Søgeresultat

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19533

NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52940

NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51282

NYT: 50 pct. af kunstnere har flere indkomstkilder

6. december 2024, Ændret 06. december 2024 kl. 08:30, Der var desværre fejl i en række tal i afsnit tre. De er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For 40 pct. af kunstnere i Danmark udgør lønindkomst, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst, mens det for 10 pct. er offentlige ydelser og pension. For de resterende 50 pct. af kunstnere er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder, der kan inkludere løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer, offentlige ydelser, pension og formue. Kunstområdet , Film og TV, har, med 67 pct., den højeste andel af kunstnere med en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde. 47 pct. af kunstnere inden for kunstområdet , Musik, har løn som væsentligste indkomstkilde, hvilket er det højeste på tværs af kunstområderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke har høj indkomst, Kunstnere, for hvem 75-100 pct. af indkomsten kommer fra kunstnerisk virke har, med 548.000 kr., den højeste gennemsnitsindkomst blandt kunstnerne i Danmark. Medianindkomsten er generelt lavere end gennemsnitsindkomsten på tværs af kunstnernes indkomstgrundlag. Det antyder, at der er en skæv fordeling af indkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere indkomst end flertallet. Den største forskel på gennemsnits- og medianindkomst findes blandt kunstnere, hvor 75-100 pct. af indkomsten stammer fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, folkekirker samt rettighedsudbetalende virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8, Højere gennemsnitsindkomst blandt mandlige end kvindelige kunstnere, Gennemsnitsindkomsten for mandlige kunstnere er, på tværs af kunstområder, højere end for kvindelige kunstnere. En mandlig kunstners gennemsnitsindkomst er på 444.000 kr., mens den er 384.000 kr. for kvindelige kunstnere. Den største forskel på mænd og kvinders gennemsnitsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Film og TV, og , Billedkunst og formgivere, (, 20 pct., ), mens den laveste forskel findes blandt kunstnere inden for , Musik, og , Forfattere og ord, (, 13 pct., ). Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere inden for , Musik, er , 19 pct., for dem, der har en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde, og , 8 pct, . for dem, hvor løn udgør den væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 6. december 2024 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52763

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Hvor mange elever går direkte fra grundskolen til gymnasiet? Hvor mange studenter læser videre umiddelbart efter at have fået huen, og hvor mange holder sabbatår?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-grundskole-og-gymnasiale-uddannelser-til-fortsat-uddannelse

Emneside

NYT: Knap 28.000 kunstnere i Danmark

6. december 2023, Kunstnere i Danmark, er en ny statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke, modtager af legat fra Statens Kunstfond eller er dimittend fra en kunstuddannelse, hvis ét af de øvrige tre kriterier også er opfyldt. I alt er der 27.731 kunstnere, svarende til 0,6 pct. af befolkningen mellem 20 og 80 år. Denne første udgivelse opgør antallet af kunstnere i Danmark fordelt på køn, alder, bopælsregion og indkomstgrundlag inden for , Musik, , , Forfattere og ord, , , Billedkunst og formgivere, , , Film og TV, , samt , Skuespil og scenekunst, . Kunstnere inden for kunstområdet , Musik, udgør med 59 pct. den største andel af kunstnere i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst1, Andelen af indkomst fra kunstnerisk virke er størst inden for , Film og TV, For 47 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, samt 34 pct. af kunstnerne inden for , Skuespil og scenekunst, udgør indkomsten fra kunstnerisk virke over 75 pct. af deres samlede indkomst. Tilsvarende gælder det for 15 pct. af kunstnerne inden for , Billedkunst og formgivning, . En andel på 47 pct. af kunstnere inden for , Forfattere og Ord, opnår 1-25 pct. af deres indkomst fra kunstneriske virke. Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, folkekirker samt rettighedsudbetalende virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst3, Flere ældre kunstnere inden for , Forfattere og Ord, Der er betydelige variationer i aldersfordelingen blandt kunstnerne på tværs af kunstområderne. 32 pct. af kunstnerne inden for kunstområdet , Forfattere og ord, er over 70 år. Kunstnere inden for , Film og TV, , , Musik og Skuespil og scenekunst, er karakteriseret ved relativt mange kunstnere i de yngre aldersgrupper. 60 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, er således under 50 år, mens det gælder for 59 pct. af kunstnerne inden for , Musik, og 56 pct. af kunstnerne inden for , Skuespil og scenekunst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst1, Hovedparten af kunstnerne inden for , Musik, er mænd, Mænd udgør 73 pct. af kunstnerne inden for kunstområdet , Musik, og 63 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, . , Billedkunst og formgivning, er det kunstområde, som har den største andel af kvinder (61 pct.). Kønsfordelingen blandt kunstnere inden for kunstområdet , Forfattere og ord, og , Skuespil og scenekunst, er næsten lige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst1, Flest kunstnere har bopæl i Region Hovedstaden, Hovedparten af kunstnerne har bopæl i Region Hovedstaden. Det gælder inden for alle kunstområder. Kunstområderne , Film og TV, (88 pct.), samt , Skuespil og scenekunst, (78 pct.) har de højeste andele af kunstnere bosat i region Hovedstaden, mens , Musik, har den laveste andel (57 pct.)., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kunst2, Kunstnere i Danmark 2022, 6. december 2023 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52762

NYT: Kulturministeriet udbetalte 13,9 mia. kr. i 2022

5. oktober 2023, Kulturministeriet udbetalte 13,9 mia. kr. til kulturelle formål i 2022, svarende til 2.350 kr. pr. indbygger i Danmark. Generelt har niveauet af Kulturministeriets udbetalinger været markant højere de seneste tre år, når der sammenlignes med 2019, hvor der blev udbetalt 10 mia. kr. til kulturelle formål. Stigningen skyldes primært udbetalinger af hjælpepakker som følge af COVID-19, samt voksende udbetalinger vedr. mediestøtte grundet overflytning af området til Finansloven som følge af afskaffelsen af medielicensen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, En tredjedel af udbetalingerne gik til radio og tv, Radio og tv, stod for den største andel af Kulturministeriets udbetalinger med lidt under 4,8 mia. kr., svarende til 34 pct. af de samlede udbetalinger i 2022. Hovedparten af disse udbetalinger dækkede udfasningen af medielicensen samt driftstilskud til Danmarks Radio og TV 2. , Scenekunst, modtog omkring 1,4 mia. kr. hvilket svarede til 10 pct. af de samlede udbetalinger. Udbetalingerne gik primært til drift af landets teatre og uddannelsesinstitutioner inden for scenekunst, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. , Folkeoplysning og folkehøjskoler, modtog 1,2 mia. kr. svarende til lidt under 9 pct. af de samlede udbetalinger, hvor størstedelen af udbetalingerne gik til drift af landets højskoler., Både musik og idræt modtog 1 mia. kr. af udbetalingerne, Musik, og , idræt, modtog begge omkring 1 mia. kr., hvilket bl.a. gik til drift af landsdelsorkestrene, de regionale spillesteder, musikkonservatorierne og de store gymnastik- og idrætsforbund. Med 0,9 mia. kr. modtog , museerne, 7 pct. af de samlede udbetalinger efterfulgt af , bibliotekerne, , der modtog 6 pct. af de samlede udbetalinger. 2,8 mia. kr. af Kulturministeriets udbetalinger fordelte sig på , øvrige kulturemner, ., Fonde og foreninger modtog størstedelen af udbetalingerne, Fonde og foreninger modtog 55 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2022 svarende til 7,6 mia. kr., hvilket til dels kan tilskrives andelen af udbetalinger målrettet radio og tv. De offentlige institutioner modtog 3,2 mia. kr. svarende til 23 pct. af udbetalingerne, bl.a. til Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater, Nationalmuseet, Rigsarkivet og kommunerne. Øvrige virksomheder samt aktieselskaber stod for hhv. 12 pct. og 6 pct., hvor personlige modtagere fik lidt over 2 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, hvor der skelnes mellem to geografiske opgørelsesmetoder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål, udgjorde de landsdækkende midler i alt 9,3 mia. kr. svarende til 67 pct. af de samlede udbetalinger. Omvendt udgør de landsdækkende midler 6,9 mia. kr. svarende til lidt under 50 pct., hvis statsinstitutionernes sagsområde opgøres efter deres geografiske beliggenhed., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde. 2022,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 13, 383, 13, 383, - Landsdækkende, 9, 312, 6, 869, - Region Hovedstaden, 1, 714, 3, 648, - Region Sjælland, 337, 421, - Region Syddanmark, 808, 912, - Region Midtjylland, 922, 1, 227, - Region Nordjylland, 289, 307, Udlandet, 533, 533, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Særligt tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særligt tværgående formål, der dækker over , børn og unge, , , uddannelse, forskning, samt , internationale formål, ., Det samlede antal udbetalinger målrettet, børn og unge, var på 490 mio. kr. i 2022 svarende til 420 kr. pr. indbygger under 18 år. 460 mio. kr. af Kulturministeriets udbetalinger var målrettet , uddannelse, , hvilket bl.a. omfatter udbetalinger øremærket til drift af uddannelsesinstitutioner inden for billedkunst, scenekunst og musik. , Forskning,        modtog lidt under 8 mio. kr., hvilket primært dækker over forskningsprojekter på museumsområdet. Kulturministeriet udbetalte 690 mio. kr. til , internationale formål, i 2022, hvor Tyskland som sagsområde stod for den største andel på omkring 490 mio. kr. svarende til 70 pct. Beløbene vedrører bl.a. tilskud til skole og ungdomsforeninger, samt øvrige organisationer med kulturelle formål for det danske mindretal i Sydslesvig., Kulturministeriets udbetalinger 2022, 5. oktober 2023 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45512

AULP03: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken

område, oprindelsesland og køn
2007-2023 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/AULP03

Statistikbanktabel

LBESK21: Lønmodtagere

enhed og sektor
2008K1-2025K3 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LBESK21

Statistikbanktabel

Publikation: Indvandrere i Danmark 2022

Beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=44690