Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5751 - 5760 af 6496

NYT: Emma og William i top

15. juli 2020, Emma er tilbage i top, som det mest populære navn til nyfødte piger efter at have været forvist fra førstepladsen i fire år. I 2019 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma. Molly, Leonora, Merle og Mynte er nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte. Blandt drengene er William stadigvæk i top, hvilket navnet har været siden 2010 på nær i 2016. Ud af 1.000 nyfødte drenge fik 18 navnet William i 2019. Blandt drengene er der kommet tre nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte drengenavne til nyfødte. Det er Matheo, Erik og Walter., Kilde: , www.dst.dk/navne, ., Asta er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Asta, der er sprunget 26 placeringer fra en placering som nummer 42 i 2018 til nummer 16 i 2019. Modsat er det gået navnet Caroline, der fra at have ligget nummer 34 i 2018 endte som nummer 51 i 2019 og dermed røg helt ud af top-50. Også Johanne, Naja og Vigga er røget ud af top-50., Anker er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Anker - fra en placering som nummer 47 i 2018 til nummer 33 i 2019. Det er en stigning på 14 pladser. For Christian er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 25 i 2018 til nummer 39 i 2019. Tre navne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne. Det er navnene Laurits, Sebastian og Philip., Emma og William er kun i top i tre ud af fem regioner, Selvom Emma og William er topscorere i landet som helhed, ligger navnene kun øverst i tre ud af fem regioner - nemlig Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland. Nora og Arthur ligger i top i Region Hovedstaden og Ida og Lucas topper listen i Region Nordjylland., Topnavne i de forskellige landsdele, Emma ligger i top i fire ud af elleve landsdele, nemlig Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Sydjylland og Vestjylland, hvor William kun ligger i top i to af landsdelene, nemlig Vest- og Sydsjælland og Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2019, Pigenavne, , Drengenavne, , , Født i 2019, Placering, i 2018, , , , Født i 2019, Placering, i 2018, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , 1, Emma, 486, 16, (2), , 1, William, 568, 18, (1), 2, Alma, 453, 15, (3), , 2, Alfred, 523, 17, (8), 3, Clara, 438, 15, (8), , 3, Oscar, 514, 16, (3), 4, Freja, 438, 15, (6), , 4, Noah, 484, 15, (2), 5, Sofia, 434, 15, (5), , 5, Karl, 477, 15, (9), 6, Karla, 403, 14, (10), , 6, Lucas, 455, 15, (4), 7, Agnes, 399, 14, (14), , 7, Oliver, 454, 15, (7), 8, Ella, 386, 13, (4), , 8, Arthur, 448, 14, (17), 9, Olivia, 378, 13, (13), , 9, August, 433, 14, (13), 10, Anna, 373, 13, (9), , 10, Malthe, 426, 14, (6), 11, Nora, 370, 13, (15), , 11, Valdemar, 418, 13, (10), 12, Alberte, 350, 12, (12), , 12, Emil, 407, 13, (11), 13, Ida, 347, 12, (1), , 13, Aksel, 385, 12, (14), 14, Luna, 342, 12, (17), , 14, Victor, 385, 12, (5), 15, Josefine, 329, 11, (7), , 15, Elias, 381, 12, (12), 16, Asta, 326, 11, (42), , 16, Magnus, 360, 12, (15), 17, Ellie, 321, 11, (24), , 17, Viggo, 323, 10, (26), 18, Laura, 312, 11, (11), , 18, Anton, 319, 10, (18), 19, Isabella, 310, 11, (18), , 19, Felix, 313, 10, (19), 20, Lily, 307, 10, (20), , 20, Frederik, 293, 9, (16), 21, Frida, 287, 10, (19), , 21, Nohr, 289, 9, (20), 22, Aya, 286, 10, (22), , 22, Alexander, 284, 9, (22), 23, Astrid, 278, 9, (31), , 23, Theo, 281, 9, (24), 24, Ellen, 269, 9, (23), , 24, Elliot, 280, 9, (21), 25, Mathilde, 268, 9, (26), , 25, Otto, 265, 8, (36), 26, Lærke, 264, 9, (16), , 26, Lauge, 256, 8, (32), 27, Maja, 250, 8, (25), , 27, Hugo, 250, 8, (28), 28, Esther, 238, 8, (27), , 28, Liam, 244, 8, (33), 29, Liva, 233, 8, (32), , 29, Villads, 229, 7, (30), 30, Sofie, 230, 8, (29), , 30, Theodor, 227, 7, (35), 31, Marie, 226, 8, (33), , 31, Loui, 226, 7, (40), 32, Mille, 214, 7, (28), , 32, Milas, 221, 7, (41), 33, Victoria, 213, 7, (21), , 33, Anker, 210, 7, (47), 34, Emily, 212, 7, (30), , 34, Albert, 209, 7, (37), 35, Saga, 194, 7, (38), , 35, Johan, 208, 7, (23), 36, Andrea, 193, 7, (40), , 36, Storm, 208, 7, (39), 37, Molly, 189, 6, (58), , 37, Adam, 207, 7, (27), 38, Liv, 181, 6, (39), , 38, Mikkel, 200, 6, (29), 39, Emilie, 179, 6, (36), , 39, Christian, 195, 6, (25), 40, Vilma, 173, 6, (45), , 40, Matheo, 195, 6, (53), 41, Alba, 171, 6, (41), , 41, Konrad, 193, 6, (43), 42, Lea, 166, 6, (47), , 42, Pelle, 189, 6, (46), 43, Leonora, 162, 5, (54), , 43, Villum, 188, 6, (45), 44, Merle, 158, 5, (51), , 44, Benjamin, 186, 6, (31), 45, Mynte, 157, 5, (52), , 45, Erik, 182, 6, (52), 46, Rosa, 157, 5, (35), , 46, Asger, 180, 6, (50), 47, Sara, 152, 5, (37), , 47, Mads, 169, 5, (34), 48, Eva, 146, 5, (50), , 48, Walter, 163, 5, (61), 49, Hannah, 146, 5, (43), , 49, Marius, 162, 5, (38), 50, Gry, 145, 5, (49), , 50, Mathias, 151, 5, (42), Kilde: , www.dst.dk/navne, ., Fornavne - nyfødte 2019, 15. juli 2020 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30208

Nyt

NYT: Moderat fald i antallet af nye firmaer

10. juli 2020, Der blev skabt 33.295 reelt nye firmaer i 2018. Det er andet år i træk med et lille fald i antallet af nye firmaer, efter der i 2016 blev skabt mere end 34.000 nye firmaer - det højeste niveau siden finanskrisen indtraf. De nye firmaer i årgang 2018 skabte beskæftigelse svarende til 8.041 fuldtidsansatte mod 8.324 det foregående år. Beskæftigelsen er ekskl. ejerne i personligt ejede firmaer. Denne NYT ser bl.a. nærmere på strukturelle ændringer i tilgang af nye firmaer inden for detailhandel som følge af øget nethandel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/DEMO1, ., Hvert fjerde nye firma skabes inden for erhvervsservice, En fjerdedel af de nye firmaer skabes inden for , erhvervsservice, . Det har været tilfældet hvert år siden 2010. De 8.107 nye firmaer inden for , erhvervsservice, stod for en femtedel af den samlede beskæftigelse i de nye firmaer i 2018. En stor andel af de nye firmaer skabes herudover inden for, handel og transport mv., Denne andel har i en årrække ligget omkring 20 pct. og var i 2018 på 18 pct., mens hele 32 pct. af beskæftigelsen i de nye firmaer lå i denne branchegruppe. Det skyldes bl.a. , hoteller og restauranter, , hvor den gennemsnitlige beskæftigelse i de nye firmaer er højere end i andre brancher. , Detailhandlen er under forandring, De 1.643 reelt nye firmaer, der blev skabt inden for detailhandel i 2018, er det laveste antal, der hidtil er registreret i den erhvervsdemografiske statistik, der dækker perioden helt tilbage til 2001. Ser man på de underliggende tendenser, er der flere tegn på en detailhandel under kraftig forandring, bl.a. som følge af teknologi, omkostningsstrukturer og ændringer i forbrugeradfærd., Der blev i 2018 skabt 443 nye firmaer inden for , detailhandel via internettet, , og også i årene op til 2018 lå antallet af nye firmaer i denne del af detailhandlen væsentligt over de foregående år. Branchen udgør en stigende andel af den samlede firmabestand inden for detailhandel, som også beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik 2020:264, ., Samtidigt er der flere grene af detailhandlen, hvor der skabes betydeligt færre nye firmaer. Det gælder især , detailhandel med beklædning og fodtøj, , hvor der i 2018 blev skabt 174 nye firmaer, sammenholdt med et årligt gennemsnit på 381 i perioden 2001-2017. Antallet af nye firmaer i denne del af detailhandlen lå også forholdsvist lavt i årene op til 2018. , 72 pct. overlever det første år, Set over en årrække er overlevelsesraterne for nye firmaer forbløffende stabile. Overlevelsesraten viser, hvor mange af de nye firmaer, der fortsat er reelt aktive i årene efter deres start år. For årgangene 2010-2017 har overlevelsesraten det første år ligget på mellem 70 og 74 pct., gennemsnitligt på 72 pct. Blandt de nye firmaer, der overlever det første år, mindskes frafaldet i årene herefter. Den gennemsnitlige overlevelsesrate for årgang 2010-2017 er således 61 pct. i år 2, 54 pct. i år 3, 49 pct. i år 4, og 5 år efter startåret er 44 pct. fortsat reelt aktive. , Nye firmaer fordelt på brancher, , Nye firmaer, Fuldtidsansatte, , 2017, 2018, 2017, 2018, , antal, årsværk, I alt, 33, 839, 33, 295, 8, 324, 8, 041, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 503, 1, 798, 141, 99, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 516, 1, 460, 424, 322, Råstofindvinding, 21, 21, 3, 4, Industri, 1, 266, 1, 246, 390, 301, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 229, 193, 30, 17, Bygge og anlæg, 3, 408, 3, 544, 1, 072, 1, 313, Handel og transport mv., 6, 331, 6, 071, 2, 778, 2, 550, Handel, 3, 635, 3, 213, 1, 223, 1, 106, Handel med biler og motorcykler, 569, 571, 134, 160, Engroshandel, 1, 161, 999, 398, 363, Detailhandel, 1, 905, 1, 643, 691, 584, Transport, 1, 044, 1, 259, 406, 491, Hoteller og restauranter, 1, 652, 1, 599, 1, 149, 953, Information og kommunikation, 3, 063, 3, 020, 696, 686, Finansiering og forsikring, 1, 741, 1, 648, 361, 288, Ejendomshandel og udlejning, 2, 673, 2, 525, 217, 240, Erhvervsservice, 8, 312, 8, 107, 1, 668, 1, 655, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 585, 2, 483, 530, 394, Kultur, fritid og anden service, 2, 701, 2, 638, 436, 494, Uoplyst aktivitet, 6, 1, 1, 0, Kilde: Særkørsel der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erhvervsdemografi 2018, 10. juli 2020 - Nr. 275, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30800

Nyt

NYT: Faldende industriproduktion i august

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -4,8 % , Juli 2024 til august 2024, Se tabel, 7. oktober 2024, Industriens samlede produktion faldt 4,8 pct. fra juli til august, men set over perioden juni-august er produktionen steget 2,9 pct. sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så faldt produktionen med 3,4 pct. fra juli til august, mens den faldt 0,7 pct. i perioden juni-august sammenlignet med marts-maj. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Størst procentvist fald i møbler og anden industri mv. i august, I august måned faldt produktionen i branchegrupperingen , møbler og anden industri mv., med hele 12,9 pct., og set over perioden juni-august faldt produktionen med 1,6 pct. sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Industriens vigtigste branche , medicinalindustrien, oplevede et fald i produktionen i august på 6,9 pct., men steg 8,9 pct. i perioden juni-august sammenlignet med marts-maj. Det er ikke usædvanligt, at den beregnede produktion for medicinalindustrien kan have store udsving i enkelte måneder. Ud over de to nævnte branchegrupperinger havde yderligere tre branchegrupperinger et fald i produktion i august, men af mindre størrelsesorden og betydning for det samlede indeks., Stigende omsætning i august, Industriens samlede omsætning steg 0,5 pct. fra juli til august og lå i perioden juni-august 2,4 pct. over omsætningen i den foregående 3-måneders periode. I august steg omsætningen 1,0 pct. på eksportmarkedet og faldt 1,1 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2024, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juni-, aug., Aug., , Juni-, aug., Aug., , Juni-, aug., Aug., , Juni-, aug., Aug., , Juni-, aug., Aug., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -2,6, -0,4, -0,1, 1,4, 5,9, 6,1, 5,5, -8,4, 2,9, -4,8, Omsætning, 2, I alt, 1,2, 8,9, 0,9, 1,0, 2,4, 0,3, 3,7, -1,3, 2,4, 0,5, , Eksport, 3,7, 15,3, 0,7, 1,0, 3,6, -1,2, 4,9, -2,0, 4,3, 1,0, , Hjemme, -6,1, -9,8, 1,0, 0,8, 0,5, 2,8, -2,7, 3,0, -2,5, -1,1, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 31,1, , 23,7, , 3,4, , 41,3, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 0,2 pct. i juni og 7,6 pct. i juli. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,2 procentpoint i juni og 0,3 procentpoint i juli i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På emnesiden, Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden, Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for august bliver offentliggjort d. 9. oktober 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2024, , , 2024, Mar.-Maj/, Juni.-aug., Juli/, Aug., , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , , , , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 128,7, 143,1, 134,6, 134,9, 145,2, 138,2, 2,9, -4,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 100,0, 100,4, 97,5, 95,6, 97,1, 97,9, -2,5, 0,8, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 92,2, 112,3, 95,8, 96,7, 89,3, 93,8, -6,8, 5,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 79,9, 85,9, 81,5, 81,1, 82,4, 86,1, 0,9, 4,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 95,8, 94,9, 102,5, 100,6, 103,3, 101,6, 4,2, -1,6, Medicinalindustri, 20,9, 219,4, 265,2, 245,1, 253,2, 280,4, 261,0, 8,9, -6,9, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 80,6, 85,0, 80,7, 82,9, 81,3, 84,1, 0,8, 3,4, Metalindustri, 7,9, 93,7, 101,2, 93,6, 96,2, 101,5, 98,8, 2,8, -2,7, Elektronikindustri, 6,2, 95,3, 94,5, 85,2, 105,0, 95,5, 99,4, 9,1, 4,1, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 100,6, 107,0, 104,8, 102,2, 105,9, 106,5, 0,7, 0,6, Maskinindustri, 16,0, 93,7, 95,2, 87,1, 80,3, 91,9, 91,6, -4,4, -0,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 97,8, 107,9, 121,7, 101,4, 89,7, 102,1, -10,4, 13,8, Møbler og anden industri mv., 15,8, 149,3, 168,3, 159,2, 152,2, 169,5, 147,6, -1,6, -12,9, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 31,1, 100,2, 103,5, 98,4, 97,3, 98,6, 98,2, -2,6, -0,4, Mellemproduktindustri, 23,7, 90,3, 94,8, 90,6, 90,7, 91,7, 93,0, -0,1, 1,4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 78,5, 84,5, 81,5, 81,1, 86,3, 91,6, 5,9, 6,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 177,8, 207,5, 192,9, 194,2, 217,0, 198,8, 5,5, -8,4, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 104,7, 110,8, 105,3, 103,6, 109,4, 105,7, -0,7, -3,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 91,9, 131,7, 147,2, 138,3, 140,6, 149,6, 141,3, 3,4, -5,5, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -4,8 % , Juli 2024 til august 2024, Se tabel, Industriens produktion og omsætning august 2024, 7. oktober 2024 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48549

Nyt

NYT: Serviceerhvervenes forventninger er øgede

Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -10, August 2020, Ændring -3 point, Juli - august 2020, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunktur-indikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -10, August 2020, Ændring +3 point, Juli - august 2020, Se tabel, 28. august 2020, Serviceerhvervenes sammensatte konjunkturindikator stiger igen lidt i august, men ligger stadigvæk lavt. Bygge og anlæg stiger også og er tættere på niveauet fra før COVID-19. Til gengæld falder industri og detailhandel lidt, i begge tilfælde på grund af faldende forventninger til produktion og omsætning. Det betyder samlet set, at erhvervstillidsindikatoren stiger svagt fra 80,7 i juli til 84, 3 i august, og dermed langsomt fortsætter sin stigning fra laveste niveau i maj på 50,5., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro8k, , , kbyg44k, , , kbs4, og , kbd3k, ., Tillidsindikatorerne retter en smule op, Tillidsindikatoren,, der inkluderer forbrugertilliden, ligger på omtrent samme niveau og steg fra 82,0 til 84,9 i august. , Se evt. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:311, om forbrugerforventningerne. , I månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende Economic Sentiment Indicator (ESI) for EU og de vigtige samhandelslande Tyskland, Sverige og Storbritannien, samt for USA. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , metodedokument, ., Påvirkning fra COVID-19, Torsdag 27. august 2020 blev der under , Eksperimentel Statistik, opslået resultater af en særundersøgelse om specifikke , COVID19-spørgsmål, tilknyttet de fire konjunkturbarometre. Her blev der fokuseret på at specielt fire brancher i serviceerhvervene var ramt hårdt af COVID-19, nemlig de tre turismerelaterede brancher hoteller, restaurationer og rejsebureauer samt branchen for ejendomsservice, rengøring o.a. Detaljerede tal for erhvervene og deres underbrancher findes i regnearket , Data for COVID19-spørgsmål, inkl. historik, . , Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter., I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Og i månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, findes yderligere grafer og standardanalyser. , Stikprøvens besvarelser er modtaget i perioden 27. juli til 24. august, hvoraf hovedparten i de to første uger af indsamlingsperioden., Der bliver ikke længere udgivet , foreløbige, tal for konjunkturbarometrene og for COVID-19-spørgsmålene, kun endelige. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2019, 2020, , Aug., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 104,1, 94,7, 52,9, 54,4, 70,8, 82,0, 84,9, , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 102,1, 96,0, 52,3, 50,5, 67,5, 80,7, 84,3, Industri, Sammensat (bk, sk), -5, -7, -22, -26, -17, -7, -10, , Produktionsforventning (sk), 12, 6, -29, -27, -1, 14, 0, , Ordrebeholdning (bk), -14, -16, -23, -33, -30, -21, -21, , Færdigvarelagre (bk), 14, 11, 14, 18, 19, 14, 10, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -4, -7, -33, -24, -15, -13, -10, , Beskæftigelsesforventning (sk), 6, 1, -37, -20, -7, -1, -2, , Ordrebeholdning (bk, sk), -13, -15, -29, -28, -22, -24, -17, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 5, -1, -42, -47, -35, -27, -17, , Faktisk omsætning (sk), 5, 3, -35, -51, -47, -43, -28, , Forventet omsætning (sk), 6, -3, -57, -42, -16, -4, -1, , Faktisk forretningssituation, 5, -2, -35, -48, -43, -35, -22, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 6, -2, -32, -14, -1, 10, 5, , Faktisk omsætning (sk), 16, -3, -9, -9, -3, 8, 13, , Forventet omsætning (sk), 19, 10, -58, -27, 12, 30, 10, Lagerbeholdning (bk, sk), 16, 12, 29, 7, 11, 9, 7, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, ., Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -10, August 2020, Ændring -3 point, Juli - august 2020, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunktur-indikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -10, August 2020, Ændring +3 point, Juli - august 2020, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene august 2020, 28. august 2020 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2020, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30811

Nyt

NYT: Forbrugsmønstret før og under COVID-19

19. januar 2022, Året 2020 udmærker sig ved, at landet i lange perioder var lukket ned på grund af COVID-19, hvilket afspejler sig i forbrugsmønsteret for 2020. Det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand målt i faste priser faldt i 2020 i forhold til 2018 med 4.700 kr. til 313.400 kr. pr. husstand. Udgiften til transporttjenester, der blandt andet indeholder forbrug til bus, metro og tog, faldt med 47 pct. set i forhold til 2018 for en gennemsnitshusstand. Udgifterne til posten , boligbenyttelse, lå i 2020 uændret i forhold til 2018, ., Dette skyldes hovedsageligt, at udgiften til vand og elektricitet faldt blandt andet som følge af de lave priser på især elektricitet i 2020. Nedlukningen af Danmark gjorde, at posten , fritid, restauranter mv., for en gennemsnitshusstand faldt med 12 pct. fra 2018 til 2020. Forbruget på f, ødevarer, beklædning mv., for gennemsnitshusstande var uændret under COVID-19. Selv om forbruget på posten , andet, var relativ uændret, var det i forhold til 2018 hovedsageligt udgifter til , møbler, husholdningsudstyr mv., , der steg i 2020. Når man ikke kunne komme ud og rejse, kunne det tyde på, at man anvendte pengene på køb af møbler mv. i stedet., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu07, Kun i Region Midtjylland steg forbruget i 2020 set i forhold til 2018, I 2020 havde husstande i Region Hovedstaden landets højeste forbrug på 335.700 kr. i faste priser, efterfulgt af husstande i hhv. Region Sjælland og Midtjylland, der havde et forbrug på hhv. 322.400 kr. og 316.000 kr. I disse tre regioner lå forbruget over landsgennemsnittet på 313.400 kr. Landets laveste forbrug i 2020 havde husstande i Region Syddanmark på 283.000 kr., der dermed lå 30.400 kr. under landsgennemsnittet. Sammenlignes med 2018 tallene, fra tiden før COVID-19, er Region Midtjylland den eneste region, der oplevede en stigning på 41.600 kr. i 2020. Forbruget i regionen steg til 316.000 kr. pr. husstand. Stigningen i Region Midtjylland skyldes i overvejende grad et højere forbrug på posten , transport, som følge af et højere forbrug på , køb af køretøjer,, som udgjorde 26.300 kr. i 2020., Forbruget til fritid, restauranter mv. faldt især i Region Hovedstaden, Husstande i Region Hovedstaden brugte 47.700 kr. i faste priser på , fritid, restauranter mv.,, hvilket var 4.000 kr. over landsgennemsnittet og landets højeste. Set i forhold til 2018 faldt forbruget på fritid, restauranter mv. med 12.ooo kr. i faste priser. Beløbene i denne post er hovedsageligt gået til køb af computere, fjernsyn kamera med videre, mens udgifterne til restaurantbesøg og overnatning er reduceret 30 pct. i forhold til 2018, svarende til at forbruget i 2020 lå på 18.100 kr. pr. husstand mod 25.700 kr. i 2018., Forbrug i faste priser fordelt på regioner, , Hele landet, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , 2018, 2020, 2018, 2020, 2018, 2020, 2018, 2020, 2018, 2020, 2018, 2020, , 1.000 kr. pr. husstand i faste 2015-priser, Forbrug i alt, 318,1, 313,4, 360,5, 335,7, 338,9, 322,4, 297,1, 283,0, 274,5, 316,1, 297,1, 290,1, Fødevarer og ikke, , , , , , , , , , , , , alkoholiske drikkevarer, 37,8, 37,5, 41,6, 40,1, 39,9, 39,9, 33,3, 33,8, 36,1, 36,6, 35,8, 35,8, Alkoholiske drikkevarer, , , , , , , , , , , , , og tobak, 6,6, 6,7, 7,4, 7,0, 6,8, 7,3, 6,7, 6,3, 5,0, 6,5, 7,2, 6,2, Beklædning og fodtøj, 12,8, 12,6, 15,1, 13,5, 14,5, 13,3, 12,2, 10,8, 8,2, 13,4, 14,4, 11,0, Boligbenyttelse,, , , , , , , , , , , , , elektricitet og opvarmning, 103,4, 101,7, 123,0, 116,1, 102,8, 100,2, 88,2, 89,9, 97,7, 98,8, 87,7, 91,4, Møbler, husholdnings-, , , , , , , , , , , , , udstyr og -tjenester, 16,2, 18,2, 17,9, 17,3, 19,3, 17,3, 17,9, 16,4, 11,4, 21,6, 13,9, 17,7, Sundhed, 7,9, 8,1, 10,1, 9,0, 9,6, 6,8, 6,7, 7,5, 5,4, 9,2, 6,9, 6,3, Transport, 44,0, 45,5, 44,1, 44,3, 50,6, 50,5, 49,6, 42,4, 34,7, 48,8, 43,1, 41,2, Kommunikation, 9,6, 10,2, 9,4, 10,0, 10,1, 10,9, 10,0, 10,2, 9,2, 10,1, 9,5, 9,9, Fritid og kultur, 30,6, 30,1, 33,9, 29,6, 36,5, 35,6, 28,2, 28,7, 23,5, 29,1, 32,4, 28,9, Uddannelse, 1,7, 1,5, 2,0, 1,9, 1,8, 1,2, 1,5, 1,3, 1,2, 1,7, 1,6, 1,3, Restauranter og hoteller, 18,9, 13,6, 25,7, 18,1, 15,6, 11,4, 15,0, 10,4, 15,6, 13,3, 17,4, 10,5, Andre varer og tjenester, 28,7, 27,6, 30,2, 28,8, 31,3, 27,9, 27,8, 25,3, 26,5, 27,0, 27,3, 29,9, , antal, Personer i husstanden, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,0, 2,1, 2,0, 2,0, 2,1, Husstande i, , , , , , , , , , , , , undersøgelsen, 2, 201, 2, 232, 514, 605, 268, 269, 580, 612, 597, 528, 242, 218, Husstande i, , , , , , , , , , , , , Danmark (1.000), 2, 744,9, 2, 815,2, 873,1, 875,5, 385,1, 398,8, 584,2, 598,5, 614,7, 657,7, 287,8, 284,8, Personer i, , , , , , , , , , , , , Danmark (1.000), 5, 736,2, 5, 776,1, 1, 808,9, 1, 818, 825,1, 843,6, 1, 213,1, 1, 211,9, 1, 304,7, 1, 319,4, 584,4, 583,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu07, Forbrugsundersøgelsen 2020, 19. januar 2022 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34791

Nyt

NYT: Fire ud af ti lytter til podcasts

27. august 2020, Siden Danmarks Statistik første gang spurgte ind til forbruget af podcasts i 2008, har der været en markant stigning i andelen af befolkningen, der lytter til podcasts. I 2008 havde 6 pct. af befolkningen lyttet til podcasts inden for de seneste tre måneder, en andel der nu er steget til 40 pct. Det svarer til lidt flere end 1,7 mio. podcastlyttere i alderen 16-74 år. Resultaterne fra undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2020, viser desuden, at der nu er lige mange mandlige og kvindelige podcastlyttere. Kvinderne har dermed indhentet mændene i brugen af podcasts. I 2008 var der dobbelt så mange mænd (8 pct.) som kvinder (4 pct.), der lyttede til podcasts., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., De unge lytter mest til podcasts, men de ældre er godt på vej, Det er især den yngre del af befolkningen, der lytter til podcasts. 56 pct. af de 16-19-årige og 60 pct. af de 20-39-årige har lyttet til podcasts inden for de seneste tre måneder. Det svarer til, at næsten tre ud af fem i alderen 16-39 år lytter til podcasts. Ligesom i 2008 er det forsat de unge, der lytter mest til podcasts i 2020. Samtidig viser tallene, at den største relative stigning i antallet af podcastlyttere forekommer i gruppen 40-74 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Podcastforbruget er størst i Region Hovedstaden og hos højtuddannede, Forbruget er størst i Hovedstaden, hvor halvdelen af københavnerne lytter til podcasts. Det næststørste forbrug findes i Midtjylland, hvor to ud af fem benytter podcasts. I Nordjylland ses det laveste forbrug efterfulgt af Sjælland. Ser man på befolkningens højeste fuldførte uddannelse, er det særligt dem med en videregående uddannelse, der lytter mest til podcasts. I denne gruppe lytter 56 pct. til podcasts, mens det gør sig gældende for 35 pct. af dem med en ungdomsuddannelse. Den regionale forskel i podcastforbruget kan afspejle, at en stor del af , højtuddannede er bosat, i Region Hovedstaden og Region Midtjylland., Hver fjerde lytter til podcasts hver uge, Slots- og Kulturstyrelsens rapport , Mediernes udvikling i Danmark, fra 2020 bekræfter, at der har været en stigning i podcastforbruget, mens den traditionelle radiolytning har set en mindre nedgang. Ligeledes har der været en stigning i, hvor ofte befolkningen lytter til podcasts. I 2018 lyttede 19 pct. af befolkningen til podcasts mindst én gang ugentligt, mens dette tal var steget til 24 pct. i 2019., Der er et bredt udvalg af podcasts at vælge imellem, Rapporten , Mediernes udvikling i Danmark, fra , Slots- og Kulturstyrelsen viser desuden, at de fleste i Danmark lytter til underholdningsdebatter, dokumentarer fra danske Public Service stationer, komedie og emner inden for samfundet. Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, fra andet kvartal 2020 benytter , 12 pct., af befolkningen podcasts til at høre musik og , 11 pct., benytter mediet til at høre skønlitteratur. Der er flere kvinder (55 pct.) end mænd (45 pct.) i gruppen, der lytter til skønlitteratur via podcasts. Når adspurgt om, hvordan befolkningen får adgang til nyheder svarer , 46 pct., , at de benytter radio eller podcasts til at holde sig opdateret. , Andre former for online medieforbrug, De øvrige resultater fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, viser, at 86 pct. af de 16-74-årige har benyttet internettet til at læse online nyheder inden for de seneste tre måneder, mens 75 pct. har lyttet til musik fra webradio eller streamingtjenester. Yderligere 80 pct. benytter internettet til at se film eller videoindhold fra delingstjenester som fx YouTube. 69 pct. streamer live eller optaget tv fra bl.a. DR.dk eller TV2 Play og 65 pct. ser video on demand fra kommercielle udbydere som Netflix, HBO m.m., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 podcastbrug , 27. august 2020 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40708

Nyt

NYT: Fald i det nationale transportarbejde dominerer

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,8 mia. tonkm , 3. kvt. 2021, -2 %, fra 2. kvt. til 3. kvt. 2021, Se tabel, 17. december 2021, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 2 pct. i tredje kvartal 2021 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,8 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det skyldes et fald i den nationale kørsel på 3 pct., mens den internationale kørsel steg 2 pct. i tredje kvartal. Det er således det andet kvartal i træk med fald i det nationale transportarbejde efter en vækstperiode i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Højeste vejgodstransportarbejde for alle lastbiler siden 2008, Det samlede nationale og internationale transportarbejde udført af både danske og udenlandske lastbiler i 2020 var 32 mia. tonkm. Heraf var 19 mia. tonkm international transport, mens 13 mia. tonkm. var national transport., På trods af COVID19-pandemiens start i 2020 blev det samlede vejgodstransportarbejde i 2020 således det højeste siden 2008., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, , , ivg41, og , nvg1, Særligt international transport til Danmark foretages af udenlandske lastbiler, Fordelingen af den internationale transport mellem danske og udenlandske lastbiler har ændret sig i siden 2008. I 2008 stod de udenlandske lastbiler for 62 pct. af den internationale kørsel til og fra Danmark. I 2020 var den tilsvarende andel 89 pct., Det er særligt den internationale transport , til, Danmark, som er overtaget af de udenlandske lastbiler, idet 95 pct. af det internationale transportarbejde til Danmark blev udført af udenlandske lastbiler i 2020 mod 65 pct. i 2008., I kørslen , fra, Danmark er den tilsvarende udvikling en stigning i de udenlandske lastbilers andel af transportarbejdet fra 59 pct. i 2008 til 83 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, og , ivg41, Ingen vækst i udenlandske lastbilers cabotage, I perioden fra 2008 til 2020 har de udenlandske lastbilers cabotage i Danmark, med mindre udsving fra år til år, været uændret 3 pct. af den samlede nationale kørsel i Danmark. Cabotage er betegnelsen for den kørsel, udenlandske lastbiler foretager mellem destinationer internt i Danmark., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, 2021, Ændring, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 3. kvt. 2021, ift. 2. kvt. 2021, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 392, 3, 588, 3, 634, 3, 639, 3, 814, 3, 905, 3, 895, 3, 803, -92, -2,4, National kørsel, 2, 876, 2, 982, 3, 080, 3, 171, 3, 162, 3, 329, 3, 248, 3, 142, -106, -3,3, Vognmandskørsel, 2, 519, 2, 604, 2, 611, 2, 645, 2, 751, 2, 756, 2, 756, 2, 793, 37, 1,3, Firmakørsel, 357, 378, 469, 525, 411, 573, 491, 349, -142, -28,9, International kørsel, 516, 607, 554, 468, 652, 576, 648, 661, 14, 2,1, Fra Danmark til udlandet, 388, 385, 401, 279, 435, 399, 417, 472, 55, 13,1, Fra udlandet til Danmark, 82, 159, 113, 120, 133, 112, 151, 148, -3, -1,9, Øvrig kørsel, 1, 46, 63, 39, 69, 84, 65, 80, 42, -38, -47,9, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 37,8, 46,6, 43,5, 43,8, 44,2, 44,0, 44,7, 41,0, -3,6, -8,2, National kørsel, 36,9, 45,2, 42,5, 42,9, 43,2, 43,1, 43,7, 40,0, -3,7, -8,4, Vognmandskørsel, 30,7, 38,2, 35,4, 35,1, 36,2, 35,5, 35,5, 34,0, -1,4, -4,1, Firmakørsel, 6,2, 7,0, 7,1, 7,8, 7,0, 7,6, 8,2, 6,0, -2,2, -27,0, International kørsel, 0,9, 1,4, 1,0, 0,9, 1,0, 0,9, 1,0, 1,0, 0,0, 1,4, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,1, 11,6, Fra udlandet til Danmark, 0,2, 0,4, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,0, -11,2, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 0,1, 0,1, 0,0, -12,2, , mio. km, , Kørte km i alt, 351, 355, 362, 365, 383, 370, 379, 374, -5, -1,4, National kørsel, 311, 310, 320, 332, 334, 331, 334, 332, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 253, 253, 262, 267, 274, 272, 275, 279, 4, 1,4, Firmakørsel, 58, 56, 58, 64, 60, 59, 60, 53, -6, -10,3, International kørsel, 40, 45, 42, 34, 49, 39, 45, 42, -3, -6,8, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,8 mia. tonkm , 3. kvt. 2021, -2 %, fra 2. kvt. til 3. kvt. 2021, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2021, 17. december 2021 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33309

Nyt

NYT: Indikator viser et fald i ledigheden i september

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -1.100 personer, august 2022 - september 2022, Se tabel, 12. oktober 2022, Danmarks Statistik udkommer i dag med en ny indikator for ledigheden. Indikatoren viser et sæsonkorrigeret fald på 1.100 personer i september. Det samlede fald skyldes, at der er 2.300 færre ledige på dagpenge kombineret med 1.200 flere ledige på kontanthjælp. Ledighedsindikatoren offentliggøres ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, fremskrevet med dagpenge- og kontanthjælpstal fra ledighedsindikatoren for september, Danmarks Statistiks ledighedsindikator, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgrænsningsmæssigt identisk med den officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Beregningen er imidlertid baseret på et datagrundlag, der for dagpengemodtagere er mindre komplet og for kontanthjælpsmodtagere er beregnet på en anden kilde end den officielle ledighedsstatistik. Ledighedsindikatoren offentliggøres fremover 10-12 dage inde i den efterfølgende måned, hvilket er ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Metode til beregning, Metoden til beregning af ledighedsindikatoren er udviklet og testet over de seneste 10 måneder. Metoden er drøftet i en fælles arbejdsgruppe mellem Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på , jobnet.dk, . Begge datakilder er tilvejebragt via STAR., Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende officielle ledighedsstatistik for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på hovedserierne (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Danmarks Statistik vil løbende overvåge resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den officielle ledighedsstatistik. Senest til marts 2023 vil det blive vurderet, om den bagvedliggende metode kan optimeres yderligere. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af ledighedsindikator (pdf), . , Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -1.100 personer, august 2022 - september 2022, Se tabel, Ledighedsindikator september 2022, 12. oktober 2022 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2022, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49391

Nyt

NYT: Færre dømmes for voldsforbrydelser

27. marts 2015, I 2014 blev der i alt afsagt 5.750 domme, hvor den tiltalte blev dømt skyldig i en voldsforbrydelse. Det er 692 eller 11 pct. færre domme end i 2013 og samtidig fjerde år i træk, at der er sket et fald i antallet af voldsdomme. Faldet gælder alle typer af voldsforbrydelser, herunder vold mod privatperson, vold mod offentlig myndighed og trusler. Antallet af voldsforbrydelser har været jævnt faldende siden 2010., Størst fald blandt de unge, Omkring 88 pct. af dommene for vold vedrører mænd. Målt i forhold til befolkningens størrelse er antallet af domme for voldsforbrydelser for mænd under ét faldet fra 3 pr. 1.000 indbyggere i 2010 til 2 i 2014. Faldet har været gældende for alle aldersgrupper, men har været størst for de 15-19-årige, hvor der næsten er sket en halvering. Også blandt de 20-24-årige mænd er der sket et væsentligt fald., Straffen for vold er oftest frihedsstraf, Knap 40 pct. af de afsagte domme for voldsforbrydelser var ubetingede frihedsstraffe og yderligere 40 pct. var betingede frihedsstraffe. Den resterende del af dommene bestod hovedsagelig af foranstaltningsdomme, tiltalefrafald og bøder. Denne fordeling er i store træk den samme som i 2010., Lidt flere domme totalt set, Der var i alt omkring 225.400 strafferetlige domme i 2014, hvilket er 1 pct. flere end i 2013. Den samlede stigning skyldes flere domme vedrørende overtrædelse af særlovene, mens antallet af domme for overtrædelse af straffeloven og færdselsloven er faldet fra 2013 til 2014. Stigningen i særlovsovertrædelser vedrører først og fremmest en stigning i bøder for ikke at efterkomme krav om syn af køretøjer. 93 pct. af de 225.400 domme var fældende, dvs. at den tiltalte blev fundet skyldig., 18.300 blev idømt en frihedsstraf, I alt blev der idømt 18.300 frihedsstraffe i 2014, hvilket er 13 pct. færre end året før. Af disse var 9.500 ubetingede og 8.800 betingede. Tre ud af fire frihedsstraffe faldt under straffeloven, hovedsagelig vedrørende volds- og ejendomsforbrydelser. Domme til frihedsstraf udgjorde i alt 9 pct. af de fældende domme, mens bøder udgjorde 89 pct. Seks ud af ti bøder vedrørte overtrædelser af færdselsloven., Strafferetlige domme, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , antal, Strafferetlige domme i alt, 188, 353, 200, 328, 216, 808, 226, 320, 222, 617, 225, 359, Fældende domme i alt, 173, 555, 183, 758, 200, 091, 209, 839, 206, 351, 209, 446, Overtrædelsens art, , , , , , , Straffelov, 36, 247, 39, 178, 39, 393, 39, 604, 37, 538, 34, 485, Seksualforbrydelser, 653, 688, 617, 681, 632, 552, Voldsforbrydelser, 7, 538, 8, 316, 7, 649, 7, 381, 6, 442, 5, 750, Ejendomsforbrydelser, 25, 014, 26, 631, 27, 453, 27, 990, 26, 758, 24, 875, Andre straffelovsforbrydelser, 3, 042, 3, 543, 3, 674, 3, 552, 3, 706, 3, 308, Færdselslov, 111, 387, 115, 892, 117, 517, 119, 775, 120, 446, 117, 511, Særlove, 25, 921, 28, 688, 43, 181, 50, 460, 48, 367, 57, 450, , , , , , , , Dommens art, , , , , , , Dom til frihedsstraf , 20, 916, 23, 793, 23, 169, 22, 919, 21, 068, 18, 292, Ubetinget frihedsstraf, 10, 634, 11, 692, 12, 202, 12, 338, 11, 382, 9, 519, Betinget frihedsstraf, 10, 282, 12, 101, 10, 967, 10, 581, 9, 686, 8, 773, Bøde, 147, 904, 154, 995, 171, 978, 181, 755, 180, 264, 187, 030, Tiltalefrafald, 3, 583, 3, 584, 3, 522, 3, 826, 3, 702, 2, 892, Anden afgørelse, 1, 152, 1, 386, 1, 422, 1, 339, 1, 317, 1, 232, Foranstaltningsdom, 685, 862, 915, 884, 837, 809, Ikke fældende domme i alt, 14, 798, 16, 570, 16, 717, 16, 481, 16, 266, 15, 913, Påtale opgivet, 12, 946, 14, 226, 14, 561, 14, 485, 14, 358, 14, 137, Frifindelse, 1, 852, 2, 344, 2, 156, 1, 996, 1, 908, 1, 776, Domme for kriminalitet 2014, 27. marts 2015 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19497

Nyt

NYT: Højest sygefravær i Region Sjælland

27. marts 2015, De ansatte i Region Sjælland havde i 2013 landets højeste sygefravær på 9,4 dage efterfulgt af Region Nordjylland med 8,2 sygedage i gennemsnit. Det viser en ny opgørelse, der for første gang måler fraværet på det samlede danske arbejdsmarked. På grund af det høje fravær i Region Sjælland havde ansatte øst for Storebælt det højeste sygefravær på 8,3 dage, mens ansatte vest for Storebælt i gennemsnit var syge 8,0 dage om året. På hele arbejdsmarkedet var de ansatte i gennemsnit syge 8,1 dage i 2013., Midtjyder og københavnere er mindst syge, Region Midtjylland havde det laveste sygefravær på 7,8 dage, mens hovedstadsregionen med 8,0 sygedage havde det næstlaveste. Region Midtjylland var den region, hvor mændene havde det laveste sygefravær på 5,7 dage. Kvinderne i hovedstadsregionen havde derimod det laveste sygefravær blandt kvinderne med 10,0 sygedage i gennemsnit, tæt efterfulgt af Region Midtjylland med 10,1 dage. , Både kvinder og mænd mest fraværende i Region Sjælland, Blandt både mænd og kvinder var det også de ansatte i Region Sjælland, som havde det højeste sygefravær på hhv. 6,8 og 11,6 dage. , Fravær på grund af egen sygdom efter køn og område. 2013, , I alt, Mænd, Kvinder, , dage pr. år, Hele landet, 8,09, 5,99, 10,28, Øst for Storebælt, 8,27, 6,17, 10,36, Region Hovedstaden, 7,96, 6,04, 9,99, Region Sjælland, 9,44, 6,76, 11,58, Vest for Storebælt, 7,95, 5,83, 10,24, Region Syddanmark, 8,03, 5,88, 10,29, Region Midtjylland, 7,77, 5,70, 10,06, Region Nordjylland, 8,19, 6,03, 10,54, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid, svarende til 7,4 timer om dagen. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår., Flere men kortere sygeperioder i hovedstadsregionen, De ansatte øst for Storebælt havde i gennemsnit 2,1 sygeperioder, mens de ansatte vest for Storebælt havde 1,9 perioder i gennemsnit. Når de ansatte øst for Storebælt var syge, var de til gengæld syge i en kortere periode, nemlig 4,8 dage i gennemsnit mod 5,1 dage for ansatte vest for Storebælt. De kortere perioder øst for Storebælt skyldes de ansatte i hovedstadsregionen, som i gennemsnit var syge 4,6 dage pr. fraværsperiode, mens de ansattes sygeperioder i Region Sjælland var lige så lange eller længere end i regionerne vest for Storebælt., Fraværsperioder pr. helårsansat og kalenderdage pr. fraværsperiode, egen sygdom., 2013, , Fraværsperioder pr. helårsansat, Kalenderdage pr. fraværsperiode, , I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, , antal, dage, Hele landet, 2,0, 1,7, 2,4, 4,9, 4,4, 5,4, Øst for Storebælt, 2,1, 1,8, 2,5, 4,8, 4,3, 5,1, Region Hovedstaden, 2,1, 1,8, 2,5, 4,6, 4,2, 5,0, Region Sjælland, 2,2, 1,7, 2,5, 5,2, 4,7, 5,5, Vest for Storebælt, 1,9, 1,6, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Region Syddanmark, 1,9, 1,6, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Region Midtjylland, 1,9, 1,6, 2,2, 5,2, 4,4, 5,7, Region Nordjylland, 2,0, 1,7, 2,3, 5,1, 4,4, 5,6, Tendensen gælder både mænd og kvinder, Både de mandlige og de kvindelige ansatte øst for Storebælt havde flere fraværsperioder i gennemsnit end de ansatte vest for Storebælt. For begge køn gælder det, at de ansatte i hovedstadsregionen havde kortere sygeperioder end i de øvrige regioner, nemlig 4,2 dage for mændene og 5,0 dage for kvinderne i gennemsnit., Ændret sektorafgrænsning og samlet opgørelse for hele arbejdsmarkedet, Med denne offentliggørelse præsenteres statistikken over fravær for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual , ESA2010, . Navngivningen af sektorerne er ændret, så privat sektor er blevet til , virksomheder og organisationer, , og statslig-, kommunal- og regional sektor til , offentlig forvaltning og service., Før denne offentliggørelse har fraværet kun har været opgjort på enkelte sektorer. , Ud over ændret navngivning sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 270, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 321, ., Fravær fra arbejde (tema) 2013 det samlede arbejdsmarked, 27. marts 2015 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23517

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation