Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2111 - 2120 af 3261

      BOLIGART

      Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

      IDFREM

      Navn, IDFREM , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted fremad i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen IDFREM angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELFR (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året efter og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilke population af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året efter. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , En delpopulation af arbejdssteder har ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november (status-opgørelse), og den anden delpopulation har ansatte i løbet af året. Det medfører, at et arbejdssted kan skifte mellem at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet bevæger sig året efter. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (arbejdsstedets løbenummer) uændret året efter og lig LBNRFREM. På samme måde er ARBSTK=ARBSTKFR og ARBGNRFR= ARBGNR for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELFR , hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. Figur 3, side 43 i hovedrapporten giver et samlet overblik over betydningen af identiteten set fremad for løbenummeret året efter., I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: bevaret, identisk., B2: bevaret, ikke-identisk., Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) ar-bejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) ar-bejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., N1: nedlagt., N2: nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted., Hvis mindst 30 pct. af de ansatte, og mindst to personer (ved adresseskift) overgår til det andet arbejdssted., N3: nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., N4: nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., N5: nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM: uændret, uden november-ansatte også i året efter., A1: afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., A2: "afgang" til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., A3: "afgang" af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte , (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDFREM - Identitet for arbejdssted fremad i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Afgang til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Afgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., 01-01-1980, 31-12-3000, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke-identisk. Dvs. et arbejdssted hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N1, Nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000, N2, Nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte overgår til det andet arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N3, Nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, N4, Nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, N5, Nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i det følgende år (bevaret), 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idfrem

      IDTILB

      Navn, IDTILB , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Variablen IDTILB angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELTI (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året før, og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilken population af arbejdssteder, arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året før. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , Der er to delpopulationer. Den ene består af arbejdssteder med ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november. Den anden består af arbejdssteder med ansatte i løbet af året. Det betyder, at et arbejdssted kan skifte fra at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet har bevæget sig fra året før. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (løbenummer)uændret året efter og lig LBNRTILB (LBNR for relateret arbejdssted året før). På samme måde er ARBSTK=ARBSTKTI og ARBGNR= ARBGNRTI for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELTI, hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. , I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: Bevaret, identisk, B2: Bevaret, ikke-identisk. , Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., O1: Nyoprettet., 02: Oprettet via udskilning fra et arbejdssted.(Gældende hvis mindst 30 pct. af de ansatte kommer fra samme arbejdssted, og ved adresseskift mindst 2 personer.., O3: Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche., 04: Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., 05: Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM : Uændret, uden ansatte pr. november også året før (bevaret)., T1 : Nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før)., T2 : Tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før (i samme branche)., T3 : Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2.)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idtilb

      LBNR

      Navn, LBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedets løbenummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret, og de seks øvrige er tilfældige numre. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), I IDA fastlægges identiteten af et arbejdssted over tid, og løbenummeret bestemmes således hvert år i IDA for hvert arbejdssted. Variablen REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før)/REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter) (se emnegruppen Arbejdssteder) angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før/året efter, dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret. Der kan enten være tale om en bevarelse eller en oprettelse af et løbenummer for det pågældende arbejdssted. Endelig kan løbenummeret nedlægges i de tilfælde, hvor arbejdsstedet endeligt nedlægges. Variablene IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) og IDTILB (identitet for arbejdssted tilbage i tid) angiver identiteten over tid., En nærmere redegørelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle løsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Se endvidere IDTILB/IDFREM (under emnegruppen arbejdssteder) og hovedrapporten kap. 4: Klassifikation af arbejdssteders identitet over tid., For personer med uoplyst arbejdssted er værdien lig 0. , "Uoplyst arbejdssted" vil for ansatte sige et fiktivt arbejdssted. Fiktive arbejdssteder "opstår", når de ansatte ikke arbejder på nogen af arbejdsgiverens registrerede arbejdssteder, men tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder især inden for rengøringsarbejdssted, forsikringsarbejdssted og social- og sundhedsvæsen (hjemmesygeplejersker). Personer med fiktivt arbejdssted kan i sagens natur ikke kobles til arbejdsstedsdatasættet, da der ikke findes et arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet et arbejdssted, og det er dermed uoplyst., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder indførtes i 1991, og antallet af disse steg eksplosivt pga. den ændrede definition/opgørelsesmåde. , Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) (IDA ansættelser)og datasættet vedrørende arbjedssteder (IDAS) (IDA arbejdssteder). De fiktive arbejdssteder forekommer ikke i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har stor indflydelse på løbenumrene og deres identitet i IDA2007. Dette skyldes, at kommunalreformen medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer - i form af nyt arbejdsgivernummer - og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se ovenfor) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 og oprettede i 2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til/fra anden beskæftigelse fra nedlagte/oprettede arbejdssteder (se ANSXFREM (Ansættelsesændring i forhold til året før)og ANSXTILB (Ansættelsesændring frem til året efter)) ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4 og T4). Omkring halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser/oprettelser forekomme reelle nedlæggelser og oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset), IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnr

      LGRGNSAR

      Navn, LGRGNSAR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før (ekskl. ledighed med AF-ferie). , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt faglært arbejder og ikke faglært arbejder, og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette., For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige årsledighedsgrad, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX (Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Årsledighedsgraden beregnes for det enkelte arbejdssted efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if arbled gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+arbled;, end;, if antarble>0 then lgrgnsar=round(sumarble/antarble); else lgrgnsar=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med en positiv ledighedsgrad er større end nul for det enkelte arbejdssted., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før. , Arbled: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger". Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af LGRGNAR. Ferieledighed indgår ikke i beregningen., Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før, og som har en positiv årsledighedsgrad i det aktuelle arbejdsår (Arbled>0)., Sumarble: summen af årsledighedsgrader pr. arbejdssted (optælles for arbejdere/lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Den gennemsnitlige årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af årsledighedsgrader på det enkelte arbejdssted for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer, der har haft en positiv ledighedsgrad på det samme arbejdssted i det aktuelle år, og som har været ansat året før., Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Er variablen blank, angiver det, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 170. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne en gennemsnitlig årsledighedsgrad på 170, blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet i året før., Faldet i gennemsnitlige årsledighedsgrader blandt ledige arbejdere i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LGRGNSAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lgrgnsar

      PENSION

      Navn, PENSION , Beskrivende navn, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers pensionsbidrag pr. præsteret time - erstattet af pension_prae., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pensionsbidrag indbetalt i referenceperioden. Både lønmodtagers og arbejdsgivers indbetalinger indgår, dog kun den del af pensionen som administreres af arbejdsgiveren., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010., Indeholdt i beløbet er arbejdsgiverens og lønmodtagerens bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, er ikke indregnet., Generelt er kvaliteten af det indberettede pensionsbidrag god. I de få tilfælde, hvor pensionsbidraget mangler for et givet ansættelsesforhold, beregnes kun et beløb, som er lig ATP-satsen for en tilsvarende lønmodtager med et timetal, som for det indberettede ansættelsesforhold. , Hvis lønmodtageren vælger at bidrage mere til sin pensionsordning, ud over det, som er aftalt som led i ansættelsesforholdet, og dette administreres af arbejdsgiveren, vil beløbet optræde som pension i lønstatistikken., I 1998 besluttede Regeringen at indføre Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), hvorefter der skulle indbetales 1 procent af den samlede bruttoindkomst til en særlig konto i ATP. For lønstatistikken betød det konkret, at beløbet indgik i både bruttoindkomst og i de indberettede pensionsbeløb. For at undgå dobbelttælling af DMP, blev den indberettede pensionsdel reduceret tilsvarende ved beregningen af den samlede fortjeneste i lønstatistikken, således at beløbet kun indgik i bruttoindkomsten., Ordningen blev allerede i 1999 erstattet med den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den særlige pensionsopsparing fungerede frem til 2001 ikke som en decideret pensionsopsparing for den enkelte ansatte, hvorfor den i lønstatistiksammenhæng ikke indgik i pensionen, men i bruttoindkomsten. Fra 2001 fungerede SP'en igen som en individuel pensionsopsparing og indgår fra 2001 i lønstatistikken som pensionsbidrag. SP'en blev suspenderet fra og med 2004., Fra 2008 indførtes SP igen., Specielt for tjenestemænd, Når tjenestemænd går på pension, modtager de pension på baggrund af dels lønniveau ved arbejdsophøret og dels ancienniteten i tjenestemandsforholdet. For tjenestemænd indbetales således ikke et pensionsbidrag på samme måde som for almindelige overenskomstansatte lønmodtagere. I 2007 blev der indberettet lønoplysninger for ca. 90.000 tjenestemænd i den regionale, kommunale og statslige sektor., For at kunne foretage en sammenligning af lønniveauet mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, indregnes i lønstatistikken et pensionsbidrag for tjenestemændene. Danmarks Statistik har valgt at indregne et bidrag svarende til 15 procent af den pensionsgivende løn, som en tilnærmelse til den reelle værdi af pensionsbidraget. Eventuelle supplerende pensionsindbetalinger indberettes særskilt og indgår ikke i beregningen af tjenestemandspensionen. Der indregnes 15 pct. for alle tjenestemænd, uanset hvilken sektor de er beskæftiget i, af hensyn til tværgående sammenligninger., Tjenestemænd i den private sektor, For ansatte i den private sektor med tjenestemandsrettigheder, som ansatte i fx DSB, Post Danmark og TDC, indberettes beregnede pensionsværdier til lønstatistikken., Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension

      W_ABS

      Navn, W_ABS , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsbetaling pr. præsteret time - erstattes af frav_prae, W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Betaling i forbindelse med sygefravær m.v. udgøres af alle betalinger i forbindelse med fravær, med undtagelse af almindelig feriefravær. Det kan være fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, herunder særlige feriefridage, børnefridage, omsorgsdage og lignende fridage. , W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010., W_ABS (wages during absence) består af de betalinger, som går fra arbejdsgiver til lønmodtager, herunder også de betalinger, som eventuelt senere måtte refunderes til arbejdsgiver fra offentlige eller andre kasser. , Variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time., W_ABS består af fraværsbetalinger for fraværsdage, som både er fuldt og delvist betalt. For fraværsdage, som er delvist betalt, gælder at både dage og betalinger indberettes af respondenterne til Danmarks Statistik. For fraværsdage med fuld betaling gælder, at kun dagene indberettes, således at Danmarks Statistik beregner betalingens størrelse på baggrund af de indberettede dage og den beregnede normale lønsats., De problemer, der relaterer sig til W_ABS, er således de samme som beskrevet under variablen TIMFRA., Bilag, Tabel statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/regional sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, W_ABS har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/w-abs

      FAMBOERNETILSKUD

      Navn, FAMBOERNETILSKUD , Beskrivende navn, Børnetilskud og familieydelser til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår., Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal., Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien. , Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( , http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html), Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOERNETILSKUD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboernetilskud

      RESUINK

      Navn, RESUINK , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (PERINDKIALT) er delt ud på ERHVERVSINDK (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= ERHVERVSINDK+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK, Indkomster ligger i variablen RESUINK, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1994 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Anden personlig indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen RESUINK_GL er lig med RESUINK tillagt bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Før 1994, se variablen RESUINK_GL., Restindkomsten RESUINK består af:, - legater mv. til Ph. D.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv.,, modtaget underholdsbidrag, - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), Nedenfor er listet ændringer i variablen RESUINK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, RESUINK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink

      SKATMVIALT_13

      Navn, SKATMVIALT_13 , Beskrivende navn, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat mv. i alt omfatter slutskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. , Variablen består af statsskat, amtsskat (1987-2006), sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000) samt skat af aktieudbytter og aktieavancer. (dvs. at varaiblen er ekskl. ejendomsskatter af boliger)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 benævnes variablen '32 skat mv.', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, SKATMVIALT_13= SKATTOT_13+ ARBBIDMVALM, Hvor:, SKATTOT_13 er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat og ekskl. kirkeskat, ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen, SKATMVIALT_13 = SKATMVIALT_NY - KISKAT, Hvor: , SKATMVIALT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, KISKAT er kirkeskat., Ændringer over tid, I 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og i perioden 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Fra 1983: Ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., Fra 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapital-indkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86"., 1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Fra 1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994., Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensions-alderen 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skattevariablen her, men forskudsskat og restskat er korrigeret for grøn check., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med skat mv. i alt forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige beløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, SKATMVIALT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skatmvialt-13
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation