Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5701 - 5710 af 6496

NYT: Lastbilernes nationale transportarbejde stiger

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,6 mia. tonkm , 3. kvt. 2020, -0 %, Fra 2. kvt. 2020 til 3. kvt. 2020, Se tabel, 17. december 2020, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var samlet set uændret i tredje kvartal sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,6 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Den nationale transport steg med 2 pct., mens den internationale transport faldt 11 pct. Det nationale transportarbejde udgør 87 pct. af de danske lastbilers transportarbejde. Det er fortsat firmakørsel, der bidrager mest til stigningen i det nationale transportarbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Stigning i kapacitetsudnyttelsen i firmaernes egen transport, Fra andet kvartal til tredje kvartal 2020 er firmakørslen, som er et firmas transport med egne lastbiler og egne varer, vokset 7,4 pct. korrigeret for sæsonudsving. Det betyder, at andelen af firmaernes egen kørsel ud af den samlede nationale transport er steget til 16,2 pct. i tredje kvartal 2020 i forhold til 15,4 pct. i andet kvartal., Kapacitetsudnyttelsen af lastbilerne i firmakørslen, dvs. hvor fyldte lastbilerne, der har kørt firmakørsel, har været i forhold til maksimum kapacitet, har i andet og tredje kvartal 2020 været 52 pct. mod omkring 43 pct. i de fire kvartal før da. Kapacitetsudnyttelsen i vognmandskørsel har været konstant omkring 43 pct. over en længere periode., En høj kapacitetsudnyttelse over længere tid afspejler i hvor høj grad, vognmændene har succes med at fylde lastbilerne op og undgå tomme ture. På kort sigt kan midlertidige ændringer i efterspørgslen efter transport påvirke kapacitetsudnyttelsen, da den samlede kapacitet (antallet af lastbiler) tilpasser sig langsommere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg14, og , nvg13, Kapacitetsudnyttelsen til udlandet er uændret, Kapacitetsudnyttelsen i danske lastbilers internationale transport fra Danmark til udlandet har været konstant omkring 55 pct. siden tredje kvartal 2019. I transporten til Danmark fra udlandet var kapacitetsudnyttelsen i 2019 omkring 57 pct. og i 2020 en smule højere i både første og tredje kvartal, men i andet kvartal 2020 lå den midlertidig på 42 pct., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2018, 2019, 2020, Ændring, , 3. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 3. kvt. 2020, ift. 2. kvt. 2020, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 002, 3, 897, 3, 955, 3, 732, 3, 426, 3, 594, 3, 616, 3, 614, -2, -0,1, National kørsel, 3, 254, 3, 051, 3, 163, 3, 059, 2, 906, 2, 998, 3, 070, 3, 130, 60, 2,0, Vognmandskørsel, 2, 772, 2, 591, 2, 749, 2, 687, 2, 546, 2, 613, 2, 598, 2, 623, 25, 1,0, Firmakørsel, 482, 460, 414, 372, 360, 386, 472, 507, 35, 7,4, International kørsel, 747, 845, 792, 672, 520, 596, 545, 484, -62, -11,4, Fra Danmark til udlandet, 470, 532, 541, 453, 389, 382, 386, 298, -89, -22,9, Fra udlandet til Danmark, 188, 158, 145, 142, 81, 152, 117, 125, 7, 6,4, Øvrig kørsel, 1, 90, 156, 106, 78, 51, 62, 42, 61, 19, 45,5, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 44,4, 40,9, 44,9, 43,7, 38,5, 46,1, 43,8, 43,1, -0,7, -1,7, National kørsel, 43,1, 39,5, 43,2, 42,4, 37,6, 44,7, 42,8, 42,2, -0,7, -1,5, Vognmandskørsel, 35,8, 32,5, 36,5, 36,2, 31,5, 37,7, 35,6, 34,5, -1,1, -3,2, Firmakørsel, 7,3, 7,0, 6,7, 6,2, 6,1, 7,0, 7,2, 7,7, 0,5, 6,5, International kørsel, 1,3, 1,4, 1,6, 1,3, 0,9, 1,4, 1,0, 0,9, -0,1, -8,0, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,8, 0,9, 0,8, 0,6, 0,8, 0,7, 0,5, -0,2, -27,2, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,4, 0,3, 0,3, 0,1, 22,4, Øvrig kørsel, 1, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2, 0,1, 0,1, 0,0, 72,7, , mio. km, , Kørte km i alt, 368, 378, 376, 371, 351, 354, 363, 363, -1, -0,2, National kørsel, 320, 324, 320, 322, 312, 310, 321, 328, 7, 2,1, Vognmandskørsel, 262, 261, 263, 270, 253, 254, 263, 265, 2, 0,9, Firmakørsel, 58, 63, 56, 52, 58, 57, 58, 63, 5, 7,8, International kørsel, 48, 53, 57, 49, 40, 44, 42, 35, -8, -18,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,6 mia. tonkm , 3. kvt. 2020, -0 %, Fra 2. kvt. 2020 til 3. kvt. 2020, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2020, 17. december 2020 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31240

Nyt

NYT: Industriproduktionen faldt i oktober

7. december 2016, Den samlede industriproduktion ekskl. medicinalindustri faldt 10,3 pct. i oktober efter en stigning på 7,2 pct. i september og et fald på 2,9 pct. i august. Produktionen i august-oktober var 2,2 pct. lavere end i maj-juli korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. Trenden for den samlede industriproduktion ekskl. medicinalindustri er faldende gennem 2016. Fra oktober 2015 til oktober 2016 var der en produktionsnedgang på 6,4 pct. i faktiske tal., Medicinalindustrien tilbage på niveau i oktober, Produktionsindekset for medicinalindustrien var i oktober tilbage på det niveau, som sås i juli og august før nedgangen i september. Nedgangen skyldtes et fald i den bogførte omsætning som følge af organisatoriske ændringer i branchegruppen (se Nyt nr. 463). Den markante stigning fra september til oktober i netop denne branchegruppe førte til en produktionsfremgang på 3,6 pct. i oktober for den samlede industri som helhed efter et fald på 7 pct. i september., Produktionsfald i oktober trukket af maskinindustri, Produktionsfaldet for den samlede industri ekskl. medicinalindustri var især påvirket af tilbagegang i branchegruppen , maskinindustri,, hvor produktionen faldt 41,4 pct. i oktober efter en stigning på 14 pct. i september. Faldet i oktober skyldtes især en produktionsnedgang i , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, , som er en del af branchegruppen , maskinindustri, . I august-oktober var produktionen 6,6 pct. lavere end i maj-juli. , Tilsvarende fald i industriens omsætning ekskl. medicinalindustri, I oktober faldt omsætningen for den samlede industri ekskl. medicinalindustri 9,3 pct. Denne tilbagegang er fordelt med et fald på 12,7 pct. i eksportomsætningen og 3,4 pct. i hjemmemarkedsomsætningen. I modsætning til udviklingen for produktionsindekset sås en omsætningsfremgang på 1,1 pct. i perioden fra maj-juli til august-oktober for industri ekskl. medicinalindustri. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt med 1,8 pct. i august og 7 pct. i september. I forhold til sidste offentliggørelse er udviklingen i produktionen uændret i august og opjusteret med 1,2 procentpoint for september. Produktionsindekset for industri ekskl. medicinalindustri er opjusteret med 1,2 procentpoint for september., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2016, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -3,2, -23,6, -1,2, -1,6, -2,2, 0,2, -7,2, 44,8, -4,7, 3,6, Omsætning, 2, I alt, 3,1, -21,8, -2,8, -2,5, -2,4, -1,0, -4,5, 26,3, -0,8, -0,9, , Eksport, 3,0, -26,1, -1,6, -3,8, -3,5, -3,1, -6,0, 40,8, -1,0, 0,3, , Hjemme, 3,4, -9,7, -4,0, -1,0, -1,2, 1,1, -0,7, -0,9, -0,4, -3,1, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 30,3, , 29,0, , 3,7, , 36,5, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret, , 2016, Branche, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Aug.-okt./, maj-juli, Okt./, sept., , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 120,5, 119,5, 121,2, 119,0, 110,7, 114,7, -4,7, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 100,1, 98,5, 98,8, 98,3, 99,1, 100,4, 0,1, 1,3, Tekstil- og læderindustri, 80,8, 82,3, 94,3, 82,1, 84,9, 84,3, -2,4, -0,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 85,9, 89,3, 88,1, 82,8, 91,4, 83,9, -2,0, -8,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 122,2, 122,4, 134,2, 122,3, 134,9, 130,1, 2,2, -3,6, Medicinalindustri, 142,2, 138,8, 154,2, 160,4, 43,6, 155,5, -17,4, 256,7, Plast-, glas- og betonindustri, 97,9, 103,6, 103,4, 94,8, 100,3, 98,8, -3,6, -1,5, Metalindustri, 112,6, 110,5, 110,9, 105,6, 115,9, 107,3, -1,6, -7,4, Elektronikindustri, 121,2, 121,2, 110,2, 109,3, 120,3, 112,8, -2,9, -6,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 126,9, 115,8, 116,7, 112,5, 112,6, 113,4, -5,8, 0,7, Maskinindustri, 133,7, 137,6, 127,0, 132,4, 151,0, 88,5, -6,6, -41,4, Transportmiddelindustri, 99,5, 98,9, 108,9, 95,4, 95,8, 96,9, -6,2, 1,1, Møbler og anden industri mv., 154,9, 145,4, 154,8, 146,2, 149,7, 163,1, 0,9, 9,0, Investeringsgodeindustri, 126,5, 125,1, 123,6, 122,8, 136,3, 104,1, -3,2, -23,6, Mellemproduktindustri, 114,0, 113,5, 116,0, 108,4, 116,5, 114,6, -1,2, -1,6, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 87,3, 89,4, 92,4, 84,8, 89,1, 89,3, -2,2, 0,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 124,6, 122,0, 127,7, 129,3, 89,0, 128,9, -7,2, 44,8, Industri ekskl. medicinalindustri, 117,2, 116,6, 116,2, 112,8, 120,9, 108,5, -2,2, -10,3, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 118,9, 117,4, 121,5, 116,9, 105,4, 120,2, -4,3, 14,0, Industriens produktion og omsætning oktober 2016, 7. december 2016 - Nr. 515, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21868

Nyt

NYT: Ledige søger job i kortere tid

23. november 2022, Andelen af ledige, som har søgt arbejde i to måneder eller mindre, er steget. I tredje kvartal 2022 udgjorde den 62,8 pct. af samtlige ledige, mens den i tredje kvartal 2018 udgjorde 49,1 pct. Gruppen af ledige, som har søgt arbejde i over to år, er samtidig blevet mindre og udgør nu kun 4,6 pct. af de ledige i modsætning til 8,9 pct. i tredje kvartal 2018., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, baseret på AKU-ledighed, Den lavere søgeperiode afspejles også i lav langtidsledighed, I tredje kvartal var den samlede AKU-ledighed på 149.000. Heraf havde 93.000 søgt arbejde i under to måneder, 35.000 havde søgt arbejde i 3-12 måneder, 14.000 havde søgt arbejde i 13-24 måneder, og 7.000 personer havde søgt arbejde i over to år. Især antallet af ledige, der har været jobsøgende i over to år, er faldet markant og er på sit laveste niveau siden 2009. Dette afspejles også i den registerbaserede langtidsledighed, som kan findes i Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/AULK04, . De ledige, der beskrives i denne Nyt, er AKU-ledige, som dækker over samtlige personer uden arbejde, som søger arbejde og er klar til at tage et job. Se mere i , kilder og metoder, nedenfor., Aldersgruppen 35-44 år har længere jobsøgningsperioder, De 35-44-årige var i tredje kvartal med 34 pct. den aldersgruppe, hvor flest havde søgt arbejde i mere end et år. Især var der med 26,4 pct. en relativt stor andel af aldersgruppen, som havde været jobsøgende i 13-24 måneder. Dette interval er præget af personer, som trådte ind i ledighed i perioden, hvor COVID-19 var på sit højeste. Personer mellem 15 og 24 år har generelt været jobsøgende i kort tid. Gruppen er præget af mange studerende, som især i tredje kvartal begynder at søge og stå til rådighed for arbejde - både efter og ved siden af deres studie. Kigges der på forskellen mellem kønnene, har ledige kvinder generelt tendens til at have søgt i kortere tid end mænd - især intervallet 13-24 måneder er mere fremtrædende blandt mændene., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Stadigt flere træder ind i arbejdsstyrken, Siden 2014 er erhvervsfrekvensen (andelen af befolkningen, der enten er beskæftigede eller ledige) steget fra 76 pct. af de 15-74-årige til nu næsten 81 pct. Igennem stort set hele perioden har stigningen været trukket af stigende beskæftigelse, men i tredje kvartal er stigningen i arbejdsstyrken fordelt ligeligt på øget beskæftigelse og ledighed. Det er især den del af de ledige, som ikke modtager dagpenge og kontanthjælp, der forårsager den stigende ledighed. I tredje kvartal er den sæsonkorrigerede AKU-ledighed således steget fra 4,2 pct. til 4,6 pct. af arbejdsstyrken., Ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke, sæsonkorrigeret, , 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2022, 3. kvt. 2022, Ændring, 2. kvt. - 3. kvt., 2022, , 1.000 personer, Beskæftigede, 2, 852, 2, 868, 2, 882, 14, AKU-ledige, 131, 127, 138, 11, Uden for arbejdsstyrken, 741, 732, 723, -9, , Pct., Beskæftigelsesfrekvens, 76,6, 77,0, 77,0, 0,0, AKU-ledighedsprocent, 4,4, 4,2, 4,6, 0,4, Erhvervsfrekvens, 80,1, 80,4, 80,7, 0,3, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2022, 23. november 2022 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40159

Nyt

NYT: Tegn på stigende ledighed i oktober

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, 11. november 2022, Ledighedsindikatoren viser stigning i ledigheden på 400 personer fra september til oktober. Stigningen kommer efter fald i ledigheden i august og september på hhv. 1.700 og 1.800. Tallene er sæsonkorrigerede. Ledighedsindikatoren offentliggøres ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, vedr. udvikling i bruttoledige frem til og med september, mens den forventede udvikling for oktober er resultatet fra ledighedsindikatoren., Både flere på dagpenge og kontanthjælp i oktober, Den samlede ledighedsstigning i oktober skyldes, at der kom 300 flere ledige på dagpenge og 100 flere ledige på kontanthjælp. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, vedr. udvikling i kontanthjælps- og dagpengeledige frem til og med september, mens den forventede udvikling for oktober er resultatet fra ledighedsindikatoren., Danmarks Statistiks ledighedsindikator, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgrænsningsmæssigt identisk med den officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Beregningen er imidlertid baseret på et datagrundlag, der for dagpengemodtagere er mindre komplet og for kontanthjælpsmodtagere beregnet på en anden kilde end den officielle ledighedsstatistik. Ledighedsindikatoren offentliggøres 10-12 dage inde i den efterfølgende måned, hvilket er ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Justering af metoden til opgørelse af udviklingen, Fra og med denne offentliggørelse af ledighedsindikatoren beregnes den seneste udvikling ud fra et genberegnet, sæsonkorrigeret ledighedsniveau for måneden før. Dette er en justering i forhold til den forrige offentliggørelse, hvor udviklingen blev set i forhold til det senest offentliggjorte tal i statistikbanktabellen AUS07. Den justerede metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved formidlingen af den officielle månedlige bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende officielle ledighedsstatistik for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, Ledighedsindikator oktober 2022, 11. november 2022 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2022, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49392

Nyt

NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2021

19. december 2022, Hver gang en dansk husstand brugte 1.000 kr. i 2021 gik de 333 kr. til , boligbenyttelse inkl. varme og el, , svarende til 33 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i boligbenyttelse mv. udgøres af husleje samt udgifter til elektricitet og varme. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 171 kr. på , fødevarer, beklædning mv.,, hvoraf udgifter til , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, alene udgjorde 67 pct. Der blev brugt 104 kr. på posten , fritid og kultur, , hvoraf pakkerejser udgjorde 32 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu02, Laveste forbrug i Region Nordjylland, Husstande i Region Nordjylland havde i 2021 landets laveste forbrug. Nordjydernes forbrug var i gennemsnit 277.000 kr., eller 57.000 kr. mindre end forbruget i hele landet. Nordjyderne brugte færre penge på forbrug end gennemsnitshusstanden og de andre regioner på alle forbrugsudgiftsposter på nær , kommunikation., Det var især inden for , transport, , , boligbenyttelse inkl. varme og el, , , fritid og kultur, samt , restauranter og hoteller,, hvor forbruget var lavere. Husstandenes forbrug i Region Nordjylland var 78.000 kr. mindre end forbruget i husstande i Region Hovedstaden. , Region Hovedstaden havde landets højeste forbrug, I 2021 havde husstande i Region Hovedstaden landets højeste forbrug på 355.000 kr., efterfulgt af husstande i Region Midtjylland og Region Sjælland, der havde et forbrug på hhv. 337.000 kr. og 335.000 kr. I Region Hovedstaden var det primært forbrugsudgifter til , boligbenyttelse inkl. varme og el, , , restauranter og hoteller, samt , fødevarer, beklædning mv., , der var højere end de øvrige regioner. Husstande i Region Hovedstaden brugte i gennemsnit 11.ooo kr. mere på , restauranter og hoteller, end husstande i Region Nordjylland. Den største post var take away på 7.300 kr. og hotelophold på 2.600 kr. i gennemsnit for husstande i hovedstaden. , Forbrug fordelt efter regioner nedskaleret til 1000 kr. 2021, , Hele landet, Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Hovedstaden, Sjælland, , Forbrug i 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 171, 182, 164, 166, 176, 176, Boligbenyttelse inkl. varme og el, 333, 351, 332, 309, 346, 329, Møbler, husholdnngsudstyr mv. , 55, 54, 58, 62, 50, 50, Transport, 131, 107, 133, 142, 120, 153, Kommunikation, 26, 31, 26, 27, 23, 28, Fritid og kultur, 104, 92, 106, 117, 95, 107, Restauranter og hoteller, 50, 42, 49, 41, 64, 36, Andet, 130, 141, 132, 136, 126, 121, Forbrug i årets priser fordelt på regioner. 2021, , Hele , landet, Nordjylland, , Midtjylland, , Syddanmark, , Hovedstaden, , Sjælland, , , Årets priser, kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 333, 341, 276, 814, 337, 317, 323, 838, 354, 470, 335, 337, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 38, 434, 34, 095, 37, 099, 37, 401, 40, 749, 40, 187, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 7.218, 5, 737, 6, 936, 6, 043, 8, 436, 7, 805, Beklædning og fodtøj, 11, 500, 10, 541, 11, 277, 10, 171, 13, 117, 10, 943, Boligbenyttelse, el og opvarmning, 111, 006, 97, 032, 112, 055, 99, 918, 122, 575, 110, 271, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 18, 269, 14, 999, 19, 469, 20, 109, 17, 896, 16, 779, Sundhed, 9, 461, 6, 638, 10, 354, 9, 354, 10, 643, 7, 582, Transport, 43, 703, 29, 704, 44, 766, 46, 121, 42, 462, 51, 422, Kommunikation, 8, 591, 8, 643, 8, 657, 8, 741, 8, 095, 9, 327, Fritid og kultur, 34, 569, 25, 509, 35, 788, 37, 932, 33, 822, 35, 869, Uddannelse, 1, 817, 1, 211, 2, 232, 1, 939, 1, 846, 1, 332, Restauranter og hoteller, 16, 696, 11, 587, 16, 683, 13, 206, 22, 815, 11, 998, Andre varer og tjenester, 32, 079, 31, 120, 31, 999, 32, 903, 32, 015, 31, 822, , antal, Antal personer i husstanden, 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 2, 253, 199, 565, 529, 675, 285, Antal husstande i Danmark (1.000), 2, 845, 294, 657, 599, 895, 400, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 808, 588, 1, 328, 1, 214, 1, 844, 835, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu07, Forbrugsundersøgelsen 2021, 19. december 2022 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44706

Nyt

NYT: Lidt flere lønmodtagere arbejder weekend og aften

3. september 2015, Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2015 er andelen af 15-64-årige lønmodtagere, der har arbejdet i weekenden steget fra 40 pct. til 43 pct., mens andelen, der har haft aftenarbejde, er steget fra 41 pct. til 45 pct. Derimod har andelen af lønmodtagere med natarbejde uændret været 11 pct. Antallet af 15-64-årige lønmodtagere var 2.532.000 i andet kvartal 2007 og 2.460.000 i andet kvartal 2015., Flere selvstændige erhvervsdrivende arbejder på atypiske tidspunkter, Selvstændige erhvervsdrivende arbejder i langt højere grad end lønmodtagerne på atypiske tidspunkter. I andet kvartal 2015 havde 72 pct. af de selvstændige erhvervsdrivende arbejdet i weekenden og ligeledes 72 pct. arbejdet om aftenen, mens 43 pct. af lønmodtagerne havde haft weekendarbejde og 45 pct. aftenarbejde. Til gengæld er der mindre forskel på den andel af de selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, som har arbejdet om natten. I første kvartal 2015 var denne andel 16 pct. blandt de selvstændige erhvervsdrivende, mens den var 11 pct. blandt lønmodtagerne. , Unge lønmodtagere har haft kraftig stigning i weekendarbejde, I andet kvartal 2007 havde 48 pct. af de 15-29-årige lønmodtagere weekendarbejde, mens andelen i andet kvartal 2015 var steget til 53 pct. Til sammenligning havde de 30-54-årige i samme periode kun en stigning fra 38 pct. til 40 pct. og de 55-64-årige en stigning fra 33 pct. til 34 pct., Atypiske arbejdstider, 15-64-årige. 2. kvt., , Antal , beskæftigede, , Weekend-, arbejde, Aften-, arbejde, Nat-, arbejde, , 2007, 2015, , 2007, 2015, 2007, 2015, 2007, 2015, , 1.000 personer, , pct., Lønmodtagere i alt, 2, 532, 2, 460, , 40, 43, 41, 45, 11, 11, Alder:, , , , , , , , , , 15-29 år, 650, 648, , 48, 53, 45, 50, 9, 10, 30-54 år, 1, 508, 1, 412, , 38, 40, 41, 46, 12, 12, 55-64 år, 375, 400, , 33, 34, 35, 38, 8, 9, Selvstændige i alt, 229, 208, , 75, 72, 69, 72, 14, 16, Alder:, , , , , , , , , , 15-29 år, 23, 11, , 78, 70, 67, 72, -, -, 30-54 år, 151, 146, , 74, 72, 71, 73, 15, 17, 55-64 år, 54, 50, , 75, 72, 65, 68, 9, 12, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2015, 3. september 2015 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19441

Nyt

NYT: Fald i industriens salg af føde- og drikkevarer

1. september 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding faldt 0,4 pct. i andet kvartal 2015. Dette skyldes især en nedgang i salget inden for , føde- og drikkevarer., Forarbejdede varer, og , maskiner, udviste også fald. Inden for , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv., er salget af egne varer - efter et stort fald i første kvartal - steget 15,9 pct. i andet kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor påvirket af, at priserne på råolie er steget fra første til andet kvartal. Med mindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning steg for råstofindvinding og faldt for industri, Den samlede omsætning for industriens salg af varer omfatter, udover salg af egne varer, også salg af handelsvarer og serviceydelser mv., der udgør i alt ca. 28 mia. kr. For branchegruppen , råstofindvinding og industri, udgjorde omsætningen i andet kvartal 178,5 mia. kr., hvilket er et fald på 0,7 pct. fra første kvartal. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, faldt den samlede omsætning 1,4 pct. Den samlede omsætning inden for råstofindvinding steg med hele 13,9 pct. , Den mængdemæssige ændring, dvs. ændringen fraregnet prisudviklingen, kan vurderes ved at inddrage produktionsindekset for industriens produktion og omsætning, som er opgjort i faste priser. Produktionen inden for industrien alene er stort set uændret fra første til andet kvartal 2015. I samme kvartal er der en produktionsstigning på 3,7 pct. inden for råstofindvinding, hvilket vidner om, at omsætningsstigningen i denne branchegruppe især skyldes prisstigningen på råolie. , Størst omsætningsstigning i transportmiddelindustri, Den samlede omsætning i andet kvartal faldt i omtrent halvdelen af branchegrupperne og steg i resten af branchegrupperne. I , transportmiddelindustri, steg omsætningen markant med 32,2 pct. Det skal dog bemærkes, at der målt på omsætningsniveau er tale om en relativt lille branche, hvorfor ændringer i omsætningen hos en stor virksomhed kan føre til betydelige procentvise udsving i branchegruppens omsætning., Stort set uændret omsætning i industrien i forhold til andet kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, 172,0 mia. kr. i andet kvartal 2015. Dette er 0,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 9,3 mia. kr. i andet kvartal 2015, hvilket er 21,3 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i første kvartal 2015 var 175,2 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en nedjustering på 0,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes sent indkomne og korrigerede data., Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 1. kvt. 2015, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 156,6, 157,2, 159,1, 149,4, 153,4, -2,1, , 154,8, 154,3, -0,4, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 32,7, 33,3, 32,5, 30,5, 30,3, -7,4, , 32,3, 30,4, -6,0, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 24,8, 24,5, 21,6, 17,1, 20,1, -19,0, , 17,2, 20,0, 15,9, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,3, 27,8, 28,9, 29,4, 29,3, 3,6, , 29,3, 29,5, 0,8, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 17,7, 17,9, 17,9, 18,7, 4,5, , 18,9, 18,2, -3,4, Maskiner og transportmidler, 33,8, 33,2, 34,9, 32,6, 34,6, 2,4, , 35,2, 34,1, -3,0, Færdigvarer og andre varer, 19,0, 20,7, 23,3, 21,9, 20,3, 6,7, , 22,0, 22,1, 0,6, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 1. kvt. 2015, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 182,9, 183,7, 185,4, 175,2, 181,2, -0,9, , 179,7, 178,5, -0,7, Råstofindvinding, 11,8, 11,4, 11,4, 8,2, 9,3, -21,3, , 8,2, 9,3, 13,9, Industri i alt, 171,1, 172,3, 174,0, 167,0, 172,0, 0,5, , 171,5, 169,2, -1,4, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 42,3, 43,0, 42,5, 39,6, 39,5, -6,7, , 41,5, 38,9, -6,3, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 1,9, -4,7, , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,6, 6,6, 6,9, 6,8, 6,9, 5,1, , 6,9, 6,8, -0,9, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 21,0, 21,2, 17,8, 18,5, 19,9, -5,3, , 19,0, 19,4, 2,3, Medicinalindustri, 18,7, 18,3, 19,7, 19,5, 19,6, 5,2, , 19,5, 19,6, 0,7, Plast-, glas- og betonindustri, 10,4, 10,1, 9,9, 9,1, 10,6, 2,0, , 10,1, 9,7, -3,8, Metalindustri, 13,1, 12,4, 12,1, 12,5, 12,9, -1,8, , 12,1, 12,1, -0,6, Elektronikindustri, 6,9, 6,4, 8,0, 7,6, 7,6, 10,5, , 7,9, 8,0, 0,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,5, 4,5, 4,8, 4,9, 10,9, , 4,7, 4,9, 3,7, Maskinindustri, 31,4, 31,6, 32,7, 30,7, 32,5, 3,3, , 31,6, 30,4, -4,0, Transportmiddelindustri, 2,4, 2,5, 2,2, 2,2, 3,0, 21,3, , 2,2, 3,0, 32,2, Møbler og anden industri mv., 11,8, 13,8, 15,7, 13,6, 12,6, 7,4, , 13,9, 14,4, 4,0, Industriens salg af varer (kvt.) 2. kvt. 2015, 1. september 2015 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19443

Nyt

NYT: Lidt flere besøgende på folkebibliotekerne

4. juli 2016, Efter at besøgstallet på landets folkebiblioteker har ligget stabilt på 36 mio. gennem en årrække, steg antallet af besøgende med 2 mio. fra 2014 til 2015, hvor besøgstallet endte på 38 mio. Bemærk at, når der korrigeres for manglende indberetninger for 2014, er stigningen på 1 mio. besøgende. Siden 2011 er folkebibliotekernes åbningstid øget til det dobbelte. Det skyldes, at der i hovedparten af landets kommuner, udover den almindelige åbningstid med betjening, er indført åbningstider uden personale, hvor lånerne kan benytte sig af selvbetjening., Fysisk udlån falder, Stigningen i besøgstallet afspejles ikke i et større udlån. Siden 2009 er det samlede udlån af fysiske materialer faldet med 27 pct. til 35,4 mio. i 2015. For udlånet af musikoptagelser er faldet på 69 pct. siden 2009. , Der bliver afviklet stadig flere arrangementer på folkebibliotekerne, som også påvirker besøgstallet. Arrangementer dækker bl.a. foredrag. I 2015 blev der afholdt 20.400 arrangementer mod 18.600 året før. Der skal tages forbehold for, at nogle kommuner vælger at anbringe folkebibliotek og borgerservice i samme lokaler med det resultat, at besøgstallet også dækker over henvendelser i borgerservice for en række folkebiblioteker. Det er ikke kendt, hvor mange kommuner har folkebibliotek og borgerservice i samme lokaler. I forbindelse med en revision af biblioteksstatikken planlægger Danmarks Statistik at klarlægge omfanget heraf., Siden 2009 er der sket en stigning i antal aktive lånere med 7 pct. Aktive personlige lånere er personer, som har lånt bøger eller benyttet elektroniske resurser fx Filmstriben inden for det sidste år. Man behøver således ikke fysisk, at have været på biblioteket for at være en personlig aktiv låner. , Længere åbningstider på folkebibliotekerne, Den samlede ugentlige åbningstid på hovedbiblioteker og filialer var 33.000 timer i 2015 hvilket svarer til 340 timer pr. bibliotekskommune. I 2011 var bibliotekernes samlede åbningstid knap 16.000 timer, hvilket svarer til 165 timer pr. bibliotekskommune. I disse tal er bogbussernes åbningstid ikke medregnet., Åbningstid uden betjening er steget kraftigt, På biblioteksfilialerne er den ugentlige åbningstid uden betjening øget kraftigt siden 2010 og udgør med 18.700 timer i 2015 over halvdelen af den samlede åbningstid. Samtidig er biblioteksfilialernes åbningstid med betjening faldet, idet den med 6.700 timer i 2015 kun udgør 80 pct. af niveauet i 2010. På hovedbibliotekerne har åbningstiden med betjening været uændret på ca. 4.200 timer ugentligt siden 2010., Flere besøg på forskningsbibliotekerne, Forskningsbibliotekerne havde 5,7 mio. besøgende i 2015, og det er 8 pct. flere end året før. Dermed fortsætter stigningen i antal besøgende på forskningsbibliotekerne gennem de senere år., Aktiviteter på forskningsbibliotekerne, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Hovedbibliotek åbningstid (timer pr. uge), 1, 326, 1, 411, 1, 438, 1, 525, 1, 641, Filialers åbningstid (timer pr. uge), 1, 452, 2, 300, 3, 102, 3, 102, 3, 250, Besøg (1.000), 4, 078, 4, 570, 4, 638, 5, 224, 5, 662, Udstillinger, 119, 188, 149, 184, 185, Arrangementer, 248, 231, 353, 319, 306, Undervisning (timer), 8, 307, 8, 974, 10, 328, 10, 706, 11, 967, Personale (årsværk), 1, 351, 1, 310, 1, 331, 1, 269, 1, 269, I samme periode hvor antallet af besøgende er steget, er antallet af årsværk indtil 2014 faldet lidt hvert år. I 2015 er antallet af årsværk 1.269. Der blev afholdt 306 arrangementer, 185 udstillinger og knap 12.000 undervisningstimer for biblioteksbrugere., Biblioteker 2015, 4. juli 2016 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2018, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21922

Nyt

NYT: Fortsat stigning i danskernes nettoformue i 2015

30. juni 2016, I 2015 steg husholdningernes samlede nettoformue med 8 pct. til 7.197 mia. kr. Stigningen betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på godt 1.261.000 kr. ved udgangen af året. Mens værdien af faste aktiver, herunder bolig, kun er steget med 4 pct., er den finansielle nettoformue vokset med 13 pct. Den finansielle nettoformue er dermed ved at indhente formuen i faste aktiver. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2015 svarer til 362 pct. af BNP., Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger steg med 161 mia. kr. i forhold til 2014 og udgjorde 3.638 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det svarede til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.841 mia. kr., hvilket svarer til 673.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2015 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 2.994 mia. kr., svarende til 30 pct. af husholdningernes aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 525.000 kr., Marginal stigning i lånelysten, Efter længere tids afmatning i lånelysten var der fra 2014 en stigning, som fortsatte i 2015. I 2015 var nettolåneoptaget 49 mia. kr. svarende til 8.500 kr. pr. dansker og 600 kr. mere end året før. Ved udgangen af 2015 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.585 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 453.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2015*, , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2015*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 628, 152, 241, 0, 6, 020, 100, 100, Indskud, 908, 21, 2, 0, 931, 24, 15, Aktier mv., 1, 742, 118, 147, 0, 2, 007, 19, 33, Pension mv., 1, 2, 877, 24, 93, 0, 2, 994, 43, 50, Øvrige aktiver, 100, -12, -1, 0, 88, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 661, 126, -25, -99, 2, 664, 100, 100, Lån, 2, 581, 49, -25, -20, 2, 585, 87, 97, Øvrige passiver, 80, 78, 0, -79, 79, 13, 3, Finansiel nettoformue, 2, 967, -, -, -, 3, 356, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 680, -, -, -, 3, 841, , , Samlet nettoformue, 6, 647, -, -, -, 7, 197, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er primo 2014., Finansielle konti 2015 juni-version, 30. juni 2016 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21890

Nyt

NYT: Over 2.700.000 lønmodtagere i august

20. oktober 2017, For første gang siden 2008 er der flere end 2.700.000 lønmodtagere. Udviklingen siden 2008 afspejler bl.a. en markant stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i de ældre alderskategorier kombineret med et fald for de unge til midaldrende (se. næste afsnit). Aktuelt er lønmodtagerbeskæftigelsen efter et lille fald i juli steget med 4.300 fra juli til august. Trods denne stigning var den gennemsnitlige månedlige stigning i årets første otte måneder lavere end i de første otte måneder af 2016. Antallet af lønmodtagere steg med 3.200 i gennemsnit i årets første otte måneder mod 3.900 lønmodtagere i de første otte måneder af 2016. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving, bortset fra tallene for lønmodtagerandelen fordelt efter alder, som ikke er sæsonkorrigeret., Lønmodtagergruppen er ældre i 2017 end i 2008, Lønmodtagerandelen var i august 2017 på et lavere niveau for samtlige et-års aldersgrupper mellem 15 og 57 end i august 2008, men højere for samtlige et-års aldersgrupper mellem 58 og 74 år. Særligt for aldersgrupperne mellem 15 og 24 år var lønmodtagerandelen markant lavere - 9,3 procentpoint - i august 2017 end i august 2008. Dette skal ses i sammenhæng med at flere i de første år efter krisen i højere grad blev ledig eller påbegyndte en uddannelse. Fra 2011 og frem har lønmodtagerandelen for de unge ligget forholdsvist stabilt, men på et lavere niveau end før krisen. Modsat var lønmodtagerandelen markant højere - 15,0 procentpoint - for de 60-64-årige i august 2017 end i august 2008. Den markante stigning i lønmodtagerandelen for de 60-64-årige skal ses i sammenhæng med efterlønsreformen, hvor efterlønsalderen gradvist er blevet forhøjet siden 2014. Efterlønsreformens påvirkning af beskæftigelsen beskrives nærmere i analysen:, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, 3.600 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.600 personer fra juli til august, hvilket svarer til 0,2 pct. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere steget med 700, svarende til 0,1 pct. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2017, , Juni, Juli, August, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 696, 859, 2, 696, 373, 2, 700, 685, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 873, 945, 1, 874, 058, 1, 877, 696, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 822, 609, 822, 045, 822, 724, 0,1, Uoplyst sektor, 305, 270, 265, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2017, , Juni, Juli, August, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 696, 859, 2, 696, 373, 2, 700, 685, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 227, 42, 248, 42, 221, -0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 326, 335, 326, 497, 326, 885, 0,1, Bygge og anlæg, 155, 285, 155, 936, 156, 343, 0,3, Handel og transport mv., 676, 737, 676, 863, 677, 784, 0,1, Information og kommunikation mv., 103, 761, 103, 928, 103, 972, 0,0, Finansiering og forsikring, 79, 082, 78, 707, 78, 890, 0,2, Ejendomshandel og udlejning, 38, 845, 38, 890, 38, 951, 0,2, Erhvervsservice, 296, 411, 295, 878, 296, 130, 0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 863, 212, 862, 478, 863, 719, 0,1, Kultur, fritid og anden service, 114, 656, 114, 678, 115, 523, 0,7, Uoplyst aktivitet, 307, 270, 266, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2017, 20. oktober 2017 - Nr. 407, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2017, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24809

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation