Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5741 - 5750 af 6496

    NYT: Største årlige prisstigning på varer i næsten fire år

    10. februar 2017, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,9 pct. i januar i forhold til samme måned sidste år. I december var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks 0,5 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. charterrejser samt benzin og diesel trukket årsstigningen i forbrugerprisindekset op. Priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer steg med 1,3 pct. i januar i forhold til samme måned sidste år. Varer steg 0,4 pct., hvilket er det højeste siden februar 2013. Det er bl.a. højere prisstigninger på benzin og diesel, der trækker årsstigningen på varer op., Størst prisstigning på undervisning det seneste år, Uddannelse, har haft den største prisstigning i januar i forhold til samme måned sidste år, . Stigningen på 3,4 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Kommunikation, havde det største prisfald på 11,5 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Lavere priser på bl.a. tøj, sko og møbler den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft det største prisfald (8,9 pct.), hvilket i høj grad kan henføres til vinterudsalget på tøj og sko. , Boligudstyr, husholdningstjenester, faldt 1,4 pct. Prisfaldet skyldes bl.a. lavere priser på møbler. , Tøj trak indekset ned - charterrejser trak indekset op, Fra december til januar var forbrugerprisindekset uændret. Isoleret set trak udsalget på tøj forbrugerprisindekset ned, mens bl.a. charterrejser trak indekset op. , Nyt vægtgrundlag og ændringer i forbrugerprisindekset fra januar 2017, Fra januar 2017 benytter forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et nyt vægtgrundlag. Det nye vægtgrundlag kan findes på , www.dst.dk/doku/forbrugerprisindeks, . Desuden udvides brugen af streg-kodedata i forbrugerprisindeksene med yderligere en dansk supermarkedskæde. Stregkoder dækker dermed nu mere end 80 pct. af den samlede detailomsætning af føde- og drikkevarer. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2016, 2017, Ændring i pct.,  , Vægte pr., januar 2017, Januar, December, Januar, Dec. 2016, - jan. 2017, Dec. 2015, - dec. 2016, Jan. 2016, - jan. 2017,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,4, 100,3, 100,3, 0,0, 0,5, 0,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,73, 99,4, 100,9, 101,4, 0,5, 1,1, 2,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,77, 100,4, 100,0, 101,0, 1,0, 0,2, 0,6, Beklædning og fodtøj, 4,34, 92,1, 99,4, 90,6, -8,9, -2,9, -1,6, Bolig, 30,60, 99,8, 101,2, 101,1, -0,1, 1,6, 1,3, Boligudstyr, husholdningstjenester, 4,92, 99,5, 99,1, 97,7, -1,4, -1,3, -1,8, Sundhed, 3,01, 99,3, 100,1, 100,1, 0,0, 0,5, 0,8, Transport, 12,14, 97,6, 99,4, 100,0, 0,6, 1,6, 2,5, Kommunikation, 2,10, 99,7, 88,2, 88,2, 0,0, -10,4, -11,5, Fritid og kultur, 10,41, 100,5, 99,7, 101,7, 2,0, -0,7, 1,2, Uddannelse, 0,86, 101,7, 104,8, 105,2, 0,4, 3,1, 3,4, Restauranter og hoteller, 6,23, 100,0, 101,6, 101,4, -0,2, 1,1, 1,4, Andre varer og tjenester, 9,88, 102,0, 101,8, 102,4, 0,6, 0,9, 0,4, Varer, 47,93, 98,3, 99,5, 98,7, -0,8, 0,1, 0,4, Tjenester, 52,07, 100,5, 101,2, 101,8, 0,6, 1,0, 1,3, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 85,61, 99,8, 100,3, 100,3, 0,0, 0,1, 0,5,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 99,5, 100,5, 100,5, 0,0, 0,7, 1,0, HICP i alt, •, 99,3, 100,1, 100,0, -0,1, 0,3, 0,7, HICP-CT i alt, •, 99,4, 100,2, 100,2, 0,0, 0,3, 0,8, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Dec. 2016 - jan. 2017,  ,  , Jan. 2016 - jan. 2017,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,0,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,9,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,39, 0,10,  , Husleje, 21,10, 0,36, Vandafledningsafgift, 0,87, 0,09,  , Benzin, 2,38, 0,22, TV-abonnementer, 2,24, 0,08,  , TV-abonnementer, 2,24, 0,14, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Tøj, 3,49, -0,32,  , Teletjenester, 1,76, -0,23, Gas, 0,81, -0,08,  , Tøj, 3,49, -0,10, Sko, 0,85, -0,06,  , IT-udstyr, 0,70, -0,07, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2017, 10. februar 2017 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22592

    Nyt

    NYT: Cigaretpriser trækker forbrugerprisindekset op

    Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +0,5 %, August 2019 - august 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,9 % , August 2019 - august 2020, Se tabel, 10. september 2020, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,5 pct. i august i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er uændret i forhold til juli, hvor den årlige stigning ligeledes var 0,5 pct. Forbrugerprisindekset for august er påvirket af COVID-19, men ikke i samme omfang som juli og tidligere måneder, da bortfaldet af prisobservationer har været mindre i august. For enkelte brancher har det fortsat ikke været muligt at indhente priser, så prisudviklingen er i disse tilfælde blevet estimeret. Det er i høj grad prisændringer inden for , alkoholiske drikkevarer og tobak, , herunder særligt prisstigninger på cigaretter, der trækker mest op i forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) har en årsstigning på 0,9 pct., hvilket er et fald fra 1,0 pct. måneden før. Her er det i høj grad prisændringer på hotelovernatninger, der trækker kerneinflationen ned., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., De nye afgifter på cigaretter er slået igennem, De stigende cigaretpriser skyldes, at cigaretterne i vores stikprøve nu så godt som alle er overgået til højere priser baseret på de nye afgifter. De store prisstigninger på cigaretter de seneste måneder forventes derfor ikke at fortsætte i den kommende periode. Priserne på cigaretter er i august steget 27,7 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er 25,3 procentpoint mere, end hvis cigaretafgifterne havde været fastholdt, som de var i december 2019 (baseret på beregningen i HICP med konstante skatter (HICP-CT)). Hvis afgiftsstigningen på tobak ikke var inkluderet havde stigningen i det samlede forbrugerprisindeks kun været 0,2 pct. i forhold til samme måned sidste år. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Bortfald i august grundet COVID-19-krisen, I august er bortfaldet af prisobservationer lidt større end sædvanligt, hvilket øger usikkerheden. Det har ikke været muligt at indhente godt 2,4 pct. af prisobservationerne i august herunder i brancher, som har været lukket ned. I disse tilfælde har Danmarks Statistik fulgt anbefalinger fra Eurostat vedrørende estimering af de manglende prisobservationer. Bortfaldet i august vurderes at kunne have en lille betydning for kvaliteten af det samlede forbrugerprisindeks. Hvis det samlede forbrugerprisindeks beregnes uden medtagelse af de brancher, hvor prisudviklingen er blevet estimeret i august 2020, så er årsstigningen fortsat 0,5 pct. , Læs mere på , www.dst.dk/doku/forbrugerprisindeks, ., Charterrejser, sommerhusleje og flyrejser trak indekset ned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset 0,4 pct. Det er det største månedlige fald siden august 2019. Isoleret set trak prisfald på charterrejser, se note , 1,  under tabellen, sommerhusleje og flyrejser indekset ned med 0,38 procentpoint. Hvis der alene ses på de brancher, hvor det har været muligt at indhente priser i august 2020, så trak møbler og boligudstyr udover sommerhusleje og flyrejser mest ned i indekset i august i forhold til juli. Modsat trak højere priser på bl.a. cigaretter, tje, nester ifb. med kultur samt tøj indekset op. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2020,  ,  , Aug. 2019 - aug. 2020,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,4,  , forbrugerprisindekset,  , 0,5,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Cigaretter, 1,30, 0,19,  , Cigaretter, 1,30, 0,36, Tjenester ifb. med kultur, 2,67, 0,10,  , Husleje, 20,73, 0,20, Tøj, 3,48, 0,05,  , Billeje, broafgifter m.m., 1,96, 0,12, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1, 1,49, -0,20,  , Hotelovernatninger, 0,68, -0,21, Sommerhusleje, 0,31, -0,10,  , Benzin, 1,92, -0,15, Flyrejser, 0,69, -0,08,  , Sommerhusleje, 0,31, -0,08, 1, Prisudviklingen på charterrejser er estimeret med prisudviklingen fra juli til august 2019., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Prisstigninger på varer, men mindre prisfald på tjenester, I august 2020 var årsstigningen på varer 0,2 pct. Det er lidt højere end i juli, hvor årsstigningen lå på 0,1 pct. Den højere årlige prisstigning på varer i forhold til måneden før skyldes i høj grad prisstigninger på cigaretter. August måneds årsstigning på tjenester var 0,7 pct., hvor årsstigningen lå på 0,8 pct. måneden før. Faldet skyldes i høj grad lavere priser på hotelovernatninger., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på cigaretter det seneste år, Alkoholiske drikkevarer og tobak, havde den absolut største årlige prisstigning i august. Stigningen på 10,4 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på cigaretter. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 3,7 pct., hvilket især skyldes lavere priser på teletjenester., Lavere priser på møbler den seneste måned, Den seneste måned har , boligudstyr, husholdningstjenester, haft det største prisfald. Prisfaldet på 2,1 pct. skyldes primært lavere priser på møbler. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, steg 4,9 pct., hvilket især kan henføres til højere priser på cigaretter. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2019, 2020, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2020, August,  , Juli,  , August, Juli 2020, - aug. 2020,  , Juli 2019, - juli 2020,  , Aug. 2019, - aug. 2020,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,1, 104,0, 103,6, -0,4, 0,5, 0,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,75, 104,8, 106,6, 105,5, -1,0, 0,7, 0,7, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,31, 103,6, 109,1, 114,4, 4,9, 4,9, 10,4, Beklædning og fodtøj, 4,39, 89,5, 89,0, 90,4, 1,6, 1,8, 1,0, Boligbenyttelse, el og varme, 29,08, 103,7, 104,2, 104,3, 0,1, 0,6, 0,6, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,47, 97,3, 97,2, 95,2, -2,1, 0,6, -2,2, Sundhed, 2,98, 102,5, 104,2, 103,9, -0,3, 1,7, 1,4, Transport, 12,91, 103,3, 103,2, 102,4, -0,8, -1,2, -0,9, Kommunikation, 2,00, 86,1, 82,6, 82,9, 0,4, -3,6, -3,7, Fritid og kultur, 11,15, 104,5, 106,6, 105,1, -1,4, -0,2, 0,6, Uddannelse, 0,87, 111,9, 113,1, 115,3, 1,9, 1,8, 3,0, Restauranter og hoteller, 6,47, 112,9, 111,5, 109,8, -1,5, -0,4, -2,7, Andre varer og tjenester, 9,60, 104,0, 106,6, 106,5, -0,1, 2,3, 2,4, Varer, 47,79, 98,6, 98,9, 98,8, -0,1, 0,1, 0,2, Tjenester, 52,21, 107,4, 108,8, 108,2, -0,6, 0,8, 0,7, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,30, 103,4, 104,7, 104,3, -0,4, 1,0, 0,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,7, 104,6, 103,9, -0,7, 0,5, 0,2, HICP i alt, •, 102,7, 103,5, 103,1, -0,4, 0,4, 0,4, HICP-CT i alt, •, 103,1, 103,7, 103,1, -0,6, 0,2, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +0,5 %, August 2019 - august 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,9 % , August 2019 - august 2020, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks august 2020, 10. september 2020 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30906

    Nyt

    NYT: Charterrejser medvirker til lavere forbrugerpriser

    10. september 2018, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,0 pct. i august i forhold til samme måned sidste år. Det er et lille fald i forhold til juli, hvor den årlige stigning var 1,1 pct. Hovedgruppen , fritid og kultur, trækker betragteligt mindre op i den årlige stigning i august end i juli måned. Vækstbidraget fra gruppen er faldet til 0,08 procentpoint fra 0,17 procentpoint måneden før. Det er specielt prisfald på charterrejser, der bidrager til den lavere årsstigning i , fritid og kultur, ., Charterrejser, sommerhusleje og flyrejser trak indekset ned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset 0,4 pct. Isoleret set trak prisfald på charterrejser, sommerhusleje og flyrejser forbrugerprisindekset ned med 0,43 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,,  , Juli - Aug. 2018,  ,  , Aug. 2017 - Aug. 2018,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,4,  , forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Tøj, 3,59, 0,12,  , Benzin, 1,86, 0,26, Elektricitet, 2,60, 0,05,  , Husleje, 21,09, 0,24, Hoteller, 0,33, 0,04,  , Sommerhusleje, 0,71, 0,16, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,60, -0,28,  , Fjernvarme, 1,96, -0,17, Sommerhusleje, 0,71, -0,11,  , Tøj, 3,59, -0,07, Flyrejser, 0,55, -0,04,  , Artikler til personlig pleje, 1,15, -0,07, Lavere prisstigninger på både tjenester og varer, Årsstigningen på tjenester faldt til 1,6 pct. i august fra 1,9 pct. måneden før, hvilket især kan tilskrives prisfaldet på charterrejser. Årsstigningen på varer faldt ligeledes. I august faldt årsstigningen til 0,1 pct. fra 0,2 pct. måneden før, hvilket bl.a. hænger sammen med prisfald på fødevarer. , Størst prisstigning på benzin det seneste år, Transport, har den største prisstigning i august i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 3,5 pct. skyldes i høj grad højere priser på benzin. , Kommunikation, havde det største prisfald på 1,8 pct., hvilket især skyldes lavere priser på mobiltjenester, . , Lavere priser på charterrejser den seneste måned, Den seneste måned har , fritid og kultur, haft det største prisfald. Prisfaldet på 2,9 pct. skyldes primært lavere priser på charterrejser. , Beklædning og fodtøj, steg 2,8 pct., hvilket overvejende skyldes afslutningen på sommerudsalget. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2017, 2018, Ændring i pct.,  , Vægte pr., januar 2018, August,  , Juli,  , August,  , Juli 2018, - aug. 2018, Juli 2017, - juli 2018, Aug. 2017, - aug. 2018,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,7, 103,1, 102,7, -0,4, 1,1, 1,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,86, 104,0, 103,6, 102,5, -1,1, -1,0, -1,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,38, 101,3, 102,7, 102,4, -0,3, 1,5, 1,1, Beklædning og fodtøj, 4,43, 93,7, 90,0, 92,5, 2,8, -0,9, -1,3, Bolig, 29,84, 101,9, 103,0, 103,2, 0,2, 1,1, 1,3, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,15, 97,9, 97,1, 97,3, 0,2, -1,3, -0,6, Sundhed, 3,00, 99,9, 101,1, 101,1, 0,0, 1,1, 1,2, Transport, 12,22, 100,2, 103,9, 103,7, -0,2, 3,3, 3,5, Kommunikation, 2,25, 87,4, 85,9, 85,8, -0,1, -1,9, -1,8, Fritid og kultur, 10,90, 102,2, 105,9, 102,8, -2,9, 1,3, 0,6, Uddannelse, 0,82, 106,7, 108,0, 109,3, 1,2, 2,7, 2,4, Restauranter og hoteller, 6,46, 110,7, 115,9, 114,3, -1,4, 3,7, 3,3, Andre varer og tjenester, 9,69, 103,5, 104,1, 103,9, -0,2, 0,7, 0,4, Varer, 46,90, 98,5, 98,6, 98,6, 0,0, 0,2, 0,1, Tjenester, 53,10, 104,8, 107,4, 106,5, -0,8, 1,9, 1,6, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,98, 102,2, 103,4, 102,8, -0,6, 0,9, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 102,2, 103,6, 103,1, -0,5, 1,1, 0,9, HICP i alt, •, 101,4, 102,7, 102,2, -0,5, 0,9, 0,8, HICP-CT i alt, •, 101,6, 103,1, 102,6, -0,5, 1,1, 1,0, Forbruger- og nettoprisindeks august 2018, 10. september 2018 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26077

    Nyt

    NYT: Forbrugerpriserne steg lidt i oktober

    10. november 2016, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i oktober i forhold til samme måned sidste år. I september var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,0 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. fjernvarme, benzin samt møbler og boligudstyr trukket årsstigningen op. I oktober steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer, med 1,4 pct. i forhold til samme måned sidste år. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 0,9 pct., Størst prisstigning på undervisning og restaurantbesøg det seneste år, Det seneste år har , uddannelse, haft den største prisstigning, . Stigningen på 3,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Restauranter og hoteller, steg 2,2 pct. det seneste år. Her er årsagen primært højere priser på restaurant- og cafebesøg. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,6 pct., hvilket overvejende skyldes lavere priser på mobiltjenester. De lavere priser på mobiltjenester skyldes helt overvejende nedsættelsen af prisen på roaming. , Lavere priser på brød, ost, is og vin den seneste måned, Den seneste måned har , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, og , alkoholiske drikkevarer og tobak, haft det største prisfald (0,4 pct.), hvilket skyldes lavere priser på blandt andet brød og kornprodukter, is og vin. , Kommunikation, faldt 0,2 pct. Prisfaldet skyldes lavere priser på teleudstyr. , Uddannelse, steg 1,6 pct. på , grund af højere priser for at gå på privatskole., Benzin, charterrejser og elektricitet trak indekset op, Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset 0,2 pct. Isoleret set trak benzin, charterrejser og elektricitet forbrugerprisindekset op med 0,17 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2015, 2016, Ændring i pct.,  , Vægte pr. januar 2016, Oktober , September, Oktober, Sept. 2016, - okt. 2016, Sept. 2015, - sept. 2016, Okt. 2015, - okt. 2016,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,1, 100,2, 100,4, 0,2, 0,0, 0,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 100,4, 100,2, 99,8, -0,4, -0,2, -0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 100,0, 100,5, 100,1, -0,4, 0,2, 0,1, Beklædning og fodtøj, 4,56, 103,0, 99,0, 99,7, 0,7, -2,9, -3,2, Bolig, 29,42, 99,8, 100,7, 100,8, 0,1, 0,7, 1,0, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 100,2, 98,5, 99,9, 1,4, -2,7, -0,3, Sundhed, 3,07, 100,0, 99,5, 100,6, 1,1, -0,1, 0,6, Transport, 11,82, 99,3, 98,8, 99,3, 0,5, -0,7, 0,0, Kommunikation, 2,15, 98,5, 88,3, 88,1, -0,2, -10,6, -10,6, Fritid og kultur, 10,92, 100,0, 100,9, 101,4, 0,5, 1,5, 1,4, Uddannelse, 0,87, 101,6, 103,2, 104,8, 1,6, 2,5, 3,1, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,3, 102,6, 102,5, -0,1, 2,0, 2,2, Andre varer og tjenester, 9,63, 100,9, 101,8, 102,0, 0,2, 1,1, 1,1, Varer, 48,77, 99,9, 98,7, 99,0, 0,3, -1,4, -0,9, Tjenester, 51,23, 100,4, 101,5, 101,8, 0,3, 1,3, 1,4, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,3, 100,5, 100,7, 0,2, 0,3, 0,4,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 100,2, 100,4, 100,7, 0,3, 0,2, 0,5, HICP i alt, •, 100,1, 99,9, 100,2, 0,3, -0,3, 0,1, HICP-CT i alt, •, 100,1, 100,0, 100,3, 0,3, -0,1, 0,2, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Sept. - okt. 2016,  ,  , Okt. 2015 - okt. 2016,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,2,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,3,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Benzin og diesel , 2,89, 0,07,  , Husleje, 20,35, 0,34, Charterrejser, 1,46, 0,06,  , Tjenester ifm. kultur, 2,81, 0,10, Elektricitet, 2,42, 0,04,  , Restaurant- og cafebesøg, 4,93, 0,08, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Leje af sommerhuse, hoteller mv., 0,83, -0,02,  , Teletjenester, 1,80, -0,23, Radio/TV, 0,87, -0,02,  , Tøj, 3,65, -0,18, Fjernvarme, 2,05, -0,02,  , IT-udstyr, 0,83, -0,07, Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2016, 10. november 2016 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2016, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21800

    Nyt

    NYT: Uændret stigning i forbrugerpriserne

    10. juli 2018, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,1 pct. i juni i forhold til samme måned sidste år. I maj var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks ligeledes 1,1 pct. Det er i høj grad årlige prisstigninger på benzin og diesel samt husleje og bankgebyrer, der holdt forbrugerprisstigningerne oppe i juni måned. I forhold til samme måned sidste år steg priserne 11,0 pct. på benzin, 17,0 pct. på diesel, 1,2 pct. på husleje og 4,8 pct. på bankgebyrer., Anm: Vækstbidrag viser, hvor meget en undergruppe bidrager til ændringen i forbrugerprisindekset. Det afhænger af prisændringen på samt vægten af undergruppen., Især tøj trak indekset ned i forhold til måneden før, Fra maj til juni faldt forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak prisfald på tøj forbrugerprisindekset ned med 0,15 procentpoint. Omvendt trak prisstigninger på charterrejser, leje af sommerhuse samt elektricitet forbrugerprisindekset op med 0,15 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Maj - juni 2018,  ,  , Juni 2017 - juni 2018,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i,  ,  ,  , Ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,1,  , forbrugerprisindekset,  , 1,1,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Charterrejser , 1,60, 0,10,  , Brændstof, 2,53, 0,33, Sommerhusleje, 0,71, 0,03,  , Husleje, 21,09, 0,24, Elektricitet, 2,60, 0,02,  , Bankgebyrer, 2,25, 0,11, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Tøj, 3,59, -0,15,  , Radio/tv-udstyr, 0,68, -0,10, Møbler og boligudstyr, 1,91, -0,03,  , Tøj, 3,59, -0,09, Mælk, ost og æg, 1,62, -0,02,  , It-udstyr, 0,47, -0,06, Fortsat højeste stigninger i forbrugerpriserne siden november 2017, I marts 2018 var den årlige forbrugerprisstigning 0,5 pct. Siden har årsstigningen været stigende, og ligger i juni 2018 på 1,1 pct., hvilket er det højeste niveau siden november 2017 med undtagelse af sidste måned, hvor årsstigningen ligeledes var 1,1 pct. Stigningen på 1,1 pct. skyldes i høj grad prisstigninger på tjenester, herunder bl.a. prisstigninger på husleje og bankgebyrer., Størst prisstigning på hotelovernatninger det seneste år, Restauranter og hoteller, har den største prisstigning i juni i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 3,4 pct. skyldes i høj grad højere priser på hotelovernatninger. , Kommunikation, havde det største prisfald på 1,8 pct., hvilket især skyldes laver priser på mobiltjenester. , Lavere priser på tøj den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft det største prisfald (3,9 pct.), hvilket hovedsageligt skyldes det begyndende sommerudsalg på tøj. , Restauranter og hoteller, steg 1,1 pct., hvilket primært kan tilskrives højere priser på leje af sommerhuse samt hotelovernatninger., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2017, 2018, Ændring i pct.,  , Vægte pr., januar 2018, Juni,  , Maj, Juni, Maj 2018, - juni 2018, Maj 2017, - maj 2018, Juni 2017, - juni 2018,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,2, 102,4, 102,3, -0,1, 1,1, 1,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,86, 102,9, 102,9, 102,9, 0,0, 0,7, 0,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,38, 100,5, 101,7, 102,0, 0,3, 1,3, 1,5, Beklædning og fodtøj, 4,43, 97,6, 100,3, 96,4, -3,9, 0,4, -1,2, Bolig, 29,84, 101,9, 103,3, 103,4, 0,1, 1,3, 1,5, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,15, 97,7, 97,8, 96,8, -1,0, -0,7, -0,9, Sundhed, 3,00, 100,0, 101,1, 101,2, 0,1, 0,7, 1,2, Transport, 12,22, 99,6, 102,6, 102,8, 0,2, 2,5, 3,2, Kommunikation, 2,25, 87,8, 85,9, 86,2, 0,3, -2,5, -1,8, Fritid og kultur, 10,90, 101,6, 100,7, 101,2, 0,5, -0,7, -0,4, Uddannelse, 0,82, 105,2, 108,0, 108,0, 0,0, 2,7, 2,7, Restauranter og hoteller, 6,46, 104,9, 107,3, 108,5, 1,1, 2,7, 3,4, Andre varer og tjenester, 9,69, 102,9, 104,5, 104,4, -0,1, 1,5, 1,5, Varer, 46,90, 98,7, 99,8, 99,3, -0,5, 0,6, 0,6, Tjenester, 53,10, 103,5, 104,8, 105,2, 0,4, 1,5, 1,6, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,98, 101,6, 102,4, 102,3, -0,1, 0,7, 0,7,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 101,5, 102,7, 102,7, 0,0, 1,1, 1,2, HICP i alt, •, 100,8, 102,0, 101,9, -0,1, 1,0, 1,1, HICP-CT i alt, •, 101,0, 102,3, 102,3, 0,0, 1,1, 1,3, Forbruger- og nettoprisindeks juni 2018, 10. juli 2018 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. august 2018, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26075

    Nyt

    NYT: Priserne på danske og importerede varer stiger

    15. juni 2017, Siden maj 2016 er priserne på danskproducerede varer steget med 4,0 pct., mens priserne på importerede varer er steget med 1,9 pct., primært pga. prisstigninger i industrien. I tre-måneders perioden marts-maj 2017 er priserne på danskproducerede varer faldet med 0,6 pct. i forhold til de foregående tre måneder fra december 2016 til februar 2017. I samme periode er priserne på importerede varer uændrede., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser til det danske marked og til eksportmarkedet, mens importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Stigende producentpriser, Siden maj 2016 er producentprisindeks for varer steget med 4,0 pct. Denne stigning skyldes hovedsageligt stigende producentpriser i , industri, på 2,9 pct., men også stigende priser i , råstofindvinding, på 12,3 pct. Årsudviklingen i , industri, er blandt andet påvirket af prisstigninger i fødevareindustrien, hvor særligt slagterivarerne dominerer. , Industri, udgør ca. 82 pct. af det samlede producentprisindeks, mens , råstofindvinding, udgør ca. 9 pct., I forhold til måneden før er producentprisindekset steget med 0,1 pct., hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i , råstofindvinding, på 0,7 pct. For månedsudviklingen er stigningen i , råstofindvinding, tilstrækkelig stor til at trække det totale producentprisindeks i positiv retning på trods af den relativt lavere vægt på , råstofindvinding, i forhold til , industri, ., Stigende importpriser på årsbasis, Siden maj 2016 er importprisindeks for varer steget med 1,9 pct. Dette skyldes hovedsageligt stigende importpriser i , industri, på 1,1 pct., men også stigende importpriser i , råstofindvinding, på 32,0 pct. Årsudviklingen i , industri, er især påvirket af prisstigninger i metalindustrien., I forhold til måneden før er det samlede importprisindeks faldet med 0,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes et fald i industri på 0,3 pct., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2010, 2016, 2017, Ændring,  , Vægt-, fordeling, Maj,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Apr. 2017, - maj 2017, Maj 2016, - maj 2017,  ,  , indeks 2010 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning, 100,00, 104,7, 108,4, 108,8, 108,9, 0,1, 4,0, Råstofindvinding og industri, 90,58, 108,5, 111,0, 112,2, 112,3, 0,1, 3,5, Råstofindvinding, 8,95, 86,3, 98,4, 96,2, 96,9, 0,7, 12,3, Industri, 81,63, 106,4, 108,1, 109,5, 109,5, 0,0, 2,9, Energiforsyning, 8,69, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,73, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning, 100,00, 100,3, 104,8, 104,6, 104,5, -0,1, 4,2, Råstofindvinding og industri, 82,90, 106,8, 109,5, 110,6, 110,3, -0,3, 3,3, Råstofindvinding, 10,15, 87,3, 92,1, 93,4, 95,1, 1,8, 8,9, Industri, 72,75, 107,5, 110,0, 111,0, 110,5, -0,5, 2,8, Energiforsyning, 15,58, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,52, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 108,9, 111,7, 112,8, 113,1, 0,3, 3,9, Råstofindvinding og industri, 97,70, 109,9, 112,2, 113,5, 113,8, 0,3, 3,5, Råstofindvinding, 7,84, 82,7, 103,9, 97,3, 96,8, -0,5, 17,0, Industri, 89,86, 105,4, 106,5, 108,2, 108,5, 0,3, 2,9, Energiforsyning, 2,30, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, og energiforsyning, 100,00, 103,8, 106,1, 106,1, 105,8, -0,3, 1,9, Råstofindvinding og industri, 99,24, 104,4, 106,5, 106,6, 106,3, -0,3, 1,8, Råstofindvinding, 3,16, 77,3, 102,6, 101,9, 102,0, 0,1, 32,0, Industri, 96,08, 104,8, 106,2, 106,3, 106,0, -0,3, 1,1, Energiforsyning, 0,76, 43,1, 56,5, 52,4, 52,8, 0,8, 22,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Prisudvikling, tre-måneders gennemsnit, Dec. 2016, - feb. 2017, Mar. 2017, - maj 2017, Ændring seneste , 3 måneder,  , indeks 2010 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk produktion, 109,4, 108,7, -0,6, Importprisindeks, 106,0, 106,0, 0,0, Producent- og importprisindeks for varer maj 2017, 15. juni 2017 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28178

    Nyt

    NYT: Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

    20. december 2021, Med et prisniveau der ligger 40 pct. over EU-27 (uden Storbritannien)-gennemsnittet havde Danmark sammen med Irland langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2020. EFTA-landene Schweiz, og Island havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 70 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2020 fandtes i Sverige, Finland og Luxembourg, som alle lå mellem 23 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande, som har tilsluttet sig EU i eller efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Luxembourg, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg i top i EU med et prisniveau på 25 pct. over EU-gennemsnittet efterfulgt af Danmark og Irland, der begge lå 21 pct. over EU-gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 72, 46 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen., Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2020 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 59, 45 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på lidt over halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2020*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Cypern, 91, 111, 92, Euroområdet, 106, 105, 106,  , Slovakiet, 90, 95, 81,  ,  ,  ,  ,  , Malta, 90, 115, 88,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 88, 101, 84, Danmark, 140, 121, 133,  , Estland, 85, 97, 80, Irland, 140, 121, 120,  , Letland, 79, 96, 74, Luxembourg, 132, 125, 129,  , Tjekkiet , 77, 87, 72, Finland, 127, 115, 127,  , Kroatien, 71, 97, 65, Sverige, 123, 115, 125,  , Litauen , 70, 86, 68, Nederlandene, 116, 99, 116,  , Ungarn, 66, 85, 63, Belgien, 114, 108, 112,  , Polen, 60, 73, 60, Frankrig, 113, 110, 109,  , Rumænien, 56, 69, 53, Østrig, 112, 107, 114,  , Bulgarien, 55, 79, 54, Tyskland, 107, 103, 111,  ,  ,  ,  ,  , Italien , 101, 107, 99,  , Storbritannien, 121, 92, 116, Spanien, 98, 97, 94,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 89, 102, 85,  , Schweiz, 170, 172, 159, Grækenland, 88, 107, 83,  , Island , 143, 132, 145,  ,  ,  ,  ,  , Norge, 136, 146, 141, * Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27 (uden Storbritannien). Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2020, 20. december 2021 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34940

    Nyt

    NYT: Danmark fortsat dyrest i EU

    19. december 2014, Med et prisniveau på 39 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Norge og Schweiz har endnu højere priser. I Norge må forbrugerne af med 57 pct. ekstra, og i Schweiz gælder det 55 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Finland og Luxembourg, der ligger mellem 32 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i 2011-2013 i samarbejde med de deltagende lande., Fødevarer dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også i top inden for EU med priser på 41 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af Norge og Schweiz, som ligger 76 og 50 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 25 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 8 pct. over EU-gennemsnittet., Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU, Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger i toppen blandt EU-landene med 36 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Norge og Schweiz dyrere. Norge har et prisniveau på 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens Schweiz ligger 48 pct. over. Sverige ligger 35 pct. og Tyskland 5 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet., Indeks udtrykker den reelle forskel, Ved at sammenholde , købekraftpariteten, med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene., Købekraftparitet, er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. , Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og , prisniveauindekset, angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2013*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU, 100, 100, 100,  , Cypern, 91, 108, 89, EU-15, 107, 106, 106,  , Slovenien, 83, 99, 81, Euroområdet, 103, 106, 104,  , Malta, 83, 100, 78,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 78, 89, 73, Danmark, 139, 141, 136,  , Letland, 71, 87, 68, Sverige, 132, 125, 135,  , Slovakiet, 69, 89, 68, Finland , 123, 123, 123,  , Tjekkiet, 69, 84, 68, Luxembourg, 121, 119, 121,  , Kroatien, 68, 93, 64, Irland, 120, 117, 110,  , Litauen , 64, 78, 61, Storbritannien, 115, 101, 109,  , Ungarn, 60, 80, 58, Nederlandene, 111, 97, 110,  , Polen, 56, 62, 58, Belgien, 111, 112, 113,  , Rumænien, 54, 69, 50, Frankrig, 110, 108, 113,  , Bulgarien, 49, 71, 48, Østrig, 107, 122, 112,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 103, 112, 101,  , Tyrkiet, 65, 86, 58, Tyskland , 102, 108, 105,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 94, 94, 90,  , Norge, 157, 176, 156, Grækenland, 89, 101, 85,  , Schweiz , 155, 150, 148, Portugal, 81, 91, 78,  , Island, 110, 120, 113, * Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2013, 19. december 2014 - Nr. 656, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2015, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18949

    Nyt

    NYT: Sofia og Noah indtager førstepladsen

    14. juli 2017, William er efter seks år på førstepladsen nu afløst af Noah som det mest populære navn til drenge født i 2016. I alt har 17 ud af 1.000 drenge født i 2016 fået navnet Noah. Nye på listen over de 50 mest anvendte drengenavne er Konrad, Louie, Otto, Bertram og Magne. Hos pigerne er Sofia stadigvæk i top. Ud af 1.000 piger fik 16 navnet Sofia. Hos pigerne er der kommet fire nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte pigenavne, og det er Saga, Tilde, Ellie og Augusta., Pigernes højdespringer er Saga, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Saga, der er sprunget fra en placering uden for top-50 som nummer 72 i 2015 til nummer 41 i 2016, hvilket giver en stigning på 31 pladser. Modsat gik det Celina, der fra at have ligget nummer 49 i 2015 endte som nummer 72 i 2016 og dermed røg helt ud af denne liste. Også Julie, Silje og Gry er røget ud af top-50., Louie er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Louie - fra en placering uden for top-50 som nummer 66 i 2015 til nummer 44 i 2016. Det giver en stigning på 22 pladser. For Silas gik det modsat. Navnet faldt fra nummer 49 i 2015 til at ryge helt ud af listen som nummer 86 i 2016. Yderligere fire navne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne, og det er navnene Tobias, Villum, Jonathan og Milas., Sofia er i top i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland, Ser vi på topscoreren Sofia fordelt på de fem regioner, så ligger navnet øverst i regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. I regionerne Hovedstaden og Nordjylland er det Ella, som ligger i top., Noah på førstepladsen i Region Sjælland, Noah er mest populært i én region - nemlig Sjælland. I de øvrige regioner ligger Oscar på førstepladsen i Hovedstaden, William på førstepladsen i Syddanmark, Victor på førstepladsen i Midtjylland og Malthe på førstepladsen i Nordjylland., Navne top-50 for børn født i 2016, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2016, Placering, i 2015,  ,  ,  , Født i 2016, Placering, i 2015, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Sofia, 480, 16, (1),  , 1, Noah, 538, 17, (2), 2, Alma, 447, 15, (4),  , 2, Victor, 531, 17, (7), 3, Emma, 439, 15, (6),  , 3, Oliver, 523, 17, (5), 4, Ella, 438, 15, (3),  , 4, Oscar, 521, 17, (6), 5, Ida, 428, 14, (9),  , 5, William, 520, 16, (1), 6, Freja, 427, 14, (2),  , 6, Lucas, 509, 16, (3), 7, Clara, 426, 14, (8),  , 7, Carl, 483, 15, (10), 8, Anna, 402, 14, (5),  , 8, Malthe, 451, 14, (8), 9, Laura, 396, 13, (7),  , 9, Emil, 445, 14, (4), 10, Alberte, 386, 13, (14),  , 10, Alfred, 433, 14, (9), 11, Josefine, 378, 13, (15),  , 11, Frederik, 398, 13, (11), 12, Agnes, 365, 12, (17),  , 12, Valdemar, 390, 12, (14), 13, Isabella, 333, 11, (10),  , 13, Magnus, 389, 12, (13), 14, Karla, 327, 11, (11),  , 14, Elias, 364, 12, (12), 15, Lærke, 316, 11, (22),  , 15, Christian, 328, 10, (17), 16, Olivia, 308, 10, (19),  , 16, Alexander, 322, 10, (16), 17, Victoria, 308, 10, (13),  , 17, August, 321, 10, (18), 18, Sofie, 287, 10, (16),  , 18, Anton, 319, 10, (21), 19, Maja, 285, 10, (12),  , 19, Villads, 315, 10, (15), 20, Mathilde, 279, 9, (21),  , 20, Aksel, 303, 10, (24), 21, Caroline, 270, 9, (20),  , 21, Nohr, 302, 10, (22), 22, Emilie, 268, 9, (23),  , 22, Johan, 289, 9, (19), 23, Liva, 266, 9, (18),  , 23, Liam, 279, 9, (23), 24, Esther, 265, 9, (27),  , 24, Sebastian, 277, 9, (31), 25, Ellen, 255, 9, (32),  , 25, Mikkel, 273, 9, (25), 26, Emily, 248, 8, (28),  , 26, Adam, 269, 9, (30), 27, Aya, 246, 8, (35),  , 27, Elliot, 267, 8, (35), 28, Nora, 239, 8, (33),  , 28, Felix, 259, 8, (20), 29, Lily, 238, 8, (26),  , 29, Benjamin, 247, 8, (26), 30, Mille, 234, 8, (29),  , 30, Storm, 245, 8, (28), 31, Sara, 231, 8, (25),  , 31, Albert, 243, 8, (32), 32, Frida, 223, 8, (24),  , 32, Theodor, 235, 7, (33), 33, Luna, 212, 7, (38),  , 33, Arthur, 232, 7, (34), 34, Marie, 210, 7, (30),  , 34, Konrad, 226, 7, (53), 35, Astrid, 201, 7, (31),  , 35, Mads, 222, 7, (27), 36, Asta, 188, 6, (37),  , 36, Viggo, 219, 7, (38), 37, Liv, 188, 6, (41),  , 37, Mathias, 208, 7, (29), 38, Vigga, 187, 6, (39),  , 38, Philip, 203, 6, (39), 39, Rosa, 179, 6, (34),  , 39, Theo, 203, 6, (46), 40, Naja, 177, 6, (36),  , 40, Laurits, 199, 6, (45), 41, Saga, 170, 6, (72),  , 41, Marius, 198, 6, (36), 42, Andrea, 159, 5, (45),  , 42, Jakob, 188, 6, (44), 43, Filippa, 153, 5, (43),  , 43, Lauge, 183, 6, (42), 44, Nanna, 151, 5, (47),  , 44, Louie, 181, 6, (66), 45, Tilde, 147, 5, (57),  , 45, Thor, 179, 6, (43), 46, Signe, 146, 5, (46),  , 46, Otto, 178, 6, (52), 47, Ellie, 141, 5, (60),  , 47, Asger, 174, 6, (48), 48, Johanne, 141, 5, (42),  , 48, Bertram, 174, 6, (54), 49, Augusta, 140, 5, (63),  , 49, Marcus, 174, 6, (37), 50, Lea, 140, 5, (40),  , 50, Magne, 172, 5, (62), Fornavne - nyfødte 2016, 14. juli 2017 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24322

    Nyt

    NYT: Forbrugertilliden falder til årets laveste niveau

    Forbrugertillidsindikatoren, -13,1, december 2024, -3,8, fra november til december 2024, Se tabel, 20. december 2024, Forbrugertillidsindikatoren er i december minus 13,1, hvilket er det laveste den har været i 2024. Det er samtidig et markant fald i forhold til sidste måned, hvor den var minus 9,3. Året 2024 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 7,8, hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor det lå på minus 15,6. Faldet i december skyldes, at alle 5 indikatorer forbrugertilliden beregnes af, er faldet. De største fald er sket i forbrugernes vurderinger af Danmarks nuværende situation, forventningerne til Danmarks fremtidige økonomiske situation samt købelysten. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks økonomiske situation forværres, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i december på minus 17,2, hvilket er et stort fald siden november, hvor den lå på minus 12,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 10,2. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 11,2, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 7,6. , Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi falder markant det næste år, Forbrugerne forventer stadig, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i december på minus 18,0, hvilket er det laveste niveau i over to år. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 10,5. Forbrugerne forventer, at familiens egen økonomiske situation vil være lidt dårligere om et år end i dag. Indikatoren ligger på minus 1,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 1,3. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 18,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 15,4., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 13,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 9,7., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2024,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -5,4, -7,4, -6,8, -8,9, -9,3, -13,1, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -4,2, -7,2, -4,2, -8,9, -10,1, -11,2, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, 4,1, 3,2, 2,9, -1,0, 0,0, -1,2, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -5,0, -8,1, -8,8, -9,8, -12,5, -17,2, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -7,3, -8,9, -9,5, -8,5, -10,9, -18,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -14,5, -16,2, -14,6, -16,1, -13,1, -18,0, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2024,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 25,9, 24,9, 29,1, 28,0, 27,4, 31,6, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 18,1, 16,7, 19,7, 21,0, 23,2, 29,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 7,0, 5,0, 9,5, 10,2, 13,7, 13,0, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -4,5, -5,2, -5,6, -8,0, -3,7, -7,5, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 61,2, 62,8, 64,4, 66,0, 64,9, 64,2, 65,3, 67,2, 65,0, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 27,1, 28,3, 25,7, 26,1, 30,1, 26,8, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 26,4, 24,8, 26,3, 26,9, 25,3, 24,0, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -13,1, december 2024, -3,8, fra november til december 2024, Se tabel, Forbrugerforventninger december 2024, 20. december 2024 - Nr. 377, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2025, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48537

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation