsten halvdelen af virksomhederne er innovative, 44 pct. af virksomhederne var innovative i perioden 2013-2015, og det er næsten samme andel som i perioden 2012-2014. Innovation vil sige, at der er indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske eller markedsføringsmæssige tiltag. Andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder er uændret med hhv. 21 pct. og 20 pct. Organisatorisk innovation faldt fra 29 pct. til 27 pct., og markedsføringsinnovation steg fra 27 pct. til 28 pct., Branchemæssige forskelle i produkt- og procesinnovation, Virksomheder inden for information og kommunikation er i front med hensyn til innovation (55 pct.), og adskiller sig ved at have en større andel med produktinnovation (32 pct.) end procesinnovation (23 pct.). Også i handelsbranchen udgør produktinnovation den største andel. I andre brancher forholder det sig modsat - særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor andelen af virksomheder med procesinnovation (22 pct.) er væsentligt større end andelen med produktinnovation (5 pct.). , Flere produktinnovative virksomheder i Norge og Sverige, Sammenholdt med Norge og Sverige er andelen af virksomheder med produktinnovation noget mindre i Danmark. Mens mere end hver fjerde virksomhed i Sverige (28 pct.) og Norge (27 pct.) er produktinnovativ, gælder det kun for hver femte danske virksomhed (21 pct.). Billedet er knapt så markant for procesinnovation. Her har 23 pct. af de svenske virksomheder indført nye produktionsprocesser, mens den tilsvarende andel er 20 pct. for danske virksomheder og 17 pct. for norske virksomheder., Innovation i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 487, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23269

Nyt

NYT: 4 ud af 5 offentlige arbejdssteder er innovative

25. oktober 2017, I 2015-2016 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative enten ved at indføre nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. De statslige og regionale arbejdssteder var mere innovative end de kommunale inden for alle former for innovation, bortset fra kommunikationsmetoder. Her lå de kommunale arbejdssteder på niveau med regionerne. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder., Eksempler på innovation, Innovation, kan udgøre flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2015-2016 er:, •, Digitalisering - fx omlægning fra papirbaseret til elektronisk arkivering, •, Markedsføring og kommunikation - bl.a. via infoboards, nyhedsbreve og sociale medier, •, Implementering af IT-værktøjer, •, Folkeskolereformen har medført en lang række af innovationer - nye fag, teamdage, understøttet undervisning, målstyret læring m.m., •, Omstrukturering/ændret organisering af arbejdspladsen., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og effektivisering, 73 pct. af de kommunale og 75 pct. af de statslige arbejdssteder har opnået , en forbedret kvalitet, , mens det gælder for 82 pct. af de regionale., Innovation medfører ofte også en , forøget effektivitet, (45 pct.) og en , forøget medarbejdertilfredshed, (46 pct.) blandt samtlige offentlige innovative arbejdssteder., Blandt de regionale (38 pct.) og kommunale (37 pct.) arbejdssteder opnår borgerne også en større indsigt eller indflydelse i opgaveløsningerne. Dette gælder kun for 19 pct. af de statslige arbejdssteder, hvilket skal ses i lyset af, at de statslige arbejdssteder i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Ledere og medarbejdere er de primære igangsættere, Ledere eller medarbejdere på de innovative offentlige arbejdssteder var de primære igangsættere af innovationerne. Blandt alle offentlige arbejdssteder var ledere igangsættere i 45 pct. af tilfældene og medarbejdere i 35 pct. Organisations-forandringer var også delvis årsag til innovation for 24 pct. af arbejdsstederne. Arbejdsstederne kunne vælge op til tre årsager/igangsættere af innovationerne., Innovation i den offentlige sektor 2016, 25. oktober 2017 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29355

Nyt

NYT: Flere handler med varemærker end med patenter

3. december 2014, 60 pct. af de 637 virksomheder med mere end ti beskæftigede, der handlede med , intellectual property rights, (IPR) i 2013, handlede med varemærker. Handel med patenter er primært af betydning for virksomheder inden for ressourceområderne , medico/sundhed, og , energi/miljø, , hvor hhv. 45 og 52 pct. af virksomhederne, der handlede med IPR, handlede med patenter. IPR omfatter patenter, varemærker, design og brugsmodeller. Handel med IPR omfatter foruden køb og salg af den enkelte rettighed også køb og salg af licenser til at udnytte de pågældende rettigheder., Designrettigheder og brugsmodeller størst betydning for møbler/beklædning, Brugsmodeller har størst betydning for virksomheder indenfor ressourceområdet , møbler/beklædning, , idet 27 pct. af virksomhedernes IPR-handler indenfor dette ressourceområde gælder brugsmodeller. Handel med designrettigheder har størst betydning indenfor ressourceområderne , møbler/beklædning, og , bygge/bolig, . På områderne , fødevarer, , , turisme, og , transport, er det handel med varemærker der dominerer med mere end 44 pct. af alle IPR-handler. , Danske virksomheder registrerede i 2013 mere end 5000 nye IPR, Det største antal nyregistrerede IPR vedrører varemærker, hvor der i 2013 blev registreret 4000 varemærker i Danmark. Patenter er den næststørste gruppe med 1000 patenter. Virksomhederne fik registreret 300 designrettigheder. Endelig blev der registreret mere end 100 nye brugsmodeller i danske virksomheder. Hvis en opfindelse ikke kan patenteres, fordi den ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra den kendte teknik, er det muligt at søge den registreret som brugsmodel, Antal virksomheder med mere end ti fuldtidsbeskæftigede, der handler med IPR-fordelt på typer af IPR, , Føde-, varer , , Møbler/, beklæd-, ning , Turisme, , Bygge/, bolig , , It/, kommuni, kation , Trans-, port, Energi/, miljø , , Medico/, sund-, hed , Øvrige , erhverv , , I alt , , , antal , Handel med varemærker , , , , , , , , , , , 2011, 72, 34, 19, 45, 74, 34, 5, 9, 96, 389, 2012, 26, 37, 1, 51, 73, 19, 10, 11, 101, 330, 2013, 124, 52, 8, 41, 59, 8, 3, 5, 81, 381, Handel med design , , , , , , , , , , , 2011, 7, 33, 2, 15, 22, 20, 2, 4, 55, 162, 2012, 8, 23, 0, 48, 71, 4, 0, 5, 59, 218, 2013, 25, 42, 2, 37, 30, 4, 1, 5, 30, 177, Handel med patenter , , , , , , , , , , , 2011, 33, 3, 0, 27, 35, 2, 9, 19, 50, 178, 2012, 17, 12, 2, 55, 31, 5, 7, 18, 56, 201, 2013, 31, 24, 0, 18, 46, 4, 9, 14, 51, 196, Handel med brugsmodeller , , , , , , , , , , , 2011, 4, 28, 1, 11, 36, 2, 0, 10, 4, 97, 2012, 10, 27, 1, 26, 26, 1, 3, 4, 37, 134, 2013, 3, 44, 0, 15, 42, 2, 3, 7, 23, 139, Antal virksomheder med mindst en handel med IPR , , , , , , , , , , , 2011, 107, 73, 20, 68, 123, 44, 13, 31, 157, 636, 2012, 46, 77, 4, 129, 144, 20, 15, 21, 165, 622, 2013, 140, 98, 9, 86, 104, 12, 12, 18, 157, 637, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, 3. december 2014 - Nr. 611, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2015, Alle udgivelser i serien: Handel med patenter og andre IP-rettigheder, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18709

Nyt

NYT: Stort flertal af offentlige arbejdssteder er innovative

21. april 2015, Langt de fleste offentlige arbejdssteder, 86 pct., har i 2013-2014 været innovative. Dvs. at de har indført nye eller væsentligt ændrede produkter, serviceydelser, arbejdsprocesser eller kommunikationsmetoder. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation og Dansk Center for Forskningsanalyse., Innovative tiltag for fx skolebørn og ældre, Innovation, er bredt defineret som begreb og kan udgøre flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder er:, •, Indførelse af et betalingskort for skolebørn, så de kan købe kantinemad, klubture mv. Forældrene skal dermed ikke huske at give dem kontanter med, og skoler/klubber bruger mindre tid på dette., •, Skræddersyet hjælp til de svageste borgere ved hjælp af frontmedarbejdere, som vurderer behovet fra gang til gang, frem for central visitering. Det har øget mulighederne for at yde hurtig hjælp, når der er akut behov., •, Samarbejde imellem kommune og forskere om øget idrætsundervisning i skolen har forbedret børnenes sundhed., •, Digitalisering af sagsakter og brug af tablets i domstolene letter arbejdet og sparer ventetid for borgere og statskassen for udgifter., •, Udvikling af en ny type rensningsanlæg til hospitaler sikrer renere vandmiljø og kan på sigt mindske hospitalets udgifter til spildevandsafgifter., Nye serviceydelser mest udbredt på regionale arbejdssteder, En stort set ens andel på 85-89 pct. af kommunale, regionale og statslige arbejdssteder har introduceret én eller flere af de fire typer innovation. Derimod er der større forskel inden for de enkelte typer. Her adskiller de regionale arbejdssteder sig ved, at relativt flere har indført nye serviceydelser (69 pct.) end blandt de kommunale og statslige arbejdssteder (54 pct. og 50 pct.). Regionerne har samtidig en højere andel arbejdssteder, der har indført nye eller væsentligt ændrede produkter, mens der til gengæld er flere blandt de statslige arbejdssteder, der har indført nye måder at kommunikere på (fx digital post o.l.). , Tre ud af fire innovative arbejdssteder er inspireret af andre, Innovation kan også bestå i at introducere noget, som er nyt for det pågældende arbejdssted, men er kendt og brugt andre steder. Og det gælder i høj grad for de offentlige arbejdssteder, at man lærer og inspireres af andre. 60 pct. var inspireret af andres løsninger, men tilpassede dem til deres eget arbejdssted, mens 13 pct. af de innovative offentlige arbejdssteder direkte har kopieret andres løsninger. De resterende 19 pct. angav, at deres innovation var ny og ikke kendt fra andre steder. , Hver femte i det offentlige og private har introduceret noget helt nyt, Blandt de arbejdssteder, der har introduceret nye produkter eller serviceydelser, anså 21 pct., at deres innovation var ny og hidtil ukendt. Andelen ligger på samme niveau som andelen af virksomheder i den private sektor, der har introduceret varer eller serviceydelser, som var helt nye (21 pct.) i 2011-2013., Innovation igangsættes ofte af ledere og medarbejdere, Innovation sættes ofte i gang af ledere på arbejdsstedet (50 pct.) og medarbejdere (41 pct.), men også ny lovgivning/andet politisk pres (28 pct.) og økonomisk pres på arbejdspladsen (22 pct.) spiller en rolle. Arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse og ny teknologi er fremhævet af 20 pct. og 18 pct. Også borgerne har indflydelse på igangsættelse af innovation (17 pct.). Som opnået værdi af innovationen nævnes især forbedret kvalitet (70 pct.), forøget medarbejdertilfredshed (50 pct.) og forøget effektivitet (46 pct.)., Innovation i den offentlige sektor 2014, 21. april 2015 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23360

Nyt

NYT: 53 pct. af de danske virksomheder er innovative

12. februar 2020, Over halvdelen af de danske virksomheder introducerede nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2016-2018. Det viser resultaterne af innovationsundersøgelsen, som omfatter virksomheder med ti eller flere ansatte inden for brancherne industri, engroshandel, transport, information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice. 63 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation introducerede nye produkter eller forretningsprocesser i 2016-2018, og branchen var dermed den mest innovative, fulgt af finansiering og forsikring samt erhvervsservice (56 pct.) og industri (55 pct.), mens transportbranchen med 34 pct. havde den markant laveste andel af innovative virksomheder., Kilde: , Tabelsamlingen 2018 under dokumentation, ., Danmark halter bagud med produktinnovation, De danske virksomheders innovationsaktivitet var lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Opgørelserne for 2016-2018 viser, at 55 pct. af de svenske, 58 pct. af de finske, og 61 pct. af de norske virksomheder var innovative. Andelen af produktinnovative virksomheder var 32 pct. i Danmark, 34 pct. i Sverige, og 43 pct. i Finland i samme periode. Derimod havde 47 pct. af de danske virksomheder procesinnovation, mens andelene var hhv. 39 pct. i Norge, 41 pct. i Finland og 43 pct. i Sverige., Innovation vedrører ofte forretningsprocesser, Danske virksomheders innovation vedrørte især indførelse af nye metoder til databehandling og kommunikation (29 pct.), nye forretningsgange eller organisering af eksterne relationer (24 pct.) samt nye måder at promovere produkter, herunder indpakning, prissætning og produkteksponering (18 pct.). Nye produktionsmetoder blev taget i brug hos 17 pct., og en tilsvarende andel tog nye regnskabsmetoder eller andre administrative funktioner til sig., Tilfredshed blandt eksisterende kunder er en central strategi, Virksomhederne er i denne undersøgelse for første gang blevet spurgt til, hvor vigtige en række udvalgte strategier har været for virksomhedens økonomiske resultater i 2016-2018. Svarene viser, at flertallet af virksomhederne - 61 pct. - tillagde strategien om at skabe tilfredshed blandt eksisterende kunder stor betydning for dens økonomiske resultater. Også høj kvalitet af virksomhedens produkter var en udbredt strategi (47 pct.). Mindst betydning tillægges det at have standardiserede produkter (13 pct.), at have et eller nogle få nøgleprodukter (8 pct.) samt det, at være førende på lave priser (6 pct.). Introduktion af nye varer/serviceydelser - produktinnovation - var en vigtig strategi for 20 pct. af virksomhederne., Kilde: , Tabelsamlingen 2018 under dokumentation, ., Om den nye innovationsundersøgelse, Innovationsundersøgelsen har tidligere dækket flere brancher og størrelsesgrupper af virksomheder end EU-forordningen på området kræver. For at mindske respondentbyrden har Danmarks Statistik besluttet, at innovationsundersøgelsen fremover skal følge minimumskravene i EU-forordningen. Samtidig er de internationale retningslinjer for statistikkerne revideret med hensyn til definitionerne af forskning, udvikling og innovation. Undersøgelsen bryder dermed på en række punkter med de hidtidige undersøgelser, og resultaterne af undersøgelsen for 2018 kan derfor kun med begrænsninger sammenlignes med resultaterne af de tidligere undersøgelser., •, Dækningen af brancher og størrelsesgrupper er ændret, så den modsvarer EU-forordningskravene., •, Strukturen i spørgeskemaet er ændret, og en række spørgsmål er nye eller ændret., •, Definitionerne af FoU og innovation er præciseret. Fx. betragtes markedsførings- og organisatorisk innovation ikke længere som selvstændige innovationstyper, men elementer herfra indgår nu under innovation af forretningsprocesser., Innovation i erhvervslivet 2018, 12. februar 2020 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30311

Nyt

NYT: Halvdelen af de danske virksomheder er innovative

16. december 2021, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2018-2020. Særligt procesinnovation er udbredt, som 43 pct. af virksomhederne har gennemført, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. De danske virksomheders innovationsaktivitet var lidt lavere end i Norge og Sverige. Opgørelserne viser, at 58 pct. af de norske og 55 pct. af de svenske virksomheder var innovative i samme periode. Andelen af produktinnovative virksomheder var 38 pct. i Norge og 29 pct. i Sverige. Samtidig var 48 pct. af de norske virksomheder procesinnovative, mens andelene var 45 pct. i Sverige., Kilde: Danmarks Statistik (tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, ), , SSB Norge, og , SCB Sverige, Hver fjerde virksomhed anså klimaforandringerne som vigtige, Virksomhederne er blevet spurgt om klimaforandringernes betydning for virksomheden i perioden 2018-2020. En fjerdedel (25 pct.) af de danske virksomheder har svaret, at de anså øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne samt statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringer, som vigtige for virksomheden. , Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, De innovative virksomheder er mest fokuseret på klimaforandringerne, Men der var også forskel mellem innovative og ikke-innovative virksomheder i deres vurdering af klimaforandringernes betydning for virksomheden. Inden for gruppen af innovative virksomheder var det en tredjedel, der anså klimaforandringerne som vigtige for virksomheden i forhold til øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne samt statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringer. Inden for gruppen af ikke-innovative virksomheder var det de samme faktorer, der blev anset som vigtige, men blandt disse var det kun ca. hver femte virksomhed, der anså dem som vigtige for virksomheden., De største virksomheder lægger mest vægt på klimaforandringerne, Virksomhedernes størrelse har en betydning for deres vurdering af om klimaforandringerne bliver anset som vigtige (stor/nogen betydning) for virksomheden. Flest af de store virksomheder med 250+ årsværk har tilkendegivet, at klimaforandringer er vigtige på de målte parametre. Halvdelen af de store virksomheder har svaret, at det vigtigste er øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne. For statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringerne gælder det, at 45 pct. af de store virksomheder anser det som vigtigt. For virksomheder med under ti årsværk er det lidt færre, der anser klimaforandringerne som vigtige for virksomheden, men blandt dem er det også statslig regulering med 24 pct. og øget efterspørgsel med 25 pct., der anses som vigtigst., Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, Andel virksomheder som anser klimarelaterede faktorer som vigtige. 2018-2020, , Statslig politik , og initiativer , relateret til , klimaforandringer, , Øget efterspørgsel , fra kunder efter , produkter som , afbøder eller , tilpasses , klimaforandringer , Øgede , omkostninger/, input-priser, som følge af , klimaforandringer, , Indvirkning af , ekstreme , vejrforhold, , , pct., I alt, 24, 25, 18, 13, Innovativ, 31, 33, 22, 15, Ikke-innovativ, 17, 18, 11, 11, Under 10 årsværk, 23, 24, 11, 6, 10-49 årsværk, 21, 22, 17, 13, 50-249 årsværk, 33, 35, 23, 14, 250 og derover årsværk, 45, 48, 25, 14, Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, Innovation i erhvervslivet 2020, 16. december 2021 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2023, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32244

Nyt

NYT: Danmark halter bagud med hensyn til innovation

14. marts 2018, I både Norge og Finland angiver mere end hver tredje virksomhed, at de har været produktinnovative i perioden 2014-2016, hvilket vil sige, at virksomhederne har indført nye eller væsentligt forbedrede produkter. I Danmark og Sverige gælder det hver femte virksomhed. For procesinnovation er billedet mere nuanceret. I Norge meddeler 37 pct. af virksomhederne, at de i perioden 2014-2016 har indført nye eller væsentligt forbedrede processer. I Finland er tallet 32 pct., men det er 21 pct. i Danmark og 18 pct. i Sverige. Sammenligner man Norge og Danmark er der altså næsten dobbelt så mange virksomheder i Norge, der angiver, at de har været procesinnovative i perioden 2014-2016, som det er tilfældet i Danmark., Næsten halvdelen af virksomhederne er innovative, 44 pct. af de danske virksomheder var innovative i perioden 2014-2016, og det er samme andel som i perioden 2013-2015. Innovation vil sige, at der er indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske eller markedsføringsmæssige tiltag. , Udgifterne til innovation stiger, De samlede udgifter til innovation i danske virksomheder i 2016 var på 51,3 mia. kr. Udgifterne er dermed steget med 6,1 pct. i forhold til 2015 målt i løbende priser. Stigningen skyldes, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 3,4 mia. kr., eller 8,6 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er faldet med 0,5 mia. kr. (5,2 pct.). De samlede innovationsudgifter svarer til 1,8 pct. af omsætningen i de virksomheder, som indgår i undersøgelsen, hvor den tilsvarende andel i 2015 var 1,7 pct., Driftsudgifter til egen FoU udgør den største post, Størstedelen af de samlede innovationsudgifter udgøres af driftsudgifter - hhv. 39,1 mia. kr. til egen FoU og 3,6 mia. kr. til øvrige driftsudgifter til innovation. Tilsammen er driftsudgifterne steget med 1,6 mia. kr. eller 3,9 pct. fra 2015 til 2016. De samlede investeringsudgifter, såsom anlægsudgifter, køb af maskinel, udstyr, software og eksterne rettigheder mv., er steget fra 7,2 mia. kr. i 2015 til 8,6 mia. kr. i 2016, svarende til 19,4 pct. Investeringsudgifterne var fordelt med hhv. 4,8 mia. kr. til innovation og 3,8 mia. kr. til FoU., Branchemæssige forskelle i produkt- og procesinnovation, Virksomheder inden for information og kommunikation er i front i forhold til innovation (52 pct.). Virksomheder indenfor transport er mindst innovative (36 pct. i alt). Disse virksomheder har dog en relativ høj grad af produktinnovation. , Innovation i erhvervslivet 2016, 14. marts 2018 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25287

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation