Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5711 - 5720 af 6496

    NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

    13. marts 2019, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32127

    Nyt

    NYT: Opsparingen steg i andet kvartal 2024

    30. september 2024, I andet kvartal 2024 sparede husholdningerne 7,3 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i første kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 1,4 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før, er opsparingen steget markant, idet opsparingsandelen i andet kvartal 2023 var på minus 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 5,7 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i andet kvartal lå på et højt niveau. Samtidigt fortsatte fremgangen på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug faldt med 0,4 pct. Dette er andet kvartal i træk med et fald i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*, 2024*,  ,  , 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8,  , 351,7, 317,0, 331,7, 330,6, 333,5, 355,1, 2, Forbrug, 1, 187,9, 1, 245,6,  , 323,7, 324,1, 323,8, 327,9, 328,8, 329,3, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4,  , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 25,9, 30,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6,  , 53,4, 23,9, 34,3, 27,5, 30,6, 56,3,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8,  , 7,1, -9,4, 3,8, -0,1, 0,7, 5,7, 6, Forbrug, 6,8, -2,1,  , 1,6, 0,8, -1,0, 1,7, -0,2, -0,4,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8, 9,7,  , 14,2, 6,9, 9,6, 7,7, 8,5, 14,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6,  , 8,0, -2,2, 2,4, 0,8, 1,4, 7,3, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2024, 30. september 2024 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48830

    Nyt

    NYT: Industriens konjunkturindikator går op i oktober

    Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, Oktober 2020, Ændring +4 point, September-oktober 2020, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunktur-indikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -9, Oktober 2020, Ændring -2 point, September-oktober 2020, Se tabel, 29. oktober 2020, Den sammensatte konjunkturindikator for industrien stiger fra nettotallet minus 11 i september til minus 7 i oktober. Serviceerhverv ligger uændret på minus 14, mens detailhandel falder fra 12 til 11. Bygge og anlæg falder fra minus 7 til minus 9. Inden for industrien er det især , ikke-varige forbrugsgoder, som medicinal- og fødevarebrancherne, der holder den sammensatte indikator oppe. Stort set al data er indkommet før 23. oktober, hvor forstærkede COVID-19-tiltag blev annonceret af myndighederne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro8k, , , kbyg44k, , , kbs4, og , kbd3k, ., Tillidsindikatorerne går fortsat op, Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel stiger fra 86,9 i september til 89,0 i oktober. , Tillidsindikatoren,, der inkluderer forbrugertilliden, ligger på omtrent samme niveau som erhvervstillidsindikatoren og steg fra 87,1 i september til 90,1 i oktober. Se evt. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:393, om forbrugerforventningernes stigning i oktober. , I månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende Economic Sentiment Indicator (ESI) for EU og de vigtige samhandelslande Tyskland, Sverige og Storbritannien, samt for USA. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , metodedokument, ., Ikke-varige forbrugsgoder (medicin og fødevarer) holder industrien oppe, Opdelt på fire produktionsgrupper i industrien, de såkaldte MIG (Main Industrial Grouping), ligger den sammensatte konjunkturindikator for , investeringsgoder, på minus 11 og , mellemprodukter, på minus 16, mens , varige forbrugsgoder, ligger mest positivt med plus 13 og , ikke-varige forbrugsgoder, ligger tæt på nul med plus 0,3. Grafen herunder svarer til figur 4 i , Fokus på konjunkturbarometrene, ., Kilde: , www.statistikbank.dk/baro6, og , baro7, samt , Fokus på konjunkturbarometrene, ., Mere om MIG-grupperne, De fire MIG-grupper vægter forskelligt i den sammensatte konjunkturindikator for hele industrien. Vægtene er bestemt efter antal ansatte i virksomhederne. I, kke-varige forbrugsgoder, omfatter blandt andet medicinal- og fødevarebrancherne og bidrager med omkring 22 pct. , Varige forbrugsgoder, (fx møbler) bidrager kun med ca. 5 pct., hvorfor det meget positive indikatortal, ovenfor, nok har stor betydning for gruppens virksomheder, men ikke har så stor betydning for den samlede industris indikatortal. , Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) vægter med ca. 36 pct. , Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) vægter med ca. 37 pct. , Positive udviklinger i industriens kvartalsindikatorer, Ved indgangen til hver kvartalsmåned stilles der supplerende spørgsmål til industrien. Det omhandler produktionsbegrænsninger, ordreindgang, konkurrencesituation, råvarelagre, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringsplaner, samt produktionsvarighed målt i måneder (ordrebøger)., For fjerde kvartal 2020 tegner billedet sig positivt. Siden 2005 har antal måneders produktion i ordrebøgerne ikke være så højt som nu, nemlig 4,1 måned. Kapacitetsudnyttelsen er med 79 pct. på vej op på sit normale leje på 80-81 pct., Indikatorerne for produktionsbegrænsninger i industrien udvikler sig også positivt. 64 pct. af virksomhederne melder om , ingen begrænsninger, for fjerde kvartal 2020, det samme som ved indgangen til første kvartal 2020. , Mangel på efterspørgsel, opleves af 26 pct., hvilket er et niveau svarende til fjerde kvartal i 2019., Nogle af indikatorerne er visualiseret i , Fokus på konjunkturbarometrene, (figur 5 og 6). Samtlige indikatorer for industrien findes i , statistikbanken, ,, inklusive brancheopdelte data., Risiko for afvikling på grund af COVID-19 rammer nu også transportsektoren, Onsdag 28. oktober 2020 blev der under , Eksperimentel Statistik, opslået resultater af specifikt , COVID19-spørgsmål, tilknyttet de fire konjunkturbarometre. Generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af COVID-19 som lille, men for de tre turismerelaterede brancher, hoteller, restaurationer og rejsebureauer samt branchen for ejendomsservice, rengøring o.a. vurderes risikoen som høj. Det gælder også transportsektoren, hvor 12 pct. af virksomhederne melder om , nogen risiko, eller , meget stor risiko, . Detaljerede tal for erhvervene og deres underbrancher findes i regnearket , Data for COVID19-spørgsmål, inkl. historik, . , Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter., I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Og i månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, findes yderligere grafer og standardanalyser. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2019, 2020,  , Okt., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 98,2, 54,5, 70,4, 81,7, 84,5, 87,1, 90,1,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 97,7, 50,7, 67,1, 80,3, 83,9, 86,9, 89,0, Industri, Sammensat (bk, sk), -12, -26, -17, -7, -10, -11, -7,  , Produktionsforventning (sk), 8, -27, -1, 14, 0, 6, 8,  , Ordrebeholdning (bk), -31, -33, -30, -21, -21, -29, -21,  , Færdigvarelagre (bk), 14, 18, 19, 14, 10, 11, 8, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -4, -24, -14, -14, -10, -7, -9,  , Beskæftigelsesforventning (sk), 6, -19, -7, -2, -2, 2, 4,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -14, -28, -21, -25, -17, -16, -21, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 5, -47, -36, -28, -18, -14, -14,  , Faktisk omsætning (sk), 6, -51, -48, -44, -28, -20, -15,  , Forventet omsætning (sk), 7, -42, -17, -5, -3, -3, -13,  , Faktisk forretningssituation, 1, -48, -43, -35, -22, -20, -15, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 0, -13, 0, 11, 6, 12, 11,  , Faktisk omsætning (sk), 3, -7, -2, 10, 16, 36, 32,  , Forventet omsætning (sk), 11, -27, 12, 30, 8, 7, 9, Lagerbeholdning (bk, sk), 15, 6, 10, 8, 7, 7, 7, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, ., Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, Oktober 2020, Ændring +4 point, September-oktober 2020, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunktur-indikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -9, Oktober 2020, Ændring -2 point, September-oktober 2020, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2020, 29. oktober 2020 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30813

    Nyt

    NYT: Øget transportarbejde i tredje kvartal

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,7 mia. tonkm , 3. kvartal 2022, +2 %, fra 2. kvartal.2022 til 3. kvartal 2022, Se tabel, 16. december 2022, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 2 pct. i tredje kvartal 2022 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,7 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Væksten ses i både det nationale, som steg 1 pct. og det internationale transportarbejde, som steg 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Langt den meste nationale godsmængde flyttes med lastbil, Fordelingen af godstransporten på transportmåde er interessant i fx klima- og trængselsdiskussioner, idet et skifte fra vejtransport til anden transportmåde har indflydelse på begge dele. De fleste transportkæder starter og slutter med en lastvognstransport., Den nationale transport med gods foretages praktisk taget næsten udelukkende med lastbiler, som i 2021 stod for 93 pct. af den nationale transport målt på godsmængde. Det skyldes i høj grad landets lidenhed, hvor omlastning til skib eller jernbane til den midterste del af transporten fordyrer og forsinker transporten uforholdsvis meget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nvg1, , , uvg1, , , bane201, , , skib41, , , flyv41, og , ror11, Lastbilernes andel af international godsmængde uændret de seneste ti år, I den internationale transport er potentialet for skibs- og jernbanetransport til gengæld en del større. Imellem 2011 og 2021 er der stort set ikke sket nogen ændring i fordelingen mellem transportmåderne. I 2011 blev 30 pct. af det internationale gods mellem Danmark og udlandet flyttet på lastbil, mens transporten med fragtskibe og jernbane var hhv. 65 pct. og 2 pct. af den transporterede mængde. I 2021 blev 31 pct. af godset flyttet på vej, mens 64 pct. blev transporteret med skib, og jernbanernes andel af transporten var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib421, , , bane3, , , ivg41, , , uvg1, , , ror11, og , flyv41, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022, Ændring,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 3. kvt. 2022, ift. 2. kvt. 2022,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 817, 3, 870, 3, 917, 3, 801, 3, 778, 3, 926, 3, 666, 3, 742, 76, 2,1, National kørsel, 3, 166, 3, 312, 3, 252, 3, 138, 3, 168, 3, 227, 3, 121, 3, 142, 21, 0,7, Vognmandskørsel, 2, 747, 2, 776, 2, 755, 2, 778, 2, 717, 2, 644, 2, 702, 2, 716, 14, 0,5, Firmakørsel, 418, 537, 497, 360, 451, 584, 419, 426, 7, 1,7, International kørsel, 651, 558, 666, 662, 610, 699, 546, 600, 54, 10,0, Fra Danmark til udlandet, 423, 402, 435, 463, 439, 436, 346, 441, 95, 27,4, Fra udlandet til Danmark, 140, 100, 149, 154, 129, 170, 148, 112, -36, -24,2, Øvrig kørsel, 1, 88, 56, 82, 44, 42, 93, 52, 47, -5, -8,7,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 44,5, 43,9, 45,6, 39,8, 42,6, 43,4, 41,3, 45,6, 4,3, 10,4, National kørsel, 43,5, 43,0, 44,5, 38,8, 41,7, 42,3, 40,5, 44,7, 4,3, 10,6, Vognmandskørsel, 36,7, 35,5, 35,9, 33,0, 33,0, 34,4, 33,2, 36,8, 3,6, 11,0, Firmakørsel, 6,9, 7,5, 8,7, 5,9, 8,7, 7,9, 7,3, 7,9, 0,6, 8,9, International kørsel, 1,0, 0,9, 1,0, 1,0, 0,9, 1,1, 0,9, 0,9, 0,0, 1,1, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,0, 1,4, Fra udlandet til Danmark, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,0, -12,3, Øvrig kørsel, 1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,0, 35,0,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 381, 372, 379, 374, 377, 381, 372, 370, -2, -0,5, National kørsel, 334, 333, 333, 331, 330, 329, 330, 326, -4, -1,3, Vognmandskørsel, 274, 275, 274, 277, 271, 266, 270, 266, -3, -1,2, Firmakørsel, 60, 58, 60, 54, 59, 63, 61, 60, -1, -1,6, International kørsel, 47, 39, 46, 43, 46, 52, 42, 44, 3, 6,3, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,7 mia. tonkm , 3. kvartal 2022, +2 %, fra 2. kvartal.2022 til 3. kvartal 2022, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2022, 16. december 2022 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40409

