Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2541 - 2550 af 3245

NYT: Udvekslingsophold næsten fordoblet på fem år

23. juni 2015, Siden 2010 er antallet af danske studerende på de videregående uddannelser, som tager et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af et studieår, næsten fordoblet fra 6.000 i 2010 til 11.000 i 2014. Det svarer til en stigning på 82 pct., Stigende andel på udlandsophold, Antallet af indskrevne studerende på de videregående uddannelser er steget fra 213.326 i 2010 til 267.706 i 2014. Det vil sige, at 2,8 pct. af de danske studerende var på udlandsophold i 2010, mens det var 4,1 pct. i 2014. Der er tale om et øjebliksbillede et givet år, og det kan derfor ikke direkte sammenlignes med, hvor mange studerende der i alt har været udenlands i løbet af deres samlede studieforløb., En del af forklaringen på, at flere studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet, kan være, at regeringen siden 2013 har haft en målsætning om, at mindst 50 pct. af de studerende på de videregående uddannelser i løbet af deres studietid skal have haft et udlandsophold. , De studerende foretrækker fortsat USA, USA er fortsat en stor magnet, når de danske studerende drager til udlandet på udvekslingsophold. Først og fremmest blandt de studerende på bachelor/lange videregående uddannelser, hvor 15 pct. valgte USA. Ophold i de nordiske lande scorer højt blandt de studerende på de mellemlange uddannelser, hvor 14 pct. af de studerende valgte de nordiske lande. Også Storbritannien og Australien er blandt de mest eftertragtede lande, når studerende tager på udveksling. , Færre udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark, Uddannelsesinstitutionernes mindre optag af udenlandske udvekslingsstuderende er fortsat i studieåret 2013/2014. I alt 8.500 udenlandske studerende var på udvekslingsophold på de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i studieåret 2013/2014, svarende til at fald på 8,7 pct. i forhold til året før. Der var i 2013/2014 1,28 dansker i udlandet for hver udenlandsk udvekslingsstuderende i Danmark, hvor det var 1,02 i 2012/2013. , Danmark får flest studerende fra Tyskland, Af de udvekslingsstuderende, som kommer til Danmark, kommer der flest fra Tyskland, idet 12 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende kommer herfra. Dernæst følger USA, Frankrig, de nordiske lande og Spanien., Kortere danske ophold, De danske udvekslingsstuderende har gennemgående et kortere ophold i udlandet end de udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark. 38 pct. af de danske studerende i udlandet har et ophold på højst tre måneder, mens det kun er 10 pct. af de udenlandske studerende, som er i Danmark på så kort et ophold. , 15 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende er på udveksling i Danmark i mere end et halvt år, mens det kun er 6 pct. af de danske studerende, s0m er i udlandet mere end et halvt år., Udvekslingsstuderende, opholdets varighed. , 2013/2014, , Danskere, i udlandet , Udlændinge, i Danmark, , antal, Studerende, 10, 889, 8, 523, , pct., Opholdets længde:, , , I alt, 100,0, 100,0, 0-3 måneder, 38,0, 10,3, 4-6 måneder, 55,9, 74,4, 7-12 måneder, 5,8, 14,7, 12 måneder el. mere, 0,3, 0,6, Udvekslingsstuderende 2013/2014, 23. juni 2015 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2016, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19534

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19300

NYT: Stabil fordeling af Kulturministeriets udbetalinger

21. maj 2015, I 2014 udbetalte Kulturministeriet 8,2 mia. kr. til kulturelle formål. Det samlede beløb og fordelingen af midlerne ligger stabilt på samme niveau som de foregående år. Dette skyldes, at over 75 pct. af pengene går til driften af myndigheder og faste institutioner indenfor kulturområdet. De resterende udbetalinger går til projekter (13 pct.), distribution (5 pct.), personlige tilskud (4 pct.) og anlæg (3 pct.). En del af disse udbetalinger er også flerårige. Fordelingen af udbetalingerne har været stabil over årene og afspejler den politisk fastlagte fordeling af kulturmidlerne. En større ændring af udbetalingerne skete i 2012, da bl.a. folkeoplysning og folkehøjskoler blev flyttet til Kulturministeriet. Denne ændring var resultatet af en ressortomlægning efter regeringsskiftet i 2011., Flest penge til scenekunst, Kulturministeriets udbetalinger svarer til 1,1 pct. af statens driftsudgifter eller 1.465 kr. pr. dansker. Den største andel - 17 pct. - går til , scenekunst, , herunder fx Det Kongelige Teater og Statens Teaterskole. 11 pct. af Kulturministeriets udbetalinger går til , idræt,, herunder fx de store gymnastik- og idrætsforbund, mens 11 pct. går til , museer, som fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Af de 9 pct. som bliver udbetalt til , biblioteker,, går mere end 2/3 til driften af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus., Kulturministeriets udbetalinger 2014, 21. maj 2015 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19541

NYT: Superstudenter vælger traditionelle uddannelser

19. juni 2019, I 2018 var der 560 superstudenter med et karaktergennemsnit på 11 eller højere, som valgte at starte på en anden uddannelse med det samme. Disse superstudenter valgte overvejende traditionelle uddannelser som jura, psykologi og medicin. I 2018 var disse tre uddannelser de største for studenter med de meget høje gennemsnit. For studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11 var jura også den største uddannelse efterfulgt af HA almen erhvervsøkonomi. En del af forklaringen på de forskellige gruppers studievalg er formentlig, at adgangskvotienten for psykologi og medicin i 2018 var på 11 eller over på de fleste universiteter. Dermed havde studenter med de meget høje gennemsnit lettere adgang til disse uddannelser. Jurauddannelsen havde til sammenligning relativt lavere adgangskvotient på de fleste universiteter, hvor Syddansk Universitet havde den højeste adgangskvotient på 9,9., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Nogle uddannelser har kun superstudenter, Hvis man ser på studenter, der startede på en uddannelse direkte efter gymnasiet, blev nogle få uddannelser - HA international business og forsikringsmatematik - alene valgt af superstudenter i 2018. Det skyldes formentlig uddannelsernes meget høje adgangskvotient i 2018 på hhv. 12,2 og 11,3. , Uddannelsesvalgene for studenter med et gennemsnit under 9 ser generelt meget anderledes ud, hvilket formentlig også i høj grad kan tilskrives uddannelsernes adgangskrav., Kvinder vælger psykologi og medicin, mens mænd læser business, 52 pct. af ovenstående omtalte superstudenter var mænd, og kvinder udgjorde 48 pct. Kvinder var overrepræsenteret på bl.a. psykologi og medicin, mens mænd dominerede uddannelser som datalogi og HA international business. Eksempelvis var samtlige superstudenter, der startede på datalogiuddannelsen i 2018 mænd; 80 pct. af superstudenterne på HA international business og 75 pct. af superstudenter på forsikringsmatematik var mænd. Derimod var kvindernes andel på psykologiuddannelsen i 2018 på 70 pct. og 58 pct. på medicinstudiet. , Kontoruddannelsen var populær som erhvervsuddannelse, Der var også nogle studenter med høje karakterer fra årgang 2018, som ikke læste uddannelser, der krævede høje gennemsnit. Blandt erhvervsuddannelserne dominerede især én uddannelse superstudenternes valg i 2018. Kontoruddannelsen blev valgt af 89 pct. af superstudenterne, som læste en erhvervsuddannelse, og 96 pct. af disse superstudenter kom fra handelsgymnasiet. Til sammenligning valgte 62 pct. af studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11, som læste en erhvervsuddannelse, at læse kontoruddannelsen i 2018, og her var andelen af studenter med en handelsgymnasialbaggrund på 94 pct. , Blandt superstudenter fra årgang 2018 havde fysioterapiuddannelsen en andel på 21 pct. af samtlige superstudenter, der valgte mellemlange videregående uddannelser. Til sammenligning var folkeskolelæreruddannelsen med en andel på 19 pct. den største mellemlange videregående uddannelse blandt studerende med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11. , Stigning i valg af erhvervsuddannelser fra 2013 til 2018, Superstudenternes valg af uddannelsesområder har udviklet sig set over en femårig periode. Samlet set valgte 83 pct. af superstudenterne i 2018 at starte på en bacheloruddannelse med det samme, mens andelen i 2013 var på 90 pct. Dette svarer til et fald på 7 procentpoint. Dertil valgte 9 pct. af superstudenterne fra årgang 2018 at læse en erhvervsfaglig uddannelse med det samme, som er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2013. I begge år er studenter med et karaktergennemsnit under 9 overrepræsenteret på uddannelser på de mellemlange-, korte- og erhvervsfaglige niveauer, mens studenter med gennemsnit på mindst 9, i højere grad begynder på bacheloruddannelser. , Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 19. juni 2019 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32707

NYT: En ud af fire følger forældres uddannelse

25. juli 2019, For en ud af fire af dem, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, lå uddannelsen inden for samme fagområde som mindst en af deres forældres højest fuldførte uddannelse. 17 pct. af de nystartede studerende tog en uddannelse inden for samme fagområde som deres mor og 10 pct. inden for samme fagområde som deres far., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på bl.a. , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Særligt kvinder uddanner sig i samme retning som deres mor, Blandt kvinder havde 19 pct. af de nye studerende en mor, der havde højest fuldførte uddannelse inden for samme fagområde. Hos mændene var det tilfældet for 14 pct. Dermed optræder mors fagområde oftere end fars hos begge køn. 13 pct. af mændene gik i samme retning som deres far, mens det kun gjaldt for 8 pct. af kvinderne., Specifikke fagområder går især i arv, Der er forskel på, hvor stor en andel af de studerende på de enkelte fagområder, der har en forælder med en uddannelse inden for samme fagområde. På det store fagområde erhvervsøkonomi, administration og jura var det eksempelvis 43 pct. af dem, der påbegyndte en af disse uddannelser i 2018, der havde en forælder med højest fuldførte uddannelse inden for området. Blandt alle nye påbegyndte på de videregående uddannelser var det kun 35 pct., der havde en forælder med en uddannelse inden for det område. De store uddannelser her er HA i erhvervsøkonomi, markedsføringsøkonom, finansøkonom og jura. På det næststørste fagområde social og sundhed var det 33 pct. af de nye studerende, der har en forælder med en uddannelse inden for området. Men for alle nye studerende havde 31 pct. en forælder med uddannelse inden for social og sundhed. Så for nye studerende på det område er det ikke meget mere normalt med en forælder med en uddannelse inden for social og sundhed end for andre nye studerende. Dette område inkluderer bl.a. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og medicin., Store kønsforskelle i uddannelsesvalget, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker mænd, og hvilke der tiltrækker kvinder. Det kunstneriske område og social og sundhed var domineret af kvinder. På begge områder udgjorde kvinder 79 pct. af alle nye studerende. Men også jordbrug, skovbrug og fiskeri, det humanistiske område, serviceområdet og undervisning og læring havde over 60 pct. kvinder. Mændene søgte i højere grad mod mekanik, jern og metal samt transportområdet. Hhv. 91 og 90 pct. af de nye studerende inden for disse områder var mænd. Andre mandsdominerede områder var informations- og kommunikationsteknologi, teknik, teknologi og industriel produktion, forsvar, politi og sikkerhed og bygge- og anlægsteknik, hvor over 70 pct. af de påbegyndte var mænd. I alt var 45 pct. af de nye studerende på videregående uddannelser i 2018 mænd., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på elevregistret., Tre fagområder skiller sig ud for indvandrere og efterkommere, Der var generelt ikke så stor forskel på, hvilke områder efterkommere, indvandrere og personer med dansk oprindelse begyndte på. På de fleste fagområder lå forskellene i de enkelte områders andele inden for maksimalt 2 procentpoint. Enkelte fagområder skilte sig dog ud. Inden for erhvervsøkonomi, administration og jura begyndte flere efterkommere i forhold til indvandrere og personer med dansk oprindelse. På uddannelser inden for social og sundhed begyndte flere indvandrere end de andre grupper. Endelig var samfundsvidenskab domineret af personer med dansk oprindelse., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 25. juli 2019 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32735

NYT: Stort fald i danske studerendes udvekslingsophold

17. maj 2021, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2019-2020 end i perioden 2018-2019. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og det er desuden den næststørste ændring mellem to perioder, kun overgået af perioden 2015-2016, hvor der var en stigning på 2.900 ophold i forhold til 2014-2015. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020. Det skal desuden understreges, at tællingen dækker afsluttede ophold i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, hvorfor en del af opholdene fandt sted inden COVID-19 for alvor satte ind., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udenlandske studerenes ophold i Danmark er næsten uændret, Den samme udvikling kan dog ikke findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2019-2020 kun er faldet med 300 ophold eller 3,6 pct. , De udenlandske studerende afslutter primært deres udvekslingsophold i januar og juni. 75 pct. af udvekslingsopholdene varer 4-6 måneder, hvormed de må formodes at være begyndt inden grænserne for alvor blev lukket i 2020. De danske studerende afslutter derimod deres udvekslingsophold mere jævnt fordelt over året. Derfor må opholdene formodes at være mere påvirkede af de lukkede grænser. Kun 55 pct. af de danske studerendes udvekslingsophold varer 4-6 måneder, mens 29 pct. tager et udvekslingsophold på tre måneder eller under. , Store forskelle landene imellem, Australien overhalede i perioden 2019-2020 Storbritannien, som næstmest populære udvekslingsmål for danske studerende. Ligeledes var der igen flere studerende, som tog til Sverige end til Belgien. I begge tilfælde skyldtes det, at Storbritannien og Belgien oplevede relativt store fald på hhv. 389 og 121 udvekslingsophold, mens Australien og Sverige oplevede en nogenlunde stabil udvikling med et fald på hhv. 38 og 6 ophold., USA er fortsat danske studerendes mest populære land at tage på udvekslingsophold i, selvom der de senere år har været et stort fald, så de i dag ligger på ca. 1.300 ophold. Dette er på niveau med antallet af ophold i 2013., Tyskland og Norge har ligeledes oplevet et stort fald i antallet af danske udvekslingsophold fra 866 og 591 ophold i 2017-2018 til 481 og 427 ophold i 2019-2020., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Faldet er på tværs af de faglige områder, Antallet af danske studerendes udvekslingsophold faldt fra perioden 2019 til 2020 for alle faglige områder. Området , business, administration and law, oplevede det største fald på 864 ophold fra 2018-2019 til 2019-2020. , Business, administration and law, har dog også været det fagområde med flest udvekslingsophold siden 2010, i 2019-2020 med 3.255 udvekslingsophold. Dette er over 800 ophold mere end de samlede STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Mathematics). , Danske studerendes udvekslingsophold på STEM-uddannelserne faldt ligeledes fra 2019 til 2020, men set i forhold til de øvrige fagområder og uddannelsernes generelle niveau, var det et relativt lille fald. Antallet af STEM-ophold faldt fra 2.763 til 2.442 i perioden, hvilket er et fald på cirka 300 ophold. , Faldet i antal udvekslingsophold for STEM-uddannelserne kom primært fra ingeniøruddannelserne, mens både it-uddannelserne og de øvrige naturvidenskabelige uddannelser stort set havde samme antal udvekslingsophold i 2019-2020 som i 2018-2019. , Af de øvrige fagområder adskiller , health and welfare, sig ved at være noget mindre end STEM og , business, administration and law, (1.700 ophold i 2019-2020), men alligevel har de oplevet det næststørste fald i antallet af danske studerendes udvekslingsophold (513 færre ophold i 2019-2020)., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2019/2020, 17. maj 2021 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2022, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32771

NYT: Udvekslingsophold populært blandt indvandrere

18. april 2018, Ændret 28. juni 2018 kl. 16:10, Tallene for udgående og indgående udvekslingsophold var desværre for høje ved første offentliggørelse, da der siden er blevet observeret dubletter. Alle berørte tal er rettet og er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Ser man på antallet af udvekslingsophold i forhold til antallet af indskrevne studerende, er andelen af udvekslingsophold dobbelt så stor blandt indvandrere i forhold til personer med dansk oprindelse. I skoleåret 2016/2017 var 155.100 studerende med dansk oprindelse indskrevet på de videregående uddannelser, og i den periode var der i alt , 10.500, udgående udvekslingsophold blandt studerende med dansk oprindelse - det svarer til 7 pct. Til sammenligning var 27.000 indvandrere indskrevet som studerende, og der var i alt , 3.700, udgående udvekslingsophold af indvandrere i den periode - det svarer til 14 pct. Heraf var der i 34 pct. af tilfældene tale om studerende, der tager på udveksling i det land, hvor de er statsborgere., Spanien og Tyskland mere populære blandt studerende indvandrere, De fleste udvekslingsophold for indvandrere fra danske uddannelsesinstitutioner var i Spanien, Tyskland, USA og Storbritannien. Til sammenligning var de fleste udvekslingsophold for studerende med dansk oprindelse i USA, Storbritannien og Australien, hvor rækkefølgen er angivet efter popularitet. , Østeuropæiske lande tiltrækker deres egne statsborgere, De østeuropæiske lande er ikke så populære blandt studerende med dansk oprindelse, men tiltrækker derimod østeuropæiske statsborgere, som studerer i Danmark. I 2016/2017 var der i alt , 153, udgående udvekslingsophold til Ungarn, for , 99, af opholdene var der tale om østeuropæiske statsborgere. Ingen studerende med dansk oprindelse var på udvekslingsophold i Slovakiet i 2016/2017, men der var, 94, udvekslingsophold i landet af slovakiske statsborgere. Norge var det land med flest udgående ophold af egne statsborgere, med i alt , 135, ophold i 2016/2017, men i modsætning til de østeuropæiske lande, er Norge også relativt populær blandt studerende med dansk oprindelse. , Danske statsborgere på udveksling i Danmark, I skoleåret 2016/2017 var der i alt , 114, indgående udvekslingsophold af studerende med dansk statsborgerskab. , I , 14, af tilfældene var der tale om studerende fra , Tyskland, , mens der var , ni, fra Norge og , otte fra hhv. USA og Spanien, ., Over de sidste fem år har der i alt været , 489, indgående udvekslingsophold af danske statsborgere. , Hver femte tager på udveksling, Af de 74.700 studerende, der i skoleåret 2016/2017 fuldførte en videregående uddannelse, havde , 14.400, været på mindst et udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse, hvilket svarer til , 19, pct. Dette er en stigning på , 3, procentpoint i forhold til for to år siden. Studerende, der har fuldført en kort videregående uddannelse, har den største andel, idet 24 pct. af dem har været på udvekslingsophold under deres uddannelse. Modsat har dimittender fra , bacheloruddannelser og de lange videregående uddannelse, de mindste andele. I begge grupper har 18 pct. af alle fuldførte i 2016/2017 været på udveksling under deres uddannelse., Stor stigning i udvekslingsophold på korte videregående uddannelser, I skoleåret 2016/2017 var studerende fra danske uddannelsesinstitutioner på i alt , 15.300, udvekslingsophold i udlandet. Tilsvarende var udenlandske studerende på i alt , 8.500, udvekslingsophold i Danmark. På de korte videregående uddannelser var der i skoleåret 2016/2017 i alt 300 indgående ophold, til sammenligning var der 2.400 udgående ophold. Det er tre gange så mange som for fem år siden, hvor der i skoleåret 2012/2013 var 800 udgående ophold på de korte videregående uddannelser. For de udgående udvekslingsophold i 2016/2017 var den hyppigste varighed på to uger på , de korte videregående uddannelser, , , tre måneder på de mellemlange videregående uddannelser, og omkring fem måneder, på bachelor, og de lange videregående uddannelser., Forskellige tendenser på universiteterne, I skoleåret 2016/2017 var udenlandske studerende på i alt 6.200 udvekslingsophold på de danske universiteter. Tilsvarende var studerende fra danske universiteter på i alt , 8.200, udvekslingsophold i udlandet. På , seks, af de otte universiteter er der flere udgående end indgående udvekslingsophold på et år. På Aalborg universitet var der i alt 193 indgående udvekslingsophold i 2016/2017, og der var 804 udgående ophold. , CBS og DTU, er de universiteter med flere indgående end udgående udvekslingsophold. , På DTU, var der i 2016/2017 i alt , 842, indgående udvekslingsophold, og der var , 703, udgående udvekslingsophold. På , CBS, var der , 1.390, indgående og , 1250, udgående udvekslingsophold., Udvekslingsstuderende 2016/2017, 18. april 2018 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27479

NYT: Kulturministeriet udbetaler 8,3 mia. kr. til kultur

18. maj 2017, Kulturministeriet udbetalte i 2016 8,3 mia. kr. til kulturelle formål, hvilket svarer til 1,1 pct. af de samlede statslige driftsudgifter. Beløbet og fordelingen af pengene var på niveau med de foregående år. Offentlige myndigheder og institutioner modtog 3,5 mia. kr. - svarende til 42 pct. af det samlede beløb. Til denne kategori hører fx Det Kongelige Teater, Nationalmuseet og de kommunale musikskoler. Fonde og foreninger, som fx de store idrætsforbund, fik 27 pct. af kulturmidlerne eller 2,3 mia. kr., mens 1,3 mia. kr. (15 pct.) gik til kategorien andre virksomheder. Kategorien omfatter selvejende institutioner som fx landsdelsscenerne og ministeriets udbetalinger til fx Team Danmark og SportEvent Danmark. 11 pct. af udbetalingerne - 0,9 mia. kr. - gik til private virksomheder. Resten af udbetalingerne gik til personlige modtagere eller til udlandet., Betalinger til personer er primært bibliotekspenge, De personlige modtageres andel af de samlede udbetalinger i 2016 var 4 pct. eller 327 mio. kr. Knap 50 mio. kr. eller 0,6 pct. af midlerne blev udbetalt til modtagere uden for Danmark - fx kunstnere bosat i udlandet. 208 mio. kr. eller 64 pct. af det beløb, som udbetales til personer i Danmark, går til , litteratur og bøger, - hovedsageligt i form af bibliotekspenge til forfattere og oversættere. De øvrige personlige betalinger går primært til , billedkunst, (11 pct.), , musik, (10 pct.) , scenekunst, (5 pct.), , design, og , kunsthåndværk, (begge 2 pct.) - fx i form af legater fra Statens Kunstfond. , Stadig mest til scenekunst, idræt og museer, Det samlede beløb og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger ligger på samme niveau som de foregående år. 16 pct. af udbetalingerne gik til kulturemnet , scenekunst, , mens , idræt, (12 pct.), , museer, (11 pct.), , musik, og , biblioteker, (begge 9 pct.) indtog de efterfølgende pladser. Til sammenligning brugte kommunerne 10,5 mia. kr. til kultur i 2016. Heraf gik 38 pct. til , idræt, og 26 pct. til , biblioteker, ., Kulturministeriets udbetalinger 2016, 18. maj 2017 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24089

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

30. januar 2018, Fra 2016 til 2017 faldt antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse med 10 pct., og siden 2008 er antallet fuldførte erhvervsuddannelsesforløb faldet med 5 pct. Antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse, faldt ligeledes fra 2016 til 2017 med hhv. 11 og 7 pct. Disse fald skal dog ses i lyset af, at antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse og en lang videregående uddannelse i 2016, som følge af fremdriftsreformen, var meget højt. Siden 2008 er antallet af studerende, der fuldfører en bacheloruddannelse, steget med 44 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en lang videregående uddannelse, steget med 90 pct., Antallet af fuldførte forløb på det gymnasiale område næsten uændret, Antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser faldt 1 pct. fra 2016 til 2017, men siden 2008 har der været en stigning på 40 pct. Siden 2008 er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, samlet set steget med 18 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med 62 pct. I 2017 fuldførte 78.000 en ungdomsuddannelse og 74.000 en videregående uddannelse. , Over en halv mio. studerende, 1. oktober 2017 var der over en halv mio. studerende - heraf var 260.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 263.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 101.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2007/2008. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 70 pct. I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 60.500 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2007/2008 steget 25 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét grundforløb er der nu to grundforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Se en grafisk illustration fra Undervisningsministeriet , Erhvervsuddannelser, ., Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , grundforløb 1, , nogle med et , grundforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , grundforløb 2, . Derfor opgøres det hos Danmarks Statistik ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne opgøres i Danmarks Statistik som tilgang til , grundforløb 1, , , grundforløb 2, og for nogle elevers vedkommende til , hovedforløbet, . Det gælder fx eleverne, som har gennemført et grundforløb før reformen; eleverne som foretager et omvalg af deres uddannelse mellem grundforløbet og hovedforløbet; eller eleverne over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2016/2017, 30. januar 2018 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26372

NYT: Flere elever på frie grundskoler - især de ældste

15. december 2014, Siden 2008 er antallet af grundskoleelever på folkeskoler faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct. For efterskolernes vedkommende er andelen af grundskoleelever i perioden stort set uændret på knap 4 pct. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 var der 711.134 elever i grundskolen., Størst tilslutning til folkeskolen i Nord- og Midtjylland, Der er størst tilslutning til folkeskolen i Region Nordjylland, hvor 83 pct. af grundskoleeleverne vælger folkeskolen, mens 11 pct. går på frie grundskoler. Ligeledes har Region Midtjylland et højt antal elever i folkeskolen, hvor 80 pct. vælger denne løsning. Den laveste tilslutning til folkeskolen er at finde i Region Syddanmark og øst for Storebælt, hvor 77 pct. af eleverne i alle tre regioner går på folkeskoler. I Region Hovedstaden findes flest elever på frie grundskoler, nemlig 18 pct., Elever på de højeste klassetrin fravælger folkeskolen, 84 pct. af eleverne på klassetrinene fra 0. til og med 3. klasse går på en folkeskole. I 4. og 5. klasse gælder det 83 pct., mens det i 6. klasse gælder for 81 pct., og 80 pct. i 7. klasse. I 8. klasse går 78 pct. af eleverne på en folkeskole, mens antallet i 9. klasse er dalet til blot 69 pct. I 10. klasse går kun 30 pct. af eleverne på en folkeskole., Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på en efterskole. Således går 13 pct. af eleverne i 9. klasse og hele 46 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole. For de frie grundskoler er effekten af efterskolerne på 9. og 10. klassetrin knap så mærkbar: På de frie grundskoler falder antallet af elever fra 18 pct. i 8. klasse til 16 pct. i 9. klasse. For eleverne i 10. klasse på de frie grundskoler er andelen på 9 pct., Elever i grundskolen fordelt på skoletype og klasse. 2014*, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , antal, I alt, 711, 134, 67, 759, 66, 604, 67, 747, 66, 710, 67, 771, 67, 291, 65, 569, 67, 041, 68, 461, 68, 772, 37, 409, Folkeskoler, 556, 119, 56, 951, 55, 888, 56, 938, 55, 742, 56, 388, 55, 634, 53, 394, 53, 473, 53, 208, 47, 122, 11, 381, Frie grundskoler, 111, 111, 10, 129, 10, 028, 10, 096, 10, 128, 10, 357, 10, 523, 11, 068, 12, 247, 12, 193, 10, 886, 3, 456, Efterskoler, 27, 514, -, -, -, -, -, -, -, -, 1, 450, 8, 705, 17, 359, Andre skoler, 16, 390, 679, 688, 713, 840, 1, 026, 1, 134, 1, 107, 1, 321, 1, 610, 2, 059, 5, 213, * Foreløbige tal., Andel elever i grundskolen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , pct., Folkeskoler, 80,8, 80,3, 79,7, 79,1, 78,9, 78,2, Frie grundskoler, 13,0, 13,6, 14,3, 14,9, 15,0, 15,6, Efterskoler, 4,0, 3,8, 3,7, 3,7, 3,7, 3,9, Andre skoler, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, 2,3, * Foreløbige tal., Elever i grundskolen 2014/2015, 15. december 2014 - Nr. 639, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18957

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation