Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5801 - 5810 af 6443

    NYT: BNP steg med 5,2 pct. i årets tredje kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +5,2 %, 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,3 % , 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, 23. december 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 5,2 pct. i tredje kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed justeret op med 0,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. I årets tre første kvartaler samlet er BNP faldet med 3,9 pct. i forhold til samme periode sidste år Beskæftigelsen steg med 1,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer havde en fremgang på 5,6 pct. I årets tre første kvartaler samlet har beskæftigelsen og præsterede timer haft en tilbagegang på hhv. 0,7 pct. og 3,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum steg, Udover væksten i beskæftigelse og timer ses også stigning i aflønning af ansatte på 1,7 pct. i andet kvartal. Når personer sendt hjem under lønkompensationsordningen vender tilbage på arbejde, vil det ikke slå ud i en stigning i beskæftigelsen, da de allerede tæller med som beskæftigede. De har derimod nu præsterede timer, hvorfor de præsterede timer stiger mere end beskæftigelse og lønsum - se mere under , Særlige forhold, ., Eksport bidrager markant til BNP-væksten, Den samlede udenrigshandel havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten, der bidrager markant til BNP-væksten, steg med 6,1 pct. Her gik både eksporten af varer og tjenester frem med hhv. 5,2 pct. og 7,7 pct. Importen steg med 6,2 pct. Her var der fremgang i både vare- og tjenesteimporten på hhv. 7,2 pct. og 4,5 pct. I årets tre første kvartaler samlet er eksporten og importen faldet med hhv. 8,6 pct. og 6,7 pct. i forhold til samme periode sidste år., Privatforbrug genindvinder noget af det tabte, I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 4,5 pct. og bidrager derved også betydeligt til fremgangen i BNP. Alligevel er privatforbruget et stykke fra niveauet før Corona-krisens start. Der er især fremgang i salget af beklædning og , gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer forbrug på hoteller og restauranter, transport samt kultur og fritidsaktiviteter. , Bilsalget steg med 54,0 pct., , men skal, ligesom de andre forbrugsgrupper, ses i lyset af et svagt andet kvartal. , I årets tre første kvartaler samlet er privatforbruget faldet med 4,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. - , se mere under , Særlige forhold, ., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,3 pct. i tredje kvartal, trukket op af fremgang i , maskiner, transportmidler mv, . I årets tre første kvartaler samlet er de faste bruttoinvesteringer steget med 0,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 564,8, -3,7, -3,9, -1,5, -7,1, 5,2, Import af varer og tjenester, 274,4, -7,1, -6,7, -2,3, -11,0, 6,2, Import af varer, 166,3, -2,9, -3,5, -1,2, -7,5, 7,2, Import af tjenester, 108,1, -13,3, -11,2, -3,9, -16,1, 4,5, Forsyning i alt, 839,2, -4,9, -4,8, -1,8, -8,4, 5,5, Eksport af varer og tjenester, 311,0, -10,5, -8,6, -2,1, -12,4, 6,1, Eksport af varer, 193,6, -4,3, -2,2, 0,9 , -8,5, 5,2, Eksport af tjenester, 117,5, -19,6, -18,0, -6,5, -18,7, 7,7, Privatforbrug, 251,1, -2,8, -4,0, -3,0, -5,5, 4,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 244,0, -2,6, -3,8, -2,9, -5,5, 4,6, Køb af køretøjer, 11,8, 19,6, -3,6, -3,8, -24,4, 54,0, Andre varer, 104,2, 2,0 , 0,0 , -2,1, 0,1 , 2,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 128,0, -7,6, -6,7, -3,4, -8,3, 2,9, Tjenester i alt, 133,8, -10,6, -8,5, -3,4, -11,4, 3,1, Turistindtægter (-), 13,0, -65,8, -52,7, -12,0, -78,9, 87,6, Turistudgifter (+), 7,2 , -50,7, -46,2, -15,5, -63,8, 65,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,1 , -10,5, -10,0, -4,6, -8,0, 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 139,9, -1,1, -1,2, -1,8, -1,6, 1,0, Bruttoinvesteringer, 137,1, 2,9 , -0,2, 3,5 , -8,1, 8,5, Faste bruttoinvesteringer, 126,7, 0,9 , 0,3 , 1,8 , -4,5, 3,3, Boliger, 29,7, 6,0 , 3,9 , 6,1 , -0,1, -0,3, Andet byggeri og anlæg, 34,2, 1,1 , 4,7 , 6,4 , 1,1 , -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 31,3, -6,5, -11,6, -7,2, -14,3, 14,6, Intellektuelle rettigheder , 31,5, 4,3 , 6,0 , 3,7 , -4,2, 1,6, Lagerforøgelser mv., 3, 10,4, 0,3 , -0,1, 0,4 , -0,9, 1,2, Lagerforøgelser, 3, 9,8 , 0,3 , -0,1, 0,4 , -0,9, 1,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 528,2, -1,0, -2,3, -1,1, -5,2, 4,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 839,2, -4,7, -4,8, -1,5, -7,9, 5,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, -2,4, -3,6, -1,2, -5,9, 5,6, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 995, -0,9, -0,7, -0,1, -2,3, 1,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, (pdf), 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt 2020, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,3 procentpoint i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2020 vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , industriens salg af varer, , , de finansielle brancher, ,, offentlig forvaltning og service, , samt , firmaernes køb og salg, . De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til og med 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:  , •, Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:468, , Firmaernes køb og salg oktober 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukningen, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der i første og andet kvartal korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" for tredje kvartal blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3.kvt.2020, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 22. december. For året 2020 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +5,2 %, 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,3 % , 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, 23. december 2020 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31205

    Nyt

    NYT: BNP faldt med næsten 7,0 pct. i andet kvartal 2020

    BNP, Sæsonkorrigeret, -6,8 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -3,3 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, 30. september 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 6,8 pct. i andet kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den historiske tilbagegang i BNP-væksten afspejles bredt i økonomien, hvor især eksporten, privatforbruget og investeringerne faldt markant. Beskæftigelsen faldt med 3,3 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer faldt med 5,8 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. I indeværende opgørelse af nationalregnskabet er hele perioden fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2020 blevet revideret - se mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fald i beskæftigelse, præsterede timer og lønsum, Faldet i beskæftigelse og timer ses også i aflønning af ansatte, der faldt med 1,8 pct. Når faldet i præsterede timer er væsentligt større end i , beskæftigelse og lønsum , skyldes det bl.a., at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede og fortsat modtager løn, men de har ikke præsterede timer under hjemsendelsen - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i forbruget, Med et fald på 6,2 pct. bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten i andet kvartal. Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, , hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover var der kraftig tilbagegang i bilsalget, der faldt med 23,0 pct. I andet kvartal var der også markante fald i forbruget af tjenester, som især inkluderer aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid. Det offentlige forbrug faldt med 1,7 pct. og er også præget af nedlukningen - , se mere under , Særlige forhold, ., Faldende im- og eksport, Følgerne af COVID-19 i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig i en tydelig nedgang i udenrigshandlen. Samlet for andet kvartal gik eksporten tilbage med 11,7 pct. Her var der et fald i eksporten af varer og tjenester på hhv. 9,1 pct. og 16,2 pct. Der var også kraftig nedgang i importen på 11,9 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 17,5 pct., og importen af varer faldt med 8,2 pct., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 6,4 pct. i andet kvartal med et stort fald i , intellektuelle rettigheder, og , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i boligbyggeriet, samt øvrigt byggeri trak i positiv retning., Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 553,0, -7,7, -3,9, -1,6, -6,8, Import af varer og tjenester, 252,8, -14,0, -8,2, -3,6, -11,9, Import af varer, 152,6, -8,3, -4,6, -1,5, -8,2, Import af tjenester, 100,2, -22,2, -13,3, -6,6, -17,5, Forsyning i alt, 805,8, -9,8, -5,3, -2,3, -8,5, Eksport af varer og tjenester, 284,1, -17,0, -10,3, -5,4, -11,7, Eksport af varer, 178,4, -8,6, -2,0, 0,7 , -9,1, Eksport af tjenester, 105,7, -29,1, -22,1, -14,3, -16,2, Privatforbrug, 248,6, -7,7, -4,9, -3,0, -6,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,3, -7,5, -4,7, -2,9, -6,1, Køb af køretøjer, 8,8 , -17,8, -14,9, -5,4, -23,0, Andre varer, 105,0, -0,7, -1,0, -2,0, 0,1 , Tjenester i alt inkl. turisme, 127,5, -12,0, -6,8, -3,4, -9,7, Tjenester i alt, 129,1, -13,2, -7,3, -3,3, -11,4, Turistindtægter (-), -3,7, -81,8, -46,1, -12,1, -79,2, Turistudgifter (+), 2,1 , -89,2, -54,0, -17,0, -86,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,2 , -13,4, -9,8, -5,2, -8,0, Offentlige forbrugsudgifter, 141,1, -2,5, -1,2, -1,9, -1,7, Bruttoinvesteringer, 132,1, -3,1, 2,0 , 8,3 , -9,9, Faste bruttoinvesteringer, 128,3, -2,2, 0,8 , 3,9 , -6,4, Boliger, 32,8, 3,8 , 3,0 , 5,5 , 2,1 , Andet byggeri og anlæg, 35,1, 5,3 , 5,7 , 6,4 , 0,5 , Maskiner, transportmidler mv., 29,2, -18,0, -14,0, -6,6, -15,3, Intellektuelle rettigheder , 31,3, 1,9 , 11,1, 11,9, -11,7, Lagerforøgelser mv., 3, 3,8 , 0,0 , 0,4 , 1,0 , -1,0, Lagerforøgelser, 3, 3,1 , 0,0 , 0,4 , 1,0 , -1,0, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 521,7, -5,2, -2,3, 0,0 , -6,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 805,8, -9,8, -5,4, -2,1, -8,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 967,1, -5,6, -2,6, 0,0 , -5,8, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 928,2, -2,7, -0,9, 0,1 , -3,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Eksempler på årsvækst i 2020, Det historisk store fald i det kvartalsvise BNP som følge af COVID19-krisen, og ikke mindst den efterfølgende genopretning, har selvsagt afgørende betydning for årsvæksten i 2020. Hvis der i et tænkt eksempel antages uændret BNP i de resterende kvartaler af 2020, som illustreret med den grønne stiplede linje i figuren, vil BNP-væksten i 2020 ende på minus 6,0 pct. Det hidtil største fald i det årlige BNP var i 2009, hvor finanskrisen trak væksten ned med 4,9 pct. En vækst på 1,5 pct. i både tredje og fjerde kvartal, den orange stiplede linje i figuren, ville tangere denne rekord. Antages BNP i slutningen af året derimod at vende tilbage til niveauet fra før COVID19-krisen, ville det indebære en årsvækst for 2020 på minus 2,9 pct. og kræve en kvartalsvis vækst på 4,4 pct. i begge de sene kvartaler, som vist med den røde stiplede linje i figuren. På langt sigt er den gennemsnitlige kvartalsvækst på ca. 0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2017 til 2. kvt. 2020, Denne offentliggørelse af nationalregnskabet er den anden offentliggørelse for andet kvartal 2020. I denne version af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2017 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort i dag, 30. september 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:367, . Fra første kvartal 2017 til fjerde kvartal 2019 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder, og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal. For første og andet kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal 2020 er revideret op med 0,4 procentpoint, og væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , firmaernes køb og salg, , , industriens køb og salg, , , offentlig forvaltning og service, ,, bygge og anlæg, samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt 2020, . , Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Årlig gennemgang af sæsonkorrektion, samt særlig håndtering af COVID19, I forbindelse med indarbejdelsen af de nye årstal, bliver modellerne til sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab genvurderet og tilpasset til de nye oplysninger. Ud over denne planmæssige opdatering er der foretaget en grundig manuel gennemgang af samtlige kvartalsvise serier med henblik på mest korrekt at få identificeret og håndteret ekstreme observationer i forbindelse med COVID-19 - som anbefalet i , Eurostat's anbefalinger vedrørende COVD19-krisen og tidsserier, . For de serier der udviser tydelige ekstreme udsving som reaktion på krisen, og hvor sæsonkorrektionsprogrammet ikke har identificeret en outlier, er der manuelt indlagt outliers i første og/eller andet kvartal 2020. En sådan indføring af en (additiv) outlier vil forstærke udsvinget i den sæsonkorrigerede serie i det pågældende kvartal og vil derudover forhindre sæsonmodellen i at tolke det ekstreme udsving som en generel sæsonbevægelse, der skal gælde for hele serien., Ekstra usikkerhed i første og andet kvartal 2020 pga. COVID-19, BNP-væksten er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:, •, Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Selvom indikatorer viser kraftige fald for berørte områder i sidste del af marts, er det samlet set kun en mindre del af opgørelsen for første kvartal, der er påvirket af COVID-19., •, Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes kun relativt usikre data for dette. De delvise oplysninger, som findes om mængden af de leverede ydelser af ordinære behandlinger i sundhedsvæsen, peger på et fald i den reale udvikling i det offentlige forbrug i både første og andet kvt. 2020. For sundhedsvæsnet er der dog stadig stor usikkerhed om størrelsen af Covid-19 relaterede omkostninger, og hvordan de skal klassificeres. Derudover mangler der stadig kvartalsvise oplysninger om mængden af andre offentlige ydelser. Derfor er inputmetoden - korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder - igen anvendt i denne version af nationalregnskabet for 2020. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2020, fra 15. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2020 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug., Præsterede timer, beskæftigelse og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen, som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede og modtager løn, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold: læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:343, , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:350, , Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab, . For første og andet kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer, og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020, ., BNP, Sæsonkorrigeret, -6,8 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -3,3 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2020 revideret, 30. september 2020 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29951

    Nyt

    NYT: Mælkeproducenter fik bedst resultat i 2021

    8. juli 2022, Driftsresultatet for heltidslandbrug var i 2021 bedst for bedrifter med malkekøer. For både bedrifter med konventionelle og økologiske malkekøer blev driftsresultatet 1,7 mio. kr. svarende til en afkastningsgrad på 4,7 pct. i gennemsnit. For heltidslandbrug specialiseret i afgrøder (planter) steg driftsresultatet til 1,5 mio. kr. For begge driftsformer var der tale om en betydelig fremgang i forhold til året før, og det bedste resultat målt i løbende kr. de seneste ti år. I modsat retning trak bedrifter med svin, hvor driftsresultatet blev på 0,8 mio. kr. efter langt bedre resultater i 2019 og 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Færre og større heltidslandbrug, I 2021 var der knap 7.600 heltidslandbrug i Danmark, hvilket var ca. 900 færre end i 2020, hvilket også kan henføres til nedlukningen af bedrifter med minkproduktion. Når der ses ti år tilbage er 4.000 heltidslandbrug forsvundet samtidig med, at arealbenyttelsen pr. bedrift er øget med 53 pct. til 241 ha og antallet af husdyrenheder med 48 pct. til 276. Denne kraftige strukturudvikling skal tages i betragtning, når de gennemsnitlige resultater vurderes., Driftsresultat efter ejeraflønning, Efter en beregnet ejeraflønning har der de seneste tre år været mellem 0,8 og 0,9 mio. kr. pr. heltidslandbrug tilbage til finansiering af nye investeringer og afvikling af gæld. Resultatet i 2021 svarer til en afkastningsgrad på 3,4 pct. i gennemsnit, hvilket var lidt lavere end i 2019 og 2020., Høje produktpriser opvejer større omkostninger for kvæg og planter, I gennemsnit steg prisen på konventionel og økologisk mælk med ca. 20 øre pr. kg. Alene dette forøgede bruttoudbyttet med ca. 0,6 mio. kr. og 0,4 mio. kr. for konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg. For planteavl steg priserne på produkterne fra marken med 13 pct. i 2021, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, . Prisen på korn steg med 18 pct. og raps med 22 pct. De gunstige priser har mere end opvejet prisstigninger på omkostningssiden og er grundlaget for forbedringen i driftsresultat for bedrifter med malkekvæg eller planteavl., Lavere priser på smågrise og slagtesvin, For bedrifter med svineproduktion var driftsresultatet præget af en nedgang i forhold til året før for de gennemsnitlige salgspriser på smågrise og slagtesvin. Smågrise faldt med 23 pct. til 362 kr. pr. 30 kg gris og slagtesvin med 14 pct. til 1.030 kr. Det gav et fald i bruttoudbyttet, som også var påvirket af, at besætningen ved udgangen af 2021 var mindre værd end ved årets start. Dette påvirkede bruttoudbyttet negativt med 0,9 mio. kr. Samlet faldt driftsresultatet derfor fra 2,6 mio. kr. i 2020 til 0,8 mio. kr. i 2021, hvilket blev til 0,3 mio. kr. efter beregnet ejeraflønning. , Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter, Alle,  , 2019, 2020, 2021*, 2019, 2020, 2021*, 2019, 2020, 2021*,  , antal, Bedrifter, 8, 795, 8, 478, 7, 569, 16, 423, 9, 604, 9, 130, 25, 218, 17, 833, 16, 698,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 202, 211, 241, 41, 58, 59, 97, 132, 141, Dyreenheder, antal, 229, 244, 276, 6, 7, 6, 84, 120, 128, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 8, 413, 8, 864, 9, 886, 484, 706, 887, 3, 249, 4, 591, 4, 966, Driftsomkostninger, 6, 636, 7, 050, 8, 130, 507, 647, 705, 2, 644, 3, 697, 4, 071, Resultat af primær drift, 1, 778, 1, 814, 1, 755, -23, 60, 182, 605, 894, 895, Finansieringsomkostninger, 929, 910, 974, 85, 106, 117, 379, 490, 505, Generelle driftstilskud, 482, 478, 547, 92, 132, 150, 228, 298, 330, Driftsresultat, 1, 333, 1, 382, 1, 329, -15, 86, 215, 455, 703, 720, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 845, 894, 835, -179, -107, 36, 178, 370, 398,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,9, 3,8, 3,4, -1,1, 0,0, 1,2, 2,6, 3,0, 2,9, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 24,2, 25,5, 24,6, 47,0, 45,9, 43,9, 32,0, 31,1, 30,3, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , Der er databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende landbrug er hævet fra 15.000 til 25.000 Euro. , *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2019, 2020, 2021*, 2019, 2020, 2021*, 2019, 2020, 2021*, 2019, 2020, 2021*,  , antal, Bedrifter, 2, 261, 2, 223, 2, 108, 2, 050, 2, 066, 2, 002, 2, 265, 2, 092, 1, 986, 379, 370, 365,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 303, 321, 342, 181, 186, 220, 175, 172, 179, 258, 256, 249, Dyreenheder, antal, 12, 10, 7, 386, 417, 454, 367, 398, 424, 335, 342, 355,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 4, 819, 5, 003, 5, 731, 14, 871, 14, 701, 14, 604, 8, 693, 9, 408, 10, 839, 9, 721, 9, 632, 10, 725, Driftsomkostninger, 3, 592, 3, 735, 3, 797, 10, 500, 11, 501, 13, 267, 7, 428, 7, 925, 8, 761, 8, 041, 7, 975, 8, 528, Resultat af primær drift, 1, 227, 1, 269, 1, 934, 4, 371, 3, 200, 1, 336, 1, 265, 1, 483, 2, 078, 1, 679, 1, 658, 2, 197, Finansieringsomkostninger, 1, 088, 1, 116, 1, 162, 1, 131, 987, 985, 878, 874, 805, 1, 080, 1, 063, 1, 084, Generelle driftstilskud, 675, 698, 744, 392, 389, 468, 483, 444, 464, 662, 616, 609, Driftsresultat, 814, 850, 1, 516, 3, 632, 2, 602, 819, 870, 1, 053, 1, 737, 1, 261, 1, 212, 1, 723, - bedste fjerdedel, 2, 220, 2, 315, 3, 668, 7, 953, 6, 111, 3, 477, 2, 338, 2, 649, 4, 132, 3, 030, 2, 779, 3, 746, - dårligste fjerdedel, -252, -179, 7, 629, 333, -1, 707, -223, -51, 254, -161, 245, 317, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 377, 422, 1, 095, 3, 151, 2, 118, 300, 326, 497, 1, 183, 692, 667, 1, 189,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,5, 2,5, 3,5, 8,4, 5,8, 2,1, 3,0, 3,5, 4,7, 3,6, 3,4, 4,7, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 30,3, 31,0, 30,8, 23,0, 24,6, 23,5, 15,2, 16,3, 19,6, 19,1, 20,8, 18,6, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for landbrug 2021, 8. juli 2022 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39634

    Nyt

    NYT: Eksportstigning fremmer væksten i andet kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,8 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, 30. september 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed ikke revideret i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. Især eksporten, med fremgang i både vare- og tjenesteeksporten, samt hotel- og restaurantionsbranchen var med til at bidrage til den positive kvartalsvækst. Indarbejdelse af både nye og opdaterede kilder for første og andet kvartal har medført, at sammensætningen af væksten på tværs af brancher og efterspørgselskomponenter er revideret i andet kvartal. I første kvartal er BNP-væksten samlet set opjusteret med 0,6 procentpoint til en vækst på -0,5 pct. Revisionerne ses bl.a. inden for de tjenesteydende erhverv, hvor de nyeste tal for , Firmaernes køb og salg, er indarbejdet. På arbejdsmarkedet var der fortsat positiv udvikling i andet kvartal med en fremgang på 0,8 pct. i beskæftigelsen og en stigning på 1,5 pct. i de præsterede timer. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Inflationen afspejles i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug var uændret mellem første og andet kvartal af 2022, når der korrigeres for prisudvikling. På trods af nulvæksten i forbruget i andet kvartal,, steg udgiften 2,3 pct. i løbende priser, som følge af den høje inflation. Især ses prisstigningerne på energi men også i udbredt grad på fødevarer og drikkevarer mv. De, laveste prisstigninger var generelt på forbruget af tjenester. V, æksten er revideret op med 0,7 procentpoint i andet kvartal siden første offentliggørelse. Revisionen i forbrugsvæksten kommer især på baggrund af opdaterede kildedata vedr. bilsalget og afgiftsdata fra SKAT samt , Firmaernes køb og salg, - hvor sidstnævnte bruges i op, gørelsen af forbruget af tjenesteydelser samt i detailhandlen., Lille stigning i investeringerne, Fremgang i maskininvesteringer samt offentligt- og erhvervsmæssigt byggeri var med til, at de faste bruttoinvesteringer samlet gik frem med 0,2 pct. i andet kvartal. Den samlede investeringsvækst er dermed revideret 1,4 procentpoint op siden første offentliggørelse. Revisionen ses især på transportmiddelinvesteringerne, der er markant opjusteret med indarbejdelsen af , Betalingsbalance og udenrigshandel, samt, industriens salg af varer, . Transportmiddelinvesteringerne bidrager dog stadig negativt med en tilbagegang på 15,5 pct. i andet kvartal., Stigende udenrigshandel med både varer og tjenester, Samlet gik både eksporten og importen frem med hhv. 2,4 og 2,5 pct. i andet kvartal. Det var især tjenesteeksporten, der drev fremgangen med en vækst på 4,5 pct., hvilket skal ses i lyset af en positiv udvikling i søtransporten. De høje fragtrater for søtransport fortsatte i andet kvartal og afspejles i en prisstigning på 13,0 pct. på tjenesteeksporten. Fremgang i vareeksporten på 1,0 pct. kan ses i sammenhæng med fremgang i industriproduktionen. For importen var det omvendt varerne, der var den primære baggrund for den positive udvikling med en vækst på 3,9 pct., mens tjenesteimporten steg 0,3 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden første offentliggørelse med indarbejdelse af nye tal fra , Betalingsbalance og udenrigshandel, . Dette har ydermere medført, at nettoeksporten er opjusteret omtrent 4,5 mia. kr., Fortsat positiv udvikling på arbejdsmarkedet, Mens de præsterede timer steg 1,5 pct., steg beskæftigelsen med 0,8 pct. i andet kvartal. Beskæftigelsesstigningen, der svarer til 24.900 personer, var bredt fordelt på brancher, hvor kun beskæftigelsen i det offentlige samt landbrug mv. gik tilbage. Den højeste vækst sås inden for handel, transport mv. både angående beskæftigelse og timer. I andet kvartal steg de præsterede timer dermed mere end BNP, hvilket skal ses i lyset af, at kvartalet var påvirket af flere branchers genetableringer med bl.a. mange nyansættelser efter COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt , Eurostat, . Senest opdateret 29. september 2022, Fremgang i BNP i EU på trods af tilbagegang i flere østlige EU-lande, I andet kvartal havde EU samlet en BNP-vækst på 0,7 pct. Fremgangen i EU var bredt funderet - dog med tilbagegang i BNP i flere østlige EU-lande. Blandt EU's medlemslande havde Polen, der grænser op til Ukraine, i andet kvartal det største fald med en nedgang på 2,1 pct. i BNP, mens Nederlandene med en fremgang på 2,6 pct. havde den største stigning. Hermed ses også bred variation i BNP-væksten på tværs af EU. BNP i USA gik igen tilbage i andet kvartal med et fald på 0,1 pct. efter nedgang i første kvartal på 0,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 704,0, 3,9, 4,4, -0,5, 0,9, Import af varer og tjenester, 408,7, 4,2, 4,8, -1,6, 2,5, Import af varer, 256,2, 2,1, 1,0, -3,1, 3,9, Import af tjenester, 152,5, 7,7, 11,2, 0,9, 0,3, Forsyning i alt, 1, 112,7, 4,0, 4,5, -0,9, 1,4, Eksport af varer og tjenester, 477,6, 6,8, 5,8, -0,1, 2,4, Eksport af varer, 254,8, 2,4, 3,6, -1,3, 1,0, Eksport af tjenester, 222,8, 14,0, 9,1, 1,7, 4,5, Privatforbrug, 299,4, -2,4, 0,8, -3,2, 0,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 290,3, -2,4, 0,9, -3,3, 0,0, Køb af køretøjer, 11,0, -23,1, -20,5, -17,4, -2,5, Andre varer, 124,1, -6,4, -3,6, -2,8, -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 155,3, 2,7, 6,6, -2,6, 0,5, Tjenester i alt, 161,6, 9,7, 10,8, -0,4, 1,5, Turistindtægter (-), 15,9, 307,8, 132,5, 6,9, 16,0, Turistudgifter (+), 9,5, 17,3, 29,4, -25,5, 6,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, -0,7, -0,3, 0,7, 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 155,5, -2,2, -0,4, -1,8, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 161,6, 4,1, 5,7, 3,0, 0,2, Boliger, 46,1, 8,2, 7,5, 7,3, -0,5, Andet byggeri og anlæg, 40,2, 12,7, 10,7, 2,2, 3,6, Maskiner, transportmidler mv., 36,9, -10,6, -5,4, 0,4, -3,0, Intellektuelle rettigheder , 38,5, 7,6, 10,9, 2,1, 0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 18,6, 2,8, 2,0, -0,3, 2,2, Endelig indenlandsk anvendelse, 635,1, 2,2, 3,7, -1,6, 2,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 112,7, 4,0, 4,5, -1,0, 2,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 088,3, 6,8, 7,8, 1,1, 1,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 168,3, 4,4, 5,1, 0,9, 0,8, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,6 procentpoint i første kvartal, men er uændret i andet kvartal. Desuden er sæsonkorrektionsmodellerne opdaterede ved denne offentliggørelse, hvilket - sammen med de nye tal - har ført til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, der revideres tilbage til 2020. Læs mere nedenfor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2022, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Til denne version er der derudover indarbejdet , september-versionen af det årlige nationalregnskab, for 2020 og 2021. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Revisionerne har ingen betydning for BNP., Opdateret sæsonkorrektion, I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Dette er sket ved gennemgang og genvurdering af sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab på baggrund af de senest offentliggjort tal. Dette kan medføre ændringer tilbage til 2020 i de sæsonkorrigerede værdier, mens de ikke-sæsonkorrigerede værdier er uændrede. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i ændrede modelvalg, estimationsperiode eller lignende., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Nye tal for Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første og andet kvartal 2022. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2022., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 28. september. For første og andet kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for langbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2022, , , der blev offentliggjort 8. september, , samt september-versionen for betalingsbalance og udenrigshandel offentliggjort 28. september i statistikbanken., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. september. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,8 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret, 30. september 2022 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36042

    Nyt

    NYT: Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022

    7. juli 2023, Driftsresultatet for heltidslandbrug var i 2022 i gennemsnit 3,2 mio. kr. pr. bedrift - uden sammenligning det højeste nogensinde. Niveauet i 2019-2021 var i størrelsesordenen 1,3-1,4 mio. kr., hvilket også tillod positive resultater efter beregnet ejeraflønning. Der var betydelig fremgang i resultatet for de tre største driftsformer planter, kvæg og svin. Afkastet i 2022 var højest for bedrifter med konventionelle malkekøer med et driftsresultat på 4,8 mio. kr. svarende til en afkastningsgrad på 10,7 pct. For bedrifter med økologiske malkekøer blev driftsresultatet på 3,6 mio. kr. svarende til en afkastningsgrad på 6,7 pct. Ingen bedrifter i stikprøven med malkekvæg havde negativt driftsresultat i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fordobling af driftsresultat for heltidslandbrug specialiseret i afgrøder, For heltidslandbrug specialiseret i afgrøder (planter) steg driftsresultatet til 2,7 mio. kr., og det var en fordobling i forhold til 2021 hjulpet godt på vej af høje afgrødepriser og en god høst. Bedrifter med svin havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr. i gennemsnit mod 0,9 mio. kr. året før., Ekstrem prisudvikling, Krigen i Ukraine satte gang i en ekstrem prisudvikling både for landbrugets produkter og for vigtige indsatsfaktorer som gødning og energi. Prisen på både hvede og mælk var 40 pct. højere i 2022 end i 2021 jf. , www.statistikbanken.dk/lpris10, . Samtidig steg indsatsfaktorer som energi, gødning og foder med 75 pct., 103 pct. og 31 pct. jf. , www.statistikbanken.dk/lpris21, . Samlet set betød prisstigninger på produkterne i 2022 mere end prisstigningerne på omkostningssiden. Prisstigningerne gav også positive værdiændringer på besætningen, hvilket i gennemsnit påvirkede driftsresultatet med 260.000 kr. for bedrifter med malkekvæg og 1,1 mio. kr. for bedrifter med svin., Lavere finansieringsomkostninger, Selvom renteniveauet for både realkredit og banklån steg gennem 2022, så var finansieringsomkostningerne for heltidslandbrug med 671.000 kr. i gennemsnit 268.000 kr. lavere end i 2021. Det skyldes, at mange landbrug har benyttet muligheden for at indfri og konvertere obligationslån med fast lav rente, hvorved der er realiseret kursgevinster, der indregnes i de samlede finansieringsomkostninger for 2022. En reduceret restgæld i kombination positivt driftsresultat gav også en forøgelse af soliditetsgraden med 3,1 procentpoint til 29,2 pct. i gennemsnit for heltidsbedrifterne., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter, Alle,  , 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*,  , antal, Bedrifter, 8, 478, 7, 598, 7, 197, 9, 604, 9, 361, 9, 529, 17, 833, 16, 699, 16, 725,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 211, 238,1, 247, 58, 59, 61, 132, 141, 141, Dyreenheder, antal, 244, 270, 269, 7, 8, 5, 120, 127, 119, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 8, 864, 9, 720, 12, 842, 706, 854, 1, 043, 4, 591, 4, 898, 6, 120, Driftsomkostninger, 7, 050, 8, 022, 9, 573, 647, 703, 783, 3, 697, 4, 041, 4, 565, Resultat af primær drift, 1, 814, 1, 697, 3, 269, 60, 152, 261, 894, 857, 1, 555, Finansieringsomkostninger, 910, 939, 671, 106, 104, 63, 490, 485, 324, Generelle driftstilskud, 478, 532, 577, 132, 137, 149, 298, 319, 333, Driftsresultat, 1, 382, 1, 289, 3, 175, 86, 185, 347, 703, 691, 1, 564, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 894, 793, 2, 675, -107, -1, 185, 370, 364, 1, 256,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,8, 3,3, 6,1, 0,0, 0,8, 2,0, 3,0, 2,7, 5,2, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 25,5, 26,1, 29,2, 45,9, 45,1, 48,4, 31,1, 31,6, 34,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*,  , antal, Bedrifter, 2, 223, 2, 131, 2, 134, 2, 066, 2, 006, 1, 795, 2, 092, 1, 987, 1, 844, 370, 364, 347,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 321, 341, 345, 186, 212, 228, 172, 186, 191, 256, 253, 287, Dyreenheder, antal, 10, 9, 7, 417, 443, 464, 398, 418, 436, 342, 359, 368,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 003, 5, 688, 7, 406, 14, 701, 14, 350, 19, 111, 9, 408, 10, 808, 15, 440, 9, 632, 10, 701, 13, 931, Driftsomkostninger, 3, 735, 3, 929, 4, 475, 11, 501, 12, 935, 16, 219, 7, 925, 8, 755, 10, 627, 7, 975, 8, 440, 10, 205, Resultat af primær drift, 1, 269, 1, 759, 2, 931, 3, 200, 1, 415, 2, 892, 1, 483, 2, 053, 4, 813, 1, 658, 2, 261, 3, 726, Finansieringsomkostninger, 1, 116, 1, 128, 969, 987, 941, 586, 874, 840, 462, 1, 063, 1, 027, 832, Generelle driftstilskud, 698, 733, 768, 389, 437, 496, 444, 475, 489, 616, 613, 670, Driftsresultat, 850, 1, 363, 2, 730, 2, 602, 911, 2, 802, 1, 053, 1, 688, 4, 840, 1, 212, 1, 847, 3, 563, - bedste fjerdedel, 2, 315, 3, 262, 5, 928, 6, 111, 3, 633, 7, 611, 2, 649, 3, 894, 10, 365, 2, 779, 3, 990, 7, 035, - dårligste fjerdedel, -179, -10, 510, 333, -1, 633, -628, -51, 261, 1, 382, 245, 507, 905, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 422, 927, 2, 294, 2, 118, 417, 2, 292, 497, 1, 127, 4, 288, 667, 1, 312, 2, 996,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,5, 3,2, 5,0, 5,8, 2,3, 4,5, 3,5, 4,6, 10,7, 3,4, 4,6, 6,7, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,0, 31,9, 33,6, 24,6, 24,9, 28,5, 16,3, 19,9, 25,3, 20,8, 20,3, 24,8, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for landbrug 2022, 7. juli 2023 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46755

    Nyt

    NYT: Andet kvartal fik et historisk fald i BNP

    31. august 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 6,9 pct. i andet kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Kvartalsvæksten i BNP er dermed 0,5 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud på -7,4 pct. Det er det klart største fald siden opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab begyndte i starten af 90'erne. Det er noget større end finanskrisens tidligere rekordfald på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2008 og trækker BNP ned på niveau med starten af 2016. Trods det rekordstore fald, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. Beskæftigelsen faldt med 3,1 pct. i andet kvartal, hvilket er på niveau med beskæftigelsesindikatorens bud, mens de præsterede timer faldt med 7,2 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum faldt, Ud over faldet i beskæftigelse og timer ses også et fald i aflønning af ansatte på 1,8 pct. Når faldet i præsterede timer er væsentligt større end i , beskæftigelse og lønsum , skyldes det bl.a., at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede og fortsat modtager løn, men de har ikke præsterede timer under hjemsendelsen - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i forbruget, Med et fald på 7,2 pct. bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, , hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Bilsalget faldt med 11,8 pct. i andet kvartal, men derudover er forbruget af varer omtrent uændret. Det er især forbruget af tjenester der er faldet. Der ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid. Det offentlige forbrug faldt med 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen - , se mere under , Særlige forhold, ., Faldende im- og eksport, Følgerne af COVID-19 i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig også i en tydelig nedgang i udenrigshandlen. Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 14,1 pct. Her var der et fald i tjenesteeksporten og vareeksporten på hhv. 18,4 pct. og 11,5 pct. Der var også kraftig nedgang i importen, der faldt med 13,8 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 22,1 pct., og importen af varer faldt med 8,3 pct., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 7,0 pct. i andet kvartal med stort fald i , intellektuelle rettigheder, og , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i boligbyggeriet stiger fortsat, mens øvrigt byggeri viser mindre tilbagegang. , International økonomi, Trods det rekordstore fald i andet kvartal, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. BNP i EU som helhed faldt med 11,7 pct., og i USA faldt BNP med 9,5 pct. i andet kvartal., Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 545,0, -8,2, -4,2, -2,0, -6,9, Import af varer og tjenester, 239,4, -14,0, -6,9, -1,3, -13,8, Import af varer, 146,8, -7,8, -4,1, -0,1, -8,3, Import af tjenester, 92,5, -23,3, -11,2, -3,1, -22,1, Forsyning i alt, 784,4, -10,1, -5,1, -1,8, -9,2, Eksport af varer og tjenester, 270,4, -15,2, -6,4, -1,6, -14,1, Eksport af varer, 173,9, -11,0, -3,2, -0,1, -11,5, Eksport af tjenester, 96,6, -21,8, -11,5, -4,0, -18,4, Privatforbrug, 245,9, -9,3, -5,5, -3,6, -7,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 238,6, -9,2, -5,4, -3,6, -7,2, Køb af køretøjer, 8,7 , -16,4, -15,5, -8,8, -11,8, Andre varer, 101,3, -1,7, -1,4, -2,9, -0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 128,6, -14,1, -7,6, -3,7, -11,8, Tjenester i alt, 129,0, -15,4, -8,2, -3,6, -13,6, Turistindtægter (-), 2,6 , -86,7, -49,5, -15,2, -84,6, Turistudgifter (+), 2,1 , -89,0, -53,6, -19,7, -85,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,3 , -11,3, -7,7, -3,7, -7,6, Offentlige forbrugsudgifter, 141,1, -2,2, -0,9, -1,8, -1,5, Bruttoinvesteringer, 127,0, -6,3, -4,7, 2,2 , -6,6, Faste bruttoinvesteringer, 122,0, -7,1, -4,2, -0,1, -7,0, Boliger, 33,7, 3,5 , 2,7 , 3,6 , 1,9, Andet byggeri og anlæg, 36,2, 7,1 , 8,7 , 8,5 , -1,7, Maskiner, transportmidler mv., 24,6, -26,3, -22,8, -14,9, -14,4, Intellektuelle rettigheder , 27,5, -11,9, -3,7, 3,4 , -14,7, Lagerforøgelser mv., 3, 5,0 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,0, Lagerforøgelser, 3, 4,5 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,5 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 514,0, -6,7, -4,1, -1,7, -5,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 784,4, -9,9, -5,0, -1,7, -8,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 936,0, -8,5, -4,9, -1,1, -7,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 918,5, -2,8, -1,1, 0,0 , -3,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, samt revisioner for første kvartal 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for første og anden kvartal 2020 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt 2020, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:276, , Firmaernes køb og salg maj 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første og andet kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser i indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2020, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for , handel og transport mv., , , information og kommunikation, , , ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, , , erhvervsservice, og , kultur, fritid og anden service, , som er påvirket af usikkerhed i , Firmaernes køb og salg, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første og anden kvartal 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For første og andet kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for første og andet kvartal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2020, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en ændret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 blev offentliggjort 25. maj 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 2. kvt. 2020, 31. august 2020 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29950

    Nyt

    NYT: Afdæmpet BNP-vækst i tredje kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, 23. december 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,3 pct. i tredje kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,2 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022, især som følge af indarbejdelse af ny information fra , Firmaernes køb og salg, samt regnskabstal for finansiering og forsikring. Fremgangen kom især fra serviceerhverv såsom erhvervsservice samt hoteller og restauranter. Herudover var der en fortsat positiv udvikling i industrien, hvilket specielt er drevet af medicinalindustrien. De resterende brancher oplevede mere eller mindre stilstand. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i tredje kvartal, og de præsterede timer steg med 0,4 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under afsnittet , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Forbrugerne bruger flere penge men får færre varer, I tredje kvartal fortsatte den reale tilbagegang i husholdningernes forbrug med et fald på 0,7 pct., hvilket svarer til en nedjustering på 0,4 procentpoint. i forhold til første opgørelse. Dermed er privatforbruget faldet i alle tre kvartaler i 2022. Revisionen i væksten for tredje kvartal skyldes i høj grad turistudgifterne, hvor væksten er revideret ned med 1,9 procentpoint. Købet af beklædning og fodtøj bidrager kraftigt til faldet i privatforbrug i tredje kvartal, da denne post falder med 6,0 pct., hvilket svarer til en nedjustering af væksten med 0,8 procentpoint. Bilkøbet steg med 2,1 pct. men ligger forsat på et lavt niveau, hvilket skal ses i lyset af forsyningsproblemer i branchen igennem hele året. Selvom mængden af varer og tjenester, som husholdningerne køber, er faldet i tredje kvartal, bruges der stadig flere penge. Husholdningernes forbrugsudgifter er således steget med 1,8 pct. i tredje kvartal. Dette skyldes de stigende priser. Det er især inden for brændsel og elektricitet samt fødevarer, at priserne er steget voldsomt med henholdsvis 6,1 pct. og 4,8 pct. i tredje kvartal., Pæn fremgang i de samlede investeringer, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,2 pct. Dette er en opjustering på 0,4 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Anlægsinvesteringerne er revideret op med 4,1 procentpoint og stiger nu med 5,6 pct. Revisionen skyldes en mindre opjustering i , Firmaernes køb og salg, , herunder separate opjusteringer på byggeri af Femern-forbindelsen, vindmøller og datacentre. Væksten i transportmidler er justeret op med 1,3 procentpoint og er nu på 7,0 pct. Investeringer i maskiner og transportmidler samlet er dog kun steget med 0,1 pct. som følge af tilbagegang i maskininvesteringerne. Boligbyggeriet faldt med 0,7 pct. , Uensartet vækst internationalt, For EU-27 og USA var væksten i tredje kvartal 2022 hhv. 0,2 pct. og 0,7 pct. Blandt EU's største medlemslande var væksten positiv, men moderat. Tyskland og Italien havde en vækst på hhv. 0,4 pct. og 0,5 pct. Spanien og Frankrig havde en vækst på 0,2 pct. Væksten inden for EU-27 var mere uensartet på tværs af de mindre EU medlemslande. I den ene ende havde Estland en nedgang på 1,8 pct., mens Irland havde en vækst 2,3 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 22. december 2022, Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 707,4, 3,2 , 4,0 , -0,5, 0,8 , 0,3, Import af varer og tjenester, 423,9, 3,6 , 4,5 , -1,6, 2,4 , -0,2, Import af varer, 258,4, 2,2 , 1,3 , -3,3, 3,6 , -0,5, Import af tjenester, 165,6, 5,7 , 9,7 , 1,2 , 0,5 , 0,3, Forsyning i alt, 1, 131,4, 3,3 , 4,2 , -0,9, 1,3 , 0,1, Eksport af varer og tjenester, 526,4, 10,9, 8,0 , 0,5 , 3,1 , 2,5, Eksport af varer, 273,7, 7,8 , 5,0 , -1,1, 1,5 , 3,2, Eksport af tjenester, 252,6, 15,6, 12,4, 2,8 , 5,4 , 1,6, Privatforbrug, 293,6, -5,1, -1,2, -3,4, -0,3, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 284,8, -5,3, -1,3, -3,6, -0,4, -0,7, Køb af køretøjer, 11,0, -16,9, -19,1, -15,2, -2,6, 2,1, Andre varer, 121,2, -5,3, -4,1, -3,1, -0,4, -0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,6, -4,4, 2,6 , -3,1, -0,2, -1,0, Tjenester i alt, 167,7, 2,5 , 7,8 , -0,5, 1,3 , 0,2, Turistindtægter (-), 26,9, 179,7, 147,1, 11,5, 20,2, 11,3, Turistudgifter (+), 11,8, 8,3 , 24,9, -23,9, 5,1 , -0,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,8 , 2,9 , 0,7 , 0,7 , 0,4 , 1,5, Offentlige forbrugsudgifter, 150,7, -0,1, -0,5, -1,7, -0,3, -1,2, Bruttoinvesteringer, 160,7, 3,2 , 9,4 , 0,9 , 9,1 , -7,9, Faste bruttoinvesteringer, 154,3, 5,8 , 5,0 , 2,4 , 0,1 , 1,2, Boliger, 43,0, 8,3 , 7,8 , 6,5 , -0,1, -0,7, Andet byggeri og anlæg, 36,5, 10,6, 6,8 , 0,0 , 1,4 , 3,9, Maskiner, transportmidler mv., 36,0, -3,8, -4,5, 0,5 , -1,7, 0,1, Intellektuelle rettigheder , 38,8, 8,5 , 10,2, 2,2 , 0,9 , 1,9, Lagerforøgelser mv., 3, 6,4 , -0,7, 1,1 , -0,3, 2,1 , -2,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 605,0, -1,8, 1,6 , -1,9, 2,1 , -2,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 131,4, 3,1 , 4,1 , -0,9, 2,5 , -0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 080, 3,1 , 5,6 , 0,7 , 0,7 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 185, 3,2 , 4,5 , 1,0 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, (pdf), 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2022, , er væksten revideret ned med 0,2 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret for første og andet kvartal. Revisionen skyldes primært nye oplysninger for 2022 vedrørende , firmaernes køb og salg, samt, betalingsbalance og udenrigshandel, . , Derudover er  , industriens salg af varer, samt nye tal for de finansielle brancher indarbejdet, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2022. Dog kan nye tal for de tre første kvartaler af 2022 give ny information til vurderingen af sæsonmønstret, hvilket fører til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Ekstraordinær revision af præsterede timer, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. december. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. I den seneste offentliggørelse af arbejdstidsregnskabet er der foretaget en genberegning af de præsterede timer for perioden første kvartal 2008 og frem, se , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, . Formålet med genberegningen har været at få mere plausible kvartalsmønstre - især for brancher med få timelønnede. I nationalregnskabet er der kun indarbejdet tal for præsterede timer med det nye kvartalsmønster for kvartalerne i 2022. Da der opstår forskelle i sæsonmønstrene for de præsterede timer mellem 2021 og 2022 i nationalregnskabet, er de sæsonkorrigerede tal for de præsterede timer i nationalregnskabet baseret på udviklingen i de sæsonkorrigerede tal i arbejdstidsregnskabet. Dette skyldes, at det kræver tal for en længere periode med samme kvartalsmønster for at kunne estimere og rense for sæsoneffekter. I juni 2023 er det planen at indarbejde kvartalsvise tal for arbejdstidsregnskabet tilbage til 2020., Opgørelse af færdigvarelagre i tredje kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra lagerværdistatikken, se , www.statistikbanken.dk/statbank5a, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for tredje kvartal en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for tredje kvartal for færdigvarerne. Af samme grund undersøges det aktuelt, om denne kilde skal være den primære til opgørelsen af færdigvarelagre fremover., Nye tal for Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. december bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2022. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 3. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2022., Opgørelse af landbruget, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror på foreløbige høstresultater for 2022. Mere detaljerede kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023, Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 21. december. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). , Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu kun i mindre grad for enkelte områder., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret, 23. december 2022 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36044

    Nyt

    NYT: Lille fremgang i BNP

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, 31. maj 2023, Ændret 31. maj 2023 kl. 13:35, Der var desværre fejl i andet afsnit. Tallet 0,5 er blevet rettet til 0,7. Rettelsen er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i første kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i første kvartal var især drevet af fremgang inden for medicinalindustri, forsyningsvirksomhed og handel. Modsat var der fald inden for bygge og anlæg samt ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i første kvartal. Beskæftigelsen er dermed steget uafbrudt siden andet kvartal 2021. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under afsnittet , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i privatforbruget, Privatforbruget steg med , 0,7, pct. i første kvartal efter fald i alle kvartaler i 2022, og ligger stadig 1,2 pct. under niveauet i første kvartal 2022. Det var hovedsageligt en kraftig fremgang i køb af køretøjer på 12,2 pct., der bidrog til stigningen i privatforbruget. Denne fremgang skal blandt ses i lyset af, at Tesla satte deres priser markant ned i første kvartal. Herudover steg forbruget af tjenester med 1,0 pct. i første kvartal. Derimod trak især drikkevarer og tobak samt fødevarer privatforbruget ned, da disse faldt med hhv. 4,7 pct. og 1,3 pct. Forbruget af elektricitet og brændsel faldt med 1,2 pct., mens udgifterne faldt med 14,3 pct. Det markante fald i udgifterne skyldtes et prisfald på 13,3 pct. Prisfaldet skyldtes især, at elafgiften blev sat ned til EU's minimum sats pr. 1.januar 2023., Fald i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 13,7 pct. i første kvartal. Faldet skal ses i lyset af, at investeringerne i intellektuelle rettigheder steg kraftigt i fjerde kvartal 2022 som følge af et patentkøb. Det var ikke kun købet af et patent i fjerde kvartal 2022, og dermed et højt udgangspunkt, der gjorde, at investeringerne faldt i første kvartal 2023. Fx faldt boligbyggeriet med 6,3 pct. i første kvartal, mens investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt med 4,7 pct. Den eneste investeringsgruppe, der oplevede fremgang var anlægsinvesteringerne, der steg med 2,5 pct. For investeringerne i andet byggeri og anlæg samlet var der nulvækst i første kvartal. , Eksporten steg, mens importen faldt, Eksporten steg med 4,1 pct. i første kvartal, mens importen faldt med 2,5 pct. For eksporten var der fremgang i både tjenesterne og varerne på hhv. 6,0 pct. og 3,0 pct. For tjenesteeksporten var der et prisfald på 17,6 pct., hvilket især skyldes de faldende fragtrater inden for søtransporten. Importen af tjenester faldt med 8,2 pct., mens importen af varer steg med 2,6 pct. Faldet i importen af tjenester skal ses i lyset af patentkøbet i fjerde kvartal 2022 indgår i tjenesteimporten., Danmarks nationalregnskab,  , 2023, 2022, 2023,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 675,6, 2,4, 0,3, 0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 391,2, 1,8, -1,0, 3,1, -2,5, Import af varer, 228,7, -2,8, -2,0, -6,5, 2,6, Import af tjenester, 162,5, 8,9, 0,5, 17, -8,2, Forsyning i alt, 1066,8, 2,1, -0,1, 1,4, -0,7, Eksport af varer og tjenester, 466,3, 8,7, 2,6, -1,0, 4,1, Eksport af varer, 286,5, 9,4, 3,8, 1,6, 3,0, Eksport af tjenester, 179,9, 8,0, 1,0, -4,5, 6,0, Privatforbrug, 304,8, -1,2, -0,8, -0,1, 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 295,8, -1,3, -0,9, -0,1, 0,7, Køb af køretøjer, 13,8, 35,4, 8,3, 8,2, 12,2, Andre varer, 123,6, -4,5, -1,3, -1,6, -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 158,3, -1,1, -1,2, 0,4, 1,0, Tjenester i alt, 158,4, 0,4, -0,3, 0,1, 1,0, Turistindtægter (-), -10,6, 39,0, 7,6, 2,8, 7,7, Turistudgifter (+), 10,6, 33,8, -1,1, 10,6, 11,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, 3,1, 1,2, 0,4, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 150,5, -3,7, -1,7, -0,3, -0,3, Bruttoinvesteringer, 145,2, -6,8, -8,0, 9,8, -17,0, Faste bruttoinvesteringer, 144,3, -3,1, 1,6, 10,9, -13,7, Boliger, 36,5, -10, 0,3, -3,1, -6,3, Andet byggeri og anlæg, 34,7, 11,9, 5,6, 2,8, 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 34,8, -12,1, 0,2, -4,4, -4,7, Intellektuelle rettigheder , 38,2, -0,5, 0,5, 47,8, -33,6, Lagerforøgelser mv., 3, 0,8, -1,0, -2,4, -0,2, -0,9, Endelig indenlandsk anvendelse, 600,4, -3,3, -3,1, 2,5, -4,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 1066,8, 1,8, -0,8, 1,1, -0,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1076, 1,1, 0,4, 0,1, 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3160,9, 1,6, 0,4, 0,4, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023., Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 pct. point lavere end i , BNP-indikatoren, , der lå på 0,3 pct. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for første kvartal 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt. 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2023, opdateres hele nationalregnskabet for perioden 2020-2022. Fra første kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2023. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2023, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal 2023. Første kvartal 2023 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder., Særligt vedr. første offentliggørelse af første kvartal, Ved offentliggørelsen af den første foreløbige nationalregnskabsberegning for første kvartal skal udviklingen fortolkes med en vis påpasselighed. Dette skyldes, at mange kilder løbende opdateres med nye data tilbage i tid - dvs. før 2023, mens nationalregnskabet ikke revideres for tidligere år. Der er generelt forsøgt taget højde for denne udfordring. For industrien betyder dette eksempelvis, at der ved denne beregning er blevet korrigeret særligt for at tilpasse sig udviklingen i , industriens produktionsindeks, offentliggjort 8. maj. De opdaterede kilder for 2020-2022 indarbejdes først i , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023., Opgørelse af færdigvarelagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , https://statistikbanken.dk/lag7, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Der er dog for kvartalerne i 2022 og første kvartal i 2023 brugt en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer for færdigvarer i industrien. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af de kvartalsvise ændringer i færdigvarelagre i de foreløbige nationalregnskabstal., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første kvartal i 2023 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for første kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er indarbejdet i nationalregnskabet for 2022, der påvirker beregningen af landbrugets produktion i 2023., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første kvartal 2023. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2023, 31. maj 2023 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45323

    Nyt

    NYT: 2022 gav pæn vækst i både BNP og beskæftigelse

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, 28. februar 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i medicinalindustrien. Den samlede efterspørgsel var samtidig særligt påvirket af stigning i de faste bruttoinvesteringer. Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for hele året 2022 beregnes til 3,6 pct. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal og voksede samlet set med 3,9 pct. i 2022. De præsterede timer viste samme positive mønster med en fremgang på 0,2 pct. i fjerde kvartal og en årsvækst på 4,5 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer har dermed fulgt hinanden og været stigende siden første kvartal 2021. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fortsat fald i husholdningernes forbrug i fjerde kvartal, I årets sidste kvartal faldt husholdningernes forbrug med 0,5 pct. Dermed har der været tilbagegang i alle kvartaler i 2022. Faldet i fjerde kvartal var bredt fordelt på både varer og tjenester, hvor især forbrug af boligudstyr mv. trak ned, da det faldt med 4,8 pct. Omvendt var drikkevarer og tobak den forbrugsgruppe med højest vækst med en stigning på 2,3 pct. Ser man på året 2022 samlet, er husholdningernes forbrug faldet med 2,6 pct. Denne tilbagegang i forbruget skal ses i lyset af de stigende priser i samfundet gennem 2022 - samlet steg de 7,6 pct. Husholdningerne har dermed haft højere udgifter til forbrug men har fået færre varer og tjenesteydelser for pengene. Navnlig købet af køretøjer gik tilbage i året 2022 og faldt med 18,1 pct., Patent giver pæn fremgang i tjenesteimporten..., Importen steg samlet 0,7 pct. i årets sidste kvartal. Her var det tjenesteimporten, der bidrog til fremgangen med en stigning på 11,1 pct. Stigningen skyldes helt overvejende en virksomheds investering i et patent i november 2022. Ser man bort fra patentet ville tjenesteimporten være faldet med over 3 pct. Vareimporten trak derimod den samlede import ned med et fald på 6,6 pct. For året 2022 steg importen 3,8 pct., hvilket især var på baggrund af kraftig fremgang på 13,8 pct. i tjenesteimporten. For vareimporten var der et fald for året på 2,3 pct. Eksporten faldt i fjerde kvartal med 1,8 pct. Dette fald var på baggrund af en tilbagegang i tjenesteeksporten på 5,1 pct., men hvor en stigning i vareeksporten på 0,6 pct. dog var med til at mindske faldet. For året 2022 steg eksporten 7,9 pct., hvor både vare- og tjenesteeksport bidrog positivt til udviklingen med stigninger på hhv. 5,4 pct. og 11,5 pct., ... og kraftig stigning i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 11,6 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var hovedsagligt drevet af en kraftig stigning i intellektuelle rettigheder, der gik frem med 50,4 pct. Denne stigning skyldes især køb af et patent, der også fremgår i tjenesteimporten. Uden det positive bidrag fra forskning og udvikling, hvor patentet indgår, ville de faste bruttoinvesteringer være faldet omtrent 2 pct. i fjerde kvartal. Foruden intellektuelle rettigheder var der også fremgang i andet byggeri og anlæg på 0,3 pct. Her var det en stigning i offentligt og erhvervsmæssigt byggeri, der drev udviklingen med en fremgang på 1,7 pct. - modsat faldt anlægsinvesteringer med 1,8 pct. For året 2022 var der en samlet stigning på 8,4 pct. i de faste bruttoinvesteringer., Klar fremgang i USA og beskedne vækstrater på tværs af EU i fjerde kvartal, I sidste kvartal af 2022 havde EU samlet nulvækst i BNP, mens USA havde fremgang på 0,7 pct. For EU var væksten præget af forskellighed blandt medlemslandene, hvor den største stigning i BNP var i Irland med en vækst på 3,5 pct. Rumænien fulgte efter med en fremgang på 1,1 pct. Omvendt oplevede Polen i fjerde kvartal det største fald på 2,4 pct. For Danmarks to nabolande, Tyskland og Sverige, var der ligeledes tilbagegang med fald i BNP på hhv. 0,2 pct. og 0,6 pct. På trods af relativt beskedne BNP-vækstrater i mange EU-lande i tredje og fjerde kvartal, har væksten for året samlet været høj for landene. Dette skal ses i sammenhæng med, at udviklingen fra 2021 til 2022 for flere lande stadig var præget af genopretning af det tabte fra COVID-19-relaterede nedlukninger og produktionsbegrænsninger. To af de mest markante eksempler på dette er Portugal og Spanien med vækstrater på hhv. 6,7 pct. og 5,5 pct. i 2022. Denne tendens ses også i flere andre sydeuropæiske lande. For EU samlet var der i året 2022 en fremgang i BNP på 3,6 pct. USA havde i 2022 en fremgang i BNP på 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 27. februar 2023, Historisk fremgang på arbejdsmarkedet i 2022, På arbejdsmarkedet var der i løbet af 2022 positive takter med fremgang gennem alle årets kvartaler i både beskæftigelsen og de præstede timer. Med fremgang i beskæftigelsen i fjerde kvartal på 0,4 pct. - svarende til 12.600 personer, blev der dermed tale om en historisk fremgang på 3,9 pct. for året 2022 samlet. Denne stigning svarer til 117.800 personer. Den historiske fremgang i 2022 i beskæftigelsen, kommer ydermere efter, at der også i 2021 var tale om en historisk vækst. Der var ligeledes en historiske stigning for de præsterede timer i 2022 for andet år i træk, da de steg med 4,5 pct. Traditionelt set er fjerde kvartal en periode, hvor aflønningerne til ansatte stiger især på baggrund af udbetaling af bonusser i mange brancher. Dette udmærker sig mere end normalt i fjerde kvartal 2022 inden for råstofindvending og forsyningsvirksomhed, da begge disse brancher har haft gunstige indtjeningsvilkår i 2022 med høje energipriser., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 727,4, 1,5 , 3,6 , 1,3 , 0,0 , 0,9, Import af varer og tjenester, 422,4, 0,9 , 3,8 , 2,3 , -0,5, 0,7, Import af varer, 239,1, -10,2, -2,3, 3,1 , -2,0, -6,6, Import af tjenester, 183,4, 18,5, 13,8, 1,0 , 1,7 , 11,1, Forsyning i alt, 1149,8, 1,3 , 3,7 , 1,7 , -0,2, 0,8, Eksport af varer og tjenester, 475,2, 4,4 , 7,9 , 2,5 , 2,3 , -1,8, Eksport af varer, 271,9, 4,7 , 5,4 , 0,9 , 3,4 , 0,6, Eksport af tjenester, 203,3, 4,0 , 11,5, 4,8 , 0,9 , -5,1, Privatforbrug, 320,0, -5,0, -2,5, -0,3, -0,7, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,0, -5,3, -2,6, -0,3, -0,8, -0,5, Køb af køretøjer, 12,7, -14,2, -18,1, -0,8, 2,9 , -0,6, Andre varer, 139,2, -7,2, -5,3, -0,8, -1,2, -1,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 159,2, -3,1, 0,9 , 0,1 , -0,7, 0,4, Tjenester i alt, 163,6, -0,7, 5,3 , 1,3 , -0,5, -0,8, Turistindtægter (-), 13,5, 19,1, 97,5, 16,4, 0,9 , -5,6, Turistudgifter (+), 9,0 , -11,9, 12,9, 4,6 , -2,1, 9,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0 , 2,6 , 1,1 , 0,4 , 1,2 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 164,1, -6,5, -2,8, -1,3, -1,8, -0,1, Bruttoinvesteringer, 190,5, 15,1, 12,0, 11,9, -8,0, 11,7, Faste bruttoinvesteringer, 190,0, 16,1, 8,4 , 0,3 , 1,6 , 11,6, Boliger, 45,1, 4,9 , 7,8 , 0,1 , 1,1 , -2,0, Andet byggeri og anlæg, 42,8, 7,7 , 7,3 , 2,4 , 4,9 , 0,3, Maskiner, transportmidler mv., 39,2, -5,9, -4,8, -2,3, -0,2, -3,2, Intellektuelle rettigheder , 62,8, 57,2, 23,8, 0,9 , 0,9 , 50,4, Lagerforøgelser mv., 3, 0,5 , -0,2, 0,9 , 2,7 , -2,4, 0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 674,6, -0,4, 1,0 , 2,6 , -3,0, 2,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 1149,8, 1,6 , 3,7 , 2,6 , -0,9, 1,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1110, 2,3 , 4,5 , 0,8 , 0,4 , 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3194, 2,2 , 3,9 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret ned med hhv. 0,2 og 0,3 procentpoint i første og tredje kvartal samt op med 0,5 procentpoint i andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022 (dog ekstraordinær revision for præsterede timer - se nedenfor). De nye tal for årets første tre kvartaler af 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2022, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2022. Den endelige opgørelse af 2022 vil foreligge i juni 2025, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Ekstraordinær revision af præsterede timer tilbage til 2008, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for fjerde kvartal 2022. I en længere periode har denne interne beregning til den første opgørelse af nationalregnskabet ikke omfattet præsterede timer, da ændringer i ferieloven krævede en mere omfattende fejlsøgning af mønsteret for, hvordan de præsterede timer er fordelt hen over året. I offentliggørelsen af , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, er der foretaget en genberegning af de præsterede timer ved brug af nye kilder for perioden første kvartal 2008 og frem. Derfor indarbejdes der nu i nationalregnskabet tal for præsterede timer med de nye kvartalsmønstre. Da forbedringen vedrører data tilbage til 2008, er der ekstraordinært også foretaget en genberegning af præsterede timer i det kvartalsvise nationalregnskab. Genberegningen påvirker ikke de samlede præsterede timer for et givent år, ligesom den heller ikke påvirker opgørelsen af beskæftigelsen eller løn., Opgørelse af færdigvarelagre i 4. kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , www.statistikbanken.dk/statbank5a, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for kvartalerne i 2022 en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for kvartalet for færdigvarerne. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Ved denne offentliggørelse er der ydermere blevet rettet op på en fejlagtig brugt metode, der har påvirket beregningen af realvæksten i det offentlige forbrug på kvartaler i 2022 i tidligere offentliggørelser. Denne ændring har medført revisioner i første, andet og tredje kvartal 2022 i opgørelsen af det offentlige forbrug., Opdatering af sæsonkorrektionsmodel for turistindtægter, I forbindelse med denne offentliggørelse af nationalregnskabet er der ekstraordinært indarbejdet en opdatering af sæsonkorrektionsmodellen for serien vedr. turistindtægter for at opnå et mere retvisende mønster i serien. Normalt foretages der kun opdatering af sæsonkorrektionsmodellerne en gang årligt ved udgivelsen af nationalregnskabet ultimo september., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, , der offentliggøres 31. marts 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres i 2022 kun i mindre grad for enkelte områder., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2022 og året 2022, 28. februar 2023 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40702

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation