Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2761 - 2770 af 3327

    NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

    8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54776

    Sektorfordelt nationalregnskab

    Hvor stor er den finansielle opsparing i sektorerne? Hvor meget sparer husholdningerne op? Det sektorfordelte nationalregnskab belyser den økonomiske udvikling i sektorerne Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Disponibel indkomst og privatforbrug, Her kan du se, hvordan disponibel indkomst og forbrug i husholdningerne har udviklet sig gennem de sidste ti år. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug, disponibel indkomst og opsparing for husholdninger og NPISH (NAN3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Fordringserhvervelsen, Her kan du se, hvordan fordringserhvervelsen, også kaldet den finansielle opsparing, har udviklet sig gennem de sidste ti år. Du kan se udviklingen for hele økonomien, for offentlig forvaltning og service, samt for selskaber, organisationer og husholdninger., Hent flere tal i Statistikbanken om 2.1.2-3.1 Indkomst, forbrug, opsparing og investering (hovedposter) (NASL2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Finansiel nettoformue, Her kan du se, hvordan husholdningernes finansielle nettoformue har udviklet sig de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om Nationalregnskabets finansielle konti (NASFK), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.9.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Kildegrundlaget til finansielle konti forberedes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, hvor hver institution har ansvar for at forberede en række kilder. Overordnet set har Danmarks Statistik ansvar for at forberede kilder, der er baseret på virksomhedernes aflagte regnskaber, offentlig forvaltning og service samt oplysninger om husholdningerne, mens Danmarks Nationalbank bidrager med en række primærstatistikker, der detaljeret beskriver de forskellige dele af den finansielle sektor., Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Forsikrings- og pensionsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank) , Investeringsforeningsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Statistik om monetære finansielle institutioner (forberedes i Danmarks Nationalbank), Værdipapirstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Betalingsbalancestatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Regnskabsblok (forberedes i Danmarks Statistik), Berigede regnskaber (forberedes i Danmarks Nationalbank), Oplysninger om andelsboliger (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om medarbejderoptioner (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger fra formuestatistikken (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om offentlig forvaltning og service (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om fordringserhvervelsen, netto opgjort i det reale nationalregnskab (forberedes i Danmarks Statistik), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Nationalregnskab, finansielle konti, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Brug for flere tal om Sektorfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i sektorerne ’Ikke-finansielle selskaber’ og ’Finansielle selskaber’, for hele nationalregnskabets sektorfordelte kontoplan samt udviklingen i nationalregnskabets finansielle konti for alle sektorer i økonomien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

    5. juni 2025, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Kunstnere i Danmark 2023, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55838

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation