NYT: BNP faldt med 2,0 pct. i første kvartal 2020
30. juni 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,0 pct. i første kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. I første kvartal 2020 er forbruget og eksporten særligt påvirket af nedlukningen i marts pga. COVID-19 og bidrager dermed også markant til faldet i BNP. Opgørelsen i første kvartal 2020 er mere usikker pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. Den samlede BNP-vækst for 2019 er revideret ned med 0,1 procentpoint til 2,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Præsterede timer faldt, I årets første kvartal faldt de præsterede timer med 0,6 pct. Tilbagegangen skyldes bl.a. hjemsendte lønmodtagere, herunder et betydeligt antal personer på lønkompensationsordning. , Beskæftigelsen var stort set uændret i første kvartal. Når der endnu ikke ses fald i beskæftigelsen , kan det bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede, men ikke har præsterede timer - se mere under , Særlige forhold, ., Fald i forbruget bidrog markant til BNP-faldet, Med et fald på 3,4 pct. bidrager privatforbruget kraftigt til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen i marts har påvirket dele af , detailhandelsbranchen, , hvor bl.a. salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som inkluderer bl.a. aktiviteter i hotel- og restaurationsbranchen samt kultur og fritid. Væksten i det offentlige forbrug viste et fald på 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen siden marts. , For året 2019 er væksten i det offentlige forbrug revideret op fra 0,5 pct. til 1,2 pct. i forhold til seneste offentliggørelse - se mere under , Særlige forhold, ., Eksport bidrog også negativt til BNP-faldet, Nedlukningen i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig i en tydelig nedgang i udenrigshandlen i marts. Samlet for kvartalet faldt eksporten 0,8 pct. Her var der en tilbagegang i tjenesteeksporten på 3,2 pct., mens eksporten af varer gik frem med 0,7 pct. Der var også nedgang i importen, der faldt med 0,8 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 2,8 pct., mens importen af varer steg med 0,5 pct. For året 2019 er væksten i eksporten revideret lidt op fra 1,6 pct. til 1,8 pct., og væksten i importen er revideret op fra 0,1 pct. til 0,5 pct. , Uændrede investeringer i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer var uændrede i årets første kvartal. Her trak investeringer i , maskiner, transportmidler mv, . i negativ retning, mens investeringer i , byggeri og anlæg, trak i positiv retning. Der var også stigning i , intellektuelle rettigheder, på 4,3 pct. For året 2019 er væksten i de faste bruttoinvesteringer revideret ned fra 3,4 pct. til 2,4 pct. , Danmarks nationalregnskab, , 2020, 2019, 2020, , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 565,5, -0,2, 0,2 , 0,6 , -2,0, Import af varer og tjenester, 281,5, 0,8 , 0,5 , 0,6 , -0,8, Import af varer, 171,8, 0,4 , 1,3 , -0,7, 0,5, Import af tjenester, 109,7, 1,5 , -0,9, 2,6 , -2,8, Forsyning i alt, 847,0, 0,1 , 0,3 , 0,6 , -1,6, Eksport af varer og tjenester, 314,5, 3,9 , 0,9 , -0,4, -0,8, Eksport af varer, 204,1, 6,4 , 1,0 , -0,2, 0,7, Eksport af tjenester, 110,4, -0,2, 0,8 , -0,9, -3,2, Privatforbrug, 262,4, -1,6, 0,2 , 1,4 , -3,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,6, -1,6, 0,3 , 1,5 , -3,5, Køb af køretøjer, 10,8, -13,1, 10,4, 1,1 , -6,3, Andre varer, 101,7, -1,1, -0,2, 1,7 , -2,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,2, -1,0, -0,1, 1,3 , -3,7, Tjenester i alt, 142,2, -0,9, 0,1 , 1,6 , -3,6, Turistindtægter (-), -8,6, -8,4, -1,2, -1,2, 12,0, Turistudgifter (+), 8,6 , -12,2, -1,5, -1,5, -17,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , -0,5, -0,3, 0,2 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 140,0, 0,5 , 0,3 , 1,5 , -1,5, Bruttoinvesteringer, 130,1, -5,1, -3,1, -0,7, 1,8 , Faste bruttoinvesteringer, 124,4, -1,2, 0,2 , 0,9 , 0,0 , Boliger, 29,9, 3,2 , -4,2, 1,8 , 4,3 , Andet byggeri og anlæg, 30,8, 5,5 , 2,4 , -1,8, 3,8 , Maskiner, transportmidler mv., 30,3, -16,2, 1,4 , 3,4 , -11,2, Intellektuelle rettigheder , 33,4, 5,0 , 0,8 , 0,2 , 4,3 , Lagerforøgelser mv., 3, 5,7 , -1,0, -0,7, -0,3, 0,4 , Lagerforøgelser, 3, 5,1 , -1,0, -0,7, -0,4, 0,4 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 532,5, -1,9, -0,6, 0,9 , -1,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 847,0, 0,2 , 0,0 , 0,4 , -1,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 004, -0,7, 0,3 , -0,5, -0,6, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973, 0,6 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2019 samt første kvartal 2020. I forhold til den seneste offentliggørelse af , kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal 2020, mens den er revideret ned med 0,1 procentpoint for året 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , industriens køb og salg, , , offentlig forvaltning og service, , , landbrugets bruttofaktorindkomst, , , bygge og anlæg, samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. BNP-væksten i 2019 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i september 2020. Den endelige opgørelse af 2019 vil først foreligge i 2022, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt 2020, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed i første kvartal 2020 pga. COVID-19, BNP-væksten er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:, •, Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Selvom indikatorer viser kraftige fald for berørte områder i sidste del af marts er det samlet set kun en mindre del af opgørelsen for første kvartal, der er påvirket af COVID-19., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:186, , Firmaernes køb og salg marts 2020, ., •, Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2019. , Præsterede timer, beskæftigelse og løn, Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedataene for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 26. juni i , Offentligt kvartalsregnskab, . For 2019 er der nu indarbejdet mængdeindikatorer for realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. Realvæksten i første kvartal 2020 er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2020, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, . , Nationalregnskab 1. kvt. 2020 revideret, 30. juni 2020 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/nyt/29949
Nyt