    Nyt

    NYT: Lille fald i industriproduktionen i oktober

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,3 % , september til oktober 2022, Se tabel, 8. december 2022, Industriens samlede produktionsindeks faldt 2,3 pct. fra september til oktober. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over perioden august-oktober steg produktionen med 1,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Udviklingen skal ses i lyset af den globale usikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine, samt de stigende råvarepriser og forsyningsvanskeligheder. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til oktober 2021 er produktionsindekset steget med 11,2 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. Industrivirksomhederne forventer faldende produktion og ordrebeholdning og stigende færdigvarelagre i de kommende tre måneder, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:404, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Faldet i industriproduktionen i oktober var bredt funderet, Med faldende produktion i syv af industriens brancher var faldet i det samlede produktionsindeks bredt funderet. Det var branchen , fremstilling af elektrisk udstyr,, der i oktober havde det største procentvise fald i produktionen på 15,2 pct. Det var dog , maskinindustri,, der bidrog mest til faldet i det samlede indeks med et fald i produktionen på 13,9 pct. og en vægt på 14,0 pct. I , medicinalindustri, faldt produktionen med 2,0 pct. i oktober., Stigning i produktionen i fem brancher i oktober, Fem af industriens brancher oplevede stigende produktion i oktober. Den største stigning på 8,7 pct. oplevede branchen e, lektronikindustri, . Derudover var der mindre stigninger i , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , , kemisk industri og olieraffinaderier mv., plast-, glas- og betonindustri, samt , transportmiddelindustri, , med en samlet vægt på 29,7 pct. i produktionsindekset, ., Faldende omsætning i oktober, Industriens samlede omsætning faldt med 3,3 pct. fra september til oktober, men lå i perioden august-oktober 1,7 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. I oktober faldt omsætningen 3,2 pct. på eksportmarkedet og 3,4 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2022,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,5, -6,3, -4,0, -4,7, -0,9, 0,9, 4,1, -0,9, 1,0, -2,3, Omsætning, 2, I alt, 8,4, -5,1, 0,1, -0,3, 1,1, 0,2, 1,9, -4,4, 1,7, -3,3,  , Eksport, 8,0, -5,3, 0,2, 0,9, 5,7, 3,4, 1,4, -3,1, 1,7, -3,2,  , Hjemme, 9,2, -4,7, 0,1, -1,3, -3,7, -3,2, 3,3, -7,7, 1,8, -3,4,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 3,2 pct. i august og steg 1,3 pct. i september. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,2 procentpoint i august og uforandret i september i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for oktober 2022 bliver offentliggjort 9. december, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Oktober 2022,  ,  , 2022, Maj-juli/, aug.-okt., Sept/, okt.,  , Vægte, 1, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 143,8, 145,5, 139,8, 144,3, 146,2, 142,8, 1,0, -2,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 116,6, 114,5, 110,1, 114,7, 112,2, 113,3, -0,3, 1,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 135,6, 121,6, 104,8, 125,6, 128,4, 121,3, 3,7, -5,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 100,8, 96,2, 94,0, 87,9, 88,9, 87,6, -9,1, -1,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 148,9, 156,5, 148,6, 153,8, 152,0, 154,7, 1,4, 1,8, Medicinalindustri, 20,1, 216,8, 218,9, 219,5, 228,6, 236,7, 231,9, 6,4, -2,0, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 122,3, 116,8, 107,9, 110,6, 105,8, 108,6, -6,3, 2,6, Metalindustri, 8,7, 114,5, 106,6, 108,8, 103,8, 105,0, 99,7, -6,5, -5,0, Elektronikindustri, 6,0, 115,8, 118,8, 107,3, 121,8, 123,3, 134,0, 10,9, 8,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 128,3, 132,3, 120,1, 123,3, 131,7, 111,7, -3,7, -15,2, Maskinindustri, 14,0, 117,5, 125,8, 119,7, 116,9, 116,8, 100,6, -7,9, -13,9, Transportmiddelindustri, 1,5, 110,3, 127,2, 85,0, 108,5, 99,8, 102,7, -3,6, 2,9, Møbler og anden industri mv., 13,0, 152,2, 157,3, 147,4, 154,3, 159,9, 159,0, 3,6, -0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 27,2, 118,5, 127,2, 115,7, 120,3, 123,6, 115,8, -0,5, -6,3, Mellemproduktindustri, 26,7, 127,0, 128,4, 121,3, 120,4, 123,6, 117,8, -4,0, -4,7, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 115,0, 111,8, 106,2, 109,0, 110,0, 111,0, -0,9, 0,9, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 173,7, 173,5, 171,4, 178,7, 181,3, 179,7, 4,1, -0,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 125,4, 127,0, 119,8, 123,0, 123,4, 120,4, -1,5, -2,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 93,7, 147,0, 147,9, 142,4, 147,7, 149,7, 148,2, 1,9, -1,0, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,3 % , september til oktober 2022, Se tabel, Industriens produktion og omsætning oktober 2022, 8. december 2022 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39993

    Nyt

    NYT: Hjemmearbejde fordoblet i 2020

    18. februar 2021, I 2020 arbejdede 17 pct. hjemme regelmæssigt. Det er mere end en fordobling fra året før og den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejde, der nogensinde er opgjort i Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Rekorden skal ses i lyset af nedlukningen, som følge af COVID-19 pandemien. I 2019 var der til sammenligning kun 8 pct., som angav, at de regelmæssigt arbejdede hjemme, mens det i 2018 ligeledes var 8 pct. Det var navnlig samtidig med nedlukningen i andet kvartal 2020, hvor andelen af regelmæssigt hjemmearbejdende eksploderede og nåede 26 pct. Inkluderer man også de, der kun af og til arbejdede hjemme, så var den samlede andel af hjemmearbejdende i andet kvartal 2020 40 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Flest arbejdede hjemme inden for branchen information og kommunikation, I 2020 var der 38 pct. som regelmæssigt arbejdede hjemme inden for branchen , information og kommunikation, . Dette gjorde det til branchen med den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejdende. Sammenlignet med 2019 oplevede branchen en stigning på 24 procentpoint i 2020 fra 14 pct. til 38 pct. Branchen med den største stigning blandt regelmæssigt hjemmearbejdende var , finansiering og forsikring,, som steg med 25 procentpoint fra 9 pct. i 2019 til 34 pct. i 2020. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden ikke er begrænset af, at personerne skal modtage bestemte ydelser, blot de er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2020 ifølge AKU 36.000 ledige studerende og 52.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælpsberettigede, eksempelvis pga. formue eller partner med høj indkomst., Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2020 var under halvdelen (48 pct.) af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 80.000 ud af de 168.000 AKU-ledige. , Mens under halvdelen af de AKU-ledige også er bruttoledige, er over halvdelen af de bruttoledige også AKU-ledige. Af de 143.000 personer, som i 2020 var brutto-ledige, var de 80.000 tillige AKU-ledige. Det svarer til, at 56 pct. af de bruttoledige er AKU-ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku540a, Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2020, 18. februar 2021 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32435

    Nyt

    NYT: Udsving i eksport af bygge- og anlægstjenester

    11. november 2019, Der var desværre byttet om på angivelsen af landende Kina og Norge i anden tabel. Det er nu rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Eksporten af tjenester steg med 1,6 pct. i tredje kvartal 2019, mens importen steg 0,2 pct. Det viser kvartalstallene for , Udenrigshandel med tjenester, , når der korrigeres for normale sæsonudsving. Stigningen i eksporten skyldes især en stigning i bygge- og anlægstjenester på 29,9 pct til 12,2 mia. kr. Dette skal dog ses i lyset af, at eksporten af bygge- og anlægstjenester i de første ni måneder af 2019 er faldet i forhold til samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Eksport af bygge- og anlægstjenester er faldet i 2019 efter rekordår i 2018, I perioden fra januar til september 2019, var Danmarks eksport af bygge- og anlægstjenester på 28,9 mia. kr. Det er 38 pct. lavere end for samme periode i 2018, som var et rekordhøjt år for både import og eksport af bygge- og anlægstjenester. Importen af bygge- og anlægstjenester beløb sig til 36,9 mia. kr., mens eksporten var på 61,3 mia. kr. for hele 2018. Det er især eksporten til Storbritannien og Tyskland, der var medvirkende til den store stigning i 2018. For 2018 var eksporten af bygge- og anlægstjenester til Storbritannien på 33,0 mia. kr., svarende til 54 pct. af den samlede danske eksport af bygge- og anlægstjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhtx, ., Revisioner fra 2016 til og med juni 2019, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er der foretaget en ordinær revision af , Udenrigshandel med tjenester, for 2016 og frem til og med juni 2019. Læs mere om revisionerne i notatet , Særlige forhold ved offentliggørelse af Betalingsbalance og Nationalregnskab i efteråret 2019, . Derudover er der siden sidste offentliggørelse, implementeret en ny model for sæsonkorrektion, som også har givet anledning til revisioner., Ændringer siden sidste offentliggørelse,  , Eksport, Import, Tjeneste-, balance,  , mia. kr., 2016, 4,4, -4,2, 8,6, 2017, 19,5, 6,0, 13,5, 2018, 53,0, 10,1, 42,9, 2019, 1, 15,6, 2,2, 13,5, 1, Første to kvartaler af 2019., Ny offentliggørelsesrytme i betalingsbalancen, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme. Offentliggørelsesrytmen for betalingsbalancen, udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester justeres tilsvarende. Det betyder, at den løbende opdatering af de tidligere år i udenrigshandel med tjenester afsluttes allerede i juni fremfor oktober. Læs mere om , Den nye offentliggørelsesrytme, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, År til dato, 1,  , mia. kr., procentvis ændring, Tjenestebalance, 6,0, 13,5, 6,8, 8,6,  ,  ,  , Eksport, 124,3, 132,6, 123,7, 125,7, 4,1, 1,6, -0,1, Forarbejdningstjenester mv., 1,3, 1,2, 1,3, 1,2, 18,4, -12,9, -1,1, Søtransport, 53,4, 53,4, 53,0, 53,1, 3,5, 0,0, 6,6, Lufttransport, 6,5, 7,0, 6,3, 6,7, -2,0, 5,6, 4,2, Øvrig transport, 6,9, 6,6, 7,0, 6,6, 5,2, -5,5, 8,3, Rejser, 15,3, 22,1, 14,6, 14,6, -0,5, 0,2, 1,8, Bygge- og anlægstjenester, 9,5, 12,2, 9,4, 12,2, 26,5, 29,9, -37,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,4, 1,7, 1,5, -3,9, -15,1, 4,1, Royalties og licenser, 4,5, 4,4, 5,1, 4,8, 2,2, -5,9, -6,5, Telekom.- og computertjenester mv., 8,5, 8,1, 8,4, 8,4, 1,4, -0,2, 1,8, Andre forretningstjenester, 15,3, 14,8, 15,5, 15,4, 4,7, -0,7, 12,1, Øvrige tjenester, 1,4, 1,4, 1,4, 1,5, -2,5, 3,6, -2,6, Import, 118,3, 119,0, 116,9, 117,1, 3,9, 0,2, 3,5, Forarbejdningstjenester mv., 3,1, 3,3, 3,1, 3,3, 0,7, 5,7, 2,2, Søtransport, 40,6, 42,2, 40,7, 42,4, 3,8, 4,1, 9,1, Lufttransport, 5,6, 6,1, 5,6, 5,9, 3,6, 4,8, 0,4, Øvrig transport, 7,0, 6,8, 7,0, 6,8, 4,8, -2,5, 7,2, Rejser, 19,2, 19,0, 17,4, 16,9, 5,3, -2,8, 2,4, Bygge- og anlægstjenester, 6,2, 5,5, 6,2, 5,5, 31,8, -11,9, -43,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,7, 1,7, 1,7, 8,8, -1,6, 8,4, Royalties og licenser, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, 6,5, -0,6, 13,6, Telekom.- og computertjenester mv., 10,7, 9,9, 10,8, 10,0, 12,7, -7,6, 6,9, Andre forretningstjenester, 18,2, 18,6, 18,4, 18,8, -8,6, 2,5, 14,7, Øvrige tjenester, 3,2, 3,1, 3,2, 3,1, 6,3, -1,5, 12,4, 1, 1.-3. kvt. 2019 i forhold til 1.-3. kvt. 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande,  , Eksport, Import,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk,  ,  , Sæson-, korr., 2. kvt. , 2019, 3. kvt., 2019, År til, dato, 1,  , Sæson-, korr., 2. kvt. , 2019, 3. kvt., 2019, År til, dato, 1,  , mia. kr., procentvis ændring, mia. kr., procentvis ændring, I alt, 132,6, 125,7, 4,1, 1,6, -0,1, 119,0, 117,1, 3,9, 0,2, 3,5, EU, 64,7, 60,1, 3,8, 5,4, -7,0, 66,4, 63,6, 5,9, -3,2, -1,4, Tyskland, 14,7, 12,3, 9,6, -3,9, -8,6, 12,4, 12,1, -0,8, 1,5, -4,3, Sverige, 12,0, 11,4, 0,0, 1,2, 0,2, 8,4, 8,1, 1,7, 0,2, -3,1, Storbritannien, 14,5, 14,5, 5,3, 44,1, -26,9, 13,2, 13,2, 7,4, -3,4, -16,1, Nederlandene, 4,1, 3,9, 0,3, 2,0, -0,2, 3,9, 3,9, 0,5, -2,6, -4,9, Verden , uden for EU, 67,9, 65,6, 4,5, -1,6, 6,9, 52,7, 53,5, 1,5, 4,5, 10,3, USA, 13,0, 13,0, 10,9, -6,0, 16,7, 12,5, 13,0, -5,5, 0,3, 16,0, Norge, 9,9, 8,1, -1,4, 1,8, 7,5, 4,0, 4,2, 0,7, 1,8, 6,6, Kina, 4,4, 4,1, 3,4, -1,5, 2,2, 3,4, 3,4, 7,6, -1,9, 3,0, Schweiz, 4,4, 4,4, 17,1, -2,6, -1,0, 1,7, 1,7, 7,7, 17,5, 2,7, BRIK², 8,9, 8,7, 3,4, -3,1, 8,6, 6,7, 6,7, 8,2, -0,1, 10,4, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s2, ., Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2019, 11. november 2019 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28670

    Nyt

    NYT: Eksporten steg i december

    8. februar 2024, I december steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,4 pct. til 174 mia. kr. Den samlede import steg med 0,5 pct. til 141 mia. kr. Den samlede eksport er steget med 7,6 pct. henover de seneste tre måneder, mens importen er steget 0,3 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i december, I december lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 36,3 mia. kr., hvilket var 5,1 mia. kr. mere end i november. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Tjenestehandlen trak eksporten ned i 2023, I 2023 faldt eksporten af varer og tjenester med 60 mia. kr. til 1.923 mia. kr., mens importen faldt med 17 mia. kr. til 1.651 mia. kr. Eksporten af tjenester faldt 141 mia. kr., primært som følge af et fald i søtransporten på 216 mia. kr. til 344 mia. kr., bl.a. forårsaget af et fald i fragtraterne, som i 2022 var meget høje. Eksporten af varer steg med 82 mia. kr. til 1.131 mia. kr., bl.a. som følge af en stigning i eksporten af varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet på 48 mia. kr. til 156 mia. kr. Importen af varer faldt 37 mia. kr., mens importen af tjenester steg 20 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Stigning i overskuddet på varer men fald i betalingsbalanceoverskuddet i 2023, Overskuddet på betalingsbalancen faldt i 2023 med 68 mia. kr. til 311 mia. kr. Dette skyldes især et fald i overskuddet på tjenestehandlen, som faldt 162 mia. kr. til 64 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på handlen med varer med 119 mia. kr. til 207 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling ift. 2022. Overskuddet på varer, som ikke krydser den danske grænse, var på 150 mia. kr., hvilket udgjorde mere end 70 pct. af det samlede overskud på varer.  , Overskuddet på indkomst faldt 23 mia. kr. til 71 mia. kr. Løbende overførsler bidrog med et underskud på 31 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er samlet set næsten uændret for januar til november 2023 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne er opjusteret med 10,0 mia. kr., mens udgifterne er opjusteret med 9,9 mia. kr. Det skyldes ændringer som følge af ny viden fra virksomhederne og den løbende kvalitetssikring., Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2023, Udvikling, Januar-december,  , Nov., Dec., Dec., 1, 3 mdr., 2, 2022, 2023,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 31,2, 36,3, .., .., 378,5, 310,7, Indtægter, 198,2, 204,4, 3,1, 6,6, 2, 293,1, 2, 260,7, Udgifter, 167,0, 168,2, 0,7, 0,7, 1, 914,6, 1, 950,0, Varer og tjenester, 27,7, 32,8, .., .., 314,2, 271,3, Eksport, 168,5, 174,3, 3,4, 7,6, 1, 982,5, 1, 922,6, Import, 140,7, 141,4, 0,5, 0,3, 1, 668,3, 1, 651,3, Varer, 19,2, 19,9, .., .., 88,4, 207,0, Eksport, 99,1, 102,7, 3,6, 6,2, 1, 049,6, 1, 131,1, Import, 79,9, 82,8, 3,6, 2,1, 961,1, 924,0, Varer som krydser dansk grænse, 3,6, 5,5, .., .., 12,6, 58,0, Eksport, 76,3, 81,3, 6,5, 4,4, 876,0, 901,4, Import, 72,7, 75,8, 4,2, 1,9, 863,4, 843,4, Varer som ikke krydser dansk grænse, 15,6, 14,4, .., .., 75,8, 149,0, Eksport, 22,8, 21,4, -6,2, 13,0, 173,5, 229,7, Import, 7,2, 7,0, -2,3, 4,2, 97,7, 80,6, Tjenester, 8,5, 12,9, .., .., 225,7, 64,2, Eksport, 69,4, 71,6, 3,2, 9,7, 932,9, 791,5, Import, 60,8, 58,6, -3,6, -2,0, 707,2, 727,3, Indkomst, 6,4, 5,9, .., .., 93,7, 70,6, Indtægter, 26,8, 27,0, 0,7, 1,9, 274,2, 299,4, Udgifter, 20,4, 21,1, 3,3, 4,9, 180,5, 228,8, Løbende overførsler, -2,9, -2,4, .., .., -29,3, -31,2, Indtægter, 3,0, 3,2, 7,8, -1,4, 36,5, 38,7, Udgifter, 5,9, 5,6, -4,1, -3,1, 65,8, 69,8, Kapitaloverførsler mv., 0,5, 0,5, .., .., 4,0, 4,3, Fordringserhvervelse, netto, 31,7, 36,8, .., .., 382,5, 315,0, 1, December 2023 i forhold til november 2023., 2, Oktober-december 2023 i forhold til juli-september 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, (IPO), udarbejdes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel december 2023, 8. februar 2024 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47339

    Nyt

    NYT: Lægemidler trækker eksporten op

    11. januar 2016, I november steg eksporten af varer med 1,0 pct., og importen faldt med 1,6 pct. Eksporten steg primært som følge af en stigning i salget af lægemidler. Faldet i importen skyldes bl.a. et fald i køb af mængden af olieprodukter. Handelsoverskuddet steg 1,3 mia. og endte på 5,7 mia. kr. Det viser tallene eksklusive skibe og fly mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Mindre eksport Tyskland - større til USA, De seneste tre måneder faldt eksporten med 0,2 pct. Eksporten til EU-landene faldt 2,9 pct. bl.a. som følge af et fald på 6,7 pct. til Tyskland grundet fald i salg af vindmølledele og energivarer. Salget til Nederlandene faldt med 13,2 pct. forårsaget af et fald i salget af lægemidler samt olieprodukter, hvor såvel mængde som pris faldt. Omvendt steg eksporten til verden uden for EU med 4,2 pct. de seneste tre måneder. Eksporten til USA steg med 28,3 pct. især båret af en stigning i salget af lægemidler. USA har i 2015 været vores tredje største eksportmarked som følge af en stor eksport af bl.a. lægemidler., Fald i importen fra lande uden for EU, Set over de seneste tre måneder faldt importen med 1,2 pct. Import fra verden uden for EU faldt 4,2 pct., mens importen fra EU steg med 0,1 pct. Importen fra Norge faldt 11,1 pct. især på grund af fald i køb af råolie. Også importen fra USA og Kina faldt med hhv. 3,0 og 1,4 pct. Fra EU faldt importen fra Sverige med 3,5 pct. især som følge af fald i køb af olieprodukter. Omvendt steg importen fra Storbritannien med 3,7 pct. Også her er den primære årsag øget køb af olieprodukter., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For januar-oktober er importen opjusteret med 0,3 mia. kr., og eksporten er opjusteret med 0,3 mia. kr., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. November 2015,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret,  , Procentvis ændring ift. foregående periode,  , Oktober, November, Oktober, November,  , Oktober, November, 3 mdr., 1, År, 2,  , mia. kr.,  , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly mv.), 5,0, 5,2, 4,4, 5,7,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly mv.), 48,7, 47,3, 47,0, 46,2,  , 1,7, -1,6, -1,2, 2,1, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,6, 6,9, 6,5,  , 4,8, -5,0, 1,0, 2,3, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,3, 1,5, 1,4, 1,4,  , 1,7, -4,6, -3,3, -4,0, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,4, 2,6, 3,4, 2,6,  , 0,2, -22,2, -13,4, -19,5, Kemikalier og kemiske produkter, 5,9, 6,0, 5,9, 6,0,  , 0,4, 1,0, -1,8, -0,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 6,9, 6,4, 6,5, 6,4,  , -0,7, -1,3, -2,2, 1,4, Maskiner undt. transportmidler, 11,0, 11,4, 10,7, 10,7,  , 3,0, -0,7, 1,0, 7,1, Transportmidler ekskl. skibe mv., 4,4, 4,7, 3,9, 4,3,  , 3,9, 9,8, 6,4, 22,9, Færdigvarer og andre varer, 8,5, 8,1, 8,2, 8,3,  , 0,0, 1,2, -2,2, 1,7, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly mv.), 53,7, 52,5, 51,3, 51,8,  , 0,4, 1,0, -0,2, -0,2, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,4, 10,0, 9,7, 9,5,  , 1,8, -1,9, 0,5, 3,0, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 1,9, 2,5, 2,3,  , 86,5, -8,8, -17,7, -15,2, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,2, 2,7, 3,2, 2,7,  , 17,2, -16,0, -9,8, -20,5, Kemikalier og kemiske produkter, 10,3, 11,2, 10,0, 11,1,  , -18,2, 11,6, 8,3, 15,0, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 4,8, 4,6, 4,4, 4,5,  , -2,5, 2,2, 0,2, -4,8, Maskiner undt. transportmidler, 12,4, 12,0, 11,8, 11,5,  , 10,0, -1,9, -0,1, -7,2, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,5, 1,6, 1,5, 1,6,  , 2,6, 11,1, 3,6, 8,8, Færdigvarer og andre varer, 9,1, 8,5, 8,3, 8,6,  , -4,0, 3,0, -3,2, 3,0, Udenrigshandlen (inkl. skibe, fly mv.),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt (eksport-import), 4,5, 5,4, 3,9, 5,8,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt, 49,6, 47,4, 47,9, 46,3,  , 1,6, -3,2, -2,7, -0,1, Eksport i alt, 54,1, 52,8, 51,8, 52,2,  , -1,0, 0,8, 0,8, 0,6, 1, September-november 2015 i forhold til juni-august 2015., 2, September-november 2015 i forhold til september-november 2014., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper. November 2015,  , Import ekskl. skibe, fly mv.,  , Eksport ekskl. skibe, fly mv.,  , Faktisk, Sæsonkorr.,  , November, 3 mdr., 1, År, 2,  , Faktisk, Sæsonkorr.,  , November, 3 mdr., 1, År, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 47,3, 46,2,  , -1,6, -1,2, 2,1,  , 52,5, 51,8,  , 1,0, -0,2, -0,2, Tyskland, 10,2, 10,0,  , 0,8, -0,1, 1,9,  , 8,4, 8,1,  , -10,9, -6,7, -9,7, Sverige, 6,3, 5,9,  , -0,7, -3,5, 1,5,  , 6,3, 6,2,  , 0,6, -1,4, 5,3, Storbritannien, 2,1, 1,9,  , -13,6, 3,7, -3,4,  , 3,5, 3,1,  , 7,2, -4,6, -25,4, Nederlandene, 4,3, 4,0,  , 9,8, -1,9, 5,2,  , 2,2, 2,2,  , 15,0, -13,2, -6,4, Norge, 2,0, 2,0,  , 4,6, -11,1, -12,8,  , 3,7, 3,6,  , 8,9, 5,3, -7,0, USA, 1,3, 1,4,  , 10,6, -3,0, 19,8,  , 4,5, 4,7,  , 6,8, 28,3, 35,4, Kina, 3,0, 3,6,  , -0,1, -1,4, 4,2,  , 2,5, 2,3,  , 4,9, 1,4, 24,3, Frankrig, 1,5, 1,5,  , 2,9, 3,6, 6,8,  , 1,7, 1,7,  , -1,2, -3,6, -2,4, Italien, 1,7, 1,7,  , -1,6, -6,1, -1,2,  , 1,4, 1,4,  , 9,6, 4,7, 7,4, Polen, 1,7, 1,6,  , 1,9, 5,1, 7,5,  , 1,6, 1,7,  , 5,7, 1,2, 17,0, EU, 35,0, 33,3,  , -0,1, 0,1, 2,7,  , 31,7, 30,6,  , -2,3, -2,9, -4,4, Verden udenfor EU, 12,3, 12,9,  , -5,4, -4,2, 0,7,  , 20,8, 21,2,  , 6,1, 4,2, 6,5, OECD, 39,4, 37,9,  , 0,9, -0,2, 2,4,  , 43,0, 41,7,  , -0,2, -0,1, -1,3, BRIK, 3, 4,2, 4,8,  , -8,6, -0,7, 3,4,  , 3,5, 3,3,  , 5,0, -4,3, 3,1, 1, 2, Se noter til første tabel., 3, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med varer (md) november 2015, 11. januar 2016 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20458

    Nyt

    NYT: Importen stiger fortsat

    9. januar 2017, I november steg eksporten med 1,5 pct., og importen steg med 1,4 pct. Importen er de seneste tre måneder steget med 1,7 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder og her er næsten alle varegrupper steget. T, ransportmidler ekskl. skibe mv., steg i perioden med 4,6 pct. For eksporten bidrog især , forarbejdede varer, primært halvfabrikata, samt, maskiner, og , færdigvarer, til stigningen i november. Set over de seneste tre måneder er eksporten næsten uændret. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Importen steg fra både EU og lande uden for EU, Fra både EU-lande og lande uden for EU steg importen de seneste tre måneder. For EU-landene er stigningen især trukket af en større import fra Storbritannien. Fra lande uden for EU har der været en stigning i importen fra bl.a. Norge, USA og Kina. Ser man på de første 11 måneder af 2016, er importen fra lande uden for EU dog faldet med 2,2 pct., især båret af et fald i importen fra Kina på 7,1 pct. Importen fra EU er i denne periode steget med 3,4 pct., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For januar-oktober 2016 er importen nedjusteret med 0,1 mia. kr. og eksporten er nedjusteret med 0,4 mia. kr., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. November 2016,  , November,  , Procentvis ændring ift. foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret,  , Oktober, November, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,4, 5,7,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 48,0, 45,1,  , 0,6, 1,4, 1,7, 1,9, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,8,  , -1,7, 4,6, 3,1, -0,2, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,7, 1,6,  , -1,2, 1,7, 3,6, -5,5, Kemikalier og kemiske produkter , 6,4, 6,2,  , 2,6, 1,4, 2,8, -0,3, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,1, 6,8,  , -0,1, 2,0, 1,6, 1,7, Maskiner undt. transportmidler, 11,8, 10,7,  , -0,7, 0,1, -1,2, 3,5, Transportmidler ekskl. skibe mv., 4,8, 4,2,  , -2,6, 1,1, 4,6, 8,3, Færdigvarer og andre varer, 8,8, 8,8,  , 5,2, 0,4, 2,2, 1,9, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 53,5, 50,8,  , 1,1, 1,5, -0,1, 0,2, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,3,  , 2,1, 0,9, 2,3, 2,0, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,9, 1,9,  , -5,4, 5,1, -5,0, -19,5, Kemikalier og kemiske produkter , 11,8, 11,3,  , 4,2, -1,9, -1,1, 3,4, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,1, 4,9,  , 0,8, 6,3, 7,3, 1,3, Maskiner undt. transportmidler, 12,3, 11,7,  , -3,6, 2,1, -2,9, -1,3, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,7, 1,6,  , 0,3, 0,6, 1,7, 3,3, Færdigvarer og andre varer, 9,5, 9,1,  , 4,3, 2,8, -0,5, 0,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 5,1, 5,4,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt, 51,2, 48,2,  , 3,5, -5,8, 5,9, -0,6, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,4, 2,4,  , 8,4, -26,9, 9,5, -22,8, Skibe, fly mv., 0,7, 0,7,  ,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 56,3, 53,6,  , 2,4, 0,2, 1,4, -1,8, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,5, 2,5,  , 8,0, -14,3, 30,6, -29,5, Skibe, fly mv., 0,3, 0,3,  ,  ,  ,  ,  , 1, September-november 2016 i forhold til juni-august 2016., 2, Januar-november 2016 i forhold til januar-november 2015., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). , November 2016,  , Import,  , Eksport,  , Sæsonkorr.,  , Oktober, November, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Oktober, November, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 45,1,  , 0,6, 1,4, 1,7, 1,9,  , 50,8,  , 1,1, 1,5, -0,1, 0,2, EU, 33,9,  , -0,1, 2,1, 1,4, 3,4,  , 29,5,  , -0,6, 0,2, 0,4, 0,7, Tyskland, 10,2,  , -1,0, 3,3, -0,7, 2,9,  , 7,9,  , 3,6, -1,8, 0,8, -10,8, Sverige, 5,7,  , -5,4, 6,3, -0,3, 1,7,  , 5,2,  , -1,1, 3,0, 3,5, 2,9, Storbritannien, 2,2,  , 3,5, 8,9, 5,7, 3,8,  , 3,0,  , -2,0, 1,3, -0,5, 1,6, Nederlandene, 3,5,  , -2,3, -0,8, -0,2, -2,9,  , 1,9,  , 2,1, -1,2, -32,5, 22,8, Frankrig, 1,5,  , 1,5, 2,6, 4,7, 3,9,  , 1,8,  , -2,5, 5,9, -0,8, 5,1, Verden udenfor EU, 11,2,  , 2,8, -0,6, 2,8, -2,2,  , 21,3,  , 3,6, 3,3, -0,8, -0,5, Norge, 1,2,  , 7,1, -7,9, 7,0, 1,9,  , 3,2,  , -1,0, 3,2, 3,9, -1,4, USA, 1,4,  , -25,0, 39,3, 4,3, 0,0,  , 4,3,  , 11,4, -8,2, -6,9, -0,9, Kina, 3,5,  , 16,3, -5,1, 5,9, -7,1,  , 2,4,  , -6,8, 8,8, -6,7, 4,1, Rusland, 0,3,  , 1,2, 14,2, 10,2, -6,1,  , 0,4,  , -0,1, -4,0, 0,8, -3,4, BRIIKS, 3, 4,7,  , 15,7, -1,5, 5,0, -6,2,  , 3,5,  , -0,7, 0,2, -5,0, -1,9, 1 , 2, Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Udenrigshandel med varer (md) november 2016, 9. januar 2017 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22569

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation