Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5761 - 5770 af 6496

    NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

    26. februar 2019, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal,  , Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , 2017, 2018,  , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr.,  , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9,  , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7,  , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3,  , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9,  , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2,  , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (år), Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28473

    Nyt

    NYT: Antallet af flypassagerer stagnerede i 2019

    Afrejsende flypassagerer, 18,2 mio. , 2019, +0 % , Fra 2018 til 2019, Se tabel, 14. februar 2020, I 2019 nåede antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne op på 18,2 mio., hvilket er næsten uændret i forhold til 2018. Som i 2018 var andelen af international trafik 90 pct. Det samlede antal passagerer på rutefly var næsten uændret fra 2018 til 2019, mens antallet af passagerer på chartrede fly i samme periode steg med 52.000 eller 4 pct. Den nationale rutetrafik stod for det største fald fra 2018 til 2019 med 86.000 eller 5 pct. færre passagerer. Omvendt stod den internationale trafik med chartrede fly for den største fremgang med 47.000 eller 4 pct. flere afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, ., Uændret antal passagerer i København og markant fremgang i Billund, Københavns Lufthavn havde 15,1 mio. afrejsende passagerer i 2019, hvilket er det samme som i 2018. Københavns Lufthavns andel af alle flypassagerafgange i Danmark var uændret på 83 pct. Billund Lufthavn oplevede en markant fremgang på 110.000 eller 6 pct. flere flypassagerer. Billund er den næstmest brugte lufthavn i Danmark med 1,9 mio. eller 10 pct. af flypassagerafgangene i Danmark i 2019. I Aalborg Lufthavn faldt det samlede antal af passagerer med 71.000 eller 9 pct. i samme periode, hvilket især skyldtes et fald på 69.000 passagerer fra ruteflytrafikken, mens charter- og taxitrafikken kun faldt med 2 pct. I Aarhus Lufthavn var der 250.000 afrejsende passagerer i 2019 - svarende til en fremgang på 7.000 eller 3 pct. Øvrige lufthavne havde 264.000 afrejsende passagerer i 2019, hvilket er et fald på 20.000 eller 7 pct. sammenlignet med 2018. , Faldende passagertal i Sverige og stagnation i Norge, I Sverige var antallet af afrejsende flypassagerer faldet med 4 pct. i forhold til 2018. I Norge var antallet af passagerer, som rejste fra norske lufthavne ved udgangen af tredje kvartal 2019 næsten uændret. Find flere tal hos , Transportstyrelsen, Sverige, og hos , Statistisk Sentralbyrå, Norge, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2019, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2018, 2019,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 757, 4, 924, 5, 314, 4, 204, 18, 185, 18, 199, 0, National, 400, 488, 447, 435, 1, 851, 1, 770, -4, International, 3, 357, 4, 436, 4, 867, 3, 769, 16, 333, 16, 429, 1, Rutetrafik i alt, 3, 475, 4, 606, 4, 853, 3, 974, 16, 953, 16, 907, 0, National, 387, 473, 431, 423, 1, 800, 1, 714, -5, International, 3, 088, 4, 133, 4, 422, 3, 550, 15, 153, 15, 193, 0, Charter- og taxitrafik, 267, 312, 456, 225, 1, 209, 1, 261, 4, National, 12, 13, 14, 10, 45, 49, 10, International, 255, 299, 443, 215, 1, 164, 1, 211, 4, Anden trafik, 15, 6, 5, 5, 23, 31, 36,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 134, 4, 062, 4, 390, 3, 506, 15, 103, 15, 092, 0, National rutetrafik, 210, 263, 247, 233, 985, 953, -3, International rutetrafik, 2, 751, 3, 623, 3, 887, 3, 145, 13, 391, 13, 406, 0, Charter- og taxitrafik mv., 173, 176, 256, 128, 727, 733, 1, Billund, 345, 523, 592, 408, 1, 758, 1, 868, 6, National rutetrafik, 15, 22, 24, 18, 78, 79, 1, International rutetrafik, 254, 403, 429, 320, 1, 348, 1, 406, 4, Charter- og taxitrafik mv., 76, 98, 139, 70, 332, 383, 15, Aalborg, 166, 193, 199, 167, 796, 725, -9, National rutetrafik, 96, 104, 92, 99, 421, 391, -7, International rutetrafik, 50, 67, 65, 50, 271, 232, -14, Charter- og taxitrafik mv., 20, 22, 42, 18, 104, 102, -2, Aarhus, 56, 70, 65, 59, 243, 250, 3, National rutetrafik, 21, 25, 20, 24, 93, 90, -3, International rutetrafik, 31, 37, 36, 32, 133, 136, 2, Charter- og taxitrafik mv., 4, 8, 10, 3, 17, 24, 43, Øvrige lufthavne, 55, 76, 68, 65, 284, 264, -7, National rutetrafik, 45, 59, 48, 49, 223, 200, -10, International rutetrafik, 2, 3, 5, 4, 10, 14, 35, Charter- og taxitrafik mv., 9, 14, 15, 12, 50, 49, -3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, ., Afrejsende flypassagerer, 18,2 mio. , 2019, +0 % , Fra 2018 til 2019, Se tabel, Luftfart (år) 2019, 14. februar 2020 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30220

    Nyt

    NYT: Industriens lagre faldt, engroshandlens lagre steg

    24. november 2015, Værdien af industriens lagre faldt med 0,6 mia. kr. fra andet til tredje kvartal. I samme kvartal sidste år steg industriens lagre med 0,7 mia. kr. Engroshandlens lagre steg med 2,9 mia. kr., hvilket er på niveau med tallene for samme kvartal sidste år, hvor lagrene steg med 3,1 mia. kr. Ovennævnte tal er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, hvorfor en del af ændringerne i tallene er udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Dette fremgår bl.a. af udviklingen i engroshandlens lagre, hvor der hvert år i tredje kvartal er en betydelig stigning i lagrene., Industriens lagre af færdigvarer faldt, Det samlede fald i industriens lagre er sammensat af, at lagrene af fremstillede færdigvarer faldt med 2,3 mia. kr. fra andet til tredje kvartal, råvarelagrene steg med 1,4 mia. kr. og lagre af varer under fremstilling steg med 0,2 mia. kr. Handelsvarelagrene var uændrede fra andet til tredje kvartal. Inden for branchegrupperne er faldet i lagrene trukket af , medicinalindustri og kemisk industri, , hvor lagrene er mindsket med 1,7 mia. kr. i tredje kvartal. I , maskin- og transportmiddelindustri, er lagrene øget med 0,8 mia. kr., mens lagrene for de resterende branchegrupper er stort set uændrede., Engroshandlens lagre steg i de fleste branchegrupper, Engroshandlens lagre steg i fire af de syv branchegrupper, især for , tekstiler og husholdningsartikler, . Inden for branchegrupperne , it-udstyr, og , andre maskiner, er der små fald i lagrene, mens lagrene i branchegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, er uændrede. , Revisioner, Industriens lagre steg 3,3 mia. kr. i andet kvartal 2015. Det er revideret 0,2 mia. kr. op i forhold til det senest offentliggjorte tal. Engroshandlens lagre faldt med 2,7 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er en revision på 0,2 mia. kr. fra et fald på 2,5 mia. kr. Revisionerne skyldes senere indkomne data. , Det seneste kvartals tal er altid foreløbige., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal,  , Beholdning, Ændringer,  , 2014, 1, 2014, 2015,  , 2014, 2015,  , Primo, 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr.,  , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 85,0, 0,7, -1,7, 2,4, 3,3, -0,6,  , 0,7, -1,8, 2,4, 3,1, -0,5, Råvarer, 35,9, 1,6, 0,5, 1,1, -0,3, 1,4,  , 1,5, 0,3, 1,2, -0,3, 1,3, Varer under fremstilling , 16,5, 0,1, -0,6, 0,2, 1,6, 0,2,  , 0,1, -0,6, 0,2, 1,5, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 30,9, -1,3, -1,6, 1,0, 2,3, -2,3,  , -1,2, -1,5, 0,9, 2,2, -2,1, Handelsvarer, 1,6, 0,3, 0,0, 0,1, -0,3, 0,0,  , 0,3, 0,0, 0,1, -0,3, 0,0, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, faktiske tal, Beholdning, Ændringer,  , 2014, 1, 2013, 2014, 2015,  , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 144,2, -6,7, 8,2, 0,8, 3,8, -2,3, 3,2, 0,6, 2,2, Industri i alt, 85,0, -4,3, 5,7, 2,5, 0,7, -1,7, 2,4, 3,3, -0,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 16,0, -1,1, 1,0, 0,3, -0,4, -0,8, 1,3, 0,1, 0,1, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,2, 0,1, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, -0,1, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,3, 0,4, 0,2, 0,0, -0,1, 0,1, 0,1, -0,1, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 25,4, -0,7, 2,0, -0,4, -0,3, 1,7, -0,8, 2,2, -1,7, Metalindustri, 6,3, -0,1, 0,5, 0,2, 0,2, -0,1, 0,2, -0,3, 0,1, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,7, -0,3, 0,0, 0,2, 0,1, -0,2, 0,3, 0,1, 0,1, Maskin- og transportmiddelindustri, 17,8, -1,5, 1,6, 1,2, 0,6, -2,4, 1,8, 0,2, 0,8, Møbler og anden industri mv., 7,8, -0,4, 0,0, 0,8, 0,5, 0,1, -0,5, 0,9, 0,1, Engroshandel i alt, 59,3, -2,5, 2,5, -1,7, 3,1, -0,5, 0,8, -2,7, 2,9, Bilhandel og bilværksteder mv., 6,7, -0,4, 0,1, 0,1, 0,0, -0,6, 0,6, -0,7, 0,4, Korn og foderstof, 1,5, -0,4, 0,6, -0,9, 1,1, -0,5, 0,3, -0,7, 0,7, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 7,4, 0,0, -0,6, -0,5, 0,8, 0,1, -0,5, -0,5, 0,0, Tekstiler og husholdningsartikler, 15,8, -1,2, 1,0, -1,1, 1,1, -1,1, -0,4, 0,5, 1,4, It-udstyr, 2,1, -0,4, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, -0,4, -0,1, Andre maskiner, 9,8, -0,3, 0,6, 0,7, -0,2, 0,0, 0,2, 0,0, -0,2, Anden engroshandel, 15,8, 0,2, 0,4, 0,1, 0,3, 1,5, 0,2, -0,8, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer for udvalgte brancher, sæsonkorrigerede,  , Ændringer,  , 2013, 2014, 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*,  , løbende priser, mio. kr., Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -2, -127, 236, -242, 184, 156, 56, 236, Møbler og anden industri mv., -36, 191, 158, 567, 442, -249, 220, 133, Engroshandel med korn og foderstof, -8, 23, 2, -1, 14, 0, 0, 0, Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, -137, 648, -897, 171, -20, -696, 677, 407, *, Foreløbige tal., Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 3. kvt. 2015, 24. november 2015 - Nr. 559, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19963

    Nyt

    NYT: 3.200 flere lønmodtagere i september

    23. november 2015, Der var 3.200 flere lønmodtagere i september end i august. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. De seneste 12 måneder er antallet af personer med lønmodtagerjob steget med i alt 36.100 eller 1,4 pct. I september havde 2.615.500 personer et lønmodtagerjob. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., 3.800 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra august til september, svarende til 0,2 pct. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere faldet med 600 fra august til september, svarende til 0,1 pct., Alle lønmodtagere er talt med, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet., En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Se tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i tredje kvartal i , Statistikbanken, med tal for både antal personer med lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015,  , Juli, August, September,  , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 609, 581, 2, 612, 305, 2, 615, 504, 0,1, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 781, 034, 1, 784, 119, 1, 787, 961, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 828, 279, 827, 923, 827, 285, -0,1, Uoplyst sektor, 268, 263, 258, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015,  , Juli, August, September,  , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 609, 581, 2, 612, 305, 2, 615, 504, 0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 822, 40, 857, 40, 898, 0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 316, 897, 317, 022, 318, 028, 0,3, Bygge og anlæg, 143, 043, 143, 635, 144, 397, 0,5, Handel og transport mv., 647, 810, 647, 889, 648, 327, 0,1, Information og kommunikation mv., 97, 421, 97, 719, 98, 183, 0,5, Finansiering og forsikring, 78, 833, 78, 918, 78, 565, -0,4, Ejendomshandel og udlejning, 37, 265, 37, 344, 37, 471, 0,3, Erhvervsservice, 276, 437, 277, 173, 277, 684, 0,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 861, 244, 861, 812, 861, 811, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 109, 406, 109, 504, 109, 699, 0,2, Uoplyst aktivitet, 404, 432, 441, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2015, 23. november 2015 - Nr. 556, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22909

    Nyt

    NYT: I 2022 var der 417.000 aktive firmaer

    14. juni 2024, Ændret 12. maj 2025 kl. 08:30, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelsen med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 12. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra 2019 til 2022 er antallet af aktive firmaer vokset med 21.300. Heraf er antallet af firmaer med ansatte steget med 5.500, og antallet af firmaer uden ansatte er steget med 15.800. Med udgivelsen af de endelige tal i firmastatistikken for 2022, er der dannet en ny tidsserie for årene 2019-2022 (se mere under afsnittet om nye opgørelsesmetoder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf13, Fuldtidsansatte i Bygge og anlæg er steget med 14 pct. siden 2019, Antallet af fuldtidsansatte i de aktive firmaer steg fra 2019 til 2022 med 159.000. Den største stigning var i branchegruppen , Offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med næsten 48.000, svarende til 6 pct. De største relative stigninger var i , Bygge og anlæg, med 14 pct., , Erhvervsservice, med 12 pct., samt , Information og kommunikation, med 12 pct., Over halvdelen af stigningen i antal firmaer fra 2019 til 2022 var i , Finansiering og forsikring, , som voksede med mere end 11.000 firmaer. Derudover voksede , Erhvervsservice, med 3.000 firmaer samt hhv. , Ejendomshandel og udlejning, og , Bygge og anlæg, med lidt over 2.000 firmaer hver. Omvendt faldt antallet af firmaer i , Handel og Transport, med 1.000 firmaer., Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2019 og 2022,  , 2019, 2022, 2019, 2022,  , Antal firmaer, Antal fultidsansatte, I alt, 395, 809, 417, 128, 2, 276, 309, 2, 436, 299, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 300, 26, 210, 33, 971, 34, 584, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 20, 756, 20, 545, 300, 267, 318, 286, Bygge og anlæg, 34, 805, 36, 826, 142, 884, 162, 308, Handel og transport mv., 69, 300, 68, 303, 495, 409, 518, 752, Information og kommunikation, 19, 710, 20, 514, 99, 153, 111, 391, Finansiering og forsikring, 75, 255, 86, 936, 77, 975, 82, 111, Ejendomshandel og udlejning, 36, 281, 38, 535, 32, 416, 35, 440, Erhvervsservice, 59, 388, 62, 398, 225, 370, 252, 589, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 28, 480, 29, 582, 793, 770, 841, 678, Kultur, fritid og anden service, 26, 351, 27, 221, 75, 094, 79, 089, Uoplyst aktivitet, 183, 58, .., 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Nye opgørelsesmetoder, Definitionen af hvornår et firma er aktivt er generelt blevet lempet, hvorfor den nye Firmastatistik indeholder flere firmaer end den gamle (se afsnit med sammenligning). Firmastatistikken består af aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overskride blot én af flere tærskelværdi. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst, aktiver eller lønsumsafgift. Dertil kan et firma blive aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. For hver branche beregnes beløbsgrænsen for at være aktiv via omsætning ud fra virksomheder med 0,5-3 årsværk, hvilket har hævet beløbsgrænsen for nogle brancher. , For nogle af de største firmaer, er firmastatistikken opgjort på økonomiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, f.eks. en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i industri., Nye statistikbanktabeller, Statistikken udgives fremover i fem nye , tabeller i Statistikbanken om firmaer og koncerner, , som erstatter de gamle samt i en opdateret udgave af , www.statistikbanken.dk/laby38a, , som fordeler firmaer på alder, brancher og kommunetype., Sammenligning af den gamle og den nye firmastatistik for 2021, I den hidtidige firmastatistik var der 328.500 aktive firmaer i 2021, hvoraf 150.000 ikke havde nogen ansatte, mens 178.500 havde ansatte. I den nye firmastatistik var der ca. 414.000 aktive firmaer i 2021, hvoraf 235.000 ikke havde ansatte, mens 178.500 havde ansatte. Ændringen mellem den gamle og den nye firmastatistik for tællingsåret 2021, er hovedsageligt en øgning på 85.000 firmaer uden ansatte, hvoraf næsten 70.000 var i branchegruppen , Finansiering og forsikring, , og 7.500 var i , Ejendomshandel og udlejning, . Ser man på virksomhedsformerne er det især blandt Anparts- og aktieselskaberne at flere firmaer nu betragtes som aktive, hvor antallet er øget med hhv. 81.000 og 5.000. Blandt enkeltmandsfirmaerne er antallet af aktive firmaer faldet med 2.000, hvilket skyldes at beløbsgrænsen for aktivitet via omsætning under den nye metode/definition er blevet lidt højere i nogle brancher. , Ændring i antal firmaer fra den gamle til den nye firmastatistik, 2021,  , Gammel firmastatistik, Ny , firmastatistik, Ændring,  , Antal firmaer, Pct., I alt, 328, 445, 413, 724, 85, 279, 26,0, Med ansatte, 178, 547, 178, 743, 196, 0,1, Uden ansatte, 149, 898, 234, 981, 85, 083, 56,8,  ,  ,  ,  ,  , Finansiering og forsikring, 15, 224, 84, 875, 69, 649, 457,5, Ejendomshandel og udlejning, 30, 935, 38, 509, 7, 574, 24,5, Videnservice, 39, 082, 41, 468, 2, 386, 6,1, Øvrige brancher, 243, 204, 248, 872, 5, 670, 2,3,  ,  ,  ,  ,  , Anpartsselskaber, 128, 122, 209, 398, 81, 276, 63,4, Aktieselskaber, 27, 773, 32, 902, 5, 129, 18,5, Enkeltmandsfirmaer, 139, 464, 137, 385, -2, 079, -1,5, Øvrige virksomhedsformer, 33, 086, 34, 039, 953, 2,9, Kilder: , www.statistikbanken.dk/gf13, , , gf15, , , gf3, og , gf5, Generel firmastatistik 2022, 14. juni 2024 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48768

    Nyt

    NYT: Uændret aktivitetsniveau med danske lastbiler

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,0 mia. tonkm , 1. kvt. 2024, -0,3 %, fra 4. kvt.2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, 18. juni 2024, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var næsten uændret i første kvartal 2024 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,0 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Der var en smule forskydning mellem nationalt og internationalt transport, idet det nationale transportarbejde faldt 2,7 pct. i første kvartal, mens det internationale transportarbejde steg med 14,6 pct. Det nationale transportarbejde udgjorde knap 85 pct. af de danske lastbilers samlede transportarbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Transport med eldrevne lastvogne i vækst, men er fortsat meget beskeden, De eldrevne lastvognes udgjorde 2 promille af det samlede transportarbejde i første kvartal 2024 svarende til 8,2 mio. tonkm. Transportarbejdet for eldrevne lastbiler er forbundet med forhøjet usikkerhed på grund af det begrænsede statistiske grundlag, hvilket også afspejler sig i de store kvartalsvise udsving i nedenstående graf. , Eldrevne lastbiler og sættevognstrækkere udgjorde i samme periode 11 promille af bestanden af køretøjer, og de eldrevne lastvognes andel af transportarbejdet er dermed mindre end deres andel af flåden af lastvogne. Den primære forklaring på det er, at de indregistrerede eldrevne lastvogne i gennemsnit er mindre end flådens gennemsnitlige størrelse og dermed transporterer de mindre gods pr. tur. De kører til gengæld ikke påviseligt kortere end de dieseldrevne lastvogne., Langt hovedparten af transportarbejdet, nemlig 99,4 pct. blev udført af dieseldrevne lastbiler. Den resterende del er primært transporteret med gasdrevne lastvogne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, og særkørsel på vejgodsstatistikken, Forventninger ændrede lastvognflådens sammensætning under COVID-19, Andelen af 0-1-årige lastbiler i den nationale bilflåde ligger normal omkring 30 pct. Det er en relativ stabil procentdel, der siden 2007 kun er påvirket af to forskellige kriser, finanskrisen i 2008-2009 og sundhedskrisen med COVID-19 i 2020. I begge tilfælde holdt vognmændene igen med at investere i nye lastbiler. , I forbindelse med finanskrisen kom effekten forsinket i forhold til nedgangen i transportarbejdet, så først i 2011 nåede andelen af 0-1-årige lastbiler lavpunktet med 14 pct. af de godstransporterende lastbiler. Under sundhedskrisen var effekten svagere, men allerede i 2020 var der en forventningsreaktion. I 2021 nåede andelen det laveste niveau under sundhedskrisen på 23 pct. Til sammenligning var andelen 22 pct. et år efter finanskrisen i 2010, så reaktionen på de to kriser lignede hinanden det første år. Efter første år af sundhedskrisen viste, at det ikke var en økonomisk krise med fald i transporten, steg andelen af 0-1-årige lastbiler igen og nåede op på 29 pct. i 2023 - og var dermed næsten tilbage på niveauet fra 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023, 2024, Ændring,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 1. kvt. 2024 ift., 4. kvt. 2023,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 661, 3, 747, 3, 914, 4, 211, 4, 119, 4, 051, 4, 021, 4, 009, -13, -0,3, National kørsel, 3, 125, 3, 164, 3, 317, 3, 616, 3, 436, 3, 399, 3, 466, 3, 373, -93, -2,7, Vognmandskørsel, 2, 696, 2, 747, 2, 812, 3, 073, 2, 957, 2, 838, 3, 054, 2, 965, -89, -2,9, Firmakørsel, 429, 418, 504, 543, 480, 561, 412, 407, -4, -1,1, International kørsel, 536, 582, 597, 595, 683, 652, 555, 636, 81, 14,6, Fra Danmark til udlandet, 341, 426, 415, 409, 438, 422, 342, 385, 43, 12,6, Fra udlandet til Danmark, 143, 110, 125, 138, 193, 172, 164, 188, 24, 14,4, Øvrig kørsel, 1, 53, 46, 57, 48, 53, 58, 49, 64, 14, 29,2,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 41,0, 45,7, 45,3, 43,7, 43,9, 42,3, 39,8, 42,6, 2,8, 7,2, National kørsel, 40,2, 44,9, 44,2, 42,7, 42,7, 41,0, 38,9, 41,6, 2,7, 6,9, Vognmandskørsel, 33,0, 37,0, 36,1, 35,2, 34,3, 33,1, 32,3, 33,8, 1,5, 4,7, Firmakørsel, 7,1, 7,9, 8,1, 7,6, 8,5, 8,0, 6,6, 7,8, 1,2, 17,8, International kørsel, 0,9, 0,9, 1,0, 0,9, 1,2, 1,2, 0,9, 1,0, 0,2, 18,4, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,5, 0,6, 0,6, 0,7, 0,7, 0,4, 0,5, 0,0, 10,9, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,1, 22,8, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,0, 35,3,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 372, 372, 374, 387, 369, 364, 348, 362, 14, 4,0, National kørsel, 331, 328, 330, 346, 323, 318, 310, 318, 8, 2,6, Vognmandskørsel, 269, 269, 267, 281, 261, 251, 262, 259, -2, -0,9, Firmakørsel, 61, 60, 63, 66, 62, 67, 48, 59, 10, 21,8, International kørsel, 41, 43, 44, 41, 46, 46, 38, 44, 6, 15,5, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,0 mia. tonkm , 1. kvt. 2024, -0,3 %, fra 4. kvt.2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2024, 18. juni 2024 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2024, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47949

    Nyt

    NYT: Dansk industri klarer sig godt internationalt

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,4 % , oktober til november 2022, Se tabel, 10. januar 2023, Industriens samlede produktionsindeks steg 2,4 pct. fra oktober til november. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over perioden september-november steg produktion med 0,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Den danske industri ser dermed ud til stadig at klare sig godt internationalt. I november var produktionen i Danmark 12,6 pct. højere end i december 2021, mens produktionen i USA var 1,4 pct. højere. Hverken Sverige, Tyskland, Storbritannien eller det samlede EU-27 havde, ved udarbejdelsen af denne artikel, udgivet tal for produktionen for november. Produktionen i Sverige lå i oktober 4,1 pct. højere end i december 2021, mens produktionen i EU-27 lå 0,1 pct. højere. I Tyskland og Storbritannien lå produktionen henholdsvis 1,2 pct. og 4,7 pct. lavere i oktober i forhold til december 2021. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, og , www.OECD.org, Stigningen i den danske industriproduktion i november var bredt funderet, Med stigende produktion i syv af industriens brancher var stigningen i det samlede produktionsindeks bredt funderet. Det var den lille branche , transportmiddelindustri,, der i november havde den største procentvise stigning i produktionen på 19,6 pct. Det var dog , maskinindustri,, der bidrog mest til stigningen i det samlede indeks med en stigning i produktionen på 15,6 pct. og en vægt på 14,0 pct. Stigningen i denne branche kommer dog efter et fald i oktober., Faldende produktion i fem brancher i november, Fem af industriens brancher oplevede faldende produktion i november. Det største fald på 11,2 pct. oplevede branchen , kemisk industri og olieraffinaderier, . Derudover var der mindre fald i , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , , træ- og papirindustri, trykkerier, plast-, glas- og betonindustri, samt , møbler og anden industri, ., Stigende omsætning i november, Industriens samlede omsætning steg med 2,8 pct. fra oktober til november og lå i perioden september-november 1,9 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. I november steg omsætningen 3,3 pct. på eksportmarkedet og 1,9 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2022,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,9, 17,7, -4,0, -2,8, 0,2, 0,0, 2,7, -1,5, 0,9, 2,4, Omsætning, 2, I alt, 11,3, 17,2, 1,6, -2,7, 2,8, -2,3, -0,8, -1,5, 1,9, 2,8,  , Eksport, 12,2, 18,8, 1,4, -5,9, 6,1, -5,4, -2,0, -3,1, 1,9, 3,3,  , Hjemme, 8,8, 13,8, 1,9, 0,3, -0,5, 1,2, 2,8, 2,8, 2,0, 1,9,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 1,2 pct. i september og faldt 2,7 pct. i oktober. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,1 procentpoint i september og 0,4 procentpoint i oktober i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for november 2022 blev offentliggjort 9. januar, . , Desuden har Danmarks Statistik offentliggjort , et overblik dansk økonomi, , der bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. November 2022,  ,  , 2022, Juni-aug./, sept.-nov., Okt./, nov.,  , Vægte, 1, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 145,3, 140,0, 144,2, 145,9, 142,0, 145,4, 0,9, 2,4, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 114,4, 110,0, 114,5, 111,8, 113,2, 107,2, -2,0, -5,3, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 121,2, 104,4, 125,2, 125,6, 119,4, 121,3, 4,4, 1,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 96,0, 93,7, 87,6, 88,3, 87,1, 84,6, -6,2, -2,9, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 155,5, 148,5, 153,6, 150,9, 154,3, 137,0, -3,4, -11,2, Medicinalindustri, 20,1, 218,6, 219,4, 228,6, 236,8, 232,2, 236,5, 5,8, 1,9, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 116,6, 107,7, 110,2, 105,2, 108,9, 103,9, -4,9, -4,6, Metalindustri, 8,7, 106,9, 109,0, 103,7, 104,7, 99,3, 110,4, -1,6, 11,2, Elektronikindustri, 6,0, 118,5, 108,7, 121,1, 122,2, 117,4, 134,2, 7,3, 14,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 133,0, 121,2, 124,6, 131,9, 111,6, 129,6, -1,5, 16,1, Maskinindustri, 14,0, 125,7, 120,7, 117,4, 117,0, 102,2, 118,1, -7,3, 15,6, Transportmiddelindustri, 1,5, 127,0, 84,9, 108,3, 99,7, 100,7, 120,4, 0,2, 19,6, Møbler og anden industri mv., 13,0, 157,3, 147,1, 153,9, 159,7, 159,0, 158,5, 4,1, -0,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 27,2, 127,1, 116,5, 120,4, 123,7, 113,6, 133,7, 1,9, 17,7, Mellemproduktindustri, 26,7, 128,2, 121,4, 120,4, 123,2, 117,7, 114,4, -4,0, -2,8, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 112,0, 106,3, 108,8, 109,0, 109,3, 109,3, 0,2, 0,0, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 173,2, 171,1, 178,5, 180,9, 179,3, 176,7, 2,7, -1,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 126,9, 120,0, 122,9, 123,0, 119,3, 122,4, -1,4, 2,6, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 93,7, 147,7, 142,4, 147,5, 149,3, 147,1, 148,4, 1,6, 0,9, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,4 % , oktober til november 2022, Se tabel, Industriens produktion og omsætning november 2022, 10. januar 2023 - Nr. 6, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39994

    Nyt

    NYT: Stigende beskæftigelse for ikke-vestlige efterkommere

    24. november 2023, Beskæftigelsesfrekvensen for 30-59-årige , efterkommere, fra ikke-vestlige lande steg med 1,3 procentpoint fra 2021 til 75,7 pct. i 2022. For , indvandrere, fra ikke-vestlige lande steg beskæftigelsesfrekvensen med 1,2 procentpoint til 66,4 pct. Til sammenligning var udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse med en stigning på 0,4 procentpoint fra 2021 til 2022. Det samme gjorde sig gældende for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande, der steg med 0,3 procentpoint, mens beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra vestlige lande var på samme niveau som året før. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Ukrainsk indvandring påvirker beskæftigelsesfrekvensen, Den store indvandring af ukrainere i 2022 påvirker beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestelige lande negativt, da de på grund af deres korte opholdstid i Danmark har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2022 var der 9.600 nytilkomne indvandrere i aldersgruppen 30-59-årige fra Ukraine hvoraf 4.200 var i beskæftigelse. Udelades de nytilkomne ukrainere, når beskæftigelsesfrekvensen beregnes, ville beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande have været 67,3 pct. i 2022, svarende til en stigning på 2,1 procentpoint fra 2021 til 2022., Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Set over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget markant. Stigningen har især været stor siden 2015, hvor beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 52,0 pct. i 2015 til 66,4 pct. i 2022. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har stadig en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse. Forskellen er dog blevet mindre over de seneste ti år. I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen 30,8 procentpoint lavere for indvandrere fra ikke-vestlige lande i forhold til personer med dansk oprindelse. I 2022 er forskellen reduceret til 19,2 procentpoint., Flere beskæftigede nytilkomne indvandrere over de seneste 10 år, I 2022 var der 396.300 beskæftigede indvandrere i Danmark. Ud af denne gruppe var 36.300, svarende til 9,2 pct., nytilkomne indvandrere. Af de nytilkomne beskæftigede indvandrere var 18.600 fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Antallet af årligt nytilkomne beskæftigede indvandrere er mere end fordoblet siden 2012, hvor der var 15.700 nytilkomne beskæftigede indvandrere fordelt med ca. to tredjedele fra vestlige lande og en tredjedel fra ikke-vestlige lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, De nytilkomne beskæftigede indvandrere i 2022 kom fra i alt 172 forskellige oprindelseslande. Der var i 2022 flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den store stigning i antallet af nytilkomne indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 2021 til 2022 skyldes primært indvandring fra Ukraine, der i statistikken kategoriseres som et ikke-vestligt land., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Kønsfordelingen varierer afhængigt af oprindelsesland, De nytilkomne indvandreres kønsfordeling varierer en del afhængigt af oprindelsesland. Blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Ukraine, var der med 67,6 pct. en overvægt af kvinder. Mænd var derimod i overtal blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Rumænien, Bulgarien, Indien og Polen. Kønsfordelingen er nogenlunde ens blandt nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Tyskland og Nepal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow5, Nytilkomne indvandrere arbejder ofte i Handel og transport, Branchen , Handel og transport, beskæftiger flest nytilkomne indvandrere. 11.500, svarende til 31,7 pct., af de nytilkomne indvandrere arbejdede i denne branche i 2022. Erhvervsservice beskæftiger med 23,4 pct. næstflest nytilkomne indvandrere. Inden for disse to overordnede brancher er der især mange, der finder arbejde i de underliggende brancher , Restauranter, (12,2 pct.) og , Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, (10,1 pct.). Se , www.statistikbanken.dk/flow6, for mere information om indvandrernes beskæftigelse fordelt på detaljerede brancher., Oprindelseslandet har ofte betydning for hvilke branche man arbejder i, Nytilkomne indvandrere fra forskellige oprindelseslande finder også beskæftigelse inden for andre brancher. Mange nytilkomne indvandrere fra Ukraine (17,8 pct. af gruppen) og Litauen (17,5 pct.) arbejder i , Landbrug, skovbrug og fiskeri, . Nytilkomne indvandrere fra Polen arbejder ofte i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, (22,4 pct.). Nytilkomne indvandrere fra Litauen (23,2 pct.), Polen (20,9 pct.) og Rumænien (17,0 pct.) arbejder endvidere ofte i , Bygge og anlæg, , mens nytilkomne indvandrere fra Indien i stor udstrækning (27,7 pct.) arbejder i , Information og kommunikation, . Endelige arbejder nytilkomne indvandrere fra Tyskland ofte (21,6 pct.) i , Offentlig administration, undervisning og sundhed, . Se tabellen flow5 i statistikbanken for yderligere information., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2022, 24. november 2023 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47918

    Nyt

    NYT: Relativt få teenagere i storbykommunerne

    9. august 2019, Selvom kommunerne med de store studiebyer generelt har en ung befolkning, ser billedet lidt anderledes ud, hvis man zoomer ind på teenagerne. De 13-19-årige udgør 8,2 pct. af Danmarks befolkning pr. 1. juli 2019. I Allerød, Egedal, Rudersdal og Skanderborg Kommuner er andelen af teenagere størst; her udgør aldersgruppen 10 pct. eller mere, mens kun 5,5 pct. af Københavns Kommunes befolkning er mellem 13 og 19 år. De fem folkerigeste kommuner har alle en andel af 13-19-årige, der ligger under landsgennemsnittet. 22 kommuner har en lavere andel og 76 har en højere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., 29 pct. af teenagerne bor i Region Hovedstaden, Selvom 29,1 pct. af landets teenagere bor i Region Hovedstaden, udgør de kun 7,5 pct. af regionens samlede befolkning. I de øvrige regioner er tallet mere lig landsgennemsnittet med andele mellem 8,2 og 8,7 pct., For ti år siden udgjorde de 13-19-årige 8,9 pct. af Danmarks befolkning og for fem år siden 8,7 pct. Mest er andelen faldet i Region Nordjylland, hvor andelen af 13-19-årige er faldet 1,1 procentpoint fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2019, mens det tilsvarende fald i Region Hovedstaden kun er 0,3 procentpoint., Teenagere med indvandrer- og efterkommerbaggrund, Af de 477.513 der 1. juli 2019 var mellem 13 og 19 år, har 87,3 pct. dansk oprindelse, 4,7 pct. er indvandrere og 8,0 pct. efterkommere. Det er en noget anderledes fordeling end for befolkningen generelt, hvor fordelingen 1. juli 2019 mellem personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommer-baggrund er hhv. 86,2 pct., 10,5 pct. og 3,3 pct. Dette skyldes at aldersfordelingen for både indvandrere og efterkommere er skævt fordelt., Fordeling af teenagerne i forhold til småbørnsgruppen, På landsplan udgør de 0-5-årige 6,3 pct. af den samlede befolkning, og på kommunalt niveau fordeler denne aldersgruppe sig noget anderledes end de 13-19-årige. Hvor fx København og Frederiksberg Kommuner ligger på hhv. en 98. og 96. plads for andel af teenagere af befolkningen, ligger disse kommuner på hhv. 6. og 15. pladsen for andel af de 0-5-årige. 62 kommuner har en lavere andel end landsgennemsnittet og 36 har en højere andel 0-5-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Både færre fødte og færre døde, I andet kvartal 2019 blev der født 15.321 børn, hvilket er 304 - eller 1,9 pct. - færre fødte end i andet kvartal sidste år. 49 - eller 0,4 pct. - færre personer døde i andet kvartal dette år i forhold til sidste år., Lavere ind- og udvandring, 15.798 personer indvandrede og 15.065 udvandrede i årets andet kvartal. Det resulterede i en nettoindvandring på 733 personer, hvilket er mere end en halvering i forhold til andet kvartal sidste år. Antallet af indvandrede er faldet med 6,0 pct. og antal udvandrede lå på niveau med samme kvartal 2018., 27 pct. flere på 100+ år end for ti år siden, 916 kvinder og 162 mænd havde 1. juli 2019 rundet de 100 år. Der er 0,4 pct. færre over 100 år end i juli sidste år men 3,3 pct. flere end for fem år siden og 27,4 pct. flere end for ti år siden. Den ældste kvinde er 111 år og den ældste mand 107 år., Befolkningens udvikling 2. kvt. 2019, 9. august 2019 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2019, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29189

    Nyt

    NYT: Størst vækst i firmaer i finansiering og forsikring

    29. juni 2018, Der var i alt næsten 298.000 reelt aktive firmaer i 2016 i den private sektor. Det er over 10.700 flere firmaer end i 2015, hvilket svarer til en stigning på 3,7 pct. De tre brancher med størst relativ vækst i antal firmaer var , finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, og , kultur, fritid og anden service, . , Finansiering og forsikring, var med 10,1 pct. den branche med højest relative vækst i antal firmaer fra 2015 til 2016., For de fleste brancher betød vækst i firmaer flere ansatte, Væksten i antal firmaer inde for , finansiering og forsikring, gav dog ikke flere fuldtidsansatte i branchen (antal ansatte omregnet til årsværk). Branchen havde tværtimod den største absolutte tilbagegang med et faldt på 1.200 fuldtidsansatte (1,6 pct.). Modsat havde de to andre brancher i top-tre vækst i antallet af fuldtidsansatte. Inden for , information og kommunikation, var der en relativ stigning i antallet af firmaer på 6,3 pct., hvilket svarer til 1.020 flere firmaer. Branchens relative vækst i antal fuldtidsansatte var på 3,3 pct. Branchen , kultur, fritid og anden service, viser en lignende udvikling, hvor væksten i antal firmaer var på 6,1 pct., mens væksten i antal fuldtidsansatte var lidt svagere (2,0 pct.)., Svag eller negativ vækst i flere brancher, Der var også brancher, som havde svag eller negativ vækst i antallet af firmaer fra 2015 til 2016. De brancher med den svageste udvikling var , råstofindvinding, , , landbrug, skovbrug og fiskeri, og e, nergiforsyning, vandforsyning og renovation, . Den største relative reduktion var i branchen e, nergiforsyning, vandforsyning og renovation., Branchen havde en nedgang i antallet af firmaer på 3,6 pct. (144 firmaer), men en fremgang i antal fuldtidsansatte på 0,1 pct. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde en relativ tilbagegang i antal firmaer på 0,7 pct., hvilket gav den største absolutte tilbagegang (207 firmaer). Branchen havde samtidig den næststørste absolutte tilbagegang i antallet af fuldtidsansatte med 410 færre (1,2 pct.) fra 2015 til 2016., Foruden , landbrug, skovbrug og fiskeri, var der to brancher med negativ vækst i antal fuldtidsansatte fra 2015 til 2016. Det var , råstofindvinding, og , detailhandel, , der hhv. havde en tilbagegang på 8,9 pct. (204 fuldtidsansatte) og 0,4 pct. (540 fuldtidsansatte)., Erhvervsservice havde størst stigning antallet af fuldtidsansatte, I den private sektor steg antallet af fuldtidsansatte med 2,1 pct. fra 2015 til 2016. Det svarer til 28.300 flere fuldtidsansatte, hvorved der var 1.370.000 fuldtidsansatte i 2016. Størst absolut og relativ fremgang var i branchen , erhvervsservice, . Her kom der næsten 9.400 flere fuldtidsansatte (4,9 pct.). Den næst- og tredjehøjeste vækst i antal fuldtidsansatte var i brancherne , industri, og , bygge og anlæg., De fik hver især ca. 5.400 flere fuldtidsansatte.  , Der har med 3.000 nye firmaer (6,0 pct.) været størst faktisk vækst i branchen , erhvervsservice, . Dermed kommer knapt 30 pct. af den samlede vækst i antal firmaer fra væksten i , erhvervsservice, . , Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher,  , Firmaer, Ændring,  , Årsværk, Ændring,  , 2015, 2016,  ,  , 2015, 2016,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., I alt, 286, 984, 297, 722, 3,7,  , 1, 341, 991, 1, 370, 281, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 27, 617, 27, 410, -0,7,  , 33, 180, 32, 770, -1,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 18, 991, 19, 260, 1,4,  , 271, 714, 276, 971, 1,9, Råstofindvinding, 211, 212, 0,5,  , 2, 303, 2, 099, -8,9, Industri, 14, 830, 15, 242, 2,8,  , 259, 006, 264, 455, 2,1, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 950, 3, 806, -3,6,  , 10, 405, 10, 418, 0,1, Bygge og anlæg, 31, 189, 31, 965, 2,5,  , 125, 858, 131, 272, 4,3, Handel, transport, restauration mv., 65, 542, 66, 723, 1,8,  , 444, 402, 448, 628, 1,0, Handel, 41, 088, 41, 764, 1,6,  , 300, 627, 301, 225, 0,2, Handel med biler og motorcykler, 7, 553, 7, 748, 2,6,  , 37, 885, 38, 480, 1,6, Engroshandel, 15, 065, 15, 233, 1,1,  , 135, 802, 136, 346, 0,4, Detailhandel, 18, 470, 18, 783, 1,7,  , 126, 939, 126, 399, -0,4, Transport, 10, 743, 10, 877, 1,2,  , 88, 718, 89, 987, 1,4, Hoteller og restauranter, 13, 711, 14, 082, 2,7,  , 55, 058, 57, 416, 4,3, Information og kommunikation, 16, 089, 17, 109, 6,3,  , 82, 380, 85, 116, 3,3, Finansiering og forsikring, 10, 921, 12, 024, 10,1,  , 74, 902, 73, 733, -1,6, Ejendomshandel og udlejning, 26, 926, 28, 436, 5,6,  , 30, 004, 30, 297, 1,0, Erhvervsservice, 49, 935, 52, 946, 6,0,  , 192, 069, 201, 449, 4,9, Undervisning og sundhed , 21, 761, 22, 755, 4,6,  , 53, 606, 55, 517, 3,6, Kultur, fritid og anden service, 17, 955, 19, 055, 6,1,  , 33, 826, 34, 491, 2,0, Generel firmastatistik 2016, 29. juni 2018 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2019, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27204

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation