Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5731 - 5740 af 6496

NYT: Lidt højere stigninger i forbrugerpriserne

Forbrugerprisindekset, årlig stigning , +10,1 %, okt. 2021 til okt. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,2 %, okt. 2021 til okt. 2022, Se tabel, 10. november 2022, I oktober 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 10,1 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 10,0 pct. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982, hvor årsstigningen ligeledes var 10,1 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 16,0 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden juni 1980, hvor årsstigningen for varer var 16,2 pct. Inden for varer er det i meget høj grad årlige prisstigninger på el, fødevarer, gas og brændstof, der gør sig gældende i oktober 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,2 pct. i oktober, hvilket er en stigning fra 5,9 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på nye biler og møbler, der holder kerneinflationen oppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris113, og , pris111, samt egne beregninger, Elektricitet og gas hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i oktober. Isoleret set bidrog produktgruppen til 4,2 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet samt gas., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, El, benzin og fast brændsel trak indekset op den seneste måned, Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 1,0 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og fast brændsel indekset op med 0,44 procentpoint. Modsat trak prisændringer på gas, sukkervarer samt okse- og kalvekød indekset ned med 0,07 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Sept. - okt. 2022, , , Okt. 2021 - okt. 2022, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 1,0, , forbrugerprisindekset, , 10,1, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Elektricitet, 2,55, 0,24, , Elektricitet, 2,55, 2,12, Benzin, 1,68, 0,10, , Fødevarer, 11,02, 1,82, Fast brændsel, 0,26, 0,10, , Gas, 0,65, 0,76, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Gas, 0,65, -0,04, , Spil, legetøj o.l., 0,66, -0,05, Sukkervarer, marmelade ol., 1,70, -0,02, , IT-udstyr, 1,16, -0,04, Okse- og kalvekød, 0,66, -0,01, , Bøger, 0,29, -0,01, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændring i beregningen af elprisen , Tidligere har elprisen, der indgår i forbrugerprisindekset, indeholdt spotpriskontrakter, hvor prisen har vedrørt måneden før den måned, som indekset vedrører. Fra og med oktober 2022 indeholder elprisen alene spotpriskontrakter fra samme tidsperiode, som indekset dækker, hvilket hele tiden har været gældende for fastpriskontrakter. Metodeændringen for elprisen medfører, at udviklingen for elprisen i oktober indeholder udvikling i spotpriskontrakter for to måneder. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2021, 2022, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2022, Okt., , Sept., , Okt., , Sept.- okt. , 2022, , Sept. 2021, - sept. 2022, , Okt. 2021, - okt. 2022, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 106,8, 116,4, 117,6, 1,0, 10,0, 10,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,58, 106,2, 122,3, 122,9, 0,5, 15,3, 15,7, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 119,4, 128,9, 129,5, 0,5, 8,0, 8,5, Beklædning og fodtøj, 4,58, 93,8, 97,4, 98,2, 0,8, 4,7, 4,7, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 109,1, 123,1, 124,6, 1,2, 14,5, 14,2, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,40, 96,5, 105,5, 106,8, 1,2, 10,2, 10,7, Sundhed, 3,17, 103,9, 106,0, 107,0, 0,9, 2,5, 3,0, Transport, 11,82, 109,6, 119,2, 121,2, 1,7, 11,1, 10,6, Kommunikation, 1,95, 82,4, 83,9, 85,2, 1,5, 2,4, 3,4, Fritid og kultur, 10,62, 106,2, 109,2, 110,1, 0,8, 3,4, 3,7, Uddannelse, 0,92, 119,4, 121,3, 122,4, 0,9, 2,6, 2,5, Restauranter og hoteller, 5,01, 112,0, 121,1, 121,9, 0,7, 9,0, 8,8, Andre varer og tjenester, 8,76, 108,1, 111,4, 113,3, 1,7, 3,1, 4,8, Varer, 52,45, 103,4, 118,0, 119,9, 1,6, 15,9, 16,0, Tjenester, 47,55, 109,8, 113,5, 114,0, 0,4, 3,7, 3,8, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 105,9, 111,8, 112,5, 0,6, 5,9, 6,2, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 106,7, 116,4, 117,7, 1,1, 10,0, 10,3, HICP i alt, •, 106,5, 117,1, 118,6, 1,3, 11,1, 11,4, HICP-CT i alt, •, 106,2, 116,7, 118,2, 1,3, 11,0, 11,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning , +10,1 %, okt. 2021 til okt. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,2 %, okt. 2021 til okt. 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2022, 10. november 2022 - Nr. 376, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39964

Nyt

NYT: Markant fald i stigningerne i forbrugerpriserne

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +8,9 %, nov. 2021 - nov. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,0 %, nov. 2021 - nov. 2022, Se tabel, 12. december 2022, I november 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,9 pct. i forhold til samme måned året før. I oktober var den tilsvarende stigning 10,1 pct. Det er første gang siden december 2021, at årsstigningen er lavere end forrige måneds årsstigning, hvilket især skyldes lavere priser på gas, elektricitet, benzin og diesel i forhold til forrige måned. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 13,3 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på elektricitet og fødevarer i november 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,0 pct. i november, hvilket er et fald fra 6,2 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på IT-udstyr og TV, der trækker kerneinflationen lidt ned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris113, og , pris111, Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i november. Isoleret set bidrog produktgruppen til 3,4 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Gas, elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,9 pct. Isoleret set trak prisændringer på gas, elektricitet, benzin og diesel indekset ned med 0,87 procentpoint. Modsat trak prisændringer på husleje, fødevarer samt spil, legetøj o.l. indekset op med 0,16 procentpoint. , Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Okt. - nov. 2022, , , Nov. 2021 - nov. 2022, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , -0,9, , forbrugerprisindekset (inflation), , 8,9, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Husleje, 21,06, 0,08, , Elektricitet, 2,55, 1,81, Fødevarer, 11,02, 0,06, , Fødevarer, 11,02, 1,77, Spil, legetøj o.l., 0,66, 0,02, , Husleje, 21,06, 0,58, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Gas, 0,65, -0,41, , IT-udstyr, 1,16, -0,05, Elektricitet, 2,55, -0,28, , Radio- og TV-udstyr, 0,95, -0,04, Benzin og diesel, 2,39, -0,18, , Bøger, 0,29, -0,02, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2021, 2022, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2022, Nov., , Okt., Nov., Okt.- nov. , 2022, , Okt. 2021, - okt. 2022, , Nov. 2021, - nov. 2022, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 107,1, 117,6, 116,6, -0,9, 10,1, 8,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,58, 107,1, 122,9, 123,5, 0,5, 15,7, 15,3, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 119,8, 129,5, 129,2, -0,2, 8,5, 7,8, Beklædning og fodtøj, 4,58, 94,6, 98,2, 97,8, -0,4, 4,7, 3,4, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 109,7, 124,6, 122,0, -2,1, 14,2, 11,2, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,40, 95,4, 106,8, 106,5, -0,3, 10,7, 11,6, Sundhed, 3,17, 104,4, 107,0, 107,7, 0,7, 3,0, 3,2, Transport, 11,82, 110,6, 121,2, 119,0, -1,8, 10,6, 7,6, Kommunikation, 1,95, 81,9, 85,2, 84,8, -0,5, 3,4, 3,5, Fritid og kultur, 10,62, 105,7, 110,1, 109,5, -0,5, 3,7, 3,6, Uddannelse, 0,92, 119,4, 122,4, 122,4, 0,0, 2,5, 2,5, Restauranter og hoteller, 5,01, 111,5, 121,9, 121,2, -0,6, 8,8, 8,7, Andre varer og tjenester, 8,76, 108,3, 113,3, 113,4, 0,1, 4,8, 4,7, Varer, 52,45, 104,1, 119,9, 117,9, -1,7, 16,0, 13,3, Tjenester, 47,55, 109,8, 114,0, 114,1, 0,1, 3,8, 3,9, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 106,1, 112,5, 112,5, 0,0, 6,2, 6,0, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 107,0, 117,7, 116,7, -0,8, 10,3, 9,1, HICP i alt, •, 106,9, 118,6, 117,3, -1,1, 11,4, 9,7, HICP-CT i alt, •, 106,6, 118,2, 116,9, -1,1, 11,3, 9,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +8,9 %, nov. 2021 - nov. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,0 %, nov. 2021 - nov. 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks november 2022, 12. december 2022 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39965

Nyt

NYT: Dansk forbrug er på vesteuropæisk niveau

18. december 2020, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2019 lå 14 pct. over gennemsnittet for EU-28-landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande, men dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som lå 20 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, ., De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og ni andre EU-lande havde et faktisk individuelt forbrug over EU-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Italien, Irland og Cypern det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 57 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP 29 pct. over EU-gennemsnittet, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 29 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Belgien, Nederlandene og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug 12-14 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger var spredningen betydelig større. Danmark lå fx 29 pct. over EU-gennemsnittet, mens Belgien lå 17 pct. over., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2019*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU = 100, , , EU = 100, EU-28, 100, 100, 100, , Cypern, 94, 106, 89, EU-15, 1, 106, 106, 107, , Litauen, 90, 93, 83, Euroområdet, 104, 103, 105, , Malta, 84, 83, 99, , , , , , Tjekkiet, 84, 78, 92, Luxembourg, 132, 130, 259, , Slovenien , 81, 83, 88, Tyskland, 120, 119, 120, , Polen, 78, 79, 72, Østrig, 116, 117, 126, , Rumænien, 78, 79, 69, Danmark, 114, 103, 129, , Estland, 74, 71, 83, Nederlandene, 112, 104, 127, , Letland, 70, 72, 69, Belgien, 112, 109, 117, , Slovakiet, 68, 67, 70, Storbritannien, 111, 116, 104, , Ungarn, 66, 64, 73, Finland, 111, 105, 111, , Kroatien, 64, 64, 65, Frankrig, 107, 99, 105, , Bulgarien, 57, 58, 53, Sverige, 107, 100, 118, , , , , , Italien, 98, 105, 95, , Tyrkiet, 66, 59, 59, Irland, 94, 92, 192, , , , , , Spanien, 89, 93, 90, , Norge, 129, 119, 146, Portugal, 85, 88, 79, , Schweiz, 122, 139, 157, Grækenland, 76, 81, 66, , Island, 114, 110, 126, * Foreløbige tal., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004., Kilde: , Eurostat, . , Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2019, 18. december 2020 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2021, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32176

Nyt

NYT: Producent- og importprisindeks stiger fortsat

21. februar 2025, Producentprisindeks for varer steg i januar med 12,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 15,0 pct. på årsbasis. Stigningen er hovedsageligt drevet af stigninger i , industri, og , energiforsyning, på hhv. 11,3 pct. og 25,2 pct. Derimod trækker , råstofindvinding, indekset ned med et fald på 0,5 pct. Disse tre hovedgrupper udgør hhv. 86,6, 8,8 og 4,0 pct. af det samlede producentprisindeks. De danskproducerede varer til eksport trækker op med en stigning på 15,5 pct., mens priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er steget med 6,4 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 1,1 pct. Forrige måned steg importprisindekset med 0,3 pct. på årsbasis. Stigningen er hovedsageligt drevet af stigninger i , industri og råstofindvinding, på hhv. 0,8 og 1,6 pct. Derimod trækker , energiforsyning, indekset ned med fald på 8,6 pct. Disse tre hovedgrupper udgør hhv. 91,5 pct., 5,8 pct. og 2,7 pct. af det samlede importprisindeks., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4321, Det samlede producentprisindeks falder på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i januar faldet med 0,1 pct. i forhold til forrige måned. For det samlede producentprisindeks er det et fald i, industri, på 0,8 pct. der trækker indekset ned., Importprisindeks for varer er i januar steget med 0,8 pct. i forhold til forrige måned. Det skyldes stigninger i , industri, råstofindvinding, og, energiforsyning, på hhv. 0,3, 4,9 og 5,2 pct. , Nye vægte og nyt indeksbasisår, Fra januar 2025 er indekstallene beregnet med vægte fra 2022. Her anvendes detaljerede omsætningsværdier fra Nationalregnskabet. De opdaterede vægte har betydning for sammenvejningen af delindeksene inden for hvert totalindeks. Du kan læse mere om vægtgrundlaget, og hvordan det er lavet på , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Indeksbasisåret er fra januar 2025 skiftet fra 2015 = 100 til 2021 = 100. Dette gælder for alle historiske og fremtidige tal og betyder alene, at indeksniveauet på historiske tal har ændret sig, men at udviklingerne er de samme som før skiftet, når der ses bort fra afrundinger., Producent- og importprisindeks for varer, , 2022, 2024, 2025, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Jan., , Nov., , Dec., , Jan., , Dec. 2024 , -jan. 2025, , Jan. 2024 , -jan. 2025, , , , indeks 2021 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 129,3, 143,2, 145,1, 144,9, -0,1, 12,1, Råstofindvinding og industri, 90,54, 119,8, 131,7, 133,5, 132,7, -0,6, 10,8, Råstofindvinding, 3,97, 220,7, 213,4, 215,8, 219,5, 1,7, -0,5, Industri, 86,57, 113,7, 125,6, 127,5, 126,5, -0,8, 11,3, Energiforsyning, 8,84, 129,1, 154,9, 154,4, 161,6, 4,7, 25,2, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,62, 109,7, 111,3, 111,2, 117,3, 5,5, 6,9, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion , , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,0, 144,1, 149,9, 150,7, 153,3, 1,7, 6,4, Råstofindvinding og industri, 84,84, 130,7, 131,1, 132,1, 133,7, 1,2, 2,3, Råstofindvinding, 7,12, 254,8, 251,5, 254,1, 258,2, 1,6, 1,3, Industri, 77,72, 117,2, 117,8, 118,6, 120,0, 1,2, 2,4, Energiforsyning, 13,71, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,45, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 115,7, 133,4, 135,7, 133,6, -1,5, 15,5, Råstofindvinding og industri, 94,75, 111,7, 128,7, 131,0, 128,5, -1,9, 15,0, Råstofindvinding, 1,64, 130,9, 121,2, 122,7, 125,2, 2,0, -4,4, Industri, 93,11, 110,9, 128,4, 130,8, 128,3, -1,9, 15,7, Energiforsyning, 5,25, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 118,4, 118,6, 118,8, 119,7, 0,8, 1,1, Råstofindvinding og industri, 97,30, 117,0, 117,2, 117,5, 118,2, 0,6, 1,0, Råstofindvinding, 5,83, 132,5, 128,1, 128,3, 134,6, 4,9, 1,6, Industri, 91,47, 116,4, 116,8, 117,0, 117,3, 0,3, 0,8, Energiforsyning, 2,70, 50,9, 44,6, 44,2, 46,5, 5,2, -8,6, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., 1, Indekstallene for 2025 er beregnet med vægte fra 2022. Du kan finde mere information herom på vores , emneside Producent- og importprisindeks for varer, . Indekstallene for 2024 er beregnet med vægte fra 2019, som er prisfremskrevet til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer januar 2025, 21. februar 2025 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48973

Nyt

NYT: Fly- og charterrejser trækker forbrugerpriserne op

12. november 2018, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 pct. i oktober i forhold til samme måned sidste år. Det er en lille stigning i forhold til september, hvor den årlige stigning var 0,6 pct. Det er især hovedgrupperne , transport, samt , fritid og kultur,, der trækker den årlige stigning op i oktober i forhold til september måned. I disse to hovedgrupper er det primært prisstigninger på flyrejser, radio/tv-udstyr og charterrejser, der bidrager til den højere årsstigning end måneden før., Flyrejser, charterrejser og tøj trak indekset op, Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset 0,3 pct. Isoleret set trak prisstigninger på flyrejser, charterrejser og tøj forbrugerprisindekset op med 0,17 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Sept. - okt. 2018, , , Okt. 2017 - okt. 2018, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 0,3, , Forbrugerprisindekset, , 0,8, , vægt i , FPI , i pct, ., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., , vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Flyrejser, 0,55, 0,09, , Husleje, 21,09, 0,24, Charterrejser, 1,60, 0,04, , Benzin, 1,86, 0,18, Tøj, 3,59, 0,04, , Diesel, 0,66, 0,11, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Hotelovernatninger, 0,33, -0,04, , Fjernvarme, 1,96, -0,14, Bankgebyrer, 2,25, -0,03, , Tøj, 3,59, -0,08, Bøger, 0,33, -0,03, , Computere, 0,47, -0,06, Højere prisstigninger på både tjenester og varer, Oktobers årsstigning på tjenester var på 1,5 pct. mod 1,3 pct. måneden før, hvilket især kan tilskrives prisstigningerne på flyrejser og charterrejser. Årsstigningen på varer var ligeledes højere. I oktober steg priserne med 0,1 pct. i forhold til samme måned sidste år, hvor årsstigningen lå på minus 0,1 pct. måneden før. Dette hænger bl.a. sammen med prisstigninger på radio/tv-udstyr fra september til oktober. , Størst prisstigning på brændstof det seneste år, Transport, har den største prisstigning i oktober i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 3,1 pct. skyldes primært højere priser på benzin og diesel. , Kommunikation, havde det største prisfald på 1,7 pct., hvilket skyldes lavere priser , på mobiltjenester. , Højere priser på tøj og møbler den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, samt , boligudstyr, husholdningstjenester, haft de største prisstigninger. Prisstigningerne på 1,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på tøj og møbler. , Andre varer og tjenester, faldt 0,4 pct., hvilket kan henføres til lavere priser på bankgebyrer og produkter til personlig pleje. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2017, 2018, Ændring, , Vægte pr., januar 2018, Oktober, , September, , Oktober, , Sept. 2018, - okt. 2018, Sept. 2017, - sept. 2018, Okt. 2017, - okt. 2018, , , indeks 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,9, 102,4, 102,7, 0,3, 0,6, 0,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,86, 103,7, 103,1, 102,9, -0,2, -0,8, -0,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,38, 101,2, 102,3, 102,0, -0,3, 1,1, 0,8, Beklædning og fodtøj, 4,43, 100,1, 97,8, 98,9, 1,1, -1,5, -1,2, Bolig, 29,84, 102,4, 103,4, 103,6, 0,2, 1,4, 1,2, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,15, 98,8, 96,9, 98,0, 1,1, -1,1, -0,8, Sundhed, 3,00, 101,0, 100,9, 101,3, 0,4, 0,9, 0,3, Transport, 12,22, 100,7, 103,0, 103,8, 0,8, 2,0, 3,1, Kommunikation, 2,25, 87,0, 85,4, 85,5, 0,1, -2,1, -1,7, Fritid og kultur, 10,90, 102,2, 102,7, 103,4, 0,7, 0,2, 1,2, Uddannelse, 0,82, 107,5, 109,3, 110,4, 1,0, 2,4, 2,7, Restauranter og hoteller, 6,46, 104,7, 106,4, 106,3, -0,1, 1,5, 1,5, Andre varer og tjenester, 9,69, 103,6, 104,2, 103,8, -0,4, 0,7, 0,2, Varer, 46,90, 99,5, 99,3, 99,6, 0,3, -0,1, 0,1, Tjenester, 53,10, 104,1, 105,4, 105,7, 0,3, 1,3, 1,5, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,98, 102,1, 102,5, 102,7, 0,2, 0,4, 0,6, , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 102,3, 102,8, 103,1, 0,3, 0,7, 0,8, HICP i alt, •, 101,6, 102,0, 102,3, 0,3, 0,5, 0,7, HICP-CT i alt, •, 102,0, 102,4, 102,7, 0,3, 0,7, 0,7, Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2018, 12. november 2018 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2018, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26896

Nyt

NYT: Forbrugerpriserne stiger fortsat

11. juli 2016, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i juni i forhold til samme måned sidste år. I maj var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,1 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på især bøger og teletjenester isoleret set trukket årsstigningen op. I juni steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer samt bankgebyrer, med 2,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 1,4 pct., Størst prisstigning på leje af sommerhuse og undervisning det seneste år, Den største prisstigning det seneste år er på , restauranter og hoteller, . Stigningen på 3,2 pct. skyldes især højere priser for leje af sommerhuse. , Uddannelse, steg 2,5 pct. det seneste år. Her er årsagen primært højere priser for at gå på privatskole. , Transport, havde det største prisfald på 2,5 pct., hvilket hovedsageligt skyldes lavere priser på benzin og diesel. , Højere priser på medicinske produkter og brændstof den seneste måned, Den seneste måned har, sundhed, og, transport, haft de største prisstigninger (0,6 pct.), hvilket kan tilskrives højere priser på medicinske produkter, benzin og diesel. , Beklædning og fodtøj, faldt 1,7 pct., hvilket især skyldes lavere priser på tøj. , Brændstof, charterrejser og bøger trak indekset op, Fra maj til juni steg forbrugerprisindekset, 0,1 pct. Brændstof, charterrejser og bøger trak , isoleret set forbrugerprisindekset op med , 0,16 , procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2015, 2016, Ændring i pct., , Vægte pr. januar 2016, Juni , Maj, Juni , Maj 2016, - juni 2016, Maj 2015, - maj 2016, Juni 2015, - juni 2016, , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,3, 100,5, 100,6, 0,1, 0,1, 0,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 100,8, 100,4, 100,5, 0,1, 0,4, -0,3, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 100,2, 100,2, 100,0, -0,2, 0,4, -0,2, Beklædning og fodtøj, 4,56, 100,9, 100,2, 98,5, -1,7, -2,8, -2,4, Bolig, 29,42, 100,2, 100,9, 101,0, 0,1, 0,7, 0,8, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 99,7, 100,4, 100,0, -0,4, 0,6, 0,3, Sundhed, 3,07, 100,2, 99,2, 99,8, 0,6, -1,3, -0,4, Transport, 11,82, 101,7, 98,6, 99,2, 0,6, -2,7, -2,5, Kommunikation, 2,15, 99,3, 98,1, 98,1, 0,0, -3,3, -1,2, Fritid og kultur, 10,92, 99,5, 100,2, 100,6, 0,4, -0,1, 1,1, Uddannelse, 0,87, 99,2, 101,7, 101,7, 0,0, 2,5, 2,5, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,2, 103,1, 103,4, 0,3, 2,9, 3,2, Andre varer og tjenester, 9,63, 99,3, 102,0, 101,7, -0,3, 2,7, 2,4, Varer, 48,77, 100,7, 99,3, 99,3, 0,0, -1,6, -1,4, Tjenester, 51,23, 99,9, 101,7, 101,9, 0,2, 1,9, 2,0, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,0, 100,8, 100,8, 0,0, 0,6, 0,8, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, , 100,3, 100,7, 100,8, 0,1, 0,4, 0,5, HICP i alt, •, 100,3, 100,3, 100,4, 0,1, -0,1, 0,1, HICP-CT i alt, •, 100,3, 100,4, 100,5, 0,1, 0,0, 0,2, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Maj - juni 2016, , , Juni 2015 - juni 2016, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,1, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,3, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Benzin og diesel, 2,89, 0,07, , Husleje, 20,35, 0,32, Charterrejser, 1,46, 0,05, , Leje af sommerhus, 0,83, 0,14, Bøger, 0,37, 0,04, , Bankgebyrer, 1,71, 0,14, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,65, -0,07, , Benzin og diesel, 2,89, -0,26, Radio, TV og lydanlæg, 0,87, -0,03, , Tøj, 3,65, -0,13, Sodavand, mineralvand og juice, 0,91, -0,02, , Radio, TV og lydanlæg, 0,87, -0,08, Forbruger- og nettoprisindeks juni 2016, 11. juli 2016 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. august 2016, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20836

Nyt

NYT: Dansk forbrug er på vesteuropæisk niveau

19. december 2016, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2015 ligger 15 pct. over gennemsnittet for EU-28-landene. Dermed ligger Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande, men dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som ligger 23 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger, hvad enten de er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Dansk BNP 27 pct. over EU-gennemsnittet, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger ligger 27 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Danmark, Belgien, Finland, Storbritannien, Frankrig, Nederlandene og Sverige befinder det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 15 til 11 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger er spredningen betydelig større. Nederlandene ligger fx 28 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig kun ligger 6 pct. over., Nye EU-lande langt under EU's gennemsnit, For de 13 lande, der er indtrådt i EU efter 2004, er det faktiske individuelle forbrug højest på Cypern. Det ligger 10 pct. under EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgør knap halvdelen af EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, det private forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2015*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt forbrug, Privat , forbrug, BNP, , , Land, Faktisk , individuelt forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , EU = 100, , , EU = 100, EU-28, 100, 100, 100, , Cypern, 90, 103, 82, EU-15, 1, 108, 108, 108, , Litauen, 83, 84, 75, Euroområdet, 105, 105, 106, , Malta, 80, 83, 88, , , , , , Tjekkiet, 78, 74, 87, Luxembourg, 137, 138, 264, , Slovakiet, 77, 75, 77, Tyskland, 123, 122, 124, , Slovenien, 75, 76, 83, Østrig, 119, 122, 128, , Polen, 74, 76, 69, Danmark , 115, 102, 127, , Estland , 71, 68, 75, Belgien, 114, 110, 119, , Letland, 66, 68, 64, Finland, 114, 107, 109, , Ungarn, 63, 59, 68, Storbritannien, 114, 117, 108, , Rumænien, 59, 61, 57, Frankrig, 112, 105, 106, , Kroatien, 58, 59, 58, Nederlandene, 111, 102, 128, , Bulgarien, 53, 53, 47, Sverige, 111, 104, 124, , , , , , Italien, 99, 104, 96, , Tyrkiet, 59, 60, 52, Irland, 96, 95, 177, , , , , , Spanien, 88, 93, 90, , Island, 113, 107, 123, Portugal, 82, 85, 77, , Schweiz, 128, 148, 162, Grækenland, 77, 81, 68, , Norge, 133, 126, 160, * Foreløbige tal., Kilde: Eurostat., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004. , Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2015, 19. december 2016 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23266

Nyt

NYT: Danske fødevarepriser blandt de dyreste i EU

24. juni 2022, Med et prisniveau på 18 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser sammen med Irland (17 pct.) og Sverige (16 pct.) blandt de dyreste i EU. Den beskedne forskel på op til 2 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Polen. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Polen hhv. 32 og 29 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2021, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande og før inflationen tog fart i Danmark og resten af EU., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 45 pct. og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Omvendt er de danske priser tættest på EU-gennemsnittet for frugt og grøntsager med 10 pct. over EU-gennemsnittet og kød med 5 pct. under EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Norge og Island har dog langt de højeste fødevarepriser i EU. Således ligger Schweiz helt i top med 69 pct. over EU-gennemsnittet, mens Norge og Island ligger henholdsvis 49 pct. og 42 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på drikkevarer, alkohol og tobak, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark var de højeste i EU med 39 pct. over EU-gennemsnittet. Priserne for alkohol lå 45 pct. over EU-gennemsnittet. De var dog endnu højere i EU-landene Finland, Irland, Sverige og Grækenland, der alle lå mellem 119 og 55 pct. højere end EU-gennemsnittet. For tobak var der stor spredning i priserne blandt EU-lande. Danmark lå 25 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed billigere end Irland, Frankrig, Finland og Nederlandene, der alle ligger mellem 145 og 28 pct. over EU-gennemsnittet. Derimod har en række af de lande, der indtrådte i EU efter 2004, nogle af de laveste priser på tobak. Lavest ligger Bulgarien med priser 50 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2021, Land, Føde-, varer, i alt, 1, , Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød, , Fisk, , Mælk, , ost og, æg, , Olie , og, fedt-, stoffer, , Frugt, og , grønt-, sager, , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer, , Tobak, , , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 123, 140, 112, 128, 118, 126, 115, 105, 84, Danmark, 118, 145, 95, 122, 119, 121, 110, 139, 145, 125, Irland, 117, 120, 109, 97, 125, 122, 114, 137, 201, 245, Sverige, 116, 123, 116, 119, 108, 125, 119, 131, 162, 116, Finland, 112, 126, 107, 109, 111, 113, 115, 130, 219, 142, Frankrig, 111, 106, 129, 108, 96, 108, 120, 99, 101, 180, Italien, 108, 115, 116, 98, 109, 85, 105, 84, 90, 91, Østrig, 108, 114, 119, 116, 98, 102, 102, 102, 84, 89, Tyskland, 105, 105, 116, 120, 98, 95, 111, 99, 86, 106, Belgien, 105, 104, 120, 107, 98, 108, 98, 111, 116, 114, Grækenland, 105, 112, 91, 110, 138, 127, 86, 122, 155, 77, Portugal, 99, 98, 87, 97, 114, 105, 91, 130, 115, 88, Spanien, 97, 105, 91, 91, 101, 94, 95, 104, 96, 81, Nederlandene, 96, 89, 105, 87, 97, 114, 95, 120, 100, 128, , , , , , , , , , , , Malta, 115, 115, 100, 104, 129, 143, 114, 137, 127, 90, Cypern, 109, 117, 88, 106, 138, 123, 99, 112, 116, 79, Slovenien, 100, 109, 102, 94, 107, 111, 87, 101, 104, 70, Estland, 97, 98, 87, 93, 101, 116, 98, 107, 129, 78, Letland, 95, 92, 77, 88, 113, 130, 90, 127, 128, 71, Kroatien, 94, 102, 82, 92, 100, 119, 86, 125, 117, 70, Slovakiet, 94, 91, 80, 100, 103, 122, 96, 112, 98, 71, Tjekkiet, 89, 85, 82, 99, 97, 104, 86, 99, 102, 83, Litauen, 86, 88, 71, 82, 99, 116, 82, 114, 108, 74, Ungarn, 85, 80, 70, 85, 94, 124, 90, 90, 83, 77, Bulgarien, 77, 66, 64, 69, 111, 132, 71, 103, 91, 50, Polen, 71, 70, 61, 84, 74, 87, 73, 90, 91, 59, Rumænien, 68, 59, 62, 76, 98, 109, 59, 78, 87, 76, , , , , , , , , , , , Schweiz, 169, 166, 245, 181, 154, 176, 133, 142, 134, 128, Norge, 149, 136, 144, 111, 165, 160, 156, 155, 261, 230, Island, 142, 151, 160, 108, 166, 126, 127, 128, 286, 170, 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak. , 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2021, 24. juni 2022 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27202

Nyt

NYT: Inflationen stiger fortsat i Danmark og EU

Inflationen i Danmark, +9,6 %, juli 2021 - juli 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,3 %, juli 2021 - juli 2022, 23. august 2022, Inflationen i Danmark steg i juli 2022 til 9,6 pct. fra 9,1 pct. i juni 2022. I samme periode steg inflationen samlet i de 27 EU-lande fra 9,6 pct. til 9,8 pct., mens den i euroområdet steg fra 8,6 pct. til 8,9 pct. I både Danmarks og EU's tilfælde er det den højest målte inflation i den tid, det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort, hvilket er siden 1997. I både Danmark og EU er det i høj grad prisstigninger på fødevarer, der trækker inflationen op i juli i forhold til juni., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen stiger fortsat, I Danmark steg kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) fra 5,4 pct. i juni 2022 til 6,3 pct. i juli 2022. I samme periode i EU-27 steg kerneinflationen til 6,1 pct. fra 5,6 pct., og i euroområdet steg den til 5,1 pct. fra 4,6 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Energi og fødevarer holder fortsat inflationen oppe, I 11 ud af 27 EU-lande er det el, gas og andet brændsel, der trækker mest op i inflationen i juli, mens fødevarer trækker mest op i ti EU-lande. , Estland samt Frankrig og Malta har yderpunkterne i inflationen i EU, Estland havde den højeste inflation i EU-27 i juli på 23,2 pct., mens Frankrig og Malta havde den laveste inflation i EU begge på 6,8 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 3,3 pct. Kerneinflationen var højest i Ungarn og lå på 15,0 pct., mens kerneinflationen var lavest i Frankrig og Italien begge med 4,3 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, juli 2022, 1, , Inflation, , , Vægte 2022, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Juni , 2022, Juli , 2022 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 9,6, 9,8, Euroområdet, 791,5, , El, gas og andet brændsel , Teleudstyr, , 8,6, 8,9, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 32,2, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 10,5, 10,4, Cypern, 1,8, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 9,0, 10,6, Estland, 2,0, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 22,0, 23,2, Finland, 15,5, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 8,1, 8,0, Frankrig, 162,3, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 6,5, 6,8, Grækenland, 17,2, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 11,6, 11,3, Irland, 11,8, , El, gas og andet brændsel, Andre personlige effekter, , 9,6, 9,6, Italien, 130,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 8,5, 8,4, Letland, 2,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 19,2, 21,3, Litauen, 4,7, , Fødevarer, -, , 20,5, 20,9, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 10,3, 9,3, Malta, 0,8, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 6,1, 6,8, Nederlandene, 42,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 9,9, 11,6, Portugal, 17,9, , Fødevarer, Ambulant behandling, , 9,0, 9,4, Slovakiet, 6,6, , Fødevarer, - , , 12,6, 12,8, Slovenien, 3,4, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 10,8, 11,7, Spanien, 87,9, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 10,0, 10,7, Tyskland, 223,8, , El, gas og andet brændsel , Transporttjenester, , 8,2, 8,5, Østrig, 25,9, , Drift af transportmidler, Beklædning, , 8,7, 9,4, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 10,6, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 14,8, 14,9, Danmark, 14,0, , El, gas og andet brændsel, Glas, service og husredskaber, , 9,1, 9,6, Kroatien, 8,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 12,1, 12,7, Polen, 83,9, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 14,2, 14,2, Rumænien, 34,8, , Fødevarer, -, , 13,0, 13,0, Sverige , 24,2, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 8,9, 8,3, Tjekkiet, 18,1, , Fødevarer, Teletjenester, , 16,6, 17,3, Ungarn, 14,8, , Fødevarer , Teletjenester, , 12,6, 14,7, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 5,4, 6,4, Norge, •, , Drift af transportmidler, Beklædning, , 7,0, 7,3, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr, , 3,2, 3,3, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , Lande uden angivelse af en varegruppe i kolonnen , Største negative vækstbidrag, , skyldes at der ikke er en varegruppe med, negativt vækstbidrag., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +9,6 %, juli 2021 - juli 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,3 %, juli 2021 - juli 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juli 2022, 23. august 2022 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2022, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39932

Nyt

NYT: Dansk forbrug blandt de højeste i EU

20. december 2021, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2020 lå 22 pct. over gennemsnittet for EU-27 (uden Storbritannien)-landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som vores naboland Tyskland, som lå 24 pct. over EU-gennemsnittet. Det danske og tyske forbrug er kun overgået af Luxembourg. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og ni andre EU-lande havde et faktisk individuelt forbrug over EU 27 (uden Storbritannien)-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Italien, Cypern og Litauen det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 61 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP lå 35 pct. over EU-gennemsnittet, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 35 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Tyskland og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug 24 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at landene reelt var på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger var spredningen betydelig større. Her lå Danmark 35 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland til sammenligning lå 23 pct. over., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2020*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU 27, 1, = 100 , , , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100, , Cypern, 96, 111, 88, Euroområdet, 105, 105, 105, , Litauen, 95, 98, 87, , , , , , Tjekkiet, 84, 78, 93, , , , , , Polen, 83, 85, 76, Luxembourg, 145, 146, 263, , Slovenien , 82, 84, 89, Tyskland, 124, 124, 123, , Malta, 81, 80, 97, Danmark, 122, 113, 135, , Rumænien, 80, 82, 72, Nederlandene, 117, 108, 132, , Estland, 77, 76, 84, Østrig, 116, 121, 124, , Slovakiet, 71, 71, 70, Belgien, 114, 112, 119, , Letland, 70, 73, 70, Finland, 113, 110, 113, , Ungarn, 70, 67, 74, Sverige, 112, 106, 123, , Kroatien, 68, 67, 64, Frankrig, 110, 102, 104, , Bulgarien, 61, 62, 55, Italien, 96, 105, 94, , , , , , Irland, 90, 88, 209, , Storbritannien, 113, 116, 104, Spanien, 85, 89, 84, , , , , , Portugal, 84, 90, 76, , Norge, 126, 120, 140, Grækenland, 74, 79, 62, , Schweiz, 124, 146, 160, , , , , , Island, 119, 118, 120, * Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2020, 20. december 2021 - Nr. 461, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34941

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation