Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5721 - 5730 af 6443

    NYT: Fortsat høj indtjening i gartnerierne

    28. september 2018, I gartneribranchen havde gartnerier med grøntsager igen det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,1 og 1,0 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 878.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 589.000 kr. og 291.000 kr. For potteplantegartnerier og planteskoler var der tale om en stigning i driftsresultatet på ca. 100.000 kr. i forhold til 2016. For væksthusgrøntsager faldt driftsresultatet med en halv mio. kr., hvilket bl.a. hænger sammen med lavere priser på produkterne. Frugt- og bærplantagernes driftsresultat faldt med omtrent 50.000 kr., mens det for frilandsgrøntsager var næsten uændret., Driftsresultatet højere end den beregnede ejeraflønning, For alle typer heltidsgartnerier var driftsresultatet i gennemsnit 693.000 kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til 2016, som var det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Driftsresultatet var noget højere end den beregnede aflønning af ejer og medhjælpende ægtefælle, der for alle heltidsgartnerier i gennemsnit var på 450.000 kr. I frugt- og bærplantagerne var det gennemsnitlige driftsresultatet med 243.000 kr. dog lavere end den beregnede aflønning. Det uændrede driftsresultat for gartnerier svarer til prisudviklingen på gartneriprodukter. , Størst afkast af store gartnerier, Afkastningsgraden såvel som driftsresultatet var større i store gartnerier end i små. Således var afkastningsgraden i potteplantegartnerier med mindre end 7.500 m, 2, væksthus på minus 2,2 pct., mens den var på 11,7 pct. for potteplantegartnerier med mindst 15.000 m, 2, væksthus. Tilsvarende var afkastningsgraden i frilandsgartnerier med mindre end 30 ha frilandsgartneri på 0,2 pct., mens den var på 5,9 pct. for frilandsgartnerier med mindst 30 ha frilandsgartneri., Størst bruttoudbytte i gartnerier med grøntsager og potteplanter, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthus- og frilandsgrøntsager var på hhv. 14,8 og 12,2 mio. kr. og i potteplantegartnerierne på 12,3 mio. kr. Til sammenligning udgjorde bruttoudbyttet pr. frugt- og bærplantage og pr. planteskole hhv. 2,5 mio. og 6,5 mio. kr., Færre hektar med frugt og bær, men tilbagegangen var ulige fordelt, Arealet med frugt og bær er de seneste ti år faldet med mere end 30 pct. fra godt 8.000 ha. til 5.300 ha, se , www.statistikbanken.dk/AFG07, . Det er især arealerne med solbær og surkirsebær til industrien, der er faldet, hvilket hænger sammen med lavere priser på bærrene på grund af hård konkurrence fra især Polen. Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at den gennemsnitlige trætæthed i æble- og pæreplantager over en årrække er steget, fordi ældre plantager har færre træer pr. ha, se , www.statistikbanken.dk/FRUGT4, . , En gennemsnitlig bedrift med frugt og bær har således ændret sammensætning, så der nu er relativet flere ha, som er intensivt dyrket med frugt og bær til direkte konsum. Den ændrede sammensætning af frugt- og bærplantagerne ses i regnskabsstatistikken ved større værdi af produktionen pr. ha, idet der i 2017 var et bruttoudbytte på 94.000 kr. pr. ha med frugt og bær, mens der i det tilsvarende tal for 2016 var på 83.000 kr., og går man tilbage til f.eks. 2013, var det på 58.000 kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2017,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 180, 61, 120, 164, 104, 670, 313, 983,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 403, 19, 076, 265, 87, 1.157, 5, 874, 249, 4, 083,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,7, 2,4, 72,5, 20,6, 22,2, 22,5, 2,5, 16,2,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 21, 344, 28, 316, 22, 129, 6, 771, 15, 494, 16, 754, 912, 11, 709,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 255, 14, 849, 12, 190, 2, 511, 6, 459, 8, 608, 245, 5, 945, B,  , Driftsomkostninger , 11, 015, 13, 420, 10, 377, 2, 127, 5, 646, 7, 583, 182, 5, 226,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 189, 1, 974, 419, 66, 92, 609, 9, 418,  ,  , Heraf løn, 3, 409, 4, 639, 3, 590, 834, 2, 288, 2, 585, 8, 1, 764, C,  , Finansieringsomkostninger, 419, 491, 1, 086, 158, 276, 442, 35, 312, D,  , Generelle driftstilskud, 57, 71, 326, 64, 52, 110, 9, 78, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 878, 1, 009, 1, 053, 291, 589, 693, 37, 484,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 377, 585, 637, -97, 63, 243, -135, 123,  ,  , Investeringer, 1.051, 1, 956, 1, 306, 587, 523, 943, 59, 662,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 747, 1, 969, 524, 204, 44, 538, 3, 368,  ,  , Egenfinansiering , 976, 1, 350, 801, 493, 394, 731, 100, 530,  ,  , Fremmedfinansiering, 76, 606, 505, 94, 129, 212, -41, 132,  ,  , Aktiver, 15, 113, 18, 637, 38, 199, 14, 499, 14, 658, 19, 321, 4, 343, 14, 552,  ,  , Egenkapital, 6, 248, 6, 864, 8, 150, 5, 983, 6, 585, 6, 600, 1, 993, 5, 133,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 45, 40, 35, 45, 48, 42, 47, 43,  ,  , Afkastningsgrad, 7,4, 7,9, 5,5, 0,6, 3,1, 4,7, -4,0, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2017, 28. september 2018 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27982

    Nyt

    NYT: Bytteforhold er det ringeste siden 2005

    14. september 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2016, 2. kvt. , 2016, 2. kvt. 15 , - 2. kvt. 16, 1. kvt. 16, - 2. kvt. 16,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 85, 83, -12,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 99, 97, -12,5, -2,0, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 105, -7,6, -8,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 110, 100, -17,1, -9,4, Raps , 27, 114, 115, 1,8, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 107, 105, -1,1, -1,5, Animalske salgsprodukter, 715, 94, 95, -13,7, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 124, 120, -8,5, -3,1, Svin , 340, 95, 102, -2,8, 8,2, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,6, -1,0, Mælk , 213, 95, 87, -12,6, -8,4, Æg , 11, 104, 100, -4,3, -3,6, Pelsskind , 81, 67, 73, -44,7, 8,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 117, 0,5, 0,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -0,4, -0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 94, 99, -7,5, 4,9, Gødningsstoffer , 35, 115, 115, -3,3, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 0,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 116, 115, -2,1, -1,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 112, 4,1, 0,3, Investeringsgoder, 193, 113, 114, 4,9, 0,3, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20975

    Nyt

    NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2022

    16. oktober 2023, Driftsresultatet for de 538 heltidsgartnerier faldt med 10,0 pct. til 1,0 mio. kr. i gennemsnit for 2022 i forhold til 2021. Det svarede til et fald i afkastningsgraden fra 5,4 til 4,9 pct., varierende fra 6,1 pct. for væksthusgartnerier og 4,7 pct. for frilandsgartnerier. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Tilbagegang for potteplanter og fremgang for grøntsager i væksthussektoren, Bruttoudbyttet for potteplantegartnerier steg med 3 pct. pr. m, 2, væksthus, hvilket præcis svarer til den registrerede , prisstigning, , se , statistikbanken.dk/LPRIS21, . Energiomkostninger steg med 17 pct. og omkostninger til lejet arbejdskraft med 10 pct. pr. m, 2, væksthus, hvorefter driftsresultatet med 0,3 mio. kr. i gennemsnit pr. gartneri var 73 pct. lavere end i 2021. For gartnerier med væksthusgrøntsager steg bruttoudbyttet med 8 pct. og driftsomkostningerne med 6 pct. pr.  m, 2, væksthus. Driftsresultatet steg herefter til 1,0 mio. kr. i 2022 mod 0,6 mio. kr. i 2021. , Bedre resultat for grøntsager og frugt på friland, men fald for planteskoler, For de 88 gartnerier specialiseret i frilandsgrøntsager var den gennemsnitlige arealanvendelse på 247 ha. Arealet med gartneriafgrøder var dog med 83 ha næsten 13 ha mindre end året før. Bruttoudbyttet faldt herefter med 6 pct., og driftsomkostningerne med 5 pct. Finansieringsomkostningerne var 0,4 mio. kr. lavere end året før (realiserede gevinster og tab ved konvertering af lån indregnes i finansieringsomkostningerne), og det betød, at driftsresultatet blev 1,8 mio. kr. Det var 0,1 mio. kr. bedre end året før. Driftsresultatet for de 172 virksomheder specialiseret i frugt og bær steg også med 0,1 mio. kr., til 0,7 mio. kr., men det skete på basis af store stigninger i både bruttoudbytte og driftsomkostninger på 0,6 mio. kr., mens et fald i finansieringsomkostninger bidrog til resultatfremgangen.  , Tilbagegang for planteskoler, For de 79 planteskoler faldt det gennemsnitlige driftsresultat med 0,5 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Faldet skal ses i lyset af, at 2021 var et godt år pga. husholdningernes øgede fokus på køb af haveplanter - en følge af COVID19., Prisstigninger gav store bevægelser i væksthussektorens energiforbrug, I 2022 udgjorde naturgas 13 pct. af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning. Det var mere end en halvering i forhold til 2021 og 2020. En stor del af væksthusgartnerierne ligger omkring Odense, hvor gartnerier med mulighed for at skifte til fjernvarme har gjort det. Andre gartnerier har øget deres forbrug af olie og kul, hvor priserne i 2022 steg knap så meget som for gas. Samtidig blev der sparet på elforbruget i væksthusgartnerierne, men selvom antallet af forbrugte kWh pr. m, 2, faldt med ca. 32 pct., så steg omkostningen til el fra 35 til 45 kr. pr. m, 2, i 2022 som følge af markant højere priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris114, og , jord9, Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, Antal gartnerier, 203, 173, 163, 410, 386, 375, 613, 559, 538,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 15, 307, 17, 026, 18, 521, 6, 495, 8, 301, 8, 755, 9, 413, 11, 001, 11, 714, - Lønomkostninger, 4, 590, 5, 109, 5, 779, 2, 104, 2, 568, 2, 661, 2, 927, 3, 354, 3, 606, - Energiomkostninger, 1, 363, 1, 818, 2, 182, 134, 183, 284, 541, 689, 859, Driftsresultat, 1, 194, 1, 006, 499, 776, 1, 007, 1, 166, 915, 1, 076, 964,  , Procent, Afkastningsgrad, 9,6, 7,7, 6,1, 4,0, 4,9, 4,7, 5,3, 5,4, 4,9, Soliditetsgrad, ultimo, 44,8, 44,5, 42,7, 39,5, 40,9, 43,3, 41,2, 41,8, 43,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier 2022,  , Væksthus, Friland,  , Potteplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 119, 44, 88, 172, 79, Væksthusareal (m²), 18, 840, 21, 388, 197, 592, 1, 184, Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,6, 82,9, 19,8, 22,7, Arbejdsforbrug (timer), 26, 725, 30, 795, 23, 108, 9, 048, 20, 593,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 18, 103, 19, 652, 15, 234, 4, 052, 12, 516, - Lønomkostninger, 5, 485, 6, 574, 4, 387, 1, 395, 4, 299, - Energiomkostninger, 2, 039, 2, 570, 569, 150, 222, Driftsresultat, 308, 1, 015, 1, 815, 714, 1, 151,  , Procent, Afkastningsgrad, 4,2, 10,5, 4,9, 3,3, 7,6, Soliditetsgrad, ultimo, 45,2, 35,4, 37,4, 47,3, 51,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2022, 16. oktober 2023 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47256

    Nyt

    NYT: Ringeste bytteforhold i mere end ti år

    24. maj 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 6,8 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i mere end ti år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især prisfald på animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt pelsskind der trak ned, idet priserne blev halveret., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgsprodukter, Bytteforholdet er forringet med 15 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 85. Det betyder, at prisindekset for salgsprodukter er lavere end prisindekset for produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 99, og er dermed 1 pct. under basisåret 2010, som angives til indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser på salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald i prisen på pelsskind på hele 50,5 pct., mens svin faldt 2,5 pct. Prisen på kvæg steg derimod 2,5 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 6,6 pct., mens kartofler steg med 27,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til stigningen på 1,3 pct. for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 4,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 2,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,5 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der steg 12,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 5,0 pct., og mælk, der faldt med 1,1 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og dette kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,3 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016 er det faldet 0,9 pct. Stigningen det seneste år skyldes, at investeringsgoder steg med 4,8 pct. Prisen på energi faldt 8,9 pct. og foderstoffer med 0,6 pct. i forhold til sidste år., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 1,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt. 2015 , - 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 88, 85, -6,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 99, -6,5, -4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 115, 1,3, 2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 115, 110, -6,6, -4,2, Kartofler , 15, 161, 168, 27,4, 4,5, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 107, 7,1, 12,7, Animalske salgsprodukter, 715, 98, 94, -8,9, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 125, 124, 2,5, -1,3, Svin , 340, 100, 95, -2,5, -5,0, Fjerkræ , 25, 114, 113, -0,8, -0,6, Mælk , 213, 96, 95, -0,2, -1,1, Æg , 11, 105, 104, -0,8, -0,8, Pelsskind , 81, 60, 67, -50,5, 12,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 116, 0,3, -0,9, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -0,7, -1,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 99, 94, -8,9, -4,5, Gødningsstoffer , 35, 112, 115, -2,5, 3,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 116, -0,6, -1,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 102, -5,1, -7,9, Investeringsgoder, 193, 112, 113, 4,8, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20977

    Nyt

    NYT: Stigning i BNP i andet kvartal 2022

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,7 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, 31. august 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den positive udvikling i andet kvartal 2022 er bredt funderet med fremgang i de fleste brancher, hvor hotel- og restaurantionsbranchen gav det største bidrag til væksten. Den positive udvikling for hotel- og restaurantionsbranchen skal ses i lyset af COVID-19-relaterede restriktioner i januar. Beskæftigelsen steg med 0,7 pct. i andet kvartal 2022. Der har været generel jævn fremgang i BNP siden første kvartal 2021 med undtagelse af en kraftig vækst i fjerde kvartal 2021, efterfulgt af et mærkbart fald i første kvartal 2022. Fra første kvartal 2021 til andet kvartal 2022 er den gennemsnitslige BNP-vækst på 1,2 pct. Den tilsvarende gennemsnitslige vækst i beskæftigelsen er på 1,3 pct. BNP-væksten i første kvartal 2022 er revideret ned med 0,6 pct. point i forhold til , den seneste opgørelse, , hvilket skyldes en nedjustering af produktionen i erhvervsservice, se mere under , Særlige forhold, . Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Prisstigninger bag nedgang i forbruget, I årets andet kvartal faldt husholdningernes forbrug med 0,7 pct. Herved falder husholdningernes forbrug for tredje kvartal i træk. Selvom husholdningernes forbrug faldt i andet kvartal, steg udgifterne med 1,9 pct., således at faldet afspejler stigningen i priserne på 2,6 pct. En markant del af effekten fra prisstigninger kommer fra el og brændsel, hvor priserne steg med 7,4 pct. i andet kvartal. Ikke kun stigende energipriser er skyld i de højere priser og faldende forbrug. Selv uden el og brændsel stiger forbrugsudgifterne med 1,7 pct., mens forbruget realt falder med 0,6 pct. , Faldende investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 1,2 pct. i andet kvartal, primært da investeringer i transportmidler faldt kraftigt med 23,9 pct. Maskiner og transportmidler faldt samlet med 6,1 pct., da maskininvesteringerne steg med 2,2 pct. Der var tilbagegang i anlægs- og boliginvesteringer, mens investeringerne i andet byggeri steg med 3,3 pct. Der var en kraftig lagerforøgelse, hvilket især skyldes udviklingen i engros- og råvarelagrene., Stigende udenrigshandel for tjenester, Den samlede import og eksport steg med hhv. 0,8 pct. og 0,7 pct. i andet kvartal 2022. For varerne steg importen med 1,2 pct., mens eksporten faldt med 0,6 pct. For tjenesterne steg både im- og eksporten med hhv. 0,3 og 2,6 pct. Udenrigshandlen oplever generelt set store prisstigninger, men især priserne på tjenesteeksport vokser kraftigt med 14,6 pct., hvilket skal ses i lyset af de høje fragtrater for søtransport., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 703,9, 3,6, 4,4, -1,1, 0,9, Import af varer og tjenester, 406,1, 3,1, 4,1, -2,2, 0,8, Import af varer, 252, 0,1, -0,1, -3,8, 1,2, Import af tjenester, 154,2, 8,0, 10,9, 0,2, 0,3, Forsyning i alt, 1, 110,1, 3,4, 4,3, -1,5, 0,9, Eksport af varer og tjenester, 470,3, 5,5, 4,7, -1,1, 0,7, Eksport af varer, 250,9, 1,5, 3,1, -1,8, -0,6, Eksport af tjenester, 219,3, 12,3, 7,1, 0,1, 2,6, Privatforbrug, 301,8, -2,2, 1,7, -2,5, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 292,6, -2,2, 1,8, -2,6, -0,7, Køb af køretøjer, 10,1, -29,3, -24,6, -17,4, -8,4, Andre varer, 125,9, -5,5, -2,3, -1,7, -0,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 156,7, 2,8, 7,7, -2,1, 0,1, Tjenester i alt, 162,7, 9,7, 11,7, -0,5, 1,4, Turistindtægter (-), 16,0, 395,3, 144,9, 2,9, 12,7, Turistudgifter (+), 10,0, 24,4, 38,4, -20,6, -5,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,2, 0,4, 0,3, 0,8, 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 155,4, -2,2, -0,4, -1,9, 0,5, Bruttoinvesteringer, 182,7, 15,4, 13,7, 1,7, 8,1, Faste bruttoinvesteringer, 159, 2,1, 4,5, 2,6, -1,2, Boliger, 45,4, 6,3, 5,7, 5,7, -0,4, Andet byggeri og anlæg, 38,3, 7,8, 8,1, 1,7, 0,7, Maskiner, transportmidler mv., 36, -13,3, -6,8, 0,3, -6,1, Intellektuelle rettigheder , 39,3, 9,1, 11,8, 2,4, 0,9, Lagerforøgelser mv., 3, 23,7, 3,1, 2,2, -0,2, 2,2, Lagerforøgelser, 3, 22,7, 3,1, 2,2, -0,2, 2,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 639,8, 2,1, 4,1, -1,3, 1,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 110,1, 3,4, 4,3, -1,2, 1,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 168,3, 4,4, 5,2, 0,9, 0,7, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. De nye tal for første og andet kvartal 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Revision af produktionen for erhvervsservice i første kvartal 2022, Opgørelsen af produktion i erhvervsservice bygger på udviklingen fra , Firmaernes køb og salg, ., I denne branche var der et salg af et patent, der i , den seneste opgørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022, blev opgjort som produktion. Da der var tale om salg af et patent bør denne transaktion ikke påvirke produktionen i nationalregnskabet, og dette er indarbejdet i denne opgørelse af nationalregnskabet. I , Firmaernes køb og salg, indgår patentet stadig helt korrekt som en del af den pågældende virksomheds salg. , Tal for præsterede timer offentliggøres ikke, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for andet kvartal 2022. De præsterede timer er forbundet med øget usikkerhed grundet bl.a. den nye ferielov. Læs mere i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, . , Som følge af den nye ferielov kræves en mere omfattende fejlsøgning, hvilket ikke kan gennemføres til den første udgivelse af nationalregnskabet, og derfor offentliggøres de præsterede timer ikke. Der forventes at blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet 30. september baseret på , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2022, , der offentliggøres 15. september., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne udgivelse. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Ved opgørelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 30. september 2022, vil denne offentliggjorte version af , Firmaernes køb og salg, blive anvendt., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første og andet kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv. , Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for langbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023. , Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af det kvartalsvise nationalregnskab, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bla., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Det forventes, at der ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,7 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2022, 31. august 2022 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36041

    Nyt

    NYT: BNP-nedgang på 1,4 pct. i første kvartal 2024

    BNP, Sæsonkorrigeret, -1,4 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, 28. juni 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,4 pct. i første kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten for første kvartal 2024 er dermed revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse: , Nationalregnskab 1. kvt. 2024, . Kvartalsvæksten i BNP var især drevet af tilbagegang i medicinalindustrien og transportbranchen. Omvendt bidrog fremgang i forsyningsbranchen og det offentlige til at dæmpe tilbagegangen. I første kvartal steg beskæftigelsen med 0,5 pct., svarende til 17.300 personer, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Læs mere om hovedrevision og usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Store eksportbevægelser i udenrigsøkonomien, Den samlede eksport faldt i første kvartal med 4,6 pct. Faldet skyldes især et fald i eksporten af tjenester, som faldt med 9,5 pct., mens eksporten af varer i perioden steg med 0,1 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i sammenhæng med stigende fragtrater i søtransporten. I første kvartal faldt importen med 0,1 pct., som særligt er drevet af importen af tjenester, som faldt med 0,8 pct., hvorimod importen af varer steg med 0,6 pct. Væksten i importen af varer præges især af importen af skibe, mens importen af kørertøjer har dæmpet væksten., Dermed er den samlede eksport revideret op, mens den samlede import er revideret ned, hvilket giver anledning til en lille opjustering af nettoeksporten i forhold til seneste offentliggørelse af nationalregnskabet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Skibe giver fremgang i investeringerne, I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023, stigningen er mest markant for gruppen maskiner, transportmidler mv. Her er det transportmidler, der trækker op med en stigning med 84,6 pct., mens maskiner faldt med 5,3 pct. Den kraftige stigning for transportmidler er drevet af den store import af skibe, nævnt ovenfor. Ud over stigningen i maskiner, transportmidler mv. er der et fald i boligbyggeriet på 6,2 pct., der dæmper den samlede vækst i investeringerne. , Mindre fald i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug faldt med 0,2 pct. i årets første kvartal. Dette er især præget af, at køb af køretøjer faldt med 18,8 pct. Faldet skal ses i lyset af et højt niveau for køb af køretøjer i fjerde kvartal 2023. Øvrige varige varer faldt med 2,7 pct., hvor forbruget af drikkevarer og tobak samt beklædning og fodtøj hhv. faldt med 7,6 og 4,5 pct. mens forbruget fritid, sport og kultur modsvarede tilbagegangen og steg med 8,4 pct. Endvidere voksede husholdningernes forbrug af tjenester med 1,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, samt egne beregninger. Senest opdateret 28. juni 2024., BNP-fremgang i EU-landene, USA og Storbritannien, I første kvartal var der for EU-27 samlet en vækst i BNP på 0,3 pct. og tilsvarende for USA en stigning på 0,3 pct., mens Storbritannien havde en vækst på 0,6 pct. Danmark havde den største tilbagegang i væksten på 1,4 pct. i første kvartal, hvor kun Nederlandene og Estland ligeledes oplevede tilbagegang. Nedgangen for Danmark skal ses i lyset af en kraftig fremgang i tredje og fjerde kvartal 2023. De resterende lande oplevede mindre eller pæn fremgang i BNP i første kvartal. Sammenlignes første kvartal 2024 med første kvartal 2023 bemærkes det, at selv om Danmark oplevede tilbagegang i først kvartal 2024, ligger BNP alligevel 1,4 pct. over BNP i samme periode året før. Desuden har en række Syd- og Østeuropæiske lande samt USA en pæn fremgang i BNP, mens Danmarks nabolande og andre sammenlignelige lande har oplevet en beskeden fremgang eller tilbagegang i BNP., Danmarks nationalregnskab,  , 2024, 2023, 2024,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 679,3, 1,4 , 1,1 , 1,7 , -1,4, Import af varer og tjenester, 405,9, 3,3 , 2,3 , -1,1, -0,1, Import af varer, 221,8, -0,1, 0,8 , -2,7, 0,6, Import af tjenester, 184,1, 7,4 , 4,1 , 0,6 , -0,8, Forsyning i alt, 1085,3, 2,1 , 1,6 , 0,6 , -0,9, Eksport af varer og tjenester, 465,5, 7,4 , 2,1 , 6,8 , -4,6, Eksport af varer, 278,0, 5,4 , -0,5, 4,2 , 0,1, Eksport af tjenester, 187,6, 8,9 , 4,9 , 9,4 , -9,5, Privatforbrug, 322,5, 1,1 , -1,1, 1,5 , -0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,7, 1,1 , -1,2, 1,5 , -0,2, Køb af køretøjer, 11,5, -15,2, -6,1, 14,0, -18,8, Andre varer, 123,8, -0,1, -0,5, 0,9 , -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 176,4, 3,5 , -1,2, 0,8 , 2,1, Tjenester i alt, 175,9, 1,9 , -1,0, 0,4 , 1,5, Turistindtægter (-), -10,3, -8,6, -3,5, 1,4 , -4,8, Turistudgifter (+), 10,8, 8,8 , -7,6, 9,1 , 0,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,8, 0,9 , 0,9 , -0,1, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 156,5, 0,6 , -1,1, -0,9, 1,1, Faste bruttoinvesteringer, 143,5, -4,3, 3,7 , -9,9, 1,0, Boliger, 34,8, -8,1, -0,7, 2,0 , -6,2, Andet byggeri og anlæg, 34,3, -14,4, -3,0, -6,2, -1,8, Maskiner, transportmidler mv., 31,1, 7,2 , 0,0 , -21,0, 17,0, Intellektuelle rettigheder , 43,2, 1,5 , 16,8, -13,7, -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,7, -2,8, -0,2, -0,8, -1,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 619,8, -2,7, -0,2, -2,9, -1,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 085,3, 1,7 , 0,9 , 1,6 , -3,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 086,3, 1,0 , 0,0 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 192,7, 1,1 , 0,2 , 0,1 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af nationalregnskabet. De offentliggjorte kvartalstal er gjort konsistente med de hovedreviderede årstal for nationalregnskabet tilbage til 1990. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2021 til 1. kvt. 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2024. I denne version er alle serier revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2021-2023 juni-version, , offentliggjort 28. juni 2024. Fra første kvartal 2021 til fjerde kvartal 2023 er der foretaget en opdatering af det kvartalvise kildegrundlag og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. Der er desuden for årene 2021-2023 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Offentlige finanser, , , Arbejdstidsregnskabet, samt , Industriens salg af varer, ., For første kvartal 2024 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2024 er revideret op med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2024, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 14. juni bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2024. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første kvartal 2024., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der senest ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2024, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,4 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret , 28. juni 2024 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47496

    Nyt

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

    24. november 2016, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 7 procentpoint i tredje kvartal 2016 i forhold til andet kvartal. Dette kommer dog efter andet kvartals bytteforhold, der var det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er dog forringet med 2,6 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Fald i priser på både salgsprodukter samt forbrug og investeringer, Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 1,2 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især vegetabilske salgsprodukter, der udgør 29 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på korn, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 9 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 91. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010. Det er første gang i 2016, at det er over indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over 2010., Prisstigning på svin afbøder samlet prisfald, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 40,2 pct., mens mælk faldt 10,5 pct. Prisen på svin steg til gengæld med 14,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 13,9 pct., mens rapsprisen steg med 3,3 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 6,9 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til andet kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 8,2 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 4,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 7,2 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,0 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 13,1 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldet med 1,2 pct. fra tredje kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Fra andet kvartal 2016 til tredje kvartal 2016 faldt det med 0,8 pct. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 19,8 pct. i forhold til kvartalet året før. Prisen på foderstoffer faldt med 4,0 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 2,5 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2016, 3. kvt. , 2016, 3. kvt. 15 , - 3. kvt. 16, 2. kvt. 16, - 3. kvt. 16,  , promille, Indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 84, 91, -2,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 97, 105, -3,8, 8,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 107, 112, -6,9, 4,3, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 100, 101, -13,9, 2,0, Raps , 27, 115, 116, 3,3, 1,0, Grøntsager og prydplanter, 72, 110, 109, 6,1, -1,3, Animalske salgsprodukter, 715, 95, 101, -1,8, 7,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 120, 116, -10,2, -2,8, Svin , 340, 102, 116, 14,7, 13,1, Fjerkræ , 25, 112, 113, -0,8, 0,9, Mælk , 213, 87, 85, -10,5, -2,9, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 73, 71, -40,2, -1,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 115, -1,2, -0,8, Forbrug i produktionen, 807, 117, 116, -2,1, -1,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 99, 103, -0,1, 3,7, Gødningsstoffer , 35, 115, 88, -19,8, -23,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 196, 0,9, 0,8, Foderstoffer, 300, 115, 113, -4,0, -1,6, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, -0,3, 0,3, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 2,5, 0,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21826

    Nyt

    NYT: Nedgang i kulturbrancherne i 2020

    11. maj 2022, Branchegruppen , kultur og fritid, havde 7.494 firmaer med et antal ansatte svarende til 26.952 årsværk i 2020. Det var en nedgang i antal firmaer på 3,6 pct., og en nedgang i antal årsværk på 2,2 pct. i forhold til året før. Den negative udvikling i 2020 var sammenfaldende med udbruddet af COVID-19 og efterfulgte en årrække med en positiv udvikling i branchegruppen. I perioden 2015 til 2019 var branchegruppens gennemsnitlige årlige vækst således på hhv. 3,7 pct. for antal firmaer og 2,8 pct. for antal årsværk., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Nedgang i flere brancher under kultur og fritid, Udviklingen fra 2019 til 2020 i de detaljerede brancher under kultur og fritid varierede meget. I branchen , teater- og koncertvirksomhed, faldt antallet af firmaer og årsværk med hhv. 13,9 og 6,7 pct. i 2020, sammenholdt med en gennemsnitlig årlig stigning på hhv. 2,8 og 1,4 pct., fra 2015 til 2019. Antallet af firmaer i branchen , sportsklubber, faldt med 7,5 pct. i 2020, mens årsværk faldt med 1,6 pct. I branchen, forlystelsesparker o.l., faldt antal firmaer og årsværk med hhv. 7,2 og 15,7 pct. i 2020, i modsætning til en gennemsnitligt årligt stigning på hhv. 5,4 og 3,5 pct. i perioden 2015-2019., Andre brancher inden for kultur og fritid oplevede fremgang i 2020. , fitnesscentre, havde med en vækst på 12,0 og 14,5 pct. for hhv. antal firmaer og årsværk markant mere fremgang end i perioden 2015 til 2019. Her var den gennemsnitlige årlige stigning i antal firmaer og årsværk på hhv. 6,2 og 4,9 pct. I branchen , museer, steg antal firmaer med 1,1 pct., mens antal årsværk samtidig faldt med 0,8 pct. Til sammenligning steg både antal årsværk og antal firmaer i branchen med hhv. 2,1 og 1,6 pct. i perioden 2015 til 2019., Yderligere information om hvordan kultur- og fritidslivet var påvirket på beskæftigelse, omsætning m.m. under COVID-19, kan findes i publikationen , Kultur 2020/2021, . , Vækst for antal firmaer og årsværk i udvalgte brancher inden for kultur og fritid, fordelt efter perioder,  , Gns. årlig vækst 2015-2019, Vækst 2019-2020,  , Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk, Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk,  , pct., Kultur og fritid i alt, 3,7, 2,8, -3,6, -2,2, Teater- og koncertvirksomhed, 2,8, 1,4, -13,9, -6,7, Drift af teater- og koncertsale, kulturhuse mv., 5,0, 12,1, -5,1, -12,4, Museer, 2,1, 1,6, 1,1, -0,8, Sportsklubber, -0,1, 3,5, -7,5, -1,6, Fitnesscentre, 6,2, 4,9, 12,0, 14,5, Forlystelsesparker o.l., 5,4, 3,5, -7,2, -15,7, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Ferieindustrien også i nedgang, Firmaer beskæftiget inden for , rejsebureauer, , , restauranter, og , hoteller mv., oplevede markant negativ vækst på centrale økonomiske poster og nøgletal i 2020. Omvendt var der fremgang for firmaer i brancherne , ejendomsmæglere, samt , post og kurertjeneste, . Se mere om dette i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:390, , Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2020, , udgivet november 2021., Flere firmaer, men samme antal årsværk, I Danmark var der 312.593 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2020. I forhold til 2019 var det en vækst på 1.598 firmaer, svarende til 0,5 pct. Med 818 flere firmaer var den største absolutte vækst i branchegruppen , bygge og anlæg, . Denne branche havde også, sammen med branchegrupperne , finansiering og forsikring, og , undervisning og sundhed, , den største procentvise vækst i antallet af firmaer med 2,4 pct. Det største absolutte fald var under , handel og transport,, med 737 færre firmaer, mens det største procentuelle fald var på 6,3 pct., i den relativt lille branchegruppe , energiforsyning, vandforsyning og renovation, ., Det samlede antal årsværk på tværs af hele den private sektor var stort set uændret i 2020. Branchegruppen , bygge og anlæg, havde den største absolutte stigning i antal årsværk, mens den største procentvise stigning var under , finansiering og forsikring, . Det største absolutte fald i årsværk skete under , handel og transport, , hvorimod det største procentvise fald var under , råstofindvinding, samt under , hoteller og restauranter, ., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, efter specialgruppering af brancher,  , Firmaer, Æn-, dring,  , Årsværk, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  ,  , 2019, 2020,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., I alt, 310, 995, 312, 593, 0,5,  , 1, 453, 497, 1, 453, 305, 0,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 832, 25, 942, 0,4,  , 33, 971, 35, 182, 3,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 482, 19, 249, -1,2,  , 287, 842, 285, 136, -0,9, Råstofindvinding, 228, 228, 0,  , 4, 538, 4, 162, -9,0, Industri, 15, 524, 15, 513, -0,1,  , 271, 702, 268, 881, -1,0, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 730, 3, 508, -6,3,  , 11, 602, 12, 093, 4,1, Bygge og anlæg, 33, 930, 34, 748, 2,4,  , 143, 238, 149, 172, 4,0, Handel, transport, restauration mv., 67, 052, 66, 315, -1,1,  , 470, 238, 459, 800, -2,3, Handel, 40, 808, 40, 529, -0,7,  , 312, 432, 313, 197, 0,2, Handel med biler og motorcykler, 7, 668, 7, 692, 0,3,  , 40, 936, 40, 222, -1,8, Engroshandel, 15, 007, 14, 822, -1,2,  , 143, 521, 143, 128, -0,3, Detailhandel, 18, 133, 18, 015, -0,7,  , 127, 975, 129, 846, 1,4, Transport, 11, 415, 11, 322, -0,8,  , 93, 783, 87, 846, -6,8, Hoteller og restauranter, 14, 829, 14, 464, -2,5,  , 64, 023, 58, 757, -9,0, Information og kommunikation, 18, 943, 18, 976, 0,2,  , 92, 535, 94, 290, 1,9, Finansiering og forsikring, 14, 118, 14, 462, 2,4,  , 76, 805, 80, 811, 5,0, Ejendomshandel og udlejning, 29, 616, 30, 268, 2,2,  , 31, 778, 32, 546, 2,4, Erhvervsservice, 57, 475, 57, 792, 0,5,  , 220, 218, 218, 114, -1,0, Undervisning og sundhed , 24, 092, 24, 675, 2,4,  , 59, 165, 60, 981, 3,0, Kultur, fritid og anden service, 20, 452, 20, 153, -1,5,  , 37, 705, 37, 274, -1,2, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf7, Generel firmastatistik 2020, 11. maj 2022 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39623

    Nyt

    NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

    27. maj 2024, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7,  , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16,  , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28,  , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2,  , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1,  , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7,  , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14,  , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16,  , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9,  , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23,  , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10,  , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48010

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation